Dansk Rumforskningsinstitut Det Danske Småsatellitprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Rumforskningsinstitut Det Danske Småsatellitprogram"

Transkript

1 Dansk Rumforskningsinstitut Det Danske Småsatellitprogram Småsatellitprogrammet i fremtiden "Rummet" i vor bevidsthed D. 4. okt blev verden taget på sengen og kastet ind i rumalderen med Sovjetunionens opsendelse af den første Sputnik. USA's bratte opvågnen til Sovjetunionens succes i rummet førte til præsident John F. Kennedy's vision i Maj 1961 om at landsætte det første menneske på Månen inden 10 år. Det lykkedes d. 20. juli 1969 med Apollo 11 missionen, og Neil A. Armstrongs ord: "That's one small step for a man, one giant leap for mankind" klinger stadig i øret. Siden er rummet gledet ind i vor bevidsthed og optager en plads der på linie med mange andre områder af naturvidenskabelig oprindelse. Ord som satellit, sputnik, rumfart, rumforskning, rumkapsel, rumsonde, rumstation, rumskib, rumfærge, måneraket, astronaut, kosmonaut og mange andre er optaget i Retskrivningsordbogen som en del af det danske sprog. Utallige er de billeder fra rummet, som til stadighed pryder reklamer i alle medier. Billeder af Jorden set fra satellitter, rumfærger, Apollo månekapsler, astronauternes fodspor i månestøvet, astronauter i rumdragter på rumvandring, åndeløst smukke billeder fra universet taget af Hubble rumteleskopet. Seneste eksempel er Ericsson Mobile Phones' "billboard" jobreklamer med teksten "Udviklingsrum?", www-adressen "people.ericsson.dk" og billeder af en astronaut i rumdragt samt jorden set langt ude fra rummet. Rummet er her anvendt som en fascinationspirrende metafor, som intet har med de aktuelle jobtilbud at gøre, se billedet. LEGO anvender konsekvent rummet i markedsføringen af deres Technics og Mindstorm serier, f.ex. i temaerne Life on Mars, Exploration Mars, Spaceport og Star Wars, se billedet og ref. [2]. Mars Pathfinder's panoramabilleder og Marsbilen Sojourner's små køreture i det stenede Marslandskab i juli og august 1997, blev et Internet-hit af hidtil usete dimensioner. Flere hundrede millioner besøg på NASA's hjemmeside bragte billederne ind på vore nethinder, hvor de brændte sig fast og startede den lille File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 1 Flemming Hansen

2 udlængsel, den stræben efter at sprænge de etablerede rammer, som sandsynligvis indenfor et par årtier vil føre frem til, at det første mennneske sætter sin fod på Mars. Rummotiver finder også kunstneriske udtryk, både i form af science fiction -agtige motiver, hvor drømme om rejser til fremmede planeter og solsystemer illustreres eller som kunstneriske reflektioner over den erobring af rummet, der allerede har fundet sted, se billedet (Maria Torp: En rejse værd, juni 1999, hænger i DRI s mødelokale). Filmindustrien har også flittigt benyttet rummet som tema. Aktuelt er et gensyn med "Rumrejsen år 2001". Af andre titler kan nævnes flere "Star Wars" episoder, "Apollo 13", "Nærkontakt af 3. grad". ESA og NASA's SOHO satellit har fra sin evigt solbeskinnede plads i balancepunktet for jordens og solens tyngdekraft 1.5 mio km fra os vist os en anderledes "vild og voldsom" sol end den gule skive, vi ser på himlen. SOHO's instrumenter har vist os både hvilket inferno der hersker på solens overflade og tilladt os at "kigge ind" i solens indre og har mangedoblet vor viden om vor nærmeste stjerne og livsgrundlag. Dette er smukt skildret i Omnimax filmen "Solar Max". SOHO har også revolutioneret disciplinen "rumvejrudsigter", og lader os få et par dages varsel om soludbrud rettet mod Jorden, så der er tid til at tage forholdsregler for at beskytte satellitter, el-forsyningsnettet og andre følsomme installationer. Anvendelser af satellitter og rumteknologi er gledet umærkeligt ind i hverdagen. Få tænker over om TV-signalet kommer fra en geostationær satellit, fra en sender på jorden eller via kabel, eller om telefon- eller Internet-forbindelsen går via satellit eller kabel. I Voldborgs vejrudsigt tales nu blot om skyfilm, og kun sjældent nævnes det, at filmen er blevet til i en computer på grundlag af massevis af satellitbilleder af jorden. Få er klar over, at den tøven, man oplever, når studieværten i TV-avisen stiller spørgsmål til korrespondenten i Washington med "live" TV-forbindelse og Det Hvide Hus som baggrundstapet, skyldes radiobølgernes "tøven" og ikke korrespondentens tøven inden han svarer. Turen for radiobølgerne frem og tilbage via satellitten tager over ½ sekund. File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 2 Flemming Hansen

3 Megen offentlig opmærksomhed ofres heller ikke på den massive overvågning af vores miljø, der sker via satellit. Den menneskelige aktivitet presser jorden miljø til det yderste, og kun via satellitobservationer har vi en chance for af få et overblik over jordens "helbredstilstand" og styre hen mod en mindre miljøbelastende adfærd. En satellit kan observere hele jordkloden i løbet af få dage, en umulig opgave selv med en flåde af observationsfly, -skibe og målestationer på landjorden. Ud over miljøovervågning finder billeder fra jordobservationssatellitter anvendelse i landbruget til vurdering af afgrødernes tilstand og sammen med satellitnavigation til kortlægning af høstudbyttet og styring af gødskning og insektbekæmpelse. En spændende anvendelse af jordobservation er "virtuelle" arkæologiske udgravninger, f.ex. af vandingskanaler fra Inka-riget. For tiden er der en stigende fascination af satellitnavigationens forjættende muligheder. Første gang offentligheden rigtig blev opmærksom på det amerikanske NavStar Global Positioning System, i det daglige kaldet GPS, var under Golf-krigen i 1991, hvor de allierede soldater måtte udstyres med "civile" GPS-modtagere, fordi der i verden ikke var militære GPS'er nok til at klare behovet. Indenfor et par år vil alle nye luksus- og mellemklassebiler nok være have et GPS-baseret rutevejledningssystem som standardudstyr. Allerede nu kan det erhverves som ekstraudstyr for under kr. Enhver seriøs fjeldvandrer har en GPS på størrelse med en mobiltelefon i lommen, som fortæller ham/hende positionen med få meters nøjagtighed og hvilken retning, han/hun skal bevæge sig for at nå destinationen. Lystsejlere er ligeledes begejstrede for GPS. Skatte- og Trafikministrenes begejstring er også stærkt stigende ved tanken om at GPS kan bruges til "road pricing", betaling for forbrug af vejene til bilkørsel, dyrt i bykernerne og billigt på landet. Eftersom GPS systemet er under kontrol af det amerikanske militær, ønsker Europa at udvikle et uafhængigt, civilt satellitnavigationssystem, Galileo, som i øjeblikket er under planlægning. At arbejde med rumfart og rumforskning er uhørt fascinerende, og det er typisk, at hvis man først har arbejdet med rummet, er man fanget for livstid. Og man vender med stor sandsynlighed tilbage til området igen, selv om man prøver andre arbejdsområder ind imellem. Dette og andre aspekter af arbejdet med rumfart er smukt beskrevet i Forskningschef Bjarne Lundager Jensens indlæg "Rumindustrien som drømmefabrik", på Dansk Rumforskningsinstituts konference om rumforskning, rumteknologi og rumindustri, 14. april 2000, ref. [1]. Rummet er blevet indlejret i vore hjerter og i vor bevidsthed og har ændret vort verdensbillede for bestandig. Rumforskning og rumteknologi, erhvervslivet og dagliglivet Det, der idag er et kommercielt rummarked først og fremmest indenfor satellitkommunikation, er startet som rumforskning. Nogle forskere og ingeniører fik en idé til satellitkommunikation, vandt NASA eller ESA for idéen, byggede satellitten og skaffede ny viden, som efterhånden cementerede grundlaget for en kommerciel udnyttelse. Den samme kommercialiseringsproces er ved at ske med jordobservation, og området er i hastig vækst. I det hele taget er rumfart et kommercielt vækstmarked, med en årsomsætning på flere hundrede mia. kroner (se noter), hvor danske virksomheder har gode muligheder for at levere fine, højteknologiske produkter og høste indtjening og værdifuld viden. Væksten i rummarkedet er måske ikke på højde med IT-branchens, men til gengæld bygger den på et mere solidt fundament end Internet-frontløbernes i mange tilfælde kunstigt oppustede værdier. Det skal dog bemærkes, at den internationale rumbranche er domineret af en håndfuld gigantstore virksomheder. Danske virksomheder kan finde sig en nicheposition i de File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 3 Flemming Hansen

4 store firmaers fødekæde, men ligesom i andre brancher med samme struktur kræver det en langvarig målrettet indsats at tilkæmpe sig et solidt eksistensgrundlag her. Men grundlaget for at dette kan ske, er fortsat rumforskning, både i form af rumteknologiudvikling, forskning i de fysiske processer i rummet, udforskning af jorden fra rummet, udforskning af solsystemet, universet, bemandet rumfart o.s.v. Satellitter og rumfartøjer udsættes for mange prøvelser gennem deres levetid. Raketopsendelsen byder på en hård g-påvirkning og slemme rystelser. Under rejsen gennem rummets stilhed udsættes fartøjet for ekstreme temperatursvingninger, kraftig partikelstråling, hård ultraviolet stråling fra solen, aggressive iltatomer i den allersidste rest af atmosfæren og elektrostatisk opladning. At bygge et fartøj, som kan fungere under disse forhold, og som kan klare sig, selv om noget af udstyret om bord fejler, stiller meget store krav til teknologisk formåen og multidisciplinært samarbejde, dokumentation, tests og til kvalitet og akuratesse i arbejdet. Er man først i stand til at honorere disse krav, er man som medarbejder højt værdsat, både som ansat i en rumvirksomhed og som ansat i andre grene af erhvervslivet. Moderne erhvervsvirksomheder, uanset branche, kan lære meget af rummet. Konkurrencen idag på det globale marked er så hård, at fejltrin i form af dårlig produktkvalitet kan betyde alvorlige tab eller døden for en virksomhed. I rumfarten har det været erkendt siden starten af rumalderen, at kvalitetsstyring er essentielt, da en fejlet satellit eller rumsonde i praksis ikke kan hentes tilbage og repareres. Man har derfor udviklet de nødvendige kvalitetsstyringsværktøjer og procedurer, design-, analyse- og testmetoder for at sikre størst mulig sandsynlighed for success. Denne viden og erfaring har i høj grad dannet skole for resten af erhvervslivet. De teknologiske landvindinger, som er gjort i forbindelse med rumprojekter kommer langsomt, men sikkert vor almindelige dagligdag til gode efterhånden som teknologien fuldkommengøres og produktionsprocesserne effektiviseres. De klassiske eksempler er teflonstegepanderne, de keramiske kogeplader og kulfiberarmeret plast, men der er tusindvis af andre spin-offs fra rummet. Et antal er beskrevet i ref. [3]. Ref. [4], [5] og [6] er www-links til ESA's og NASA's teknologioverførselsprogrammer. Rumforskning i et ganske lille land Rumforskning, satellitter, løfteraketter er et produkt af den kolde krig fra 1945 til 1989 (hvis man regner Berlin-murens fald som afslutningen på den), og derfor et resultat af stormagternes kappestrid med udgifter i en størrelsesklasse, så prisen på en Storebæltsbro er lommepenge i sammenligning. Rumteknologi og militærteknologi var i de første år ikke til at skelne fra hinanden, og kun de største firmaer i det militært-industrielle kompleks kunne binde an med rumprojekter. Er det noget et lille fredeligt land kan binde an med? Selv om Danmarks indtræden i rumfartsnationernes eksklusive klub regnes fra d. 23. feb med Ørsted-satellittens opsendelse, var Danmark aktiv i rumforskning allerede i rumalderns barndom. Dansk Rumforskningsinstitut deltog i sonderaketopsendelser fra 1962, til studier af ionosfæren. Gennem årene har mange danske forskere og ingeniører bidraget væsentligt til ESA s store rummissioner og rumprogrammer. Det gælder f.ex. HIPPARCOS, SOHO, Cluster XMM/Newton og Integral satellitterne, ERS-1/2 og Meteosat programmerne, Ariane 5 programmet og Den Internationale Rumstation. Det gælder både udformning af programmet, konstruktion af instrumenter og udstyr om bord og den forskning, der udføres på grundlag af experimenter og indsamlede data. File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 4 Flemming Hansen

5 Dansk industri trådte ind i rumalderen i begyndelsen af 1970'erne, Terma Elektronik AS i 1972 og Alcatel Space Denmark A/S (dengang Christian Rovsing A/S) i I begyndelsen var der ikke megen kontakt mellem rumforskerne i Danmark og rumindustrien, men omkring 1990 havde rumteknologien udviklet sig til et niveau, hvor selv små satelitter, mikrosatellitter, var blevet så ydedygtige, at de kunne anvendes til rumvidenskabelige formål og ikke kun som teknologidemonstrationer og symboler på national stolthed. Idéen om Ørsted opstod og førte rumforskere og rumindustri sammen i et frugtbart og succesfuldt samarbejde. Beviset på at også et lille land kan være med i front med et beskedent rumprogram, når der er et stærkt forskningsmiljø til at bære den videnskabelige side af missionen og en innovativ rumindustri, der er villig til at løbe risikoen ved at kaste sig ud i et så omfattende projekt, og de to parter finder sammen om en målrettet og fokuseret indsats. Ørsteds succes førte til skabelsen af Det Danske Småsatellitprogram med en bevilling på 50 mio. kr for en 4-års periode startende 1. april Det første konkrete resultat er Ørsted-2 instrumentpakken på den argentinske satellit SAC-C opsendt d. 21. nov I skrivende stund er Ørsted-2 instrumenterne om bord ved at blive testet inden den 8 m lange bom udfoldes. To vigtige skridt blev taget med Ørstedsatellitten: 1. Danmark viste at vores rumindustri og universiteter mestrer den vanskelige, multidisciplinære opgave at bygge en hel satellit fra grunden, at klargøre den til opsendelse, at styre den i rummet og få måledata transmitteret til danske jordstationer. 2. Ørsted viste som den første i nyere tid, at en småsatellit på 61 kg med en stærkt fokuseret mission kan levere videnskabelige måleresultater i verdensklasse. Ørsteds success kan også aflæses i det faktum, at projektet blev nomineret af Ingeniørforeningen i Danmark som én ud af 10 kandidater til titlen Århundredets Ingeniørbedrift, og kom ind på en 4. plads efter Poulsen-buen, Den transiranske Jernbane og Storebæltsforbindelsen. Der arbejdes nu på det næste projekt, Rømer-satellitten, med MONS eksperimentet (Measuring Oscillations in Nearby Stars), der i 1999 udvalgtes til den næste danske småsatellitmission. Opsendelsen er forventet i begyndelsen af Rømer-projektet bæres ligesom for Ørsted-projektets vedkommende af et dansk forskningsmiljø i international topklasse, et kraftigt industrielt engagement og en veldefineret, målrettet mission. Småsatellitprogrammets fortsættelse Forudsætningen, for at Rømer-satellitten kan blive bygget og sendt op, er, at Småsatellitprogrammet forlænges ud over 31. marts Efter gennemførelse af Ørsted-2 projektet og Systemdefinitionsfasen af Rømer projektet resterer der ca. 22 mio. kr af den oprindelige bevilling. Dette rækker ikke til at bygge Rømer færdig og betale for opsendelsen. En fortsættelse af Småsatellitprogrammet handler imidlertid ikke alene om bygning af Rømersatellitten. Småsatellitprogrammets forlængelse skal ses i sammenhæng med omdannelsen af Dansk Rumforskningsinstitut til Danmarks Center for Rumforskning (DCR) med det formål at styrke, koordinere og målrette Danmarks samlede indsats i rummet. Derfor er Småsatellitprogrammets opgave ikke kun at financiere bygningen af Rømer, men også at styrke de områder, der er nødvendige for at Danmark får størst muligt udbytte af sin indsats i rummet både nationalt og internationalt (først og fremmest ESA), at Danmark har et stærkt rumforskningsmiljø, en konkurrencedygtig rumindustri, og en uddannelsessektor, der kan File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 5 Flemming Hansen

6 levere ingeniører og forskere med høje kvalifikationer indenfor rumteknologi og rumforskning, samt formidling af denne indsats og dens resultater til offentligheden. Denne indsats er langsigtet, og Småsatellitprogrammets ledelse skal derfor også arbejde med forberedelsen af de missioner, der følger efter Rømer og med at skabe grundlaget for en styrkelse af de ovenfor nævnte områder. Småsatellitprogrammet kan derfor ses som et antal parallele og sammenhængende aktiviteter: Bygning af videnskabelige småsatellitter (Rømer,.) Styrkelse af de rumvidenskabelige forskningsmiljøer i Danmark Rumteknologiudvikling (forberedelse af fremtidige missioner) Rumteknologioverførsel (spin-off) Samarbejde med rumindustrien (herunder at få flere rumfirmaer i Danmark og at kvalificere disse til at få kontrakter med ESA og kommercielle kunder) Samarbejde med universiteter og højere læreanstalter (rumingeniør- og evt. rumforskeruddannelse) Krydsbefrugtning på tværs af forskningmiljøer og industri Indsats for at skabe en reel dansk styrkeposition inden for et kommende kommercielt småsatellitmarked Reduktion af omkostningerne ved gennemførelse af en mission f.ex. gennem udvikling af billige, generiske småsatellitbyggeblokke Udvikling af nye koncepter og systemer skaber nye produkter Bidrage til f.ex. bygningen af en billig universitetssatellit som et led i undervisningen, se f.ex. ref. [7], [8] Deltagelse i undervisning (forelæsningsrækker, undervisningsmateriale) Formidling af Danmarks indsats i rummet til offentligheden (medie-eksponering, foredrag, udstillinger, brochurer m.m.) Alle disse indsatser vil foregå i et samarbejde med de relevante institutioner indenfor hvert område, delvist financieret af Småsatellitprogrammet og delvist fra andre kilder. Den største del af Småsatellitprogrammets midler vil selvfølgelig gå til bygning af Rømer og de efterfølgende satellitter. Dette vil ske efter samme financieringsmodel som Ørsted, hvor rumindustrien har en betydelig medfinanciering i form af reducerede timesatser. Denne medfinanciering er ikke en unyttig udgift for firmaerne, men en investering i en styrkelse af firmaets kompetancer. De firmaer, der deltog i Ørsted-1 og 2 projekterne har allerede høstet frugterne i form af opgaver både for ESA og andre kunder, de ellers ikke ville blive anset for kvalificerede til at udføre. Hovedmålet med Småsatellitprogrammet er at opsende en danskbygget videnskabelig satellit mindst hvert fjerde år. Forstudierne til Rømer-projektet har vist, at der er mange meget spændende forskningsprojekter, der kunne udnytte disse muligheder, og flere vil givet blive relevante i de kommende år. Det er ikke hensigtsmæssigt at strække intervallet længere end 4 år. Byggeperioden vil typisk være under tre år, hvortil kommer en systemdefinitionsfase på ½ - 1 års varighed. Går der længere end 4 år mellem hver opsendelse, vil det blive meget vanskeligt at fastholde en kvalificeret medarbejderstab i de involverede institutioner og virksomheder. Samtidig med File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 6 Flemming Hansen

7 projektets udførelse sker der en hastig teknologiudvikling på alle områder, også rumteknologi. For at kunne få kommercielt udbytte af en investering i en dansk småsatellit er der derfor også essentielt at kunne få udbytte af de derved realiserede teknologiske landvindinger inden de forældes. Dette fører tilbage til, at et interval længere end 4 år mellem missionerne nedsætter værdien af den indhøstede erfaring. De gode cirkler i rummet Et af hovedmålene for Småsatellitprogrammet er at katalysere en samlet vækst i de danske aktiviteter i rummet, herunder den industrielle indsats på kommerciel basis. For at nå dette mål er det nødvendigt stimulere nogle gode cirkler i rummet. Dette er søgt illustreret med Ørsteds Ø i fig. 1 med de mulige "spin-offs" yderst. SPIN-OFF AF RUMTEKNOLOGI TIL GAVN FOR SAMFUNDET RUMTEKNOLOGI UDVIKLING ØGET DANSK INDSATS I RUMMET RUMFORSKNING TIL GAVN FOR SAMFUNDET FLERE RUM- VIRKSOMHEDER RUMINGENIØR UDDANNELSE KOMMER CIELLE RUMKON TRAKTER STØRRE INTERESSE FOR NATUR- VIDENSKAB Fig. 1. De gode cirkler i rummet En øget dansk indsats i rummet tilvejebringes ikke uden flere nye rumvirksomheder og en styrkelse af de eksisterende. Dette kræver flere rumingeniører og andet højt uddannet personale, noget som netop vil blive en mangelvare i de kommende år på grund af de små årgange og den ringe søgning til de naturvidenskabelige uddannelser. Derfor er et engagement i at udvikle en egentlig rumingeniøruddannelse, f.ex. ved Aalborg Universitet og Danmarks File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 7 Flemming Hansen

8 Tekniske Universitet en vigtig forudsætning. I forbindelse med rekrutteringen af studerende til en sådan uddannelse kan man spille på rummets fascinationskraft, som beskrevet i Bjarne Lundager Jensens indlæg, ref. [1], men det kræver naturligvis også både Småsatellitprogrammets, rumvirksomhedernes, universiteternes og det kommende Danmarks Center for Rumforsknings glødende engagement i sagen. Det grundlæggende arbejde med rekruttering skal foruden de tekniske universiteter omfatte både gymnasiet og folkeskolen. Lykkes det at sætte gang i nye gode cirkler og at stimulere de eksisterende vil der komme et betydeligt spin-off i form af flere vidensbaserede virksomheder, højteknologisk eksport, teknologioverførsel, rumforskningsresultater, kommercielle og ESA-relaterede muligheder for de involverede virksomheder. Og så forhåbentlig et bidrag til en generel styrkelse af hele det teknisk-naturvidenskabelige område, som er så vigtigt for Danmarks overlevelse som højteknologisk velfærdssamfund. Se også ref. [12], [13]. Rumteknologisk spin-off fra Rømer Det kan endnu ikke siges særlig detaljeret, hvilke teknologier, der vil blive udviklet under Rømer-projektet, og i hvilket omfang de kan overføres til jordiske anvendelser, men der tegner sig dog et nogle teknologier med interessant potentiale: Det virtuelle kontrolrum Satellitten skal kunne overvåges og styres fra en hvilken som helst PC, stationær eller bærbar, tilsluttet Internettet med behørig adgangskontrol og kryptering. Alarmer udsendes automatisk til udvalgte adresser og mobiltelefoner som SMS beskeder. Denne teknologi har vide perspektiver til fjernovervågning og -styring af industrielle anlæg, forsyningssystemer, varmeanlæg og meget andet. Autonomi Høj grad af autonomi både i satellitten og i kontrolcentret, høj tolerance mod fejl, avancerede metoder til softwarekvalitetskontrol, programmering i Ada, integration af algoritmeudvikling simulering og softwareudvikling. Dette sammen med det foregående punkt er med til at sikre at satellitten reagerer intelligent på fejlsituationer og at kontrolcentret frafiltrerer trivielle fejlhændelser og kun alarmerer vagtpersonalet, når der kræves menneskelig indgriben. Sensorteknologi Danske rumvirksomheder og ruminstitutioner besidder en stor viden og erfaring med sensorer af forskellig art, magnetiske, røntgen, optiske, som har potentiale for anvendelser i andre sammenhænge end rumfart og rumforskning. At nyttiggøre dette potentiale for samfundet er også et vigtigt mål for Småsatellitprogrammet. File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 8 Flemming Hansen

9 Noter Det kommercielle rummarked 2001, ref. [9] Ruminfrastruktur 58.0 mia. USD = 464 mia. DKK (+ 8%) (Satellitter, løfteraketter, rumfærgen, den internationale rumstation, udstyr på jorden m.m.) Anvendelser indenfor satellitkommunikation 35.4 mia. USD = 283 mia. DKK (+23%) (Fast og mobil komm., TV/Radio rundspredning, VSAT netværk m.m.) Anvendelse af GPS 9.2 mia. USD = 74 mia. DKK (+25%) (Navigation til lands, vands og i luften, overvågning/styring af mobilt materiel, kortlægning, landmåling m.m.) Anvendelse af jordobservation 2.9 mia. USD = 23 mia. DKK (+26%) (Land-, hav- og miljøovervågning, meteorologi, landbrug, kortlægning m.m.) Sevicefunktioner 4.0 mia. USD = 32 mia. DKK (+1%) (Rådgivning, licensaftaler, forsikring m.m.) Ialt mia. USD = 876 mia. DKK (+14%) Procentsatserne i parentes angiver den årlige vækstrate Den samlede økonomiske effekt af kommerciel amerikansk rumindustri, ref. [14], [15] Federal Aviation Administration (FAA) i USA har opgjort dette for USA's vedkommende til 61.3 mia. USD i 1999, hvilket bringer kommerciel udnyttelse af rummet op på siden af andre betydende grene af industrien. Selvom grundlaget for denne opgørelse er noget forskelligt fra ref. [9], er tallet for den samlede omsætning stort set sammenligneligt med tallene i ref. [9], hvor den globale omsætning indenfor rumindustrien opgøres til 96 mia. USD for D.v.s. at ca. 2/3 af den globale omsætning indenfor rumindustrien ligger i USA. ESA og NASA Budgetter 2001, ref. [10], [11] ESA s budget 3.2 mia. EUR = 3.0 mia. USD = 24 mia. DKK NASA s budget 14.0 mia. USD = 112 mia. DKK 1 USD = 8.00 DKK, 1 EUR = 7.45 DKK Danmarks offentlige investeringer i rumfart De samlede danske investeringer i rumfart på finanslov 2001 løber op i ca. 250 mio. DKK (TBC) The European space industry employs people directly and indirectly. Danmarks bruttonationalprodukt År 2000: ca mia. DKK, År 2001: ca mia. DKK File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 9 Flemming Hansen

10 Referencer 1. Forskningschef Bjarne Lundager Jensen, Dansk Industri: "Rumindustrien som drømmefabrik", Indlæg på Dansk Rumforskningsinstituts konference om rumforskning, rumteknologi og rumindustri, 14. april ftp://ftp.dsri.dk/pub/roemer/miscellaneous/rumindustrien_som_droemmefabrik.pdf ftp://ftp.dsri.dk/pub/roemer/miscellaneous/rumindustrien_som_droemmefabrik.doc 2. LEGO rumtemaer Space Research and Technology Transfer. A look at the effects of space research on society. 4. ESA Technology Transfer Programme 5. At Home with NASA. Marshall Space Flight Center Technology Transfer Program 6. NASA Technology Portal 7. CubeSat: U. Arizona says Space is a Cube 8. CubeSat Project Website. The Space Systems Development Laboratory, Stanford University State of the Space Industry International Space business Council, June François Petigean, ESA Headquarter, personal communication 11. NASA Headquater, FY 2001 Budget Summary ftp://ftp.hq.nasa.gov/pub/pao/budget/2001/budget_summary.pdf 12..dk21 - En strategi for Danmarks erhvervspolitik 13. Samspillet mellem offentlig forskning og private virksomheder - synspunkter afgivet af Danmarks Forskningsråd til forskningsministeren og erhvervsministeren d Ingeniøren, nr. 7, 16. feb. 2001, sektion 1, side The Economic Impact of Commercial Space Transportation on the U.S. Economy, Federal Aviation Administration, Associate Administrator for Commercial Space Transportation, File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 10 Flemming Hansen

11 Kontakt Flemming Hansen Civ.ing., lic.techn. Teknologichef Dansk Rumforskningsinstitut Det Danske Småsatellitprogram Juliane Maries vej København Ø Tlf: Fax: Web: File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 11 Flemming Hansen

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt. Notat til Udvalgsmøde i Folketinget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt. Notat til Udvalgsmøde i Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt Notat til Udvalgsmøde i Folketinget Mange tak fordi vi kan få foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget med deltagelse

Læs mere

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen. En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

ZA5212. Flash Eurobarometer 272 (Space Activities of the European Union) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5212. Flash Eurobarometer 272 (Space Activities of the European Union) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5212 Flash Eurobarometer 272 (Space Activities of the European Union) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 272 SPACE SURVEY 2009 Q1. Mener du, at rumudforskning og andre aktiviteter i rummet

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C.

PROJEKTBESKRIVELSE. The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. April 2012 /cn PROJEKTBESKRIVELSE The American-Danish Energy Network: Et nyt og unikt koncept fra Ambassaden i Washington D.C. Det amerikanske forsvar, verdens største enkeltforbruger af energi, ønsker

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

Åbent hus på DTU Risø Campus

Åbent hus på DTU Risø Campus Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Pas på vores værdifulde viden Vi fremskaffer og formidler viden. Elektronisk, skriftligt og mundtligt. Det er Københavns Universitets væsentligste aktivitet

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Business Region MidtVest. RAR Vestjylland 19. juni 2017

Business Region MidtVest. RAR Vestjylland 19. juni 2017 Business Region MidtVest RAR Vestjylland 19. juni 2017 Fælles DNA Vi vil gerne hinanden og tror på at vi sammen kan rykke på en vækstdagsorden bedre end hver for sig Danmarkskortet havde en hvid plet.

Læs mere

One-Stop-Science-Shop

One-Stop-Science-Shop One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik Industribeskæftigelsen 1995-2009 FoU udgifter

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Bo Cerup-Simonsen Direktør, Center for Olie og Gas DTU Baggrund Kilde: ENS, Quartz 2013 Baggrund Raison d etre The centre is part of the

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S

Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S Hvordan kom vi i gang? Hvilke barrierer havde vi? Hvilke erfaringer gjorde vi os undervejs? Hvad har vi fået ud af det? HMF Product Management, Cranes 1 Højbjerg

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Cand.IT produkt udvikling. Technical University of Eindhoven. Holland. Erasmus

Cand.IT produkt udvikling. Technical University of Eindhoven. Holland. Erasmus Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Cand.IT produkt udvikling Navn på universitet i udlandet: Technical University of Eindhoven Land: Holland Periode: Fra: 1. september Til:31. januar Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Velkommen til e-skills Week

Velkommen til e-skills Week Velkommen til e-skills Week Chefkonsulent John Sarborg Pedersen, DI ITEK European Commission Enterprise and Industry The e-skills Week is an initiative of the European Commission IT UNIVERSITY OF COPENHAGEN

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Emner. Gå-hjem møder. Eksempler på gå-hjem møde arrangementer. 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2

Emner. Gå-hjem møder. Eksempler på gå-hjem møde arrangementer. 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2 Gå-hjem møder Eksempler på gå-hjem møde arrangementer Emner 20. juli 2012 Ref MH Direkte 4522291291 mh@dfm.dtu.dk 1 Vinklernes alsidighed med passer, ur og GPS... 2 2 Fra målestok til mikroskop: En historisk

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Rummet skaber bedre liv på jorden

Rummet skaber bedre liv på jorden Rummet skaber bedre liv på jorden - Fem gode grunde til en dansk rumstrategi Rumudvalgets rådgivning til udformning af en dansk rumpolitik. December 2011 1 Denne side er med vilje blank 2 Rummet skaber

Læs mere

Mobiltelefonens rolle i Intelligente Bygninger

Mobiltelefonens rolle i Intelligente Bygninger 1 Mobiltelefonens rolle i Intelligente Bygninger Lektor, PhD Marianne Graves Petersen PhD Stud. Raghid Kawash Interactivespaces.net IT-byen Katrinebjerg, Århus Forskning, undervisning (Århus Universitet,

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

www.dmi.dk/dmi/tr09-09

www.dmi.dk/dmi/tr09-09 Teknisk rapport Ørsted 10 år i Rummet 23.2.1999-23.2.2009 Festarrangement og Udstilling på Tycho Brahe Planetarium Peter Stauning København 2009 i Teknisk Rapport tr09-09 Teknisk rapport Ørsted 10 år

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Niels Bohr ville have frydet sig, hvis han havde været gæst ved denne begivenhed. Ikke fordi bygningen kommer til at bære hans navn, for han var

Læs mere

DU STYRER DIN FORRETNING. VI SIKRER DIG DET OVERBLIK, DU HAR BRUG FOR. PROFESSIONEL KÄRCHER FLEET

DU STYRER DIN FORRETNING. VI SIKRER DIG DET OVERBLIK, DU HAR BRUG FOR. PROFESSIONEL KÄRCHER FLEET DU STYRER DIN FORRETNING. VI SIKRER DIG DET OVERBLIK, DU HAR BRUG FOR. PROFESSIONEL KÄRCHER FLEET KOMPLET OVERBLIK GIVER STØRRE SUCCES. Kärcher Fleet er den innovative metode til professionel materielstyring

Læs mere

Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked

Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked Jens Baadsgaard Pedersen, EnviDan Hands on erfaring med markedsudvikling i Vietnam, Thailand, Malaysia, Philippinerne og Kina! og som Eksportforberedelseskonsulent

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Tal med eksperter. Nature s Fury 2013

Tal med eksperter. Nature s Fury 2013 Tal med eksperter At tale med eksperter er en rigtig god måde for jeres hold at: Lære en masse om emnet Få relevante data Høre om mulige problemer Høre hvad der gøres for at løse disse problemer Få en

Læs mere

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Overlevelse

Læs mere

- a part of your business

- a part of your business - a part of your business 02 - vi skaber kvalitetsløsninger der holder - en del af din virksomhed DMV Industry AS er en moderne maskinfabrik, der i tæt samarbejde med vores kunder udvikler og producerer

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

VIL DU LAVE EN GOD FORRET- NING? - Start din egen Schmidt butik

VIL DU LAVE EN GOD FORRET- NING? - Start din egen Schmidt butik VIL DU LAVE EN GOD FORRET- NING? - Start din egen Schmidt butik Oplev forskellen! HVEM ER SCHMIDT? Schmidt er Europas største køkkenkæde med mere end 700 franchisebutikker. Schmidt er en del af den franske

Læs mere

Teknologisk Partnerskab. Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger

Teknologisk Partnerskab. Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger Teknologisk Partnerskab Netværk, matchmaking og virksomhedsklynger RK 2007-2009: Technology Transfer Excellence (TTE) En metode for koblingen mellem Markeds/virksomheds behov - og Global F&U-drevet teknologisk

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Bureau Veritas Netværksgruppe LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Vil du: Have indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med deres kunders krav inden for disse brancher? Vide mere

Læs mere

Myk by ey CONLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 #

Myk by ey CONLAN 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 # Mykey by CONLAN 1 4 2 5 3 6 7 8 9 0 # Mykey Et troværdigt binde-led imellem mennesker og miljø De tunge nøglebundters tid er forbi. Nøgleløs adgang vinder indpas i både hjemlige og professionelle rammer.

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

MedTech Innovation!Center. Kick"off møde!18!november!2008 v.!trine!winterø

MedTech Innovation!Center. Kickoff møde!18!november!2008 v.!trine!winterø MedTech Innovation!Center Kick"off møde!18!november!2008 v.!trine!winterø Forudsætning for MTIC Region Midtjylland er et kraftcenter på sundhedsområdet Høj kvalitet af forskningen!! Stort kommercialiseringspotentiale,

Læs mere

Intel køber GIGA - et selskab i NKT koncernen

Intel køber GIGA - et selskab i NKT koncernen NKT Holding A/S Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K NKT Allé 1 DK-2605 Brøndby Telefon 43 48 20 00 Telefax 43 96 18 20 www.nkt.dk e-mail nkt.holding@nkt.dk Den 15. marts 2000 Intel køber

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Fjernstyring af intelligente vandingssystemer Vanding af golfbaner og andre græsarealer via en GPRS/Web løsning Crysbergs udviklingsingeniører blev sat på en spændende opgave, da en af vores samarbejdspartnerne

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser

Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser Annoncer E-avis Menu Finn Hansen i kontrolrummet i sit observatorum. Stjernedrys: Fra Kirke Hyllinge mod fjerne galakser Finn og Birgit Hansen fra Kirke Hyllinge kan slet ikke få nok af astronomien. Derfor

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Festivalen er blevet evalueret løbende og får positive tilkendegivelser fra både de deltagende virksomheder, partnere og deltagere. Se bilag

Festivalen er blevet evalueret løbende og får positive tilkendegivelser fra både de deltagende virksomheder, partnere og deltagere. Se bilag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 14. marts 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den østjyske byregion.

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Netværkets organisering Hvad er vi sat i verden for? at bygge bro mellem vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOMME MED BESPARELSER?

SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOMME MED BESPARELSER? SKAL VI OGSÅ FORSYNE JERES EJENDOMME MED BESPARELSER? En enkel løsning, der kan spare jeres ejendomsadministration for mange penge ved at benchmarke og overvåge vand- og energiforbruget i jeres ejendomme

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Sådan skaber vi vækst og udvikling

Sådan skaber vi vækst og udvikling Sådan skaber vi vækst og udvikling Hvordan kan en videnby skabe velfærdsinnovation? Welfare Tech Netværksevent Rektor Henrik Dam Syddansk Universitet SDU s engagement i vækstdagsordenen Legitimitet og

Læs mere

Viden og teknologi forandrer verden

Viden og teknologi forandrer verden Viden og teknologi forandrer verden Velkommen! Velkommen til Engineer the future Engineer the future er en alliance mellem organisationer, uddannelsessteder og virksomheder. Vi tror på, at viden og teknologi

Læs mere