Dansk Rumforskningsinstitut Det Danske Småsatellitprogram

Transkript

1 Dansk Rumforskningsinstitut Det Danske Småsatellitprogram Småsatellitprogrammet i fremtiden "Rummet" i vor bevidsthed D. 4. okt blev verden taget på sengen og kastet ind i rumalderen med Sovjetunionens opsendelse af den første Sputnik. USA's bratte opvågnen til Sovjetunionens succes i rummet førte til præsident John F. Kennedy's vision i Maj 1961 om at landsætte det første menneske på Månen inden 10 år. Det lykkedes d. 20. juli 1969 med Apollo 11 missionen, og Neil A. Armstrongs ord: "That's one small step for a man, one giant leap for mankind" klinger stadig i øret. Siden er rummet gledet ind i vor bevidsthed og optager en plads der på linie med mange andre områder af naturvidenskabelig oprindelse. Ord som satellit, sputnik, rumfart, rumforskning, rumkapsel, rumsonde, rumstation, rumskib, rumfærge, måneraket, astronaut, kosmonaut og mange andre er optaget i Retskrivningsordbogen som en del af det danske sprog. Utallige er de billeder fra rummet, som til stadighed pryder reklamer i alle medier. Billeder af Jorden set fra satellitter, rumfærger, Apollo månekapsler, astronauternes fodspor i månestøvet, astronauter i rumdragter på rumvandring, åndeløst smukke billeder fra universet taget af Hubble rumteleskopet. Seneste eksempel er Ericsson Mobile Phones' "billboard" jobreklamer med teksten "Udviklingsrum?", www-adressen "people.ericsson.dk" og billeder af en astronaut i rumdragt samt jorden set langt ude fra rummet. Rummet er her anvendt som en fascinationspirrende metafor, som intet har med de aktuelle jobtilbud at gøre, se billedet. LEGO anvender konsekvent rummet i markedsføringen af deres Technics og Mindstorm serier, f.ex. i temaerne Life on Mars, Exploration Mars, Spaceport og Star Wars, se billedet og ref. [2]. Mars Pathfinder's panoramabilleder og Marsbilen Sojourner's små køreture i det stenede Marslandskab i juli og august 1997, blev et Internet-hit af hidtil usete dimensioner. Flere hundrede millioner besøg på NASA's hjemmeside bragte billederne ind på vore nethinder, hvor de brændte sig fast og startede den lille File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 1 Flemming Hansen

2 udlængsel, den stræben efter at sprænge de etablerede rammer, som sandsynligvis indenfor et par årtier vil føre frem til, at det første mennneske sætter sin fod på Mars. Rummotiver finder også kunstneriske udtryk, både i form af science fiction -agtige motiver, hvor drømme om rejser til fremmede planeter og solsystemer illustreres eller som kunstneriske reflektioner over den erobring af rummet, der allerede har fundet sted, se billedet (Maria Torp: En rejse værd, juni 1999, hænger i DRI s mødelokale). Filmindustrien har også flittigt benyttet rummet som tema. Aktuelt er et gensyn med "Rumrejsen år 2001". Af andre titler kan nævnes flere "Star Wars" episoder, "Apollo 13", "Nærkontakt af 3. grad". ESA og NASA's SOHO satellit har fra sin evigt solbeskinnede plads i balancepunktet for jordens og solens tyngdekraft 1.5 mio km fra os vist os en anderledes "vild og voldsom" sol end den gule skive, vi ser på himlen. SOHO's instrumenter har vist os både hvilket inferno der hersker på solens overflade og tilladt os at "kigge ind" i solens indre og har mangedoblet vor viden om vor nærmeste stjerne og livsgrundlag. Dette er smukt skildret i Omnimax filmen "Solar Max". SOHO har også revolutioneret disciplinen "rumvejrudsigter", og lader os få et par dages varsel om soludbrud rettet mod Jorden, så der er tid til at tage forholdsregler for at beskytte satellitter, el-forsyningsnettet og andre følsomme installationer. Anvendelser af satellitter og rumteknologi er gledet umærkeligt ind i hverdagen. Få tænker over om TV-signalet kommer fra en geostationær satellit, fra en sender på jorden eller via kabel, eller om telefon- eller Internet-forbindelsen går via satellit eller kabel. I Voldborgs vejrudsigt tales nu blot om skyfilm, og kun sjældent nævnes det, at filmen er blevet til i en computer på grundlag af massevis af satellitbilleder af jorden. Få er klar over, at den tøven, man oplever, når studieværten i TV-avisen stiller spørgsmål til korrespondenten i Washington med "live" TV-forbindelse og Det Hvide Hus som baggrundstapet, skyldes radiobølgernes "tøven" og ikke korrespondentens tøven inden han svarer. Turen for radiobølgerne frem og tilbage via satellitten tager over ½ sekund. File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 2 Flemming Hansen

3 Megen offentlig opmærksomhed ofres heller ikke på den massive overvågning af vores miljø, der sker via satellit. Den menneskelige aktivitet presser jorden miljø til det yderste, og kun via satellitobservationer har vi en chance for af få et overblik over jordens "helbredstilstand" og styre hen mod en mindre miljøbelastende adfærd. En satellit kan observere hele jordkloden i løbet af få dage, en umulig opgave selv med en flåde af observationsfly, -skibe og målestationer på landjorden. Ud over miljøovervågning finder billeder fra jordobservationssatellitter anvendelse i landbruget til vurdering af afgrødernes tilstand og sammen med satellitnavigation til kortlægning af høstudbyttet og styring af gødskning og insektbekæmpelse. En spændende anvendelse af jordobservation er "virtuelle" arkæologiske udgravninger, f.ex. af vandingskanaler fra Inka-riget. For tiden er der en stigende fascination af satellitnavigationens forjættende muligheder. Første gang offentligheden rigtig blev opmærksom på det amerikanske NavStar Global Positioning System, i det daglige kaldet GPS, var under Golf-krigen i 1991, hvor de allierede soldater måtte udstyres med "civile" GPS-modtagere, fordi der i verden ikke var militære GPS'er nok til at klare behovet. Indenfor et par år vil alle nye luksus- og mellemklassebiler nok være have et GPS-baseret rutevejledningssystem som standardudstyr. Allerede nu kan det erhverves som ekstraudstyr for under kr. Enhver seriøs fjeldvandrer har en GPS på størrelse med en mobiltelefon i lommen, som fortæller ham/hende positionen med få meters nøjagtighed og hvilken retning, han/hun skal bevæge sig for at nå destinationen. Lystsejlere er ligeledes begejstrede for GPS. Skatte- og Trafikministrenes begejstring er også stærkt stigende ved tanken om at GPS kan bruges til "road pricing", betaling for forbrug af vejene til bilkørsel, dyrt i bykernerne og billigt på landet. Eftersom GPS systemet er under kontrol af det amerikanske militær, ønsker Europa at udvikle et uafhængigt, civilt satellitnavigationssystem, Galileo, som i øjeblikket er under planlægning. At arbejde med rumfart og rumforskning er uhørt fascinerende, og det er typisk, at hvis man først har arbejdet med rummet, er man fanget for livstid. Og man vender med stor sandsynlighed tilbage til området igen, selv om man prøver andre arbejdsområder ind imellem. Dette og andre aspekter af arbejdet med rumfart er smukt beskrevet i Forskningschef Bjarne Lundager Jensens indlæg "Rumindustrien som drømmefabrik", på Dansk Rumforskningsinstituts konference om rumforskning, rumteknologi og rumindustri, 14. april 2000, ref. [1]. Rummet er blevet indlejret i vore hjerter og i vor bevidsthed og har ændret vort verdensbillede for bestandig. Rumforskning og rumteknologi, erhvervslivet og dagliglivet Det, der idag er et kommercielt rummarked først og fremmest indenfor satellitkommunikation, er startet som rumforskning. Nogle forskere og ingeniører fik en idé til satellitkommunikation, vandt NASA eller ESA for idéen, byggede satellitten og skaffede ny viden, som efterhånden cementerede grundlaget for en kommerciel udnyttelse. Den samme kommercialiseringsproces er ved at ske med jordobservation, og området er i hastig vækst. I det hele taget er rumfart et kommercielt vækstmarked, med en årsomsætning på flere hundrede mia. kroner (se noter), hvor danske virksomheder har gode muligheder for at levere fine, højteknologiske produkter og høste indtjening og værdifuld viden. Væksten i rummarkedet er måske ikke på højde med IT-branchens, men til gengæld bygger den på et mere solidt fundament end Internet-frontløbernes i mange tilfælde kunstigt oppustede værdier. Det skal dog bemærkes, at den internationale rumbranche er domineret af en håndfuld gigantstore virksomheder. Danske virksomheder kan finde sig en nicheposition i de File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 3 Flemming Hansen

4 store firmaers fødekæde, men ligesom i andre brancher med samme struktur kræver det en langvarig målrettet indsats at tilkæmpe sig et solidt eksistensgrundlag her. Men grundlaget for at dette kan ske, er fortsat rumforskning, både i form af rumteknologiudvikling, forskning i de fysiske processer i rummet, udforskning af jorden fra rummet, udforskning af solsystemet, universet, bemandet rumfart o.s.v. Satellitter og rumfartøjer udsættes for mange prøvelser gennem deres levetid. Raketopsendelsen byder på en hård g-påvirkning og slemme rystelser. Under rejsen gennem rummets stilhed udsættes fartøjet for ekstreme temperatursvingninger, kraftig partikelstråling, hård ultraviolet stråling fra solen, aggressive iltatomer i den allersidste rest af atmosfæren og elektrostatisk opladning. At bygge et fartøj, som kan fungere under disse forhold, og som kan klare sig, selv om noget af udstyret om bord fejler, stiller meget store krav til teknologisk formåen og multidisciplinært samarbejde, dokumentation, tests og til kvalitet og akuratesse i arbejdet. Er man først i stand til at honorere disse krav, er man som medarbejder højt værdsat, både som ansat i en rumvirksomhed og som ansat i andre grene af erhvervslivet. Moderne erhvervsvirksomheder, uanset branche, kan lære meget af rummet. Konkurrencen idag på det globale marked er så hård, at fejltrin i form af dårlig produktkvalitet kan betyde alvorlige tab eller døden for en virksomhed. I rumfarten har det været erkendt siden starten af rumalderen, at kvalitetsstyring er essentielt, da en fejlet satellit eller rumsonde i praksis ikke kan hentes tilbage og repareres. Man har derfor udviklet de nødvendige kvalitetsstyringsværktøjer og procedurer, design-, analyse- og testmetoder for at sikre størst mulig sandsynlighed for success. Denne viden og erfaring har i høj grad dannet skole for resten af erhvervslivet. De teknologiske landvindinger, som er gjort i forbindelse med rumprojekter kommer langsomt, men sikkert vor almindelige dagligdag til gode efterhånden som teknologien fuldkommengøres og produktionsprocesserne effektiviseres. De klassiske eksempler er teflonstegepanderne, de keramiske kogeplader og kulfiberarmeret plast, men der er tusindvis af andre spin-offs fra rummet. Et antal er beskrevet i ref. [3]. Ref. [4], [5] og [6] er www-links til ESA's og NASA's teknologioverførselsprogrammer. Rumforskning i et ganske lille land Rumforskning, satellitter, løfteraketter er et produkt af den kolde krig fra 1945 til 1989 (hvis man regner Berlin-murens fald som afslutningen på den), og derfor et resultat af stormagternes kappestrid med udgifter i en størrelsesklasse, så prisen på en Storebæltsbro er lommepenge i sammenligning. Rumteknologi og militærteknologi var i de første år ikke til at skelne fra hinanden, og kun de største firmaer i det militært-industrielle kompleks kunne binde an med rumprojekter. Er det noget et lille fredeligt land kan binde an med? Selv om Danmarks indtræden i rumfartsnationernes eksklusive klub regnes fra d. 23. feb med Ørsted-satellittens opsendelse, var Danmark aktiv i rumforskning allerede i rumalderns barndom. Dansk Rumforskningsinstitut deltog i sonderaketopsendelser fra 1962, til studier af ionosfæren. Gennem årene har mange danske forskere og ingeniører bidraget væsentligt til ESA s store rummissioner og rumprogrammer. Det gælder f.ex. HIPPARCOS, SOHO, Cluster XMM/Newton og Integral satellitterne, ERS-1/2 og Meteosat programmerne, Ariane 5 programmet og Den Internationale Rumstation. Det gælder både udformning af programmet, konstruktion af instrumenter og udstyr om bord og den forskning, der udføres på grundlag af experimenter og indsamlede data. File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 4 Flemming Hansen

5 Dansk industri trådte ind i rumalderen i begyndelsen af 1970'erne, Terma Elektronik AS i 1972 og Alcatel Space Denmark A/S (dengang Christian Rovsing A/S) i I begyndelsen var der ikke megen kontakt mellem rumforskerne i Danmark og rumindustrien, men omkring 1990 havde rumteknologien udviklet sig til et niveau, hvor selv små satelitter, mikrosatellitter, var blevet så ydedygtige, at de kunne anvendes til rumvidenskabelige formål og ikke kun som teknologidemonstrationer og symboler på national stolthed. Idéen om Ørsted opstod og førte rumforskere og rumindustri sammen i et frugtbart og succesfuldt samarbejde. Beviset på at også et lille land kan være med i front med et beskedent rumprogram, når der er et stærkt forskningsmiljø til at bære den videnskabelige side af missionen og en innovativ rumindustri, der er villig til at løbe risikoen ved at kaste sig ud i et så omfattende projekt, og de to parter finder sammen om en målrettet og fokuseret indsats. Ørsteds succes førte til skabelsen af Det Danske Småsatellitprogram med en bevilling på 50 mio. kr for en 4-års periode startende 1. april Det første konkrete resultat er Ørsted-2 instrumentpakken på den argentinske satellit SAC-C opsendt d. 21. nov I skrivende stund er Ørsted-2 instrumenterne om bord ved at blive testet inden den 8 m lange bom udfoldes. To vigtige skridt blev taget med Ørstedsatellitten: 1. Danmark viste at vores rumindustri og universiteter mestrer den vanskelige, multidisciplinære opgave at bygge en hel satellit fra grunden, at klargøre den til opsendelse, at styre den i rummet og få måledata transmitteret til danske jordstationer. 2. Ørsted viste som den første i nyere tid, at en småsatellit på 61 kg med en stærkt fokuseret mission kan levere videnskabelige måleresultater i verdensklasse. Ørsteds success kan også aflæses i det faktum, at projektet blev nomineret af Ingeniørforeningen i Danmark som én ud af 10 kandidater til titlen Århundredets Ingeniørbedrift, og kom ind på en 4. plads efter Poulsen-buen, Den transiranske Jernbane og Storebæltsforbindelsen. Der arbejdes nu på det næste projekt, Rømer-satellitten, med MONS eksperimentet (Measuring Oscillations in Nearby Stars), der i 1999 udvalgtes til den næste danske småsatellitmission. Opsendelsen er forventet i begyndelsen af Rømer-projektet bæres ligesom for Ørsted-projektets vedkommende af et dansk forskningsmiljø i international topklasse, et kraftigt industrielt engagement og en veldefineret, målrettet mission. Småsatellitprogrammets fortsættelse Forudsætningen, for at Rømer-satellitten kan blive bygget og sendt op, er, at Småsatellitprogrammet forlænges ud over 31. marts Efter gennemførelse af Ørsted-2 projektet og Systemdefinitionsfasen af Rømer projektet resterer der ca. 22 mio. kr af den oprindelige bevilling. Dette rækker ikke til at bygge Rømer færdig og betale for opsendelsen. En fortsættelse af Småsatellitprogrammet handler imidlertid ikke alene om bygning af Rømersatellitten. Småsatellitprogrammets forlængelse skal ses i sammenhæng med omdannelsen af Dansk Rumforskningsinstitut til Danmarks Center for Rumforskning (DCR) med det formål at styrke, koordinere og målrette Danmarks samlede indsats i rummet. Derfor er Småsatellitprogrammets opgave ikke kun at financiere bygningen af Rømer, men også at styrke de områder, der er nødvendige for at Danmark får størst muligt udbytte af sin indsats i rummet både nationalt og internationalt (først og fremmest ESA), at Danmark har et stærkt rumforskningsmiljø, en konkurrencedygtig rumindustri, og en uddannelsessektor, der kan File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 5 Flemming Hansen

6 levere ingeniører og forskere med høje kvalifikationer indenfor rumteknologi og rumforskning, samt formidling af denne indsats og dens resultater til offentligheden. Denne indsats er langsigtet, og Småsatellitprogrammets ledelse skal derfor også arbejde med forberedelsen af de missioner, der følger efter Rømer og med at skabe grundlaget for en styrkelse af de ovenfor nævnte områder. Småsatellitprogrammet kan derfor ses som et antal parallele og sammenhængende aktiviteter: Bygning af videnskabelige småsatellitter (Rømer,.) Styrkelse af de rumvidenskabelige forskningsmiljøer i Danmark Rumteknologiudvikling (forberedelse af fremtidige missioner) Rumteknologioverførsel (spin-off) Samarbejde med rumindustrien (herunder at få flere rumfirmaer i Danmark og at kvalificere disse til at få kontrakter med ESA og kommercielle kunder) Samarbejde med universiteter og højere læreanstalter (rumingeniør- og evt. rumforskeruddannelse) Krydsbefrugtning på tværs af forskningmiljøer og industri Indsats for at skabe en reel dansk styrkeposition inden for et kommende kommercielt småsatellitmarked Reduktion af omkostningerne ved gennemførelse af en mission f.ex. gennem udvikling af billige, generiske småsatellitbyggeblokke Udvikling af nye koncepter og systemer skaber nye produkter Bidrage til f.ex. bygningen af en billig universitetssatellit som et led i undervisningen, se f.ex. ref. [7], [8] Deltagelse i undervisning (forelæsningsrækker, undervisningsmateriale) Formidling af Danmarks indsats i rummet til offentligheden (medie-eksponering, foredrag, udstillinger, brochurer m.m.) Alle disse indsatser vil foregå i et samarbejde med de relevante institutioner indenfor hvert område, delvist financieret af Småsatellitprogrammet og delvist fra andre kilder. Den største del af Småsatellitprogrammets midler vil selvfølgelig gå til bygning af Rømer og de efterfølgende satellitter. Dette vil ske efter samme financieringsmodel som Ørsted, hvor rumindustrien har en betydelig medfinanciering i form af reducerede timesatser. Denne medfinanciering er ikke en unyttig udgift for firmaerne, men en investering i en styrkelse af firmaets kompetancer. De firmaer, der deltog i Ørsted-1 og 2 projekterne har allerede høstet frugterne i form af opgaver både for ESA og andre kunder, de ellers ikke ville blive anset for kvalificerede til at udføre. Hovedmålet med Småsatellitprogrammet er at opsende en danskbygget videnskabelig satellit mindst hvert fjerde år. Forstudierne til Rømer-projektet har vist, at der er mange meget spændende forskningsprojekter, der kunne udnytte disse muligheder, og flere vil givet blive relevante i de kommende år. Det er ikke hensigtsmæssigt at strække intervallet længere end 4 år. Byggeperioden vil typisk være under tre år, hvortil kommer en systemdefinitionsfase på ½ - 1 års varighed. Går der længere end 4 år mellem hver opsendelse, vil det blive meget vanskeligt at fastholde en kvalificeret medarbejderstab i de involverede institutioner og virksomheder. Samtidig med File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 6 Flemming Hansen

7 projektets udførelse sker der en hastig teknologiudvikling på alle områder, også rumteknologi. For at kunne få kommercielt udbytte af en investering i en dansk småsatellit er der derfor også essentielt at kunne få udbytte af de derved realiserede teknologiske landvindinger inden de forældes. Dette fører tilbage til, at et interval længere end 4 år mellem missionerne nedsætter værdien af den indhøstede erfaring. De gode cirkler i rummet Et af hovedmålene for Småsatellitprogrammet er at katalysere en samlet vækst i de danske aktiviteter i rummet, herunder den industrielle indsats på kommerciel basis. For at nå dette mål er det nødvendigt stimulere nogle gode cirkler i rummet. Dette er søgt illustreret med Ørsteds Ø i fig. 1 med de mulige "spin-offs" yderst. SPIN-OFF AF RUMTEKNOLOGI TIL GAVN FOR SAMFUNDET RUMTEKNOLOGI UDVIKLING ØGET DANSK INDSATS I RUMMET RUMFORSKNING TIL GAVN FOR SAMFUNDET FLERE RUM- VIRKSOMHEDER RUMINGENIØR UDDANNELSE KOMMER CIELLE RUMKON TRAKTER STØRRE INTERESSE FOR NATUR- VIDENSKAB Fig. 1. De gode cirkler i rummet En øget dansk indsats i rummet tilvejebringes ikke uden flere nye rumvirksomheder og en styrkelse af de eksisterende. Dette kræver flere rumingeniører og andet højt uddannet personale, noget som netop vil blive en mangelvare i de kommende år på grund af de små årgange og den ringe søgning til de naturvidenskabelige uddannelser. Derfor er et engagement i at udvikle en egentlig rumingeniøruddannelse, f.ex. ved Aalborg Universitet og Danmarks File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 7 Flemming Hansen

8 Tekniske Universitet en vigtig forudsætning. I forbindelse med rekrutteringen af studerende til en sådan uddannelse kan man spille på rummets fascinationskraft, som beskrevet i Bjarne Lundager Jensens indlæg, ref. [1], men det kræver naturligvis også både Småsatellitprogrammets, rumvirksomhedernes, universiteternes og det kommende Danmarks Center for Rumforsknings glødende engagement i sagen. Det grundlæggende arbejde med rekruttering skal foruden de tekniske universiteter omfatte både gymnasiet og folkeskolen. Lykkes det at sætte gang i nye gode cirkler og at stimulere de eksisterende vil der komme et betydeligt spin-off i form af flere vidensbaserede virksomheder, højteknologisk eksport, teknologioverførsel, rumforskningsresultater, kommercielle og ESA-relaterede muligheder for de involverede virksomheder. Og så forhåbentlig et bidrag til en generel styrkelse af hele det teknisk-naturvidenskabelige område, som er så vigtigt for Danmarks overlevelse som højteknologisk velfærdssamfund. Se også ref. [12], [13]. Rumteknologisk spin-off fra Rømer Det kan endnu ikke siges særlig detaljeret, hvilke teknologier, der vil blive udviklet under Rømer-projektet, og i hvilket omfang de kan overføres til jordiske anvendelser, men der tegner sig dog et nogle teknologier med interessant potentiale: Det virtuelle kontrolrum Satellitten skal kunne overvåges og styres fra en hvilken som helst PC, stationær eller bærbar, tilsluttet Internettet med behørig adgangskontrol og kryptering. Alarmer udsendes automatisk til udvalgte adresser og mobiltelefoner som SMS beskeder. Denne teknologi har vide perspektiver til fjernovervågning og -styring af industrielle anlæg, forsyningssystemer, varmeanlæg og meget andet. Autonomi Høj grad af autonomi både i satellitten og i kontrolcentret, høj tolerance mod fejl, avancerede metoder til softwarekvalitetskontrol, programmering i Ada, integration af algoritmeudvikling simulering og softwareudvikling. Dette sammen med det foregående punkt er med til at sikre at satellitten reagerer intelligent på fejlsituationer og at kontrolcentret frafiltrerer trivielle fejlhændelser og kun alarmerer vagtpersonalet, når der kræves menneskelig indgriben. Sensorteknologi Danske rumvirksomheder og ruminstitutioner besidder en stor viden og erfaring med sensorer af forskellig art, magnetiske, røntgen, optiske, som har potentiale for anvendelser i andre sammenhænge end rumfart og rumforskning. At nyttiggøre dette potentiale for samfundet er også et vigtigt mål for Småsatellitprogrammet. File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 8 Flemming Hansen

9 Noter Det kommercielle rummarked 2001, ref. [9] Ruminfrastruktur 58.0 mia. USD = 464 mia. DKK (+ 8%) (Satellitter, løfteraketter, rumfærgen, den internationale rumstation, udstyr på jorden m.m.) Anvendelser indenfor satellitkommunikation 35.4 mia. USD = 283 mia. DKK (+23%) (Fast og mobil komm., TV/Radio rundspredning, VSAT netværk m.m.) Anvendelse af GPS 9.2 mia. USD = 74 mia. DKK (+25%) (Navigation til lands, vands og i luften, overvågning/styring af mobilt materiel, kortlægning, landmåling m.m.) Anvendelse af jordobservation 2.9 mia. USD = 23 mia. DKK (+26%) (Land-, hav- og miljøovervågning, meteorologi, landbrug, kortlægning m.m.) Sevicefunktioner 4.0 mia. USD = 32 mia. DKK (+1%) (Rådgivning, licensaftaler, forsikring m.m.) Ialt mia. USD = 876 mia. DKK (+14%) Procentsatserne i parentes angiver den årlige vækstrate Den samlede økonomiske effekt af kommerciel amerikansk rumindustri, ref. [14], [15] Federal Aviation Administration (FAA) i USA har opgjort dette for USA's vedkommende til 61.3 mia. USD i 1999, hvilket bringer kommerciel udnyttelse af rummet op på siden af andre betydende grene af industrien. Selvom grundlaget for denne opgørelse er noget forskelligt fra ref. [9], er tallet for den samlede omsætning stort set sammenligneligt med tallene i ref. [9], hvor den globale omsætning indenfor rumindustrien opgøres til 96 mia. USD for D.v.s. at ca. 2/3 af den globale omsætning indenfor rumindustrien ligger i USA. ESA og NASA Budgetter 2001, ref. [10], [11] ESA s budget 3.2 mia. EUR = 3.0 mia. USD = 24 mia. DKK NASA s budget 14.0 mia. USD = 112 mia. DKK 1 USD = 8.00 DKK, 1 EUR = 7.45 DKK Danmarks offentlige investeringer i rumfart De samlede danske investeringer i rumfart på finanslov 2001 løber op i ca. 250 mio. DKK (TBC) The European space industry employs people directly and indirectly. Danmarks bruttonationalprodukt År 2000: ca mia. DKK, År 2001: ca mia. DKK File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 9 Flemming Hansen

10 Referencer 1. Forskningschef Bjarne Lundager Jensen, Dansk Industri: "Rumindustrien som drømmefabrik", Indlæg på Dansk Rumforskningsinstituts konference om rumforskning, rumteknologi og rumindustri, 14. april ftp://ftp.dsri.dk/pub/roemer/miscellaneous/rumindustrien_som_droemmefabrik.pdf ftp://ftp.dsri.dk/pub/roemer/miscellaneous/rumindustrien_som_droemmefabrik.doc 2. LEGO rumtemaer Space Research and Technology Transfer. A look at the effects of space research on society ESA Technology Transfer Programme 5. At Home with NASA. Marshall Space Flight Center Technology Transfer Program 6. NASA Technology Portal 7. CubeSat: U. Arizona says Space is a Cube 8. CubeSat Project Website. The Space Systems Development Laboratory, Stanford University State of the Space Industry International Space business Council, June François Petigean, ESA Headquarter, personal communication 11. NASA Headquater, FY 2001 Budget Summary ftp://ftp.hq.nasa.gov/pub/pao/budget/2001/budget_summary.pdf 12..dk21 - En strategi for Danmarks erhvervspolitik Samspillet mellem offentlig forskning og private virksomheder - synspunkter afgivet af Danmarks Forskningsråd til forskningsministeren og erhvervsministeren d Ingeniøren, nr. 7, 16. feb. 2001, sektion 1, side The Economic Impact of Commercial Space Transportation on the U.S. Economy, Federal Aviation Administration, Associate Administrator for Commercial Space Transportation, File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 10 Flemming Hansen

11 Kontakt Flemming Hansen Civ.ing., lic.techn. Teknologichef Dansk Rumforskningsinstitut Det Danske Småsatellitprogram Juliane Maries vej København Ø Tlf: Fax: Web: File: Smaasatellitprogrammet_i_fremtiden_8.doc Page 11 Flemming Hansen