Polymerbrændselscellen litiumbatteriets af øser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polymerbrændselscellen litiumbatteriets af øser?"

Transkript

1 Polymerbrændselscellen litiumbatteriets af øser? Polymerbrændselsceller gennemgår en rivende udvikling og kan vise sig at udgøre en del af løsningen på de miljø- og klimamæssige udfordringer, som knytter sig til dækningen af vort energibehov. Ligesom litiumbatterier frembyder brændselsceller stor energitæthed, men for begge afgøres det miljømæssige potentiale af historien bag den energi, de frigiver Af Mikkel Juul Larsen, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk Universitet Udviklingen af det moderne litiumbatteri har banet vejen for fremvæksten af al den bærbare elektronik i form af mobiltelefoner, computere, navigationssystemer etc., som vi dagligt anvender, og som de færreste kunne forestille sig at leve uden. Litiumbatteriets succes skyldes dets meget høje energitæthed, lette genopladning og kapacitetens uafhængighed af den forudgående grad af afladning som beskrevet af Eivind M. Skou i dette tidsskrift i 2003 [1]. Litiumbatterierne har fremragende effektivitet som energibærere og kan fungere som alsidig elektricitetsforsyning uden lokal forurening. Dog må batterierne oplades med elektricitet, som for hovedpartens vedkommende på verdensplan stadig produceres via varmeenergi fra afbrænding af fossile brændsler eller fra kerneprocesser. Omdannelse af varmeenergi til elektrisk energi er underlagt Carnot-begrænsningen, og dagens fossilfyrede centrale kraftvarmeværker har kun effektiviteter på 35-47% mht. elektricitetsproduktion. Dette faktum gør, at litiumbatterierne i sig selv ikke repræsenterer en løsning på tidens miljøproblemer i forbindelse med energifremstilling. Der er derimod behov for en løsning, der kombinerer litiumbatteriets store energitæthed med en effektiv udnyttelse af den primære energikilde. En tilgang til denne problemstilling er anvendelse af brændselsceller, som kan konvertere kemisk bundet energi i brint eller brintrige brændsler direkte til elektricitet med en meget høj effektivitet. Da energiomsætningen sker ved en elektrokemisk proces, dannes der desuden stort set ingen forureningsprodukter. Brændselscelle systemer kan dimensioneres, så de producerer alt fra 5 W til flere hundrede kw med næsten identisk effektivitet, så de er velegnede som energiforsyninger i både bærbare elektroniske apparater og køretøjer og som større eller mindre stationære strømforsyningsanlæg. Ved vurderingen af energitætheden i et strømforsyningssystem skal der tages højde for lagring af energien. I batterisystemer er energien akkumuleret kemisk i selve det galvaniske element, hvorimod energilagringen i et brændselscellesystem foregår i form af lagring af det energirige brændsel uden for cellerne. Figur 1 viser energilagrings tætheder for en række elektro kemiske systemer, der kan anvendes som strømforsyninger i bærbare apparater. For brintbrændsels cellen lagres brændslet som metalhydrid, mens brændslet til methanolbrændselscellen (DMFC) er vandige methanolopløsninger i små tanke. Energitætheder for komplette brændselscellesystemer inkl. brændselslagring kan i mange tilfælde overstige litiumbatterisystemers. Det indikeres af figur 1, at især methanolbrændselsceller har et anseligt potentiale Figur 1. Forskellige elektrokemiske systemers energilagringstætheder, dvs. disponibel energi pr. masse af lagringsmedium. Brint lagres som MeH x og methanol som CH 3 OH(aq). DMFC = direkte methanol-brændselscelle [2]. som erstatning for litiumbatterier i små apparater med stort energibehov [2]. Polymerbrændselsceller Her fokuseres der på polymerbrændselscellen (PEFC). Denne type er den mest fleksible af de fem gængse kategorier af brændselsceller, idet et PEFC-systems relativt enkle opbygning og arbejdsbetingelser gør det muligt at lave PEFC-systemer i meget forskellige størrelser. I en polymerbrændselscelle er elektrolytten en tynd, vandbefugtet kationledende membran, der leder protoner fra anoden til katoden og fungerer som barriere for gasser og vand mellem elektroderne. Polymerelektrolyttens varmestabilitet begrænser PEFC ernes arbejdstemperatur opadtil, og det typiske temperaturområde er C. En polymerbrændselscelles virkemåde og opbygning er beskrevet i boks 1. Forbrænding ved sådanne lave temperaturer hindrer dannelsen af kvælstofilter (NO x ), ligesom den katalyserede elektrokemiske proces sikrer fuldstændig forbrænding og dermed fravær af kulmonoxid og sodpartikler i produktstrømmen ved anvendelse af kulstofholdige brændsler. De lave arbejdstemperaturer er også årsag til PEFC ernes mange anvendelses muligheder, da kravene til materialeegenskaber og varmestyringssystemer er beskedne i forhold til andre brændselscelletyper, og PEFC-systemerne er dermed relativt små og ukomplekse og hurtige at starte op. Dette gør PEFC er egnede 16

2 17

3 som strømforsyning i selv meget små elektroniske apparater såsom mobiltelefoner. PEFC-systemer er ligeledes den teknologi, der foretrækkes af automobilindustrien til fremdrift af brændselscelledrevne personbiler, og PEFC-konceptet er den brændselscelle teknologi, der investeres klart mest i. Membranmaterialer Den centrale komponent i en PEFC er den protonledende polymermembran. For at brændselscellen skal fungere effektivt, skal en lang række strenge krav til membranen opfyldes, og derfor er der langt mellem de egnede materialer. Membranen skal være stærk og holdbar ved temperaturpåvirkning og kemiske påvirkninger. Den skal kunne lede protoner med så lille modstand som muligt, men være uigennemtrængelig for ilt og brint/methanol. Desuden skal den helst ikke optage for meget vand af hensyn til membran-elektrode-samlingen (MEA) samt brændselscellesystemets størrelse, kompleksitet og arbejdstemperatur. Den oftest benyttede membran er Nafion fra den store amerikanske virksomhed DuPont TM. Dette materiale består af en hydrofob fluoreret kulstofkæde med fluorerede polyætersidekæder med hydrofile sulfonsyregrupper. En strukturformel ses på figur 2. I befugtet tilstand vil der dannes nanofaser Figur 2. Nafi on s struktur. af henholdsvis hydrofob fluorpolymer og sulfonsyregrupper orienteret mod vandlommer. Nafion opfylder mange af kravene til polymerelektrolytten især holdbarhed og proton ledningsevne men den er meget dyr og kan ikke anvendes ved temperaturer over ca. 85 C. Endvidere optager den meget vand, og den er desuden ikke optimal i methanolbrændselsceller pga. stor permeabilitet over for methanol. En række andre firmaer producerer membraner Boks 1. En polymerbrændselscelles virkemåde og opbygning I en polymerbrændselscelle (PEFC) oxideres brændslet ved anoden, mens ilt reduceres ved katoden. Brændslet kan bestå af brint eller et let oxiderbart brintrigt stof oftest methanol mens ilten kan suppleres via den atmosfæriske luft. Ved anodereaktionen dannes brintioner (protoner) og elektroner. Elektronerne bevæger sig gennem en elektrisk leder til katoden, hvor ilt reduceres. Oxidationspotentialet ved anoden og reduktionspotentialet ved katoden giver anledning til en spændingsforskel, som driver protoner gennem elektrolytten fra anoden til katoden. Slutresultatet er dannelse af vand ved katoden ved forening af protoner, ilt og elektroner. Elektroderne er typisk tynde lag af porøst kulstof, som er lamineret sammen med elektrolyt membranen, så der dannes et celleelement kaldet en membran-elektrode-samling (MEA). En MEA s tykkelse er ofte bare omkring 0,5 mm. I elektrodernes overflade mod membranen er inkorporeret små mængder katalysatormateriale med ædelmetal. I katoder og anoder til brintføde bruges platin, mens der i anoder i direkte methanol-brændselsceller (DMFC) ofte bruges en legering af platin og ruthenium. De elektrokemiske reaktioner finder sted ved grænsefladerne mellem elektroder og elektrolyt, da der her skabes kontakt mellem reaktanter, katalysator, elektrolyt Figur 3. og det elektrisk ledende elektrodemateriale. Grænsefladernes størrelse og beskaffenhed samt mængden af aktiv katalysator i elektrodeoverfladen er derfor af stor betydning for brændselscellens ydelse. Det kan i dag lade sig gøre at fremstille platin/ kulstof-katalysatormateriale med MEA 55 masse-% platin i partikler med Bipolarplader en gennemsnitlig Figur 4. diameter på ca. 2 nm [10], hvorved omkring 60% af platinatomerne er overfladeatomer og dermed aktive katalysatorer. Platinindholdet i moderne brint-mea er kan være ned til 0,5 mg/cm 2. Reaktionen mellem brint og ilt har et standardpotential på 1,23 V og methanols reaktion med ilt et ditto på 1,18 V. Disse spændinger er for lave til de fleste praktiske anvendelser, og grundet overspændinger ved elektroderne og modstand i elektrolytten vil de spændings forskelle, der kan opnås over arbejdende brændselsceller, altid være endnu mindre. Det er derfor nødvendigt at serieforbinde adskillige brændselsceller, hvilket gøres ved at stable MEA er i en cellestak. I stakken er MEA erne adskilt af strømopsamlings- og gasfordelingsplader (bipolarplader) almindeligvis af grafit, og det er også via disse plader, at den elektriske forbindelse mellem MEA erne oprettes. I det samlede brændselscellesystem indgår desuden pumper, eventuelle brændselsreformere og rensningsenheder, varmevekslingsanordninger, anlæg til fugtighedsstyring samt eventuelt en dc/ac-konverter. 18

4 Vi stoler kun på Dräger sensorer det samme gør verdens største firmaer. Gør som en halv million andre brugere! Alle vores bærbare gasdetektorer er 100% udviklet og produceret hos Dräger selv, ved brug af vores egen førende sensorteknologi - med op til 5 års levetid. De er designet til at holde længere end konkurrenternes og til at detektere den størst mulige variation af gasser og dampe. Vores sensorer giver bedre senitivitet og er billigere at eje, da de ikke skal udskiftes hvert 2. år! Du sparer ikke kun penge, men opnår samtidig den bedste nøjagtighed og repeterbarhed, i selv de barskeste miljøer. 19

5 med strukturer, der ligner Nafion s, men generelt lider de af de samme problemer. For nuværende er kun perfluorerede (det vil sige med fuld fluorsubstitution på kulstofkæderne) membraner i kommerciel produktion. De nævnte svagheder, som Nafion og lignende perfluorsulfonsyrepolymerer udviser, er stærkt medvirkende til, at polymerbrændselsceller i de fleste anvendelser endnu ikke udgør et konkurrencedygtigt alternativ til mere konventionelle energiforsyninger. Der ligger altså en stor udfordring i billigt at fremstille en membran, der bl.a. er mere termisk stabil end Nafion og er mere velegnet i methanolbrændselsceller. Netop disse to sidstnævnte aspekter er særlig væsentlige af følgende årsager: Drift ved højere temperaturer end 80 C (f.eks C) giver bedre celleydelse grundet bedre katalysatoraktivitet og nedsætter renhedskravet til brændslet mht. katalysatorgiften CO, ligesom størrelsen af cellestakkens kølesystem kan reduceres. Methanol kan meget vel vise sig at blive en af fremtidens foretrukne energibærere, da det modsat brint er en væske i standard tilstanden og dermed langt nemmere og sikrere at distribuere og håndtere. Desuden er methanols rumfangsmæssige energitæthed større end både komprimeret og flydende brints, og methanol kan i modsætning til de fleste organiske og uorganiske væsker forholdsvis let oxideres direkte i en PEFC. Rundt om i verden udføres der megen forskning i at udvikle en egnet polymerelektrolyt til forhøjede arbejdstemperaturer og til methanolbrændselsceller. Endnu er det ikke lykkedes at fremstille et materiale, som imødekommer alle de stillede krav i tilstrækkelig udstrækning. Der har været megen interesse omkring organiske polyarener funktionaliseret med sulfonsyregrupper [3]. En særlig interessant tilgang er en helt eller delvis fluoreret organisk polymer podet med kæder af sulfoneret polystyren [4]. Disse systemer fremstilles ud fra billige kommercielt tilgængelige fluorpolymerfilm ved strå- Boks 2. Fremstilling af en protonledende membran Stærke og gode brændselscellemembraner kan syntetiseres ud fra en række masse producerede µm tykke polymerfilm, som udgør billige udgangsmaterialer. Fluorerede polymerer er særlig velegnede, da bindingen mellem kulstof og fluor er stærk, hvilket giver membranen høj kemisk og termisk stabilitet. Poly(ethylen-alttetrafluorethylen) (ETFE) anvendes ofte. Membransyntesen udføres i praksis som en tretrinsprocedure. Fluorpolymeren bestråles først med elektroner, hvorved der dannes radikaler i polymeren. Dernæst nedsænkes den bestrålede film i en opløsning af styren og eventuelt divinylbenzen, hvor en polymerisation initieres på radikalerne og propagerer til en ønsket kædelængde. Sluttelig sulfoneres polystyrenkæderne ved en elektrofil aromatisk substitutionsreaktion med klorsulfonsyre. Trin 1: Elektronbestråling Trin 2: Podning med styren Trin 3: Sulfonering 20

6 lingspodning og sulfonering i en tretrinsprocedure beskrevet i boks 2. Den fluorerede basispolymer giver materialet styrke og stabilitet, mens protonledningsevnen introduceres via sidekæderne. I befugtet tilstand opstår der hydrofobe og hydrofile områder som i Nafion, og systemerne udviser protonledningsevne på niveau med Nafion s. Ved at tværbinde polystyrenen med divinylbenzen opnår materialet bedre holdbarhed og mindsket vandoptag, mens protontransporten ofte forringes, da transportmekanismen involverer vandmolekyler. Der må altså indgås et kompromis mellem styrke og ledningsevne via regulering af mængden af tværbinder [5]. I Danmark samarbejder brændselscellevirksomheden IRD Fuel Cells A/S i Svendborg og Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet om forskning i og udvikling af denne type membran. Status og perspektiver Med et polymerbrændselscellesystem til brint kan der i dag opnås elektricitetsfremstilling med en nyttevirkning på over 55% baseret på brintens nedre brændværdi (LHV). Yderligere udvikling af materialer og systemer vil uden tvivl medføre en stigning i effektiviteten, der i teorien kan komme tæt på 100%. Til sammenligning omsætter forbrændingsmotorer kun omkring 25% af brændslets energi til arbejde, og selv verdens mest effektive konventionelle kraftværk, Avedøre 2, kan ikke nyttiggøre mere end ca. 49% af energien ved ren elektricitetsproduktion. Ovenstående fakta belyser polymerbrændselscellernes potentiale for energieffektivisering. De skaber endvidere basis for en renere energiproduktion pga. fraværet af forureningsprodukter. Ydermere anvendes brændsler, som potentielt kan fremstilles uden forbrug af fossile ressourcer til fordel for vort miljø og økonomien og forsyningssikkerheden i lande, der er afhængige af importeret olie, gas eller kul. Brint kan fremstilles ud fra biomasse [6] eller ved elektrolyse af vand f.eks. ved brug af vindmøllestrøm i perioder med overproduktion. Methanol kan også fremstilles ved forgasning af biomasse og endvidere ved reaktion mellem brint og kuldioxid oprenset fra røggasser eller lignende [7,8]. Forbedringer inden for elektrodemateriale og -morfologi, katalysatorpartikelstørrelse og kompatibilitet mellem MEAkomponenterne (jf. boks 1) har nedbragt den nødvendige platin mængde i brint/luft-brændselsceller fra adskillige mg pr. cm 2 MEA til værdier i omegnen af 0,5-0,6 mg/cm 2 [9,10]. Den platinkatalyserede oxidation af brint forløber i velfremstillede kulstofelektroder så hurtigt, at platinindholdet i en anode kan nedsættes til 0,05 mg/cm 2. Iltreduktionsreaktionens kinetik er noget mere kompliceret, så der kræves minimum 0,4 mg Pt pr. cm 2 katode for at opnå gode cellespændinger (ca. 0,65 V) og effekttætheder (op til omkring 0,9 W/cm 2 ) ved 80 C [9]. En reduktion i mængden af platin i katoden til et niveau omkring 0,1 mg/cm 2 er ønskelig for brændselsceller til køretøjer for at gøre disse prismæssigt konkurrencedygtige. Visse legeringer af platin med andre metaller eksempelvis kobolt har vist sig at kunne øge den katalytiske aktivitet betragteligt, og der ligger et stort potentiale i udvikling af et forbedret katalysatormateriale [11]. Også videreudvikling af elektrodebærematerialer f.eks. anvendelse af nanostruktureret kulstof ser ud til at muliggøre en sænkning af ædelmetalindholdet i elektroderne [12]. Hvis brændselsceller økonomisk skal kunne konkurrere med forbrændingsmotorer i køretøjer, må prisen på brændselscellemotorer ned på omkring 120 kr./kw. (En dansk personbils motoreffekt ligger i gennemsnit på ca. 80 kw). Dette fordrer en katalysatorpris på et godt stykke under 50 kr./kw og en pris på elektrolytmembranen på blot 5-10 kr./kw. Med det nuværende minimum på 0,5 mg Pt pr. cm 2 MEA er udgiften til katalysator på omtrent 180 kr./kw, mens brugen af en polyperfluorsulfonsyreelektrolyt som Nafion i dag repræsenterer en omkostning i omegnen af 200 kr./kw [9]. Dertil kommer brændselscellesystemets øvrige komponenter (jf. boks 1), hvor især bipolar pladerne er en tung udgiftspost. Eftersom den kommercielle produktion af brændselscelle systemer endnu er ekstremt begrænset, er man meget langt fra prismålet på 120 kr./kw for en brændselscelle motor. Kun et par virksomheder i Danmark producerer polymerbrændselsceller. Som den eneste producerer IRD Fuel Cells A/S polymer brændselsceller til lavtemperaturdrift. Virksomheden forhandler bl.a. en 3-kW s-cellestak til brint med 70 PEFC er, der kan yde en strømtæthed på 0,4 A/cm 2 ved cellespændingen 0,69 V, hvilket svarer til en effekttæthed på 0,3 W/cm 2 [13]. Stakken kan omdanne 56% af brintens energi (LHV) til elektricitet. Elektrolytten i dette produkt er en Nafion -membran. I boks 3 præsenteres et udvalg af øvrige produkter fra virksomheden. Direkte methanol-brændselsceller (DMFC) er særdeles interessante pga. brændslets flydende form og høje energitæthed sammenlignet med brint. Svagheden ved denne type celler er forholdsvis lave udgangsspændinger og en nyttevirkning, der oftest ikke er over 35%. Dette skyldes den mere komplicerede oxidation af methanol, hvor seks elektroner er involveret i modsætning til to for brint (jf. boks 1), samt de eksisterende elektrolyt materialer, der tillader en del af methanolen at trænge fra anoden til katoden med deraf følgende nedsat brændsels udnyttelse og potentialforringelser grundet oxidati- ISM-3 Menu med mange opsætningsmuligheder Stor driftsikkerhed og nøjagtighed Stort måleområde 100% - 1 ppm To alarmer On-line iltmåling - Mange fordele... Separat display og sensorenhed som sikrer stor fleksibilitet Kalibrering kun nødvendig hvert 3 år Selvdiagnostik - visning af vigtige parametre Interesseret? Kontakt: 21

7 on ved katoden. Den vanskeligere anodekinetik nødvendiggør desuden for nuværende en relativt stor mængde katalysatormateriale i anoden, hvilket er med til at fordyre denne type celler. Fremtiden: Brint, methanol eller batterier? Der er mange fremtidsperspektiver i methanolbrændselsceller, idet de har visse fordele frem for brændselsceller til brint. Methanolbrændselsceller forventes at være den brændselscelletype, der vil kunne afløse/supplere litiumbatterier på mange områder, da det i mange mindre apparater er mere hensigts mæssigt at anvende methanol frem for brint som energibærer af hensyn til sikkerhed og i særdeleshed lagerplads (jf. figur 1). Desuden kan methanol meget vel vise sig at slå igennem før brint i et fremtidigt brændsels cellebaseret transport system, da den eksisterende brændselsinfrastruktur tankanlæg og distributions systemer er baseret på flydende brændstoffer. Derimod er brint grundet den bedre udnyttelsesgrad i brændselsceller nok mere velegnet end methanol i store stationære strømforsyningsanlæg, hvor de større krav til plads og håndtering lettere kan imødekommes. Det er dog langt fra sikkert, at litiumbatterier har tabt kampen til brændselsceller. Som bekendt er hverken brint eller methanol stoffer, som er naturligt forekommende i nævneværdig grad, men kemiske forbindelser, som skal fremstilles ved forarbejdning af råstoffer. Miljøgevinsten ved anvendelse af brint og methanol til energifremstilling afhænger helt af arten af disse råstoffer samt energiforbruget og forureningsmængden ved forarbejdningen. Som nævnt kan begge stoffer fremstilles ud fra biomasse, og disse synteseprocesser bliver til stadighed mere energieffektive. Det er således muligt at Boks 3. Brændselsceller snart en del af dagligdagen Virksomheden IRD Fuel Cells A/S i Svendborg har siden 1995 beskæftiget sig med forskning og udvikling inden for brændselsceller og har en unik position i Danmark mht. udvikling af materialer og komponenter til polymerbrændselsceller. En række færdige brændselscellesystemer er tilgængelige fra virksomheden både i form af stakke med mange anvendelser og specialprodukter. For nylig lanceredes et brintfyr (figur 5) til fremstilling af elektricitet og varme i private hjem. Fyret indeholder 47 polymerbrændselsceller og kan ved nominel drift levere 1,5 kw vekselstrøm svarende til 44% af energien i den tilførte brint. Yderligere 31% af brintens energiindhold kan udnyttes i et rumopvarmningssystem. Den forventede salgspris er kr. om tre år, og så er prisen konkurrencedygtig med konventionelle olie- og naturgasfyr. Det eksisterende naturgasledningsnet kan bruges til distribution af brint, hvorved vejen er banet for miljøvenlig strøm og varme i stuerne. Figur 5. Figur 6. Et andet produkt er en DMFC-stak med 52 methanolbrændselsceller (figur 6). Den har et nominelt elektrisk output på 1 kw, idet den kan levere en spænding på 20 V, når der trækkes en strøm på 54 A under arbejdsbetingelserne præsenteret i figur 7. Stakken omsætter 32% af methanolens energi til elektricitet. En sådan methanolstak har mange potentielle anvendelser; eksempelvis som batterilader til fremdrift i en elektrisk kørestol, som energikilde i lysbøjer på havet eller som nødstrømsanlæg i samspil med et batteri. Data, fotos og grafi k: IRD A/S Figur 7. 22

8 fremstille CO 2 -neutrale brændsler med en forholdsvis lille miljøbelastning. Dog er processerne endnu ikke økonomisk rentable sammenlignet med brint- og methanolproduktion ud fra dampreformering af naturgas [8], hvilket naturligvis begrænser incitamentet til at producere stofferne ud fra biomasse. Fremstilling af brint ved elektrolyse af vand ved brug af vedvarende energikilder kan dermed synes at være et bedre alternativ og her kommer litiumbatterierne ind i billedet: Hvis der alligevel skal fremstilles strøm, kan denne med fordel anvendes via effektive litiumbatterier frem for først at skulle omdannes til brint, som dernæst kan omsættes tilbage til elektricitet i brændsels celler. Litiumbatterier som energiforsyning til fremdrift i køretøjer er endnu ikke realiseret kommercielt, men der sker mange lovende tiltag inden for området [14,15]. Om brændselsceller eller en tilgang med litiumbatterier og elektricitet fra vedvarende kilder vil repræsentere den miljømæssigt mest hensigtsmæssige løsning på klimaproblemet og andre miljøproblemer afgøres altså af udviklingen inden for fremstilling af brint og methanol, udviklingen i vedvarende elproduktion og den teknologiske udvikling på områderne brændselsceller og litiumbatterier. Svaret kan meget vel være en kombination, idet brændselsceller kan vise sig at være mest hensigtsmæssige i visse henseender og litiumbatterier i andre. -adresse: Mikkel Juul Larsen: Referencer 1. Skou, E. M.: Batterier og brændselsceller; Dansk Kemi 84 (2003) nr Müller, J.: Brennstoffzellen für elektrische Kleingeräte mit Methanol oder mit Wasserstoff?; SFC Smart Fuel Cell AG; Brunnthal [http://www. smartfuelcell.de/images/pdf_files/dmfc_vs_h2_jmueller_de.pdf] 3. Smitha, B.; Sridhar, S.; Khan, A. A.: Solid polymer electrolyte membranes for fuel cell applications a review; Journal of Membrane Science 259 (2005) Gubler, L.; Gürsel, S. A.; Scherer, G. G.: Radiation Grafted Membranes for Polymer Electrolyte Fuel Cells; Fuel Cells 5 (2005) Larsen, M. J.; Ma, Y.; Lund, P. B.; Skou, E. M.: Crosslinking and alkyl substitution in nano-structured grafted fl uoropolymer for use as proton exchange membranes in fuel cells; accepteret til publikation i Applied Physics A: Materials Science & Processing 6. De Wit, J.: Forgasning af biomasse; Dansk Kemi 84 (2003) nr Edinger, R.; Isenberg, G.; Höhlein, B.: Methanol from fossil and renewable resources; i Handbook of Fuel Cells Fundamentals, Technology, and Applications. Volume 3: Fuel Cell Technology and Applications: Part 1 (redigeret af Vielstich, W.; Lamm, A.; Gasteiger, H. A.); John Wiley & Sons Ltd; Chichester; 2003; s Galindo Cifre, P.; Badr, O.: Renewable hydrogen utilisation for the production of methanol; Energy Conversion and Management 48 (2007) Mathias, M. F.; Makharia, R.; Gasteiger, H. A.; Conley, J. J.; Fuller, T. J.; Gittleman, C. J.; Kocha, S. S.; Miller, D. P.; Mittelsteadt, C. K.; Xie, T.; Yan, S. G.; Yu, P. T.: Two Fuel Cell Cars In Every Garage?; The Electrochemical Society Interface 14 (2005) nr He, C.; Desai, S.; Brown, G.; Bollepalli, S.: PEM Fuel Cell Catalysts: Cost, Performance, and Durability; The Electrochemical Society Interface 14 (2005) nr Gasteiger, H. A.; Kocha, S. S.; Sompalli, B.; Wagner, F. T.: Activity benchmark and requirements for Pt, Pt-alloy, and non-pt oxygen reduction catalysts for PEMFCs; Applied Catalysis B: Environmental 56 (2005) Wee, J.-H.; Lee, K.-Y.; Kim, S. H.: Fabrication methods for low-pt-loading electrocatalysts in proton exchange membrane fuel cell systems; Journal of Power Sources 165 (2007) IRD Fuel Cells A/S, Kullinggade 31, DK-5700 Svendborg 14. Djursing, T.: Elbilerne kommer; Ingeniøren ing.dk [http://ing. dk/artikel/79494] 15. Godske, B.: Analyse: Batterier stopklods for fremtidens hybridbil; Ingeniøren ing.dk [http://ing.dk/artikel/79726] Nyt om... Myten om den farlige absint af ivet Tlf Fax UNITEC Laboratoriepumper Trykluftdrevne laboratoriepumper i polyethylene eller PTFE. Kapaciteter fra liter/min, max 7 bar. Kan leveres med ekstraudstyr, f.eks: - Drænsystem af pumpe - Membranbrudsensor - Dobbeltmembran med sensor - Indbygget pulsationsdæmper - Stroke counter - ATEX-certifikat PUMPE GRUPPEN A/S GAS Absint er i et par menneskealdre blevet betragtet som farligt for helbredet og forbudt i mange lande. Myten stammer fra 1800-tallet, hvor flere kendte kunstnere skulle have pådraget sig forskellige nervelidelser ved overdreven nydelse af absint, blandt dem Toulouse-Lautrec. Absinten laves på udtræk af malurt Artemisia absinthum, som har et højt indhold af thujon. Indholdet af thujon i 1800-tallets absint angives nogle stedet så højt som 350 mg/l, hvor indholdet i moderne absint er mg/l. En forskergruppe har opsporet absint i uåbnede flasker fra slutningen af 1800-tallet og undersøgt deres thujonindhold, det ligger for de højeste på mg/l, langt under hvad der er skadelig selv ved en meget høj indtagelse af absint. Man må derfor konkludere, at hvis kunstnerne har fået problemer, har det nok snarere været pga. den mængde alkohol, de fik, end det var pga. thujonen. Carl Th. Absinthe myths finally laid to rest, Chemical & Engineering News May , side 42; Chemica1 composition of vintage preban absinthe, Journal of AgriculturaI and Food Chemistry, 56, 2008, side 3073, 23

Introduktion til hydrogen og brændselsceller

Introduktion til hydrogen og brændselsceller Introduktion til hydrogen og brændselsceller - en kort introduktion www.minihydrogen.dk 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Det fossile energisystem... 3 grunde til forandring... 3 Forurening...3 Faldende

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller Dantherm Power Siden 2003 har Dantherm Power haft fokus på udvikling og produktion af praktiske løsninger, der gør brug af brændselsceller og

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Er der vedvarende energi nok til os alle?

Er der vedvarende energi nok til os alle? Er der vedvarende energi nok til os alle? - om brændselsceller og elektrolyseceller til effektiv energikonvertering Anne Hauch (hauc@dtu.dk) Seniorforsker; DTU Energikonvertering og -lagring Kl. 10.00-10.15:

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Vejen fra forskning til det kommercielle marked

Vejen fra forskning til det kommercielle marked 15.08.2007 Vejen fra forskning til det kommercielle marked Morten Riis Adm. direktør IRD A/S Vejen fra forskning til det kommercielle marked Processen: Den teknologiske idé (forskning) Udvikling af produktet

Læs mere

Brint og brændselsceller

Brint og brændselsceller Brint og brændselsceller 104 105 Af lektor Jens Oluf Jensen, lektor Qingfeng Li og professor Niels J. Bjerrum Vores energisystemer er i dag helt overvejende baseret på fossile brændsler som olie, gas og

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets

Læs mere

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN 32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Nordjysk H2FC center

Nordjysk H2FC center Nordjysk H2FC center Et internationalt forskningsprogram med regional forankring Søren Knudsen Kær 1 Brint og brændselsceller ved Institut for Energiteknik Fakta om forskningsprogrammet Siden den formelle

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion

Læs mere

Termisk energilagring i metaller

Termisk energilagring i metaller Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum

Læs mere

Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier er

Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier er Indenfor ELEKTRONIKbatterier er der flere kategorier. Læs her, hvad forskellen er. Batterityper Batterier kan generelt inddeles i to hovedgrupper, nemlig primære og sekundære batterityper. De primære batterier

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm og 1212

Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm og 1212 Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 1212 Offentligt Bilag 1 Teknisk notat vedr. TRU spm. 1163 og 1212 Beregning af hydrogenproduktion og virkning af elektrolyseanlæg fra H2O-go Generator

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

Introduktion til højtemperatur PEM brændselsceller

Introduktion til højtemperatur PEM brændselsceller Introduktion til højtemperatur PEM brændselsceller Basale principper, kort historik, DTU-aktiviteter Energy and Materials Science Group Kemitorvet 207 DK-2800 Lyngby Denmark Jens Oluf Jensen Qingfeng Li

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt

Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Frank Elefsen Teknologichef, Energi og Klima Teknologisk Institut Indhold n Brintkæden

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Brændselsceller og elektrolyseceller - effektiv energikonvertering

Brændselsceller og elektrolyseceller - effektiv energikonvertering Brændselsceller og elektrolyseceller - effektiv energikonvertering 26. Oktober 2012 Anne Hauch hauc@dtu.dk Introduktion hvem er jeg og hvad laver jeg? Kemiker med sidefag i fysik (AU) Gymnasielærer stakkels

Læs mere

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen "Fra benzin til VEnzin".

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen Fra benzin til VEnzin. NOTAT Elsam Kraft A/S 26. august 2004 Vor ref.: NH/BLU Version: 1 VEnzin-visionen - en kortfattet beskrivelse Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Slutrapport Ecomotion R&D

Slutrapport Ecomotion R&D Slutrapport Ecomotion R&D (Bileder fra Ecomotion Truck i Øster anlæg, København) 1 Indholdsfortegnelse Slutrapport Ecomotion R&D... 1 Indledning... 3 Opsummering af projektets fremdrift... 4 M1: Construction

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt

Læs mere

Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning

Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning Varmepumpedagen 2016 9. september 2016, Eigtveds Pakhus, København Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning Henrik Lund Professor in Energy Planning Aalborg University Den langsigtede målsætning

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S

Bent Larsen. Hyundai Bil Import A/S Bent Larsen Hyundai Bil Import A/S Road Map 2 1998-2000 2000-2004 2005-2008 2009-2011 Jan 2013 start of Mass Production Hyundai begins to develop FCEV technology 1 st generation FCEV s: SM Santa Fe 350

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri

Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September

Læs mere

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt Gastekniske Dage 15. Maj 2012 Malene Hein Nybroe Energinet.dk 1 Vores systemer Vi har allerede en del fluktuerende produktion

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776

Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776 Trykbeholdere til lagring af brint PSO projekt 5776 Jens Christiansen, Torben Knudsen, Jesper Bøgelund, Carina Terkelsen, Henrik Hjulmand, Peter Poulsen, Teknologisk Institut Aage Lystrup, Janet Jonna

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren

Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Titel: Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Udarbejdet af: Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut

Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til vandbaserede forsyningsanlæg RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 15. januar 2014 (OR. en) 5303/14 ENV 29 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. januar 2014 til: Komm. dok. nr.: D029990/02 Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Lithium Batterier til transport; perspektiver og status

Lithium Batterier til transport; perspektiver og status Lithium Batterier til transport; perspektiver og status Poul Norby Department of Energy Conversion and Storage Technical University of Denmark Norge: Mest solgte bil i: oktober 2013: Nissan Leaf september

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Partnerskabet for brint og brændselsceller Axelborg, 23. april 2013 Partnerskabets medlemmer Hvem er vi? Hvor henne? Brændselscelle materialer

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Blockbatterien Industribatterier / / Motive Power TENSOR.»Det nye højt ydende batteri til krævende opgaver og maksimal effektivitet«

Blockbatterien Industribatterier / / Motive Power TENSOR.»Det nye højt ydende batteri til krævende opgaver og maksimal effektivitet« Blockbatterien Industribatterier / / Motive Power»Det nye højt ydende batteri til krævende opgaver og maksimal effektivitet« Motive Power > Det unikke højkapacitetsbatteri til maksimal økonomisk effektivitet

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Batterier og brændselsceller

Batterier og brændselsceller Kemi for tiden Batterier og brændselsceller Arbejdsark Eivind M. Skou Kemisk Institut, Syddansk Universitet Kemi Forlaget Indledning Nedenstående arbejdsark knytter sig til en tilhørende artikel: Batterier

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Velkommen til Avanceret Energilagring. Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk

Velkommen til Avanceret Energilagring. Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk Velkommen til Avanceret Energilagring Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk Teknologisk Institut har eksisteret siden 1906 Se fremad, fremad! Aflur den kommende tid, de veje, den vil bane

Læs mere