i arbejdstøjet Tag temperaturen Do you De kloge speak Java maskiner modellen vinder Side 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i arbejdstøjet Tag temperaturen Do you De kloge speak Java maskiner modellen vinder Side 6"

Transkript

1 i arbejdstøjet Tag temperaturen på Do you De kloge speak Java maskiner modellen vinder Side 6 Amtet Styr Side på 7 IT påside 15 roser CISS medicinen pumperne

2 CISS - stærke på viden til virksomhederne Rektor Finn Kjærsdam, AAU Alle undersøgelser viser, at hvis Danmark skal bevares som et velfærdssamfund, trods globaliseringen, så er vejen frem at satse på områder med stort vidensindhold - og i mindre grad på manuel arbejdskraft. Her er CISS et fremragende eksempel på et center, der medvirker til at skabe produkter og produktionsprocesser med højt vidensindhold. Det påpeger rektor for Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam, og han fortsætter: Aalborg Universitet er i forvejen et meget stærkt universitet inden for it og telekommunikation og en fjerdedel af al dansk it-forskning ligger i Aalborg. Samtidig er Aalborg Universitet kendt som et universitet, der tænker på erhvervslivet. CISS kombinerer de to styrkepositioner på flotteste vis - altså it-forskning og samarbejde med erhvervsliv - hvad også midtvejsevalueringen af Den Jysk-fynske It-satsning fra oktober 2005 tydeligt viste. Den positive evaluering af CISS - og af de øvrige tre it-kompetencecentre - viser, at universiteterne har en særlig rolle at spille som erhvervslivets sparringspartnere. CISS positive evaluering og de gode resultater skyldes ikke mindst en visionær og udadvendt centerledelse kombineret med en masse hårdt benarbejde for også at nå ud til andre virksomheder end de, der typisk samarbejder med universiteterne, understreger Finn Kjærsdam. Samarbejde skaber stærke forskningsmiljøer Den Jysk-fynske It-satsning, som CISS er en del af, åbner ikke bare mulighed for samarbejder med erhvervslivet - men i lige så høj grad centre og forskningsinstitutioner imellem. Eksempelvis har CISS et meget spændende samarbejdsprojekt med CSI omkring udvikling af nye typer kommunikationskomponenter til Home Automation bygget på åbne standarder. Vi skal samarbejde med de bedste - uanset hvor de måtte være i ind- og udland - hvis vi skal fortsætte med at udvikle de stærke forskningsmiljøer, der kan medvirke til at få dansk industri i front på det internationale marked, forklarer Finn Kjærsdam og fortsætter: CISS og de andre centre i Den Jysk-fynske It-satsning har allerede præsteret resultater ud over det forventede. Men der ligger stadig masser af uudnyttede muligheder, og med de kompetencer og netværk på tværs af forskningsinstitutioner omkring indlejret software, som CISS har fået opbygget, er det da min klare overbevisning, at centret naturligvis også fortsætter ud over den første projektperiode. INDHOLD CISS - stærke på viden... 2 Virksomheder på venteliste... 3 Modeldrevet udvikling... 4 Objektorienteret analyse og design... 5 Højniveau programmeringssprog... 6 Test og verifikation Tidstro operativssystemer og platforme. 8 Optimal skedulering... 9 Pålidelige systemer Intelligente sensornetværk Trådløse netværk Hw/Sw Co-design It i automation Design en specialist Klar besked om ph.d Altid værd at lægge øre til Få friske øjne på projekterne Viden på et sølvfad Kortere samarbejdsprojekter Netværk - lad os dele viden

3 Direktør Kim Guldstrand Larsen, CISS Virksomheder på venteliste Der er en imponerende interesse blandt virksomhederne for at samarbejde med CISS. Lige nu har vi kontakt med 10 virksomheder fra hele landet, heraf en tredjedel fra Nordjylland, der er interesseret i større forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med os - og i at medfinansiere projekterne svarende til omkring 10 millioner kroner, fortæller direktør for CISS, professor Kim Guldstrand Larsen. Han fortsætter: Vi er naturligvis meget interesserede i at tage nye aktiviteter ind i det omfang, vi har ressourcer til det. Derfor satser vi på en hurtig afklaring, så vi kan servicere disse virksomheder. I sidste ende handler det jo om danske virksomheders fremtid inden for højteknologi. Mens disse virksomheder må vente lidt, er en lang række andre virksomheder i fuld gang med projekter i samarbejde med CISS. Og der er stadig mulighed for at tage nye udviklingsprojekter ind. Forskere skal sikre forspringet At stærke forskeruddannelser kan gøre forskellen på det globale marked, er Kim Guldstrand Larsen ikke i tvivl om. I januar var han - sammen med tre andre europæiske top-forskere inden for udvikling af indlejret software - inviteret til Pune i Indien for at holde foredrag på en forskerskole, drevet af Tata Consultancy Services, TCS, der er en af verdens største it-virksomheder. Virksomheden har omkring softwareudviklere ansat - og udgør dermed en alvorlig trussel mod de europæiske softwarefirmaer, påpeger Kim Guldstrand Larsen og fortsætter: Men efter arrangementet talte jeg med Managing Director & Chief Executive Officer for TCS, S. Ramadorai, og han fortalte, at der i Indien kun er omkring 140 ph.d studerende inden for Computer Science - det svarer nogenlunde til antallet af ph.d.-studerende i Danmark inden for området. Der er jobs nok til ingeniører og bachelorer i indisk it-industri, og derfor mangler de incitamentet til at læse videre. Det, synes jeg, med al tydelighed viser vigtigheden af, at vi satser på at uddanne netop ph.d. er, der kan sikre danske virksomheders konkurrenceevne fremover. Og virksomhederne efterspørger jo allerede viden. Det viser CISS venteliste, slår Kim Guldstrand Larsen fast. I CISS arbejdes der inden for 11 forskellige fokusområder inden for indlejret software. Her forskes i ny viden og udvikles nye metoder og processer, der kommer de samarbejdende virksomheder til gode. Langt de fleste projekter med virksomhederne foregår på tværs af flere fokusområder. Men for overblikkets skyld er dette nummer af Rundt om CISS tilegnet en beskrivelse af de 11 fokusområder - med eksempler på projekter, hvor virksomheder har trukket på netop dette områdes kompetencer. 3

4 Vicedirektør Arne Skou, CISS Modeldrevet udvikling: Modellerne viser fremtiden Det er både dyrt og ærgerligt at have udviklet en prototype - blot for at opdage, at den ikke virker efter hensigten. Den slags problemer vil en virksomhed naturligvis gerne undgå - og en måde at forebygge senere problemer på er at opstille en model af det færdige produkt og lave beregninger på, om det fungerer, som det skal - inden man går i gang med hardware og software. Modeldrevet udvikling er en udviklingsteknik, hvor man bygger en papir -model af det færdige produkt eller dele af det, analyserer den og bruger modellen til at finde ud af, hvor eventuelle problemer opstår. Modellen skaber overblik og kan bruges til at bygge ud fra, forklarer professor i datalogi Anders Peter Ravn, der er involveret i flere CISSprojekter. Han forklarer fordelene ved modeldrevet udvikling på denne måde: Lige som enhver virksomhed har et budget, så man kan regne på det, der kan ske, er en model af softwaren en måde at undersøge konsekvenserne af et design, før man får brugt pengene. Ligner virkeligheden modellen? Vicedirektør i CISS, lektor Arne Skou, beskæftiger sig også med modeldrevet udvikling: Når man bruger modelbaseret software til udvikling, har man også mulighed for at tage det næste skridt; nemlig modelbaseret test, hvor man først laver modellen, så udvikler sit software - og så tester det op mod modellen for at sikre, at det opfører sig, som man havde beregnet, det ville. Modelbaseret udvikling og test er stadig ret nyt i software. Inden for byggeriet, for eksempel, har man arbejdet med modeller i mange år - tænk, hvad der ville ske, hvis man byggede en bro og så først testede dens bæreevne bagefter, påpeger Arne Skou. Men selv om modelbaseret udvikling er et ret nyt område inden for software, er de to forskere ikke i tvivl om, at det i løbet af få år vil være et must - ikke mindst i indlejret software. De organisationer, der skal certificere apparater og anlæg, er allerede begyndt at tale om nødvendigheden af at bruge modeller, der kan dokumentere udviklingsprocesserne - og dermed kvaliteten. Det vil helt sikkert blive et forsikringsspørgsmål også, slår Anders Peter Ravn fast. MAN B&W På MAN B&W er man, sammen med ph.d.-studerende John Knudsen, CISS, i fuld gang med at undersøge mulighederne for at bruge modelbaseret og -genereret software i dieselmotorernes indlejrede software: En model kan forklare mange ting, som måske er svære at forstå, når man læser en lang række programkoder. Og når vi arbejder med maskiner på op til hk., er det rart at kunne vise, at tingene er testet ordentligt, siger udviklingsingeniør Jean Laustsen fra MAN B&W. 4

5 Objektorienteret analyse og design: Beskriv problemet - og find så løsningen Det er sjældent nogen god fidus at gå over åen efter vand. Men når det gælder softwareudvikling, er den hurtigste vej til målet langt fra altid den smarteste. For måske overser man noget på vejen Det er derfor, objektorienteret analyse og design har sin berettigelse. Det er en velafprøvet arbejdsmetode til at definere, hvad et softwaresystem skal kunne ved at tænke: Hvad er det problem eller den udfordring, systemet står overfor? og først herefter tænke i løsninger i stedet for at springe direkte til at udtænke løsninger, forklarer lektor Peter Axel Nielsen, som er involveret i flere CISS-projekter. Peter Axel Nielsen fortsætter: Der er som sagt ikke noget nyt i objektorienteret analyse og design den arbejdsmetode har været brugt gennem længere tid. Men metoden har typisk kun været brugt til ren softwareudvikling. Mange af de projekter, CISS er involveret i omkring indlejret software, kræver, at vi tænker både softwaren OG hardware og mekanik ind i analysen. Softwaren skal, så at sige, vide noget om, hvilken hardware den er en del af. Vi forsker derfor i, hvilke metoder inden for objektorienteret analyse og design der fungerer bedst i forhold til de opgaver, vi og virksomhederne står overfor. Ikke hoppe til konklusioner Mens udfordringen for Peter Axel Nielsen og hans kolleger ligger i at tænke i hele indlejrede softwaresystemer, er det ofte en helt anden udfordring, medarbejderne på virksomhederne er oppe mod. Det handler en hel del om virksomhedskultur: Typisk har man i en virksomhed en række programmører ansat. De vil programmere - og de er som udgangspunkt ikke spor interesserede i at skulle sidde og arbejde med at analysere. Det er systemudviklernes opgave at lave analyser og design. Men begge processer er del af én arbejdsopgave, og nogle af dem burde uden tvivl lave begge dele. Og det er især en udfordring for programmørerne ikke at hoppe direkte til konklusionen, fortæller Peter Axel Nielsen og fortsætter: En anden udfordring er, at det især er hardwareingeniører, der arbejder inden for indlejret software. Hardware udviklingsprocesser er mere lineære end softwareudviklingsprocesser. Det stiller krav om, at hardwareingeniørerne tager nogle arbejdsmetoder til sig, der i højere grad tager højde for de mange mere eller mindre ubekendte faktorer, der er inden for softwareudvikling. Øger effektiviteten Peter Axel Nielsen beskriver objektorienteret analyse og design som softwareudviklernes svar på arkitekttegningen. Her tegner man blot ikke så meget. I stedet beskriver man de forskellige udfordringer og problemstillinger, som man står overfor. Når man er færdig med sin analyse, har man et dokument på nogle få sider et arbejdspapir, der hjælper én uden om en række af de faldgruber, der ellers nemt kan opstå undervejs i udviklingen af indlejret software. Det, man konkret får ud af at benytte objektorienteret analyse og design er, at ingeniøren får nogle teknikker og værktøjer, der kan forøge kvaliteten af det færdige produkt. Og selv om metoden kræver lidt tilvænning, øger det også effektiviteten på længere sigt, fordi den mindsker risikoen for at skulle gøre noget af arbejdet om, slår Peter Axel Nielsen fast. Novo Nordisk A/S I forbindelse med udvikling af et nyt værktøj til diabetikere, fik virksomheden brug for at finde en samarbejdspartner, der blandt andet kunne give softwareudviklerne et kompetenceløft inden for objektorienteret analyse og design. Valget faldt på CISS i samarbejde med Institut for Datalogi: Recearch Scientist Michael Agerkvist Petersen, Novo Nordisk, fortæller, at samarbejdet med CISS indgår i virksomhedens interne Lean&Flexible projekt, hvor målet er at forbedre hele udviklingsprocessen, det vil sige, at udviklingstiden og udviklingsomkostningerne skal nedsættes. Samtidig arbejder vi hen mod en øget fleksibilitet i projekterne, der gør, at vi er mere effektive, når det gælder om at håndtere ændringer i projekterne. Og vi skal naturligvis løbende søge at minimere uventede problemer sent i projektet, forklarer Michael Agerkvist Petersen, der er overbevist om, at samarbejdet med CISS hjælper Novo Nordisk på vej mod målet. 5

6 Højniveau programmeringssprog: Vælg det rigtige sprog til opgaven Mens man i EU-hovedkvarteret i Bruxelles skændes om, hvorvidt det skal være engelsk, fransk eller et helt tredje sprog, der skal være EU s officielle fællessprog, så kan dygtige programmører også bruge lang tid på at argumentere for det ene eller andet programmeringssprog. Valg af sprog handler nemlig lidt om vaner - og en masse om følelser. Den slags hensyn tager man nu ikke på Institut for Datalogi, hvor lektor Bent Thomsen er involveret i de CISS-projekter, der netop handler om at vælge det bedste programmeringssprog til opgaven. Naturligvis handler programmeringssprog om vaner. Det tager jo tid at lære at mestre et nyt programmeringssprog. Men for os er det langt mere interessant at undersøge, hvilke typer højniveau programmeringssprog, der er bedst til de givne opgaver. For der er både fordele og ulemper ved alle programmeringssprog, påpeger Bent Thomsen. Do you speak Java? Når vi vælger et avanceret programmeringssprog, kan vi muligvis spare tid i selve programmeringsprocessen - men afstanden mellem et højniveau programmeringssprog og det maskinsprog, som hardvware forstår, bliver så meget desto større; det er det, vi kalder abstraktionsniveauet. Vi skal bruge en compiler for at få programmeringssproget oversat til maskinsprog. Og det kan meget vel betyde, at der er detaljer, der går tabt i oversættelsen, forklarer Bent Thomsen og fortsætter: Men det er ikke eneste udfordring. Programmeringssproget skal nemlig - ud over at kunne udtrykke det, som softwaren skal udføre - også kunne fungere som sprog mellem udviklerne. Og det kræver jo, at de forstår det samme sprog. Hellere effektivt end højt Man har regnet ud, at en produktiv programmør kan producere i snit mellem 20 og 100 linjer koder om dagen - uanset programmeringssprog. Derfor gælder det om at finde det det mest effektive sprog. Men det mest effektive sprog behøver ikke at være det med det højeste abstraktionsniveau - simpelt hen fordi det ikke udnytter hardwarens ressourcer mest effektivt. Højniveau programmeringssprog er derfor en balancegang mellem abstraktionsniveau og effektiv udnyttelse af hardwarens ressourcer, påpeger Bent Thomsen og fortsætter: Det er blandt andet her, virksomhederne kan gøre brug af CISS. For det kan være en stor investering at skulle skifte programmeringssprog. Derfor er det vigtigt, at der ligger en videnskabelig vurdering bag valget - og ikke kun følelser. FOSS Analytical A/S FOSS udvikler, producerer og sælger udstyr til blandt andet kemisk og mikrobiologisk analyse i fødevare- og lægemiddelindustrien m.m. FOSS er gået i samarbejde med CISS for at se på fordele og ulemper ved at skifte højniveau programmeringssprog. Vi skal blandt andet se på, om vi bliver hurtigere til at udvikle systemer, hvis vi skifter programmeringssprog. Men vi vil også gerne vide, om det er nemmere at analysere på, forklarer softwarearkitekt Martin Astradsson, FOSS, der ikke lægger skjul på, at det er spændende at være med til at arbejde med up front technology. 6

7 Test og verifikation: Tag temperaturen på modellen Det siger sig selv, at jo mere avancerede, indlejrede systemer bliver, desto mere kan gå galt. Derfor tester man. Faktisk går næsten halvdelen af al udviklingstid med at teste programmer. Men er du langt inde i udviklingsprocessen, inden du opdager en fejl, skal du bruge dyrebar tid på at gå tilbage i processen, finde det sted, hvor fejlen er opstået, og få den rettet. Derfor ligger der en indlysende fordel i at teste systemet, mens det endnu blot ligger på papir - det vil sige; tage udgangspunkt i designmodellen og så lave en lang række testscenarier, der foregriber forskellige situationer, som systemet kan komme ud for. Det sparer tid - og dermed kan der også spare penge, påpeger direktør for CISS, professor Kim Guldstrand Larsen. Han fortsætter: Ved verifikation analyserer man, om en model - eller blot en kode - overholder de krav, man på forhånd har opstillet i sin kravspecifikation. Det er ren matematik. Try and error for dyrt Mange virksomheder har gennem historien måttet sande, at det er en hel del billigere at lave beregningerne på forhånd, frem for når det færdige produkt er ude hos forbrugerne. For eksempel fik en virksomhed, der lever af at udvikle og producere kvalitets musiksystemer til private hjem, et problem, de gerne ville have været foruden: Da de havde færdigudviklet et nyt fjernbetjent musiksystem, viste det sig nemlig, at systemet tiltede, når flere personer samtidig - men i hver sit rum - trykkede på fjernbetjeningen til rummets lydanlæg. Kim Guldstrand Larsen og hans kolleger på Institut for Datalogi opstillede en matematisk model for systemet - og fandt frem til fejlen. CISS kan hjælpe Den fejl, man typisk begår, er, at man laver en designmodel - men at man ikke regner på den. Og det kan, som historien med lydanlægget viser, blive dyrt. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at automatisk testgenerering er vejen frem, forklarer Kim Guldstrand Larsen og fortsætter: Er man først i gang med programmeringen, vil der ikke gå lang tid, før man aldrig vil kunne teste samtlige sekvenser manuelt. Men på CISS kan vi hjælpe med at få udarbejdet en total, samlet analyse af designmodellen, som man matematisk vil kunne verificere. IAR Systems IAR Systems er en af verdens førende leverandører af værktøjer og ekspertise inden for udvikling af software til indlejrede systemer. Her har man for længst erkendt, at det er alt for ressourcekrævende først at teste, når programmet er færdigt. Derfor har virksomheden, i samarbejde med CISS, udviklet et af verdens mest effektive verifikationsteknikker, der tilbydes i det kommercielle modellerings- og udviklingsværktøj visualstate. Vores kunder følger meget nøje med i dette udviklingsarbejde. Hvis vi kan gøre testarbejdet bare 15 procent nemmere, er der mange penge at spare, siger direktør i IAR Systems, Henrik Leerbjerg. Han fortsætter: Aalborg Universitet og nu CISS har i flere år bevist, at de er meget dygtige til at gøre deres forskning erhvervsrettet. Vi kan bruge deres arbejde i dagligdagen, og vores kunder spiller med i processen, så der hele tiden er en kanal ud til virkeligheden. 7

8 Indlejrede og tidstro operativsystemer og platforme: Stabil software til tiden - år efter år Der er masser af indlejret software, der har til opgave at udføre opgaver på et bestemt tidspunkt eller med et helt bestemt interval. For eksempel skal autopiloten i et fly modtage informationer fra eksempelvis højdemåleren med et bestemt interval, hvis den skal kunne flyve korrekt. Eller en skibsradar, hvor radaren på øverste dæk og radarbilledet skal følges ad, hvis kaptajnen skal have et retvisende billede af, hvor andre skibe er. Folk har meget fokus på det program, der styrer handlingen, og de tager for givet, at det underliggende system er 100 procent stabilt, forklarer lektor Jens Dalsgaard Nielsen. Men det er ikke givet. Derfor arbejder han og hans kolleger på Institut på Proceskontrol med at finde metoder til at sikre, at de underliggende services er stabile. Og det arbejde har ført til, at Jens Dalsgaard Nielsen er blevet involveret i flere virksomhedsprojekter på CISS. Hurtigere end at blinke Det er kendetegnende for det arbejde, vi laver, at vi kan løfte opgaver med tidstro afvikling med op til gange i sekundet. Langt de fleste elektromekaniske opgaver ligger med intervaller på mellem 500 og gange i sekundet, forklarer Jens Dalsgaard Nielsen og fortsætter: Men det handler ikke kun om intervaller. En masse andre faktorer spiller ind, når vi skal se på, hvordan vi kan sikre tidstro operativsystemer; for eksempel miljø, størrelse og opgavens kompleksitet. Desuden skal man sikre, at opgaven bliver ved med at blive løst - også selv om der er fejl. Det er det, vi kalder redundante systemer. Langtidsholdbar med åbne standarder Problemet med den her type indlejret software er, at det ofte betragtes som mekanik. Og vi har jo tiltro til, at mekanik kan holde i mange flere år end elektronik. Derfor skal skibsradaren - eller hvad det nu er - ikke bare være holdbar. Man skal også kunne skaffe reservedele til den, den dag den går ned, fortæller Jens Dalsgaard Nielsen. Han fortsætter: Vi vil derfor gerne benytte Open Source - altså åbne standarder. Dels er det nemmere at tilpasse til folks systemer, fordi vi har adgang til alle informationer. Og dels er det billigere, fordi virksomheden slipper for at skulle betale royalty. Målet er, at vi forbedrer service og vedligehold ved hjælp af åbne, beskrevne komponenter og hardware, slår Jens Dalsgaard fast. Simrad Simrad er en af verdens førende producenter af marinelektronik til fritids- og erhvervs skibe - blandt andet ekkolod, sonar-systemer og fangstovervågningssystemer til fiskerbåde samt autopiloter, navigations - og kommunikationsudstyr med mere til eksklusive lystbåde. CISS har haft et samarbejdsprojekt med Simrads danske afdeling i Støvring, som fandt sammen med CISS, da virksomheden selv var ved at udvikle et nyt og kraftigere operativsystem. Simrad ville gerne have afprøvet og evalueret ecos som indlejret operativsystem til virksomhedens produkter og hardware platform. Projektet opfyldte sit succeskriterium, da det er lykkes at få open source operativsystemet ecos til at køre på Simrads prototypeplatform 8

9 Optimal skedulering: Dynamisk planlægning med matematik Skedulering er for udvikleren af indlejret software, hvad den elektroniske lommekalender er for forretningsmanden; nemlig et redskab til planlægning. Og hvor datoer og klokkeslæt holder styr på aftalerne i kalenderen, vil udvikleren ty til ingeniørvidenskabens ældste - og mest afprøvede - arbejdsredskab; nemlig matematikken. Det er ufatteligt vigtigt at have styr på de opgaver, der er i forbindelse med indlejrede systemer - i særdeleshed dem med realtidskrav. Derfor arbejder vi i CISS med skedulering fra mange forskellige tilgange, påpeger direktør for CISS, professor Kim Guldstrand Larsen. Han fortsætter: Den klassiske skeduleringsteori handler i korthed bare om, at opgaven skal være løst inden deadline. Men vi regner også på, hvordan vi kan planlægge optimalt - for i dynamisk skedulering tager man højde for, at tingene kan ændre sig undervejs. Det, Kim Guldstrand Larsen taler om, kaldes operationsanalyse, og det er et område, der har været forsket intensivt i blandt en række af de forskere, der er tilknyttet CISS. Ligningen går ikke op Der ligger nogle enorme forskningsmæssige udfordringer i optimal skedulering, og det er ikke alle problemer, man på nuværende tidspunkt hurtigt kan regne sig frem til svarene på - simpelt hen fordi vi endnu ikke har en matematisk beregningsmetode, der effektivt kan løse opgaven for os, forklarer Kim Guldstrand Larsen. De mange års forskning i skedulering har dog alligevel givet meget konkrete resultater. Vi har udviklet - og patenteret en særdeles effektiv analysemetode, der anvendes i det kommercielle værktøj visualstate. Metoden gør det muligt at analysere komplekse processer med mange komponenter. Det er et system, mange udviklere af indlejret software benytter - ofte uden at vide, hvor den bagvedliggende analyseteknik kommer fra, fortæller Kim Guldstrand Larsen. Tænk smart - brug skedulering Masser af virksomheder, der arbejder med indlejret software, kan have glæde af at trække på CISS kompetencer på området. Det kunne være, de havde behov for at få udviklet et nyt operativsystem, der fungerede optimalt på en platform, som virksomheden havde i forvejen. Eller hvis man anvender processorer, der tillader variabel strømtilførsel, vil vi kunne beregne, hvordan man styrer strømtilførslen, så den eksempelvis reguleres ned, når der ikke er brug for processoren - og op, når den skal arbejde, forklarer Kim Guldstrand Larsen. Amerikanerne siger: Don t work hard - work smart Direktør Kim Guldstrand Larsen, CISS - og det er i høj grad, hvad optimal skedulering handler om - ikke mindst i industrien, hvor den bedste planlægning er den, hvor der bruges færrest mulige ressourcer på at nå frem til målet. Eller at udvikle software, der kører med mindst mulig forbrug af strøm og lagerplads - men samtidig får løst alle opgaver til tiden. Arbejdsplanlægning med skedulering Ph.d.-studerende Jacob Illum arbejder med et forskningsprojekt omkring skedulering - et projekt, der har vist sig at give en ret interessant sidegevinst: Vi har fundet ud af, at de algoritmer og datastrukturer, vi har udviklet for at analysere og teste realtidssystemer, også er særdeles velegnede til at udregne den mest effektive arbejdsgang i store processer, siger Jacob Illum og fortsætter: Eksempelvis samarbejder vi med et stålvalseværk i Gent i Belgien, som gerne vil optimere arbejdsgangen, når den rå jernmalm skal flyttes rundt. Det er en kompleks proces, og vi forsøger at regne ud, hvordan det kan gøres med så få ressourcer som muligt. 9

10 Pålidelige systemer: Sikker software, ja tak Enhver, der har været udsat for et hacker-angreb - eller bare at pc en af uforklarlige årsager er gået ned - vil gerne skrive under på, at sikkerhed er vigtig. Men når man taler indlejret software er der flere forskellige former for sikkerhed. Safety er systemets evne til at fungere uden at gøre skade på nogen - eller til at levere funktionalitet med tilstrækkelig stor pålidelighed. Security, derimod, handler om at beskytte sig mod fjendtlige angreb som hackere gennem kryptering og adgangsnøgler og ved brug af certifikater. Det er altså det driftsikkerhedsmæssige versus det datasikkerhedsmæssige, forklarer vicedirektør i CISS, lektor Henrik Schiøler. Selv er han meget optaget af at dokumentere driftsikkerheden i forhold til sikkerhedskritiske systemer. Find fejlen først Vi har i CISS stor erfaring i fejldetektion - og i at lave modeller og teste dem for at dokumentere, om systemet lever op til kravene - eksempelvis i forbindelse med certificering efter forskellige standarder. Vi arbejder også med tidslig validering, der eksempelvis kan vise, hvor lang tid der går, fra et system modtager stimuli, til det reagerer, fortæller Henrik Schiøler og fortsætter: Sikkerhedskritiske systemer er jo netop systemer, der ikke MÅ gå ned. Derfor er det vigtigt at undersøge og dokumentere driftsikkerheden, inden systemet er i drift. For at kunne løse disse opgaver trækker vi på kompetencer på kryds og tværs i centret. Henrik Schiølers kollega, lektor Roozbeh Izadi- Zamanabadi, har blandt andet fokus på metoder til at finde fejlene og gøre systemerne fejltolerante. Det er hot forskning i vores verden at finde metoder til fejlidentifikation, fejldiagnose og fejlhåndtering - altså at spørge: Hvis der er sket en fejl - hvor i systemet er fejlen så sket? Og hvilken komponent har givet anledning til fejlen? Derudover udvikler vi metoder, som automatisk håndterer de opståede fejl, så man kan sikre, at systemet fortsætter med at fungere - på trods af fejlen, påpeger Roozbeh Izadi-Zamanabadi. Sikkerhed i mobile enheder Lektor Josva Kleist arbejder med datasikkerhed. Vi vil gerne sikre vores systemer mod læk af fortrolige oplysninger, mod at uautoriserede personer kan ændre i vores data eller programmer - og mod vandalisme. Og snakker vi datasikkerhed, handler det især om ting, der er koblet på internettet, forklarer Josva Kleist og fortsætter: Men i takt med at vores elektronik - for eksempel pc og mobiltelefon - bliver mere og mere mobil, bliver det stadig sværere at sikre dem, uden at vi samtidig gør det vanskeligt for os selv at arbejde. 10

11 Det er nogle af de udfordringer, vi arbejder med i CISS - ud fra mange forskellige tilgange, alt efter, hvor sikre systemerne skal være, og hvilken type teknologi, der er tale om. Kun vennerne har adgang Det er ikke kun sikkerheden i mobile enheder, Josva Kleist beskæftiger sig med. Det kan også være servere, hvor mange skal have adgang. Her er udfordringen at sikre, at de, der har lov til at benytte systemet, kan arbejde relativt frit uden at støde på en masse forhindringer - men på den anden side skal der være et pålideligt system, der holder uindbudte gæster ude.. Har man en webserver i en virksomhed, vil mange mennesker blive ramt, hvis webserveren bliver kompromitteret. Her arbejder vi med en model, hvor der i virkeligheden er et back-up operativsystem - men man bilder webserverens primære operativsystem ind, at det er alene. Det betyder, at man relativt hurtigt kan slette installationer - og operativsystem - og så geninstallere det hele fra back-up en - så man atter er online, forklarer Josva Kleist. SpaceCom A/S SpaceCom udvikler og producerer trackingantenner til mobile platforme - især skibe. Virksomheden, der i forvejen har et tæt samarbejde med Aalborg Universitet, har indgået forskningssamarbejde med CISS. Vores bevægelige tracking-antenner har typisk tre aksler - og nogle sensorer, der føler, hvordan skibet bevæger sig. På den måde sikrer vi, at antennen altid peget mod nærmeste kommunikationssatellit. Men vi er, sammen med vores ph.d. er, ved at undersøge, om vi kan spare en aksel ved at lade en del af den mekaniske bevægelse blive overtaget af kunstig intelligens - uden at det går ud over driftsikkerheden. Det kan nemlig gøre antennen både billigere og mindre, påpeger direktør og daglig leder af SpaceCom, Johannes Christensen. The Umbrella Project Tre datalogistuderende arbejdede sidste semester på at udvikle et system, der sikrer mobiltelefoner mod hackerangreb. Det projekt koblede TDC sig på - firmaet har nemlig planer om at udvikle internetbaserede alarmbokse. Internetbaserede alarmer kræver en internetopkobling med flere kanaler, så alarmen kan få sin separate kanal. Det er noget, vi arbejder med, men for at være helt sikre på, at ingen får adgang til vores systemer via alarmboksene, eller nogen udefra kan sætte alarmboksene ud af drift, har vi koblet os på Umbrella-projektet. I sidste ende kan driftsikkerheden på dette område være afgørende for menneskeliv, så vi skal stille så mange forhindringer op, at ingen kan bryde det, siger systemkonsulent Frank Larsen fra TDC. 11

12 Intelligente sensornetværk: Følerne ude - og de taler sammen En sensor - som den, der sidder i digitale stuetermometre - er som regel et ret simpelt stykke elektronik, der er i stand til at sende én bestemt slags information til en modtager. Men det betyder ikke, at sensorer ikke kan løse ret avancerede opgaver. De skal blot arbejde sammen. Vi arbejder med sensorfusion - det vil sige, at man samler information fra en lang række sensorer. Formålet er at få et samlet indtryk af sundhedstilstanden - i en stald, for eksempel. Det forklarer vicedirektør i CISS, lektor Henrik Schiøler. Han fortsætter: Herfra kan vi arbejde med sandsynlighedsmodeller, de såkaldte bayesianske netværk, der udtrykker betingede sandsynligheder. Hvis man bruger betingede sandsynligheder i forhold til de vejrstationer, mange danskere har i deres hjem, ville softwaren lave følgende beregning: Hvis temperatursensoren fortæller, at der er frost, og luftfugtigheds-sensoren at der er meget høj luftfugtighed, så er - eller kommer - der sandsynligvis sne. Sig det videre -sensorer Næste skridt er så, at sensorerne ikke længere blot giver besked til en central enhed - men er i stand til at kommunikere indbyrdes. Det arbejder man også med i CISS. Disse sensorer, der jo arbejder i trådløse netværk, skal kunne både modtage, bearbejde og sende information. Det er det, intelligente sensornetværk handler om: Altså at en sensor i et sensornetværk sender information til andre sensorer baseret på egne observationer - OG på informationer hentet fra andre sensorer, forklarer Henrik Schiøler. Ud over inden for landbruget, hvor CISS allerede er involveret i et projekt med intelligente sensornetværk, forestiller Henrik Schiøler sig, at også en lang række andre brancher kan gøre brug af teknologien. Det kunne være målinger af miljøparametre, alarmsystemer, militære anvendelser etc. Skov A/S Skov A/S er en af verdens førende producenter og leverandører af systemer til klimastyring i stalde. For to år siden startede et forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Skov og to ph.d.-studerende på CISS omkring intelligente sensornetværk, der kan sikre, at klimaforholdene i svinestalde er optimale for svinene, så de trives. Grundideen er at indbygge godt landmandskab i det automatiserede system. Ud over større og større besætninger er der nemlig i udlandet en tendens til at benytte sig af dårligere og dårligere arbejdskraft. Derfor vil det være til gavn for dyrene, men det vil også være til gavn for landmanden, fordi dyrene vokser bedre, og kødets kvalitet øges, siger Martin Riisgaard Jensen, der er softwaregruppeleder på Skov A/S. 12

13 Ph.d.-studerende Trung Dung Ngo og vicedirektør Henrik Schiøler, CISS Trådløse netværk: Netværket sparer på energien Vi har generelt fokus på energibesparende arkitektur. Et eksempel kan være, at en maskine skal arbejde med en bestemt hastighed for at forbruge mindst mulig energi. Så gælder det om at have et system, der regulerer presset på maskinen, så den ikke sætter farten op. Eller hvis en maskine sluger meget strøm, hver gang den startes, ville det være bedre at samle opgaverne frem for at have mange tænd/sluk, forklarer vicedirektør i CISS, lektor Henrik Schiøler. Det lyder som ren mekanik, men faktisk forskes der i at lade forskellige typer trådløse netværk give den i rollen som softwarens svar på energi-konsulenten. Inden man beslutter sig for, hvilken teknologi, man skal vælge til at løse opgaven, må man først få afklaret kommunikationsbehovet i det trådløse netværk. Så kan man begynde at analysere teknologierne: Lever de for eksempel op til de krav, man stiller til dem med hensyn til kommunikationssikkerhed, påpeger Henrik Schiøler. Sensorer med solceller Men når det gælder intelligente netværk, der arbejder med sensorer (- se evt. artiklen om intelligente sensornetværk s. 12), har man også øje på energien. Netop fordi sensorerne er trådløse, skal de jo helst være selvforsynende med energi. Det kan for eksempel via solceller - eller at temperaturforskelle i omgivelserne genererer energi, forklarer Henrik Schiøler og fortsætter: Det kan gøre sensorerne meget dyre. Men faktisk arbejder vi frem mod et mål, der hedder: at udvikle sensorer, der er så billige at producere, at vi kan købe dem i byggemarkeder - enten drevet med batterier eller med alternative energikilder. Sådanne sensorer vil såfremt de er tilstrækkeligt billige, pålidelige og lever længe nok kunne indgå i f.eks. klimastyrings- overvågnings- og alarmsystemer i boliger og industri, samt f.eks. udendørs miljøovervågning. BLIP Systems BLIP Systems blev grundlagt i 2003 ud fra en vision om at bruge nye mobile teknologier - blandt andet Bluetooth. To år senere, i sensommeren 2005, var virksomheden i fuld gang med at udarbejde et spændende forsøg med brugertilpasset information ved hjælp af Bluetooth. Forsøget blev udviklet i samarbejde med kommunikationsvirksomheden N volve, Institut for Datalogi og CISS og var målrettet mod konferencen International Wireless Summit, der skulle finde sted i Aalborg i september. Her skulle deltagere, der havde en moderne mobiltelefon med Bluetooth, hjemmefra udfylde et interesseskema og downloade en applikation, der gjorde det muligt at modtage informationerne via en række basestationer, der var strategisk anbragt - bl.a. i Aalborg Lufthavn, på hotellerne og i Aalborg Kongres & Kultur Center. Efter konferencen evaluerede projektpartnerne, og der er enighed om at arbejde videre med udvikling af systemet. 13

14 Hw/Sw Co-design: Få styr på udviklingen Udvikling af ny it består som bekendt af to dele; nemlig udvikling af software og udarbejdelse af en hardware-platform, som softwaren kan arbejde på. Nogle gange har man allerede platformen og vil gerne udvikle ny software, andre gange er det softwaren, der bliver udviklet først. Men for lektor Yannick le Moullec, CISS, er det ikke to separate udviklingsprocesser. Spørgsmålet er, hvordan vi kan bygge systemer, hvor der er et optimalt match mellem arkitektur, altså komponenterne, og applikation, softwaren. Det kan vi have mange forskellige interesser i; vi vil måske gerne formindske det færdige produkt, vi vil gøre det billigere i produktion eller vi vil gøre det mindre energiforbrugende, forklarer Yannick le Moullec. Han og andre forskere på CISS arbejder derfor med at udvikle analysemetoder, der ser hardware- og software-udviklingen som én proces. Vi skal blandt andet lave et stykke prototypeværktøj, der kan evaluere på vores ideer og påvise, om det virker, som vi ønsker det altså proof of concept, fortæller Yannick le Moullec. Kortere time to market Ph.d.-studerende Rasmus Abildgren arbejder også med Hw/Sw Co-design. Det sker i samarbejde med virksomheden ETI i Nørresundby. Virksomheden har udviklet en meget avanceret hardware-platform. Nu er udfordringen at implementere nye applikationer på denne platform, påpeger Yannick le Moullec. Det bekræfter udviklingschef i ETI, Jørgen B. Nielsen: Uanset om du laver pc er, mobiltelefoner eller kraftige analysemaskiner som os, gælder det om at få hardware, styresystem, software og de andre komponenter til at spille sammen så effektivt som muligt. I pc en og mobiltelefonen er der én processor, som skal spille sammen med resten, men vi har forbundet en række forskellige processorer i vores maskiner for at få den nødvendige regnekraft, og det gør samspillet noget mere komplekst, siger Jørgen B. Nielsen. Rasmus Abildgren er derfor i fuld gang med at analysere virksomhedens design-flow for at få klarlagt, hvor problemet opstår. Næste skridt vil være at evaluere nye metoder til at forbedre designflow et og målet er i sidste ende, at ETI mindsker deres udviklingstid, slår Yannick le Moullec fast. På vej mod 4G-telefoni På Aalborg Universitet har man i flere år arbejdet med udvikling og udforskning af mulighederne for 4G-teknologien. To ph.d.-studerende på CISS har været med i projektet. Vores arbejde kan lidt firkantet deles op i to dele. Vi forsøger at udvikle algoritmer, der kan være med til at definere 4G-teknologien. Samtidig forsøger vi at sørge for, at algoritmerne kører så billigt og effektivt som muligt på den hardware, vi regner med kommer til at ligge i fremtidens apparater, siger ph.d.- studerende Søren Skovgaard Christensen. Det er kollegaen Anders Brødløs Olsen, der står for at effektivisere brugen af strøm og lagerplads i fremtiden elektriske apparater. Jeg arbejder med operativsystemerne, som bestemmer, hvor hurtigt tingene skal foregå og i hvilken rækkefølge. Jeg skal så at sige finde det bedste kompromis mellem regnekraft og forbrug, da der af naturlige årsager er begrænsede ressourcer i disse indlejrede systemer, fortæller Anders Brødløs Olsen. 14

15 It i automation: De klogeste produkter vinder markedet Vores globaliserede virkelighed er, at næsten alt, hvad vi producerer, kan kopieres og produceres meget billigere i Østen i løbet af mindre end tre måneder. Vil vi undgå det, må vi sørge for at få puttet noget intelligens og højteknologisk viden ind i produkterne. Det er nemlig langt sværere at kopiere. Det forklarer vicedirektør i CISS, professor Jakob Stoustrup. Han fortsætter: Men intelligens i produkterne giver andre fordele: Vi får højere kvalitet, og produkternes præcision øges. I nogle tilfælde kan vi opnå et mindre materialeforbrug og dermed et billigere og mere konkurrencedygtigt produkt. At skifte mekanik ud med elektronik og software er ofte også ressource- og energibesparende. Og endelig kan det øge produktets sikkerhed. At det færdige produkt også kan gøres mindre, kan være en fordel i mange tilfælde. Regulering poetry in motion En lang række virksomheder, der producerer produkter, som vi normalt tænker på som mekaniske eller low-tech, samarbejder med CISS omkring produktudvikling med fokus på it. Især når det gælder regulering det vil sige; at styre en handling, at få noget til at bevæge sig eller opføre sig på en bestemt måde har stort set alle grene af den industrielle sektor taget it i automation til sig. Det er meget tværfagligt, påpeger Jakob Stoustrup og nævner vindmølleindustrien, rumfartøjer, cd-afspillere, kølesystemer til supermarkeder, indeklimastyring i staldbygninger, kraftværker, ventilationssystemer, svejseprocesser og marinekedler som nogle af de mange konkrete eksempler på, hvor mekanikken med fordel bliver afløst af intelligens, altså software. Netop fordi vi her i CISS arbejder med regulering fra så mange forskellige tilgange, er der selvfølgelig en synergi, en erfaringsopsamling, slår Jakob Stoustrup fast. Grundfos Varmekredsen i airconditionanlæg er store energislugere. Derfor er CISS, sammen med Grundfos, Teknologisk Institut og Exhausto, i gang med at finde en måde at skrue ned for elforbruget på - uden at skrue ned for varmen eller ventilationen. Ph.d.-studerende Mohammad Komareji er i gang med at udvikle algoritmer, metoder til at regulere pumpen, så der hele tiden pumpes vand rundt i varmeanlægget - men med et minimum af strømforbrug. Der er et enormt potentiale, hvis projektet lykkes. Alene i Danmark taler vi om en elbesparelse på i omegnen af 100 gigawatttimer årligt - svarende til elforbruget i knap husstande, påpeger maskiningeniør Peter Svendsen, Teknologisk Institut, der er projektleder på projektet. Løser selv sit problem Også når det gælder autonome systemer, kan der være store fordele ikke mindst sikkerhedsmæssigt i at udstyre mekaniske processer med avanceret regulerings-software. Autonome systemer er programmeret til at handle selvstændigt, når bestemte situationer opstår. Det kan for eksempel være en satellit, hvor en komponent sviger. Eftersom vi ikke kan sende en tekniker op til den, skal systemet være programmeret til at bypass e den syge komponent og finde andre veje til at få løst den opgave, som komponenten ellers udfører, forklarer Jakob Stoustrup og fortsætter: Ved matematikkens hjælp med ligninger beregner vi os frem til en løsning. Skal man kopiere den, kræver det, at man først forstår den og det kan tage år, hvorimod et stykke hardware ofte kan kopieres på få måneder. 15

16 Ph.d.-studerende Rasmus Abildgren Design en specialist - det kan i høj grad betale sig! Det må være lidt af en drøm for enhver virksomhed at få fingre i en højtuddannet specialist, der har specialiseret sig inden for lige netop den type opgaver, som virksomheden udfører - og som oven i købet kender virksomheden indefra og ved, hvilke behov og udfordringer den står overfor. Men jo mere specialiserede de er, desto sværere er de at få fat i. Det er derfor, stadig flere virksomheder kan se fidusen i at være med til at finansiere uddannelsen af en ph.d. er. Dels arbejder den ph.d.-studerende under uddannelsen sammen med virksomheden med at løse et eller flere komplekse problemer, som virksomheden står overfor. Det vil altså sige, at virksomheden gør brug af den ph.d.-studerendes viden - nærmest fra dag ét. Og dels er det en enestående mulighed for at være med til at designe fremtidens super-medarbejder - det vil sige, at virksomheden om tre år vil stå med en højt uddannet specialist med en unik viden om virksomheden og dens produkter. Det påpeger administrationschef i CISS, Berit Borup Brendborg. Får et vigtigt forspring At være med til at finansiere en ph.d.-studerende handler altså ikke bare om at flytte den tunge og tidskrævende del af virksomhedens forskning og udvikling ud på universitetet. Det er i lige så høj grad en investering i fremtiden. Og det er ikke kun de traditionelle højteknologiske frontløbere, der har glæde af at investere i en ph.d. er. På virksomheden Skov A/S i Glyngøre udvikler og producerer man klimaanlæg til svinestalde, og her er man med til at finansiere hele to ph.d.- studerende på CISS. Skov er så fremsynet, at de har set, at hvis de - sammen med de ph.d.-studerende - kan udvikle og fremstille nogle klimaanlæg, der overvåger svinene i stalden og sikrer, at de hele tiden har optimale forhold, så vil svinenes almene sundhedstilstand øges - og det er med til at gøre svinebrug mere rentabelt. Den virksomhed, der er alene om at kunne tilbyde et sådan produkt til svineavlerne, vil naturligvis få et konkurrencemæssigt forspring - og en historie som Skovs understreger jo, at samarbejde mellem bruger, virksomhed og forkning i sandhed skaber innovation, understreger Berit Borup Brendborg. Ikke dyrt at leje en ph.d. er De tunge drenge plejer også at være de dyre drenge. Men faktisk er det temmelig overkommeligt at indgå samarbejdsaftale med en ph.d. er. CISS, Aalborg Universitet og virksomheden deles nemlig om udgifterne, og det betyder i realiteten, at virksomheden kan få andel i en ph.d. er for omkring kroner om året i tre år. Hvis virksomheden har under 250 ansatte, er der desuden en række attraktive ordninger, der gør det endnu billigere, hvis virksomheden indgår samarbejdsaftalen i år, forklarer Berit Borup Brendborg og opfordrer interesserede virksomheder til at kontakte CISS og høre nærmere. Desuden er det en god idé at spørge ind til reglerne omkring retten til resultaterne af ph.d. erens forskning - og til kravet om offentliggørelse af alle forskningsresultater. Både i CISS og i Aalborg Universitets særlige juridiske, Patent- og Kontraktenheden, der blandt andet hjælper virksomheder med at lave samarbejdskontrakter mellem ph.d.-studerende og virksomheder, sidder man klar til at hjælpe. 16

17 Klar besked om samarbejdet med en ph.d. er 1. Hvad er en ph.d. er? Svar: En ph.d. er en uddannelsesmæssig overbygning for folk med en kandidatuddannelse. For CISS vedkommende har ph.d. erne en baggrund som ingeniører eller dataloger. Ph.d. betragtes ofte som en forsker-uddannelse, men erfaringerne viser, at de ph.d. er, der har samarbejdsprojekter med virksomhederne, lige så ofte bliver headhuntet som specialister til virksomhederne efter endt ph.d., som de får job på forskningsinstitutionerne. 2. Hvad kan en ph.d., som en ingeniør eller datalog ikke kan? Svar: En ingeniør eller datalog har en ret bred viden inden for sit felt, mens en ph.d. er foruden denne viden er specialist inden for et afgrænset højteknologisk område. Det er derfor, det er en fordel for en virksomhed at være med til at designe sin egen specialist ved at lave samarbejdsaftale med en ph.d. er under uddannelsen. 3. Tre år er lang tid at lave udvikling i. Så lang tid kan vi ikke vente på resultater Svar: Det skal den virksomhed, der samarbejder med en ph.d. er heller ikke nødvendigvis. Eksempelvis har samarbejdet mellem Skov A/S og de to ph.d.-studerende på CISS løbende kastet en række delresultater og ny viden af sig, som virksomheden i dag gør brug af. Hvordan samarbejdet mellem virksomheden og ph.d. eren skal foregå, bliver altid skrevet ind i den kontrakt, der udarbejdes. På den måde er alle helt klar på forventningerne til hinanden. 4. En halv million kroner er mange penge, når vi ikke ved, hvad vi får ud af det. Svar: Hvis det produkt - eller den konkurrencefordel - som I forventer at få ud af samarbejdet, er mere værd, er det en god investering. Men det kan være mange penge at skulle investere for en mindre virksomhed. Ministeriet har dog søsat en ordning, der gør det muligt for virksomheder med under 250 ansatte at trække 150 procent af udgifterne fra - og ydermere indregne egen arbejdskraft i medfinansieringen. På den måde vil en ph.d er komme til at koste virksomheden mindre end en deltidsansat receptionist. Kontakt CISS og hør nærmere! 5. Vi har ikke ressourcer til at tage os af endnu en medarbejder i tre år. Svar: Det skal I heller ikke. CISS sørger for alt det praktiske: Får udarbejdet kontrakt og får alt det andet papirarbejde på plads samt sørger for, at ph.d. eren har et sted at sidde og arbejde - i tæt kontakt til forsker-kollegaer, som han kan trække på. Har du ubesvarede spørgsmål omkring samarbejdet med en ph.d. er, er du meget velkommen til at kontakte CISS. 17

18 Direktør Kim Guldstrand Larsen, CISS Altid værd at lægge øre til Det sker ikke sjældent, at en eller flere af CISS faste stab af forskere er ude af huset, inviteret til at holde foredrag eller forelæsning i en virksomhed, interesseorganisation eller på en forsknings- og uddannelsesinstitution i ind- eller udland. Men CISS er også selv arrangør af - og vært for - konferencer og seminarer. Det er typisk arrangementer inden for snævert afgrænsede områder inden for indlejret software, hvor der enten er ny forskning eller aktuelle problemstillinger, der gør, at der lige nu er særlig meget fokus på netop dette område. CISS har tidligere været vært for en meget velbesøgt konference om Software Testing trends and visions, og i begyndelsen af marts i år gentog man succesen - denne gang med en workshop omkring Java. Nogle af de fremmeste eksperter fra ind- og udland inden for brugen af Java i indlejrede systemer var til stede på workshoppen, hvor der især blev sat fokus på fordele og ulemper ved brug af Java i indlejrede realtidssystemer. Der var stor søgning til arrangementet - så er man interesseret i at deltage i et fremtidigt arrangement omkring indlejret software, er det en god ide at holde et vågent øje med CISS hjemmeside. Få friske øjne på projekterne En gang imellem er det godt at få friske øjne til at se på et projekt eller en problemstilling, man har gået og tumlet med. Nogen, der ikke er bundet op af konventioner og vanetænkning. Nogen som ikke siger Det HAR vi prøvet - sidste år. Men som måske kan se den løsning, der ligger lige for - men som alle har overset. Så er det, virksomheden bør overveje, om ikke projektet eller problemstillingen er velegnet til et studenterprojekt. CISS formidler kontakt til ingeniør- og datalogistuderende, der med et studenterprojekt i en virksomhed både får en faglig udfordring - og samtidig en introduktion til det erhvervsliv, de skal ud og arbejde i efter endt uddannelse. Blev inviteret til USA At der kan komme særdeles interessante resultater ud af et studenterprojekt på CISS, er The Umbrella Project et godt eksempel på. Her var tre datalogistuderende, sammen med TDC, i gang med at finde ud af, hvordan man kan beskytte mobiltelefoner mod hackerangreb. Projektet vakte så meget international opsigt, at de tre studerende blev inviteret til Princeton i New Jersey, arrangeret af en sikkerheds-arbejdsgruppe under Consumer Electronics Linux Forum, for at fortælle om deres Umbrella Project. Der var repræsentanter fra virksomheder som Sony, Phillips, Panasonic, Samsung og IBM til stede - og der blev lyttet til de tre studerende. Da projektet med TDC var vel overstået, fortsatte de datalogistuderende arbejdet - nu i samarbejde med Panasonic. I dag er de tre dataloger ansat i attraktive stillinger - og nye studerende går og drømmer om at få spændende studenterprojekter i samarbejde med virksomhederne. 18

19 Viden på et sølvfad Har udviklingsafdelingen i virksomheden brug for et vitamintilskud i form af frisk viden? Sidder en gruppe medarbejdere med et konkret projekt og har brug for et kompetenceløft, der kan gøre dem skarpere på lige netop det her område? Eller ville en kombination af undervisning og coaching med udgangspunkt i en opgave være den helt rigtige løsning? Så er kursuskatalogernes hyldevarer ikke løsningen. Vi har i de senere år lavet en række skræddersyede forløb, hvor det har været virksomheden og den gruppe medarbejdere, det handlede om, der satte dagsordenen. Det handler jo om, at virksomheden får optimal value for money. I nogle tilfælde vil det være optimalt med to dages koncentreret undervisning, mens andre vil kunne få mere ud af en række moduler over længere tid, hvor den forsker, der underviser, følger et udviklingsprojekt - og hvor undervisningen tager afsæt i de konkrete problemer, som denne gruppe medarbejdere støder på undervejs. For nu at tage et par eksempler, forklarer direktør for CISS, professor Kim Guldstrand Larsen. Det er ofte virksomheder, der i forvejen samarbejder med CISS, der benytter sig af muligheden for at få sammensat sit eget skræddersyede undervisningsforløb. Men alle virksomheder, der på en eller anden måde beskæftiger sig med indlejret software, er velkommen til at henvende sig til CISS - der gerne trækker eksperter ind fra såvel andre institutter og centre på Aalborg Universitet som fra andre forskningsinstitutioner i ind- og udland, hvis virksomheden har behov for det. Kortere samarbejdsprojekter Selv om det er populært at have samarbejdsaftaler med en ph.d. er, er der næsten lige så mange virksomheder, der kontakter CISS, fordi de har et konkret problem eller en opgave, de skal have løst. Og helst inden for ret kort tid. Her er det typisk en af centrets egne specialister, der træder ind og bistår virksomheden med at få løst opgaven. Den slags samarbejdsaftaler er stadig attraktive for virksomhederne, fordi CISS betaler halvdelen af den arbejdsløn, som forskeren skal have under projektet, forklarer administrationschef i CISS, Berit Borup Brendborg. Hun fortsætter: I øjeblikket arbejder videnskabsministeriet med et oplæg på forskningsområdet. Her er der blandt andet tænkt på de små og mellemstore virksomheder, således at de kan få en slags klippekort. Hvis forslaget vedtages, vil SMV erne få rabat, første gang de har et samarbejdsprojekt med et universitet. Endvidere barsler man med en dobbelt-op-ordning, hvor et beløb indskudt i et samarbejdsprojekt dobles op af offentlig medfinansiering. På CISS er man altid opdateret med hensyn til, hvilke tilskudsmuligheder der er. Kontakt CISS og hør nærmere. 19

20 alle tilgange inden for mobile håndholdte systemer. Tanken bag netværket er at skabe nye samarbejder på tværs af forskningsinstitutioner og virksomheder - og på sigt at skabe en fælles vision for det fremtidige arbejde i Danmark med mobile håndholdte systemer, forklarer direktør for CISS, professor Kim Guldstrand Larsen. Bag Mobile Systems står - foruden CISS Center for TeleInfraStruktur og et antal internationalt førende forskningsgrupper på Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet. I netværkets styregruppe deltager desuden en række andre videnstunge institutioner: Ingeniørhøjskolerne i Århus, Herning og København, Teknologisk Institut, samt BenQ Denmark ApS, Sonofon og Terma A/S. Selv om netværket kun er godt et år gammelt, har det allerede holdt en række interessante arrangementer og aktiviteter og flere er på vej - se www. mobilesystems.aau.dk. Mobile Systems er et åbent netværk, og alle interesserede virksomheder er velkomne til at henvende sig til Netværkscentret på Aalborg Universitet, som driver netværkets sekretariat. Netværk - lad os dele viden I tidligere numre af Rundt om CISS har CISS præsenteret nogle af de danske og internationale netværk, som centret er involveret i. Der har været interessenetværk og netværk etableret af EU. Men der er også højteknologiske netværk, som Videnskabsministeriet har taget initiativ til, og som er støttet gennem ministeriets højteknologiske netværkspulje. Disse netværk er oprettet for at dække et behov for tættere og direkte kontakt mellem virksomheder og vidensinstitutioner inden for konkrete højteknologiske problemstillinger. CISS er involveret i to af de højteknologiske netværk. Mobile Systems Mobile Systems er et landsdækkende netværk med regionale rødder, der beskæftiger sig med stort set KomIalt KomIalt er et landsdækkende vidennetværk for Pervasive Communication med sekretariat på IT Universitetet i København. Bag netværket står IT-Universitetet i København, ISIS Katrinebjerg i Århus, CISS, CSI i Sønderborg og Knowledge Lab i Odense, og i styregruppen sidder repræsentanter for en lang række forsknings- og uddannelsesinstitutioner og virksomheder fra hele landet. KomIalt fungerer som en landsdækkende paraply inden for Pervasive Communication - en slags fælles indgang til de virksomheder, der ønsker adgang til - og samarbejder med - forskningsinstitutionerne. Netværket afvikler en række fælles aktiviteter samt forskellige arrangementer i faggrupper, forklarer Kim Guldstrand Larsen. Også KomIalt er åben for interesserede virksomheder - læs mere på Mobile Systems og KomIalt netværket har i samarbejde taget initiativ til et fælles fremstød i det østdanske dels med vægt på et fagligt emne og dels med hensyn til matchmaking og indførelse i netværkstankegangen. Her vil virksomhederne få indsigt i de mange muligheder for teknologisk fremdrift og innovation, som deltagelse i de højteknologiske netværk fordrer. Kontakt CISS og hør mere CISS Fr. Bajers Vej 7B DK-9220 Aalborg Ø Tlf CISS i arbejdstøjet Magasinet er udgivet af CISS, Center for Indlejrede Software Systemer, Aalborg Universitet Ansvarshavende: Direktør Kim Guldstrand Larsen, CISS Tekst: Naia Bang / Texthuset Aalborg Fotos: Lars Horn og Michael Bo Rasmussen / Baghuset Layout: Pernille Fjeldgaard / Realisten Grafisk Henning Appel / Appel Grafik A/S Tryk: Prinfo Aalborg Magasinet er trykt i eksemplarer, primo

Styr på medicinen Side 6. Amtet roser CISS Side 3. IT på pumperne Side 8

Styr på medicinen Side 6. Amtet roser CISS Side 3. IT på pumperne Side 8 20 Styr på medicinen Side 6 Amtet roser CISS Side 3 IT på pumperne Side 8 2005 Godt halvvejs - og allerede en succes Et uafhængigt konsulentfirma er, af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,

Læs mere

R U N D T O M. Lej en. Krølle. Vaccine til forsker. på halen. mobilen Side 4. Side 11. Side 22

R U N D T O M. Lej en. Krølle. Vaccine til forsker. på halen. mobilen Side 4. Side 11. Side 22 R U N D T O M Lej en Krølle Vaccine til forsker på halen mobilen Side 4 Side 11 Side 22 20 Højoktan viden til fremtidens virksomheder På få år har CISS bevist, at centret - dets medarbejdere og ph.d.-studerende

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S

Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S Erhvervs-PhD på Højbjerg Maskinfabrik A/S Hvordan kom vi i gang? Hvilke barrierer havde vi? Hvilke erfaringer gjorde vi os undervejs? Hvad har vi fået ud af det? HMF Product Management, Cranes 1 Højbjerg

Læs mere

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed

Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed Intelligent Print Management Identifikation Omkostningskontrol Sikkerhed SafeCom er repræsenteret af certificerede partnere i: Australien Danmark England Finland Frankrig Holland Hong Kong Indonesien Irland

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Tal med eksperter Fødevaresikkerhed

Tal med eksperter Fødevaresikkerhed Tal med eksperter Fødevaresikkerhed Et af de bedste redskaber i jeres forskningsprojekt er jeres eget team. Tænk over det. Hvem kender I? I kender sikkert alle en, der er ekspert i fødevaresikkerhed. Sandsynligvis

Læs mere

Temadag om smarte sensorer

Temadag om smarte sensorer Temadag om smarte sensorer - mulighederne med state-of-the-art århus 5. november 2009 Få mere at vide om: Hvad en smart sensor kan Hvad kan en smart sensor betyde for dig og din virksomhed Teknologiske

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Fjernstyring af intelligente vandingssystemer Vanding af golfbaner og andre græsarealer via en GPRS/Web løsning Crysbergs udviklingsingeniører blev sat på en spændende opgave, da en af vores samarbejdspartnerne

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Rekruttering af specialister kræver specialister

Rekruttering af specialister kræver specialister Rekruttering af specialister kræver specialister Danmark kommer til at mangle tusindvis af dygtige specialister de kommende år Mærker I det allerede? Mangel på tekniske kompetencer en alvorlig udfordring

Læs mere

DET LOGISKE TAVLEVALG TIL INDUSTRIEN

DET LOGISKE TAVLEVALG TIL INDUSTRIEN DET LOGISKE TAVLEVALG TIL INDUSTRIEN Overlad trygt dine tavler til os Denne brochure handler om noget, de fleste industrivirksomheder helst vil undgå at bruge tid og tanker på. For ganske vist er el-tavler

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed visamlertrådene ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning ansvarlighed én leverandør, der samler trådene og skaber synergi De fleste ved, at der kan være meget at spare ved at samle

Læs mere

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE Access STAND ALONE OFF ON Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions Løsninger til ethvert behov Access indgår som toppen af kransekagen

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Lean Energy Cluster 1

Lean Energy Cluster 1 Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Grænseløs viden. Intelligent. Send en. livet. tungen. - helt enkelt. Side 4. Side 11. Side 16

Grænseløs viden. Intelligent. Send en. livet. tungen. - helt enkelt. Side 4. Side 11. Side 16 Grænseløs viden Intelligent Send en skarpe software Amtet mail Styr med på IT til påerhvervs- livet - helt enkelt tungen roser CISS medicinen pumperne Side 4 Side 11 Side 16 Direktør Kim Guldstrand Larsen

Læs mere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Når ting skal løftes, flyttes, vendes og drejes... Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Christian Jensen fik sin uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker i 1993 og fik i

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-TEKNOLOGI D EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol,

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

DET TEKNISKE FAKULTET

DET TEKNISKE FAKULTET Maskiner Mennesker Robotteknologi Bliv Civilingeniør i Robotteknologi på Syddansk Universitet Vil du vide mere? DET TEKNISKE FAKULTET 2008 Læs mere om uddannelsen i Robotteknologi på www.sdu.dk/robotteknologi

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

MEGET MERE END BARE EN ALARM

MEGET MERE END BARE EN ALARM MEGET MERE END BARE EN ALARM DIN SIKKERHED Tyverisikring Som standard indeholder COSESY en alarm, som trådløst og med batteribackup overvåger dit hjem når du ikke er hjemme. Skulle tyven forsøge at sabotere

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

CISS nyhedsbrev 1 / 04. s. 4. En direktørs tilbageblik 2. Ny opfindelse gavner Kina 3. Grisevenligt software 4. læs mere side 4

CISS nyhedsbrev 1 / 04. s. 4. En direktørs tilbageblik 2. Ny opfindelse gavner Kina 3. Grisevenligt software 4. læs mere side 4 s. 4 Vi vil udvikle næste generation af klimastyringsanlæg til stalde. Derfor har virksomheden SKOV A/S i Glyngøre valgt at tage imod tilbuddet om at blive partner i CISS program for industrielle ph.d.-studerende.

Læs mere

Automationsteknologi. Oplæg ved: Michael Danielsen/KEA

Automationsteknologi. Oplæg ved: Michael Danielsen/KEA Oplæg ved: Michael Danielsen/KEA Hvordan så det ud i fortiden? 80 erne Office 90 erne Office 00 erne ERP Database MES HMI PLC HMI/Scada PLC Scada PLC Hvordan så det ud i fortiden? 80 erne 90 erne 00 erne

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365

10 gode grunde. - derfor skal du vælge Office365 10 gode grunde - derfor skal du vælge Office365 1. Bedre samarbejde på tværs af lokationer En stor del af arbejdsstyrken tilbringer i dag langt mere tid væk fra deres kontor end hidtil. Dine ansatte kan

Læs mere

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE

SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE SystemGruppen KOMPETENCE OG SERVICE Velkommen til System Gruppen Hos SystemGruppen sætter vi meget stor pris på vores kunder. Vi vil gerne sørge for, at du føler dig kompetent serviceret og godt hjulpet.

Læs mere

INTELLIGENT BOLIGSTYRING

INTELLIGENT BOLIGSTYRING Energihuset INTELLIGENT BOLIGSTYRING Introduktion Om energihuset Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion I dag kan man godt få systemer der kan styre el, vand, varme eller ventilation

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Overvejelser ved valg af smart meters set fra en forsynings virksomhed.

Overvejelser ved valg af smart meters set fra en forsynings virksomhed. Overvejelser ved valg af smart meters set fra en forsynings virksomhed. Præsentation Flemming B Møller Udannelse - Maskinmester - Teknologisk Diplom i vedligehold Erfaring - Driftsleder ved Aarhusvand

Læs mere

Fertin Pharma. er kommet fra R&D, og udfordringen har været at få det ud i organisationen.

Fertin Pharma. er kommet fra R&D, og udfordringen har været at få det ud i organisationen. Fertin Pharma Hos Fertin Pharma bygger man en samlet dataplatform op, som gør samtlige data i virksomheden lettilgængelige for alle. Udviklingen i dataanvendelse er kommet fra R&D, og udfordringen har

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Styring af elforbrug i private hjem Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Pervasive Computing - It i alt Computere i alt omkring os Usynlige Underbygger vores

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Science Future Camp: Smart Factory

Science Future Camp: Smart Factory Science Future Camp: Smart Factory Smart Factory Projektet er et samarbejde mellem Mads Clausen Instituttet og en række små og mellemstore virksomheder (SMV er) i Sønderborgområdet virksomhederne er en

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

DI Innovationskonference

DI Innovationskonference h a n d l e k r a f t i n n o v a t i o n s a m a r b e j d e DI Innovationskonference Workshop B: Succesfuld indførelse af ny teknologi 21-11-2013 Indhold 1. Kort præsentation af SKOV A/S 2. Succesfuld

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE

Læs mere

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

10. oktober 2014 så MEgEt koster innovation - så lang tid tager det!

10. oktober 2014 så MEgEt koster innovation - så lang tid tager det! 10. oktober 2014 Så meget koster Innovation - Så lang tid tager det! Så meget koster Innovation Så lang tid tager det! Jeg vil gerne gøre mit produkt smart! Der skal teknik i! > Hvad koster det? > Hvor

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Nøglefrit låsesystem

Nøglefrit låsesystem Nøglefrit låsesystem Låsene i denne serie er udviklet i samarbejde med den verdensberømte designvirksomhed Designit i Århus, som er kendt for at udvikle design til blandt andre Bang & Olufsen, Stelton

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere