Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer""

Transkript

1 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Marts 2015

2 1. Indsatsområde: Teknologier der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber Indsatsområde: Investeringer ombord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring Indsatsområde: Teknologier der begrænser eller eliminerer fiskeriet fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr der begrænser miljøpåvirkningen af havbunden Indsatsområde: Teknologier der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse Indsatsområde: Merværdig for fiskevarer, herunder fx støtte til investeringer/udstyr ombord på fartøjerne til at fiskerne kan foretage forarbejdning, direkte afsætning af egene fangster mv Indsatsområde: Kvaliteten af fiskevarerne dvs. innovative investeringer ombord på fiskefartøjet... 15

3 1. Indsatsområde: Teknologier der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber 1.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Ekstra tromler eller split-tromler Montering af ekstra tromler eller split-tromler kan muligøre at det enkelte fiskefartøj kan have to sæt redskaber klar til brug til en hver tid. Fartøjet vil således kunne foretage hurtige redskabsskift, f. eks. mellem dag og nat eller løbende på baggrund af en vurdering af arts- og størrelses sammensætningen i fangsten, idet man med fordel kan anvende stormasket fisketrawl om natten. At kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Ved at kunne fiske med to eller flere trawl (multirig system) kan fiskeriet gøres mere målrettet til fiskeri f.eks. efter jomfruhummere og reducere bifangst af andre arter. Nævnte investering og ombygning kan medføre investeringer i kraner, tromler, spil, hydraulisk dæksudstyr Nye eller ombygning af eksisterende nettromler Montering af nye eller ombygning af eksisterende nettromler til splittromler for at kunne opbevare 2 forskellige redskaber på samme nettromle og dermed være mere selektivt i forbindelse med ændringer af forhold i havet såsom ændringer i vind-, strøm-, styrke og retningsforhold. At fartøjer til søs at hurtig og ment kan skifte til et redskab, der grundet biologiske eller fysiske er mere selektivt end det ellers anvendte. At kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Nævnte investering og ombygning kan medføre investeringer i kraner, tromler, spil, hydraulisk dæksudstyr Ombygning af hæk Ved ombygning af hæk kan det gøres muligt at opbevare ekstra set redskaber, enten i form af et rum nedbygget i hækken (trunk) eller på dækket i en krybbe/poune. Ved at have denne mulighed kan man undgå uhensigtsmæssige havneanløb, da redskabsskifte foretages til søs, hvorved skifte til mere selektive redskaber uden at det økonomisk belaster fartøjer unødigt. Ombygning af fartøj til at kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Nævnte investering og ombygning kan medføre investeringer i kraner, tromler, spil, hydraulisk dæksudstyr Ombygning af shelterdæk Ombygning af shelterdæk kan som for pkt gøre det muligt at opbevare 1 sæt ekstra redskaber, enten på en hjælpetromle eller på shelterdækket i en krybbe/poune. Ombygning af fartøj til at kunne skifte mellem to forskellige trawltyper (høje lave trawl) kan have en positiv effekt på selektiviteten samt gøre fiskeriet mere målrettet og derved reducere uønsket bifangst. Nævnte investering og ombygning kan medføre investeringer i kraner, tromler, spil, hydraulisk dæksudstyr Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 3

4 1.1.5 Multirig systemer (f. eks 4 trawl system) Udkast Der er flere undersøgelser der indikerer, at anvendelse at multirig systemer hvor flere, f. eks 4 trawl slæbes samtidig, har en anden arts selektion end ved fisker,i hvor der anvendes et eller to trawl. Multirig systemer anvendes primært i fiskeriet efter jomfruhummer. Figur viser et eksempel på et 4-trawlsystem (tegning SEAFISH). Med multirig systemer menes, at der fiskes med 4 trawl eller flere samtidigt. Fig Eksempel på multirig system hvor der anvendes 4 trawl der spredes med to sæt medskovle og en center klump. Denne rig slæbes i fem wirer. Multirig systemer vil fange flere jomfruhummere og mindre fisk generelt end traditionelle 1-2 trawlsystemer. I direkte fiskeri efter jomfruhummere, eller i en periode hvor fangsterne af jomfruhummere er gode og hvor fangsten af fisk, ikke har den store betydning for den samlede værdi af fangsten, vil fiskeri med multirig systemer være effektivt også sammenlignet med det traditionelle to-trawl system Omrigning af høje trawl eller fremstilling af topløse trawl Til fiskeri efter kulmuler og torskefisk, specielt kuller og sej anvendes relative høje trawl da flere af disse arter svømmer op i vandsøjlen under fangstprocessen. Reduceres højden i sådanne trawl vil arts-sammensætningen således ændres. Generelt designes trawl og snurrevod med et overhæng, hvorved redskabets overtælle er foran/ført frem foran redskabets undertælle. Forsøg med topløst trawl hvor trawlets overtælle føres tilbage bag redskabets undertælle (Fig ) har vist, at det kan ændre artsselektionen betydeligt for arter som kuller, sej og kulmule. Jo længere tilbage redskabets overtælle føres, jo større arts selektiv effekt vil der kunne opnås. Topløse trawl kan fremstilles ved enten at ombygge eksisterende trawl eller ved at fremstille nye trawl. 4 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

5 Fig Eksempel på topløst trawl design. En betydelig fangst andel af flere torskefisk (kuller, hvilling, sej og torsk) og kulmuler vil mistes ved anvendelse af topløse trawldesign. For torsk vil denne reduktion dog kun opnås i lave trawl. Fangst effektiviteten af fladfisk og jomfruhummer vil ikke påvirkes af omtalte store ændringer i redskabets øvre del. Der er indikationer på at fangsten af fladfisk forbedres i topløse trawl. Dette kan skyldes en større bundkontakt i topløse trawl grundet det reducerede hydrostatiske løft fjernelsen af over-taget giver. Denne effekt er dog ikke dokumenteret Jomfruhummer rist En jomfruhummer rist vil helt eller delvist spærre passagen i trawlet for fisk der ikke kan passere igennem ristens spilleafstand der typisk er på 35mm. De fisk der ikke kan passere igennem risten ledes typisk ud af redskabet. Jomfruhummer riste fremstilles typisk i aluminium, stål, glasfiber eller ved en kombination af disse materialer. Ristene fremstilles med og uden hængsler afhængigt at hvilken tromler redskabets skal passe til. En jomfruhummer rist, der typisk er firkantet monteres oftest i en 4-panel u-skåret net sektion. Der vil kunne søges tilskud til selve risten, montering af risten samt den net sektion risten monteres i. Ved anvendelse af en rist (Svensk rist) i fiskeriet efter jomfruhummere vil alt fisk af kommerciel størrelse mistes. Endvidere har forsøgsfiskeriet udført af DTU Aqua vist fangsten af jomfruhummere reduceres med %. Dette tab består typisk af de større og bedre betalte individer, der har svære ved at passere igennem risten (Frandsen et al., XXXX) Selektionspaneler udover de lovpligtige I flere havområder, f. eks Kattegat og Skagerrak skal der i dag anvendes selektionspaneler (SELTRA). Der kan ikke opnås støtte til de lovpligtige selektionspaneler. Selektions paneler her glæder således større eller mindre paneler med en større maskestørrelse end det der er foreskrevet i den i dag glædende lovgivning. Sådanne selektionspaneler kan være udformet i almindelige diamantmasker eller kvadratmasker eller andre maskeformer. Selektionspaneler anvendes typisk til at reducere fangsten af torskefisk. Specielt fangsten af arter som kuller, hvilling, kulmule og sej kan reduceres betydeligt med selektionspaneler. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 5

6 Fig Eksempel på stormasket selektionspanel monteret på en skalamodel i Hirtshals prøvetank. Selektionspaneler kan være effektive til at justere artssammensætningen i et blandet arts fiskeri, hvis panelerne er udformet og specielt placeret optimalt i redskabet, således der opnås en høj kontakt i mellem de uønskede arter og panelet. Det er for de mere aktive arter af fisk, f.eks. torskefiskene at selektionspaneler vil være mest egnede. Da selektionspaneler oftest placeres på redskabets overside, har de typisk lav eller ingen effekt på fangsten af jomfruhummer hvilket også typisk er hensigten Vertikalt-delte fangstposer Fisk og f. eks jomfruhummer opfører sig forskelligt i en trawl under fiskeri. Fisk svømmer med redskabet og forsøget at holde en komfortabel afstand til redskabets net under fangstprocessen indtil de til slut udmattede ender i fangstposen. Jomfruhummer derimod ruller eller triller ned gennem redskabet og vil således gentagende gange være i kontakt med redskabets underplade under fiskeriprocessen. Denne forskel i adfærd mellem forskellige elementer i fangesten muliggør at disse kan adskilles ved at dele redskabet vertikal. Fangstposen eller den bagerste del af redskabet deles vertikalt i to adskilte fangstposer. Vertikaldelt fangstposer, f. eks hvor jomfruhummere tilbageholdes i en nedre fangstpose og hvor fisk tilbageholdes i øvre fangstpose således at der kan anvendes en mere målrettet maskestørrelse eller maskeform i de to forskellige fangstposer. En jomfruhummer fangstpose kan designes med mindre masker for at reducerer utilsigtet tab, mens der så i den øvre fangstpose kan anvendes et større og mere passende fangstpose til fisk. Den øverste fangstpose vil enkelt kunne udskiftes under fiskeri for således at hurtigt og fleksibelt at kunne tilpasse eller optimere fangsten i forhold til de faktuelle forhold på fiskefeltet. Vertikalt delte fangstposer muliggør en adskillelse af fangsten således af størstedelen <90% af jomfruhummerene fanges i redskabets nedre fangstpose mens størstedelen af fisk og specielt torskefiskene fanges i fangstposens øverste pose. Dette muliggør at der kan anvendes mere målrettede maske størrelser og former på de to fangstfraktion. 1.2 Fysiske effekter Ekstra tromler eller split-tromler Montering af ekstra tromler eller split-tromler vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden. 6 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

7 1.2.2 Nye eller ombygning af eksisterende nettromler Montering af nye eller ombygning af eksisterende nettromler til splittromler vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Ombygning af hæk Ombygning af hæk vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Ombygning af shelterdæk Ombygning af shelterdæk vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Multirig systemer Multirig systemer vil sammen lignet med et eller to-trawl systemer have kontakt med havbunden i et bredere spor under fiskeri. Redskaberne der anvendes er dog mindre og lettere. Anvendelse af multirig systemer forventes ikke at resultere i en fysisk påvirkning af havbunden der er større eller væsentligt anderledes en ved fisker med et eller to-trawl systemer To tromler for at muliggør hurtigt redskabsskifte Hvorvidt der monteres et ekstra sæt med tromler ombord eller ej vil ikke påvirke økosystemet negativt. Muligheder for at kunne skifte redskaber hurtige og efter forholdene vil modsat kunne bevirke at der vil kunne anvendes mere målrettet redskaber frem for kombinations redskab der er fremstillet med henblik på lav artsselektion Omrigning af høje trawl eller fremstilling af topløse trawl Et trawls fysiske påvirkning af havbunden forventes ikke væsentligt påvirket af hvorvidt der foretages ændringer i redskabets højde eller hvorvidt trawlets laves topløst Jomfruhummer rist En jomfruhummer rist vil ikke ændre redskabets fysiske påvirkning af havbunden men vil have en dramatisk effekt på artsselektiviteten da alle fisk over en vis størrelse vil selekteres ud af redskabet Selektionspaneler udover de lovpligtige Anvendelse af selektionspaneler forventes ikke at lede til ændringer i redskabernes fysiske effekter Vertikalt delte fangstposer En vertikaldeling af redskabets fangstpose forgår helt bagerst i trawlen for forventes derfor ikke at kunne påvirke redskabets fysiske effekter på økosystemet. 1.3 Omkostningseffektivitet Ekstra tromler eller split-tromler Det er ikke muligt umiddelbart at estimere omkostninger til ombygninger samt det udstyr som er nødvendigt for ombygningen, idet der vil være store forskellige fra fartøj til fartøj. Det enkelte Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 7

8 fartøjet nuværende størrelse og form har stor betydning for hvor omkostningstung en ombygning vil være. Udkast Med hensyn til betydningen for fartøjets indtjening herunder for driftsresultatet og en evt. for reduktion af faste og variable omkostninger er ikkeumiddelbart muligt. Dels vil fiskerimuligheder og pris dannelsen på fisk være af stor betydning for estimeringen af de økonomiske effekter Nye eller ombygning af eksisterende nettromler Samme beskrivelse som for sektion Ombygning af hæk Samme beskrivelse som for sektion Ombygning af shelterdæk Samme beskrivelse som for sektion Multirig systemer Der vil være betydelige investeringer forbundet med etablering at et operative multirig system ombord (4+trawl system). Der skal investeres i flere trawl, flere wiretromler, splittromler eller ekstra tromler, mere wire, flere skovle ect. En større andel at de lidt større fartøjer der fisker efter jomfruhummere i Nordsøen i dag fisker med multirig systemer hvor der anvendes fra 4-12 trawl hvilket indikerer at systemet er kosteffektivt To tromler for at muliggør hurtigt redskabsskifte Montering af flere tromler ombord på et fiskefartøj kræver dæksplads til tromlerne samt fremføring af hydraulik. Flere at de større fartøjer samt større nybygninger har i dag to sæt med tromler. Fartøjer hvor der ikke er dæksplads med mindre fartøjet forlænges vil omkostningerne forbundet med at montere ekstra tromler være ganske betydelige med en forventet lav omkostningseffektivitet Omrigning af høje trawl eller fremstilling af topløse trawl Fremstilling af et topløst trawl redskab vil ikke være dyre end fremstilling af et traditionelt redskab. Omrigning af eksisterende redskaber til topløse trawl vil være forbundet med en vodbinder udgift på ca Denne pris vil variere i forhold til redskabets størrelse Jomfruhummer rist En komplet jomfruhummerrist monteret ind i en net sektion der direkte kan monteres ind i et eksisterende trawl koster rundt Selektionspaneler udover de lovpligtige Selektionspaneler generelt er billige effektive løsninger til at reducere andelen af torskefisk og f. eks. kulmuler Vertikalt delte fangstposer En vertikalt delt fangstpose koster til kr afhængigt af hvorvidt der anvendes faste rammer eller ej. En billig løsning der dog er lidt dyre end en standard fangstpose. 8 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

9 2. Indsatsområde: Investeringer ombord eller teknologier til eliminering af udsmid ved at undgå eller reducere uønskede fangster eller til håndtering af uønskede fangster - også opbevaring 2.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner, løfteudstyr til kassehåndtering Med etablering af udstyr såsom transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og/eller pouner, løfteudstyr til kassehåndtering vil det fremme arbejdsprocesserne ombord, specielt håndtering af både ønskede og uønskede fangster. Det vil også have den effekt, at fangstbehandlingen kan effektivisere hvorved fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst Da fartøjerne i forbindelse landingsforpligtelsen af alle kvoterede arter skal fartøjerne kunne opbevare uønskede fangster ombord. For at muliggøre det, kan det være nødvendigt at ombygge fartøjets laster, evt. med tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst. For at muliggøre det, kan en forlængelse af fartøjet være en forudsætning. 2.2 Fysiske effekter Transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner, løfteudstyr til kassehåndtering Etablering og anvendelse af transportører/transportbånd, hæve/sænke laste på mindre fartøjer, tackle-ind kasser og pouner, løfteudstyr til kassehåndtering vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst Ombygning af fartøjets laster, tanke eller ekstra lastrum for opbevaring af den uønskede fangst vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden. 2.3 Omkostningseffektivitet Tekst mangler Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 9

10 3. Indsatsområde: Teknologier der begrænser eller eliminerer fiskeriet fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden, fx udstyr der begrænser miljøpåvirkningen af havbunden Udkast 3.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Flydeskovle I det demersale fiskeri kan de traditionelle bundslæbte trawlskovle udskiftes med flydeskovle. Flydeskovle har stor set samme spile-effekt uden at have bundkontakt. til at spile ne i i stedet for bundslæbende skovle, da flydeskovle ikke er i berøring med havbunden og bundfaunaen i forbindelse med fiskeri Trawlskovle- og trawlsensorer Montering af sensorer på trawlskovle og trawl hvor sensorerne sender signal til styrehuset sådan, at skipperen kan aflæse trawlenes og skovlenes placering i forhold til hinanden i forhold til havbunden. Forkert stilling af trawlskovle kan have en uhensigtsmæssig og forøget bundpåvirkning. Der findes forskellige sensorer kan være skovlsensorer, mængdesensorer, højdesensorer, symmetrisensorer, bundkontaktsensorer etc Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber Redskabsskifte til redskaber med minimal eller ingen påvirkning af havbunden. Redskabsskiftet kan være til tejner eller langliner. I forbindelse med et redskabsskifte fra f.eks. trawl til tejner vil det i de fleste tilfælde kræve ombygning af fartøjet. Ved anvendelse af de to nævnte redskabstyder vil fiskeriet kunne foregå mere selektivt med minimal uønsket bifangst. Disse to fiskeriformer har en mindre bundpåvirkning i forhold til traditionelle bundsøgende redskaber. 3.2 Fysiske effekter Flydeskovle Flydeskovle har i modsætning til de traditionelle bundslæbende skovle ikke fysisk berøring med havbunden og bundfaunaen hvilket har en positiv effekt på økosystemet og på bundfaunaen og havbunden Trawlskovle- og trawlsensorer En optimal anvendelse af redskab og trawlskovle under fiskeri kan optimere fangst og samtidigt reducere den samlede påvirkning på økosystemet og på havbunden Redskabsskifte til ikke slæbte redskaber Ved anvendelse af redskabstyder såsom tejner og langliner vil fiskeriet kunne foregå mere selektivt med minimal uønsket bifangst. Disse to fiskeriformer har en mindre bundpåvirkning i forhold til traditionelle bundsøgende redskaber. 10 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

11 3.3 Omkostningseffektivitet Tekst mangler 4. Indsatsområde: Teknologier der beskytter redskaber og fangster mod havpattedyr og havfugle og fangst af disse 4.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Pingere til reduktion af bifangst af marsvin i garnfiskeri Bifangst af småhvaler, i Danmark primært marsvin, i forskellige garnredskaber er et meget væsentligt problem i mange lande, og indenfor EU kræver Habitatdirektivet og Rådsforordning 812/2004 at bifangsten reduceres. Den eneste teknologi, der på nuværende tidspunkt har vist sig effektiv til at reducere bifangst af marsvin i garnfiskerier, er anvendelsen af såkaldte pingere. Pingere er akustiske alarmer, der monteres på garnets overtælle, og som udsender nogle højfrekvente lyde, som holder marsvinene borte fra garnene Dyneema til beskyttelse af åleruser Ålefiskeri med kasteruser og ålebundgarn med ruser er stærkt plaget af sæler, der angriber ruserne for at få adgang til ålene. Ål, hvis haler stikker ud gennem maskerne, bliver trukket ud af rusen, hvorved maskerne ofte ødelægges. Hvis der bare ødelægges en enkelt maske, opstår der et hul, som de resterende ål hurtigt finder og benytter til at undslippe. Det betyder at fiskeren mister fangsten og desuden skal reparere rusen. Er den meget beskadiget, skal den bringes i land for at kunne repareres. Fiskere, der måske anvender ruser, kan have ødelagte ruser ved en enkelt røgtning. 4.2 Fysiske effekter Pingere til reduktion af bifangst af marsvin i garnfiskeri Udbredt anvendelse af pingere vil bidrage til at øge niveauet for baggrundsstøj i havet, og mistede pingere vil med tiden kunne nedbrydes og bidrage til forurening, men udover dette vil pingere ikke have nogen fysiske effekter på havmiljøet Dyneema til beskyttelse af åleruser Dyneema -ruser forventes at have de samme fysiske effekter på havbunden som traditionelle ruser. Alle polymere materialer kan afgive fibre, som kan nedbrydes til mikroplastik og finde vej ind i havets fødekæder, men Dyneema forventes ikke at afgive flere fibre end traditionelle rusers nylon. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 11

12 4.3 Omkostningseffektivitet Udkast Pingere Der er et mindre antal fabrikater af pingere på det kommercielle marked, og de fleste følger et af de to sæt specifikationer, som er indeholdt i Rådsforordning 812/2004, Annex II, og som gælder for de pingere, som Rådsforordning 812/2004 kræver anvendt i visse fiskerier. Der er imidlertid stor forskel på hvor hensigtsmæssigt de enkelte pingere er udformet, og dermed hvor nemme de er at arbejde med i det daglige, herunder f.eks. om det er muligt at skifte batteri på pingeren eller om man er nødt til at anskaffe en ny pinger, når batteriet er opbrugt. Der er også væsentlige forskelle i prisen på den enkelte pinger, samt på hvilke rabatter man kan opnå ved køb af større partier. De vigtigste faktorer for beregning af de totale omkostninger for et garnfartøj ved at anvende pingere er, udover den samlede længde garn der ønskes beskyttet: Den anbefalede, maksimale afstand mellem pingere. Anskaffelsesprisen. Hvorvidt batteriskift er muligt. Andre væsentlige faktorer er robusthed/kvalitet, hensigtsmæssig montering og mulighederne for kontrol af funktionsdygtighed. Der er gennemført en række videnskabelige forsøg med pingere i forskellige garnfiskerier, bl.a. også i dansk garnfiskeri i Nordsøen 1. Resultaterne viser, at pingere anvendt korrekt er meget effektive til at reducere bifangsten af marsvin, idet bifangsterne af marsvin blev reduceret med % i forhold til kontrolgarn uden pingere Dyneema til beskyttelse af åleruser Et alternativ til traditionelle ruser er ruser fremstillet af Dyneema, som er en ekstremt stærk Der er et mindre antal fabrikater af pingere på det kommercielle marked, og de fleste følger et af tråd fremstillet af en speciel type polyethylen. Dyneema er væsentligt dyrere end nylon, men den ekstra omkostning tjenes hjem gennem betydeligt færre skader på ruserne og færre undslupne ål. Det er vigtigt at anvende en Dyneema -tråd, der er ligeså tynd som tråden i de traditionelle ruser, da rusen ellers bliver for tung og samtidigt unødvendigt kostbar. DTU Aqua har i udført forsøg med at erstatte netmaterialet i rusernes hus med en tynd Dyneema -tråd og erfaringerne var meget positive. Sælerne kan stadig trække ål ud ved halerne, men maskerne ødelægges ikke og fiskeren mister derfor ikke hele rusens fangst. Selv efter flere måneders fiskeri, var der ingen ødelagte masker på Dyneema -ruserne. Desuden viste det sig, at det var betydeligt nemmere at tømme krabber ud af Dyneema -ruserne, end af de traditionelle ruser. 1 Se f.eks. Larsen, F., Krog, C. & Eigaard, O.R Determining optimal pinger spacing for harbour porpoise bycatch mitigation. Endangered Species Research, Vol. 20: Larsen, F. & Eigaard, O.R Acoustic alarms reduce bycatch of harbour porpoises in Danish North Sea gillnet fisheries. Fisheries Research, Vol. 153: Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

13 5. Indsatsområde: Merværdig for fiskevarer, herunder fx støtte til investeringer/udstyr ombord på fartøjerne til at fiskerne kan foretage forarbejdning, direkte afsætning af egene fangster mv. 5.1 Beskrivelse af teknologien og dels muligheder Når fisken er fanget skal den hurtigst muligt behandles sorteres, renses og nedkøles til 0 0 C og gerne under. Denne proces fremmes ved effektive sorteringssystemer eller faciliteter ombord på fartøjer. Rensningsfaciliteter og skylningssystemer er en forudsætning gode kvalitetsprodukter Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke Ved ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke kan kvaliteten og hygiejnen hæves ved at rum og tanke isoleres og garneres i søvandsbestandige og rengøringsvenlige materialer og overflader. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm Udstyr til sortering og søkogning af rejer Ved anvendelse af udstyr til sortering og søkogning af rejer ombord på fartøjet kan optimal kvalitet/merværdi af rejerne sikres. For at kunne udføre denne proces skal man ombord på fartøjet have, transportører, rejeseparator, sorterer, automatkoger, nedkølingskar og stativer mv. Denne proces kan give en mangedobling af prisen. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm Rensemaskiner For at opnå en hurtig og ensartet behandling af fangsten er det en fordel at rensningsprocessen udføres maskinelt ved hjælp af rensemaskiner. Ved maskinel rensning er der mulighed for at den rensede fisk kan nedkøles hurtigt og derved at opnå en merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm Rense- og forarbejdningsborde I forbindelse med rensnings- og forarbejdningsprocessen vil anvendelse af forarbejdningsborde i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer fremme hele arbejdsprocessen samt sikre at den foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm Skylle poune og anlæg I forbindelse med skylle og forarbejdningsprocessen er det vigtigt, at have skylle- og forarbejdningspouner i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer, således at hele arbejdsprocessen foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 13

14 5.1.6 Søvægte og vejeudstyr Udkast For at sikre ensartede opvejning af fisken i henhold til lovgivning vedr. over/undervægt, samt krav fra fiskeopkøberne, er det nødvendigt med præcist vejeudstyr ombord. Fisk der korrekt sorteret og opvejet til havs, vil på fiskeauktionen kunne opnå en merværdi, da opkøberne hurtigt danner sig et overblik over fra hvilke fartøjer, de får den bedste og mest ensartede kvalitet. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm Søvægte til udstyr til mærkning etc I forbindelse med udstyr under pkt vil investeres i mærkningsudstyr (labels), databehandling af fangst, indrapportering mm. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm Søpakning Med etablering af søpakning i forbindelse med direkte salg med henblik på at opnå en højere salgspris, kan der i skaldyrsfiskeriet med fordel søpakkes. Specielt til direkte salg i mindre partier og kan der opnå en merværdi. For at muliggøre den nødvendige arbejdsproces ombord på fartøjet vil det kræve specielle konstruerede pakkeborde mm. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm Pakkemaskiner til direkte salg Med fordel kan søpakning i beskyttet atmosfære af fisk og skaldyr foretages med henblik på direkte salg. Dette kræver investering i vakuumpakningsmaskiner mm. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel. Det kan derfor være nødvendigt at udvide fartøjets last, arbejdsdæk mm. Ved pakning til direkte salg, er det vigtigt, man til søs har mulighed for at komme i kontakt med oververdenen, hvorfor en internetforbindelse ombord som en del af den samlede investering er en nødvendighed. 5.2 Fysiske effekter Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke Ombygning og modernisering af lastrum og lasttanke vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Udstyr til sortering og søkogning af rejer Anvendelse af udstyr til sortering og søkogning af rejer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Rensemaskiner Anvendelse af rensemaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Rense- og forarbejdningsborde Ved anvendelse af rense- og arbejdsborde ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/- mekanisk effekter økosystemet eller havbunden. 14 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

15 5.2.5 Skylle poune og anlæg Udkast Ved anvendelse af skyllepoune og skylleanlæg ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Søvægte og vejeudstyr Anvendelse af søvægte og anden vejeudstyr ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Søvægte til udstyr til mærkning etc Anvendelse af søvægte til mærkningsudstyr ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Søpakning Ved anvendelse af skyllepoune og skylleanlæg ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Pakkemaskiner til direkte salg Anvendelse af pakkemaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden. 5.3 Omkostningseffektivitet Tekst mangler 6. Indsatsområde: Kvaliteten af fiskevarerne dvs. innovative investeringer ombord på fiskefartøjet 6.1 Beskrivelse af teknologien og dets muligheder Når fisken er fanget skal den hurtigst muligt behandles sorteres, renses og nedkøles til 0 0 C og gerne under. Denne proces fremmes ved effektive sorteringssystemer eller faciliteter ombord på fartøjer. Rensningsfaciliteter, skylningssystemer samt effektive isning eller kølingssystemer er en forudsætning gode kvalitetsprodukter. Hele processen fra fangsten kommer ombord til fangst er under køling/isning er nødvendig for a fremme kvaliteten af fiskevarerne ombord Fryse-/kølelast Etablering af fryse-/kølelast kan bidrage til forbedring af kvaliteten af fangsten. Ved at sikre en ubrudt kølekæde, således fangst fra den tages ombord tages til den landes er tilstrækkelig kølet, er det med til at forbedre kvaliteten samt holdbarheden af fangsten Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke, shelterdæk For bl.a. at etablere køle-/fryselast eller i det hele taget for at forbedre mulighederne for hensigtsmæssig opbevaring at fangsten ombord på fartøjet, kan ombygning og isolering af Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 15

16 lastrum, lasttanke eller shelterdæk bidrage til forbedring af kaliteten af den del af fangsten som opbevares ombord. Udkast Isolering og garnering af arbejdsdæk Isolering og garnering af arbejdsdæk kan bidrage til at sikre lav temperatur på arbejdsdækket samt bidrage til at fremme hygiejnen i den område hvor fangsten behandles. Begge dele har stor betydning for kvaliteten og holdbarheden af fangsten Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden Ved anvendelse af rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer på arbejdsdæk og lastrum kan bidrage til at sikre hygiejnen og højnelse af fødevaresikkerheden. Begge dele har stor betydning for kvaliteten og holdbarheden af fangsten Ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner Hurtig og vedvarende køling af fangsten er den vigtigste faktor for høj kvalitets fiskeprodukter og for stor holdbarhed af produktet. At kunne producere frisk og tilstrækkelig is til køling er vigtig. Etablering af ferskvandseparator for at producere tilstrækkelig mængde ferskvand samt en skælismaskine eller en anden form for ismaskine til isproduktion ombord, vil forbedre mulighederne for at sikre høj kvalitets fiskeprodukter med lang holdbarhed Opbevaringstanke, kølekar, kar, paunersystemer For at forbedre opbevaringen af fangsten fra den ombordtages til arbejdsprocesserne med sortering, rensning, filetering, pakning, mærkning, etc. til lastopbevaring er det, for at fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten, at der ombord er gode opbevaringstanke, kølekar, kar eller paunersystemer. 6.2 Fysiske effekter Fryse-/kølelast Etablering og anvendelse af fryse-/kølelast ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke, shelterdæk Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke, shelterdæk ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Isolering og garnering af arbejdsdæk Isolering or garnering af arbejdsdæk ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden At anvende rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden. 16 Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

17 6.2.5 Ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner Etablering og anvendelse af ferskvandsseparator og skælismaskine eller andre ismaskiner ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden Opbevaringstanke, kølekar, kar, pounersystemer Etablering og anvendelse af opbevaringstanke, kølekar, kar og pounesystemer ombord på fartøjet vil ikke have øgede fysiske/mekanisk effekter økosystemet eller havbunden. 6.3 Omkostningseffektivitet Kvalitet er et koncept, der er afhængigt af de vilkår der opstilles. Kvalitet, pris og investering indgår i en samlet rentabilitetsberegning. Hvis et vilkår er den bedst mulige kvalitet, så skal der investereres i den mest skånsomme behandling, hurtigste nedkøling og mest stabile opbevaring (ubrudt kølekæde). Dæksindretning skal som minimum være med opbevaringstanke for den usorterede fangst med mulighed for køling enten som slus-is eller anden form for is/havvandskøling. Sortering skal foregå så skånsomt som muligt, med så få løft og fald som muligt (for at undgå slagmærker/blodudtrædninger i fiskekødet), hvilket kræver transportører og pounder med mekanisk løft. Slagtning, afblødning, rensning og skylning skal være designet til at udføre opgaven uden at der sker unødig ophobning af råvarer og mest skånsomt. Sortering skal helst ske hurtigt og effektivt, så derfor vil søpakning være at foretrække, da sortering ved landing undgås. Det antages at ændringer der forøger (bevare) kvaliteten af råvaren vil kunne værdisættes over tid. Om den pågældende investering vil kunne forrentes positivt afhænger af ændringerne. Men mest af de afledede effekter, som mandskabsbesparelse og forbedrede arbejdsforhold. Hvis antallet af håndteringsoperationer af fangsten minimeres, så vil det bevirke at kvaliteten af fangsten bevares bedst muligt. Skånsom behandling og hurtige nedkølingsforløb har positiv indflydelse på kvaliteten. Det antages, at der resterer et begrænset antal fartøjer, hvor der med fordel kan installeres søpakningssystemert. Det drejer sig måske om 20 fartøjer, der med fordel kan ombygges til søpakning, afhængigt af fiskerimulighederne. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" 17

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Udarbejdet af DTU Aqua Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua April 2015 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand med NaturErhvervstyrelsen.

Læs mere

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Udarbejdet af DTU Aqua Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua Revideret oktober 2016 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand

Læs mere

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua Revideret oktober 2016 Forord Bilag 1 Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk

Læs mere

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Udarbejdet af DTU Aqua Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua Revideret juni 2018 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand

Læs mere

BEK nr 91 af 25/01/2017 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli Senere ændringer til forskriften BEK nr 645 af 06/06/2017

BEK nr 91 af 25/01/2017 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli Senere ændringer til forskriften BEK nr 645 af 06/06/2017 BEK nr 91 af 25/01/2017 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 17-8614-000001 Senere ændringer

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund BEK nr 391 af 16/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 2010-00997 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Nyt trawlkoncept. Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer. DTU Aqua

Nyt trawlkoncept. Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer. DTU Aqua Nyt trawlkoncept Afrapportering af arbejdspakke 3 i projektet: GUDP Levende jomfruhummer DTU Aqua Ludvig A. Krag, Grete E. Dinesen, Rikke P. Frandsen, Esther Savina og Thomas Noack 2014 AP3 Nyt trawlkoncept

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Det konstateres, at der i 2019 er afsat 31,8 mill. i alt, heraf er reserveret 17,8 mill. kr. til investeringer på fartøjer under 17m.

Det konstateres, at der i 2019 er afsat 31,8 mill. i alt, heraf er reserveret 17,8 mill. kr. til investeringer på fartøjer under 17m. Miljø- og Fødevareministeriet Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 DK-1780 København V Mail: mail@fiskeristyrelsen.dk Kopi: lachan@fiskeristyrelsen.dk Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40

Læs mere

Katalog over selektive redskaber afprøvet i dansk fiskeri En guide til bedre at undgå uønsket fangst

Katalog over selektive redskaber afprøvet i dansk fiskeri En guide til bedre at undgå uønsket fangst Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 16, 2016 Katalog over selektive redskaber afprøvet i dansk fiskeri En guide til bedre at undgå uønsket fangst Frandsen, Rikke; Krag, Ludvig Ahm; Karlsen, Junita Diana;

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskefartøjer 1)

Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskefartøjer 1) BEK nr 50 af 13/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j. nr. 15-8615-000004 Senere

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Forord. Denne Notus manual er fremstillet for at give et bredere overblik over de muligheder som Notus Trawlmaster tilbyder. Vi anbefaler at der altid

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Fiskeriudvalget 2009 26.7.2005 PE 360.334v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 19-35 Udkast til betænkning (PE 357.759v01-00) Zdzisław Kazimierz Chmielewski Bevarelse af fiskeressourcerne

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0381/307. Ændringsforslag. Sylvie Goddyn, France Jamet for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0381/307. Ændringsforslag. Sylvie Goddyn, France Jamet for ENF-Gruppen 10.1.2018 A8-0381/307 307 Betragtning 11 (11) Det bør forbydes at anvende visse skadevoldende redskaber og metoder, der indebærer brug af sprængstoffer, giftige eller bedøvende stoffer, elektrisk strøm,

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

(8) Som fastsat i forordning (EU) 2018/973 omfatter Nordsøen ICES-afsnit 2a og 3a og underområde 4.

(8) Som fastsat i forordning (EU) 2018/973 omfatter Nordsøen ICES-afsnit 2a og 3a og underområde 4. 21.12.2018 L 327/17 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/2035 af 18. oktober 2018 om de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter visse demersale arter

Læs mere

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Kapitel 6 side 53 Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Fangst af krebs- og bløddyr til konsum foregår i specielle fiskerier. De skal på køl hurtigt og opbevares koldt for at holde sig bedst muligt. Muslinger

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord...

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... P A R T N E R Gode vaner for fangst og håndtering ombord på fartøjer i de tre vestkysthavne Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Gode vaner er udarbejdet

Læs mere

Test og demonstration af en selektiv topløs trawl i Nordsøen

Test og demonstration af en selektiv topløs trawl i Nordsøen Test og demonstration af en selektiv topløs trawl i Nordsøen DTU Aqua Ludvig Ahm Krag, Bent Herrmann, Bernd Mieske (vti), Junita Karlsen 2011 Forord Nærværende rapport beskriver arbejdet og de resultater

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.7.2017 C(2017) 4859 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 13.7.2017 om berigtigelse af visse sprogudgaver af delegeret forordning (EU) 2016/2250 om

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden Indholdsfortegnelse Gældende program - del 1 1. Egenkontrol for rejekoger 2. Egenkontrol for frysefartøjer Vejledende program - del 2 1. Egenkontrol

Læs mere

TALEPUNKT. Indledning

TALEPUNKT. Indledning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Internationalt Fiskerikontor Sagsnr..: 7384/453118 Den 2. december

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

2. Tilskudsordninger, der er i gang

2. Tilskudsordninger, der er i gang 2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Projekt: Fremtidens Modulære Fiskefartøj

Projekt: Fremtidens Modulære Fiskefartøj KONFERENCE VEDR. BEHOVSANALYSE Projekt: Fremtidens Modulære Fiskefartøj 26. marts 2018 AGENDA 1330 Velkommen 1335 Præsentation af: 1415 Paneldebat 1645 (ca.) Afrunding Driftsprofilanalyse Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

På vej mod naturskånsomt fiskeri

På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri Hvorfor naturskånsomt fiskeri? Amindelige fiskeredskaber i Europa Den marine biodiversitet er hastigt faldende, og fiskeriet er en vigtig

Læs mere

Udvikling af selektive trawl til danske fiskerier -SELTRA-

Udvikling af selektive trawl til danske fiskerier -SELTRA- Udvikling af selektive trawl til danske fiskerier -SELTRA- Hirtshals 2008 Finansieret af EU s fiskerisektorprogram FIUF og Fødevareministeriet Forord Nærværende sammenfatter projektet SELTRA udvikling

Læs mere

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 12.1.2018 L 7/13 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/46 af 20. oktober 2017 om fastsættelse af en udsmidsplan for fiskeriet efter visse demersale arter og dybhavsarter i de nordvestlige farvande

Læs mere

F R I S K E R E F I S K - H E L E V E J E N. Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Ta temperaturen på din fangst og håndtering...

F R I S K E R E F I S K - H E L E V E J E N. Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Ta temperaturen på din fangst og håndtering... Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Dit nye værktøj... I Konsumfisk har vi udarbejdet denne kvalitetshåndbog, som vi kalder Gode vaner. Rapporten er lavet i tæt samarbejde med fiskere fra

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B 1 ØKONOMISKE FORHOLD I DET DEMERSALE FISKERI...3 Beskrivelse af indtjeningsforhold i det demersale fiskeri udarbejdet

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 17.10.2014 2014/0138(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Fiskeriudvalget

Læs mere

Implementering af mere selektive og skånsomme fiskerier (IMPSEL)

Implementering af mere selektive og skånsomme fiskerier (IMPSEL) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 22, 2016 Implementering af mere selektive og skånsomme fiskerier (IMPSEL) Nielsen, J. Rasmus; Andersen, Svend Erik; Eliasen, S.; Frost, H.; Jørgensen, Ole A.; Krog,

Læs mere

Kvalitet i den ubrudte kølekæde

Kvalitet i den ubrudte kølekæde Kvalitet i den ubrudte kølekæde Torger Børresen, Ph.D. Forskningschef Afdeling for Fiskeindustriel Forskning 1/18 DFU i DTU DFU er selvstændigt institut med struktur som tidligere Myndighedsopgaver og

Læs mere

Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer

Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer Den Europæiske Union Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer 2016 Kolofon Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer 2016 Denne vejledning

Læs mere

Kabelbakkerne leveres i længder af 3 m. Bredden varierer fra 25 mm til 600 mm og højden fra 25 mm til 125 mm.

Kabelbakkerne leveres i længder af 3 m. Bredden varierer fra 25 mm til 600 mm og højden fra 25 mm til 125 mm. K A B E L H Y G I E J N E K A B E L F Ø R I N G S S Y S T E M E R KABELFØRINGSSYSTEMET SILTEC kabelføringssystem er udviklet med henblik på optimal funktion og med vægt på enkelthed og tilgængelighed af

Læs mere

Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen

Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen Version 3.0 af XX. 2019 Indledning: Siden den 1. januar 2015 har alle fangster af industriarter og pelagiske

Læs mere

Energieffektivitet i konsumfiskeriet

Energieffektivitet i konsumfiskeriet Energieffektivitet i konsumfiskeriet Indhold Projektdeltagere:... 3 Resumé... 4 Konklusioner og anbefalinger... 6 Indledning... 7 Formål... 7 Forsøgsdesign... 8 Redskaber... 8 Reduktion af påvirkningen

Læs mere

Test og demonstration af en selektiv topløs trawl

Test og demonstration af en selektiv topløs trawl Test og demonstration af en selektiv topløs trawl DTU Aqua Ludvig Ahm Krag og Niels Madsen 2010 1 Indhold Indhold... 2 Sammendrag... 3 Introduktion... 4 Materiale og metoder... 5 Indledende møde... 5 Fartøj

Læs mere

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation 2018 TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation TAC OG KVOTER 2018 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTLIGE FARVANDE SAMT

Læs mere

Tema om trawlstyrs-vogn TRAWLSTYRS-VOGN NEDSÆTTER FAREN FOR ULYKKER

Tema om trawlstyrs-vogn TRAWLSTYRS-VOGN NEDSÆTTER FAREN FOR ULYKKER 17-02-2004 Tema om trawlstyrs-vogn TRAWLSTYRS-VOGN NEDSÆTTER FAREN FOR ULYKKER Alvorlige kvæstelser og dødsfald - det er de barske kendsgerninger, der følger med arbejdet med at hale trawlet ind. En ny-udviklet

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer

Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer Den Europæiske Union Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer 2015 Kolofon Vejledning om tilskud til investeringer på fiskerfartøjer 2015 Denne vejledning

Læs mere

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Structure and economy of the Danish coastal fleet Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi IFRO Udredning 2013/1 Instiut

Læs mere

Anlæg løfter fiskekasserne

Anlæg løfter fiskekasserne Anlæg løfter fiskekasserne Thyborøn-trawler har været med til at udvikle et løfte-anlæg, der gør det let at stable 50 kilo tunge fiskekasser i lasten. Hermed slipper besætningen for de tunge løft, som

Læs mere

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Project udført af: Nordic Atlantic Co-operation Bryggjubakki 12, P.O. Box 9, FO-1 Tórshavn Faroe Islands Tel. +8 3 - Fax: +8 3459 nora@nora.fo M.V. Osprey

Læs mere

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 523 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 523 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 523 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Departementet Den 7. maj 2015 FVM 396 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI 2017 FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI TAC OG KVOTER 2017 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2016 og 2017. Mængderne kan i

Læs mere

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier. FORENINGEN FOR SKÅNS OMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 3051 0503 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 5. sep 16 Til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen cc.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Forsøg med 140 mm kvadratmaske panel. Af Maria Fenger Pedersen og Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Forsøg med 140 mm kvadratmaske panel. Af Maria Fenger Pedersen og Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Forsøg med 140 mm kvadratmaske panel Af Maria Fenger Pedersen og Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser 2006 Forord Det overordnede formål med at gennemføre dette trawlselektionsforsøg med et 140 mm

Læs mere

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til

Læs mere

Effekt af flydeskovle og sejlhastighed på fangsten af rundfisk

Effekt af flydeskovle og sejlhastighed på fangsten af rundfisk Effekt af flydeskovle og sejlhastighed på fangsten af rundfisk Appendix A i Selektive og skånsomme redskaber for fiskeri efter levende jomfruhummer: slutrapport til GUDP DTU Aqua Junita Karlsen og Henrik

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Case 1 Atlantisk sild

Case 1 Atlantisk sild Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 728 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 728 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 728 Offentligt NaturErhvervstyrelsen/Departementet Den 16. juni 2016 MFVM 95 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til plan for indførelse af udsmidsforbuddet

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.:

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.: FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, 1. 5000 Odense C Tlf.: 6311 3310 www.fazer.dk Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

Referat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl i Fiskeridirektoratet.

Referat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl i Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet J.nr. 2010-01366 Referat af møde i Dialogforum den 2. december 2010 kl. 10.00 i Fiskeridirektoratet. Deltagelse: FVM, departementet: Fiskeridirektoratet:

Læs mere

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande

Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Effekten af pingere og lukkede områder for marsvinebestanden i de indre danske farvande Dialogforum for Natura 2 og Havstrategi Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 19. april 217 Jacob Nabe-Nielsen (AU) Floris

Læs mere

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 2122 7243 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 19. feb 17 Høringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse

Læs mere

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK 17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK Mange mindre trawlere har ikke haft problemer med at sænke tyskertrækkets trækpunkt ned til lønningen, sådan som nye regler foreskriver.

Læs mere

Hav i Balance A/S. (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri

Hav i Balance A/S. (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri Hav i Balance A/S (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt kystfiskeri Figur er citeret fra: John Fowlie/denstoredanske.dk Skagerrak Hav i Balance A/S (HIBAS) Finansieringsselskab inden for bæredygtigt

Læs mere

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv

Ulovligt udsmid i Østersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Ulovligt udsmid i stersøen rammer miljøet, samfundet og fiskeriet selv Overblik stersøen er en af verdens største brakvandsområder og er forbundet med Nordsøen via resund, Storebælt og Lillebælt. Blandingen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/ PE-CONS 11/2015-2013/0436 (COD) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/ af om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2187/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF)

Læs mere

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol

Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol Kapitel 4 side 37 Sikre fisk - om fødevarehygiejne og egenkontrol Fødevaresikkerhed handler om, at maden ikke må være sundhedsskadelig eller sygdomsfremkaldende. Fisk og skaldyr bør ligesom andre fødevarer

Læs mere

Nutaaq Torsk GRØNLANDSKE SPECIALITETER. & smagfuld! Mere... frisk, hvid

Nutaaq Torsk GRØNLANDSKE SPECIALITETER. & smagfuld! Mere... frisk, hvid Nutaaq Torsk Mere... frisk, hvid & smagfuld! GRØNLANDSKE SPECIALITETER Torskefilet med skind, PBI Str.: 225-450 g Varenr.: 130 822 020 - IQF 5 kg nettovægt uden glasering Torskefilet med skind, PBI Str.:

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl.

Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl. Kapitel 2 side 11 Fiskeri med trawl Trawl bruges som fangstredskab efter næsten alle fisk og skaldyr - i stort set alle farvande uanset om fiskearterne lever tæt ved havbunden eller i de øvre vandlag.

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM - & OCEANARIUM

O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM - & OCEANARIUM Projekt - en undersøgelse af overlevelsen hos fisk der undslipper gennem maskerne i trawl. N O R D S Ø M U S E E T AKVARIUM & OCEANARIUM survival.da.indd 1 16/05/06 13:51:23 SURVIVAL et forskningsprojekt

Læs mere

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri 217 Fiskeri i tal Tac og kvoter 217 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri tac og kvoter 217 I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 216 og 217. Mængderne kan i løbet

Læs mere

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals Discard- data Oskar, Jørgen Dalskov DTU Aqua Moniteringssektion Total fangst Mål art Bi- fangst arter Salgbar Ikke salgbar (Under mindstemål) Salgbar Ikke

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et

Læs mere

Fangstbehandling af konsumfisk

Fangstbehandling af konsumfisk Kapitel 5 side 43 Fangstbehandling af konsumfisk Den rette fangstbehandling handler om at levere en vare, der har en god kvalitet, så man kan opnå en god pris. Dine arbejdsrutiner skal derfor være indrettet,

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget Fiskeriets bruttoindtjening 2009:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 5. Februar 2010 I 2009 var bruttoindtjeningen

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster I medfør af 10 a, 23, stk. l, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som bl.a. ændret

Læs mere

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg. Fiskeriets bruttoindtjening 2012:12 21. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen

Læs mere