Læsevejledning Forord Introduktion til struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Åndedrætsorganerne Ansvar...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsevejledning... 3. Forord... 4. Introduktion til struktureret sidemandsoplæring i hjemmet... 5. Åndedrætsorganerne... 8. Ansvar..."

Transkript

1 Indhold Læsevejledning... 3 Forord... 4 Introduktion til struktureret sidemandsoplæring i hjemmet... 5 Åndedrætsorganerne... 8 Ansvar Håndhygiejne Tracheostomipleje Sugning Sugning i næse og mund Manuel ventilation Tubeskift Taleventil, svensk næse og prop Cuff Respirator Trilogy respirator PLV respirator Legdenair PB VS Ultra Respirator Fugter og slangesystem til Trilogy respirator Fugter og slangesystem til PLV respirator, Legendair respirator, PB560 respirator, VS Ultra respirator

2 Ilt Stationært sug og transport sug Vario og Clario sug SAM 420 sug A3 mini sug Turtaske Aeroneb Forstøversystem Nonin pulsoximeter Ensretterventil Weinmann noise reductor Suctionaid Tube Inderkanyle Diaphragmapacer / Phrenicuspacer Tubeskift over guidewire Mouth Piece Ventilation Oplæringsbevis for respiratorisk hjælper

3 Læsevejledning Tillykke med dit job som respiratorisk hjælper. Som respiratorisk hjælper arbejder du på delegation fra Respirationscenter Øst, som er den hospitals afdeling hvor brugeren er tilknyttet. At arbejde på delegation betyder blandt andet, at Respirationscenter Øst har ansvaret for at sikre at du får den nødvendige information der kræves for at kunne varetage den respiratoriske pleje og behandling hos en hjemme respiratorbruger. Igennem dette oplæringsprogram opnår du dette, og herefter er det dit ansvar at varetage den respiratoriske pleje og behandling af brugeren ud fra Respirationscenter Øst s anbefalinger, dog med respekt for brugerens ret til selvbestemmelse. Dette kompendium er en gennemgang af de vigtigste områder inden for den respiratoriske pleje af brugeren. Det er vigtigt, at du under din oplæring tilegner dig kompetencerne inden for alle relevante områder, da de er afgørende for plejen og behandlingen af brugeren. Oplæringsprogrammet er opbygget sådan, at der først er et teoretisk afsnit, som du skal læse og forstå. Der efter skal du se din erfarne kollega (her efter kaldet vejleder) udføre teorien i praksis. Når du har set teorien udført i praksis og har forstået den, skal du selv udføre teorien i praksis under vejleding. Her er det vigtigt, at du fortæller din vejleder, hvordan og hvorfor du gør som du gør. Når du selv har prøvet at udføre opgaverne i praksis, kan du gå i gang med at løse de skriftlige evalueringsopgaver i oplæringsprogrammet. Når du har løst en opgave, skal du gennemgå den, sammen med din vejleder som skal godkende den. Når vejlederen vurdere, at du kan udfører alle opgaver knyttet til den respiratoriske pleje af brugeren på et selvstændigt og sikkert niveau, er din praksis oplæring færdig. Førend du selvstændige kan tage vagter hos brugeren i hjemmet skal du tilmeldes en evaluerings dag på Respirationscenter Øst som er obligatorisk. Tilmeldingen sker via din arbejdsgiver. Oplæringsprogrammet er vurderet til at kunne gennemføres indenfor timer, eksempelvis 4 x 12 timers vagter. Under oplæringen forventes det, at du bruger noget af din fritid til at læse den teoretiske del, da tid til læsning ikke kan forventes at indgå som en naturlig del af brugeres hverdag. Selve oplæringsprogrammet med teori og skriftlige evalueringsopgaver begynder på side 8 i dette kompendium. Hvis du vil læse om tankerne bag oplæringsprogrammet, kan du gøre dette på side 4. God fornøjelse med din oplæring og dit nye job. Med Venlig Hilsen Personalet på Respirationscenter Øst 3

4 Forord Baggrunden for indførelsen af struktureret sidemandsoplæring af hjælpere til hjemme-respiratorbrugere, er et ønske fra Respirationscenter Øst og flere hjemme respiratorbrugere om et mere ensartet niveau blandt de respiratoriske hjælpere, samt øgede krav fra sundhedsstyrelsen til kvalitetssikring. Respirationscenter Øst ønsker, at respiratorbrugere i eget hjem føler sig trygge ved behandlingen i hjemme samt de personer som varetager den, og anerkender ligeledes hjælpernes store ansvar i hjemmet. Selve idéen og metoden er inspireret af det eksisterende oplæringsprogram Kompetencevurdering og anæstesiuddannelsens kompetenceudviklingsprojekt. Beslutningen om at udarbejde det foreliggende materiale blev besluttet af afsnitsledelsen i 2013, og arbejdet er afsluttet i februar Arbejdsgruppen bestod af følgende medlemmer, som er ansat på Respirationscenter Øst, Glostrup Hospital: Klinisk udviklingssygeplejerske Kathrine Stengaard Dalum, sygeplejerske Diana Fredsø Møller, sygeplejerske Christina Duvander Bryde, spl.stud./sosu-hjælper Marianne Vøttrup, sosu-assistent Lars Bo Hansen, sygeplejerske Laura Munk Nielsen, sygeplejerske Gitte Bornerup, sygeplejerske Stine Meiniche, delegationssygeplejerske Tippe Worziger Rasmussen, delegationssygeplejerske Maria Bringgaard Bowen, ledende afdelingssygeplejerske Tina Warming og socialfaglig leder Mia Bach Lauridsen. Formålet med struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Formålet med indførelse af oplæringsprogrammet struktureret sidemandsoplæring i hjemmet er at få et styringsredskab for undervisningen hjælperne imellem. Ønsket er at konkretisere og systematisere den kliniske uddannelse af hjælperne således, at denne bliver ensartet, dokumenteret og på samme niveau uanset hvor oplæringen foregår. Formålet med de enkelte læringsområder er at præcisere hvilke konkrete kompetencer hjælperen skal mestre, i forbindelse med behandling og pleje af brugeren. Læringsområderne er valgt, fordi de er kernekompetencer i den respiratoriske sygepleje. Evalueringen af hjælperens kompetencer relateres til konkrete læringsområder og kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med bed-side undervisning hos den pågældende bruger. Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet skal medvirke til at styrke kvaliteten af behandlingen såvel som patientsikkerheden. Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet kan derfor også ses som en forberedelse til en kommende akkreditering af afdelingen, samt imødekomme Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring Respirationscenter Øst om instruktions- og tilsynsforpligtigelsen i forhold til hjælpernes kompetencer hos alle respiratorbrugere. 4

5 Introduktion til struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Læsevejledning Dette kompendium består først af en introduktion til selve oplæringsprogrammet. Dernæst følger de forskellige læringsområder som starter med en teoridel, som er en forudsætning for at kunne forstå og bestå evalueringen. Til hvert læringsområde hører evalueringsopgaver. Evalueringsopgaverne varierer fra læringsområde til læringsområde, og består blandt andet af: multiple choice, fill in the blank, dialog og refleksion. Hjælperen vil blive evalueret på de praktiske færdigheder, der er erhvervet under oplæringen samt, at hjælperen kan redegøre for teorien bag praksis. Det anbefales at starte med at læse læringsområderne om Ansvar og om Åndedrætsorganerne, da det er baggrundsviden for alle læringsområder samt tværgående kompetencer. Derefter anbefales det at gå videre til afsnittet Håndhygiejne. Rækkefølgen af den øvrige oplæring er individuel og afhænger af hjælperens kompetencer og brugerens behov. Det er kun de læringsområder der er relevante i forhold til den enkelte bruger som hjælperens skal gennemgå. Beskrivelse af oplæringsforløbet Uddannelsesperiode Uddannelsesperioden er beregnet til minimum 48 timer, eksempelvis 4 x 12 timers vagter. Forløbet forventes gennemført indenfor 62 timer i alt. Forudsætninger Hjælperen skal gennemføre hele uddannelsesforløbet og godkendes af vejlederen. Det er et krav, at hjælperen deltager i en evaluerings dag på Respirationscenter Øst, som er en forudsætning for, at hjælperen må have selvstændige vagter i hjemmet. Læringsmetode Oplæringsprogrammet er et praktisk redskab der bygger på et teoretisk fundament. Derfor vil de grundlæggende læringsmetoder være bed-side undervisning og selvstudium af teoridelen. Evalueringen vil typisk bestå af en praksis situation, hvor vejlederen vurderer, hvorvidt hjælperen har opnået praksiskompetence på et tilfredsstillende niveau, indenfor et givent læringsområde. Efterfølgende vurderes den faglige kompetence, hvor de teoretiske begrundelser for praksis bliver fremlagt. Ved den teoretiske evaluering har vejlederen skiftet rolle fra oplærer til eksaminator. 5

6 De tilhørende evalueringsopgaver er struktureret observation, multiple choice, fill in the blank, find fem fejl, praktisk opgaver samt dialog og refleksion over praksis. Evalueringsopgaverne vil i det nedenstående blive nærmere defineret. Struktureret observation Her foretages en direkte observation af hjælperens viden, færdigheder og holdninger samt anvendelsen heraf i forskellige praksissituationer. Observationen foretages med en struktureret tilgang ved hjælp af tjeklister. Refleksionsspørgsmål Refleksionsspørgsmål anvendes til at udbygge og understøtte forståelsen af det enkelte læringsområde. Refleksion kan forekomme i forbindelse med struktureret observation og via dialog, men sker ellers ud fra fastsatte refleksionsspørgsmål. Multiple choice Multiple choice gør det muligt for vejlederen at få et overblik over hjælperens teoretiske viden. Metoden bruges til at fremhæve særligt vigtige elementer ved plejen af respiratorbrugeren. Hjælperen får her mulighed for at demonstrere sin evne til at sortere imellem korrekt og ukorrekt information. Fill in the blank Fill in the blank gør det muligt for hjælperen at beskrive svære fagtermer med egne ord. Metoden bruges til at understøtte og udvide forståelsen af læringsområderne. Find fem fejl Find fem fejl gør det muligt for hjælperen at omsætte teoretisk viden til en visuel forståelse. Praktisk øvelse Ved praktisk øvelse får hjælperen mulighed for at øve teorien i praksis. De praktiske øvelserne involverer ikke brugeren direkte, men er øvelser som hjælperen kan udføre selv eller med relevante remedier. 6

7 Synliggørelse af hjælperens kompetenceniveau Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Gennem oplæringsforløbet skal vejlederen løbende vurdere på hvilket niveau hjælperen befinder sig. Dette gøres ud fra følgende farvekodesystem; Rød, Gul og Grøn Når oplæringsforløbet starter er hjælperen farveløs. Efter at hjælperen har læst teorien for det pågældende læringsområde og set opgaven udført i praksis, vil hjælperen være på det røde niveau. Når hjælperen kan udføre praksisopgaven under vejleding og kan beskrive hvordan og hvorfor opgaven udføres hos brugeren, befinder hjælperen sig på det gule niveau. Når hjælperen selvstændigt kan varetage alle opgaver relateret til det pågældende læringsområde samt redegøre for hvordan der skal handles, hvis der opstår en akut situation, vil hjælperen nå det grønne niveau og dermed være færdigoplært indenfor det gældende læringsområde. Dokumentationen for hjælperens kompetence niveau foretages bagerst i kompendiet med datoangivelse og initialer, når hjælperen kan udføre proceduren svarende til beskrevet niveau. Referencer Anæstesi uddannelsens kompetenceudviklingsprojekt, Rigshospitalet, København, 2009 Patientrelationer i sundhedsvæsenet: 7

8 Åndedrætsorganerne Formål med kortet Formålet med videnskortet åndedrætsorganerne er, at du får et indblik i åndedrætsorganerne. Det kan hjælpe dig til at forstå baggrunden for de handlinger, du skal udføre i forbindelse med brugerens respiratoriske behandling. Baggrund Følgende tekst skal du læse som baggrundsviden til de observationer og plejehandlinger, som du forventes at skulle varetage hos brugeren. Du skal være i stand til at observere afvigelser fra normaltilstand samt handle på disse efter forskrifterne. Åndedrætsorganernes opbygning og funktion: Luftvejene begynder ved næse og mund. Her trækkes luften ind og ned gennem svælget til luftrøret og videre ud i lungerne. Lungerne er organer, der er inddelt i lungelapper, og de er placeret i brysthulen. Den højre lunge består af tre lapper og er lidt større end den venstre lunge, der består af to lapper. Dette skyldes, at der skal være plads til hjertet i venstre side af brysthulen. At lungen er inddelt i lapper, har eksempelvis den fordel, at lungebetændelse og sammenklappet lungedel (atelektase), for en tid kan afgrænses til en mindre del af lungen. Lungernes funktion er at forsyne blodet og dermed hele kroppen med ilt og udskille affaldsstoffer - først og fremmest kuldioxid. Vejrtrækningen foregår ved et samspil mellem mellemgulvet og brystkassen. Mellemgulvet (muskel i maven) trykkes ned mod maven, og brystkassen udvides ved hjælp af muskler omkring ribbenene, således at lungerne udvides, og luften strømmer ind. Ved udånding sker det modsatte. Musklerne i mellemgulvet og omkring ribbenene slapper af, falder på plads og luften presses ud af lungerne. Udåndingen varer ca. dobbelt så lang tid som indåndingen, da udåndingen er en passiv proces, hvor musklerne slapper af, modsat indåndingen der er en aktiv proces, hvor musklerne arbejder. Et voksent menneske trækker vejret mellem gange i minuttet (respirationsfrekvens). Luftvejene deles op i de øvre og nedre luftveje. 8

9 De øvre luftveje De øvre luftveje består af næsehule, svælg og strube. I næsehulen opvarmes, fugtes og renses indåndingsluften. De øvre luftveje er indvendigt beklædt med en slimhinde. Ind- og udåndingsluften passerer gennem svælg, strube og luftrør. I struben dannes stemmen vha. af stemmebåndene og luft. Luften passerer under udånding gennem åbningen mellem stemmebåndene, der sættes i svingninger, hvorved der dannes lyde. Næse Mund Strubelåg Stemmelæber Svælg Strube Luftrør Lunge Bronkie Bronkieloer De nedre luftveje De nedre luftveje består af luftrøret (trachea), luftrørsforgreninger (bronkier og bronkioler), lungeblærer (alveoler) og blodkarnet (kapillærnet). Selve luftrøret består af bruskringe, elastisk bindevæv og glat muskulatur, der danner et rør. Dette sikrer, at luftrøret holdes åbent og ikke nemt kan afklemmes eller falde sammen. Luftrøret er indvendigt beklædt med en slimhinde fyldt med blodkar og fimrehår. Nedre del af luftrøret deler sig i to hovedbronkier, som så igen deler sig i et mindre antal bronkioler. Disse bronkioler deler sig i finere og finere grene for til sidst at munde ud i alveoler. Alveolerne er små blærer, som er omgivet af tynde blodkarnet. Her foregår selve luftskiftet. Dvs. udveksling af indåndingsluften med ilt og udåndingsluften med kuldioxid. Lungerne består af 300 millioner alveoler, hvilket arealmæssigt svarer til en halv tennisbane. Luftvejene, hele vejen fra næsehulen til alveolerne, er beklædt med slimhinde. Denne slimhinde består af forskellige slags celler. Den ene slags celler producerer sekret, og den anden er beklædt med fimrehår. Sekretet er med til at holde luften tilpas fugtig. Samtidig beskytter sekretet slimhinden og binder partikler fra indåndingsluften. Fimrehårene bevæger sig ved hjælp af sammentrækninger af cellerne. Fimrehårene 9

10 bruges til at transportere sekretet med de uønskede partikler op mod svælget, hvor det enten hostes op, spyttes ud eller synkes. Referencer Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Court Pedersen m.fl.: Medicinske Sygdomme. Sygdomslære og sygepleje. 12. udgave. København Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, s.123. Vibeke von der Lieth og Marianne Looft: Anatomi og fysiologi. 4. udgave, 2009, Munksgaard Danmark. _scan_454e4c1bfe3a6284=85vk3c9+wgphdd+5sid4twyinj0oaaaadqusdq==&bcsi_scan_filename=anat omi%20og%20fysiologi%20figurer.ashx 10

11 Ansvar Formål med kortet Ansvar Formålet med videnskortet Ansvar er, at du som hjælper får teoretisk viden om det ansvar du har i forbindelse med dit arbejde som respiratorisk hjælper. Baggrund Du er som respiratorisk hjælper ansat af et hjælperbureau eller anden arbejdsgiver. Uanset ansættelsesforhold arbejder du på delegation fra Respirationscenter Øst (RCØ); dvs. du arbejder som RCØ s forlængede arm i hjemmet i forhold til de respiratoriske opgaver. I praksis betyder dette, at du som hjælper er ansvarlig for, at den respiratoriske behandling og overvågning foregår som ordineret af lægerne på RCØ. Respiratorbehandling er en lægelig ordination. Denne ordination omfatter at du som hjælper til enhver tid skal opholde dig indenfor syns- og høreafstand til brugeren. Hvis du som respiratorisk hjælper sover på din vagt og dermed er uden for syns- og høreafstand af brugeren vil det medføre eksklusion. I hjemmet har brugeren ofte brug for hjælp til både respiratoriske opgaver (fx sugning og respiratorbehandling) og ikke-respiratoriske opgaver (fx forflytninger, ledsagelse og personlig hygiejne). Om du som hjælper skal udføre begge typer opgaver, herunder hvilke, aftales mellem brugerens hjemregion og hjemkommune. Din arbejdsgiver vil meddele dig hvilke opgaver du samlet set skal udføre. Det er udelukkende RCØ, der ordinerer og præciserer alle krav vedrørende den respiratoriske behandling. Da du som hjælper arbejder på delegation for RCØ, er det RCØ du refererer til i forhold til de respiratoriske opgaver. I forhold til den øvrige del af dit ansættelsesforhold refererer du til dit bureau/arbejdsgiver. Hvis du er i tvivl om hvilke øvrige opgaver og anden praktisk hjælp der er forbundet med hjælperopgaven i hjemmet kontakt dit bureau/arbejdsgiver. Enhver hjælper som arbejder selvstændigt i hjemmet skal være certificeret af RCØ. Det vil sige som minimum at have gennemført en-dags evaluering og certificering på RCØ eller have taget kompetencekort på RCØ. Forud for en-dags certificeringen skal nye hjælpere være sidemandsoplært ud fra RCØ s oplæringsprogram til brug i hjemmet Som en del af at alle respiratoriske hjælpere arbejder på delegation for RCØ, har RCØ ansvar for og er forpligtigede til at udvælge, føre tilsyn med og instruere alle respiratoriske hjælpere. Det betyder blandt 11

12 andet, at du som hjælper til enhver tid kan blive indkaldt til audit, som er en form for eksamen, hvor dine kompetencer i forhold til den respiratoriske behandling og overvågning evalueres. Samtykke Hjemmerespiratorbrugeren har indledningsvist sagt ja til (givet samtykke til) både behandling og overvågning indenfor syns- og høreafstand. Dog har alle brugere ifølge Sundhedsloven, ret til at fravælge dele af eller hele behandlingen eller overvågningen. Dette kaldes at brugeren trækker sit samtykke tilbage. RCØ afholder i den forbindelse Tilsynssamtaler med den enkelte bruger, hvor brugeren har mulighed for at indgive et fornyet samtykke. I praksis betyder dette at brugeren fortæller en læge, sygeplejerske og socialfaglig rådgiver hvilke dele af behandlingen eller overvågningen brugeren ikke ønsker. Det fornyede samtykke skrives i journalen og skal ligge i hjælpermappen i hjemmet tilgængeligt for hjælperne. Hvis brugeren ikke har fået lavet et fornyet samtykke, eller hvis en fravælgelse af behandling eller overvågning ikke er beskrevet i det fornyede samtykke skal du som hjælper registrere brugerens fravalg af behandling og/eller overvågning indenfor syns- og høreafstand i logbog og sende det tidstro til dit bureau eller RCØ afhængig af dit ansættelsesforhold. Se beskrivelse nedenfor. Logbog Overvågningen skal som udgangspunkt foregå indenfor syns- og høreafstand; medmindre der som beskrevet ovenfor er et fornyet samtykke i hjemmet. I de fleste ordninger opstår der dagligt situationer, hvor den lægeordinerede overvågning eller behandling ikke er i overensstemmelse med praksis (brugerens dagligdag). I disse situationer er brugerens selvbestemmelsesret afgørende og brugeren kan som beskrevet til enhver tid trække sit samtykke til dele af overvågning og behandling tilbage. Disse situationer tager lægeordinationen ikke højde for, og du er som hjælper forpligtiget til at bruge logbogen til at dokumentere de hændelser som afviger fra ordinationen. Ønsker brugeren at trække sit fulde samtykke til behandling tilbage skal det foregå via en læge på RCØ. Det skal understreges, at brugeren ikke kan fravælge logbog. I hjemmet skal der være en logbog med 3 individuelle kategorier som beskrevet nedenfor. Logbog medbringes også udenfor hjemmet. Skabelon for logbogen udleveres til bureau/arbejdsgiver af RCØ og bureau/arbejdsgiver skal sikrer at logbogen ligger tilgængeligt i hjemmet. Logbogen skal beskrive utilsigtede hændelser, afvigelser og andre uregelmæssigheder, og de deraf følgende handlinger vedrørende: 12

13 1. Afvigelser og nedbrud i behandlings-apparaturets funktion; herunder observationer, handlinger og evaluering. Kontakt til RCØ skal også beskrives i logbog. Apparaturnavn Afvigelse / nedbrud Kontakt til RCØ Navn på personale Handling Dato/tid og signatur Trilogy Respiratoren melder SD-kort fejl Lars Larsen SD-kort er taget ud. sendt til RCØs amb med henblik på fremsendelse af nyt kort 24/12/12 kl JLL 2. Afvigelser fra den lægeordinerede overvågning; særligt ved fravigelser indenfor syns- og høreafstand. Medmindre der foreligger et fornyet samtykke (også tidligere kaldet dispensation), skal du dokumentere, at du har informeret brugeren om risici og konsekvenser ved at frasige sig overvågning, samt at brugeren fastholder sit ønske. Hvert bureau har deres egne retningslinjer for, hvordan du som hjælper, skal videregive disse oplysninger tidstro. Bureau videreformidler afvigelserne til RCØ. Er du ansat hos en BPA-bruger skal du maile RCØ direkte vedr. afvigelser for overvågning på mail: Fravalg Risici og konsekvenser Fastholdelse og evt. aftale Kontakt til bureau /dato / tid / signatur Sofus har bedt mig opholde mig i hjælperværelse udenfor syns-afstand. Sofus er orienteret om risici og konsekvenser ved sit valg herunder at det kan have en dødelig udgang Sofus fastholder sit ønske og vi aftaler at jeg hver time kigger til ham og sikrer at respiratoren er korrekt tilsluttet Har mailet denne afvigelse til bureau den 24/12/12 kl /JLL 13

14 3. Afvigelser fra patientens normale respiratoriske tilstand eller fravalg af den lægeligt ordinerede behandling. Herunder akut opstående situationer - beskrivelse af symptomer, handling og evaluering. Kontakt til RCØ skal også beskrives i logbog. Afvigelse fra ordination eller normale respiratoriske tilstand Kontakt til RCØ herunder navn på plejepersonale Risici- og konsekvenser Handling / fastholdelse af ønske og evt. aftale Dato/tid/ signatur Sofus ønsker ikke at bruge udåndings ventil (expirventil) om natten Lars Larsen Sofus er orienteret om risici og konsekvenser ved sit valg herunder at det kan have en dødelig udgang ikke at bruge udåndingsventil (expirventil). Sofus fastholder sit ønske og jeg har taget udåndingsventilen (expirventilen) af. 24/12/12 kl Sofus angiver at han har lufthunger PLVrespirator alarmerer for højtryk - jeg manuelt ventilerer uden effekt Lars Larsen opfordrer til tubeskift. Ikke relevant Efter tubeskift aftager lufthunger, alarmen stopper og Sofus føler ikke længere lufthunger. 24/12/12 kl Det er dit ansvar som hjælper at benytte logbogen som beskrevet ovenfor. Logbogen skal ligge hjemmet og skal kunne fremsendes til RCØ ved forespørgsel med henblik på kvalitetssikring af behandlingen. Er du i tvivl om hvordan logbogen skal benyttes kan du til enhver tid rette henvendelse til RCØ på telefon

15 Tavshedspligt Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Du har tavshedspligt omkring brugerens helbredsforhold, private forhold og andre fortrolige oplysninger. Du er underlagt tavshedspligten også selv om du ikke længere arbejder hos brugeren. Tavshedspligten omfatter både den bruger, du er ansat hos nu og evt. tidligere og kommende brugere. Ligeledes er de oplysninger, du evt. hører om andre patienter mens brugeren er indlagt, omfattet af din tavshedspligt. Ved al kommunikation som ikke er relateret til den respiratoriske opgave skal du være opmærksom på din tavshedspligt; således skal din kommunikation med RCØ kun omhandle de forhold som er relateret til den respiratoriske behandling. Ansvar sammenfattet til brug i daglig praksis. Du skal være indenfor syns- og høreafstand medmindre der foreligger et fornyet samtykke eller du har lavet et logbogsnotat, samt orienteret bureauet eller RCØ afhængig af dit ansættelsesforhold. Du må ikke forlade brugeren. Hvis din afløser er forsinket eller forhindret i at møde, skal du blive hos brugeren, til du bliver afløst. Er du eller brugeren utryg, og har du svært ved at holde dig vågen, kontakt da bureau eller RCØ mhp. vejledning og plan. Følg de lægelige ordinationer og hold dig opdateret om ændringer omkring brugeren (f.eks. fornyet samtykke, respiratorisk behandling m.m.). Orienter dig derfor dagligt i bruger/hjælpermappe. Hold øje med brugerens vejrtrækning (respiration), observer og reager på ændringer. Sørg for at Rubens ballon, sug og tube (samt 10 ml sprøjte til opcuffede brugere) altid er inden for rækkevidde, og at tur-tasken altid er pakket og klar. Kontroller respiratorindstillingerne i starten af hver vagt, samt ved skift til anden respirator. Du skal løbende over hele vagten holde øje med respiratoren, om der er værdier, der ændrer sig - herunder skærmbilledets informationer. Det er dit ansvar, at alt udstyr altid er samlet, fungerer og anvendes korrekt. Rengør og vedligehold udstyret som beskrevet i teorikortene. Overhold procedurer og hygiejniske principper for at undgå infektioner og bakterievækst. Hold dig orienteret om indholdet i kompetencekort og tekniske manualer i bruger/hjælpermappen; således så du kan bruge dem som opslagsværk. Det er dit ansvar som hjælper, i samråd med bruger eller bureau, at defekt apparatur afleveres og ombyttes med låneapparatur på RCØ. Aftal altid dette på forhånd med ambulatoriet eller i aftenog natte-timer med sengeafsnittene på RCØ. Hav brugerens cpr.nr. klar, sammen med oplysninger om apparatur og indstillinger. Det er ligeledes vigtigt at beskrive, hvordan apparaturet er defekt. 15

16 Ved akut behov for nyt apparatur eller udstyr udenfor ambulatoriets åbningstid kontaktes RCØ på telefon hele døgnet for ombytning. Det er dit ansvar som hjælper at sørge for varebestilling evt. i samarbejde med brugeren. Sørg for at diverse hjælpemidler er til rådighed til ca. en måneds forbrug, og at du altid har ekstra udstyr til respiratoren. Bestillingslister ligger i bruger/hjælpermappen, samt on-line (se instruktion omkring varebestilling i hjælpermappen). Kontakt altid RCØ ved tvivl og behov for hjælp, råd eller vejledning vedrørende den respiratoriske behandling. Kontakt din arbejdsgiver omkring de opgaver som ikke er relateret til den respiratoriske behandling. Ring 112 i akutte situationer du ikke er instrueret i at håndtere. Der må ikke slukkes for respiratoren ved hjertestop - det er altid en læge, der erklærer en bruger død og hermed afslutter den respiratoriske behandling. 16

17 Håndhygiejne Formål med kortet Formålet med kortet håndhygiejne er, at du som hjælper får teoretisk viden og praktisk erfaring med håndhygiejne. Således at du kan handle under hensyntagen til de hygiejniske principper for derved at forebygge infektioner både hos brugeren og dig selv. Formål med håndhygiejne Ved at overholde de hygiejniske principper hindres overførsel af bakterier fra bruger til hjælper/omgivelser og omvendt. Derudover hindres bakterier fra brugerens forskellige kropssekreter i at smitte brugeren selv. Bakterier fra nedre toilette kan eksempelvis give en infektion i lungerne, og bakterier fra luftvejene kan give en infektion i huden eller i et sår. Baggrund De hygiejniske principper for håndhygiejne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og er en del af de generelle infektionshygiejniske retningslinjer. De gælder i alle situationer, uanset om du ved om brugeren smitter eller ej, og uanset om I er på hospital eller hjemme. Som hjælper må du tage følgende forholdsregler for at kunne overholde de hygiejniske principper: Det er ikke tilladt at bruge fingerringe, armbånd, armbåndsur eller andre håndsmykker. Neglene skal være synligt rene, hele og kortklippede. Det er ikke tilladt at bruge neglelak og kunstige negle. Din hud på hænder, håndled og underarme skal holdes synligt hel og være uden infektionstegn. Det kan f.eks. være eksem eller væskende sår på hænderne, håndled eller underarme. Undlad brug af håndskinne, fingerforbindinger og lign. Undlad så vidt mulig brug af langærmet beklædning. Langt hår skal være sat op. Observation, pleje og procedure Udfør håndhygiejne før rent arbejde såsom: Manuel ventilation. Før skorsten tages fra tuben. Opsætning af forstøverapparat (Aeroneb). Før engangshandsker tages på. 17

18 Udfør håndhygiejne efter alt urent arbejde såsom: Tracheostomipleje. Sugning. Manuel ventilation. Rengøring af respiratorisk udstyr Næsepudsning, hjælp ved ophostning, hjælp ved opkastning, toiletbesøg, skift af urinpose. Efter alle opgaver, hvor der anvendes handsker. Håndhygiejne er enten håndvask eller hånddesinfektion. Hånddesinfektion anbefales frem for håndvask, da det er mere effektivt samt mere bakteriedræbende og beskytter huden bedre. Derved undgås udtørring af hænderne med rifter og sår til følge. Hvis der er synlig forurening f.eks. blod, afføring, urin eller sekret, vaskes hænderne først og derefter udføres hånddesinfektion. Håndvask Skyl hænder og håndled med koldt eller tempereret vand. Tag hvad der svarer til en teskefuld flydende sæbe. Gnid vand og sæbe i håndfladen på håndryg, mellem fingrene, fingerspidser, tommelfingre og omkring håndled ca. 15 sekunder. Skyl sæben grundigt af. Hænder og håndled tørres grundigt. Hånddesinfektion Tag, hvad der svarer til en teskefuld hånddesinfektionsmiddel i tørre hænder. Bearbejd hånddesinfektionsmidlet i håndfladen på håndryg, mellem fingrene, fingerspidser, tommelfingre og omkring håndled indgnid til tørhed, da hånddesinfektionsmiddel først er effektivt/virksomt efter indgnidning ca. 30 sekunder. 18

19 e Hudpleje Brug håndcreme for at forebygge udtørring og revner. Tør hud plejes med fedtcreme. Engangshandsker Desinficer altid dine hænder, inden du tager handsker på. Brug engangshandsker ved: Synlig forurening f.eks. blod, sekret, urin, afføring (bleskift og tømning af urinpose). Sugning. Tubeskift. Tracheostomipleje. Rene sår eller eksem på hænder og håndled - både egne og brugerens. Når du håndterer det urene udstyr (sug, anvendte tuber, sugebeholder osv.). Når handskerne tages af, krammes det urene materiale som f.eks. vaskeklud, sugekatheter, forbinding el.lign. ind i den ene hånd, og handsken krænges ud over. Den anden handske krænges derefter ud over 19

20 den første. Straks efter udførelse af det urene arbejde er det vigtigt at udføre hånddesinfektion, inden der fortsættes med andre gøremål. Referencer Den central afdeling for syghushygiejne: Råd og anvisninger om infektionsprofylakse I relation til ventilations- og respirationsudstyr i sundhedssektoren. Statens serums institut, 2001 Jette Nielsen og Lene Wolff: Social- og Sundhedshjælper. Bind 2, 5.udgave, 2. oplag 2004 Munksgaard Danmark Statens Serums Institut hjemmeside: Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Billede af håndhygiejne: 20

21 Evalueringsopgaver Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Find 5 fejl Praktiskøvelse Foretag under observation af din vejleder en håndvask og en hånddesinfektion, som beskrevet i teoriafsnittet. Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder, som skal godkende dem. 1. Hvorfor er det vigtigt at udfører hånddesinfektion? A: For ikke at overføre bakterier til mig selv. B: For ikke at overføre bakterier fra mig selv til brugeren. C: For ikke at overføre bakterier fra en ting til en anden. D: For at holde brugerens hjem rent og pænt.

22 2. I hvilke situationer skal du udføre håndhygiejne? A: Før du tager engangshandsker på. B: Efter du har haft engangshandsker på. C: Efter urent arbejde, så som tracheostomipleje, sugning, manuel ventilation og rengøring af tuben. 3. Hvorfor anbefales det at desinficere, frem for at udføre håndvask? A: Fordi det er billigere. B: Da det er mere effektivt og beskytter huden bedre. C: For at skåne miljøet. 4. Hvornår er det nødvendigt både at vaske og desinficere dine hænder? A: Hver gang du er i kontakt med brugeren. B: Efter frokost. C: Hvis dine hænder er synligt forurenede. 5. Du er i gang med at udføre tracheostomipleje. Hvor ofte vil du desinficere dine hænder? A: Før jeg begynder tracheostomiplejen, hver gang jeg skifter handsker og når jeg er færdig med tracheostomiplejen. B: Når jeg er færdig med tracheostomipleje. C: Før tracheostomipleje og hvis der går hul på mine handsker. 22

23 Tracheostomipleje Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Formål med kortet Formålet med kortet Tracheostomipleje er, at du som hjælper får teoretisk viden og praktisk erfaring med observation og pleje af huden omkring tracheostomien. Formål med tracheostomipleje Tracheostomipleje handler om at observere og holde huden omkring hullet rent og tørt for at undgå irritation og infektioner. Baggrund Tracheostomi er et indgreb, hvor man laver et lille hul på forsiden af halsen (tracheostomien) ind til luftrøret. Heri lægges et plastikrør (en tube). Gennem tuben kan brugeren trække vejret selv, eller der gives luft, eksempelvis via en respirator. Tuben benyttes også, når der skal suges sekret op fra luftvejene. Observation, pleje og procedure Tracheostomipleje og observation skal foregå minimum to gange i døgnet. Som hjælper skal du være opmærksom på, at der i perioder med øget sekretmængde eller irritationer i huden omkring hullet, vil være behov for at rense og skifte tracheostomiforbindingen oftere. Tuben kan fikseres med enten et tracheostomibånd eller en sølvkæde. Hvis tuben ikke er korrekt fikseret, er der risiko for, at den hostes ud eller trækkes skævt. Det kan ligeledes betyde, at det kan være svært at suge, at brugeren ikke får tilstrækkelig luft, at der dannes granulationsvæv eller udvikles tryksår. Plejeartikler til tracheostomiplejen Handsker. Håndsprit. Sterilt saltvand. Gazeswaps. Eventuelt et rent tracheostomibånd. 23

24 Procedure for tracheostomipleje Udfør håndhygiejne. Påfør handsker. Fjern den gamle forbinding. Observer mængden, konsistensen og farven på det sekret, der sidder på forbindingen. Kassér forbinding og handsker. Udfør håndhygiejne. Påfør nye handsker. Huden renses, med en gazeswap opvredet i sterilt saltvand, rundt om hullet helt ind til tuben. Vær opmærksom på at fjerne eventuel snavs og sekret i én bevægelse væk fra tuben og tracheostomien. Vær ligeledes opmærksom på ikke at anvende den samme side af gazeswappen mere end en gang. Proceduren gentages, indtil der er rent hele vejen rundt om hullet. Hvis der er skorper af indtørret sekret omkring tracheostomien, kan en gazeswap med sterilt saltvand sidde omkring tuben i op til 15 minutter for at opbløde sekretet. Derefter renses som foreskrevet i punktet ovenfor. Kassér handsker. Udfør håndhygiejne. Påfør nye handsker. Læg en ny og tør forbinding omkring tracheostomien. Kassér handsker. Udfør håndhygiejne. Fiksering af tuben Det hører med til tracheostomiplejen at holde bånd/sølvkæde ren og pæn efter følgende foreskrifter. Tuben skal fikseres således, at den sidder tæt til hullet uden at stramme. Fikseringen kan være et bånd eller en sølvkæde, som kan reguleres, så det passer til brugerens hals. Tracheostomibåndet skiftes altid efter bad, og hvis det bliver fugtigt. Når tracheostomibåndet eller sølvkæden skiftes, er det vigtigt at holde på tuben, så den ikke hostes ud. Inden udskiftning af tracheostomibåndet vaskes og aftørres huden. Husk at holde på tuben. Tracheostomibåndet vaskes i koldt vand med uparfumeret opvaskemiddel minimum en gang om ugen og må anvendes flere gange. 24

25 Sølvkæden rengøres i opvaskemiddel (den kan evt. hældes over med kogende vand og ligge i blød, hvis den er meget snavset), skylles i vand og tørres godt inden brug. Imens sølvkæden rengøres, anvendes der et tracheostomibånd. Fikser tuben med tracheostomibåndet/sølvkæde således, at der er plads til to fingre mellem bånd og hud. Ved tegn på rødme, infektion eller granulationsvæv Tracheostomien inspiceres for rødme. Rødme kan opstå, hvis huden omkring tracheostomien er irriteret, hvis der har været tryk på huden eller træk i tuben. Ved rødme smøres med panthenol creme i et tyndt lag omkring tracheostomien. Tracheostomien inspiceres for tegn på infektion: rødme, ømhed, pus, varme og hævelse. For at kunne inspicere grundigt, kan det være nødvendigt at trække tuben lidt ud og bruge lys. Ved infektionstegn renses huden oftere med sterilt saltvand. Hvis infektionstegnene ikke aftager over et par døgn, skal brugerens egen læge kontaktes. Tracheostomien inspiceres for granulationsvæv, som er en særlig art af væv, der undertiden forekommer, når kroppen forsøger at hele et sår. Det kan ligne overskydende hud eller en vorte, som vokser frem på kanten af hullet. Første tegn på granulationsvæv kan være blod på forbindingen. Ved synligt granulationsvæv ved tracheostomien kontaktes RCØs ambulatorium med henblik på start af behandling med evt. steroidcreme eller lapis. Hvis symptomerne ikke mindskes efter endt behandling, kontakt da RCØs ambulatorium igen. Vær opmærksom på at behandling af granulationsvæv først må startes op efter ordination af en læge. Ubehandlet granulationsvæv Referencer Linda L. Morris, Andrea Whitmer, Erik McIntosh: Tracheostomy care and Complications in the Intensiv Care Unit. Critical Care Nurse, 2014 Den central afdeling for syghushygiejne: Råd og anvisninger om infektionsprofylakse I relation til ventilations- og respirationsudstyr i sundhedssektoren. Statens serums institut,

26 Knut Dybwik: Respiratorbehandling lærebok for sykepleiere. Universitetsforlaget, Oslo, 2. udgave 2000, 2. oplag 2001 De Leyn P, Bedert L, Delcroix M, Depuydt P, Lauwers G, Sokolov Y, Van Meerhaeghe A, Van Schil P: Tracheostomy: Clinical review and guidelines. Belgian Association of Pneumology and Belgian Association of Cardiothoracic Surgery (2007), Eur J Cardiothorac Surg, 2007 Sep; 32(3): Epub 2007 Jun 27 Dennis-Rouse Melissa D, Davidson Judy E. (2008): An Evidence-Based Evaluation of Tracheostomy Care Practices. Crit Care Nurs Q, Vol 31, No. 2, pp Copyright 2008 Wolters Kluwer Health Lippincott Williams & Wilkins Lewis T, Oliver G (2005): Improving tracheostomy care for ward patients. Nursing Standard, January 19/vol 19/ no 19/ 2005 Rigshospitalet PVI: Tracheotomi sygeplejeopgaver og observationer. Abdominalcentret 4131 november Rigsholspitalet VIP: Pleje af patienter med tracheostomi. Øre-næse-hals kirurgisk

27 Evalueringsopgaver Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder, som skal godkende dem. 1. Der ses tegn på infektion ved tracheostomien. Hvad gør du? A: Jeg renser tracheostomien med sterilt saltvand, som jeg plejer. B: Jeg renser tracheostomien med 0,5 % klorhexidinsprit og holder øje med det et par dage. C: Jeg ringer til Respirationscenter Øst med det samme. D: Jeg kontakter brugerens egen læge. 2. Hvorfor udføres der tracheostomipleje? A: For at holde tracheostomien ren og tør. B: For at undgå infektion og observere for granulationsvæv. C: For at forebygge tørhed i brugerens hals. 3. Hvor ofte udføres der tracheostomipleje? A: 1 gang ugentligt. B: 1 gang dagligt og ved behov. C: 2 gange dagligt og ved behov. 4. Hvad er granulationsvæv? A: Det er en fordybning i tracheostomien. B: Det er gammelt sekret, som ikke er blevet fjernet i tide. C: Det er overskydende væv, som vokser ved kanten af hullet. 27

28 5. Hvor ofte skiftes tracheostomibåndet? A: En gang månedligt. B: En gang om ugen eller hvis det er fugtigt f. eks. Efter brusebad. C: Hvis båndet er synligt urent. 6. Hvordan vil du rense omkring tracheostomien? A: Jeg renser indefra hullet og ud. B: Jeg renser udefra huden og ind mod hullet. C: Jeg fører gazeswapsen hele vejen omkring hullet i et strøg. 7. Hvorfor sætter man en ren og tør gazeswap omkring tracheostomien efter tracheostomipleje? A: For at holde huden omkring tracheostomien tør. B: Af kosmetiske årsager. C: For at brugeren ikke skal blive kold. Refleksionsspørgsmål Besvar refleksionsspørgsmålene med dine egne ord og gennemgå dem efterfølgende med din vejleder, som skal godkende dem. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. Beskriv de hygiejniske principper i forbindelse med tracheostomipleje. 28

29 Nævn de 5 infektionstegn Hvorfor er det vigtigt at fiksere tuben korrekt ved hjælp af tracheostomibåndet? Hvorfor er det vigtigt at holde øje med granulationsvæv omkring tracheostomien? 29

30 Praktiskøvelse Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Du skal øve dig i at udfører tracheostomipleje. Når du føler dig sikker på proceduren skal du vise den til din vejleder som skal godkende den. 30

31 Sugning Formål med kortet Formålet med kortet Sugning er, at du som hjælper får teoretisk viden og praktisk erfaring med at håndtere sugning, som er en del af den respiratoriske pleje og behandling hos brugeren. Formål med sugning Formålet med sugning er at sikre frie luftveje ved at fjerne sekret fra luftvejene. Mange brugere kan have svært ved at hoste sekret op ved egen kraft, og tuben giver derved mulighed for at fjerne sekret fra luftvejene. Baggrund Luftvejene er beklædt med slimhinde. Denne slimhinde består af forskellige slags celler. Den ene slags celler producerer sekret, og den anden er beklædt med fimrehår. Sekretet er med til at holde luften tilpas fugtig. Samtidig beskytter sekretet slimhinden, og binder partikler fra indåndingsluften. Fimrehårene bevæger sig ved hjælp af sammentrækninger af cellerne. Fimrehårene bruges til at transportere sekretet med de uønskede partikler op mod svælget, hvor det enten hostes op, spyttes ud, synkes eller suges op. Hvis brugeren har nedsat hostekraft, kan det forårsage ophobning af sekret i de nedre luftveje, hvilket kan medføre lungebetændelse eller atelektase, hvis ikke sekretet mobiliseres og suges op. For at kunne udføre en korrekt sugeprocedure er det nødvendigt at have en viden om luftrørets opbygning og funktion (se videnskort om åndedrætsorganerne). Desuden er det vigtigt at overholde de hygiejniske principper under sugeproceduren for at undgå at påføre brugeren en luftvejsinfektion (se teorikort om håndhygiejne). Tubens placering i luftrøret

32 Observation, pleje og procedure Det er vigtigt at have brugeren med i hele processen ved hjælp af medinddragelse og information undervejs. Du skal som hjælper bevare roen og gøre sugeproceduren så kort og effektiv som muligt for at minimere ubehaget for brugeren. Hvor tit skal der suges? Behovet for sugning varierer. Selvom der er sparsomt sekret, skal brugeren som minimum suges en gang om morgenen og en gang om aftenen for at kontrollere, om der er frie luftveje. Som oftest sker dette i forbindelse med manuel ventilation, da der ALTID skal suges inden manuel ventilation. Derudover skal du kende de forskellige tegn på behov for sugning: Sekretraslen høres ved vejrtrækning. Når du lægger en håndflade på brystkassen af brugeren, vil du kunne mærke en vibrering. Alarmer fra respiratoren som tegn på, at brugeren ikke får luft nok. Typer og størrelser på sugekathetre Der findes forskellige typer og størrelser sugekathetre. Den ene type er med buk, hvorimod den anden er lige. Som udgangspunkt bruges sugekathetre med buk. Det får mest sekret med op, og det renser effektivt i tuben. Det lige sugekatheter bruges, hvis der i perioder er let blødning ved sugning på grund af irriterede slimhinder. Farverne på sugekathetrene er forskellige afhængig af størrelsen. De blå (str. 8) er de mindste og bruges oftest til små børn. De sorte (str. 10) er til de lidt større børn og evt. til voksne. De hvide (str. 12) bruges til de fleste voksne. De grønne (str. 14) bruges primært ved sejt sekret og sekret i større mængder. De orange (str. 16) er det største og anvendes sjældent. Plejeartikler til sugning: Håndsprit. Handsker. Sugekatheter. En sugemaskine. Kande med vand til gennemskylning af sugeslangen. 32

33 Sugeprocedure Proceduren ved sugning skal være ren for at beskytte brugerens luftveje mod bakterier og undgå forurening af udstyr og omgivelser. Derfor kalder vi den hånd, der holder sugekatheteret for sugehånden og den anden for den frie hånd. Den frie hånd bruges til at tage skorstenen af og på tuben, tænde og slukke for suget, holde sugeslangen samt til afklemning af sugekatheteret. Under samme sugeprocedure kan sugekatheteret genbruges, så længe ydersiden ikke er synlig forurenet, sugekatheteret ikke er stoppet af sekret og sugekatheteret ikke har ramt brugeren eller andet. 1. Forbered brugeren på sugningen. Sørg for at brugeren er indforstået med dette og føler sig klar. 2. Udfør håndhygiejne. 3. Påfør handsker. 4. Åben pakningen med sugekatheteret. Træk sugekatheteret ud af pakningen med din sugehånd. Det er meget vigtigt i denne proces, at sugekathetret ikke berører eller rammer noget, såfremt det sker, skal det kasseres. 5. Sugekatheteret sættes på sugestudsen. 6. Med den frie hånd tændes for suget. 7. Spørg brugeren, om han/hun er klar til, at der suges. 8. Tag skorstenen af tuben med den frie hånd. Sugekatheteret afklemmes, så der ikke suges på vejen ned i luftrøret. Dette gøres både for ikke at beskadige slimhinderne og for at opnå vakuum på suget. 9. Før den rene og uberørte del af sugekatheteret forsigtigt ned i tuben så langt, at der er behov for. Stop dog, hvis der mærkes modstand. 33

34 10. Når du fornemmer modstanden, trækkes sugekatheteret 0,5-1 cm tilbage, inden du slipper afklemningen på sugekatheteret, og trækker med en roterende bevægelse suget op af luftrøret. Dette forebygger, at sugekatheteret suger sig fast til slimhinden. 11. Når sugekatheteret er i tuben, roteres der kraftigere, eller der suges let op og ned. Dette er med til at rense tuben indvendigt. 12. Der skal suges så hurtigt og effektivt som muligt. Det anbefales, at sugningen varer max sekunder. 13. Sæt skorstenen på tuben igen med din frie hånd, og vurder behovet for yderligere sugning, sekretets konsistens, mængde og farve. 14. Hvis brugeren har store mængder sekret gentages proceduren, når brugeren er klar til at blive suget igen. 15. Inden sugekatheteret igen føres ned i luftrøret, er det fortsat vigtigt, at det ikke har rørt noget i omgivelserne, og at det ikke er synligt forurenet/stoppet af sekret. Hvis du er i tvivl, skal sugekatheteret kasseres. 16. Skyl sugeslangen igennem med vand og sluk suget med den frie hånd. 17. Rul det urene sugekatheter rundt om hånden, træk handskerne udover og du kan nu kassere det hele hygiejnisk forsvarligt. 18. Afslut med håndhygiejne. Såfremt brugeren efter en sugning får sekret op i munden og kan føre sekretet frem til læbekanten, kan du tage sugekatheteret af og suge med den blå studs. Den blå studs må ikke komme ind i munden. Hvis det er nødvendigt at suge i munden, skal du følge proceduren for sugning i næse og mund (se teori om sugning i næse og mund). 34

35 Sekretets udseende Vurdering af sekretets konsistens, farve, lugt og mængde er en vigtig observation. Normalt lungesekret er løst, lyst, let gulligt og uden lugt. Afvigelser kan være, at konsistensen er sej eller vandig, skift i farven til gulligt, grønt, rødt eller brunligt eller at der pludselig er størrere mængder end normalt. Løst/tyndt sekret Hvis sekretet bliver tyndt/vandigt, kan det hænge sammen med temperaturen på fugteren. Er temperaturen for høj, vil der ske en stor fordampning, og derved kommer der for meget fugt i luftvejene. Dette er til gene for brugeren, og løsningen er at skrue ned for temperaturen på fugteren. Er sekretet vandtyndt, skummende og brugeren utilpas, kontaktes brugerens egen læge i samråd med brugeren. Sejt sekret Hvis sekretet bliver sejt eller tørt, så tjek først om fugteren er rigtigt indstillet. Hvis fugteren står for lavt, kommer der ikke nok fugt til luftvejene, hvilket kan gøre sekretet sejt og/eller tørt. Vejret kan ligeledes have indflydelse på, om der skal ændres på fugterens temperatur. Om vinteren er fugtigheden i omgivelserne lav, og det kan derfor være nødvendig, at fugteren skrues op. Det er vigtigt, at der handles på tørt sekret med det samme, ellers kan det medføre tilstoppet tube og øget tendens til blødning fra slimhinden ved sugning. Hvis sekretet er sejt og svært at få suget op, bør du overveje, om fugteren skal skrues op, om der skal manuel ventileres med sterilt saltvand (se teori om manuel ventilation) eller om der skal gives en saltvandsinhalation. Gult/grønt sekret Hvis sekretet bliver gult/grønt, kan det være tegn på infektion. Har brugeren feber, kulderystelser, lufthunger, træthed, almen utilpashed, smerter i brystet eller øget mængde sekret, skal du kontakte brugerens egen læge i samråd med brugeren. Brunt/blodigt sekret Brunligt sekret skyldes oftest gammelt blod. Ved gammelt blod er blødningen sandsynligvis stoppet og du skal derfor være opmærksom på en evt. ny blødning. Friskt blod kan også ses i sekretet. Dette skyldes som regel irriterede slimhinder. Hold igen med sugning til blødningen aftager og brug det lige sugekatheter, når sugning er nødvendig. 35

36 Mængden af sekret Vær altid opmærksom på mængden af sekret, der suges op. Ved afvigelser fra normalen hos brugeren, vær da ekstra opmærksom ved de efterfølgende sugninger. Fortæl din kollega om dine observationer ved vagtskiftet, og noter det eventuelt i holdets kommunikationsbog, hvis sådan en forefindes i hjemmet. Trachealsekret til dyrkning og resistens Hvis brugeren har feber, er sløj eller utilpas samtidig med, at der er store mængder gult/grønt sekret at suge, skal brugerens egen læge kontaktes i samråd med brugeren. Efter aftale med egen læge kan der tages en trachealsekretprøve fra, som afleveres til egen læge med henblik på dyrkning og resistensbestemmelse. Plejeartikler til prøvetagning Håndsprit. Handsker. Sekret prøveglas. Sugekatheter. Eventuelt sterilt saltvand. Procedure for prøvetagning til dyrkning og resistens Udfør håndhygiejne. Påfør handsker. Sekretprøveglasset tages ud af indpakningen og påsættes mellem sugeslangen og sugekatheteret. Den brede studs på sekretprøveglasset påsættes sugeslangens sammenkoblingsdel (Den blå studs). Luftporten på sekretprøveglasset holdes lukket under sugeproceduren. 36

37 Når der er suget trachealsekret op i glasset, påsættes den hvide prop. Proppen må kun røres udvendigt. Hvis sekretet er sparsomt, og det er svært at få op i prøveglasset, kan der suges lidt sterilt saltvand op igennem katheteret og ned i prøveglasset. Rul det urene sugekatheter rundt om hånden, træk handskerne udover, og du kan nu kassere det hele hygiejnisk forsvarligt. Udfør håndhygiejne. Der skrives navn og Cpr. nr. på glasset, som afleveres til egen læge efter aftale. Ved akut behov for sugning Definition: Et akut behov for sugning er en pludselig opstået situation, hvor brugeren ikke kan få luft. Her skal du hurtigt skabe frie luftveje ved hjælp af sugning altså: suge NU. Hygiejneprincipperne er her sekundære. Efter sugningen skal du først vaske dine hænder og derefter foretage hånddesinfektion. Efterfølgende skal du, hvis det er muligt, aftørre sugemaskinen og sugeslangen, så alt er rent og klart til næste sugning. Er der meget sekret, kan det være nødvendigt at suge, imens suget føres ned, men helst kun i tuben. Er det ikke muligt at skabe frie luftveje ved hjælp af sugning, må du manuel ventilere eller foretage et akut tubeskift. Referencer Center for kliniske retningslinjer: Klinisk retningslinje for trachealsugning af den voksne intuberede patient Finn Johannsen, Mikkel Bøgeskov: Praktisk procedure og diagnose guide. 1 udgave, 1 oplag, København 2008, Munksgaard Danmark. Marianne Møller, Suzanne Forsyth Herling: Sugning af den intuberede patient i respiratorbehandling. Sygeplejerske 2005 Court Pedersen m.fl.: Medicinske Sygdomme. Sygdomslære og sygepleje. 12. udgave. København Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, s.123. Jette Nielsen og Lene Wolff: Social- og Sundhedshjælper. Bind 2, 5.udgave, 2. oplag 2004 Munksgaard Danmark Sheila K. Adam og Sue Osborne: Intensiv sygepleje: Viden og praksis. 2. udgave, 2. oplag, 2003, Nyt Nordisk Forlag Knut Dybwik: Respiratorbehandling lærebok for sykepleiere. Universitetsforlaget, Oslo, 2. udgave 2000, 2. oplag

38 Evalueringsopgaver Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder, som skal godkende dem. 1. Hvor mange gange må du bruge det sammen sugekatheter i den enkelte sugeproces? A: 3 gange. B: Til jeg er færdig med at suge. C: Til suget er synligt forurenet på ydersiden. 2. Hvordan håndterer du håndhygiejnen omkring sugeproceduren? A: Jeg har handsker på under proceduren derfor behøver jeg ikke at vaske eller spritte r mine hænder. B: Jeg udfører håndhygiejne og tager handsker på. Efter jeg har suget, udfører jeg håndhygiejne igen. C: Jeg desinficerer kun mine hænder efter jeg har suget brugeren. 3. Din bruger har irriterede slimhinder. Og du har suget lidt friskt blod op fra luftrøret. Hvad gør du? A: Jeg suger ikke brugeren i de næste 24 timer. B: Jeg ringer 112. C: Jeg skifter til et lige sugekatheter. 4. Din bruger har meget sekret, der står i luftvejene og er ikke i stand til at hoste det op. Hvad gør du? A: Jeg skifter tuben med det samme. B: Jeg gør klar til at suge. C. Jeg venter lidt og ser, om brugeren selv kan hoste det op. 38

39 5. Hvordan samarbejder du med brugeren omkring sugeprocessen? A. Jeg orienterer brugeren om, at jeg skal til at suge. B. Jeg går i gang med at suge med det samme. Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet C. Jeg medinddrager brugeren og er opmærksom på ham/hende under hele sugeprocessen. 6. Hvorfor skal jeg suge brugeren? A. Fordi Respirationscenter Øst har bedt mig om det. B. For at skabe frie luftveje. C. For at forebygge en evt. luftvejsinfektion. 7. Du er færdig med at suge brugeren, hvad gør du med sugekatheteret? A. Jeg pakker sugekatheteret ind i mine handsker og smider det i affaldsspanden. B. Jeg smider sugekatheteret direkte i affaldsspanden. C. Jeg gemmer det i indpakningen, indtil der skal suges igen. Praksisøvelse Du skal øve din sugeprocedure og sikre, at du overholder de hygiejniske principper med sugehånd og fri hånd. Du kan f.eks. øve proceduren på en flaske. Når du føler dig sikker på din sugeprocedure, skal din teknik godkendes af din vejleder. 39

40 Refleksionsspørgsmål Besvar refleksionsspørgsmålene med dine egne ord og gennemgå dem efterfølgende med din vejleder, som skal godkende dem. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. Hvornår skal der suges? Hvor langt må du føre sugekatheteret ned, før du påbegynder sugeprocessen? Hvordan ser normalt sekret ud? Du har suget brugeren og sekretet er sejt. Hvilke tanker og handlinger gør du dig? 40

41 Du har suget brugeren og sekretet er løst og tyndt. Hvilke tanker og handlinger gør du dig? Du har suget brugeren og sekretet er gult/grønt. Hvilke tanker og handlinger gør du dig? Du har suget brugeren og sekretet er brunt og blodigt. Hvilke tanker og handlinger gør du dig? 41

42 Sugning i næse og mund Formål med kortet Formålet med kortet sugning i næse og mund er, at du som hjælper får teoretisk viden og praktisk erfaring med at suge i næse og mund, som er en del af den respiratoriske pleje hos brugeren. Formål med sugning i næse og mund Formålet med sugning i næse og mund er at fjerne sekret fra de øvre luftveje og derved sikre frie luftveje hos brugeren. Hvis brugeren ikke selv er i stand til at synke sit eget spyt og sekret, vil det opleves som værende ubehageligt. Spyt/sekret kan løbe ned i luftrøret ved evt. udcuffning med risiko for fejlsynkning. Hvis det ikke forhindres, kan det forårsage en infektion i lungerne (lungebetændelse). Baggrund Du skal gøre sugeproceduren så kort og effektiv som muligt for at minimere ubehaget for brugeren. For at kunne udføre korrekt sugeprocedure er det nødvendigt at have viden om de øvre luftvejes opbygning og funktion. (Se videnskort om Åndedrætsorganerne). Hvor tit skal der suges? Behovet for sugning varierer. Du skal kende de forskellige tegn på behov for sugning: Ved synligt tegn på spyt og sekret ud af munden, eller at næsen løber. Hvis spyt/sekret løber gennem svælget og ned i luftrøret. Hvis spyt/sekret løber ned i luftrøret ved udcuffning. Efter sugning igennem tuben, hvor der opstår behov for sugning i munden. Observation, pleje og procedure Plejeartikler til sugning i næse og mund Håndsprit. Handsker Sugekatheter. En sugemaskine. Kande med vand til gennemskylning af sugeslangen. Sugekatheteret kan evt. erstattes af en olivenknop, et mundsug eller et afklippet sugekatheter. Olivenknoppen kan være af plast eller glas. Er den af glas, skal den genbruges og vaskes sammen med 42

43 slangerne (se teori om fugter og slangesystem). Sugestudsen, olivenknop, mundsug og det afklippede sugekatheter kasseres/ rengøres en gang dagligt. Sugeprocedure overordnet Den procedure, der skal bruges ved sugning i næse/mund, skal overholde de hygiejniske principper. Det hygiejniske princip er at beskytte brugerens luftveje mod bakterier og undgå forurening af udstyr og omgivelser. Forbered brugeren på sugningen og sørg for, at han/hun er indforstået med dette og føler sig klar. Sugeproceduren for sugning i næse/mund er den samme, som ved sugning i tuben (se teori om sugning). Står du i en situation, hvor du både skal suge i tuben og næse/mund, vær da opmærksom på rækkefølgen: Suges der først i tuben, må der herefter gerne suges i næse/mund med samme sugekatheter. Suges der først i næse/mund, skal sugekatheteret altid kasseres herefter. Sugeprocedure ved sugning i munden Sekretet samler sig ofte bagtil i munden og kan være vanskeligt for brugeren at synke eller spytte ud, derfor kan det være nødvendigt at suge i munden. Det giver mindst gene for brugeren, hvis spidsen af suget placeres imellem kinderne og tænderne bagtil i munden. Vær opmærksom på ikke at suge direkte på drøbelen og ikke at gå for langt ned i halsen, da det giver opkastningsfornemmelser. Der må ikke suges dybere end til drøblen. Sugeprocedure ved sugning i næsen Ved sugning i næsen skal suget kun lige indenfor i næseborene. Sugningen kan erstatte, at man rømmer sig, snøfter eller pudser næse, hvis brugeren ikke selv kan dette. Både ved sugning i mund og næse er det vigtigt at følge brugerens instrukser og ønsker. Det er ikke tilladt at suge dybere end til drøblen som nævnt ovenfor. Referencer Helle Plough Hansen: Teknikker og procedurer - En håndbog for sygeplejersker. 1.udgave. 5.oplag. 2007, Munksgaards forlag Knut Dybwik: Respiratorbehandling lærebok for sykepleiere. Universitetsforlaget, Oslo, 2. udgave 2000, 2. oplag

44 Evalueringsopgaver Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder, som skal godkende dem. 1. Hvad gør du, hvis du både skal suge i næse/mund og i tuben? A: Hvis jeg har suget i tuben først, må jeg bagefter gerne suge i næse/mund med det samme sugekatheter. B: Hvis jeg starter med at suge i næse/mund må jeg bagefter gerne suge i tuben med det samme sugekatheter. C: Hvis bare sugekatheteret tørres af med en serviet efter brug er rækkefølgen lige meget. 2. Hvor i munden skal du placere sugekatheteret ved sugning i munden? A: Så tæt på drøbelen som muligt. B: Mellem kinderne og tænderne bagtil i munden. C: Oven på tungen. 3. Hvor i næsen skal du placere sugekatheteret ved sugning i næsen? A: Så langt oppe i næsen som muligt. B: Kun lige indenfor næseborene. C: Jeg må kun suge det sekret, som løber ud af brugerens næse. 44

45 Refleksionsspørgsmål Besvar refleksionsspørgsmålene med dine egne ord og gennemgå dem efterfølgende med din vejleder, som skal godkende dem. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. Hvornår skal der suges i næse/mund? Hvilke remedier skal der bruges ved sugning i næse/mund? 45

46 Manuel ventilation Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Formål med kortet Formålet med kortet Manuel ventilation er, at du som hjælper får teoretisk viden og praktisk erfaring med at manuel ventilere, som er en del af den respiratoriske behandling og pleje hos brugeren. Formål med manuel ventilation Der er flere formål ved manuel ventilation: Daglig forebyggende manuel ventilation. Afhjælpning af lufthunger Hostehjælp Sekretløsning Akut manuel ventilation Ilt tilslutning Baggrund En rubensballon er en gummiballon, som fyldes med atmosfærisk luft via et luftindtag i bunden af ballonen. Når du bruger ballonen til at ventilere brugeren, kaldes det manuel ventilation eller ventilering. Rubensballonen findes i forskellige størrelser afhængigt af, om den skal bruges til et barn eller en voksen person. Den kan indeholde fra 0,250 2 liter atmosfærisk luft. Det vil sige, den luft som er omkring os. Det er muligt at tilslutte ilt via en studs i bunden af ballonen, men dette skal være lægeordineret. Rubensballonen er standardudstyr til alle tracheostomerede brugere. Der udleveres to balloner, og den ene skal altid være indenfor rækkevidde, da den fungerer som en hånd-respirator. Observation, pleje og procedure Når du manuel ventilerer brugeren, er det dig, der styrer brugerens vejrtrækning, men det er ikke tilladt at slukke respiratoren imens. Du kan udsætte alarmerne, imens du manuel ventilerer (se teori om respirator). 46

47 Forebyggende manuel ventilation Baggrunden for den forebyggende daglige ventilation er at løsne sekret og forhindre sekretophobning. Det kan betragtes som en form for lungegymnastik. Minimum to gange dagligt udføres manuel ventilation med eller uden opcuffet tube (se teori om cuff). Inden du påbegynder den forebyggende manuel ventilation, er det vigtigt, at du udfører håndhygiejne. Ligeledes skal du informere, medinddrage og samarbejde med brugeren. Før du ventilerer, er det vigtigt at suge brugeren, således at du sikrer dig, at luftvejene er frie, så du ikke puster sekret ned i lungerne. Når du bruger Rubensballonen, skal du først koble respiratoren fra brugeren og dernæst koble ballonen på brugerens tube. Du skal give 30 indåndinger/pust med ballonen. Du ventilerer ved at holde ballonen med begge hænder og trykke sammen omkring den med et fast, lidt hurtigt, tryk. Du skal slippe grebet, så snart du har trykket ballonen sammen, således at den hurtigt bliver fyldt med luft igen. Vær opmærksom på, at du ikke hyperventilerer brugeren ved at give for hurtige pust efter hinanden. Der skal også være tid til udånding mellem indåndingerne. Udånding varer generelt dobbelt så lang tid som indånding. Hvis du har vanskeligt ved at komme ind i rytmen, kan du med fordel tælle: Tryk på ballonen med begge hænder på 1 Slip grebet på ballonen på 2 Tæl stille og roligt 3 og 4 Før du igen giver luft på 1 Se på brugeren under ventilationen og vurder løbende om rytmen og trykket er tilpas. Du skal passe på ikke at trykke for hårdt, da det kan gøre ondt i brystet på brugeren. Det er vigtigt, at du ser på brugerens brystkasse, når du manuel ventilerer. Hæver og sænker denne sig i et roligt tempo, har brugeren gavn af behandlingen. Det er ligeledes vigtigt, at du holder og støtter rubensballonen således, at der ikke kommer træk på tuben, som kan genere brugeren. Vær opmærksom på, at der efter manuel ventilation kan være behov for sugning. Hvis brugeren er forkølet og har tendens til hyppige lungebetændelser, er det en god ide at manuel ventilere flere gange dagligt i en kortere periode. De fleste brugere bliver manuel ventileret uden at være cuffet op. Det er derfor nødvendigt at bede brugeren om at lukke munden således, at luften kommer ned i lungerne, hvor den skal gøre gavn og ikke slippes ud af munden. Såfremt brugeren ikke kan holde munden lukket selv, er det nødvendigt, at der bliver cuffet op. Det er en forudsætning, at brugeren har en tube, der kan cuffes op. 47

48 Afhjælpning af lufthunger Nogle brugere kan i perioder føle lufthunger af forskellige årsager. Symptomerne herpå kan ofte lindres ved manuel ventilation. I dette tilfælde er der ikke maksimum eller minimum for antal pust, der gives til brugeren, og behandlingen kan gentages. Her skal du også give pust, der ligner respiratorens måde at give luft på. Er behovet for manuel ventilation stigende over en længere periode, er du forpligtiget til at kontakte RCØ. Der kan være en bagvedliggende årsag til det øgede behov for manuel ventilation, som eventuelt skal behandles. Hostehjælp Rubensballonen kan med fordel også anvendes til at yde hostehjælp for at mobilisere sekret, som sidder over tuben i de øvre luftveje. En forudsætning for at give hostehjælp er, at brugeren har egen hostekraft og ikke er cuffet op. Formålet er at få transporteret sekretet op i munden, hvor det enten kan suges bort, spyttes ud eller synkes. Brugeren og hjælperen samarbejder om denne handling. Brugeren opfordres til at hoste samtidig med, at hjælperen giver et kort hårdt pust med rubensballonen. Dette gentages til brugeren føler mærkbar effekt, og resultatet er opnået. Manuel ventilation med sterilt saltvand Nogle brugere har tendens til at tørre ud i luftvejene, hvilket kan medføre særligt sejt og skorpet sekret. Dette øger risikoen for, at tuben stopper til. Man kan opløse de tørre skorper ved at ventilere med sterilt saltvand. Det gøres ved, at maksimum 6 ml sterilt saltvand trækkes op i en ny sprøjte og sprøjtes direkte ned i brugerens tube i forbindelse med en indånding. Derefter ventileres straks som ved den daglige ventilation. Når du har ventileret færdig, kan der være løsnet sekret, som kræver sugning. Proceduren kan gentages flere gange i løbet af dagen. Hos børn bruges en mindre mængde sterilt saltvand til ventilationen. Det afhænger af barnets størrelse hvor meget, typisk ½-2 ml. Dette skal ALTID lægeordineres. Skift altid sprøjte og sterilt saltvand fra gang til gang. Denne procedure bør ikke anvendes rutinemæssigt. Hvis der er behov for rutinemæssigt at anvende denne procedure kontakt da RCØ. 48

49 Akut manuel ventilation Baggrunden for at ventilere i den akutte situation er at give luft. En akut situation kan blandt andet opstå, hvis respiratoren har en teknisk fejl eller ikke giver luft, eksempelvis på grund af strømsvigt i længere tid, eller hvis brugeren bliver utilpas. Hvis respiratoren sætter ud, skal du med det samme påbegynde manuel ventilation. Du må betragte dig selv som værende brugerens respirator, indtil problemet er løst. I dette tilfælde skal du give pust, som ligner respiratorens måde at give luft på. Det vil sige, at det ikke skal være så dybt og kraftigt som ved forebyggende manuel ventilation. Rengøring Selve ballonen må af sikkerhedsmæssige årsager ikke skilles ad, men skal aftørres minimum én gang om ugen med en hårdt opvredet klud. Mellemled, harmonikaslange og skorsten skal skilles ad og rengøres i koldt vand med uparfumeret opvaskemiddel. Det skal derefter skylles i koldt vand og lægges til tørre. Du skal sørge for at have to sæt at skifte med. Løsdelene skal vaskes dagligt. Når rubensballonen ikke bruges, skal der af hygiejniske hensyn være en plasticpose omkring de klargjorte dele, som sidder fastgjort på rubensballonen. Rubensballonen skal altid være hel, ren og klar til funktion samt være indenfor rækkevidde. Det er dit ansvar som hjælper. Ligesom det er dit ansvar at rekvirere en ny rubensballon på RCØ, hvis den ene går i stykker, eller hvis ballonen er synligt forurenet indvendigt. Referencer Praksis på RCØ, 2011 Overlæge, Dr. Med. Michael Laub, RCØ 49

50 Evalueringsopgaver Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder, som skal godkende dem. 1. Hvad er formålet med den daglige manuel ventilation? A: At løsne sekret. B: At give brugeren luft. C: At forhindre sekretophobning. D: At forhindre lufthunger. 2. Hvor mange gange skal der, som minimum, ventileres i døgnet? A: 1 gang. B: 2 gange. C: 3 gange. D: 4 gange. 3. Hvad skal du huske at gøre, inden du foretager den daglige manuel ventilation? A: Jeg informerer og medinddrager brugeren. B: Jeg suger, inden jeg begynder at manuel ventilere. C: Jeg slukker respiratoren, inden jeg begynder at manuel ventilere. D: Jeg skifter tuben på brugeren. 50

51 4. Hvor mange pust skal du give brugeren ved daglig manuel ventilation? A: 20 pust. B: 30 pust. Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet C: 35 pust. D: 60 pust. 5. Hvad er vigtigt at være opmærksom på, mens du manuel ventilerer? A: Jeg holder øje med, at brugerens brystkasse løfter og sænker sig. B: Jeg er opmærksom på, at brugeren ikke oplever ubehag. C: Jeg er opmærksom på ikke at trække i tuben, og at der ikke er sekret i slangesystemet. 6. Brugeren har sejt og tørt sekret. Hvad gør du? A: Jeg kontakter Respirationscenter Øst med det samme. B: Jeg aftaler med brugeren, at vi holder en pause med manuel ventilation. C: Jeg manuel ventilerer med saltvand. 51

52 Refleksionsspørgsmål Besvar refleksionsspørgsmålene med dine egne ord og gennemgå dem efterfølgende med din vejleder, som skal godkende dem. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. Beskriv de forskellige former for manuel ventilation, og hvornår de benyttes. Forebyggende manuel ventilation. Akut manuel ventilation. Afhjælpning af lufthunger 52

53 Hostehjælp. Manuel ventilation med sterilt saltvand. Beskriv proceduren for rengøring af Rubens ballonen og tilbehør. 53

54 Praktisk øvelse Øv dig at holde en stabil og passende rytme mens du manuel ventilere. Få din vejleder til at godkende måden du ventilerer på. For at øve dette bedste muligt kan du sætte en ren handske ud over skorstenen ved ballonen. Brug en anden ren handske til at binde handsken fast omkring skorstenen. 54

55 Tubeskift Formål med kortet Formålet med kortet tubeskift er, at du som hjælper får teoretisk viden og praktisk erfaring med at håndtere planlagt og akut tubeskift samt kunne overholde hygiejniske principper i forbindelse hermed. Formål med tubeskift Tubeskift foretages regelmæssigt for at forebygge ophobning af skorper på tuben samt forebygge luftvejsinfektioner. Baggrund Tuben skal som minimum skiftes én gang om ugen. Hyppigheden af det planlagte tubeskift kan være individuelt fra bruger til bruger, men vil være fastlagt fra RCØs side. Den optimale lejring af brugeren ved tubeskift er siddende med hovedet let tilbage eller liggende med skulderpartiet let eleveret. Derved lænes hovedet tilbage, og luftrøret bliver nemmere tilgængeligt. Observation, pleje og procedure Hos de fleste brugere er tubeskift en simpel procedure. Nogle brugere syntes dog, at det letter tubeskiftet, hvis der påføres en vandbaseret glidecreme på spidsen af tuben. Efter påføring af glidecremen kasseres engangspakken. Hos nogle brugere går tubeskiftet lettere, hvis den medfølgende indføringspind (conductor) bruges, fordi den stiver tuben af. Det er vigtigt at sikre, at conductoren ikke er låst fast og let kan tages ud, når tuben er lagt. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at skifte tube over guidewire dvs. et afklippet sugekatheter. Hvis det er tilfældet, vil du få en særlig instruktion i dette. 55

56 Tegn på behov for tubeskift kan være At brugeren oplever lufthunger. At respiratoren alarmerer for, at brugeren ikke får tilstrækkelig luft (se teori om respirator). At du ved sugning ikke kan eller har svært ved at føre sugekatheteret gennem tuben. At der mærkes en øget modstand under manuel ventilation med rubensballon. Klargøring før tubeskift Udfør håndhygiejne. Påfør handsker. Desinficer tuben og eventuelt conductor i klorhexidinsprit 0,5% i et minut. Vær opmærksom på at cuff-slangen ikke må komme ned i 0,5% klorhexidinspritten. Gem eventuelt klorhexidinspritten til rengøringsproceduren efter tubeskiftet. Aftør cuff-slangen med en ren gazeswap opvredet i 0,5% klorhexidinsprit. Skyl tuben og eventuelt cuff-slange og conductor i sterilt saltvand i et minut, kassér herefter saltvandet. Mens tuben er i klorhexidinsprit og sterilt saltvand, kontrolleres en eventuel cuff for utætheder ved at fylde luft i ballonen med en 10 ml. sprøjte. Hvis cuffen er utæt, vil der komme luftbobler i væsken. Placer tuben på en ren gazeswap. Kassér handskerne. Udfør håndhygiejne. Før du foretager tubeskift skal følgende artikler være klar Håndsprit En klargjort tube. Handsker. Eventuel conductor. Eventuel glidecreme. Et bæger til at lægge den gamle tube i. En 10 ml sprøjte og sterilt saltvand, hvis der er cuff på tuben. 56

57 Proceduren for tubeskift 1. Informer brugeren om det forestående tubeskift. 2. Udfør håndhygiejne. 3. Sørg for, at den klargjorte tube ligger klar indenfor rækkevidde. 4. Påfør handsker. 5. Tracheostomiforbindingen fjernes og krammes ind i handskerne. 6. Kassér handskerne. 7. Udfør håndhygiejne. 8. Påfør nye handsker. 9. Hvis der er cuff på tuben, skal der af sikkerhedsmæssige grunde cuffes ud, uanset om brugeren er cuffet op eller ej. 10. Vær opmærksom på, om brugeren skal suges, inden du forsætter med tubeskiftet. 11. Løs tracheostomibåndet/kæde, støt tuben og tag respirator, taleventil eller prop af. 12. Tag tuben ud, og læg den i bægeret. 13. Hold den klargjorte tube på skjoldvingerne eller kraven. Spidsen af tuben sættes i hullet i halsen og føres i en bue ind gennem kanalen. Følg kanalens retning. 14. Tilslut respirator, taleventil eller prop. 15. Fikser tuben med tracheostomibåndet/kæde, således at der er plads til to fingre mellem bånd og hud. Cuff eventuelt op. 16. Kassér handskerne. 17. Udfør hånddesinfektion. Det er vigtigt, at du noterer dig, hvorledes den brugte tube ser ud, dette i særdeleshed hvis det var et akut tubeskift. Var tuben eksempelvis tilstoppet, kan det være, at der i en periode skal skiftes tube oftere end angivet fra RCØ, eller det kan være, at brugeren har behov for mere fugt (se teori om fugter og slangesystem). Artikler til rengøring af tube Håndsprit. Handsker. Tuberenser (en lille flaskerenser). Koldt vand med uparfumeret opvaskemiddel. Et rent bæger. 57

58 Klorhexidinsprit 0,5% (Kan genbruges fra klargøringsproceduren). Sterilt saltvand (Kan ikke genbruges fra klargøringsproceduren). Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Rengøringsprocedure Udfør håndhygiejne. Påfør handsker. Hvis der er en cuff, fyldes den inden rengøringen for at sikre effektiv rengøring. Tuben vaskes udvendigt og indvendigt i koldt vand tilsat uparfumeret opvaskemiddel. Tuberenser bruges til indvendig rensning og kasseres efter brug. Hvis det er muligt, ret tuben ud og se om den er ren indvendigt. Placer tuben på en gazeswap. Kassér handskerne. Udfør håndhygiejne. Påfør handsker. Tuben desinficeres i klorhexidinsprit 0,5% i et minut og skylles derefter i sterilt saltvand i et minut. Eventuel cuff tømmes igen. Tuben opbevares tørt og ikke indelukket. Kassér handskerne. Udfør håndhygiejne. Da tuberne skal genbruges, er det vigtigt, at tuben rengøres grundigt. Der skiftes mellem to tuber. Udskift tuben, når den har været i brug i tre måneder. Dvs. med to tuber i brug på skift, bliver det hver sjette måned. Akut tubeskift Der kan opstå behov for akut tubeskift. Derfor er det vigtigt, at du som hjælper sikrer dig, at der altid er en ren tube (samt en 10 ml. sprøjte ved brugere, der har cuff på tuben) indenfor rækkevidde, både når brugeren er ude og hjemme. Hvis der er behov for at tuben skiftes akut, f.eks. fordi brugeren ikke kan få luft, kommer hygiejnen i anden række. 58

59 Problemer ved tubeskift Der kan opstå situationer, hvor det kan være vanskeligt at få tuben replaceret i tracheostomien. Ved en sådan situation skal der anvendes en tube i en størrelse mindre en den tube, som brugeren normalt anvender. Eksempelvis hvis brugeren normalt anvender en tube størrelse 7, skal der, hvis der er problemer med at få tuben i tracheostomien, forsøges med en tube størrelse 6. Der skal derfor altid være en tube i en størrelse mindre med brugeren - både i og uden for hjemmet, og den mindre tube skal derfor altid medbringes i turtasken. Referencer Anna Marie Sørensen og Anne Raahauge. Rev Århus Sygehus, Anæstesiologisk afdeling Knut Dybwik: Respiratorbehandling lærebok for sykepleiere. Universitetsforlaget, Oslo, 2. udgave 2000, 2. oplag 2001 Gunilla Björling m.fl.: Material wear of polymeric tracheostomy tubes a six-month study. Laryngoscope Apr ;119(4): Gunilla Björling m.fl.: Tracheostomy Inner Cannula Care: a randomized crossover study of two Decontamination procedures. American Journal of infection Control, 2007 Rigshospitalet PVI: Hjertecentret Tracheotomi. 29. august 2010 Heidi Kramer m.fl 59

60 Evalueringsopgaver Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Fill in the blank Beskriv hvad pilene peger på og gennemgå det efterfølgende med din vejleder, som skal godkende det. Neutral sæbe 60

61 Refleksionsspørgsmål Besvar refleksionsspørgsmålene med dine egne ord og gennemgå dem efterfølgende med din vejleder, som skal godkende dem. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. Redegør for hvordan du udfører et planlagt tubeskift. Redegør for hvordan du udfører et akut tubeskift. Redegør for tegn på behov for tubeskift. Redegør for rengøring af tuben. 61

62 Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder, som skal godkende dem 1. Hvor ofte skal der min. udføres planlagt tubeskift? A: Dagligt. B: 1 gang ugentligt. C: Hver 2. dag. 2. Hvorfor er det vigtigt at skifte tuben regelmæssigt? A: For at undgå tryk i luftrøret. B: Fordi at tuben ellers vil gro fast. C: For at forebygge sekretophobning i tuben. 3. Hvor lang tid skal tuben ligge i klorhexidinsprit 0,5 %? A: 30 sek. B: 1 min. C: 2 min. 4. Hvor lang tid skal tuben ligge i sterilt saltvand? A: 15 sek. B: 30 sek. C: 1 min. 62

63 5. Hvad gør du hvis du ikke kan re-placerer tuben under et tubeskift? A: Jeg ringer til RCØ som det første. B: Jeg prøver at skifte til en mindre tube størrelse end den brugeren normal bruger. Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet C: Jeg slukker for respiratoren for at undgå alarmerne Praktiskøvelse Du skal øve dig i at skifte tube. Du kan f.eks. øve proceduren på en flaske. Når du føler dig sikker i proceduren, skal din teknik godkendes af din vejleder. 63

64 Taleventil, svensk næse og prop Formål kortet Formålet med kortet Taleventil, svensk næse og prop er, at du som hjælper får teoretisk viden og praktisk erfaring med at håndtere taleventil, svensk næse og prop, som er en del af det respiratoriske udstyr hos brugeren. Taleventil Formål med taleventil Taleventilen påsættes med det formål, at brugeren kan tale frit og at indåndingen lettes. Baggrund Taleventil er en envejsventil, som monteres på tuben. Brugeren kan trække luft ind via taleventilen gennem tuben samt næse og mund. Taleventilen sikrer, at udåndingsluften passerer forbi tuben og op gennem de øvre luftveje og forbi stemmelæberne. Når brugeren påbegynder sin udånding, lukker membranen i taleventilen til, og al udåndingsluft skal derfor ud gennem næse og mund. Der findes to slags taleventiler. En med skumgummifilter og en uden. Skumgummifilteret i taleventilen er et støvfilter. Filtret må ikke fugtes, da der er risiko for, at membranen i så fald lukker til under indånding. 64

65 Hvis brugeren har cuff, skal denne være helt tømt for sterilt saltvand/luft, før brugeren får taleventil på tuben. Ellers vil det ikke være muligt for brugeren at komme af med udåndingsluften. Observationer, pleje og procedure Udfør håndhygiejne før og efter på- og afmontering af taleventilen. Medinddrag altid brugeren i proceduren omkring på- og afmontering af taleventilen. Kontroller, at cuffen er helt tømt for sterilt saltvand/luft. Ved på- og afmontering af taleventil holdes der lidt igen på tuben. Observer, at der er flow igennem taleventilen ved at kontrollere, at membranen er bevægelig. Observer, at brugerens vejrtrækning er ubesværet. Skift skumgummifilter ved synlig forurening med sekret. Hvis der er en lægeordineret tidsramme for brugen af taleventil, vær da opmærksom på at overholde denne. Ordinationen skal ligge tilgængeligt i hjemmet, eksempelvis i hjælpermappen. Har brugeren behov for ilt, kan denne tilkobles via iltstudsen på taleventilen (max. 2 l). Hvis dette er nødvendigt, vær da opmærksom på, at ilten er tilsluttet og tændt. Daglig Rengøring Udfør håndhygiejne. Anvend handsker, hvis taleventilen er synligt forurenet med sekret. Taleventil med skumgummifilter skilles i 3 dele. Skumgummifiltret kasseres. Resten vaskes i sterilt saltvand og lægges til tørre. Membranen må ikke tages ud. Taleventil uden skumgummifilter åbnes og vaskes på samme måde som taleventil med skumgummifilter. Membranen må ikke tages ud. Udfør håndhygiejne. Taleventilens holdbarhed Begge typer taleventiler kasseres hver 14. dag, og en ny tages i brug. Hvis taleventilen ikke fungerer eller er beskadiget, skal den kasseres med det samme, og en ny tages i brug. 65

66 Svensk næse Formål med svensk næse Svensk næse påsættes med det formål at holde på fugten og varmen fra brugerens udånding og derved fugte indåndingsluften - altså fugt-varmeveksling. Her kan brugeren let trække vejret både ind og ud gennem den svenske næse Baggrund Papiret/skumgummiet i den svenske næse fugtes og opvarmes af brugerens egen udåndingsluft. Svensk næse anvendes til brugere, der har egenvejrtrækning. Observationer, pleje og procedure Udfør håndhygiejne før og efter på- og afmontering af den svenske næse. Medinddrag altid brugeren i proceduren omkring på- og afmontering af svensk næse. Ved på- og afmontering af svensk næse holdes der lidt igen på tuben. På den svenske næse med grønt skumgummi skal du være opmærksom på, at sugeporten er lukket, når porten ikke anvendes. Observer, at brugerens vejrtrækning er ubesværet. Skift den svenske næse, hvis skumgummi/papir er synligt forurenet med sekret. Har brugeren behov for ilt, kan denne tilkobles via iltstuds på den svenske næse (max. 2 l). Hvis dette er nødvendigt, vær da opmærksom på, at ilten er tilsluttet og tændt. Svensk næses holdbarhed Den svenske næse kasseres dagligt, og en ny tages i brug. 66

67 Prop Formål med prop Prop påsættes med det formål at lukke for tuben. Baggrund Prop anvendes, når brugeren kan opretholde egenvejrtrækning uden komplikationer og efter lægeordination. En prop lukker af for tuben, og brugeren skal derfor kunne trække vejret udelukkende gennem næse og mund. Observationer, pleje og procedure Udfør håndhygiejne før og efter på- og afmontering af prop. Medinddrag altid brugeren i proceduren omkring på- og afmontering af prop. Kontroller, at cuffen er helt tømt for sterilt saltvand/luft. Ved på- og afmontering af prop holdes der lidt igen på tuben. Observer, at brugerens vejrtrækning er ubesværet. Hvis der er en lægeordineret tidsramme for brugen af prop, vær da opmærksom på at overholde denne. Hvis brugeren har cuff skal denne være helt tømt for sterilt saltvand/luft, før brugeren får taleventil på tuben, ellers kan brugeren ikke komme af med udåndingsluften. Daglig rengøring Udfør håndhygiejne. Proppen vaskes i uparfumeret opvaskemiddel og koldt vand. Den skylles efterfølgende under koldt rindende vand og lægges til tørre. Udfør håndhygiejne. Proppens holdbarhed Proppen kasseres, hvis den er defekt eller ikke længere kan rengøres. 67

68 Referencer Knut Dybwik: Respiratorbehandling lærebok for sykepleiere. Universitetsforlaget, Oslo, 2. udgave 2000, 2. oplag 2001 Produktinformation: Spiro taleventil, Produktinformation: Shiley Phonate, Covidien Produktinformation: Hydro-Trach T ll HME, Intersugical Produktinformation: Tracoe humid assist fugt-varmevekslere, Tracoe medical GmbH Produktinformation: Shiley Cap, Covidien, FileName=Shiley%20QRG%2010AW0162.pdf 68

69 Evalueringsopgaver Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Refleksionsspørgsmål Besvar refleksionsspørgsmålene med dine egne ord og gennemgå dem efterfølgende med din vejleder, som skal godkende dem. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. (Beskriv kun det udstyr din bruger anvender). Redegør for taleventilens formål og funktion. Redegør for proppens formål og funktion. Redegør for svensknæses formål og funktion. 69

70 Refleksionsspørgsmål Besvar refleksionsspørgsmålene med dine egne ord og gennemgå dem efterfølgende med din vejleder, som skal godkende dem. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. Beskriv proceduren for rengøring og holdbarhed af nedenstående udstyret (Beskriv kun det udstyr som den bruger du arbejder hos anvender) Taleventil Taleventil Prop 1 Rene A Sørensen 2 Line Krabek 3 Maria Cordsen Svensknæse 4 Christoffer Poulsen 5 Søren Pilgaard 6 Gunnar Heinrich BHF BHF BHF BHF BHF BHF 70

71 Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder, som skal godkende dem. 1. Brugeren, som er på taleventil eller prop, beder om at blive cuffet op. Hvad gør du? A: Jeg cuffer brugeren op. B: Jeg må aldrig cuffe op, når brugeren er på taleventil eller prop. C: Jeg cuffer delvist op. 2. Hvor ofte skal skumgummifilteret skiftes på taleventilen? A: Kun når det er synligt urent. B: Én gang dagligt eller når det er synligt urent. C: Hver gang taleventilen har været frakoblet brugeren. 3. Hvor meget ilt må man max tilslutte en taleventil med ilt-studs? A: Det er forskelligt. Derfor vil jeg altid kontakte Respirationscenter Øst inden jeg tilkobler ilt. B: Max 1 liter ilt. C: Max 1-2liter ilt. D: Max 4 liter ilt. 4. Membranen i taleventilen klistrer fast til selve ventilen. Hvad gør du? A: Jeg kasserer taleventilen og tager en ny, da membranen ikke må tages ud. B: Jeg tager membranen ud og skifter den til en ny, da der altid skal være nye membraner tilgængelige. C: Jeg venter og ser, om det ikke går alligevel. 71

72 Cuff Formål med kortet Formålet med kortet Cuff er, at du som hjælper får teoretisk viden om og praktisk erfaring med at håndtere cuff, som er en del af det respiratoriske udstyr hos brugeren. Formål med cuff Cuffen anvendes for: At sikre at luften fra respiratoren kommer ned i lungerne og ikke ud gennem mund og næse eller ved siden af tuben. At forhindre at sekret, spyt og mad fra munden kommer i lungerne ved fejlsynkning. At sikre effektiv manuel ventilation. At sikre effektiv brug af hostemaskine. Baggrund En cuff er en blød ballon placeret på den nederste del af tuben. Cuffen fyldes op med sterilt saltvand eller luft afhængig af, hvilken tube brugeren har. Cuffen fyldes via en udvendig slange med en ventil, der sikrer at sterilt saltvand/luft bliver i cuffen. Det er vigtigt, at du er klar over, om du skal bruge sterilt saltvand eller luft i cuffen. Det er individuelt, hvor meget brugeren selv kan lukke af i de øvre luftveje og derved hindre lækage gennem næse og mund. Det er også individuelt, om der er brug for cuff under respiratorbehandlingen og i forbindelse med manuel ventilation/hostemaskine. Det er derfor afgørende at følge instrukserne fra den praktiske oplæring. 72

73 Cuff ventil Opcuffet tube Udcuffet tube Observation, pleje og procedure Der skal minimum cuffes ud to gange dagligt (morgen og aften) for at forebygge tryk i luftrøret (trachea), og da der kan samles sekret ovenover cuffen. Sekret der er samlet over længere tid kan give dårlig ånde og risiko for lungebetændelse på grund af ansamling af bakterier. I forbindelse med ud- og opcuffning kan der opstå behov for sugning, og ligeledes kan der være behov for at ændre på respiratorens indstillinger. Hvis der skal skiftes mellem indstillinger, vil du blive oplært i dette (se teori om respirator). Væggen i luftrøret er følsom for tryk, og et for højt cufftryk kan medføre irritation i luftvejen. Derfor vil der blive ordineret en mængde sterilt saltvand/luft, som der maximalt må cuffes op med. Denne ordination skal ligge tilgængeligt i hjemmet, eksempelvis i hjælpermappen. Procedure ved udcuffning Udfør håndhygiejne. Forbered brugeren på udcuffning. Sørg for at have en 10 ml. sprøjte klar samt plejeartikler til sugning. Tøm cuff en for sterilt saltvand eller luft med 10 ml. sprøjten. Vær sikker på, at cuff en er helt tom. Hvis der ved udcuffning løber sekret ned fra svælget, skal du suge (se teori om sugning). Tjek, at respiratoren kører som ordineret ved udcuffet tube. Udfør afslutningsvis håndhygiejne. 73

74 Procedure ved opcuffning Det er vigtigt, at du sikrer dig, at der er mulighed for udånding, når du cuffer brugeren op, også selvom du kun cuffer op med et par ml. Hvis der ikke er udåndingsmulighed via udåndingsventil (ekspirventil, whisperswirvel, Noisereductor/Weinmanns ventil), kan selv et par ml i cuffen få fatale følger for brugeren. Udfør håndhygiejne. Forbered brugeren på opcuffning. Tjek, at brugeren er cuffet helt ud, inden du fortsætter proceduren. Dette er for at sikre, at der ikke kommer mere i cuffen end den mængde, der er ordineret som max. Det vil sige, at du aldrig må putte lidt ekstra luft eller saltvand i cuffen. Det skal pointeres, at nogle brugere kan presse luften ud af cuffen. Træk 10 ml sterilt saltvand op i sprøjten eller 10 ml luft. Fyld langsomt cuffen med den ordinerede mængde sterilt saltvand/luft. Hold igen på stemplet, mens du tager sprøjten af. Tjek, at respiratoren kører som ordineret ved opcuffet tube. Udfør afslutningsvis håndhygiejne. Holdbarhed af sprøjte og sterilt saltvand Sprøjten kasseres dagligt. Ved brug af sterilt saltvand kasseres det sammen med sprøjten. Referencer Knut Dybwik: Respiratorbehandling lærebok for sykepleiere. Universitetsforlaget, Oslo, 2. udgave 2000, 2. oplag

75 Evalueringsopgaver Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder, som skal godkende dem. 1. Hvorfor er brugeren cuffet op? A: For at undgå at respiratoren bruger for meget strøm. B: For at holde luftrøret åbent. C: For at kunne manuel ventilere effektivt og undgå luftspild. D: For at undgå at sekret, spyt og mad kommer ned i lungerne. 2. Cuffen er i stykker, og er utæt. Hvad gør du? A: Jeg putter mere luft eller sterilt saltvand i cuffen. B: Jeg gør klar til tubeskift og sørger for at få bestilt en ny tube. C: Jeg skifter tuben og lapper efterfølgende cuffen. 3. Hvor ofte skal du som minimum cuffe ud? A: To gange dagligt (morgen og aften). B: Hver gang der suges. C: Tre gange dagligt (morgen, middag og aften). 4. Hvorfor er det vigtigt at cuffe ud? A: For at undgå tryk-skader i luftrøret. B: For at undgå at der samles sekret over cuffen, da det udgør en risiko for lungebetændelse. C: For at fugte luftvejene. 75

76 Refleksionsspørgsmål Besvar refleksionsspørgsmålene med dine egne ord og gennemgå dem efterfølgende med din vejleder, som skal godkende dem. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. Hvad vil der ske, hvis du cuffer brugeren op, og brugeren ikke har en udåndingsventil på slangesystemet? Praktisk øvelse Undersøg om den bruger du arbejder hos anvender luft eller sterilt saltvand i cuffen. Dokumenter det her under og gennemgå det med din vejleder som skal godkende det. Brugeren jeg arbejder hos anvender i cuffen. 76

77 Respirator Formål med kortet Formålet med kortet Respirator er, at du får teoretisk viden og praktisk erfaring med respiratoren, således at du kan varetage plejen og behandlingen af brugeren, samt vedligeholdelsen af respiratoren, som er en del af det respiratoriske udstyr. Formålet med respirator Respiratoren ventilerer (giver luft) brugere, der ikke har tilstrækkelig egenvejrtrækning. Brugeren er helt eller delvist afhængig af respiratoren, og at den fungerer efter hensigten. Hvis respiratoren ikke fungerer korrekt, kan der opstå livstruende situationer. Observation, pleje og procedure Du har ansvar for at observere brugerens respiratoriske tilstand og respiratorens funktion. Derfor skal brugeren være inden for syns- og høreafstand. Når du møder ind i din vagt, er du er ansvarlig for at kontrollere, at respiratorerne er indstillet som ordineret. Ligeledes skal du sikre, at alle respiratorer fungerer. Det gør du ved at tænde respiratorerne, kontrollere strømforsyning og batteritilstand. Ud over at sikre selve funktionen af respiratoren, er det vigtigt at udvise ro og have overblik, uanset om der er alarmer fra respiratoren, brugeren ikke kan få luft eller er bange. Dette kræver, at du kender respiratoren, kan handle på alarmer, kan manuel ventilere og ved, hvordan du skal handle, hvis der opstår situationer, du ikke kan varetage. 77

78 Trilogy respirator Pauseknap for alarm Nulstil alarmer/afslut menu Menuadgang/Scroll op og ned i menuen Revider/Bekræft menuvalg Start/stop-knap SD kort Indikator for netstrøm Respiratoren kan enten køre efter et trykstyret modus eller efter et volumenstyret modus samt flere andre modier. I nogle modi har brugeren mulighed for selv at starte (trigge) respiratoren ved at starte en indånding. I andre modier er det respiratoren, der styrer brugerens vejrtrækning helt. Det er lægen, der ordinerer ventilationsmodus og alarmgrænser til den enkelte bruger. Respiratoren er låst, så du kan og må ikke selv ændre i indstillingerne. Nogle brugere har behov for, at respiratoren har forskellige indstillinger afhængig af brugerens situation/aktivitet, eksempelvis vågen/sove. Når dette er tilfældet anvendes to indstillinger. På de ældre modeller hedder de to indstillinger primær og sekundær. På de nye modeller hedder de to indstillinger 1 og 2. Du vil blive introduceret til, hvordan man skifter mellem to modier, hvis det er aktuelt for den bruger, du er hos. For at tjekke respiratorens indstillinger gøres følgende: Tryk på menu knappen 78

79 Scroll ned til information og tryk vælg Du kan nu aflæse respiratorens indstillinger. Når du er færdig tryk på udfør og herefter på afslut Skærmbilledet Visning af type af slangesystem (Passiv eller aktiv afhængig af typen af udåndingsventil) Ventilationsmodus Grafisk visning af tryk Vejrtrækninger pr. minut. (respirations frekvens) Visning af primær/ 1 eller sekundær/ 2 indstilling Udåndet luftmængde pr. vejrtrækning. (tidalvolumen) En grå cirkel indikerer at det er brugeren der starter vejrtrækningen. Numerisk visning af tryk : Lækage både tilsigtet og utilsigtet. Respiratoren kan kompensere for op til 60 l/min. Lækagen skal være 10 l/ min. eller derover. Forholdet mellem ind- og udånding Udåndet luftmængde pr. minut (Minutventilation) 79

80 Alarmer på Trilogy De alarmer, der er nævnt i nedenstående afsnit, er de mest forekommende alarmer. Der er andre alarmer, som ligeledes er vigtige for ventilationen. Disse alarmer kan der læses om i manualen. Kredsløbsfrakobling Alarmmeddelelse: Muligt problem og årsag: Handling: Kredsløbsfrakobling Den målte lækage overstiger 60 l/min. Alarmen kommer efter 15 sekunder. Hvis der ikke handles på problemet, vil alarmen for lav minutventilation også blive aktiveret, da brugeren ikke får tilstrækkeligt med luft. Respiratoren er koblet fra brugeren Stor lækage fra slangen, ud af mund/næse eller ved tuben/cuffen Cuff er utæt eller defekt Tilslut respirator til brugeren Efterse systemet for lækager Brugeren cuffes op Skift tube 80

81 Lille kredsløbslækage Der kommer ikke luft nok ud af Whisper ventilen (udåndingsventilen). Ventilen er stoppet til Ventilen er ikke påsat Ventilen er samlet forkert Kontroller om der er påsat en udåndingsventil Kontroller om der er kondensvand/sekret i udåndingsventilen Kontroller om den er tildækket. Whisperswivlen må dog godt befinde sig under et klæde (f.eks. en dyne eller en jakke) Lav minutventilation Den målte minutventilation er mindre end den fastsatte nederste alarmgrænse. Respiratoren kan ikke få luft nok ned i brugerens lunger Lækagen på skærmbilledet er ikke højere end normal: Der er sekret i luftvejene/tuben. Der er afklemning af slangen. Tuben er stoppen. Brugeren modarbejder respiratoren. Brugeren taler meget/længe Skift whisper ventilen samt harmonikaslangen og skorstenen Sug for sekret Kontroller om patienten følger respiratoren Forsøg at manuel ventilerer brugeren Kontroller slangen for afklemning Skift tube Lækagen på skærmbilledet er højere end normal: Der er for stor lækage i systemet (f.eks. hul i slangen, utæt cuff, eller brugeren bevæger sig). Brugeren taler meget eller længe, hoster, griner Kontroller for store lækager (skift slanger, cuff op eller ret på tuben) 81

82 Hver gang der har været en alarm, vil skærmbilledet se anderledes ud. Billedet bliver mindre, og tallene rykkes rundt. Der kommer under det lille skærmbillede en tekst, der fortæller, hvilken alarm det drejer sig om. Ved at kigge på skærmbilledets tal vurderes, hvorfor alarmen lød. Når du har reageret på alarmen, er det vigtigt at nulstille alarmen, så det store skærmbillede igen fremkommer. Alle alarmer kan pauseres ved et tryk på pauseknappen for alarmer. Hvis der trykkes herpå, slukkes der for lyden på alarmen i ét minut. Hvis der ikke rettes op på årsagen til alarmen, vil alarmen lyde igen efter et minut. Vær opmærksom på, at hvis der forekommer en anden alarm inden for det minut, hvor den første alarm blev pauseret, vil alarmlyden igen forekomme. Servicealarmer Da Trilogy er et apparat, der defineres som life-support ( livreddende ), er der indbygget to af alle funktioner i respiratoren som blandt andet sikringer og blæseturbiner. Eftersyn af respirator påkrævet Hvis servicealarmen vises i displayet med rød farve, skal du skifte til den anden respirator og kontakt RCØ med det samme med henblik på lånerespirator og reparation. På samme måde, som med servicealarmerne, er der andre røde og gule alarmer. Generelt er de røde alarmer højprioritetsalarmer, der kræver en handling. De gule er informationsalarmer, som blot kræver, at du kontakter RCØs ambulatorium den næstkommende hverdag. Dette er en højprioritetsalarm, der optræder når Respirator virker ikke respiratoren registrerer en intern fejl eller noget, der kan påvirke behandlingen. Skift derfor straks til den anden respirator og kontakt RCØ med det samme med henblik på låne-respirator og reparation. Service af respiratoren En gang årligt skal respiratoren til serviceeftersyn. Bag på respiratoren vil der sidde et klistermærke med en dato. Denne dato er datoen for, hvornår respiratoren skal til service næste gang. Hvis brugeren skal ind til RCØ samtidig med, at datoen for serviceeftersyn nærmer sig, ring da til RCØs ambulatorium og informer omkring, at respiratoren snart skal til syn. Ambulatoriet vil da muligvis bede dig om at medbringe respiratoren i forbindelse med brugeres forestående besøg på RCØ. 82

83 Bagsiden Luftindtaget på bagsiden skal være frit (må ikke dækkes af gardiner eller andet). Aftageligt batteri Luftindtag og filter Bakteriefilter Indtag til ekstern batteri tilslutning (eksempelvis kørestol) Udblæsning fra motor og internt batteri Indtag til ilt tilslutning Indtag til saturations måler SD kort I respiratorens venstre side sidder et hukommelseskort, et SD-kort. På dette kort gemmes oplysninger om, hvornår respiratoren bruges, og hvordan den bruges. Kortet må kun fjernes, hvis RCØ beder dig om det. Hvert kort er knyttet til den enkelte maskine. Du må derfor ikke flytte et SD kort fra en respirator til en anden. Hvis du af RCØ bliver bedt om at fjerne kortet, er det vigtigt, at du fjerner det på den korrekte måde, ellers kan det risikereres, at nogle data går tabt. Derfor skal du gå ind i menu, scrolle ned til fjern SDkort sikkert, og trykke på vælg. Du kan nu fjerne SD-kortet sikkert, uden at data går tabt. Hvis der skulle opstå en fejl på SD-kortet, vil det på skærmbilledet være markeret med et kryds henover SDkortet. Respiratoren kan sagtens fungere uden SD-kort, og du skal blot bestille et nyt hos RCØ hurtigst muligt. En gang om ugen skal det kontrolleres, at SD-kortet sidder rigtigt i respiratoren (er trykket helt ind). 83

84 Strømforsyning Eksternt batteri (Kørestol) Aftageligt batteri Internt batteri Uanset ventilationsmåden er det nødvendigt at holde øje med batteriniveauet. Respiratoren har et indbygget internt batteri og et aftageligt batteri. Begge kan køre i ca. 3 timer. Respiratoren ved sengen vil typisk være tilsluttet lysnettet. Det ses ved, at den lille lampe på forsiden lyser grønt. Ledningen tilsluttes i højre side. Respiratoren, der bruges om dagen, vil primært være tilsluttet kørestolens batteri, et eksternt batteri. Det aftagelige og det interne batteri fungerer som strømforsyning ved forflytninger, bad og strømsvigt. Firkanten omkring batteriikonet på skærmbilledet viser, hvilket batteri respiratoren anvender. Ovenstående billede viser markering for eksternt batteri (eksempelvis kørestolens batteri). Når respiratoren er tilsluttet lysnettet oplades det interne og det aftagelige batteri automatisk. Det er ikke nødvendigt at koble respiratoren fra kørestolen under opladning. Respiratoren kan ikke oplades via kørestolen, men skal oplades selvstændigt. Ved strømsvigt Ved strømsvigt overtager det aftagelige og det interne batteri automatisk driften af respiratoren. Der vil komme en gul alarm: AC forsyning frakoblet, og der vil lyde et bip, der indikerer, at strømforsyningen fra lysnettet er afbrudt. Respiratoren vil automatisk køre videre, først på det aftagelige batteri og siden på det interne batteri. Alarmen skal nulstilles for at godkende den ændrede strømforsyning. Når batterikapaciteten er opbrugt, vil respiratoren alarmere med en høj bip-lyd. Brugeren ventileres med rubensballon, og der skiftes til den anden respirator (se teori om manuel ventilation). Ved længerevarende strømsvigt kan en generator lånes hos Falck eller brandvæsenet. Alternativt må brugeren indlægges på nærmeste sygehus ved at ring

85 Rengøring og vedligeholdelse af Trilogy respiratoren Bakteriefiltret på siden af respiratoren skal skiftes en gang ugentligt, filtret kasseres og et nyt tages i brug. Filtrene bag på respiratoren skiftes en gang om ugen. Ved meget støv i omgivelserne, kan det være nødvendigt at skifte filtrene oftere. Det hvide filter kasseres, og det grå filter vaskes. Filteret skal være helt tørt, så der ikke kommer fugt ind i respiratoren. Derfor skiftes der mellem to filtre. Et til hver uge. Det hvide filter skal være inderst og vende med den blanke side indad. Respiratoren må ikke være tændt, når filtrene skiftes, da respirator kan trække støv m.m. med ind fra omgivelserne og ned i luftvejene/lungerne på brugeren. Vær opmærksom på ikke, at dække respiratorens luftindtag til. En gang om ugen tørres respiratoren over med en hårdt opvredet klud. Respiratoren skal placeres på et fast underlag, dog ikke på gulvet. Fladen som respiratoren står på skal tørres af dagligt. Ved akut respiratorsvigt Skift til den anden respirator. Hvis den anden respirator ikke er tilgængelig, ventiler da brugeren med rubensballon og ring eventuelt 112. Du skal være orienteret i manualerne, så du kan bruge dem som opslagsværk, hvis der opstår problemer med udstyret. Referencer Respironics, Trilogy 100, klinisk vejledning 2008 Trilogy software opdatering Aura 13.0, klinisk vejledings appendix, 2013 Knut Dybwik: Respiratorbehandling lærebok for sykepleiere. Universitetsforlaget, Oslo, 2. udgave 2000, 2. oplag

86 Evalueringsopgaver Fill in the blank Beskriv med dine egne ord hvad de forskellige tal og parametre på skærmbilledet betyder og præsenter det efterfølgende for din vejleder som skal godkende det :

87 Refleksionsspørgsmål Beskriv hvornår disse alarmer forekommer og hvordan du vil handle på dem. Gennemgå det efterfølgende med din vejleder som skal godkende det. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. Kredsløbs frakobling Handling Lille kredsløbslækage Handling Lav minutventilation Handling 87

88 Fill in the blanks Beskriv med dine egne ord hvad du ser på billedet af respiratorens bagside. Gennemgå det efterfølgende med din vejleder som skal godkende det. ) Refleksionsspørgsmål Hvor ofte og hvordan skal respiratoren rengøres? Hvor ofte skal du skifte filter på respiratoren? Bakterie filter: Sort filter: Hvidt filter: 88

89 Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder, som skal godkende dem. 1. Hvad gør du hvis respiratoren pludselig ikke giver luft? A: Jeg ringer til Respirationscenter Øst som det første. B: Jeg skifter over til den anden respirator, så jeg sikrer at brugeren får luft og ringer derefter til Respirationscenter Øst. C: Jeg slukker for den mens brugeren er tilkoblet og venter 5 min, for at se om den virker herefter. 2. Du skal på tur med brugeren, hvad skal du sikre dig omkring respiratoren inden I tager af sted? A: Jeg skal sikre mig at den virker, og at batterierne er fuldt opladt. B: Jeg skal sikre mig at slangesystemet sidder fast. C: Jeg skal sikre mig at den anden respirator også er med. 3. Respiratoren alarmerer for service alarm, hvad gør du? A: Jeg skifter over til den anden respirator, så jeg sikrer at brugeren får luft og ringer derefter til Respirationscenter Øst. B: Jeg ringer til firmaet der har produceret respiratoren. C: Jeg nulstiller alarmen, og holder øje med om den kommer igen, men gør ikke yderligere. 4. Der er strømsvigt, hvilke overvejelser gør du dig som det første? A: Jeg tjekker batteritilstanden på respiratoren. B: Jeg kører straks brugeren ind til Respirationscenter Øst. C: Jeg orienterer mig om hvor Rubens ballonen er, og sørger for at den er indenfor rækkevidde. 89

90 Praktiskøvelse Aflæse indstillingerne på brugerens respirator og skriv dem ned herunder. Gennemgå indstillingerne med din vejleder der skal godkende dem. 90

91 PLV respirator Respiratorens forside Modusknappen Knap til at indstille modus (ventilationsmåde) Tidal volumen Fortæller hvor meget luft brugeren får pr. indånding (oplyses i liter dvs. f.eks 0.50 liter luft pr. indånding). Inspirationer pr. minut Fortæller hvor mange indåndinger brugeren får i minuttet. I:E ratio Fortæller noget om indåndingstiden i forhold til udåndingstiden. I en normal ind- og udåndingscyklus bruges der en del tid til at trække vejret ind og to dele på at ånde ud igen. Inspiratorisk flow Fortæller hvor mange liter luft der blæses ud i minuttet, et udtryk for hastigheden hvormed luften blæses ud Respirator modier Denne respirator bruges til flere forskellige ventilationsmåder. Det drejer sig om kontrolleret respiration og assisteret/kontrolleret ventilation og SIMV funktion. Kontrolleret modus Kontrolleret respiration betyder, at det er respiratoren der bestemmer, hvor meget luft brugeren får pr. indånding, samt hvor ofte der bliver givet en indånding. 91

92 Assisteret/kontrolleret modus Assisteret/kontrolleret respiration betyder at brugeren selv har mulighed for at starte en indånding. Hvis brugeren ikke selv udløser en vejrtrækning tager respiratoren over, fordi den er indstillet med en back-up vejrtrækningsfrekvens og volumen (luftmængde). Ekspirationsventil slange Lavtryks alarm Luft udtag Luftvejstryk Sensorslange Aflæsning af batteri-spænding Højtryks alarm Sikringer VDC + VAC Tænd/Sluk Strømforsyning Internt batteri Eksternt batteri Til eksternt batteri Alarm pauseknap Sensorslange Er den slange der registrerer trykket i luftvejene (samt slangesystemet). Ekspirationsventil slange Er den slange der går op til selve ekspirationsventilen (udåndingsventilen). Når luften bliver blæst ud til patienten, bliver der samtidig blæst luft gennem ekspirationsslangen til en membran i udåndingsventilen. Denne membran lukker for et hul i ventilen, således at luften uhindret kan fortsætte videre til brugeren. Når luftstrømmen slutter (ved udånding) stopper også luften til udåndingsventilen, hvorved membranen trækker sig tilbage og på denne måde tillader luften fra brugeren at slippe ud gennem ventilen. 92

93 Respiratorens bagside Luftindtag til bruger Luftindtag til afkøling af maskinen Strømforsyn ing til 220 volt Vær opmærksom på at filtrene ikke må blokeres. Respiratoren skal være sådan placeret at der er frie omgivelser. Den må ikke stå op ad en varm radiator, eller op ad gardiner som kan medfører at den brænder sammen. Alarmer Lavtryksalarm Vil hyle hvis der af en eller anden årsag opstår et fald i luftvejstrykket over længere tid. Tjek om slangen er frakoblet brugeren. Slangesystemet skal gennemgås for utætheder og skal eventuelt skiftes. Observer om brugeren lukker luft ud gennem næse og mund. Hvis der er cuff på tuben. Cuff evt. om. Alarmen vil lyde indtil årsagen til det lave tryk er fundet. Hvis ikke fejlen umiddelbart kan findes, skal der skiftes til reserve-plv, hvorefter hele slangesystemet og ekspirationsventil skiftes. Lavtryksalarmen må ikke være indstillet for lavt, da der derved kan opstå risiko for, at alarmen ikke vil lyde, hvis trykket falder. Hvis f.eks. slangen til brugeren falder af og lægger sig i dynen. En passende indstilling af lavtryksalarmen er ca. 8 cmh2o. Lavtryksalarmen er en vedvarende hyletone indtil fejlen findes. 93

94 Højtryksalarm Vil hyle hvis der opstår forhøjet tryk i luftvejene, f.eks. ved forøget sekret eller hoste, det er oftest et tegn på at brugeren skal suges pga. sekretstagnation eller tuben skal skiftes. Højtryksalarmen indstilles således at brugeren ikke generes af hyppige højtryksalarmer, men tillades at rømme sig. Når højtryksalarmen aktiveres, afbrydes luftstrømmen automatisk og trykket falder igen og alarmen vil derfor ophøre. Hvis årsagen til højtryksalarmen ikke findes og elimineres vil alarmen lyde igen i slutningen af næste indånding. Højtryksalarmen må ikke stå for højt, da der herved er risiko for at man ikke opdager at brugeren f.eks. har behov for at blive suget. Højtryksalarmen kan også alarmere hvis patienten hoster, griner, synker eller hvis der er for meget kondensvand i slangen. En passende indstilling er ca. 20 cmh2o over brugerens højeste luftvejstryk i hvile. Højtryksalarmen er en rytmisk afbrudt hyletone svarende til respirationsfrekvensen. Alarm for lavt batteriniveau Hvis respiratoren siger som en fårekylling er det tegn på at det interne batteri er lavt, og respiratoren skal straks tilsluttes strømforsyning. Strømforsyning Respiratoren skal så vidt muligt altid være sat i stikkontakt. Når den er det, lyser en lille grøn knap på forsiden af respiratoren, og det interne batteri oplades. Internt batteri Når den orange lampe på forsiden af respiratoren lyser, indikerer det, at det interne batteri i brug. Ved strømsvigt går respiratoren automatisk over på det interne batteri. Batteriet har en drifttid på ca. 45 min. Eksternt batteri Når den hvide lampe lyser, indikerer det at respiratoren kører på et batteri udefra f.eks. kørestolens batteri. Det eksterne batteri tilkobles ved at fjerne gummiproppen nederst til højre og sætte stikket fra den eksterne batterikilde heri. Det er meget vigtigt at både kørestol og respirator sættes til opladning om natten. Under opladning af kørestolen skal stikket til respiratoren frakobles, og respiratoren skal oplades for sig. Aflæsning af batteri spænding Vippeknap gør det muligt at aflæse, hvor meget batteri der er tilbage på det interne batteri. Det kan kun lade sig gøre at aflæse det interne batteri når respiratoren kører på internt batteri. 94

95 Ved at trykke knappen opad(hvor der står internt) fremkommer et tal i displayet under inspiratorisk flow. Dette tal viser, hvor mange volt der er tilbage på batteriet og man kan i boksen ved siden af aflæse i % hvad det svarer til. Sikringer VDC + VAC (automat sikringer) DC-sikringen hører dels til batteriet i PLV en samt til den eksterne strømkilde. AC-sikringen hører til vekselstrømspændingen på 220 volt som tilføres respiratoren. Begge sikringer er elektroniske og skal blot trykkes ind igen. Sikringerne vil oftest springe ud i forbindelse med tordenvejr. Rengøring og vedligeholdelse af PLV respirator Filtrene skal tages ud og støvsuges en gang om ugen. Ved ekstra meget støv i omgivelserne kan det være nødvendigt at støvsuge filtrene oftere. Mindst en gang om ugen aftørres respiratoren med en hårdt opvredet klud. Ved strømsvigt Ved strømsvigt overtager det interne batteri automatisk ventilationen. Respiratoren alarmerer med et Bib og den grønne lampe (220v) skifter til gul lampe. Hvis batteriet bruges op, overtages ventilationen med Rubensballon og der skiftes til reserve respiratoren. Ved længerevarende strømsvigt kan en nødgenerator lånes hos Falck eller brandvæsnet. Alternativt må brugeren indlægges på nærmeste hospital (ring112) Ved akut respiratorsvigt Skift til reserverespiratoren. Forsøg derefter at løse problemet med den defekte respirator. Gennemgå slangesystemet for utætheder. Efterse udåndingsventilen: o o o er den korrekt samlet er membranen i bunden af ventilen bevægelig. er der kondensvand i ventilen Tjek om respirator indstillinger og alarmer er indstillet som ordineret af RCØ. Løses problemet ikke, kontakt da RCØ for supervision hurtigst muligt. 95

96 Referencer Respironics, PLV 100, Knut Dybwik: Respiratorbehandling- lærebok for sykepleiere. Universitetsforlaget, Oslo,2. udgave 2000, 2. oplag

97 Evalueringsopgaver Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Fill in the blank Beskriv med dine egne ord hvad pilene peger på og præsenter det efterfølgende for din vejleder som skal godkende det. Forside af PLV respirator 97

98 Fill in the blank Beskriv med dine egne ord hvad pilene peger på og præsenter det efterfølgende for din vejleder som skal godkende det. 98

99 Refleksionsspørgsmål Besvar refleksionsspørgsmålene med dine egne ord og gennemgå dem efterfølgende med din vejleder, som skal godkende dem. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. Beskriv hvornår disse alarmer forekommer og hvordan du vil handle på dem. Lavtryksalarm Handling Højtryksalarm Handling Lavt internt batteriniveau Handling Beskriv hvor ofte og hvordan skal respiratoren rengøres? Beskriv hvor ofte du skal skifte filter på respiratoren? 99

100 Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder. 1. Hvad gør du hvis respiratoren pludselig ikke giver luft? A: Jeg ringer til Respirationscenter Øst som det første. B: Jeg skifter over til den anden respirator, så jeg sikrer at brugeren får luft og ringer derefter til Respirationscenter Øst. C: Jeg slukker for den mens brugeren er tilkoblet og venter 5 min, for at se om den virker herefter. 2. Du skal på tur med brugeren, hvad skal du sikre dig omkring respiratoren inden I tager af sted? A: Jeg skal sikre mig at respiratoren virker. B: Jeg skal sikre mig at slangesystemet sidder fast. C: Jeg skal sikre mig at den anden respirator også er med. 3. Respiratoren alarmerer som en fårekylling, hvad gør du? A: Jeg skifter over til den anden respirator, så jeg sikrer at brugeren får luft og ringer derefter til Respirationscenter Øst. B: Jeg ringer til firmaet, der har produceret respiratoren. C: Jeg sætter respiratoren til en stikkontakt. 4. Der er strømsvigt, hvilke overvejelser gør du dig som det første? A: Jeg tjekker batteritilstanden på respiratoren. B: Jeg kører straks brugeren ind til Respirationscenter Øst. C: Jeg orienterer mig om hvor Rubens ballonen er, og sørger for at den er indenfor rækkevidde. 5. Hvis brugeren har respirator bag på kørestolen, skal jeg sikre mig: A: At kørestolen sættes til opladning, da respiratoren oplades via kørestolens batteri. B: At kørestol og respirator oplades hver for sig. C: Jeg tjekker batteritilstanden på respiratoren og vurderer herudfra om der er behov for at oplade respiratoren. 100

101 Legdenair Batteri/strømindikator Alarm indikator Pauseknap for alarmer/ Menu knap Tænd/Sluk Denne respirator bruges til flere forskellige ventilationsmåder. Det hyppigst anvendte er: VCV modus. VCV står for volumen control ventilation. Dette betyder kontrolleret ventilation. Her er brugeren sikret en fast mængde luft og et fast antal indåndinger pr. minut. Det er lægen, der ordinerer modus og alarmgrænser til den enkelte bruger. Tænd /sluk For at starte ventileringen tænd først på tænd/sluk knappen bag på respiratoren og tryk derefter på tænd/sluk knappen foran på respiratoren. For at stoppe ventileringen hold tænd/sluk knappen foran på respiratoren nede i 3 sekunder og slip. Sluk efterfølgende på tænd/sluk knappen bag på respiratoren 101

102 Skærmbilledet Ventilations vinduet Her vises hvad respiratoren er indstillet til Ventilationsmodus Lufttrykket vist grafisk Her vises hvad respiratoren reelt leverer af luft til brugeren luftmængde pr. vejrtrækning. (tidalvolumen) Vejrtrækninger pr. minut. (respirations frekvens) Forholdet mellem ind- og udånding målt i sekunder Alarm vinduet Alarmbesked For at komme til alarm vindue tryk på menu knappen. Alarmgrænsen for lavtryk og højtryk Ved at trykke på fluebens knappen kan de sidste 9 alarmere ses. 102

103 Alarmer Afbryder salarmen udløses efter 15 sek. Alarmen opstår hvis lufttrykket falder i slangesystemet, f.eks. hvis slangen er faldet af enten ved respiratoren eller ved brugeren. Højt tryk alarmen udløses, vis der opstår et forhøjet tryk i slangesystemet, f.eks. ved forøget sekret, hvis brugeren hoster eller ved kondens vand i slangen. Strømsvigts alarmen udløses hvis respiratoren er løbet tør for batteri. Alarmen kan dæmpes i 2 min. ved at trykke på pauseknappen for alarmer. Hvis man ikke kan dæmpe en alarm i 2 min., er det fordi, den har en meget høj prioritet, eksempelvis, hvis respiratoren er blevet slukket bagpå, mens den kører. Bagsiden Luftindtaget på bagsiden skal være frit (må ikke dækkes af gardiner eller andet). Filter Ekstern batteriforsyning Tænd/Sluk Netstrøm Ilt tilslutning Strømforsyning Uanset ventilationsmåden er det nødvendigt at holde øje med batteriniveauet. Respiratoren har et indbygget internt batteri der kan køre i ca. 5 timer. Natrespiratoren vil typisk være tilsluttet lysnettet. Det ses ved, at den lille lampe på øverst i venstre side lyser grønt. Ledningen tilsluttes bag på respiratoren. Dagrespiratoren vil primært være tilsluttet kørestolensbatteri, et eksternet batteri. 103

104 Hvis respiratoren benytter det internt batteri, ses symbolet for batteri på skærm displayet i begge menuer. Desuden ses angivelse af den tilbageværende mængde strøm i procent på displayet. Når der er 5% strøm tilbage, udløses alarmen EMTY BATTERY. Når respiratoren er tilsluttet netstrøm oplades det interne batteri automatisk. Vær opmærksom på at det interne batteri ikke kan oplades når apparatet anvendes med en ekstern 24 volts jævnstrøms forsyning (f.eks. kørestolbatteriet). Vær opmærksom på at LegendAir en ikke må være sat til kørestolens batter, i mens kørestolen oplades. Rengøring og vedligeholdelse af LegendAir respiratoren Filtret skiftes en gang om måneden, eller oftere hvis det er snavset. Det er vigtigt at respiratoren er slukket mens filtret skiftes. En gang om ugen tørres respiratoren over med en fugtig klud. Ved strømsvigt Ved strømsvigt overtager det interne batteri automatisk driften af respiratoren. Hvis batteriet bruges op overtages vejrtrækningen med Rubens ballon og der skiftes til reserverespiratoren (se teori om manuel ventilation). Ved længerevarende strømsvigt kan en generator lånes hos Falck eller brandvæsenet. Alternativt må brugeren indlægges på nærmeste sygehus (ring 112). Ved akut respiratorsvigt Skift til reserverespiratoren. Forsøg derefter at løse problemet med den defekte respirator. Løses problemet ikke, kontakt da RCØ for supervision hurtigst muligt. Hvis reserverespiratoren ikke er tilgængelig, overtag da brugerens vejrtrækning med Rubens ballon. Referencer Brugermanual Legendair. Tryk og volumen ventilator i hjemmepleje, Airox S.A., France Knut Dybwik: Respiratorbehandling lærebok for sykepleiere. Universitetsforlaget, Oslo, 2. udgave 2000, 2. oplag

105 Evalueringsopgaver Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet Fill in the blank Beskriv med dine egne ord hvad pilene peger på og præsenter det efterfølgende for din vejleder som skal godkende det. Refleksionsspørgsmål Besvar refleksionsspørgsmålene med dine egne ord og gennemgå dem efterfølgende med din vejleder, som skal godkende dem. Du kan også besvare refleksionsspørgsmålene mundtligt i dialog med din vejleder. Beskriv hvornår disse alarmer forekommer og hvordan du vil handle på dem. Afbryder alarm Handling 105

106 Højt tryk alarm Handling Strømsvigt alarm Handling Hvor ofte og hvordan skal respiratoren rengøres? Hvor ofte skal du skifte filter på respiratoren? 106

107 Multiple choice Du skal svare på følgende spørgsmål. Der kan være mere end ét rigtigt svar. Efterfølgende skal du gennemgå svarene med din vejleder, som skal godkende dem. 1. Hvad gør du hvis respiratoren pludselig ikke giver luft? A: Jeg ringer til Respirationscenter Øst som det første. B: Jeg skifter over til den anden respirator, så jeg sikrer at brugeren får luft og ringer derefter til Respirationscenter Øst. C: Jeg slukker for den mens brugeren er tilkoblet og venter 5 min, for at se om den virker herefter. 2. Du skal på tur med brugeren, hvad skal du sikre dig omkring respiratoren inden I tager af sted? A: Jeg skal sikre mig at den virker, og at batterierne er fuldt opladt. B: Jeg skal sikre mig at slangesystemet sidder fast. C: Jeg skal sikre mig at den anden respirator også er med. 3. Der er strømsvigt, hvilke overvejelser gør du dig som det første? A: Jeg tjekker batteritilstanden på respiratoren. B: Jeg kører straks brugeren ind til Respirationscenter Øst. C: Jeg orienterer mig om hvor Rubens ballonen er, og sørger for at den er indenfor rækkevidde. 4. Hvis brugeren har respirator bag på kørestolen, skal jeg sikre mig: A: At kørestolen sættes til opladning, da respiratoren oplades via kørestolens batteri. B: At kørestol og respirator oplades hver for sig. C: Jeg tjekker batteritilstanden på respiratoren og vurderer herudfra om der er behov for at oplade respiratoren. 107

108 PB560 Håndtag Strømindikator Alarmindikator / Alarmkontrolknap. Start/stop-knap Tilslutning til Udåndingsventil Menuknap Luftudtag Knap til alarmlog Tilslutning til tryksensor slange Start og stop af ventileringen Når ventilationen skal starte, skal du trykke et enkelt tryk på start/stop knappen. Skal du starte respiratoren skal du trykke og ventilationen starter. Når ventilationen skal stoppe, skal du trykke på knappen i 3 sekunder, give slip på knappen og trykke kort én gang. Når ventilationens standse kan der lyde en konstant alarm og alarmmeddelsen Frivilligt stop vil vises på displayet. Hvis alarmen kommer skal du trykke to gange på Alarm kontrol knappen for at bekræfte at du ønsker at stoppe ventilationen. Ventilationsmåder PB 560 respirator er beregnet til at ventilere brugere der konstant, eller periodevis har brug for hjælp til at trække vejret. Respiratoren kan ventilere brugeren i forskellige modi afhængig af, hvilken form for hjælp, der er brug for. Det er Respirationscenter Øst s læger der ordinerer hvilket modus der er bedst egnet til brugeren. 108

109 Skærmbilledet Ventilations vinduet ved trykstyret ventilation Ventilationsmodus Indåndingstryk (Ipap) Udåndningstryk (Epap) Antal vejrtrækninger pr. minut (Respirations frekvens) Forholdet mellem ind- og udånding Vindue til alarmmeddelelse Ventilations vinduet ved volumenstyret ventilation Ventilationsmodus Tidalvolumen (mængde luft pr. indånding) Udåndningstryk (Epap) Antal vejrtrækninger pr. minut (Respirations frekvens) Forholdet mellem ind- og udånding 109

110 Alarmvinduet For at vise display for de indstillede alarmgrænser trykkes på Menuknappen. Alarmer i Tryk kontrolleret ventilation Alarm meddelelse: Årsag: Handling: Lav Vti - Sekret i tuben/luftvejene - Tuben er stoppet Den mængde luft brugeren får pr. - Brugeren modarbejder indånding er for lav respiratoren host/tale - Afklemning af slangen - Lille lækage Afbryder - Respiratoren er frakoblet brugere - Stor lækage i slangesystemet, ud af mund/næse eller ved stoma - Cuff er utæt/defekt - Sug for sekret - Skift tube - Kontroller om patienten modarbejder respiratoren - Kontroller slangen for afklemning eller lækage - Tilslut respiratoren - Efterse slangesystemet for lækage - Cuff brugeren op - Skift tuben hvis cuffen er defekt 110

LOGBOGS-INSTRUKS til brug ved hjemmerespiratorbehandling

LOGBOGS-INSTRUKS til brug ved hjemmerespiratorbehandling LOGBOGS-INSTRUKS til brug ved hjemmerespiratorbehandling Baggrund. Du er som respiratorisk hjælper ansat af et hjælperbureau eller anden arbejdsgiver. Uanset ansættelsesforhold arbejder du på delegation

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold Struktureret sidemandsplæring i hjemmet Indhld Håndhygiejne... 3 Trachestmipleje... 4 Sugning... 5 Sugning i næse g mund... 6 Manuel ventilatin... 7 Tubeskift... 8 Taleventil, Svensk næse g prp... 9 Cuff...

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

PICC-LINE. Patientinformation. Vejledning til skift af forbinding. Onkologisk Ambulatorium

PICC-LINE. Patientinformation. Vejledning til skift af forbinding. Onkologisk Ambulatorium Patientinformation PICC-LINE Vejledning til skift af forbinding Onkologisk Ambulatorium En PICC-line (perifert indsat central kateter) er et tyndt polyuretan-kateter der sidder i en vene i overarmen. Kateteret

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den 10.02.2010. Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Patientinformation Vejledning i badning af nyfødte Revideret den 10.02.2010 Århus Universitetshospital Skejby Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Det nyfødte barn kan bades 1-3 gange i ugen. Det er vigtigt,

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen (Dekompression og AC-resection) Regionshospitalet Randers Fysioterapien Du har i dag fået lavet en kikkertoperation pga. smerter i skulderen.

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger

Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Kompetencekort som uddannelsesredskab på operationsafdelinger Status for implementering af Kompetencevurdering i praksis FS SASMO Vejle Center Hotel 29. oktober 2013 Sidsel Nikolaisen, Klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Min BiPAP respirator. Min hjælp-guide

Min BiPAP respirator. Min hjælp-guide Min BiPAP respirator Min hjælp-guide Hvorfor har jeg besvær med at trække vejret? Når vi trækker vejret sammentrækkes vores respirationsmuskler og den indåndede luft passerer gennem vores øvre luftveje,

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Hvad er en stomi? Gads Forlag Pleje og dokumentation 1

Hvad er en stomi? Gads Forlag Pleje og dokumentation 1 Gads Forlag Pleje og dokumentation 1 Hvad er en stomi? En stomi er en kunstig åbning i bugvæggen på maven, hvor tarmen er ført ud og syet fast i maveskindet. Det betyder, at afføringen kommer ud af stomien

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING

EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING FORORD Med tildelingen af en hjælpeordning til overvågning af den respirator eller maske, der støtter din vejrtrækning, forandrer

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering

HLR-AED kursus. Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering HLR-AED kursus Hjertelungeredning med automatisk ekstern defibrillering Kursusmål Efter dette kursus vil du være i stand til at demonstrere hvordan du: Undersøger en bevidstløs person Giver hjertemassage

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Respiratorisk overvågning i eget hjem

Respiratorisk overvågning i eget hjem Respiratorisk overvågning i eget hjem Orientering til voksne, der har behov for midlertidig vikardækning Region Midt Aarhus Universitetshospital Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I Respirationsteamet Indhold

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger:

Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: Patientinformation Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: 2 Indledning Denne patienthåndbog indeholder vigtig information om

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Intensiv Terapiklinik ITA 4131

Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Denne pjece er udarbejdet af: Intensiv Terapiklinik ITA 4131, Rigshospitalet Foto: Fotograf Karina Blicher og fotograf Tomas Bertelsen Oktober 2006 (revideret Maj 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support. 062113-511311 BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.html 2012 All rights reserved i Afsnit 1: Kom godt

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Ansigtsløft. - information til patienter

Ansigtsløft. - information til patienter Ansigtsløft - information til patienter Ansigtsløft Ved et ansigtsløft opstrammes løs hud på siden af munden, langs kæben og under hagen. Samtidig opstrammes underliggende bindevæv og overflødigt fedt

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning

Førstehjælp til søs. Ømhed direkte og indirekte, løshed, hævelse og blåmisfarvning Indholdsfortegnelse Formål...1 Førstehjælpskassen...1 Skadebehandling...1 Sårbehandling...2 Brandsår...3 Ætsninger...3 Solskoldning...3 Søsyge...4 Hjernerystelse...4 Afkøling...4 Genoplivning ved hjertestop...4

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Hej! I denne brochure fortæller vi om, hvordan din sårbehandling med negativt tryk (NPWT) fungerer, og hvorfor vi har valgt at behandle dine sår med

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere