STATS PENSIONISTEN. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening. Nr. 4 NOVEMBER 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATS PENSIONISTEN. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening. Nr. 4 NOVEMBER 2014"

Transkript

1 Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 4 NOVEMBER 2014 Leder: Satspuljen igen-igen SC s hovedbestyrelsesmøde den 30. oktober 2014 Satspuljen: Tyveri ved højlys dag Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening Får Pensionskommissionen det hele med? Danske Ældreråd: International førstepris OK15: Generelle krav til aftaleforhandlingerne 2015 Danske Seniorer: GPS-teknik skal komme demente til gode Aktiv aldring er meget andet end motion Politipensionisternes Landsforenings generalforsamling Pensionistliv: Når hobby bliver til arbejde Du skal ikke tro, det er din egen skyld Bøger: Mit liv i min tid Medlemstilbud fra Danske Seniorer

2 STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING Formand: Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej Solrød Strand Tlf Mobil Kasserer: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf Mobil Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Danske Seniorer. Indhold Leder: Satspuljen igen-igen SC s hovedbestyrelsesmøde den 30. oktober Satspuljen: Tyveri ved højlys dag Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening Får Pensionskommissionen det hele med? Danske Ældreråd: International førstepris OK15: Generelle krav til aftaleforhandlingerne Danske Seniorer: GPS-teknik skal komme demente til gode Aktiv aldring er meget andet end motion Politipensionisternes Landsforenings generalforsamling Pensionistliv: Når hobby bliver til arbejde Du skal ikke tro, det er din egen skyld Bøger: Mit liv i min tid Medlemstilbud fra Danske Seniorer Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Fax Mobil Tryk: Grafikom A/S, Skovalleen 30A, 4800 Nykøbing F. Tlf Fax Bladet udkommer i uge 48/ Oplag: Ekspedition: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf Mobil Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 9/ Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Povl Rasmussen Johnny Madsen Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. Forsidefoto: Med billard følger ofte en særlig livsstil fx med indlagte ølpauser og små skarpe indimellem. Måske ikke lige det, som EU og WHO mente, da de formulerede deres politikker om aktiv aldring. Læs Aktiv aldring er meget andet end motion. Foto: Center for Sund Aldring. Postpensionisternes Landsforening Formand: Johnny Madsen, Gadager 152, 2600 Glostrup. Tlf Mobil Politipensionisterne Formand: John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf Mobil Statspensionistforeningen af 1945 Formand: Ole Weikop, Jydeholmen 47 B, 1.tv., 2720 Vanløse. Mobil Seniorforeningen Told Skat Formand: Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf Mobil Dansk Magisterforenings Pensionistsektion Formand: Sidsel Jacobsen, Lundbyesgade 4,1., 1771 København V. Tlf Uddannelsesforbundets Seniorgruppe næstformand: Leif Hammelev, Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk. Tlf Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Formand: Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf Mobil Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Formand: Karen Elisabeth Lundbæk, Dalvangen 27, 4130 Viby Sjælland. Tlf: Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Formand: Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf Mobil STATSPENSIONISTEN nr

3 Satspuljen igen-igen Den 24. oktober 2014 var tilsyneladende en rigtig god dag for landets sundhedsminister med udtalelser til radioavisen, pressemeddelelse fra ministeriet og indslag i tv-nyderhederne i løbet af dagen. Hurtig genoptræning, bedre alkoholbehandling og en styrket indsat over for gravide med misbrugsproblemer. Det er nogle af de sundhedsområder, der styrkes i de kommende år med penge fra statspuljen. Så er vi der igen. Der var indgået en ny satspuljeaftale på sundhedsområdet. Her i bladet har vi gentagne gange omtalt satspuljen, og vore medlemmer/medlemsorganisationer skriver eller sender jævnligt mails om emnet. Den forholdsvis store interesse er begrundet i, at midlerne til puljen alene hidrører fra overførselsindkomsterne. Det kan siges med andre ord: det er landets folkepensionister og modtagere af førtidspension, der alene bidrager til satspuljen. Den indgåede aftale dækker årene Her omtales alene enkelte elementer i aftalen. Der er afsat i alt 27,5 mio. kr. til øget kvalitet i alkoholbehandlingen. 20 mio. kr. til styrket forebyggelse af rusmiddelskader hos børn af misbrugere (familieambulatorier). Samt en meget beskeden pulje på 3 mio. kr. til forebyggelse af hashrygning på erhvervs- og produktionsskoler. Under gruppen svage ældre kan nævnes: 96,9 mio. kr. til kortere ventetid til genoptræning. Der er 19,2 mio. kr. til videreførelse af Nationalt Videnscenter for Demens ( ) samt 14 mio. kr. til modelkommuneprojekt en værdig død. Til gruppen øvrigt socialt udsatte kan nævnes 9 mio. kr. til en særlig indsats for børn og unge af forældre med psykiske lidelser. 12 mio. kr. til tilbud til familier med uhelbredeligt syge børn samt en pulje (reserve) på 14,5 mio. kr. til tilskud til psykologbehandling. Aftalen omfatter punkter til i alt 246,5 mio. kr. Hele aftalen kan læses på Sundhedsministeriet hjemmeside: aktuelt/nyheder. En minister, der er glad og tilfreds. Alle kan være enige om, at det er rigtige gode formål, der bliver givet midler til. Men det skal siges endnu engang, at det er formål, som burde dækkes af den rigtige finanslov. Derved kunne alle landets borgere (skatteydere) bidrage til de super gode formål. Når satspuljen igen skal omtales, er der to grunde. Det netop indgåede forlig og for det andet: så skal der være valg til Folketinget inden for det kommende år. Ved sidste valg september 2011 oplevede vi, at mange af de folketingskandidater, vi mødte på gader og stræder, ganske enkelt ikke kendte noget som helst til satspuljen. Derfor er der god grund at sætte satspuljen på dagsordenen, når der op til det kommende folketingsvalg afholdes vælgermøder. Rimeligheden i, at vælgerne på overførselsindkomst alene skal bidrage til sociale forbedringer med deraf følgende mindre i udbetalt pension, skal sættes til debat. Da dette blad er sidste udgave i 2014, vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle vore læsere en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkeligt nytår LEDER STATSPENSIONISTEN nr

4 SC s hovedbestyrelsesmøde den 30. oktober 2014 Økonomi og nyvalg Krisen kradser. Det kan blandt andet komme til at betyde, at dagene for papirudgaven af dette blad er talte. Af Hans Agerbo Jensen, formand for Statspensionisternes Centralforening Hovedbestyrelsen tog hul på planlægningen af repræsentantskabsmødet i februar 2015, hvor især den økonomiske situation spiller ind. Her er det specielt de to største udgiftsposter, nemlig bladet Statspensionisten og til en vis grad honorarerne, der sluger pengene. Set i lyset af, at Dansk Magisterforenings Pensionistsektion med medlemmer forlader SC ved årsskiftet, og at der ikke er realistiske udsigter til at få nye organisationer som medlemmer, sættes økonomien under pres. Samtidig har der de sidste to år været et planlagt underskud på driftsbudgettet på omkring kr. Ifølge kasserer Else Dankau Fischer skal der derfor nu træffes beslutning om enten en kontingentforhøjelse på omkring 10 kr. årligt, eller også skal der ske besparelser. Statspensionisten I debatten om bladet viste der sig ret hurtigt et stort flertal for at nedlægge bladet i den nuværende papirudgave, og eventuelt i stedet gå over til elektronisk formidling. Et par bestyrelsesmedlemmer var dog bekymret for informationen til de af vore medlemmer, som ikke betjener sig af en computer. Konklusionen på drøftelser blev, at hovedbestyrelsen på repræsentantskabsmødet forslår Statspensionisten nedlagt i den nuværende form. Samtidig nedsatte hovedbestyrelsen en arbejdsgruppe, der til næste hovedbestyrelsesmøde skal udarbejde oplæg om en omlægning af SC s hjemmeside og om den generelle information, herunder om bladet skal udgives i en anden form. Arbejdsgruppens sammensætning: formanden, Steffen Lunn, Leif Hammelev og Povl Rasmussen. Forslaget skal være klar til behandling på hovedbestyrelsesmødet den 29. januar Tidspunktet for ændringen afhænger af, hvornår det er muligt i henhold til den indgåede kontrakt med trykkeriet. Honorarer En arbejdsgruppe har blandt andet kigget på størrelsen af de honorarer, der p.t. udbetales til formanden, som får kr. årligt, samt til næstformand, kasserer og sekretær, der hver får kr. Der var forskellige holdninger til honorarerne, både med hensyn til om der skal udbetales honorarer og i givet fald om størrelsen. Konklusionen blev, at hovedbestyrelsen til repræsentantskabsmødet foreslår honorarer på kr. årligt til formanden, kr. til kassereren og kr. til næstformanden og sekretæren. Forslagene skal have virkning fra den 1. april Overenskomstforhandlingerne Omkring OK15 er det således, at Centralorganisationen af 2010 (CO10) på det nylige repræsentantskabsmøde har udtaget aftalekravene, og at de øvrige centralorganisationer er i gang med proceduren. SC havde tre repræsentanter og de øvrige pensionister i CO10 havde én repræsentant med til mødet. Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) skal nu koordinere alle aftalekravene, som så skal udveksles med Finansministerens krav. Dette forventes at ske inden jul 2014, sådan at de egentlige aftaleforhandlinger kan påbegyndes. Pensionskommission Regeringen nedsatte den 23. maj 2014 en pensionskommission, som skal afrapportere senest i efteråret Det er en ekspertkommission, og det fremgår af skatteministeriets pressemeddelelse, at kommissionen vil inddrage centrale aktører og organisationer i sit arbejde. Hovedbestyrelsen besluttede at tilskrive pensionskommissionen for at være sikker på, at kommissionen får et korrekt billede af begrebet tjenestemandspension. Se mere i artiklen her i bladet Får Pensionskommissionen det hele med?, der sætter kritisk lys på kommissionen. Repræsentantskabsmødet 2015 Hovedpunkterne på mødet vil ud over økonomien og den fremtidige informationsform være, at der skal ske nyvalg af formand, næstformand og sekretær samt en revisor. Repræsentantskabsmødet 2015 afholdes den 24. februar, hvilket vil sige efter deadline for blad nr. 1. Reportage fra mødet bringes derfor først i Statspensionisten nr , der udkommer i maj, men konklusionerne fra repræsentantskabsmødet vil blive lagt på hjemmesiden umiddelbart efter mødet. Næste hovedbestyrelsesmøde afholdes den 27. januar STATSPENSIONISTEN nr

5 Satspuljen Tyveri ved højlys dag Som det eneste parti er Enhedslisten ikke med i forliget om fordelingen af satspuljemidlerne. Af Povl Rasmussen I oktober indgik flertallet af Folketingets partier forlig om en ny aftale for satspuljen 2015 på i alt 246 mio. kr. Som bekendt kommer midlerne til satspuljen fra overførselsindkomsterne. Selv om der er et stort politisk flertal for satspuljen, ændrer det ikke ved Statspensionisternes Centralforenings holdning, som det kommer til udtryk i lederen: SC ønsker puljen nedlagt! SC kan ikke se det rimelige i, at alene de med de laveste indkomster pensionister og andre på overførselsindkomster pålægges en ekstra skat på 0,3%. Især ikke når tal fra Finansministeriet viser, at det årligt koster en folkepensionist kr., en førtidspensionist kr. og en dagpengemodtager kr. om året til puljen. Satspuljemidlerne anvendes til mange glimrende formål. Og det er da heller ikke misundelse over, at samfundets udsatte og andre får støtte til forskelige gode formål, fx initiativer til at få de danske krigsveteraner tilbage til arbejdsmarkedet. Ingen tvivl om, at veteranerne fortjener al den støtte, de kan få, men nu var det jo ikke pensionisterne, der sendte dem i krig, men folketingsflertallet. Alligevel er der kun én til at betale. Derfor tangerer det tyveri, når forligspartierne igen lader overførselsindkomsterne betale til formål, der er til gavn for hele samfundet, og derfor som en naturlig ting bør finansieres via finansloven. Fakta om satspuljen Satspuljen blev skabt i juni 1990 ved et forlig mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Senere er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indtrådt i forligsgruppen. Enhedslisten har som det eneste parti aldrig haft lod eller del i satspuljen. Satspuljen er en særlig pulje, der skal hjælpe samfundets svageste inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Puljen er som regel årligt på et trecifret millionbeløb, men puljens størrelse varierer år efter år. Størrelsen på overførselsindkomsterne bliver hvert år reguleret, så de følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet, og det er 0,3% af denne sum, der bliver overført til satspuljen. Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes tirsdag den 24. februar 2015 i Ældrecentret, HUSET, Sct. Jørgens Engen 2, 5000 Odense C. Mødet begynder kl Dagsorden: 1. Formanden åbner mødet 2. Valg af dirigent og 2 stemmetællere 3. Sekretæren foretager navneopråb 4. Godkendelse af forretningsordenen 5. Godkendelse af dagsordenen 6. Formanden aflægger den supplerende beretning 7. OK15. Drøftelse og beslutning vedr. aftaleresultatet 8. Redaktøren aflægger beretning vedr. Statspensionisten 9. Kassereren fremlægger regnskaberne for 2013 og Indkomne forslag (forslag fremsendes til formanden senest den 24. januar 2015) 11. Kassereren fremlægger budgetforslag for årene 2015 og Fastsættelse af kontingent og honorarer 13. Valg i henhold til vedtægterne: 1) valg af formand, næstformand, sekretær og kasserer 2) valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter 14. Eventuelt. Repræsentantskabsmødet forventes afsluttet kl. ca , hvorefter der er hjemrejse. Praktiske oplysninger: Der er tog fra København til Odense hver halve time, fx afgang København H kl og kl og kl Fra Fredericia ankommer togene kl , kl , og og kl Der er tog fra Odense mod Jylland kl , og 17.34, og mod København kl , 16.46, 17.07, og (Tjek togtiderne, da køreplanerne justeres den 5. januar det er efter deadline). Der minutters gang fra Odense Banegård til Skt. Jørgens Engen 2. Der er bus fra banegården. Togbilletten gælder også til bussen. Telefon til Ældrecentret, HUSET, Ca. 14 dage før repræsentantskabsmødet får deltagerne tilsendt program for mødet, deltagerliste, dagsorden, skriftlig beretning, revideret regnskab samt eventuelle forslag, jf. pkt. 10. Udsendelsen vil primært foregå elektronisk, hvorfor der anmodes om adresser ved tilmeldingen. Vel mødt. Venlig hilsen Hans Fortsættes Agerbo Jensen på næste side STATSPENSIONISTEN nr

6 Får Pensionskommissionen det hele med? I maj 2014 nedsatte regeringen en pensionskommission, som har fået til opgave at gennemgå samspillet mellem de forskellige pensionsformer, skattesystemet, de offentlige ydelser til pensionister, opsparingsformer samt motivation til tilbagetrækning. Af Steffen Lunn, formand for Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd (TAT) For et pensionistægtepar med en samlet pensionsindkomst på ca. ½ mio. kr. eller en enlig pensionist med samlet pensionsindkomst på ca kr. (og begge typer findes i statspensionisternes rækker), er overvejelser og (måske) ærgrelser i forhold til skattesystemet forbundet med topskat og midlertidig udligningsskat for store pensionsudbetalinger. Med en reel marginalskatteprocent på ca. 60 kan man jo godt forstå dem, der føler sig lidt skattetrykket. Fungerede det danske skatte- og pensionssystem hensigtsmæssigt, finder jeg det dog grundlæggende ikke urimeligt, at jo højere indkomst, jo højere skatteprocent. Sådan er virkeligheden bare ikke. En gruppe af pensionister med indkomster lavere end de nævnte oplever en reel marginalbeskatning på ca. 70%. Det overstiger, hvad både velstående pensionister og højtbetalte lønmodtagere betaler. Reelt beskattes 1 kr. med 70 øre For et meget stort antal tjenestemandspensionister og andre grupper med arbejdsmarkedspensioner gælder, at man får et tillæg til folkepensionens grundbeløb, når man er under de i indledningen nævnte indtægtsgrænser. Dette tillæg er reguleret i forhold til den øvrige indkomst man har, således at stiger den øvrige pensionsindkomst med kr., beskæres pensionstillægget med 320 kr. (309 kr. for enlige). For en pensionist uden topskat ligger den almindelige skatteprocent på et niveau mellem 35 og 40% (afhængig af bopælskommune). Det betyder altså, at stiger pensionsindkomsten med kr. brutto, har pensionisten mellem 280 og 330 kr. tilbage. Eller med en grov sammenregning, at man har en samlet modregning (skat + mistet pensionstillæg) på ca. 70%. Man betaler naturligvis ikke 70% af hele indkomsten, men med ATP, en beskeden pension og evt. noget privat opsparet ratepension eller index-kontrakt, kommer man hurtigt derop, hvor den sidste tjente krone reelt beskattes med 70 øre. Desværre er formålet pensionskommissionen ikke primært at give pensionisterne en behandling, som udtrykker almindelig ret og rimelighed, skriver Steffen Lunn. Forvaltningssprog Man skulle ikke tro, at et sådant system kunne eksistere længe, men det har det faktisk gjort. Og mange mennesker har i tiltro til annoncer og rådgivning lavet supplerende opsparinger til deres alderdom i ratepensioner og livrenter, selvom det måske bedre kunne betale sig at spare op af penge, man havde betalt skat af ( frie midler. ) Nu har regeringen så nedsat en Pensionskommission, som skal kulegrave området og se på bl.a. de nævnte skævheder. Desværre er formålet ikke primært at give pensionisterne en behandling, som udtrykker almindelig ret og rimelighed, men, som det hedder i moderne forvaltningssprog: Analysere og vurdere om pensionssystemet er robust, og om der er uhensigtsmæssigheder bl.a. i afvejningen mellem hensynet til at begrænse indkomstforskelle og sikre gode incitamenter til privat opsparing og til at arbejde. Kun beskæftigelsesfradrag til lønmodtagere Kommissionens forslag til omlægning skal have en lang indfasningsperiode, så udgifterne ikke vokser voldsomt. Jeg glæder mig selvfølgelig over, at man nu tager fat på området. Jeg kunne dog have ønsket mig, at man så lidt bredere på sagen, når man vil analysere samspillet mellem indtægt, skat og pensionsydelser. Det ville have klædt initiativet, hvis man havde taget tyren ved hornene og erkendt, at der i dag er tale om egentlige urimeligheder og ikke bare uhensigtsmæssigheder. En sådan indrømmelse kunne jo måske betyde, at man lavede ændringer, som også dagens pensionister kunne få glæde af. Jeg har tidligere i Statspensionisten peget på det misforhold, at den lavtlønnede lønmodtager får et rigeligt og stadig voksende beskæftigelsesfradrag, som pensionisten ikke får. Det forhold inddrages ikke i kommissionens arbejde, selvom et tilsvarende fradrag for pensionister kunne være et plaster på såret i perioden frem til den endelige indfasning af mere retfærdige beregningsformer for pensionstillæg. 6 STATSPENSIONISTEN nr

7 Haltende reguleringer Hvad man heller ikke omtaler i kommissionens kommissorium er spørgsmålet om reguleringen af pensioner. Hvor man som tjenestemand eller anden statslig lønmodtager, udover individuelle løntillæg, oplever lønregulering i form aftalereguleringer eller som konsekvens af reguleringsordningen, er man som pensionist udsat for flere forskellige reguleringer: Tjenestemandspensionen reguleres dels via den aftalte reguleringsordning for løn og pension, dels via aftalte forhøjelser. Ved de seneste aftalerunder er det lykkedes at få samme resultat for pensionisterne som for de tjenestegørende. Folkepensionen reguleres med den offentlige satsreguleringsprocent. ATP reguleres i forhold til resultatet af ATP s investeringer på kapitalmarkedet. Kollektive og individuelle pensionsordninger reguleres efter aftalte afkast eller det markedsbestemte resultat. Markedets resultater skal lovgiver næppe forholde sig til. Men både folkepension og tjenestemandspension kunne godt trænge til et eftersyn. En del af den regulering, som folkepensionen efter beregningen skal have for at fastholde købekraften hos pensionisterne, bliver inddraget via den såkaldte satspulje. Satspuljen bruges til mangfoldige gode formål, men hvorfor er det netop folkepensionisterne, der ad den vej skal yde ekstra bidrag til fx en tiltrængt forbedring af den psykiatriske indsats i Danmark? Reguleringsordningen i de offentlige aftaler har vi altid set som en sikring mod efterslæb. Da ordningen bl.a. bygger på udviklingen af gennemsnitslønnen i staten, bliver den imidlertid stærkt påvirket af udskiftningen i arbejdsstyrken, hvor højtlønnede akademikere og specialister afløser mere moderatlønnede generalister eller erhvervsuddannede. Pas på troværdigheden Som pensionist er det begrænset, hvor mange muligheder for at øge indkomsten man har, hvorfor vi er helt afhængige af en solid reguleringsordning. Pensionskommissionen har næppe forestillet sig at skulle bruge megen tid på tjenestemandspensionen, men når det i kommissoriet hedder: det er derfor afgørende, at pensionssystemets troværdighed og stabilitet ikke sættes over styr, er det passende at gøre opmærksom på de særlige forhold for tjenestemænd. Tjenestemandspensionsprincippet bygger på, at ansættelsesmyndigheden giver tilsagn om livsvarig pensionsforsørgelse på et kendt og beskrevet niveau. Det niveau bør man ikke udhule ved samspilsordninger, som giver marginalskatter på 70%, ved satspuljebidrag til uvedkommende formål, og ved anvendelse af reguleringsordninger, som ikke sikrer den fastholdelse af indkomsten, som er selve kerneformålet med tjenestemandspensionen. Det antaster troværdigheden! Kommissionen skal arbejde til efteråret Vi bør som borgere og organisationer vedholdende blande os i debatten ikke for at opnå urimelige særfordele, men for at sikre, at vore særlige forhold ikke overses. International førstepris Statsminister Helle Thorning-Schmidt overrakte ved en officiel ceremoni i FN-bygningen i New York onsdag den 24. september 2014 førsteprisen Open Goverment Award til sekretariatsleder Marianne Lundsgaard, Danske Ældreråd. Statsministeren sagde i sin tale blandt andet, at folkevalgte ældreråd er en institution i Danmark, og at ældrerådene har bevist deres værdi og legitimitet. Ældreråd sikrer og medvirker til dialog og samarbejde mellem kommunalbestyrelse og civilsamfundets ældre borgere. Prisen, der er indstiftet af Open Goverment Partnership, hædrer de bedste offentlige borgerinddragelsesinitiativer blandt de deltagende 64 lande. Tre initiativer modtog en pris under Som omtalt i sidste nummer af Statspensionisten havde Danske Ældreråd nomineret ældrerådene til den fornemme pris. Ældrerådene er kompetente med- og modspillere til politikere og embedsværket, de har legitimitet, idet de er folkevalgte og lovfæstede, og de findes i denne form kun i Danmark. Læs mere på overværelse af mange statsoverhoveder. Danmark fik førsteprisen, mens Montenegro og Philipinerne fik henholdsvis anden- og tredjeprisen. USA s præsident Barack Obama var taler ved ceremonien. 33 lande havde indstillet ét initiativ til prisen. Unik institution De internationale dommere fandt, at den danske model med ældreråd er en så unik institution, at de skulle hædres med førsteprisen. - Det er med stolthed, vi i Danske Ældreråd modtager denne pris. Danmark er foregangsland på mange områder, nu også for borgerinddragelse på ældreområdet. Prisen er en hæderspris og et skulderklap til de mange ældrerådsmedlemmer, der netop i disse dage kritisk gennemgår de kommunale budgetter for efterfølgende at rådgive politikerne. Prisen er også en anerkendelse af et Sekretariatsleder Marianne Lundsgaard, Danske Ældreråd, og statsminister Helle Thorning- Schmidt ved prisoverrækkelsen. fremsynet Folketing, der i 1996 vedtog lov om folkevalgte ældreråd. Det kan vi i Danmark være stolte af, og Danske Ældreråd vil gerne inspirere andre lande, siger Bent Aa. Rasmussen, der er formand Danske Ældreråd. STATSPENSIONISTEN nr

8 OK15 Generelle krav til aftaleforhandlingerne 2015 Af Hans Agerbo Jensen, formand for Statspensionisternes Centralforening Centralorganisationen af 2010 (C010) afholdt ordinært repræsentantskabsmøde den 22. oktober 2014, hvor et af punkterne på dagsordenen var udtagelse af aftalekrav til OK15. Der var til mødet oplistet seks aftalekrav: 1) Sikring af reallønnen via generelle procentuelle lønstigninger, eventuelt via en forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse. 2) Sikring af, at grupper, som er omfattet af ordningerne vedrørende lokal- og chefløn, kan forhandle om en lønudvikling, der er parallel med mulighederne i de nye lønsystemer. 3) Fastholdelse af reguleringsordningen. En procentuel generellønstigning giver en ensartet forholdsmæssig lønudvikling til samtlige medarbejdere i staten. Formuleringen i pkt. 2 medtages, fordi puljerne til lokalog chefløn ikke er opskrevet i aftaleperioderne og , og der er som udgangspunkt heller ikke prioriteret med en opskrivning af disse midler ved OK15. I SC havde hovedbestyrelsen en længere drøftelse af reguleringsordning og resultatet blev, at et flertal ønskede at fastholde reguleringsordningen. For at undgå at vi pensionisterne bliver ramt dobbelt af reguleringsordningen, er det vigtigt, at alle midler, der afsættes til lønformål bør indgå i reguleringen af pensionerne. Afsættes der midler, undtagen særlig feriegodtgørelse, til puljer eller til lokale lønformål, har det den effekt, at den statslige sektor samlet har en højere lønindtægt med risiko for, at reguleringsordningen igen bliver negativ. Dette indgår i reguleringen af pensionerne, og har i øvrigt også den samme virkning for alle ansatte, der ikke får andel i sådanne puljer eller midlerne til lokale lønformål. De øvrige generelle krav, der alle vedrører arbejdsmiljøet, er: 4) Fortsat fokus på kompetenceudvikling, herunder enkle og klare rammer, der er med til at støtte, at medarbejderne også er uddannede til at løse fremtidens kerneopgaver, og arbejdspladserne hver især kan honorere de stadige krav om forandring af det statslige arbejdsmarked. 5) Partsprojekt til aftaleperioden om tillidsrepræsentantens bidrag til udvikling af attraktive statslige arbejdspladser. 6) Partsprojekt til aftaleperioden om forebyggelse mod dårligt psykisk arbejdsmiljø, herunder bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Repræsentantskabet godkendte enstemmigt de generelle krav (nr. 1-6 inkl.). Den videre procedure er, at alle centralorganisationerne skal udtage deres respektive aftalekrav. Derefter skal aftalekravene koordineres i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og omkring den 19. december 2014 udveksles aftalekravene med finansministeren, som jo er statens arbejdsgiver. Hvis alle forhandlingerne kører efter de skitsere planer, kan der foreligge et udkast til en overenskomstaftale først i februar måned Vi afventer i spænding. Adresseændringer Mange af organisationernes lokalforeninger sender for tiden nyhedsbreve og andet til deres medlemmer, enten pr. brev eller med , men mange kommer retur, fordi adresserne ikke er rigtige. Fx oplyser Finn T. Iversen fra Politipensionister Nordjylland at han i alt har fået 27 breve retur - ca. 10 % - og at 19 af hans medlemmer ikke har oplyst deres adresse. Så de medlemmer i lokalforeningerne landet over, der undrer sig over, at de ikke modtager nyhedsbreve eller andet, skal tjekke, om de har husket at oplyse om ændringer i deres adresse eller postadresse til deres organisation. 8 STATSPENSIONISTEN nr

9 GPS-teknik skal komme demente til gode Der er ingen tvivl. Teknikken er til stede. Derfor skal den anvendes, siger direktør i Danske Seniorer John Lagoni. Af Povl Rasmussen I DR2 Undersøger for nylig blev det dokumenteret, at 15 demente hvert år lider en frygtelig død som følge af, at de har forladt deres eget hjem eller er gået fra det plejehjem, hvor de er beboere. Der findes i dag GPS-teknik, der med stor fordel kan anvendes til særlige udsatte ældre og demente, når man har begrundet frygt for, at de vil og kan forlade deres bolig. - Naturligvis skal teknikken komme de demente til gode. Vi anvender GPSteknik til at finde mobiltelefoner og stjålne biler, men det halter bagefter, når det drejer sig om at beskytte vores demente medborgere, siger John Lagoni, der er direktør i Danske Seniorer. - Og når en undersøgelse viser, at op mod 15 demente hvert år drukner, fryser ihjel, eller bliver kørt ned, er det beskæmmende, at der ikke gøres mere, for at beskytte dem og andre, der kan komme i en lignende situation. og ikke mindst viden om at kunne blive fundet, hvis den demensramte bliver væk for sig selv demente har en GPS I Danske Seniorer er vi ikke i tvivl om, at der skal gøre, hvad der er muligt, for at beskytte og tage god vare på vores ældre, de svage og i dette tilfælde de demente. Det er ikke rimeligt, at demente skal lide en smertefuld død, og deres pårørende i måske dagevis skal være usikre på et kært familiemedlems skæbne. - Heldigvis er det ikke alle demente, som forlader deres hjem, der kommer til skade eller dør en smertefulde død, men kan vi afbøde at det sker, så har vi en klar forpligtelse til at tage teknikken til hjælp, siger John Lagoni. Vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt for at beskytte de særligt udsatte ældre medborgere, siger John Lagoni, direktør i Danske Seniorer. Siden 2010 har demente fået en GPS, men behovet er tydeligvis større. Derfor er opfordringen fra Danske Seniorer, at de pårørende, kommuner, plejecentre og læger i højere grad i fællesskab vurderer, hvornår det er betimeligt at lade den demente blive udstyret med en GPS sender. Ikke kun GPS - I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at nævne, at jeg er vidende om, at man eksempelvis på et jysk plejehjem har fået opstillet en busholdeplads, hvor en dement borger jævnligt tager plads for at vente på den bus, der i princippet skulle køre vedkommende hjem, men af gode grunde aldrig kommer det pågældende sted. Der har man virkelig tænkt sig om, og gjort hvad man kan, for at beskytte den demente, siger John Lagoni. Danske Seniorer er derfor helt enige med direktøren i Alzheimer Foreningen Nis Peter Nissen, når han udtrykker glæde over, at borgere allerede er udstyret med GPS. - Men hvis der er yderligere måske 2.400, der har brug for at blive udstyret med en GPS for at redde dem fra en frygtelig død, eller for at berolige deres pårørende, så er det, hvad der skal til, fastslår John Lagoni. Det anslås, at cirka halvdelen af de cirka registrerede demente på et tidspunkt i deres sygdomsforløb forlader deres hjem. Tænk forebyggende Jytte Hansen, der er demenskonsulent i Danske Seniorer, understreger, at der er god grund til så tidligt som muligt i sygdomsforløbet at tænke forebyggende indsatser ind i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Hun er helt enig i, at GPS en kan være en del af viften af hjælpemidler, tilbud, støtte og vejledning i omsorgen for personen dennes pårørende, således at den demensramte kan bevare sin autonomi længst mulig, og at den pårørende kan føle sig tryg. En GPS skal tilbydes mennesker med demens ud fra en faglig vurdering, som sikrer, at den demensramte har et ønske om GPS en samt forståelse og indsigt i dens funktioner og formål. - På denne måde bliver GPS en en naturlig del af den demensramtes hverdag, den daglige rutine, at den sidder i bæltet, ligger i tasken eller andet, og dermed kan give tryghed og følelsen af fortsat autonomi, værdighed og ikke mindst viden om at kunne blive fundet, hvis den demensramte bliver væk for sig selv, siger Jytte Hansen. Fortsættes på side 11 STATSPENSIONISTEN nr

10 Aktiv aldring er meget andet end motion Ældre kan have både glæde og sundhedsmæssige fordele af aktiviteter, som ikke nødvendigvis lever op til de officielle livsstilsråd, viser ny ph.d.-afhandling. Af Povl Rasmussen Om ph.d.-afhandlingen Aske Juul Lassens afhandling består af analyser af EU og WHO s policy-papirer på aldringsområdet samt af feltarbejder blandt ældre på to aktivitetscentre i Storkøbenhavn. Han har fulgt de ældre i fire måneder, og det er blevet til over 100 timers observationer og interview om deres forhold til aldring, sygdom etc. Andelen af danskere over 65 år er støt stigende, og de mange ældre udfordrer måden, vores samfund og sundhedssystem er indrettet på. Derfor opfordrer myndighederne de ældre til at føre en sund livsstil og være aktive både fysisk og socialt. Men at sætte lighedstegn mellem en aktiv alderdom og sundhed er alt for snævert, viser ny forskning. Ældre kan have stor glæde, og også sundhedsmæssige fordele, af aktiviteter, som ikke nødvendigvis lever op til de officielle livsstilsråd billard for eksempel. - Tidligere forventede man ikke, at ældre var aktive. Faktisk blev de frarådet fysisk aktivitet, fordi det var for farligt, og de blev i stedet opfordret til fx at spille kort. I dag er det sådan, sat lidt på spidsen, at vi forventes at være aktive og leve sundt, til vi dør sunde og raske af alderdom som 90-årige. I en vis forstand er alderdommen annulleret, siger videnskabelig assistent Aske Juul Lassen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Active Ageing and the Unmaking of Old Age ved Københavns Universitet. Livskvalitet Billard er meget velegnet som aktiv aldring, viser Aske Juuls Lassens undersøgelse. Aske Juul Lassen er tilknyttet Center for Sund Aldring, der er støttet af Nordea-fonden, og han har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling lavet feltarbejde på to aktivitetscentre for ældre i Københavnsområdet og analyseret WHO s og EU s officielle policy-dokumenter om aktiv aldring. - Jeg holder EU s og WHO s aldringsopfattelse op imod det, der foregår blandt de ældre i deres hverdag. De ældre foretager sig rigtig mange ting, som jeg vil kalde aktiv aldring, og som giver stor livskvalitet, men som ikke vil blive karakteriseret som sundt af myndighederne. Spørgsmålet bliver så, hvordan man kan definere et godt ældreliv, og hvordan man indretter samfundet til Videnskabelig assistent Aske Juul Lassen, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, har netop modtaget Kirsten Avlund Gerontologi Pris 2014 på kr., der gives til en talentfuld aldringsforsker. Prisen er samtidig en opmuntring til at fortsætte arbejdet inden for aldringsforskning. den store generation, der bliver ældre i de kommende år. Billard og bajere En af de hverdagsaktiviteter, som Aske Juul Lassen har observeret, er billard. På et af de aktivitetscentre for ældre, hvor han lavede feltarbejde, mødes mænd mellem 70 og 95 år fire gange om unge for at spille billard. 10 STATSPENSIONISTEN nr

11 - Med billardspillet følger en særlig livsstil med indlagte ølpauser og små skarpe indimellem. Og det var jo ikke det, EU og WHO mente, da de formulerede deres politikker om aktiv aldring. Men billardklubben er aktiv aldring: For det første er billard en aktivitet, som mændene har utrolig stor glæde af, og som giver dem livskvalitet, samtidigt med at de er deltagende i deres lokalsamfund og socialt aktive. Og for det andet er det en meget velegnet motionsform for ældre mennesker, fordi der i spillet er en naturlig vekselvirkning mellem det aktive og passive, som betyder, at de kan holde til at spille billard i mange timer. Det er de færreste ældre, der kan holde til hård fysisk aktivitet fem timer i træk, men med billard kan de sprede aktiviteten ud over dagen, siger Aske Juul Lassen. - Det er derfor nødvendigt at arbejde med et bredere, udvidet sundheds- og aldringsbegreb, som tager højde for de fællesskaber, mange ældre allerede er en del af, og som har positive effekter på deres hverdagsliv, livskvalitet og generelle sundhed. Og samtidig skal det tage højde for, at ældre ikke er en del af en ensartet gruppe: de aktiviteter, der for nogle ældre virker helt uoverstigelige, er for andre fuldstændig naturlige. Ifølge Aske Juul Lassen er en af de meget positive effekter ved de aktiviteter, der foregår i aktivitetscentrene blandt andet billardklubben at de fjerner fokus fra sygdom. De ældre fokuserer ikke så meget på deres sygdomme og skavanker, når de er optaget af billard eller nogle af de mange andre aktiviteter, aktivitetscentrene tilbyder. Jeg synes undertiden, at Gud, da han skabte mennesket, i nogen grad har overvurderet sine evner. Oscar Wilde, irsk forfatter og poet ( ) Fortsat fra side 9 GPS-teknik skal komme demente til gode Indsigt i egen sygdom De etiske dilemmaer opstår, når den demensramte mangler indsigt i egen sygdom, og når den demensramte har mistet forståelse for trafikken, altså ikke er trafiksikker. Omgivelserne (personale og pårørende) er i denne situation forpligtet til at sikre, at den demensramte ikke kommer til skade eller ud i angstfulde og uforståelige situationer. - Her er svaret at tilbyde det demensramte menneske personcentreret pleje og omsorg, og herigennem imødegå dennes ønsker og behov, siger Jytte Hansen, der også mener, at kernen i dette er menneskeligt samvær og kontakt, meningsfuld beskæftigelse og aktiviteter, der styrker og bevarer identiteten. Og hvis der fortsat er et stort ønske fra den demensramte om at komme ud og bevæge sig og få oplevelser, må dette opfyldes sammen med en ledsager. Jytte Hansen påpeger, at GPS en bør være et hjælpemiddel, som alle kommuner skal tilbyde borgere med en demenssygdom, som ud fra en demensfaglig vurdering vil have mulighed for - længst muligt - at kunne bevare sin autonomi og livskvalitet i en sikker og tryg hverdag. Politipensionisternes Landsforening Politipensionisternes Landsforenings ordinære generalforsamling afholdes mandag den 23. marts 2015 kl i Ældrecentret, Sct. Jørgen Engen 2, 5000 Odense C. Buslinjerne 31 og 32 kan benyttes fra Odense banegård. Afgange 3 gange i timen. Dagsorden efter vedtægten. Der foreligger forslag om at opdele kassererposten i en regnskabsdel og en medlemsdel. Ved vedtagelse af forslaget skal der ske nyvalg af en kasserer og en medlemssekretær. På valg er næstformanden, Niels Christensen, der modtager genvalg, samt en revisorsuppleant for 2 år. Forslag til behandling på generalforsamlingen tilstilles formanden senest den 28. februar marts Rejsegodtgørelse ydes de delegerede efter taksten for billigste offentlige transportmiddel. Ønsker medlemmer udover de delegerede at deltage i spisningen, skal tilmelding ske til Niels Christensen, telefon eller , Læs om foreningens arrangementer på PL s hjemmeside Niels Christensen sekretær STATSPENSIONISTEN nr

12 Krydstogsturisterne, der oftest er i København en enkelt dag fra kl. 9-17, er typisk for en stor del af Klavs Fremms turistture. Pensionistliv Når hobby bliver til arbejde Ved pensioneringen skiftede ekspeditionssekretær Klavs Fremm tilværelsen bag ministeriets tykke mure ud med et liv i fri luft. Af Povl Rasmussen Danmarks historie har altid interesseret Klavs Fremm, men han skulle helt frem til pensioneringen, før han begyndte at bruge sin viden professionelt. Fra dag ét som pensionist stod han nemlig med en professionsbachelorgrad som autoriseret turistfører i hånden. Det hele startede for 68 år siden på Østerbro, hvor Klavs Fremm blev født. Da han var 12 år flyttede familien til Birkerød. Begge forældrene arbejdede i København, og da de efter fire år blev trætte af den lange og tidsrøvende transporttid der var kun tog en gang i timen flyttede de tilbage til København, denne gang til Bellahøj, hvor Klavs Fremm boede, indtil han flyttede hjemmefra som 21-årig. Hans første egen bopæl var en lejlighed på Frederiksberg, og for år flyttede han til den nuværende villa i Vanløse. Metropolitaner Klavs Fremm sluttede sin skolegang og gymnasietid på Metropolitanskolen, som han forlod med en studentereksamen i Det var en meget fornem skole for det bedre borgerskab og andre, understreger Klavs Fremm og antyder, at han selv hører til den sidste gruppe. Skolen har historisk set fostret mange fremtrædende personer, og ved sammenkomster, som fx jubilæer, tales der om den særlige Metropolitanerånd, som tidligere elever af en eller anden uforklarlig grund altid kan kende hinanden på. I virkeligheden er det noget pjat, synes Klavs Fremm, der definerer det som lidt frimureragtigt. Han mindes en episode i forbindelse med et jubilæumsskrift, hvor tidligere elever blev interviewet om deres tid på skolen og om ånden, og hvor forfatteren Soya karakteriserede det som: bræk på en pind. Rektoren blev noget fortørnet, men kunne jo ikke rigtig sige noget til den kendte forfatter. Smilet kommer fra hos Klavs Fremm, da han fortæller historien. Forfatteren Hans Scherfigs tid på skolen var mange år før Klavs Fremms, men en enkelt af Scherfigs lektor Blommetype i bogen Det forsømte forår var der stadig. Klavs Fremm vil dog ikke afsløre navnet. Skolen kan føre sin historie tilbage til 1200-tallet, og har haft forskellige adresser i København. På et tidspunkt var der en inskription over facaden Disciplina sollerti fingitur ingenium (Ved kyndig undervisning uddannes ånden). Scherfigs oversættelse var dog i retning af, at øretæver er godt for den åndelige udvikling. Klavs Fremm kom dog helskindet gennem gymnasietiden. Fra overenskomstansat til tjenestemand Efter gymnasiet begyndte Klavs Fremm i 1968 at læse jura på Københavns Universitet, men stoppede efter 1. del han syntes det var for kedeligt. Han fik et job hos DJØF, men var der kun i kort tid, før han fik et studenterjob i Udenrigsministeriet. Og dette job blev starten på hans 43-årige lange karriere i offentlighedens tjeneste, som han afsluttede i en stilling som ekspeditionssekretær i Han var da 63 år. Fra Udenrigsministeriet kom han til det daværende Arbejdsministerie, hvor han blandt andet var leder af arkivet, og de seneste mange år var han medansvarlig for ministeriets kursusvirksomhed og efteruddannelser, som fx AMU-uddannelserne, samt de interne it-uddannelser. Undervejs har han også selv efteruddannet sig, idet han har taget en diplomuddannelse i administration på Forvaltningshøjskolen. I starten af 1980 erne blev han tilbudt at blive overflyttet fra overenskomstansat til en tjenestemandsstilling, hvilket Som 60-årig tog Klavs Fremm den toårige turistguide-uddannelse på RUC efter at have konsulteret en clairvoyant. 12 STATSPENSIONISTEN nr

13 han sagde ja tak til. I dag er han sin daværende chef evig taknemmelig for dette tilbud, da det sikrer ham en fornuftig tjenestemandspension. TAT Den ændrede ansættelsesformen berørte ikke hans tilhørsforhold til TAT (Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd). I 15 år var han formand for TAT-klubben i departementet, og i 12 af disse år var han medlem af hovedbestyrelsen, hvor hans primære arbejdsområde var arbejdsmiljø. Mens TAT endnu udgav sit eget foreningsblad, TAT en, skrev Klavs Fremm mange artikler om arbejdsmiljøproblematikken, og i de senere år tillige rejseberetninger fra hans ture til eksotiske områder, som fx Galapagos. Selv om Klavs Fremm har stor viden, er der altid noget at hente i de nye bøger, fx om Nyhavn. Historieinteressen Byhistorier og Danmarks historie har som nævnt altid interesseret Klavs Fremm. Helt tilbage i studietiden havde han job i receptionen på DIS Mønstedkollegie, der i sommermånederne fungerede som hotel, og der brugte han sin tid og viden på at vejlede og fortælle gæsterne om byens seværdigheder, historie osv. Interessen har fulgt ham siden, men om og hvordan det skulle konkretiseres, var ikke klart. Via en veninde, der arbejdede free lance som guide og turistfører, blev han opfordret til at gøre alvor af sine tanker. Han var noget betænkelig over, om han nu også kunne klare det. Han var på det tidspunkt 60 år, og uddannelsen strakte sig over to år på RUC, og de fire semestre kostede hver kr. Pengene skulle jo heller ikke smides ud i den blå luft. Så for at få en uvildig analyse og vurdering af sine evner, gjorde han det noget usædvanlige at opsøge en clairvoyant. Under seancen, der kostede kr. og varede en times tid, blev hans tvivl fjernet. Uden at kende ham overhovedet, kunne clairvoyanten se ham stå ved en havnekaj, hvor der lå et stort skib, og se ham stå og tale med en hel masse mennesker og alle var glade. Og det var jo det, han gerne ville. Det var sgu mærkeligt, husker han. Han blev herefter optaget på Roskilde Universitetscenter (RUC), som er det eneste sted, der har en autoriseret turistguide-uddannelse. Han gennemførte uddannelsen på normeret tid, så da han blev pensioneret i den 1. maj 2011 samtidig med at turistsæsonen startede havde han en professionsbachelorgrad som autoriseret turistfører. Turene Det er i sagens natur mange endagsturister, som han guider for, især mange krydstogtbesøgende, enten en 4-6 timers bustur til Nordsjælland eller en bytur på et par timer med mennesker i København, Den blå Planet, kunstmuseet Ordrupgård og andre seværdigheder. De første par år havde han omkring 135 ture, men han har nu skåret det ned til årlige ture, primært fra maj til september, svarende til 4-5 ugentlige ture. Selv om hvervet er hans hobby, vil han nu også have tid til andre ting. Honorarerne afhænger af turenes længde, men for en 2-3-timers tur får han kr. Og for Klavs Fremm er det et meget fint supplement til pensionen. Turene bookes via Turistførerforeningen, der har aftaler med de større rejsebureauer og andre rejsearrangører. Da han både taler tysk og engelsk, har han mange tysktalende turister. Underligt nok er der ikke så mange danskere, der taler tysk, så for ham var det en fordel som ny og gerne ville ind på markedet. Det første år havde han 45 ture med tysktalende. Den økonomiske krise de seneste år mærkes også, idet der bliver færre af de længere og dyrere ture, som turisterne jo for det meste skal lægge oven i rejsens pris. En typisk heldagstur betaler gæsterne omkring 650 kr. for. Turisterne har ændret sig gennem tiden. Tidligere var det mest Nyboder, Den Lille Havfrue og Amalienborg eller hvor H.C. Andersen havde sovet, og så var det det, men sådan er det ikke mere. Der er rigtig mange, der har forberedt sig, og de forventer at få svar på spørgsmål om, hvordan krisen har påvirket det danske samfund, om sociale forhold, hvor stor er arbejdsløsheden, skat osv. Især det sidste er uforståeligt for de fleste amerikanere, også selv om de får forklaret, at vi har gratis hospitalsvæsen, skoler mm. Det kan indimellem være hårdt at skulle være på foran en gruppe helt fremmede mennesker, men til gengæld er der også glæde ved at få tilbagemeldinger fra folk, der fortæller, at de har følt sig underholdt på en passende måde. Hvis der er interesse for en guidet tur, kan Klavs Fremm kontaktes direkte på Klavs Fremm er medlem af Turistførerforeningen, der er grundlagt i 1933 og er den ældste i verden. Turistførerforeningen har overenskomster med guiderne og rejsearrangørerne, og som bevis på medlemsskabet og uddannelsen bæres foreningens broche med Københavns tre tårne. STATSPENSIONISTEN nr

14 Du skal ikke tro, det er din egen skyld Offerrådgivningen oplever tit, at ældre, der har været udsat for fx tricktyveri eller tasketyveri føler, at hændelsen er deres egen skyld og derfor ikke søger hjælp. Af Karin Ditlevsen, redaktør, Danske Seniorer Offerrådgivningen er en landsdækkende forening, som hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. Men rådgivningen hjælper også ældre, som har været udsat for skræmmende oplevelser som tricktyveri eller taskerøveri. Men selv om hjælpen i den landsdækkende forening er både gratis og anonym, er der meget få ældre, som henvender sig. Og det ærgrer Janne Rasmussen, som er jurist og rådgiver i foreningens afdeling i København. Offerrådgivningen Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. Rådgiverne yder personlig eller telefonisk rådgivning, og hjælpen er gratis. Offerrådgivning er ikke behandling eller terapi, men en form for psykisk førstehjælp og en hjælp til at komme videre. Der findes en afdeling af Offerrådgivningen i alle landets politikredse, og rådgiverne kan kontaktes hele døgnet. Rådgivningen kan foregå fuldkomment anonymt, og rådgiverne har tavshedspligt. Rådgivningen er uafhængig af myndigheder, politiske og religiøse retninger, og alle rådgivere er frivillige og ulønnede. Læs mere om offerrådgivningen på Ældre bebrejder sig selv - Det er ærgerligt, at vi får så få henvendelser fra ældre, fordi jeg mener, at mange flere ældre kunne have godt af at bruge os, siger Janne Rasmussen. - Men dels har mange ældre ikke været vant til at bede om hjælp eller at få den. Der ud over er der mange ældre, der bebrejder sig selv, hvis der sker dem noget. Jeg skulle ikke have lukket tricktyven ind, det er min egen skyld. Og Hvorfor gik jeg også rundt med så mange penge, min søn har altid sagt, jeg ikke skulle gå med pensionen i pungen!. De er rystede og også vrede, men vreden vender de imod sig selv. Skyld og årsag Det kan godt være, det ikke er smart at gå rundt med kr. i sin pung nede på gågaden. Og det kan godt være, at man ikke bør lukke op for en fremmed kvinde, selv om hun taler til din samvittighed. Men her er det vigtigt at skelne. - Der er forskel på skyld og årsag. Man kan godt være årsag til noget, men ikke have skyld, påpeger Janne Rasmussen. - Og som rådgiver føler jeg, at jeg har succes, hvis den, jeg taler med, selv kommer frem til, at det ikke er hans eller hendes egen skyld. At det er i orden og helt normalt at blive vred og ked af det enorme tillidsbrud, man oplever ved fx at blive forulempet af en tricktyv. Skal turde gå i Brugsen igen En rådgiver fra Offerrådgivningen kan fx hjælpe ved at gå en tur med ofret for et tasketyveri til gerningsstedet, så hun stadig tør gå i den lokale dagligvareforretning eller bruge den nærmeste hævekortautomat. Rådgivere kan i visse tilfælde også gå med som bisiddere i retten, hvis den ældre er indkaldt som vidne og føler sig usikker på situationen. Rådgiver Janne Rasmussen påpeger, at ældre bør undersøge, om deres personlige forsikring dækker tricktyveri. Janne Rasmussen kalder sin rådgivning for psykisk førstehjælp. Men hun erkender, at ordet Offerrådgivning ikke virker som en magnet for ældre at ringe til. Er jeg et offer? - Ordet offer er en voldsom etiket for ældre at identificere sig med. De føler sig ikke umiddelbart som offer, selv om det vitterligt er det, de er, forklarer Janne Rasmussen. Ordet offer relaterer mange måske mere til en kvinde på et krisecenter eller en person, der er involveret i en trafikulykke. Men at være offer for en tricktyv, som tvinger sig adgang til dit hjem eller at blive overfaldet på gaden af en person, som med vold vrider dit indkøbsnet til sig, det kan også være invaliderende. Og i de tilfælde kan det måske hjælpe at ringe til en frivillig rådgiver i Offerrådgivningen. Foreningen har afdelinger over hele landet. Og hvis du måske har behov for det, kender rådgiverne en del til, hvor man kan få yderligere hjælp, herunder professionel hjælp. 14 STATSPENSIONISTEN nr

15 Bøger Mit liv i min tid Der var engang er en utraditionel erindringsbog fortalt i få ord og mange billeder og tegninger. Af Povl Rasmussen Engang var Patricia Ryan en lille pige i New York i dag er hun dansk og 80 år gammel. Engang var hun i Rusland, Mexico, Jordan, Irland og engang arbejdede hun på et økologisk jordbrug på Fyn. Dette er en stilfærdig beretning om et liv fortalt af Patricia selv i få ord og mange billeder. Sådan skriver forlaget om bogen Der var engang. Once Upon A Time, der er med både dansk og engelsk tekst. Som læser undrer man sig først over de ganske få ord, som Patricia Ryan bruger til at skildre sine erindringer med, men man fanges hurtigt ind af den anderledes fortælleform. Alle billederne starter med Engang, og uvilkårligt dukker der erindringer op om begivenheder i ens eget liv. Minderne flyver, og selv om det ikke altid er helt klart, hvilken historie Patricia Ryan fortæller i de enkelte billeder, får man genkaldt sig episoder i sit eget liv. En positiv sidegevinst. Utraditionel, men meget læseværdig. Patricia Ryan fortæller, at hun i to år boede i gæsteboligen på det private kunstmuseum Kirsten Kjærs Museum i Thy. Formen Patricia Ryan fortæller i telefonen fra Hundested, at hun blev født i USA i en lille by uden for New York. Som 23-årig kom hun til Danmark, idet hun havde mødt en dansk mand. I Danmark blev de gift, fik børn og blev skilt, men hun valgte at blive i Danmark, hvor hendes tre børn og seks børnebørn også bor. Patricia Ryan fortæller, at de gik i klasse sammen og blev kærester. Hans familie flygtede til Vesteuropa efter den russiske revolution i I 1939 flygtede de videre til USA, og kom tilfældigt til at bo i samme landsby som hun. Hans mor ville ikke have, at de var kærester, da han skulle giftes med en hviderusser og det blev han. I 25 år havde hun været underviser hos AOF i Nykøbing Mors, hvor hun sammen med ældre kursister arbejdede med ideen om et erindringsprojekt Mit liv i min tid. Hun blev ikke færdig med projektet, fordi hun mistede netværket, da hun flyttede til Sjælland for to år siden for at være tæt på familien. Men Mit liv i min tid spøgte i hendes hoved, og dermed opstod tanken om at samle sit eget liv tegningerne og de små tekster til børnene og børnebørnene. Resultatet blev i stedet denne erindringsbog. Og tak for det. Der var engang. Once Upon A Time af Patricia Ryan. Forlaget Jensen & Dalgaard sider, indbundet 218 kr. Hele sit liv har hun tegnet og skrevet små tekster om sit liv og sine oplevelser, men det var til skrivebordsskuffen. Sidste år fik hun den idé at klippe og klistre det hele sammen som julegave til sine børn og børnebørn. Der var egentlig ikke andre formål, men efter en pludselig indskydelse sendte hun alt materialet til forlaget, og til hendes store overraskelse og glæde sagde de ja til at udgive det. Patricia Ryan fortæller, at Heaven and Earth var en vegetarrestaurant, der lå på 1. sal over det gamle apotek på Blågårdsplads på Nørrebro i København, hvor hun arbejdede i en periode i 80 erne. STATSPENSIONISTEN nr

16 Hvalsø Pensionistog Seniorforening i samarbejde med Danske Seniorer kreds Østsjælland præsenterer: Magasinpost SMP ID-nr.: Januar Brag i Hvalsø Kom godt ind i det nye år med en kæmpe fest i Hvalsø Hallerne Lørdag den 31. januar kl Stig Rossen Johnny Reimar Kadit og Kadat Lejre Musikskole Salg af billetter: Hvalsø Pensionist- og Seniorforening Østergade Centret, Østergade 1, Hvalsø 1. til 5. december kl og til 30. januar kl og og Danske Seniorers Hovedkontor Telefon Pris 160 kr. Medlemspris 140 kr. Billetten fungerer som lodseddel Der kan købes kaffe, øl vand og pølser Medlemstilbud fra Danske Seniorer Julefest 9. december 2014 kl på Københavns Rådhus Velkomst af landsformand Jørgen Fischer. Festtaler: Folketingsmedlem og forfatter Thyra Frank. Underholdning: Københavns Politiorkester Luciaoptog med 100 børn fra Bernadotteskolen Fede Finn og Funny Boyz Jette Torp og Klaus Wunterhit Flemming Krøl Konferencier: Kurt Rostgaard. Billetter 150 kr. Medlemspris 140 kr. Billetten gælder som lodseddel. Se flere medlemstilbud hos: Danske Seniorer Griffenfeldsgade København N Tlf Mail: Hjemmeside: Afsender: Statspensionisternes Centralforening Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Adresseændring og lign.: SC s kasserer Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre. Tlf Mobil

Beretning. Ved at benytte denne fremgangsmåde opløses SC i god ro og orden uden at nogen bliver sure på andre.

Beretning. Ved at benytte denne fremgangsmåde opløses SC i god ro og orden uden at nogen bliver sure på andre. Repræsentantskabsmødet 2015 Beretning Indledning Det er med vemod, men med tilfredshed over det udførte arbejde, at jeg sammen med hovedbestyrelsen fremlægger SC s skriftlige beretning, der suppleret med

Læs mere

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 Dagsorden: 1. Generalforsamlingens åbning 2. Valg af dirigent, sekretær(er) og stemmeudvalg

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav 7. februar 2013 12-00432 MSK/MN Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav I det følgende gennemgås hovedindholdet i den generelle del af CFU-forliget. Der er særlig fokus på emner/aftaler,

Læs mere

Utilfredsheden blev luftet på Fyn

Utilfredsheden blev luftet på Fyn Utilfredsheden blev luftet på Fyn Beretning STATSPENSIONISTEN nr. 2 2009 5 - Pensionisterne sakker længere og længere agterud i forhold til de erhvervsaktive, sagde SC s formand Jørgen Fischer i sin mundtlige

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

DIVISIONSDOMMERFORENINGEN

DIVISIONSDOMMERFORENINGEN Referat af Generalforsamlingen Lyngby. i den 11. april 2010 kl. 1000 i Formanden indledte generalforsamlingen og bød velkommen til de fremmødte deltagere. Pkt. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 1 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB

Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB Referat fra kredsgeneralforsamling i kreds 2, d. 23.02.2015 Mødet startede med en præsentationsrunde, da mange af lokalforeningerne

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

HER OG NU s anden e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s anden e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU April 2004. HER OG NU s anden e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Overenskomst 2004 Individuelle lønsamtaler pr. 1.april 2004 LTD Generalforsamling 2004 Personalesikringsforeningen

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010.

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010. Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010. Der var mødt 32 stemmeberettede medlemmer op til generalforsamlingen. Tilstede er Keld Løvqvist fra Singlerock.dk. 2 & 3 valg af dirigent,

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) KTO Sekretariatet 10. oktober 2007 Sagsnr.: 1127.27 KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) Idet KTO s formål for forhandlingerne ved OK-08

Læs mere

Vedtægter. Side 1 af 7

Vedtægter. Side 1 af 7 Vedtægter Side 1 af 7 1 Navn og juridisk status Landsdelsforeningens navn er DGI Nordjylland Stk. 2. DGI Nordjylland er en forening og en selvstændig juridisk enhed. Stk. 3. Landsdelsforeningen er en sammenslutning

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00.

Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00. Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl. 19.00. 1. Valg af dirigent og stemmetællere. Til dirigent blev valgt Gert Meyer Madsen, og han kunne erklære

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 2015

Referat fra generalforsamlingen 2015 Referat fra generalforsamlingen 2015 Dato: 25. april 2015 Tid: Kl. 13.00-17.30 Sted: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle Kl. 13.00: Uddeling af Årets solfanger Dagsorden 1. Valg af

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen).

LO Silkeborg - Favrskov. 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen). LO Silkeborg - Favrskov 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er LO Silkeborg - Favrskov (i det følgende kaldet foreningen). 1.2 Foreningen er en lokal sektion under LO Danmark. 1.3 Foreningens hjemsted

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen,

Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K. Att. Formand Niels Helveg Petersen 6.8.2009. Kære Niels Helveg Petersen, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 378 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Att. Formand Niels Helveg Petersen HANNE MAGNUSSEN ADVOKAT (H) HM@MAZANTI.DK TEL

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening Tid og sted: Onsdag 8. april 2015 Tapeten lille sal Til stede: Hele bestyrelsen: formand Svend Erik Nissen, Næstformand Otto Larsen,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN Havremarken/Rugmarken/Majsmarken/Græsmarken

GRUNDEJERFORENINGEN Havremarken/Rugmarken/Majsmarken/Græsmarken Generalforsamling Afholdt: Torsdag d. 22.03.2011 Afholdt på: Hjalleseskolen Referat i henhold til dagsorden på indkaldelse. Dagsorden: 1. Valg af dirigent Sven Erik Peterson blev valgt som dirigent. 2.

Læs mere

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød a. Valg af dirigent, stemmetællere og referent.... 2 b. Kredsbestyrelsens

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden. Generalforsamling i SAS løb og motion Onsdag den 10. februar 2010. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Åbning af mødet og godkendelse af indkaldelsen 3. Valg af mødesekretær 4. Beretning 5. Regnskab 6. Fremlæggelse

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015

Ordinær generalforsamling. Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Ordinær generalforsamling Sundhedscentret, Hvidovrevej 278 E Tirsdag 24. marts 2015 Kalenderåret 2014 Grundejerforeningen Ny Hvidovre Hjemhørende i Hvidovre Kommune Stiftet 16. juni 1918 Titel Referat

Læs mere

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk.

Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. Vedtægter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk. 1. Foreningens navn. Foreningens navn er: Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk (L.F.D.B.). Foreningens formål er at arbejde for fælles regler

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Svinninge Modeljernbaneklub

Svinninge Modeljernbaneklub Svinninge Modeljernbaneklub Formand/daglig leder Referant Referat fra Allan Risgård Jensen Svend Windeleff ordinær generalforsamling 21 43 56 03 Dato: 20/2-2014 Referat fra Ordinær generalforsamling onsdag

Læs mere

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved

TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved 1 TIRSDAG DEN 13. JANUAR 2015 KL. 13.00 Mødested: Seniorværkstedet, Kasernevej 19, 4700 Næstved INFORMATION OM / RUNDVISNING PÅ SENIOR VÆRKSTEDET SAMT UNDERHOLDNING AF SENIORKORET Seniorværkstedet i Næstved

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

DAMGÅRDEN VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN. Dato: 14.04.2014. www.damgaarden3000.dk

DAMGÅRDEN VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN. Dato: 14.04.2014. www.damgaarden3000.dk VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN Dato: 14.04.2014 Indhold 1. Foreningens navn 2. Formål 3. Samarbejde 4. Medlemmer 5. Revisorer 6. Optagelse af andre foreninger 7. Bestyrelse 8. Driftsleder 9. Regnskabsføring

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Januar 2006 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Håndværksrådets formand Niels Techen bød gæster og repræsentanter velkommen. Herefter præsenterede han

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vedtægter for DKK Esbjerg Vedtægter for DKK Esbjerg 1 Lokalafdelingen 1) Lokalafdelingens navn er DKK Esbjerg og er hjemmehørende i Esbjerg Kommune. 2) Lokalafdelingen er en del af landsforeningen Dansk Kennel Klub (DKK). 3) Dansk

Læs mere

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet

Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C. Tilstede : Repræsentantskabet, dele af sekretariatet REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 1 2015 INDKALDELSE Den 25. januar 2015 Tidspunkt : 16. 17. januar 2015 kl. 12-12 Sted : First Hotel Grand Hotel, Jernbanegade 18, 5000 Odense C Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus

Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Dato: 07-06-2011 Referat af det ordinære repræsentantskabsmøde lørdag den 07. maj 2011 kl. 15:00 i Valby Kulturhus Formanden, Bent R. Nielsen, bød velkommen til de 7 fremmødte fra i alt 3 foreninger. 1.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING

PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PERSONLIG PENSIONSRÅDGIVNING PENSIONS- INTRODUKTION Pension og livsforsikring er ikke emner, som vi tænker meget over i det daglige. Ikke desto mindre er det spørgsmål, som kan have stor betydning for

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat

Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Generalforsamling. mandag den 28. november 2011 kl. 19.30 i Multihuset Referat Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af ordstyrer: Tage Kristensen 2. Valg af skriftsfører: Lars Barslund 3. Formandens beretning:

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub

Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub Vedtægter for Cold Hawaii Kystlivredderklub Side 1 af 5 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er "Cold Hawaii Kystlivredderklub", med hjemsted i Nørre Vorupør, Thisted Kommune. Foreningen er

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere