Et kulturelt dilemma. Terapi i cyberspace. Ansigt på en afvist. Kritisk åbenhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et kulturelt dilemma. Terapi i cyberspace. Ansigt på en afvist. Kritisk åbenhed"

Transkript

1 8. maj årgang Dansk Psykolog Forening 8 Et kulturelt dilemma Mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever under modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det belaster. Side 4 Kritisk åbenhed Ny lov på vej åbner for uvedkommende kig ind i klienters sagsmapper. Utilsigtet, men uheldigt. SIDE 3 Terapi i cyberspace Allerede nu er generation 2 i internetbaseret terapi under forberedelse. Hvad har vi lært af 1 eren? SIDE 8 Ansigt på en afvist Mød Rikke, der i årevis har lidt af angst, men ikke har kunnet modtage sygehusbehandling. SIDE 15

2 Ny lov på vej åbner for uvedkommende kig ind i klienters sagsmapper. Utilsigtet, men uheldigt. SIDE 3 8. maj årgang Dansk Psykolog Forening Allerede nu er generation 2 i internetbaseret terapi under forberedelse. Hvad har vi lært af 1 eren? SIDE 8 Mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever under modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det belaster. SIDE 4 8 Mød Rikke, der i årevis har lidt af angst, men ikke har kunnet modtage sygehusbehandling. SIDE 15 LEDER Dårligt psykisk arbejdsmiljø er ikke kun åbenhed omkostningsfuldt for den enkelte medarbejders bundlinjen.kritisk liv og trivsel, det koster også på Et kulturelt dilemma Terapi i cyberspace Ansigt på en afvist Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Stresset på arbejde A kademikernes arbejdsliv er præget af grænseløshed, selvledelse, dårlig ledelse, konkurrence og præstationskultur. Det kan skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø med stress, sygefravær, mobning, og ubalance mellem arbejds- og privatliv. Denne direkte tale er sammenfatningen af AC s nye undersøgelse af akademikernes psykiske arbejdsmiljø. Hele akademikere er blevet spurgt, så materiale og dokumentation er overbevisende. I en separat undersøgelse har mere end psykologer leveret svar, hvad der giver os nyttig viden og et godt udgangspunkt for at udpege indsatsområder. Tallene bekræfter, at psykologer er mere stressede end akademikere set under ét. 8 ud af 10 psykologer oplyser, at de i forskellig grad arbejder under stress, og for flere end halvdelen gælder det, at de føler sig stressede i hverdagen. Det er ikke noget rimeligt vilkår med tanke på de mange år, vi opholder os på arbejdsmarkedet, og med vores viden om, hvad stress gør ved os. Dårligt psykisk arbejdsmiljø er ikke kun omkostningsfuldt for den enkelte medarbejders liv og trivsel, det koster også på bundlinjen. Medarbejdere, der ikke trives, leverer et ringere udbytte. Ifølge undersøgelsens konklusioner er forskellen i produktivitet op til 37 procent, afhængig af om arbejdsmiljøet er godt eller skidt. Akademikerne som samlet gruppe ville årligt kunne yde for 10 mia. kroner mere arbejde, hvis de fik et bedre arbejdsmiljø. Både i det private og i den offentlige sektor ligger der en investering med mulighed for et enestående afkast. Ansvaret for kvaliteten i arbejdsmiljøet ligger i første omgang hos ledelserne. Vi bør derfor være bedre til at stille krav til virksomhederne om at sikre gode arbejdsvilkår. Men der bør også være langt bedre rådgivningsmuligheder for virksomhederne til rådighed. For det er i alles interesse, at vi leverer gode resultater og har det godt, mens vi gør det. AC s undersøgelser er tilgængelige på Psykologforeningens hjemmeside. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9943 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Scanpix Annoncer 2015 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2015: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 9 11/5 29/5 10 Tirs. 26/5 12/6 11 3/8 21/8 Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 MISBRUGSBEHANDLING Af Henning Due Ny lov truer alkoholbehandling Ifølge et lovforslag får Socialtilsynet adgang til personoplysninger om personer i alkoholbehandling. Men dermed forsvinder det fortrolige rum mellem psykologer og borgere i behandling. foto: scanpix A lkoholikere i misbrugsbehandling må fremover finde sig i, at medarbejderne i Socialtilsynet kan læse med i de notater, som psykologer eller andre faggrupper skriver ned i løbet af et behandlingsforløb. Det er konsekvensen af et nyt lovforslag, som Folketinget netop nu behandler, og som ifølge Sundhedsministeriet skal øge kvaliteten i offentlige og private alkoholbehandlingstilbud. Men forslaget kan ende med at få det modsatte resultat, vurderer Psykologforeningens formand, Eva Secher Mathiasen. - Jeg er bekymret for, at behandlerens pligt til at videregive oplysninger betyder, at klienter, som er i behandling for alkoholmisbrug, holder tilbage med personlige oplysninger, som en psykolog har brug for at få indsigt i. Forslaget giver Socialtilsynet, der er ansvarlig for godkendelse af behandlingstilbuddene, mulighed for at kræve adgang til personoplysninger om personer i alkohol- behandling, hvis oplysningerne har relevans for socialtilsynets driftsorienterede tilsyn, som det udtrykkes. Psykologer ansat ved alkoholbehandlingssteder er forpligtet til at oplyse en klient om, at oplysninger, som videregives af klienten under en konsultation, og det er her, problemet opstår. - Fortroligheden mellem klient og psykolog er en af grundpillerne i psykologens arbejdsmetode. Derfor bør journaloplysninger med fortrolige personoplysninger kun være tilgængelige for relevante fagfolk. - Det vil i sidste ende betyde, at borgeren ikke får den nødvendige behandling, for samtaleterapi fungerer kun, hvis en klient frit kan dele fx skambetonede hændelser med psykologen og få bearbejdet dem og få udviklet alternative handlemønstre over for partner og børn Relevans for tilsynet? Eva Secher Mathiasen undrer sig over, at Sundhedsministeriet ikke har skåret det ud i pap i lovteksten, hvilke oplysninger der kan være relevante for tilsyn med behandlingstilbuddene. - Jeg har lidt svært ved at få øje på, hvordan dybt personlige oplysninger om fx en klients relation til sin familie kan være relevante for socialtilsynets arbejde med at sikre, at kvaliteten af behandlingstilbuddene er i orden, siger hun. Hos Institut for Menneskerettigheder noterer man sig, at pligten til at udlevere de personfølsomme oplysninger til tilsynsmyndighederne har til formål at føre tilsyn med sundhedspersonernes behandling ikke at kontrollere patienten. - Det afgørende spørgsmål er her, om indgrebet er proportionalt. Proportionalitetsprincippet, som både gælder på det menneskeretlige område og i dansk forvaltningsret, skal sikre, at en myndighed kun indhenter identificerbare personoplysninger, hvis det er nødvendigt. Og set ud fra det princip er der ikke umiddelbart nogen alarmklokker, der ringer hos os, siger Emil Kiørboe, jurist hos Institut for Menneskerettigheder. Over for Psykolog Nyt oplyser sundhedsminister Nick Hækkerup, at det er Socialtilsynets opgave at vurdere, hvornår personfølsomme oplysninger har relevans for tilsynet med behandlingstilbuddene. - Men det er vigtigt at sige, at det som udgangspunkt vil være unødvendigt at videregive oplysninger, som kan henføres direkte til den enkelte borger. Formålet med de nye regler er jo ikke at kontrollere borgerne, men derimod at sikre, at tilbuddene til dem er i orden og har den kvalitet, de skal have. Og derfor må sundhedspersoner også kun videregive oplysninger, der er nødvendige for socialtilsynenes tilsyn. - Det må selvfølgelig ikke være sådan, at oplysningerne kommer i hænderne på de forkerte medarbejdere, skriver Nick Hækkerup. Henning Due, pressekonsulent, PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 I KLEMME Af Inge Loua Kvinde i krydsfeltet Unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund går også til psykolog. Hvordan kan psykologer udvikle tilbud om støtte, der matcher både symptombillede og kontekst? S iden 1996 har jeg haft klienter med etnisk minoritetsbaggrund i forskellige sammenhænge. Som oftest er mine klienter unge, der kommer fra en baggrund med omsorgssvigt og vold, men i de senere år er jeg begyndt at se en ny gruppe unge kvinder i min praksis. Det er unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som er i gang med en mellemlang eller videregående uddannelse, som bor hjemme, og som har søgt hjælp på grund af dårlig trivsel. En del af dem har tidligere været til egen læge og har fået diagnosen depression med dertil hørende henvisning og psykologbehandling gennem Sygesikringen, men har ikke følt sig hjulpet af den behandling, de hidtil har modtaget. Gennem rådgivningstilbuddet Etniskung.dk kan de få en bevilling på ti samtaler hos en psykolog, hvis den problematik, de præsenterer, har æresrelaterede aspekter. Når de unge kvinder kommer i min praksis, giver de typisk udtryk for, at de ikke forstår, hvorfor de har symptomer på mistrivsel. I deres egen optik har de det objektivt godt og ser sig selv som stærke unge kvinder, der har formået at kæmpe sig ind på en videregående uddannelse. Dette på trods af forhindringer som fx manglende lektiehjælp fra dårligere uddannede forældre og lavere forventninger til deres ambitioner fra uddannelsesvejledere på ungdomsuddannelserne. De fortæller, at de fra hjemmet har støtte til at uddanne sig, og at de ikke har været udsat for omsorgssvigt eller vold. Alligevel er de ramt af overvældende tristhed og modløshed og har symptomer som angst eller søvnproblemer, der gør det svært at fastholde deres studier. Ofte er der også konflikter i familien, som særligt handler om den unge kvindes ønsker til et ungdomsliv og familiens forventninger til en ung kvinde med etnisk minoritetsbaggrund. På sin vis repræsenterer ovenstående problematik et klassisk figur-grund-dilemma for den behandlende psykolog: Hvor skal det behandlingsmæssige fokus være? På den unge kvindes baggrund, opvækst, familie og tilhørende meningssystemer, eller på symptombilledet med tristhed, søvnproblemer, håbløshed og mulig depression? Hvilket fokus har klienten brug for, og hvilke aspekter af klientens liv tabes af syne ved fokus på det ene frem for det andet? Diagnoser og kultur Siden Freuds tid har der været en udbredt forståelse af, at der er en sammenhæng mellem kultur forstået som aktuelle livsvilkår og tilhørende meningssystemer og psykisk sygdom. Det klassiske eksempel er de hysteriske lammelser, som stort set er forsvundet med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i Europa. I nyere tid kredser debatten om kulturens indflydelse på psykiske diagnoser om sammenhængen mellem informa tionssamfundets arbejdsvilkår og den øgede forekomst af dia gnoser som stress, udbrændthed, depression og angst. Psykiateren Jytte Willadsen skrev i 1983 bogen Depres sion, dit navn er kvinde med undertitlen Mandsvælde og helbred. Bogen var et feministisk bud på en forståelse af depression hos kvinder som en reaktion på deres kulturelt bestemte livsvilkår og den traditionelle kvinderolles krav om passivitet. I de forløbne år, hvor den nye klientgruppe er dukket op, har jeg ofte sendt bogens titel en tanke. Jeg undrer mig over, om grunden til, at veluddannede etniske minoritetskvinder får diagnosen depression, er, at de har svært ved at håndtere modsatrettede krav om aktiv selvstændighed og passiv ærbarhed. Er symptomerne som ligner depression i virkeligheden noget andet, eller er det netop den slags livssituationer, som udløser en depression? Som jeg ser det, har mange af de unge kvinder, der søger mig, livsvilkår med så mange og modsatrettede krav og forventninger, at det må udløse psykiske symptomer. Spørgsmålet er, hvordan vi som psykologer forstår og behandler de symptomer, den nye klientgruppe kommer med. Det kulturelle krydsfelt For mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er der ikke én eller to kulturer at forholde sig til, men flere samtidige og modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det kulturelle krydsfelt er et begreb, jeg introducerede på Servicestyrelsens kurser om socialt arbejde med etniske minoritetsfamilier i I det kulturelle krydsfelt kan der være flere konkurrerende meningssystemer, både SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 modelfotos: scanpix PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 i og uden for familien, hvor den unge kvinde, blandt andet, skal forholde sig til mere eller mindre diffuse krav om at leve op til en ikke nærmere defineret standard for, hvordan en ung kvinde med netop hendes etniske baggrund gebærder sig. Jeg er opvokset i en moderne familie, har gået i børnehave og haft danske kammerater. Da jeg blev student som 19-årig, var jeg med til det hele også festerne. Nu skal jeg være hjemme inden kl. 22 og skal forklare mig, hvis jeg vil besøge en veninde. Når jeg protesterer, siger min mor, at det er, fordi jeg er blevet voksen. Det giver bare ikke mening. (Kvinde, 24 år, universitetsstuderende) Nogle gange mødes den unge af absurde krav om taknemmelighed over forhold, der ville betragtes som meget belastende for de fleste andre unge: Da jeg sagde til mine forældre, at jeg havde en dansk kæreste, og at jeg ikke orkede at lyve om det længere, smed min far mig ud hjemmefra og sagde, at jeg ikke længere var hans datter. Da jeg senere mødtes med min mor, sagde hun, at jeg skulle være taknemmelig, fordi min far var en moderne mand. I andre familier var jeg blevet slået ihjel. (Kvinde, 20 år, hf-studerende og bor på krisecenter) De samme unge kvinder må samtidig forholde sig til uddannelsessystemets repræsentanter og andre med etnisk dansk baggrund, der har stereotype forestillinger om, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund tænker, tror og mener. Endvidere mødes de unge af indirekte, direkte eller institutionel racisme i både uddannelsessystemet og blandt jævnaldrende og undervisere. Du tror det ikke, men de andre studerende taler ikke med os, der bærer tørklæde. Det er, ligesom vi er usynlige. Jeg har også en underviser, der ikke kan lide kvinder med tørklæde. Jeg har haft fingeren oppe i hver eneste time i dette semester, men hun ignorerer både mig og en anden studerende, der også bærer tørklæde. (Kvindelig universitetsstuderende, 22 år) Virkeligheden for de fleste unge kvinder, jeg har i behandling, er en dyb og eksistentiel ensomhed, som udspringer af manglende muligheder for at finde genklang for deres oplevelser og følelser, både i deres familier og blandt jævnaldrende. Mange af dem har svært ved at bruge deres netværk af jævnaldrende. De tror ikke, at deres etnisk danske veninder kan forstå, og orker måske ikke at forklare om de vanskeligheder, der er forbundet med at komme ud om aftenen, gå på café efter en forelæsning eller lave gruppearbejde i et sommerhus hen over en weekend. Deres veninder, med samme eller lignende baggrund, vil kunne forstå vanskelighederne, men en personlig beretning rummer også en potentiel fare for afsløring, sladder og ødelagt rygte i de etniske minoritetsmiljøer, hvor den unge færdes, og hvor ikke mindst hendes forældre er afhængige af accept og respekt fra de andre familier. Frygten for sladder betyder, at det kan være meget svært for mine klienter at ytre kritik eller tage stilling til socialt indskrænkende praksisser eller vedtagne tros- og meningssystemer i de etniske minoritetsmiljøer. Sladder om upassende holdninger eller adfærd kan ramme den unge som en boomerang og gøre hende og hendes familie til sociale pariaer. Løgne og klassespring Mange har opgivet at føre dialog med deres forældre. De har en forståelse af deres forældre som gammeldags og forankrede i deres nostalgiske forestillinger om det gamle land. De unge har opgivet at forklare forældrene om den dagligdag og virkelighed, de selv er en del af, og vælger for manges vedkommende at skjule de aktiviteter, de tror eller ved at forældrene vil misbillige, frem for at kæmpe for at få forældrenes accept. Nogle gange begrunder de løgnehistorierne om deres færden med et hensyn til forældrene, andre gange som en nødvendighed for at have det sociale liv, som de føler sig berettiget til. Uanset hvordan mine klienter begrunder det for sig selv, skaber det ensomhed ikke at kunne dele sit liv med sine forældre. Endvidere har mange af disse unge minoritetskvinder foretaget et klassespring, helt på linje med det store ryk af danske arbejderklasseunge, der strømmede ind på de videregående uddannelser i 1960 erne og 1970 erne. Mine klienters forældre og miljøet omkring dem har sjældent en forståelse af, hvad en videregående uddannelse kræver, og hvilke aktiviteter der er nødvendige for at få et godt studieliv, eller viden om, hvordan man får et godt CV og netværk, der kan hjælpe én til job bagefter. Ensomheden hos de unge forstærkes af, at mange universitetsstuderende med etnisk minoritetsbaggrund ikke kan tale med deres familie om deres studier eller trække på familiens akademiske netværk til praktikophold, eksamenshjælp eller studiejobs. På den ene side er de unge familiens stolthed og bærere af en masse forventninger til kommende status og indtjening. På den anden side bliver det svært at dele tvivl om studievalg, ikke-beståede eksamener og ensomhed på studiet med familien. Livsvilkår og symptombillede Som psykolog stillet over for en klient, der er henvist med en depressionsdiagnose, må jeg spørge, hvad der udløser en depression. Er det depression, når et ungt menneske reagerer på tilsyneladende uforenelige livssfærer med tristhed, modløshed og søvnproblemer? Er depression i nogle tilfælde en fejldiagnose, hvor den unge bliver bærer af sin egen utilstrækkelighed? Burde diagnosen snarere være en stressrelateret lidelse for en ung, der skal håndtere flere krav, end hun har kapacitet til? Uanset om årsagen til hendes symptomer skal findes i en depression eller i frustration over sine livsvilkår, har klienten brug for både at undersøge, hvor og hvordan hendes symptomer viser sig, og hvordan de hænger sammen med hendes livsvilkår i øvrigt. Kernen i behandlingsarbejdet i min praksis består af bevidstgørelse af overordnede mønstre og fælles undersøgelse af, hvilke forhold for den enkelte klient der medførte de lidelsesfulde symptomer og deres muligheder for eventuelt at ændre på disse livsvilkår. Mit fokus på fænomenologisk undersøgelse og bevidstgørelse er ofte en lettelse for klienter, som allerede har været i en mere symptomfokuseret behandling, enten i form af medicin eller kognitiv adfærdsterapi. Flere rapporterer om mere afklaring og bedring af symp- SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 tomer gennem vores samtaler. Flere af dem har undervejs eller efterfølgende taget skridt til dialog med familien. I andre forløb har klienterne fået en større forståelse af den sammenhæng, som deres symptomer indgår i, uden at der dog er sket en lettelse af deres angst eller tristhed. Sidstnævnte gruppe har jeg forsøgt at viderehenvise til kolleger med mere erfaring inden for angst- og depressionsbehandling, eventuelt kombineret med medicinsk behandling. At stille de rigtige spørgsmål Unge med etnisk minoritetsbaggrund strømmer ind på mellemlange og videregående uddannelser. Det betyder, at flere psykologer vil møde unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er i gang med uddannelse, og som er i klemme mellem modsatrettede krav og forventninger. Disse unge har legitime forventninger til at blive mødt af psykologer, der kan afdække sammenhængene bag symptomerne lige så kvalificeret, som psykologen kan afdække symptombilledet. Pointen i figur-grund-dilemmaet er, at begge positioner er legitime udgangspunkter, og at den ene position ikke kan eksistere uden den anden. De problematikker, etniske minoritetsunge præsenterer, handler om både symptomer, livsvilkår og meningssystemer. De fleste psykologer har en umiddelbar forståelse af dansk middelklassebaggrund, men de beretninger, jeg får fra de unge, tyder på, at mange psykologer ikke har tilstrækkelig viden og indsigt i livsvilkår og meningssystemer for unge med etnisk minoritetsbaggrund til, at de kan stille de rigtige spørgsmål. Jeg opfordrer derfor mine psykologkolleger til at udvide deres kendskab til de unges kontekst, ligesom jeg selv har måttet udvide mit kendskab til klinisk diagnostik og behandling. Inge Loua, cand.psych., Forkvinde i Selskab for Interkulturel Psykologi Rådgivningstilbud Etniskung.dk er et rådgivningstilbud til unge og forældre med etnisk minoritetsbaggrund under Landsorganisation af Kvindekrisecentre, finansieret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold. Etnisk Ung yder landsdækkende telefonisk og personlig rådgivning samt konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter. Desuden sparring til og opkvalificering af fagprofessionelle i forhold til æresrelaterede konflikter i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Se www. etniskung.dk. Inspiration Ud over kurser og faglitteratur kan også film, tv, biografier og skønlitteratur give indsigt i nogle af de dilemmaer, som unge med migrantbaggrund i Europa står i. Forfatteren anbefaler blandt andet: TV: Det slører stadig. Satireserie fra DR. Biografier: Rushy Rashid: Et løft af sløret, Bag sløret og Du sagde vi skulle hjem. Anne Lønstrup: Esma Birdi. Et liv i to verdener. Simona Abdallah: Lykkens Brud. Skønlitteratur: Monica Ali: Brick Lane. Mustafa Can: Under morbærtræets skygge. Faglitteratur: Inge Loua: Når Aicha løber hjemmefra. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 IBT Af M. Fenger, N. Stald-Bolow og L. Jørgensen Nye veje for internetbaseret terapi Internetbaseret selvhjælpsterapi indgår som element i den nationale strategi for, hvordan sundhedsvæsen fremover skal udvikles i en digital retning. Det er derfor vigtigt, at psykologer tager aktiv del i udviklingen af næste generation IBT. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 I Sverige, England og Australien har der gennem de seneste 15 år været forsket i og anvendt internetbaseret selvhjælpsterapi (forkortet IBT) og digitale værktøjer i behandling af personer med psykiske lidelser (1). Reviews viser, at IBT er bedre end ingen behandling og ofte med lige så høj behandlingseffekt som tradi tionel ansigt-til-ansigt-terapi (2). I Danmark er IBT et nyt behandlingstiltag, som er under udvikling og afprøvning flere steder i psykiatrien. I Region H s Psykiatri er et IBT-program fra England (FearFighter) og et fra Sverige (Fri for Angst) oversat til og tilpasset danske forhold og er under afprøvning. Disse IBT-programmer tilhører, hvad man kan kalde første generation IBT. Første generation IBT kendetegnes ved at være udtænkt og udviklet af sundhedsprofessionelle fra psykiatrien. Således er FearFighter udviklet af psykiateren Isaac Marks, og Fri for Angst er udviklet af psykologen Lasse Strøm. Disse og andre første generation IBTprogram mer bygger oftest på den kognitive adfærdsterapeutiske model og består, ligesom almindelig ansigt-til-ansigt-terapi, af et forløb med cirka 10 behandlingssessioner, der indeholder de samme fem elementer: 1. psykoedukation; 2. illustrative pa tienthistorier; 3. øvelser; 4. hjemmearbejde (øvelser/ekspone ring); 5. selvvurdering af symptomer. Der tages en IBT-session om ugen. En session varer omkring minutter, og patienten rådes til at bruge 1-3 timer på hjemmearbejde mellem sessionerne. Et IBT-forløb med stort set de samme elementer og opbygning som almindelig terapi. Arbejdet med FearFighter, Fri for Angst og andre digitale værktøjer har givet os værdifuld viden og forståelse af rækkevidden og funktionaliteten af første generations IBT (3) [se Note 1]. Disse erfaringer vil vi gerne dele, så de kan medtænkes, når næste generation af IBT-programmer og digitale værktøjer skal udvikles. Indbyggede begrænsninger i 1. generation Helt grundlæggende ser vi, at første generation IBT er designet ud fra principper fra den traditionelle terapi med brug af et bestemt format, behandlingsmodel, læringsforståelse og måleinstrumenter. IBT-programmer har dermed arvet og givet sig selv fire begrænsninger, som bør udfordres. De fire begrænsninger beskrives i det følgende, og for hver begrænsning følger et forslag til, hvordan en mere gunstig forståelse og udvikling af IBT kan ske. Formatkonservatisme De eksisterende programmer bygger på samme format som den traditionelle ansigt-til-ansigt-terapi, hvor en patient har et ugentligt møde med en terapeut og derimellem har hjemmeopgaver over en gennemsnitlig periode på ti uger. Dette format er udviklet i en kontekst, hvor psykiatriens arbejdsorganisering med et fast ugentligt arbejdsskema og knappe terapeutmæssige ressourcer har været vigtige at tilgodese. Med IBT er der ingen begrænsninger i, hvor hyppigt og med hvilket interval en patient kan anvende programmet. IBT-programmer bør derfor forholde sig til et format, som giver optimal læring og effekt. For eksempel kan et format, hvor det psykoedukative læringsstof i en IBT-session repeteres tre gange med nogle dages mellemrum, forøge en korrekt genkaldelse af læringsstoffet fra 10 % til over 50 % målt ved en opfølgende hukommelsestest fire måneder efter den første præsentation af det psykoedukative stof (4). modelfotos: COLOURBOX Behandlingskonservatisme De eksisterende programmer arbejder ud fra en biologisk sygdomsmodel, hvor symptomer opfattes som et fænomen, der er uafhængige af personlighed og social kontekst, og at modificering af symptomer betyder helbredelse (5). Et program kunne også arbejde ud fra en sociologisk sygdomsmodel, der opfatter den sociale kontekst som afgørende for psykiske vanskeligheder. En helbredelse sker gennem en rehabi- PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 der åbnes for, at relevante videnskaber kan byde ind på designet af en behandling, som gør, at patienter indlærer ny og mere hensigtsmæssig adfærd. For den kommende IBT-behandling vil det være nærliggende at arbejde dels med brugercentrerede designs (3; 8), dels med viden fra andre fagområder som fx sociologi (7), læringspsykologi (4) og spilbaseret træning (gamification). Med IBT er der ingen begrænsninger i, hvor hyppigt og med hvilket interval en patient kan anvende programmet. literingsproces som fx træning i et attraktivt praksisfællesskab (7). Over 70 % af alle henvendelser inden for ikke-psyko tiske lidelser i psykiatrien er genhenvendelser, hvilket peger på, at den nuværende behandling ud fra den biologiske sygdomsmodel ikke giver den ønskede helbredelse (6). Med IBT er der mulighed for at gentænke sygdomsforståelsen, herunder mekanismerne omkring psykiske symptomer, samt hvordan samspillet mellem omgivelser og individ (7) kan trænes med fokus på langsigtet bedring af arbejdsmæssig og social funktionalitet frem for kortsigtet symptomlindring (5). Læringskonservatisme De eksisterende IBT-programmer anvender implicit en forældet naturvidenskabelig kommunikationsmodel, hvor en ekspert docerer psykoedukation, øvelser og opgaver, og hvor en patient passivt indlærer budskabet for dernæst at realisere det indlærte budskab til at ændre adfærd i vedkommendes praktiske dagligdag. Både kommunikationsmodellen og forestillingen om, at der sker transfer mellem behandlingsseance og patientens dagligdag er problematisk igen med henvisning til, at 70 % af patienterne efter endt behandlingsforløb i psykiatrien oplever tilbagefald og genhenvises eller opsøger anden behandling (6). I udviklingen af anden generation IBT bør Effektmålingskonservatisme De fleste publicerede IBT-studier er outcome-studier med måling af symptomer før og efter interventionen eller målinger af symptomniveauet sammenlignet med en eller flere kontrolgrupper. Dette måleparadigme er problematisk på to måder: For det første er symptommålinger kun ét ud af mange forskellige mål, men er blevet udvalgt som golden standard som dokumenta tion for ændringer i lidelsen. Andre typer målinger kan være livsglæde, seksuel tilfredshed, social integrationsgrad, arbejdsmæssig duelighed m.v., hvis det ønskes, at data skal anvendes til vurdering af funktionelle og livskvalitetsmæssige gevinster. Eller det kan være cost-benefitstudier, hvis det ønskes, at data skal anvendes til vurdering af den samfundsøkonomiske gevinst ved en given behandlingsform (9). Endelig er der hele aspektet omkring usability og brugeroplevelse, som er centrale for udviklingen og tilpasningen af IBT til patientens behov og ønsker. For at belyse det problematiske omkring valg af måleparadigme henviser vi til et af vores egne registerstudier med data på 761 patienter og matchede kontrolpersoner. Dette registerstudie viste to vidt forskellige billeder, alt efter hvilken måling på psykoterapi der blev anvendt: Måling af symptomer viste et succesbillede, mens måling af forbruget af yderligere sundhedsydelser efter behandling (dvs. en cost-benefit-analyse) viste et fiaskobillede (6). For det andet er outcome-studier primært nyttige i en startfase, hvor det skal dokumenteres, at en given behandling har effekt såkaldte efficacy-studier. Derefter er det mere meningsfuld at undersøge, hvilke komponenter i behandlingen der er virksomme såkaldte processtudier. I traditionel ansigt-til-ansigt-terapi er det kompliceret at designe store og indholdsvalide forsøg, der kan isolere og fastholde terapiens enkeltelementer, da hver behandling er unik, i kraft af at behandleren er unik. Med IBT-programmer er alle elementer elektronisk identiske på tværs af tid, rum og agent, men udskiftelige. Det er derfor muligt at designe store og indholdsvalide forsøg, hvor et terapielement isoleres og undersøges. Problemet ved de nuværende første generations IBT-programmer er, at de er designet som en helhed eller låst af det indehavende firma, og muligheden for udskiftelige elementer eller løbende forskningsmæssige tilpasninger er ikke tilgodeset. I de fremtidige IBTprogrammer skal der selvfølgelig være fleksibilitet for valg af indholdselementer. I valg af målinger i IBT-programmer bør det tilstræbes, at patientens oplevelse, anvendelse og udbytte af programmet bliver centrale mål (8). Målene skal holdes på et minimum for at være brugervenligt. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Anden generation af IBT Hvis IBT forstås på dets egne præmisser som en slags vedholdende, systematisk og fakta-bearbejdende digital assistent, findes der stort potentiale i at udvikle fleksible digitale værktøjer, der kan tilbydes som hjælp til selvhjælp til patienter med psykiske lidelser, og som kan bruges på computere, tablets eller smartphones, når patienten finder det passende. I vores øjne bør den næste generation af IBT- programmer være udviklet som generiske IBT-platforme, hvori en række valgfrie prædefinerede indholds- og funktionselementer kan indsættes. De prædefinerede elementer kan være: chatrooms, skræddersyede videoklip, tutorials, animationer, tekstbokse, spørgeskema, skoleskema, kalender, reminder, dag bog, sangbog, brugerklasseværelse, fagklasseværelse, virtuelt besøg hos en rollemodel, træningscoach, øvelsesbanken, vidensbanken, test dig selv, dagens repetition, dagens overraskelse, dagens træningsspil, monitorering af søvn, motion og kost, ven- og familiebarometer, elementer fra patientens egen hverdag, spilbaseret træning (gamification) osv. Et IBT-program af anden generation kunne således bestå af en platform og udvalgte elementer. I den generiske platform kan patienten alene eller i samråd med en behandler trække et eller flere elementer ind (10). Fx kan et mindre behandlingsprogram bestå af tre elementer: 1. Fagklasseværelse for angst (det, som også kan kaldes psykoedukation), 2. Et chatroom og 3. Monitorering af søvn, motion og kost. Andre elementer kan tilvælges. Nogle af elementerne skal først indkodes, før de kan bruges. Fx kan der være behov for, at en sundhedsprofessionel indspiller et videoklip med en skræddersyet instruktion i rolig vejrtrækning til at forebygge panikanfald hos en patient. Senere kan patienten vælge at genindspille videoklippet, hvor vedkommende selv er den, der giver instruktionen. Jo flere elementer der er patientstyret eller udføres af patienten selv, des bedre (11). Validerede og de bedst ratede elementer kan lagres i et IBTbibliotek, som gøres tilgængelig for alle behandlere og patienter, hvormed vidensdelingen øges. Der er to væsentlige kvaliteter ved selvhjælpsprogrammerne, som kan imødekomme vores vision med anden generation IBT: For det første, at adgangen til et IBT-program sker, så snart behovet og ønsket om hjælp opleves hos patienten (ingen venteliste). Patienten kan træne flere gange om ugen og repetere de elementer i programmet, denne oplever som relevante og brugbare. IBT-programmer er tilpasset hver sin diagnosegruppe og kan derfor oplagt indeholde chatrooms, så patienter kan tale sammen om deres fælles udfordringer og problemer for på den måde at styrke dem i et selvhjælpsfælleskab (7). For det andet giver IBT-programmet kontrollen og ejerskabet til helbredelse tilbage til patienten selv patienten trænes simpelt hen i at hjælpe sig selv. Manglende kontrol og ejerskab over helbredelse er en del af den negative spiral, der kan bidrage til, at patienten fastholdes i det psykiatriske sundhedsvæsen, hvilket også kaldes indlært hjælpeløshed. Oprettelsen af servicestationer Erfaringen viser dog, at ny teknologi og digitale værktøjer ikke kan stå uledsaget for fagpersoner, som skal hjælpe patienterne til selvhjælp. Folker et al. (3) finder i deres undersøgelse af Digitalisering og patienten i centrum Udvikling af generiske platforme til selvhjælpsprogrammer til patienter med psykiske lidelser passer ind i den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsnet (12) og regionale strategier for patienten i centrum. Med vores vision for anden generation IBT tror vi, det kan sikres, at flere patienter med en psykisk lidelse får adgang til en mere effektiv behandling, og at flere patienter gøres selvhjulpne i at håndtere og bearbejde deres psykiske vanskeligheder. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 digitale værktøjer i psykiatrien til fremme af mental sundhed: Fagpersoner i dag er ikke klædt på i forhold til anvendelse af teknologi, både så de har kendskab til teknologierne, der er på feltet, men også i at kunne vejlede patienter i brugen heraf. Det kræver således en løbende service og støtteindsats at få implementeret brugen af nye digitale værktøjer hos behandlerne i det psykiatriske sundhedssystem. I Danmark er IBT et nyt behandlingstiltag, som er under udvikling og afprøvning flere steder i psykiatrien. Der bør derfor oprettes en eller flere IBTservicestationer, som kan servicere behandlere og behandlingsinstitutioner i deres brug af IBTprogrammer. Sådanne servicestationer bør også indsamle og formidle viden om IBT-programmer og digitale værktøjer og tilbyde hjælp til effektafprøvning af lokale indholdsversioner af platformene. Man kan fristes til at kalde det supervision af digital terapi, og det kan sammenlignes med, at alle psykologer modtager supervision på deres analoge behandlingsindsats. Endelig og ikke mindst bør IBT-servicen altid involvere patienter med psykiske vanskeligheder i produkt udvikling og -afprøvning. I takt med at det lykkes at udvikle IBT-platforme og indholdselementer, der gøres frit tilgængelig og distribueres ud til behandlingsinstitutioner, behandlere og andre relevante aktører, vil det kunne medføre: At flere behandlingsinstitutioner får lettere ved at tage IBT-programmer til sig, når der samtidig tilbydes serviceassistance i brugen af IBT. At de pågældende institutioner kan anvende IBT-programmer på deres egne præmisser og sammensætte platform og indholdselementer, så det passer deres specifikke målgruppe og behandlingstilbud. At et større antal patienter med forskelligartede diagnoser og problemer får adgang til selvhjælpsprogrammer, som er målrettet deres specifikke behov og ønsker. Med udvikling af næste generation af IBT som generiske platforme og valgfrie indholdselementer kan IBT-programmer ne integreres som en naturlig del af behandlingen i hele psykiatrien. Vi må dog ikke glemme, at det er den menneskelige rela tion og kontakt til andre mennesker som er grundstoffet i vores liv og oplevelsen af livskvalitet. Med dygtige og nærværende behandlere, der selv bestemmer, om de vil gøre brug af IBT, tilbydes alle behandlingssteder og patienter mulighed for at skræddersy lige netop den løsning som patienten ønsker, uanset om det er med eller uden en digital assistent det kan man kalde, at patienten er kommet i centrum. Referencer Morten Fenger, ph.d., cand.psych. Nina Stald-Bolow, cand.it. Lise Jørgensen, cand.psych. Forskningsprojekt, Internetbaseret selvhjælpsterapi. Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Region H s Psykiatri. (1) Andersson, G. The Internet and CBT: a clinical guide. 1.edition. CRC Press; (2) Andersson, G.; Cuijpers, P; Carlbring, P.; Riper, H.; Hedman E. Guided Internetbased vs. face-to-face cognitive behavior therapy for psychiatric and somatic disorders: a systematic review and meta-analysis. World Psychiatry 2014 Oct;13(3): (3) Folker, M.P.; Rasmussen, J.; Pedersen, K.F.; Brocks, N.B.; D Auchamp, A. Digital mental sundhed Kortlægning og technology roadmap for digitale værktøjer til fremme af mental sundhed og selvhjælp ved psykisk sygdom. Teknologisk Institut; 2014 Oct 1. (4) Rawson, K.A.; Dunlosky, J. Optimizing schedules of retrieval practice for durable and efficient learning: how much is enough? J Exp Psychol Gen 2011 Aug;140(3): (5) National Health Services. Cognitive behavioural therapy (CBT) How it works. www nhs uk/conditions/cognitive-behavioural-therapy/pages/how-does-it-work aspx Available from: URL: (6) Fenger, M.; Mortensen, E.L.; Poulsen, S.; Lau, M. A register-based study of longterm healthcare use before and after psychotherapy. Nord J Psychiatry 2014 Oct;68(7): (7) Mehlsen, C.; Wenger, E. Mennesker lærer i fællesskab Interview med Etienne Wenger. Asterisk 15, Århus. (8) Knowles, S.E.; Toms, G.; Sanders, C.; Bee, P.; Lovell, K.; Rennick-Egglestone S. et al. Qualitative Meta-Synthesis of User Experience of Computerised Therapy for Depression and Anxiety. PLoS ONE 2014 Jan 17;9(1):e (9) Perkins, R. What constitutes success? The relative priority of service users and clinicians views of mental health services. Br J Psychiatry 2001 Jul;179:9-10. (10) Schueller, S.M.; Begale, M.; Penedo, F.J.; Mohr, D.C. Purple: a modular system for developing and deploying behavioral intervention technologies. J Med Internet Res 2014;16(7). (11) Hansen, J.P.; Fenger, M.; Decker, L.; Wusheng, W.; Panaylotis, L. Dodonegone: A web- and mobile service to manage exposure therapy outside the clinic Oct 14; Conference: Designing for Self Care; (12) Regeringen, KL og Danske Regioner. Digitalisering med effekt national strategi for digitaliserings af sundhedsvæsenet Statens Serum Institut 2013 June. Available from URL: Forskningsprojekt Internetbaseret selvhjælpsterapi realiseres på basis af en bevilling fra Trygfonden. Note 1: Det er først senere med de moderne applikationer (app s) til smartphones, at udviklingen sker i tæt metodisk samarbejde med IT-fagpersoner (User-Experience designers og Human Computer Interaction eksperter m.v.). I dette samarbejde bliver en lang række nye behandlingselementer og -funktionaliteter udviklet og afprøvet, men området er karakteriseret ved spredte øer af mange pilotprojekter og få løsninger i daglig drift (4). SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 MINDFUL COMPASSION Kursus & Retreat i Thailand med Dr. Chris Irons. I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte, skam og selvkritik vi skal også håndtere vores egen selvkritik og høje krav til lindringen af andres lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang mellem følsomhed overfor egen og andres smerte, og den robusthed, der er nødvendig for at kunne hjælpe med udvikling og forandring. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Medfølelsesfokuseret Psykoterapi og integrationen af Mindful Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og medfølelse i os selv, for os selv og hos vores klienter. Se programmet på mindwork.dk og tilmeld dig en uges intensiv træning og personligt udviklingsarbejde med kursusleder Laura Bak Jepsen og Vibeke Lunding-Gregersen. Mindwork_ann210x140.indd 1 15/01/ Specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi. Der findes næppe terapeuter, der er så gode, at de ikke kan blive bedre. Et sted at blive det, er Mindworks specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi (CBT). Uddannelsen er først og fremmest færdighedstræning i de nyeste og mest effektive kognitive behandlingsstrategier, som trænes med skuespillere under ledelse af undervisere som Christian Møller Pedersen og Christian Frøkjær Thomsen. Undervejs vil deltagerne igennem 3 moduler både arbejde med de klassiske diagnoser og nyere tilgange på det kognitive felt. Ud over den konkrete læring kommer vi også til at skabe et sammentømret hold, hvor man trygt kan udveksle erfaringer under og efter studieforløbet. Læs mere om specialistuddannelsen på mindwork.dk PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 FORLØB Af Henning Due Ansigt Måneder med angst I august måned 2014 begyndte Rikke jævnligt at få angstanfald. Hun blev sygemeldt fra studiet, og hendes studievejleder gav hende en deltidssygemelding, så hun stadig kunne få SU. Hun lå i sin seng det meste af dagen og forsøgte at sove problemerne væk. I samme periode satte Rikkes læge Cita lopramdosis op til det dobbelte. Det fik hun det endnu værre af. Hun blev fysisk dårlig og svimmel, og det føltes, som om der gik stød gennem hendes krop. Et par måneder senere fik Rikke endnu et angstanfald. En veninde ringede til Lægevagten, som henviste hende til Psykiatrisk Skadestue i Odense. Her blev hun modtaget af en sygeplejerske, som sendte hende videre til en psykiater, der efter en samtale gav Rikke søvnmedicinen Cirkadin. - Den hjalp mig med at sove, og i de følgende uger begyndte jeg at få en hverdag igen, hvor jeg havde lyst til at lave ting og se folk. Den antidepressive medicin stoppede jeg med at tage på grund af bivirkningerne. Efter skadestuebesøget blev Rikke henvist af sin læge til Børneog Ungdomspsykiatri Odense for vurdering af depression. Fire uger senere kom hun til samtale hos to sygeplejersker hos Børneog Ungdomspsykiatri Odense, og i deres vurdering står der: Ved samtalen ses en ung kvinde på 19½ år, som reagerer med depressionslignende og angstlignende symptomer. Der ses at være et stort pres og har været et stort pres på Rikke gennem flere år. ( ) Rikke har skullet klare sig en del selv, har boet alene de sidste par år. Aktuelt også pres på hende, fordi hun skal klare 23 timer i skoleregi. Der er således tale om en belastningsreaktion kombineret med en personlighedsmæssig følsomhed og påvirkning af de svære belastninger gennem flere år. Hun forlod Børne- og Ungdomspsykiatri Odense med diagnoserne blandet angst-depression tilpasningsreaktion, adfærdspå en afvist Rikke Christoffersen har i årevis lidt af angst, men blev alligevel vurderet til ikke at være syg nok til at få sygehusbehandling. Hun er ikke ene: Sidste år blev op mod hver fjerde henviste patient afvist af landets psykiatriske sygehuse. R ikke Christoffersen var 17 år gammel, da hun en aften sad i biografen sammen med en veninde og pludselig følte, at hun ikke kunne se ud af sit højre øje. Hun begyndte at ryste over hele kroppen, fik hjertebanken og måtte gå udenfor. - Det føltes som en uendelighed, men det varede nok i virkeligheden kun et par timer. Da det var overstået, kom min mor og hentede mig. Rikke boede ikke længere hjemme, men den nat sov hun sammen med sin mor. Efter et par dage kontaktede hun sin læge. De havde to eller tre samtaler i de følgende uger, og så anbefalede han hende at begynde at tage antidepressiv medicin. Det var i efteråret 2013, og Rikke blev samtidig henvist til en privat psykolog. - Men jeg havde ikke råd til psykologbehandling. Mine penge gik til at købe mad og betale husleje, fortæller hun. - Min læge fortalte mig, at han normalt ikke udskrev antidepressiv medicin ti l så unge mennesker. Jeg tænkte, at han selvfølgelig vidste, hvad han gjorde, og at jeg jo måtte have brug for det. Rikke fik en recept på Citalopram (antidepressiv medicin, red.), men pillerne virkede ikke, og på hendes uddannelsesinstitution, HF/VUC FYN i Odense, tilbød studievejlederen, at hun kunne få hjælp hos skolepsykologen. Efter nogle samtaler vurderede skolepsykologen, at Rikke formentlig led af panikangst. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 modelfoto: Colourbox Afviste patienter i psykiatrien Danske Regioner kan p.t. ikke sætte tal på, hvilke patientgrupper der afvises af de psykiatriske sygehuse. I den høje ende sendte Afdeling Q, Risskov Psykiatrisk Hospital en af landets største behandlingsafdelinger for angst og depression 43 procent af de henviste patienter tilbage til egen læge efter en indledende udredende samtale fra juni til december På landsplan er antallet af henviste patienter til de regionale psykiatriske sygehuse steget med 13 procent fra 2012 til Omkring hver fjerde af alle henvendelser til praktiserende læger indeholder psykiske problemstillinger, vurderer Sundhedsstyrelsen.

16 mæssig eller emotionel forstyrrelse i barndom eller adolescens og med en besked om, at hun ikke ville få tilbudt behandling hos Børne- og Ungdomspsykiatri Odense. Forstår det ikke Rikke Christoffersens historie er blot ét tal i den statistik, som Danske Regioner for nylig oversendte til Folketingets sundhedsudvalg, og som viser, at op mod hver fjerde henviste pa tient til landets psykiatriske sygehuse blev afvist sidste år. Rikke forstår stadig ikke, hvorfor hun ikke fik tilbudt behandling den dag i december måned. - Jeg blev meget ked af det bagefter. Jeg ved ikke, hvor jeg skal hente hjælp, og jeg har ikke særlig mange penge, siger hun. Ifølge Danske Regioners målgruppeafgrænsning for sygehuspsykiatrien har patienter ret til behandling i sygehusvæsenet, hvis de har betydelig forpinthed eller betydelig nedsættelse i funktion, hvad angår sociale og skole/arbejdsmæssige sammenhænge relateret til psykisk sygdom. Alligevel vurderede Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, at Rikke ikke var syg nok til at få tilbudt behandling i sygehuspsykiatrien. - De sagde til mig, at jeg skulle være glad for, at jeg ikke var rigtig syg. Men det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget, for jeg havde det virkelig dårligt. Jeg har prøvet mange gange ikke at blive taget alvorligt, og jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tilbød mig behandling, når jeg nu har behov for det, siger hun. Rikke Christoffersen har en følelse af, at afvisningen mest handler om penge. Men så simpelt kan man ikke udlægge teksten, mener Danske Regioners formand Bent Hansen. Han anerkender, at der er tale om høje afvisningstal fra de psykiatriske sygehuse i 2014, men han mener ikke, tallene kan forklares med, at sygehusene mangler ressourcer. De sagde til mig, at jeg skulle være glad for, at jeg ikke var rigtig syg. Men det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget, for jeg havde det virkelig dårligt. - Når så mange patienter afvises, kunne det tyde på, at de praktiserende læger er i tvivl om, hvornår de skal sende patienter til behandling på de psykiatriske sygehuse, siger Bent Hansen. Uanstændig behandling Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri, ser anderledes på sagen. - Vi hører jævnligt om borgere, der afvises af de psykiatriske sygehuse, selv om de er blevet henvist flere gange, og selv om alt tyder på, at de har brug for behandling, siger Thorstein Theilgaard. - Man kan få den mistanke, at for mange patienter afvises, uanset at de har brug for hjælp, siger han. Ifølge de praktiserende lægers netop afgåede formand, Bruno Meldgaard, kan de mange afviste patienter skyldes manglende ressourcer. - Når vi henviser patienter til psykiatrien, er det, fordi vi oplever, at en patient har et psykiatrisk problem, og at vurderingen og behandlingen af patienten ligger uden for vores bord rent fagligt og ressourcemæssigt, siger formanden for PLO. Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, kalder 2014-tallene for rystende. - Patienter, der har et behandlingskrævende problem, skal selvfølgelig tilbydes offentligt finansieret behandling. Så er det mindre vigtigt, om de får hjælp i psykiatrien eller hos en privat psykolog, siger Eva Secher Mathiasen. - Det er uanstændigt at behandle udsatte mennesker på den måde. Det går ud over folk, som ikke har kræfter til at råbe op, og som ofte ikke har ret mange penge I januar måned stoppede Rikke Christoffersen med at tage søvnmedicin, og siden har hun oplevet de foreløbig værste angstanfald i sit liv. Hun har siden kontaktet flere psykologcentre, der først kan tilbyde hende behandling efter to-tre måneders ventetid, hvis Sygesikringen skal dække noget af hendes regning. Den 3. marts begyndte Rikke i et behandlingsforløb hos en privat psykolog. Her betaler hun selv det fulde beløb. Henning Due, pressekonsulent SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 KLUMME The wellness syndrome E r du usikker på, hvad du ønsker med dit liv, kan du i USA opsøge en Wantologist. Skal du i gang med et studium på et amerikansk universitet, vil du med stor sandsynlighed blive introduceret til en Campus Wellness Contract. Og går du i kirke i det forjættede land, tilbydes du spirituel undervisning i, hvordan sundhed og synder hænger sammen, og får anbefalet to put down the chocolate and pick up your bible. Eksemplerne er mange i Cederström og Spicers meget roste bog The Wellness Syndrome, der udkom på Polity Books i år. Forfatterne gennemfører en overbevisende analyse, der viser, hvordan det at føle velbehag, at pleje vores kroppe og tænke positivt er blevet centrale krav til nutidens borgere. Wellness er blevet et syndrom, og dets symptomer er angst, selvbebrejdelser og skyldfølelse. Bogen giver ikke kun eksempler fra USA, men også fra svenske jobcentres arbejde med arbejdsløse borgere, overvægtsbehandling i England og Danmark m.v. Med henvisning til sociologen Pierre Bourdieu præsenterer forfatterne en analyse af, hvordan vestlige borgere i dag ikke kun er underlagt et det -projekt, men spærres inde i et du -projekt. Vi spørger ikke længere kun om, hvordan det går, når vi møder gamle bekendte, og henviser dermed til småborgerlighedens symboler: villa, vovse og volvo. Vi spørger mere og mere til, hvordan du har det, og henviser dermed til den bekendtes sportsambitioner, personlige udvikling og generelle følelse af wellness. Vi er i dag ikke kun begrænset af småborgerlighedes det -projekt, vi forventes også at vende opmærksomheden indad og være beredt på en fortælling om, hvordan vores helt personlige selvudviklingsprojekt går. Danmark er også med Problemet med denne udvikling er, at vi bliver mere og mere ulykkelige, jo mere vi konsulterer coaches, wantologists, og forsøger at føle større velbehag og tænke mere positivt. Med reference til kulturkritikeren Slavoj Zizek argumenterer forfatterne for, at når genstanden er vores fysiske velbefindende og mentale lykkefølelse, er målene i princippet uendelige. Vi kan altid træne mere, spise sundere, forfølge nye mål med vores liv, og vi kan altid blive lykkeligere. Vi er per definition ufærdige, hvorfor det meget narcissistiske du -projekt er dømt til at gøre os ulykkelige; det gør os angstfyldte og fylder os med skyldfølelse, når vi kontinuerligt ser, at målet for vores generelle følelse af wellness har rykket sig et nyt sted hen. The Wellness Syndrome har fået stor opmærksomhed i fx The Times, The Guardian og The Washington Post. Bogen er yderst læseværdig og ikke mindst for dette fagblads målgruppe da den samler den efterhånden store mængde af studier, der med empirisk afsæt problematiserer wellness, mindfulness og positiv psykologi-bølgen, der også har haft sit gennemslag i det danske samfund. Også i Danmark vinder du -projektet terræn. Her ser vi småbørnsforældre og andre travle borgere bruge mængder af tid på at træne til den næste ironman, finde ind i sig selv på diverse yogakurser og dygtiggøre sig i lige præcis den madkunst, der giver optimal velvære for kroppen. Også vi bruger flittigt de moderne gadgets, der måler vores liv, lige fra søvnrytmer, madvaner og træthed til motion og arbejdsglæde. Der findes, lærer man i bogen, en ny bevægelse The quantified self movement, det ultimative du -projekt, hvor medlemmerne sammenligner resultater (mest deres egne, naturligvis), som de fortløbende forsøger at optimere selv om denne øvelse altså er uendelig og kun vil have atter nye krav med selvbebrejdelser og skyldfølelse som den naturlige følgesvend. Nanna Mik-Meyer, antropolog Professor mso, Institut for Organisation,CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 OPTAKT foto: Colourbox Psykologfagligheden skal gentænkes Psykologarbejde er det arbejde, en psykolog udfører, uanset hvilken overskrift der står på jobfunktionen. Det er den indstilling, vi skal møde arbejdsmarkedet med. N år flere og flere psykologer kommer ud på arbejdsmarkedet i de kommende år, giver det mulighed for at sætte psykologfagligheden i spil på nye og anderledes måder. Samtidig bliver det en nødvendighed, at nogle træder nye stier i forhold til at bringe psykologfagligheden ind på nye markeder. Ellers risikerer vi, at den øgede produktion af cand.psych. fører til øget arbejdsløshed i stedet for at føre til mere værdi for borgerne og velfærdssamfundet. Er det barsk at stille det sådan op? For nogle vil det være det. En gentænkning af den professionelle identitet er nemlig ikke uden omkostninger. For mange er det forbundet med eftertanke og bekymring, fordi man ikke kan få øje på, hvordan man skal positionere sig på ny selv om lysten måske er der. Som psykolog er man del af en stærk profession, og det betyder noget. Psykologprofessionen er ikke bare et arbejde, men et vigtigt aspekt af den enkeltes identitet. Professionen har betydning for psykologers møde med arbejdsmarkedet. Men også for de forventninger og krav, man som medlem stiller til sin forening. Netop det er et af de vigtige budskaber, som foreningens igangværende undersøgelse om medlemsservice bringer med sig en undersøgelse, der har pågået siden årsskiftet. For den enkelte psykolog kan det gøre ondt at høre om arbejdsgivere, som taler om besværlige eller dyre psykologmedarbejdere. For det handler jo ikke om at være kontrær, når psykologmedarbejderen stiller krav og råber vagt i gevær. Men i stedet om en stræben efter den bedste løsning med fokus på den menneskelige faktor. At definere sig selv Vi må gå med forsigtige skridt, når vi taler om en gentænkning af psykologfagligheden. Vi sigter selvfølgelig ikke til en nedrangering af fagligheden, som psykologer anser for at være uantastelig. Snarere til en udvidet sans for kreativitet og pragmatisme. For mange medlemmer er dét allerede hverdag. De er i fuld gang med at arbejde i stillinger, hvor der ikke står psykolog i overskriften på ansættelseskontrakten, eller hvor arbejdet ikke altid kan bestemmes som psykologfagligt. De er i gang med at gøre sig erfaringer med opgaven som pionerer og oplever, at det er spændende at opdage nyt land selv om det ikke altid en dans på roser. Det er besværligt hele tiden at skulle definere sig selv og kæmpe for sin berettigelse i forhold til kolleger og ledere, der har en anden faglig baggrund. Hele tiden at skulle gøre sig fortjent til, at de andre gerne vil bruge os, i stedet for alle de andre faggrupper, der gerne SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 byder ind på opgaverne. Svært at tune så meget ind på de andres forståelse af verden, at man kan tilbyde en psykologfaglig løsning af de problemer, de står i. Behovet for at gentænke professionen er en retningspil, vi også kan udlede af arbejdet i Psykologkampagnen i det seneste halve år. Vi har analyseret nogle af de fremtidige arbejdsområder for psykologer og talt med både ansatte psykologer og beslutningstagere på arbejdsgiverside. Tendensen er klar: Psykologer bliver der brug for, også i fremtiden, men de skal blive bedre til at byde ind med deres faglighed, når det gælder de overordnede opgaver. Nogle (mange!) psykologer vil stadig skulle praktisere psykologien direkte med en borger/klient, men behovet bliver større for at bringe psykologisk viden ind i andre faggruppers arbejde og samarbejde. En rigtig psykolog De nye tendenser stiller andre krav til vores selvopfattelse som psykologer. En rigtig psykolog var førhen en, der løste psykologfaglige opgaver. I fremtiden skal vi vænne os til, at en rigtig psykolog bruger sin faglighed til at løse opgaver af mange forskellige slags. Det har betydning for, hvordan vi tænker om både job og uddannelse, og for hvad vores stands forening, Dansk Psykolog Forening, skal gøre for at bakke os op. Og hvad tænker vi du! så om det? En facitliste er nok ønskværdig for den enkelte, som står med udfordringen af at skulle argumentere for sin faglighed. Men strømlinede svar er næppe realistiske i en verden i forandring. I stedet skal vi bruge hinanden og foreningen til at udveksle erfaringer og udvikle vores faglighed. Den igangværende medlemsundersøgelse viser, at der er et stort behov for udviklingsrum. Vi har lært, at eksisterende fællesskaber med fordel kan synliggøres, så langt flere medlemmer dels kan finde dem, dels forhåbentlig bliver interesseret i dem. Men også, at mange medlemmer efterlyser mere end det, de finder i Dansk Psykolog Forening i dag. Der kaldes på flere ad hoc-baserede faglige fora, som passer ind i en travl hverdag, og flere arbejdsmarkedsrettede kurser. Foreningen er på vej, som det også kan ses af tematikken på Årsmødet 1. juni Her vil der blive lejlighed til at debattere, blandt andet hvordan man skaber faglig gennemslagskraft i en tværfaglig dagligdag uden psykologkolleger, og hvordan man holder sig ajour med faget, både ny forskning, aktuelle projekter, diagnostiske færdigheder og metodeudvikling. Den stærke psykologidentitet vil med garanti være repræsenteret. Det er sikkert og vist, at netop Årsmødet er stedet, hvor der vil være dialog om den og om, hvordan og hvorvidt den skal gentænkes. Monica Lorenzo Pugholm, antropolog, projektleder for Projekt Medlemsservice Line Fleckenstein Andersen, psykolog, projektleder for Psykologkampagnen Dansk Psykolog Forening indbyder til Vi skaber værdi og velfærd 1. juni 2015 kl Tivoli Congress Center, København Program & tilmelding: > Årsmøde PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 TEST Af Birgitte Bechgaard Projektive test i voksen Som diagnostisk metode er projektive test et værdifuldt supplement til andre metoder. Men hvad skal der til for, at testene overlever i voksenpsykiatrien? Artiklen diskuterer dette og understreger nødvendigheden af fælles nationale retningslinjer. D er er i de sidste år sket en gradvis indskrænkning i anvendelsen af projektive test (1; 2) som led i den diagnostiske udredning i psykiatrien. Hvis denne udvikling fortsætter, betyder det, at et vigtigt diagnostisk instrument forsvinder. Vigtigt, fordi de projektive test bidrager med en dimension til diagnostikken, som hverken det kliniske interview eller ratingskalaer kan erstatte. Udviklingen er en følge af, at effektivitetskravene i dagens psykiatri gør det svært at afsætte ressourcer til denne form for test. De projektive test er komplicerede at administrere og vil i forhold til de simplere diagnostiske instrumenter som spørgeskemaer og ratingskalaer altid være mere tidskrævende. Men udviklingen skyldes også, at vi som psykologer ikke har været gode nok til at klargøre og målrette formålet med de projektive test. Mit udgangspunkt er, at hvis vi vil bevare de projektive test i psykiatrien, må vi meget stringent målrette dem mod problemstillinger inden for det gældende diagnosesystem og meget præcist klargøre og afgrænse brugen af testene i forhold til de spørgsmål, som de er egnede til at belyse inden for dette diagnosesystem. Det kræver en drøftelse af nogle mere grundlæggende problemstillinger specielt hvad det har betydet, at det nugældende diagnosesystem er fundamentalt forskelligt fra det, der var gældende, da testene blev udviklede. Projektive test og diagnostik Projektive test er kendetegnede ved, at en person præsenteres for et relativt ustruktureret og uigennemskueligt testmateriale, som vedkommende bedes strukturere. Enten ved som i Rorschach at skulle sige, hvad man kan få nogle blækklatter til at ligne, eller ved som i associationstesten at skulle svare på en række stimulusord med det første ord, der falder én ind. Rationalet bag testene er, at man ved præsentation af et ustruktureret materiale spontant vil prøve at strukturere og give det mening, og at den måde, man gør det på, vil afspejle karakteristiske temaer og mønstre hos testpersonen. Ligesom andre psykologiske test er de projektive test standardiserede i form af ensartet instruktion og stimulusmateriale. Der er ved projektive test ikke tale om rigtige eller forkerte svar, men svarene sammenholdes med et normmateriale og scores i forhold til, hvor tæt eller afvigende de er fra dette. Analyse af svar inden for forskellige traditioner Der er forskellige måder at analysere testsvarene på. Man kan adskille to teoretiske traditioner. Den ene lægger fokus på indholdet af svarene og belyser dynamiske temaer, der kendetegner testpersonen, mens den anden lægger fokus på formen af svarene og belyser karakteristika ved den måde, testpersonen perciperer og tænker på. Mens den første tradition er knyttet til klassisk psykoanalytisk teori og rettet mod dennes form for diagnostik og terapi, er den anden tradition knyttet til jeg-psykologien og rettet mod problemstillinger, der er relevante inden for en DSM/ICD-diagnostik. Der er også en tredje tilgang, som forsøger at frigøre sig fra en psykologisk teori og forholde sig empirisk til testene. Denne tradition er eksemplificeret ved Rorschach-testen ad modum Exners Comprehensive System. I diagnostisk henseende er den rettet mod DSM/ICD. De tre tilgange anvendes forskelligt i klinikken. Nogle gange i blandet form og nogle gange i ren form. Inden for psykiatrien vil den første tradition næppe være at finde i ren form i dag. Anvendelsen af projektive test i Danmark Den anden tradition er knyttet til den amerikanske psykolog D. Rapaport og gruppen omkring ham. I Danmark blev Rapaports testbatteri introduceret og videreudviklet af professor i klinisk psykologi L. Østergaard i 1950 erne. Hun udviklede blandt andet et scoringssystem til at vurdere formelle tankeforstyrrelser. Det er svært at få et dækkende billede af testene nationalt, men billedet er ganske broget. Fælles synes at være, at traditionen med fokus på de formelle aspekter af svarene er gold standard, og at de fleste anvender Rorschach CS. Derudover er der nok store va- SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Nye veje for internetbaseret. IBT Af M. Fenger, N. Stald-Bolow og L. Jørgensen

Nye veje for internetbaseret. IBT Af M. Fenger, N. Stald-Bolow og L. Jørgensen IBT Af M. Fenger, N. Stald-Bolow og L. Jørgensen Nye veje for internetbaseret terapi Internetbaseret selvhjælpsterapi indgår som element i den nationale strategi for, hvordan sundhedsvæsen fremover skal

Læs mere

Et kulturelt dilemma. Terapi i cyberspace. Ansigt på en afvist. Kritisk åbenhed

Et kulturelt dilemma. Terapi i cyberspace. Ansigt på en afvist. Kritisk åbenhed 8. maj 2015 69. årgang Dansk Psykolog Forening 8 Et kulturelt dilemma Mange unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund lever under modsætningsfyldte kulturelle vilkår. Det belaster. Side 4 Kritisk åbenhed

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra marts 2017 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener kræfterne

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED

BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, APF@PSYKIATRIFONDEN.DK

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden

VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN!

KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KURSUSCENTER BROGAARDEN SEPTEMBER 2015 - MARTS 2016 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE Kognitiv uddannelse Den kognitive uddannelse

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere