Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011"

Transkript

1 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands Alkohol og Narkotikaråd støtter den danske Sundhedsstyrelses seneste 7 udmeldinger om alkohol, ligesom styrelsens anbefalinger fra 2007 med max 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder blev fulgt i Grønland. Alkohol og Narkotikarådet udmelder dog 8 punkter om alkohol. På baggrund af ny viden anbefales nu 7 genstande eller mindre om ugen for kvinder og 14 for mænd, som grænsen for et forbrug med lav risiko for skade. Anbefalingerne henholder sig til et sundhedsmæssigt forsvarligt forbrug, med forebyggende budskaber om hvordan borgerne undgår alkoholrelateret sygdom, således at den enkelte kan vælge den livsstil og tage den risiko, der følger. Det maximale anbefalede alkoholforbrug er stadig 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Dertil kommer, at man bør stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed, og at unge under 18 år samt gravide eller kvinder, som prøver at blive gravide, helt bør undlade at drikke alkohol. Seneste undersøgelser fra befolkningsundersøgelsen i Grønland omfatter interview med og indsamling af helbredsdata fra voksne personer fra 8 byer og 10 bygder, og beskriver følgende: Alkohol er et rusmiddel, der kan skabe afhængighed. Udover de helbredsmæssige konsekvenser kan følgerne af misbrug af alkohol være vold, seksuelle overgreb, selvmord eller omsorgssvigt med 1

2 sociale eller psykiske konsekvenser for børnene. Over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen, nemlig 53%, har oplevet problemer i barndomshjemmet forårsaget af alkohol. I 1993 var tallet 37%. Hovedparten af deltagerne i befolkningsundersøgelsen drikker eller har tidligere drukket alkohol, men kun meget få 1,1 % drikker alkohol dagligt. De fleste holder sig under den ugentlige genstandsgrænse, som den danske sundhedsstyrelse anbefalede i 2007, nemlig 21 genstande for mænd og 14 for kvinder. Hver tiende deltagere deltager drikker mere end den anbefalede mængde. Deltagernes alkoholforbrug ser dog ud til at være stærkt underrapporteret og svarer kun til knap halvdelen af den gennemsnitlige, årligt importerede mængde på 11,7 liter alkohol pr. person. Derfor er der sandsynligvis mere end 10% af befolkningen, som har et forbrug, der overstiger den anbefalede mængde. Lille stigning i indførsel af ren alkohol Der blev i 2009 indført ca liter ren alkohol i drikkevarer jf. figuren nedenunder i forhold til året før steg indførelsen med ca liter, eller knap 1,4 pct. 2 Indførslen svarer til 10,67 liter ren alkohol pr. person over 14 år, jf. tabel nedenunder. Det er en stigning pr 1,1 pct. i forhold til sidste år, hvor indførslen svarer til 10,55 liter ren alkohol pr. person over 14 år. Indførelse af ren alkohol pr. person og pr. person over 14 år. Liter ren alkohol Pr. person 8,68 9,08 8,81 9,05 8,04 8,15 Pr. person over 14 år 11,65 12,12 11,68 11,97 10,55 10,67 2

3 I det følgende fremføres en præcisering af budskaberne, der hænger sammen med videnskabelige evidens der peger på forsigtighed. Formålet med de nye udmeldinger om alkohol er at give borgerne en mere præcis vejledning om, hvordan de undgår alkoholrelaterede sygdomme. Det er dokumenteret, at alkohol er kræftfremkaldende og at der ikke er en nedre grænse for alkoholforbruget i forhold til risikoen for at udvikle kræft. Risikoen for kræft stiger parallelt med forbruget. 3. Der er sat spørgsmålstegn ved omfanget af alkohols hjertebeskyttende effekt og ved størrelsen af den målgruppe, som denne effekt gælder 4,5,6,7,8. Der er stigende evidens for, at alkohol bidrager til udviklingen af en lang række sygdomme 9. Behovet for en ændring af udmeldingerne på alkoholområdet hænger også sammen med, at en undersøgelse gennem et Dansk medie - Mandag Morgen peger på, at 25 % af befolkningen mener, at genstandsgrænserne på 14/21 angiver et fornuftigt og sundhedsmæssigt forsvarligt forbrug og ikke opfattes som en grænse for, hvor alkohol er en stor risiko for at skade helbredet 10. En sammenligning med 23 andre landes alkoholguidelines viser, at enkelte andre lande som Sydafrika, Japan, Portugal, Holland og Italien har en udmelding, der i gram alkohol svarer til eller er højere end de 252 gram ugentligt for mænd og de 168 gram ugentligt for kvinder, som de danske og grønlandske genstandsgrænser svarer til. De fleste landes udmelding vedrørende alkohol ligger på et lavere niveau end den danske/grønlandske. De amerikanske guidelines anbefaler ikke at overskride 196 gram for mænd og 98 gram for kvinder. De engelske guidelines anbefaler ikke at overskride 168 gram for mænd og 112 gram for kvinder, og de irske guidelines angiver 168 gram for mænd 89 gram for kvinder. Disse niveauer svarer til henholdsvis 16, 14 og 14 dansk/grønlandske genstande om ugen for mænd og 8, 9 og 7 genstande om ugen for kvinder. Internationale kræftorganisationer har i et forsøg på at veje kræftrisikoen op mod de mulige gavnlige effekter af alkohol i forhold til iskæmisk hjertesygdom peget på et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd 11. Der er derfor et behov for at give borgerne information om, ikke bare hvad der er det absolut maximale alkoholforbrug, hvor risikoen for skader er stigende, men også, hvilket niveau for alkoholindtag, der kan betegnes som et lav-risiko forbrug. Formålet med en sådan nuanceret udmelding er at give den enkelte borger mulighed for at tilrettelægge en sund livsstil, hvor alkohol indgår på et niveau, der kun giver en lille risiko for skader. Det maximale alkoholforbrugsniveau er stadig 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, og dette angiver den grænse, hvorefter sundhedspersonale anbefales at vurdere, om patienten skal have en kort intervention hos en læge eller skal henvises til alkoholbehandling. 3

4 Alkohol og Narkotikarådets udmeldinger på alkoholområdet er derfor følgende 8: 1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der påvirker næsten alle kroppens organer. Der bliver løbende bedre evidens for, at alkoholindtag bidrager til udviklingen af omkring 60 forskellige sygdomme og tilstande 12. Det er veldokumenteret, at der ikke er en nedre grænse for alkoholforbruget i forhold til risikoen for at udvikle visse former for kræft, og at risikoen for kræftudvikling stiger parallelt med forbruget. Det drejer sig om kræftformer som kræft i mund og svælg, spiserørskræft, strubekræft, leverkræft, kræft i endetarmen for mænd og brystkræft for kvinder 13, 14, 15. Der er individuelle forskelle på, hvordan kroppen nedbryder og skades af alkohol. Et alkoholforbrug, der er uskadeligt for nogen, kan derfor være skadeligt for andre. Dette forhold gør det særlig påkrævet at understrege, at der ikke er noget risikofrit alkoholforbrug. 2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. Undersøgelser af iskæmisk hjertesygdom viser, at der for kvinder over 45 år og mænd over 35 år kan være en hjertebeskyttende effekt af et forbrug på omkring en til to genstande om dagen. Hovedparten af risikoreduktionen i forhold til hjertesygdom opnås ved et forbrug på 10 gram (en lille genstand) hver anden dag 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22. Rådet finder det ikke sundhedsfagligt velbegrundet at anbefale, at man forebygger hjertesygdom ved at anbefale forbrug af et potentielt sundhedsskadeligt stof, når fx kost og motion er sundhedsfremmende metoder, der har god hjerteforebyggende effekt. 3. Unge under 18 år bør helt undgå alkohol. Det anbefales, at unge under 18 ikke drikker alkohol, da deres hjerne er under udvikling og derfor særlig følsom overfor alkohol. Hjernen er først færdigudviklet i års alderen. Den del af hjernen, der udvikles sidst, er pandelapperne, hvor blandt andet selvkontrol og risikovurdering styres. Det anbefales endvidere, at unge undgår at drikke sig fulde, for at beskytte sig selv og andre mod vold, skader og overgreb, såsom tilsnigelser til tvunget sex, der som regel foregår når den ene part sover/har black out. Sådanne handlinger er ifølge Kriminalloven voldtægt. 4. Du har en mindre risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på højst 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Som anført har internationale kræftorganisationer forsøgt at veje kræftrisikoen op mod de mulige gavnlige effekter af alkohol i forhold til iskæmisk hjertesygdom peget på et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Dette forbrug giver den laveste risiko, hvis det fordeles henover ugen (se anbefaling nr. 6). Der er ikke dokumentation for et helt præcist antal genstande, som entydigt kan defineres som et lav-risiko forbrug. Der vil altid være tale om en afvejning af forskellige risici, en afvejning, der også afhænger af, hvilken risiko man betragter som acceptabel. Bag de nye australske alkohol retningslinjer ligger en risikoberegning, der viser, at et livstidsforbrug for både mænd og kvinder på mellem gram om dagen, dvs. 2 danske 4

5 genstande giver en risiko på 1 alkoholrelateret dødsfald pr.100 personer med dette forbrug. Dette er defineret som en lav risiko. Over 2 genstande (20 gram) pr. dag stiger risikoen skarpt for både mænd og kvinder - dog mest for kvinder 23. Der er flere grunde til at være særlig forsigtig i udmeldingen vedrørende alkohol, når det gælder kvinder. Det er veldokumenteret, at kvinder generelt er mere sårbare end mænd overfor alkohol, bl.a. i forhold til udvikling af afhængighed 24. Ved et forbrugsniveau på 3-4 (30-40 gram) genstande om dagen ligger kvinders risiko for alkoholrelateret død % over mænds. Risikoen for alkoholrelaterede skader stiger stejlere for kvinder end for mænd 25. Brystkræft er den mest udbredte kræftform af de alkoholrelaterede kræftformer, og denne risiko rammer primært kvinder 26. Dertil kommer, at de hjerte-kar forebyggende effekter ikke er påvist for kvinder under 45 år 27. På denne baggrund er det relevant at lægge et lav-risiko niveau lavere for kvinder end for mænd. En afvejning af kræftrisikoen op mod de formodede hjertebeskyttende effekter for ældre kan tage sit udgangspunkt i dokumentationen for, at et forbrug op til 10 gram om dagen for kvinder og op til 25 gram om dagen for mænd ser ud til at nedsætte risikoen for hjertesygdom 28, mens et forbrug over 20 gram ser ud til at give en stigende samlet risiko for alkoholrelateret død for både mænd og kvinder 29. En anbefaling der ligger omkring 1-2 genstande vil således rumme de formodede positive effekter i forhold til iskæmisk hjertesygdom uden at overstige det niveau, der angiver en stigende risiko for samlet alkoholrelateret død. En sådan afvejning af de negative og positive effekter af alkohol for de to køn afspejler sig også i den internationale cancerorganisations anbefaling på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Alkohol er gift og ved hyppigt forbrug svigter man sin dømmekraft. 5. Du har en høj risiko for at blive syg af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande som kvinde og 21 genstande som mand om ugen. Ved et alkoholforbrug på mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, er der høj risiko for at skade helbredet 30, 31, 32, 33. Sundheds- og socialfagligt personale anbefales at vurdere, om en klient/patient skal have en kort intervention hos en læge eller en henvisning til alkoholbehandling. 6. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed. Det er veldokumenteret, at det ikke kun er mængden men også drikkemønstret, der er afgørende for de skader man risikerer at få af alkohol. Derfor anbefales det, at man fordeler de 7/14 genstande hen over ugen. Den hjertebeskyttelse, som et meget lille alkoholforbrug formentlig giver for midaldrende og ældre aldersgrupper, forvandles til en skadelig effekt for hjertet, hvis der drikkes 5

6 meget på en gang. For unge er der ingen hjertebeskyttende effekt. Det anbefales derfor, at Stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed fx en fest 34, 35, 36, 37. Drikkemønsteret i Grønland er ifølge befolkningsundersøgelsen under forandring, idet andelen blandt grønlandske mænd, der har drukket mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed inden for den seneste måned (rusdrikning), er faldet fra 52 % til 41 %. For kvinder ligger andelen på 26 % i begge undersøgelser. Disse tal kan desværre ikke sammenlignes med Danmark, da der er brugt andre spørgsmål i de danske Sundheds- sygelighedsundersøgelser. Vold, seksuelle overgreb og vanrøgt af børn er en del af de problemer, der knytter sig til alkoholmisbrug og relateres især til rusdrikkeri 1. Videre relateres alkoholproblemer til forekomsten af selvmordstanker og selvmordsforsøg. Der er flest, der kan karakteriseres som rusdrikkere, altså folk, der drikker for at blive fulde 1 blandt de unge deltagere i alderen år Undgå alkohol før og under graviditet samt ved amning Det er veldokumenteret, at alkohol er skadeligt for fostret, og at skadevirkningerne bliver større jo højere alkoholkoncentration moderen har i blodet. Alkoholindtag - selv i små mængder - virker skadelig under hele graviditeten. Der kommer løbende ny forskning, der skaber tvivl om den nedre grænse for et skadeligt alkoholforbrug under graviditeten. Da alkohol på ingen måde fremmer moderens sundhed, mens alkohol kan påføre fostret et bredt spektrum af skader, anbefales ud fra et forsigtigheds-princip, at man ikke drikker alkohol, hvis man er gravid eller prøver at blive gravid 44, 45 eller ammer. 8. Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol I henhold til Befolkningsundersøgelsen i Grønland 1 s17 er der set et fald i andelen af rusdrikkere blandt ældre i Grønland. Forskning peger på, at ældre er mere følsomme overfor alkohols negative helbredseffekter. Det skyldes, at kroppens væskemængde reduceres med alderen, og at den samme mængde alkohol derfor fordeles i mindre væske-mængde med en højere promille som konsekvens. Samtidig nedsættes kroppens evne til at omsætte alkoholen. Med alderen får kroppen også sværere ved at tilpasse sig tilstedeværelsen af alkohol i kroppen, hvilket fx kan give koordinationsproblemer, som kan resultere i faldulykker. Ældre, der får medicin, skal være særligt forsigtige med alkohol, da kombinationen af alkohol og medicin kan forøge medicinens bivirkninger eller forringe medicinens effekt. Dertil kommer negative interaktioner mellem alkohol og medicin som skyldes aldersbetingede ændringer i absorption, distribution og omsætning af alkohol og medicin 46, Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. København: SIF s grønlandsskrifter 18, Grønlands Statistik: 3 Food, Nutrition, Physical Activity a Global Perspective, World Cancer Research Fund and American Institute for cancer Research, Fillmore et al: Moderate alcohol use and reduced mortality risk: Systematic error in prospective studies 2006, Addiction research and Theory 6

7 5 Fillmore et al: Moderate Alcohol Use and Reduced Mortality Risk: Systematic Error in Prospective Studies and New Hypotheses, AEP Stockwell et al: Alcohol-caused mortality in Australia and Canada: Scenario Analyses Using different Assumptions About Cardiac Benefit, Fuchs et all: Is the cardioprotective effect of alcohol real? Alcohol 41, Friesema et al: The effect of Alcohol Intake on Cardiovascular Disease and Mortality Disappeared After Taking Lifetime Drinking and Covariates Into account, Alcoholism: Clinical and experimental Research, Alcohol in Europe, Peter Andersson og Ben Baumberg, rapport for EU-kommisionen Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne, Mandag Morgen Australian Guidelines: To reduce Health Risks from drinking Alcohol, Alcohol in Europe/Alkohol og Helbred, Sundhedsstyrelsen, Food Nutrition Physical Activity and the Prevention of Cancer: a global perspective, Anne Tjønneland: Lifestyle risk factors for breast cancer Doctoral Thesis, Univer-sity of Copenhagen Naomi e Allen: Moderate Alcohol Intake and Cancer Incidence in Women, JNCI Corrao et al: Exploring the dose-response relationship between alcohol con-sumption and the risks of several alcohol-related conditions: a meta analysis, Addiction Corrao et al: Alcohol and coronary heart disease: a meta analysis, Addiction Corrao et al: A meta-analysis of alcohol consumption and the risk of 15 diseases, Preventive medicine Klatsky et al: Alcohol Drinking and total Mortality risk, AEP Baglietto et al: Average volume of alcohol consumed, type of beverage, drinking pattern and the risk of death from all causes, Alcohol and Alcoholism Rehm et al: Method for moderation: measuring lifetime risk of alcohol-attributable mortality as a basis for drinking guidelines, Int.J.Methods Psychiatr. Res Hvidtfeldt et al: Alcohol Intake and Risk of Coronary Heart Disease in Younger, Middle-aged and Older Adults, Epidemiology and Prevention, Australian Guidelines: To reduce Health Risks from drinking Alcohol, Flensborg-Madsen et al: Amount of alcohol consumption and risk of developing alcoholism in men and women, Alcohol and Alcoholism Australian Guidelines: To Reduce Alcohol related Health Risks from drinking alcohol, Food Nutrition; Physical Activity and the Prevention of Cancer, Peter Anderson et al: Alcohol in Europe/Alkohol og helbred, Sundhedsstyrelsen, Corrao et al: Alcohol and coronary heart disease: a meta analysis, Addiction Australian Guidelines: To reduce alcohol related health Risks from drinking alcohol Genstandsgrænser for voksne, Sundhedsstyrelsen, Corrao et al 1999, 2000, Klatsky et al: Alcohol drinking and total Mortality Risk, AEP 2007, Australian Guidelines: To reduce alcohol related health risks from drinking alcohol Paljarvi et al: Patterns of Drinking and fatal injury: a population-based follow-up study of Finnish Men, Society for the Study of Addiction Tolstrup et al: Drinking Pattern and Mortality in middle-aged men and women, Addiction Laatikainen et al: Increased mortality related to heavy alcohol intake pattern, J. epidemiol. Community health Rehm et al: Average volume of alcohol consumption, patterns of drinking, and all cause mortality: results from the US national Alcohol Survey, AM J Epidemiol Alkoholforbrug i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed MULD LM Sequeglia: The influence of Substance Use on Adolescent Brain development 41 Clinical EEG and Neuroscience, 2009, 42 Duncan et al: Alcohol, Psychological Dysregulation and Adolescent Brain devel-opment. Alcoholism: Clinical and experimental Research Nagel et al: Reduced hippocampal volume among adolescents with alcohol use disorders without psychiatric comorbidity, Psychiatry Res Anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen Social og helsedirektoratet i Norge: Alkohol og graviditet. Hvad er farligt for fostret? Hvordan forebygge og behandle? Rapport fra en ekspertgruppe, Hallgreen et al: Alcohol consumption among elderly European citizens - health effects, consumption trends and related issues, Swedish National Institute of Public Health, Australian Guidelines: To Reduce health Risks from drinking Alcohol,

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Referat fra møde i Ældrerådet mandag den 02. juni 2014, Kl. 09.00-12.00.

Referat fra møde i Ældrerådet mandag den 02. juni 2014, Kl. 09.00-12.00. Center for Sundhed og Omsorg Ældrerådet Referat fra møde i Ældrerådet mandag den 02. juni 2014, Kl. 09.00-12.00. Mødet afholdes i det røde værelse på Rådhuset Deltagere: Anje Holmstad, Per Thordal, Jette

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Alkohol. Alkohols virkninger på helbredet. Alkohols helbredsskadelige virkninger

Alkohol. Alkohols virkninger på helbredet. Alkohols helbredsskadelige virkninger Alkohol 17 n Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden. n Alkoholforbruget i Danmark medfører årligt 3. dødsfald af skrumpelever, alkoholforgiftning,

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE 2005 Genstandsgrænser for voksne Genstandsgrænser for voksne Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbh. S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Alkohol, genstandsgrænser Elektronisk

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Alkohol og livsstilssygdomme

Alkohol og livsstilssygdomme Alkohol og livsstilssygdomme Alkohol og livsstilssygdomme En rapport fra Motions- og Ernæringsrådet Af Kjeld Hermansen Erik Berg Schmidt Anne Tjønneland Janne S. Tolstrup Morten Grønbæk Alkohol og livsstilssygdomme

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

4.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.1 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Sundhedskuffert Redskaber til samtaler om sundhed

Sundhedskuffert Redskaber til samtaler om sundhed AABENRAA KOMMUNE Sundhedskuffert Redskaber til samtaler om sundhed Elsebeth Hynding Petersen og Pernille Nordblom Vilhelmsen Philipsen Kommunes Sundhedscenter 2013 2 Indhold Den motiverende samtale Side

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Graviditet og alkohol

Graviditet og alkohol STOF nr. 16, 2010 Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR AFSLAG PÅ FORNYELSE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 5 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Ethirfin og relaterede

Læs mere