Temaguide Sundhedsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temaguide Sundhedsområdet"

Transkript

1 Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens andre vil være helt nye. I nogle kommuner har man måske ikke haft et sundhedsudvalg før efter dette valg, og andre igen vil fortsat have en udvalgsstruktur, hvor sundhed er sammen med fx socialområdet. Uanset om udvalget er nyt eller gammelt eller består af nye medlemmer eller ej, så er det givtigt at tage sundhed op som tema for en politisk drøftelse. Denne temaguide er tænkt som et udgangspunkt for en diskussion i det politiske udvalg, der har ansvar for kommunens sundhed. Den rammer ned i nogle af de væsentligste temaer på en kortfattet måde. Og den rejser en række spørgsmål til debat, der kan medvirke til at afklare de store linjer i arbejdet med det kommunale sundhedsområde Vedlagt er KL oplæggene: Det nære sundhedsvæsen til debat, hvor vi kigger nærmere på kommunernes rolle i forhold til de syge borgere samt udspillet: Forebyggelse, der rykker!, der omhandler den borgerrettede forebyggelse. Den 12. februar 2010 Jnr P05 Sagsid Ref Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /11 Følgende emner tages op i denne temaguide: 1. Indledning til det kommunale sundhedsområde 2. Den borgerrettede forebyggelse 3. Den patientrettede forebyggelse 4. Sammenhængende forløb 5. Flere sundhedsydelser i hjemmesygeplejen 6. Medfinansiering 1. Det kommunale sundhedsområde et område under forandring Kommunerne har årelang erfaring med at levere sundhedsydelser. Før opgave- og strukturreformen i 2007 havde kommunerne ansvaret for hjemmesygepleje, sundhedspleje og tandpleje. Opgave og strukturreformen indebar, at kommunernes rolle på sundhedsområdet på tre punkter blev ændret.

2 For det første fremgår det nu af selve formålsparagraffen til sundhedsloven, at regioner og kommuner i et samspil med staten skal udvikle sundhedsvæsenet. Dette betyder ikke blot, at det nu også i lovgivningen klart fremgår, at kommunerne varetager selvstændige sundhedsopgaver kommunerne er en del af sundhedsvæsenet og skal indgå aftaler med de øvrige aktører om sektorens fortsatte udvikling. For det andet er kommunernes opgaver blev udvidet med opgaver som genoptræning efter sygehusindlæggelse, forebyggelse og sundhedsfremme samt opgaver vedr. stof- og alkoholbehandling. Efter reformen har kommunerne i et samarbejde med de praktiserende læger ansvaret for hele den sundhedsmæssige indsats før og efter indlæggelse på sygehus. For det tredje medførte opgave- og strukturreformen også, at kommunerne i dag indgår i et mere forpligtende samarbejde med både sygehusene og de praktiserende læger. Kommunerne indgår nu i regionale samarbejdsudvalg mht. praksisplanlægning og udmøntning af overenskomsten med almen praksis. I forhold til sygehusene medfinansierer kommunerne ca. 20% af sygehusudgifterne og er forpligtet til at indgå sundhedsaftaler med henblik på at forbedre overgangen mellem sygehus og kommune. Kommunernes nye opgaver og rolle giver en række nye muligheder her og nu. På det fælleskommunale niveau er kommunerne blevet repræsenteret i en række bestyrelser, udvalg og arbejdsgrupper. Dette drejer sig både om itudvikling, kvalitetsudvikling, forskning, m.m. På regionalt plan er der kommet mere fokus på eksempelvis kommunens rolle i det gode patientforløb og forebyggelse af unødige indlæggelser på sygehus. I den enkelte kommune formuleres der sundhedspolitikker, hvorudfra kommunernes indsatser besluttes i forhold til ønsket om at flytte sundheden for kommunens borgere. Kommunernes større aktie i sundhedsvæsenet rejser spørgsmålet om kommunernes bidrag til det samlede sundhedsvæsen. Hvilke værdier skal kommunerne repræsentere og bære ind i det samlede sundhedsvæsen? Eller sagt på en anden måde: Hvad skal kommunerne være kendt for i fremtidens sundhedsvæsen? Skal kommunen være nationens garant for den brede, borgerrettede forebyggelse, der har fokus på de store og langsigtede linjer i folkesundheden? Skal kommunerne følge den stadige specialisering på fx. sygehusene, med en målsætning om at tilbyde specialiserede ydelser til borgere? Eller er kommunernes målsætning som i dag kendetegner ældreområdet at den enkelte medarbejder varetager flest mulige opgaver hos borgeren? 2

3 Debatemner: Hvad har reformen betydet i praksis for kommunen? Hvilke krav og forventninger skal den enkelte kommune og kommunerne samlet set stille til de øvrige sundhedsaktører? Hvad skal kommuner være kendt for i fremtidens sundhedsvæsen? 2. En aldrende befolkning Danmark bliver ældre. Vores middellevetid stiger, og i fremtiden vil det ikke være et særsyn, at en borger runder de 100 år. Ifølge Danmarks Statistik, vil andelen af borgere over 65 år stige fra 15 %. i 2005 til 24 % i Også andelen af de +80-årige vokser i perioden. Se figur 1. Det betyder alt andet lige, at det samlede træk på sundhedsvæsenet også øges. Figur 1: Andelen af ældre i befolkningen, Kilde: Danmarks Statistik, Vi bliver ældre, fordi vi overlever sygdomme, man tidligere døde af. Bedre muligheder for helbredelse eller livsforlængende behandling betyder samtidig, at stadig flere får brug for hjælp til at vende tilbage til livet. Det skønnes fx omkring danskere lever med såkaldte senfølger af deres kræftsygdom. Denne gruppe vil vokse i de kommende år, og det vil det samlede behov for rehabilitering også. 3

4 Debatemner: Hvordan påvirker en aldrende befolkning kommunens tilbud og økonomi? Hvordan ruster kommunen sig til flere ældre på sundhedsområdet? 3. Den borgerrettede forebyggelse kommunerne er kommet godt i gang! Borgernes usunde vaner koster kommunerne dyrt i sundhedsudgifter, sociale udgifter, sygefravær, produktionstab, ringere livskvalitet og mistede leveår. Kommunerne kan med en effektiv og systematisk forebyggende indsats bidrage til, at danskerne får et sundere og længere liv. Kommunerne har taget ansvaret for den borgerrettede forebyggelse alvorligt. Og der er igangsat tusinder af forebyggende og sundhedsfremmende initiativer i kommunerne. Særligt har kommunerne taget risikofaktorerne: Kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) til sig. KRAM-faktorerne er kommet for at blive, hvis vi skal forebygge livsstilssygdomme. Samtidig er tiden moden til, at andre risikofaktorer tages med ind i det forebyggende arbejde. En væsentlig udfordring er den ulige fordeling af sundhed i vores samfund. Kommunerne har mulighed for at begrænse uligheden i form af hyppige og varierede kontakter med borgerne. Udfordringen bliver, at udvikle nye og tone eksisterende indsatser til at have relevans for de borgere, der har et behov. Der er særligt muligheder for at tackle den stigende ulighed i sundhed gennem et stærkere fokus på bedre rammer for sund adfærd og levevis. Også det boligsociale arbejde, hvor den kommunale indsats rettes om særlige belastede områder, kan være en indgangsvinkel i arbejdet. Eksempler på strukturelle tiltag kan findes i KL s udspil om grundlæggende indsatser i den borgerettede forebyggelse, der er vedhæftet. Det er kendt, at arbejdet med at skabe sunde rammer i kommunen (sund mad, motion og flere cykelstier) bidrager til at gøre det sunde valg til det lette valg. Omvendt er de individrettede indsatser, hvor indsatsen er rettet mod en specifik målgruppe som fx tykke børn, vigtige i forhold til at løse særlige sundhedsudfordringer. Forebyggelsesområdet kan blive et mangfoldigt område, hvis der ikke sker en strategisk prioritering. De kommende sundhedsprofiler kan blive et nyttigt redskab i denne proces. Profilerne beskriver sundhedstilstanden blandt 4

5 kommunens voksne borgere. Og bidrager til, at give overblik over sundhedsudfordringerne i den enkelte kommune. KL lancerede i 2009 konkrete bud på kommunale indsatsområder, som udover KRAM omhandler ulykker, mental sundhed og seksuel sundhed. Der er en særlig udfordring knyttet til, hvordan kommunerne organiserer opgaven på en relevant og effektiv måde. Sundhed er ikke kun en opgave, der løses i sundhedsforvaltningen. Det er vigtigt, at der skabes solide politiske og administrative strukturer omkring forebyggelsen på tværs af forvaltninger. Debatemner: Hvordan opbygges der en struktur, der kan sikre en systematisk og langsigtet forebyggende indsats i kommunen? Hvad gør kommunen for at nå ud til alle borgergrupper børn, unge, voksne, gamle, højt- og lavtuddannede samt socialt udsatte grupper? Hvordan kan kommunen prioritere sine forebyggende indsatser? Læs også KL s udspil: Grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse 4. Den patientrettede forebyggelse flere kronisk syge Der bliver i fremtiden flere danskere med en eller flere kroniske lidelser. Det skyldes, at vi får en mere aldrende befolkning (se afsnit 2). En anden faktor er knyttet til danskernes livsstil, hvor for meget tobak, alkohol og fedtholdig kost samt for lidt motion giver kroniske lidelser. Kommunerne er kommet i gang med at udvikle den patientrettede forebyggelse. Fx har mange kommuner etableret tilbud om patientuddannelse. Derudover har en del kommuner etableret tilbud til borgere med KOL, diabetes og hjertekar-sygdomme. Fremadrettet vil kommunerne skulle levere tilbud til en bred vifte af kronisk syge borgere med komplekse problemstillinger. Det stiller kommunerne over for en prioritering i forhold til, om kommunerne har fat i de rigtige borgere. Fx vil der ofte være uudnyttede muligheder for en målrettet og effektiv indsats over for langtidssygemeldte med muskel-skelet-lidelser og lettere former for angst. Men fokus er oftere på andre folkesygdomme. 5

6 Kommunerne skal derudover også forholde sig til, om alle borgere med samme sygdom skal have ens tilbud, eller om der skal ske tilbydes mere specialiserede tilbud baseret på en vurdering af den enkelte borgers behov. En anden udfordring bliver at finde en balance mellem behovet for specifikke og mere generelle tilbud, som retter sig mod en bred gruppe af kronikere. Til denne udfordring knytter spørgsmålet sig om, hvorledes kommunerne etablerer relevante og rentable tilbud med et tilstrækkeligt stort patientgrundlag? En stor del af de patientrettede indsatser, som kommunerne arbejder med, er erfaringsbaserede, og der er p.t. lidt viden om, hvorvidt de virker efter hensigten. For at komme videre, skal kommunerne have modet til at kigge på, om deres indsatser virker. Når der skal skaffes dokumentation, bliver det vigtigt at afklare, hvilke områder, der skal evalueres på samt niveauet for evalueringen. Spørgsmålet er også om det er relevant at etablere et tæt samarbejde med forskningsinstitutioner, regioner og andre kommuner. Kvaliteten af den patientrettede forebyggelse er afhængigt af et godt samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og sygehuse. Et velfungerende samarbejde kan bl.a. skabe grobund for kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunerne. Det er samtidig en mulighed for at skabe kontakter og netværk på tværs af kommune, almen praksis og sygehuse, der er vigtig, når der skal søges viden og hjælp omkring syge borgere. Debatemner: Hvilke tilbud skal vi have til hvilke patienter? Har vi tilstrækkeligt med patienter til de tilbud vi laver eller påtænker at lave? Hvordan sætter vi skub i dokumentationen af den patientrettede forebyggelse? Hvordan er vores samarbejde med almen praksis og sygehusene om de syge borgere? Læs også KL s debatoplæg: Det nære sundhedsvæsen et debatoplæg om kommunernes rolle i patientbehandlingen. 6

7 5. Hvordan skaber vi sammenhængende forløb for borgeren hvad har reformen betydet? Et af argumenterne for, at kommunerne med reformen overtog ansvaret for en række opgaver fra de gamle amter var, at et mere samlet ansvar ville skabe en større sammenhæng i indsatsen for borgeren og dermed en bedre livskvalitet. De nye opgaver har også medført en større klarhed i opgavevaretagelsen, men har ikke løst problemet helt. Fx er der fortsat snitflader ift. patientrettet forebyggelse og genoptræningsområdet, hvor ansvaret er delt. Der er også fortsat mange overgange for borgerne både mellem sygehus, almen praksis og kommunerne og mellem de enkelte ydelser/tilbud i kommunen. Det er især i disse overgange, at der er risiko for, at koordinationen brister. Det er i regi af sundhedsaftalerne og den dialog, der er i Sundhedskoordinationsudvalget og i samordningsudvalgene på sygehusene, at parterne skal aftale, hvordan de løser de snitflader og de overgange der er, så borgeren oplever et godt forløb. Sammenhængen mellem de enkelte dele i kommunen kommer heller ikke af sig selv, men kræver, at kommunen forholder sig til organiseringen og hvordan man bedst sikrer et samspil i de sager, som går på tværs af forvaltningerne og forskellige indsatser. Med reformen er mange kommuner blevet større og har med de nye opgaver arbejdet for at skabe en organisering, som sikrer, at kommunerne løser opgaverne på bedste vis. En af de store udfordringer i kommunerne er, hvordan man sikrer koordinering i de komplekse sager, hvor borgeren har brug for flere ydelser fra forskellige dele af kommunen samtidigt. Her har en række kommuner gode erfaringer med at etablere koordinerende fora med deltagelse af de relevante fagpersoner. En anden udfordring er, hvordan kommunerne bliver bedre til at tænke og koble områder sammen som fx social-, arbejdsmarkeds- og sundhedsindsatsen. Her tænkes fx på det stigende antal af sygedagpengemodtagere og hvordan kommunerne gennem en målrettet tværfaglig indsats får lavet en bedre indsats. Her er samarbejdet med de eksterne aktører som sygehus og almen praksis også relevant og de aftaler, man laver i sundhedsaftalen. Her kan kommunerne fx aftale, hvordan de sammen med almen praksis og sygehusene sikrer en hurtig udredning og arbejdsdeling. 7

8 De foreløbige erfaringer med sundhedsaftalerne, som værktøj til at skabe mere sammenhæng mellem sygehus, almen praksis og kommunerne, er gode. Kommunerne finder klart, at det er et skridt til en bedre koordinering og arbejdsfordeling. En central udfordring er, at almen praksis som liberalt erhverv ikke som sådan kan bindes af sundhedsaftalen, men at det her er overenskomstsystemet og dialog, som skal i brug. Ligeledes er det en udfordring at få aftalen spredt ud til personalet på sygehusene, kommunerne og i almen praksis og få en forståelse for, at det er en fælles forpligtelse. Ønsket om mere sammenhæng på tværs af forskellige aktører, sektorer mv. er ikke nyt og vil også til stadighed være en opgave, som udfordrer kommunerne og de aktører vi samarbejder med. De kommende år vil især dreje sig om at få forudsætningerne for effektiv kommunikation som it helt på plads, sikre en effektiv arbejdsdeling især på psykiatriområdet og udbrede forløbstankegangen. Debatemner: Hvilke områder er især relevant at få en tættere drøftelse med almen praksis om? Hvordan kan sygehuset understøtte en bedre sammenhæng i opgavevaretagelsen? I hvilke sager er der især behov for et bedre samspil på tværs af de enkelte forvaltninger/dele? 6. Hjælpemiddelområdet Kommunernes hjælpemiddelområde dækker over mange forskellige delområder ud over, det vi normalt forbinder med de traditionelle hjælpemidler som kørestole, gangstativer og el-scootere. Det drejer sig fx om høreapparater, inkontinens- og stomihjælpemidler, boligændringer og støtte til køb af handicapbil. Området fylder måske ikke så meget ift. kommunens samlede økonomi, men der er tale om et område, hvor kommunerne oplever stigende udgifter. Det drejer dig især om udgifter til høreapparater, stomi, diab e- teshjælpemidler og boligindretning. Området har stor bevågenhed hos borgerne. De stigende udgifter skyldes bl.a., at borgerne bliver ældre, bliver tidligere udskrevet i dårligere stand og at den nye teknologi giver flere muligheder for, at borgeren kan leve et liv så tæt på det normale som muligt. Samtidigt står kommunerne også over for den udfordring, at borgerne har stigende forventninger til et fortsat rask og rørigt liv, selvom de bliver ældre og syge. 8

9 De politiske vinde fra Christiansborg om regelforenkling og større valgfrihed for borgerne blæser også ind over hjælpemiddelområdet. Det er i sig selv gode tiltag, men kan desværre risikere at skabe en skævvridning på hjælpemiddelområdet. Det drejer sig for det første om, at en stor del af hjælpemiddelområdet tager afsæt i en genbrugstankegang. For det andet, at formidling af hjælpemidler sker i en tæt faglig sparring og dialog mellem borgeren og den faglige medarbejder for at sikre, at borgeren får så stor gavn af hjælpemidlet som muligt. Området undergår i disse år en massiv udvikling med de nye teknologiske muligheder som fx omsorgsteknologi, robotteknologi mv. Det vil klart være et område, hvor kommunerne vil kunne finde nogle gode løsninger fremover ift. de udfordringer, de står over for med at rekruttere personale på fx pleje- og omsorgsområdet. Her er det nødvendigt, at kommunerne er i front og deltager i projekter fx med andre kommuner og andre aktører. ABTfonden (Anvendt Borgernær Teknologi) vil her være et oplagt sted at søge midler til at understøtte projekterne. Hjælpemiddelområdet er også et af seks aftaleområder i de sundhedsaftaler, som kommunerne indgår med regionen. Her aftales den nærmere opgavefordeling på området og hvordan parterne sikrer, at borgeren oplever en god overgang og udlevering af hjælpemidler eller behandlingsredskaber. Debatemner: Hvordan imødekommer vi det stigende økonomiske pres på hjælpemiddelområdet? Hvordan arbejder vi for en større grad af koordinering mellem hjælpemiddelområdet og de øvrige områder som fx hjemmeplejen, så vi får skabt en mere proaktiv indsats? Hvordan kan kommunen deltage i projektet omkring udvikling og indførsel af nye hjælpemidler? 7. Nye og flere sundhedsydelser i hjemmesygeplejen hvad gør vi ved det? Den øgede specialisering og effektivisering på sygehusene medfører kortere indlæggelsestider. Af figuren fremgår det, at patienterne er indlagt stadigt kortere tid. Og faldet er størst for de ældste borgere. De ældste borgere er samtidig dem, der modtager flest sygeplejeydelser og mest pleje fra kommunerne. 9

10 år år 80+ år I alt Udviklingen i sygehusvæsenet betyder flere opgaver til kommunerne. Kommunerne bruger i dag mere tid på især de ældre medicinske patienter, der får mere hjemmehjælp og hjemmesygepleje end tidligere. De kortere liggetider og stigningen i ambulante behandlingsmuligheder betyder nemlig, at kommunerne får flere og mere komplicerede plejeopgaver end før. Der henvises til KL s temaguide på ældreområdet, hvor konsekvenser af denne udvikling udfoldes. 8. Medfinansiering et vigtigt ben i sundhedsreformen. Kommunerne fik med sundhedsreformen i 2007 ansvaret for at medfinansiere forbruget af sundhedsydelser for kommunens borgere. Hensigten med medfinansieringen er at give kommunerne økonomiske incitamenter til at holde kommunens borgere så sunde og raske som muligt. Rationalet er således, at hvis det lykkes kommunen at forebygge nogle indlæggelser, kan kommunen spare penge i medfinansieringsudgifter. Et andet aspekt af medfinansieringen er, at den er med til at understøtte kommunernes rolle som medspiller i sundhedsvæsenet. Når kommunerne medfinansierer en andel af udgifterne i det regionale sundhedsvæsen, giver det kommunerne en legitim grund til at interessere sig for kvaliteten af de ydelser, der leveres i sundhedsvæsenet. Den kommunale medfinansiering udgør ca. 20 % af de regionale sundhedsudgifter. Medfinansieringen består i dag af to dele, dels et grundbidrag, som er et fast beløb pr. indbygger og dels et aktivitetsafhængigt bidrag, som udløses hver gang en borger benytter det regionale sundhedsvæsen. Den aktivitetsafhængige medfinansiering dækker alle former for regionale sundhedsydelser, dvs. både indlæggelser, ambulante besøg, besøg hos praktiserende læger og andre sygesikringsydelser. 10

11 Hvad kan kommunerne gøre for at påvirke medfinansieringsudgifterne? På lang sigt er det formentlig muligt for kommunerne at påvirke en stor del af borgernes forbrug af sundhedsydelser. Kommunerne kan fx gennem deres forebyggelsesindsatser medvirke til, at der bliver færre rygere, og derved færre KOL- og kræftpatienter mv. På kort sigt er der færre sundhedsydelser, som kommunerne kan påvirke forbruget af. Men der er stadig en hel at gøre, også på kort sigt. Det kan være at mindske antallet af hjemmehjælpsmodtagere, der indlægges med dehydrering, tryksår, lungebetændelse mv. Det kan også være ved at etablere kommunale akutindsatser, som kan træde til i stedet for en indlæggelse, hvis der fx er behov for observation eller lign. For at de økonomiske incitamenter i medfinansieringen kommer til at virke bedst muligt, bør de være synlige for de kommunale aktører, som har størst mulighed for at påvirke forbruget af sundhedsydelser. Det kan fx gøres ved at lægge (en del af) det økonomiske ansvar for medfinansieringsudgifterne ud til fx ældrechefen eller kommunens områdeledere. Det forudsætter dog, at aktørerne har mulighed for at følge udviklingen i sundhedsforbruget i deres egen målgruppe, fx at følge medfinansieringsudgifterne for hjemmehjælpsmodtagere på et bestemt plejehjem. Sundhedsstyrelsen og KL er i gang med at etablere en bedre dataadgang på sundhedsområdet for kommunerne, så det eksempelvis bliver muligt at trække ovenstående data og at koble oplysninger om borgernes sundhedsforbrug med oplysninger fra kommunens registre, fx data fra omsorgssystemerne. Debatemner: Hvilke initiativer kan tages for at undgå indlæggelser? Hvilke tilskyndelser har de enkelte ledere til at forebygge, at borgere unødigt indlægges? 11

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 10.04.2008 kl. 16:15 Mødelokale 2, Kerteminde Rådhus Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 67. Forslag til grundaftaler... 3 68. Patientrettetforebyggelse

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet

Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling

Læs mere

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner

KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet Værdigrundlag INDLEDNING Faxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 er en revideret udgave af Politik på sundhedsområdet 2007. Sundhedspolitikken indeholder visioner og værdier for det forebyggende og sundhedsfremmende

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Status for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet

Status for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet NOTAT Status for KKR Sjællands seks(syv) punktsplan på sundhedsområdet KKR Sjælland besluttede den 15. april 2008 sekspunktsplanen på sundhedsområdet. De kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor sundhed og forebyggelse

1. Beskrivelse af opgaver indenfor sundhed og forebyggelse Udvalg SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Bevillingsområde SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. Beskrivelse af opgaver indenfor sundhed og forebyggelse Bevillingen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere