Temaguide Sundhedsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temaguide Sundhedsområdet"

Transkript

1 Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens andre vil være helt nye. I nogle kommuner har man måske ikke haft et sundhedsudvalg før efter dette valg, og andre igen vil fortsat have en udvalgsstruktur, hvor sundhed er sammen med fx socialområdet. Uanset om udvalget er nyt eller gammelt eller består af nye medlemmer eller ej, så er det givtigt at tage sundhed op som tema for en politisk drøftelse. Denne temaguide er tænkt som et udgangspunkt for en diskussion i det politiske udvalg, der har ansvar for kommunens sundhed. Den rammer ned i nogle af de væsentligste temaer på en kortfattet måde. Og den rejser en række spørgsmål til debat, der kan medvirke til at afklare de store linjer i arbejdet med det kommunale sundhedsområde Vedlagt er KL oplæggene: Det nære sundhedsvæsen til debat, hvor vi kigger nærmere på kommunernes rolle i forhold til de syge borgere samt udspillet: Forebyggelse, der rykker!, der omhandler den borgerrettede forebyggelse. Den 12. februar 2010 Jnr P05 Sagsid Ref Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /11 Følgende emner tages op i denne temaguide: 1. Indledning til det kommunale sundhedsområde 2. Den borgerrettede forebyggelse 3. Den patientrettede forebyggelse 4. Sammenhængende forløb 5. Flere sundhedsydelser i hjemmesygeplejen 6. Medfinansiering 1. Det kommunale sundhedsområde et område under forandring Kommunerne har årelang erfaring med at levere sundhedsydelser. Før opgave- og strukturreformen i 2007 havde kommunerne ansvaret for hjemmesygepleje, sundhedspleje og tandpleje. Opgave og strukturreformen indebar, at kommunernes rolle på sundhedsområdet på tre punkter blev ændret.

2 For det første fremgår det nu af selve formålsparagraffen til sundhedsloven, at regioner og kommuner i et samspil med staten skal udvikle sundhedsvæsenet. Dette betyder ikke blot, at det nu også i lovgivningen klart fremgår, at kommunerne varetager selvstændige sundhedsopgaver kommunerne er en del af sundhedsvæsenet og skal indgå aftaler med de øvrige aktører om sektorens fortsatte udvikling. For det andet er kommunernes opgaver blev udvidet med opgaver som genoptræning efter sygehusindlæggelse, forebyggelse og sundhedsfremme samt opgaver vedr. stof- og alkoholbehandling. Efter reformen har kommunerne i et samarbejde med de praktiserende læger ansvaret for hele den sundhedsmæssige indsats før og efter indlæggelse på sygehus. For det tredje medførte opgave- og strukturreformen også, at kommunerne i dag indgår i et mere forpligtende samarbejde med både sygehusene og de praktiserende læger. Kommunerne indgår nu i regionale samarbejdsudvalg mht. praksisplanlægning og udmøntning af overenskomsten med almen praksis. I forhold til sygehusene medfinansierer kommunerne ca. 20% af sygehusudgifterne og er forpligtet til at indgå sundhedsaftaler med henblik på at forbedre overgangen mellem sygehus og kommune. Kommunernes nye opgaver og rolle giver en række nye muligheder her og nu. På det fælleskommunale niveau er kommunerne blevet repræsenteret i en række bestyrelser, udvalg og arbejdsgrupper. Dette drejer sig både om itudvikling, kvalitetsudvikling, forskning, m.m. På regionalt plan er der kommet mere fokus på eksempelvis kommunens rolle i det gode patientforløb og forebyggelse af unødige indlæggelser på sygehus. I den enkelte kommune formuleres der sundhedspolitikker, hvorudfra kommunernes indsatser besluttes i forhold til ønsket om at flytte sundheden for kommunens borgere. Kommunernes større aktie i sundhedsvæsenet rejser spørgsmålet om kommunernes bidrag til det samlede sundhedsvæsen. Hvilke værdier skal kommunerne repræsentere og bære ind i det samlede sundhedsvæsen? Eller sagt på en anden måde: Hvad skal kommunerne være kendt for i fremtidens sundhedsvæsen? Skal kommunen være nationens garant for den brede, borgerrettede forebyggelse, der har fokus på de store og langsigtede linjer i folkesundheden? Skal kommunerne følge den stadige specialisering på fx. sygehusene, med en målsætning om at tilbyde specialiserede ydelser til borgere? Eller er kommunernes målsætning som i dag kendetegner ældreområdet at den enkelte medarbejder varetager flest mulige opgaver hos borgeren? 2

3 Debatemner: Hvad har reformen betydet i praksis for kommunen? Hvilke krav og forventninger skal den enkelte kommune og kommunerne samlet set stille til de øvrige sundhedsaktører? Hvad skal kommuner være kendt for i fremtidens sundhedsvæsen? 2. En aldrende befolkning Danmark bliver ældre. Vores middellevetid stiger, og i fremtiden vil det ikke være et særsyn, at en borger runder de 100 år. Ifølge Danmarks Statistik, vil andelen af borgere over 65 år stige fra 15 %. i 2005 til 24 % i Også andelen af de +80-årige vokser i perioden. Se figur 1. Det betyder alt andet lige, at det samlede træk på sundhedsvæsenet også øges. Figur 1: Andelen af ældre i befolkningen, Kilde: Danmarks Statistik, Vi bliver ældre, fordi vi overlever sygdomme, man tidligere døde af. Bedre muligheder for helbredelse eller livsforlængende behandling betyder samtidig, at stadig flere får brug for hjælp til at vende tilbage til livet. Det skønnes fx omkring danskere lever med såkaldte senfølger af deres kræftsygdom. Denne gruppe vil vokse i de kommende år, og det vil det samlede behov for rehabilitering også. 3

4 Debatemner: Hvordan påvirker en aldrende befolkning kommunens tilbud og økonomi? Hvordan ruster kommunen sig til flere ældre på sundhedsområdet? 3. Den borgerrettede forebyggelse kommunerne er kommet godt i gang! Borgernes usunde vaner koster kommunerne dyrt i sundhedsudgifter, sociale udgifter, sygefravær, produktionstab, ringere livskvalitet og mistede leveår. Kommunerne kan med en effektiv og systematisk forebyggende indsats bidrage til, at danskerne får et sundere og længere liv. Kommunerne har taget ansvaret for den borgerrettede forebyggelse alvorligt. Og der er igangsat tusinder af forebyggende og sundhedsfremmende initiativer i kommunerne. Særligt har kommunerne taget risikofaktorerne: Kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) til sig. KRAM-faktorerne er kommet for at blive, hvis vi skal forebygge livsstilssygdomme. Samtidig er tiden moden til, at andre risikofaktorer tages med ind i det forebyggende arbejde. En væsentlig udfordring er den ulige fordeling af sundhed i vores samfund. Kommunerne har mulighed for at begrænse uligheden i form af hyppige og varierede kontakter med borgerne. Udfordringen bliver, at udvikle nye og tone eksisterende indsatser til at have relevans for de borgere, der har et behov. Der er særligt muligheder for at tackle den stigende ulighed i sundhed gennem et stærkere fokus på bedre rammer for sund adfærd og levevis. Også det boligsociale arbejde, hvor den kommunale indsats rettes om særlige belastede områder, kan være en indgangsvinkel i arbejdet. Eksempler på strukturelle tiltag kan findes i KL s udspil om grundlæggende indsatser i den borgerettede forebyggelse, der er vedhæftet. Det er kendt, at arbejdet med at skabe sunde rammer i kommunen (sund mad, motion og flere cykelstier) bidrager til at gøre det sunde valg til det lette valg. Omvendt er de individrettede indsatser, hvor indsatsen er rettet mod en specifik målgruppe som fx tykke børn, vigtige i forhold til at løse særlige sundhedsudfordringer. Forebyggelsesområdet kan blive et mangfoldigt område, hvis der ikke sker en strategisk prioritering. De kommende sundhedsprofiler kan blive et nyttigt redskab i denne proces. Profilerne beskriver sundhedstilstanden blandt 4

5 kommunens voksne borgere. Og bidrager til, at give overblik over sundhedsudfordringerne i den enkelte kommune. KL lancerede i 2009 konkrete bud på kommunale indsatsområder, som udover KRAM omhandler ulykker, mental sundhed og seksuel sundhed. Der er en særlig udfordring knyttet til, hvordan kommunerne organiserer opgaven på en relevant og effektiv måde. Sundhed er ikke kun en opgave, der løses i sundhedsforvaltningen. Det er vigtigt, at der skabes solide politiske og administrative strukturer omkring forebyggelsen på tværs af forvaltninger. Debatemner: Hvordan opbygges der en struktur, der kan sikre en systematisk og langsigtet forebyggende indsats i kommunen? Hvad gør kommunen for at nå ud til alle borgergrupper børn, unge, voksne, gamle, højt- og lavtuddannede samt socialt udsatte grupper? Hvordan kan kommunen prioritere sine forebyggende indsatser? Læs også KL s udspil: Grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse 4. Den patientrettede forebyggelse flere kronisk syge Der bliver i fremtiden flere danskere med en eller flere kroniske lidelser. Det skyldes, at vi får en mere aldrende befolkning (se afsnit 2). En anden faktor er knyttet til danskernes livsstil, hvor for meget tobak, alkohol og fedtholdig kost samt for lidt motion giver kroniske lidelser. Kommunerne er kommet i gang med at udvikle den patientrettede forebyggelse. Fx har mange kommuner etableret tilbud om patientuddannelse. Derudover har en del kommuner etableret tilbud til borgere med KOL, diabetes og hjertekar-sygdomme. Fremadrettet vil kommunerne skulle levere tilbud til en bred vifte af kronisk syge borgere med komplekse problemstillinger. Det stiller kommunerne over for en prioritering i forhold til, om kommunerne har fat i de rigtige borgere. Fx vil der ofte være uudnyttede muligheder for en målrettet og effektiv indsats over for langtidssygemeldte med muskel-skelet-lidelser og lettere former for angst. Men fokus er oftere på andre folkesygdomme. 5

6 Kommunerne skal derudover også forholde sig til, om alle borgere med samme sygdom skal have ens tilbud, eller om der skal ske tilbydes mere specialiserede tilbud baseret på en vurdering af den enkelte borgers behov. En anden udfordring bliver at finde en balance mellem behovet for specifikke og mere generelle tilbud, som retter sig mod en bred gruppe af kronikere. Til denne udfordring knytter spørgsmålet sig om, hvorledes kommunerne etablerer relevante og rentable tilbud med et tilstrækkeligt stort patientgrundlag? En stor del af de patientrettede indsatser, som kommunerne arbejder med, er erfaringsbaserede, og der er p.t. lidt viden om, hvorvidt de virker efter hensigten. For at komme videre, skal kommunerne have modet til at kigge på, om deres indsatser virker. Når der skal skaffes dokumentation, bliver det vigtigt at afklare, hvilke områder, der skal evalueres på samt niveauet for evalueringen. Spørgsmålet er også om det er relevant at etablere et tæt samarbejde med forskningsinstitutioner, regioner og andre kommuner. Kvaliteten af den patientrettede forebyggelse er afhængigt af et godt samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og sygehuse. Et velfungerende samarbejde kan bl.a. skabe grobund for kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunerne. Det er samtidig en mulighed for at skabe kontakter og netværk på tværs af kommune, almen praksis og sygehuse, der er vigtig, når der skal søges viden og hjælp omkring syge borgere. Debatemner: Hvilke tilbud skal vi have til hvilke patienter? Har vi tilstrækkeligt med patienter til de tilbud vi laver eller påtænker at lave? Hvordan sætter vi skub i dokumentationen af den patientrettede forebyggelse? Hvordan er vores samarbejde med almen praksis og sygehusene om de syge borgere? Læs også KL s debatoplæg: Det nære sundhedsvæsen et debatoplæg om kommunernes rolle i patientbehandlingen. 6

7 5. Hvordan skaber vi sammenhængende forløb for borgeren hvad har reformen betydet? Et af argumenterne for, at kommunerne med reformen overtog ansvaret for en række opgaver fra de gamle amter var, at et mere samlet ansvar ville skabe en større sammenhæng i indsatsen for borgeren og dermed en bedre livskvalitet. De nye opgaver har også medført en større klarhed i opgavevaretagelsen, men har ikke løst problemet helt. Fx er der fortsat snitflader ift. patientrettet forebyggelse og genoptræningsområdet, hvor ansvaret er delt. Der er også fortsat mange overgange for borgerne både mellem sygehus, almen praksis og kommunerne og mellem de enkelte ydelser/tilbud i kommunen. Det er især i disse overgange, at der er risiko for, at koordinationen brister. Det er i regi af sundhedsaftalerne og den dialog, der er i Sundhedskoordinationsudvalget og i samordningsudvalgene på sygehusene, at parterne skal aftale, hvordan de løser de snitflader og de overgange der er, så borgeren oplever et godt forløb. Sammenhængen mellem de enkelte dele i kommunen kommer heller ikke af sig selv, men kræver, at kommunen forholder sig til organiseringen og hvordan man bedst sikrer et samspil i de sager, som går på tværs af forvaltningerne og forskellige indsatser. Med reformen er mange kommuner blevet større og har med de nye opgaver arbejdet for at skabe en organisering, som sikrer, at kommunerne løser opgaverne på bedste vis. En af de store udfordringer i kommunerne er, hvordan man sikrer koordinering i de komplekse sager, hvor borgeren har brug for flere ydelser fra forskellige dele af kommunen samtidigt. Her har en række kommuner gode erfaringer med at etablere koordinerende fora med deltagelse af de relevante fagpersoner. En anden udfordring er, hvordan kommunerne bliver bedre til at tænke og koble områder sammen som fx social-, arbejdsmarkeds- og sundhedsindsatsen. Her tænkes fx på det stigende antal af sygedagpengemodtagere og hvordan kommunerne gennem en målrettet tværfaglig indsats får lavet en bedre indsats. Her er samarbejdet med de eksterne aktører som sygehus og almen praksis også relevant og de aftaler, man laver i sundhedsaftalen. Her kan kommunerne fx aftale, hvordan de sammen med almen praksis og sygehusene sikrer en hurtig udredning og arbejdsdeling. 7

8 De foreløbige erfaringer med sundhedsaftalerne, som værktøj til at skabe mere sammenhæng mellem sygehus, almen praksis og kommunerne, er gode. Kommunerne finder klart, at det er et skridt til en bedre koordinering og arbejdsfordeling. En central udfordring er, at almen praksis som liberalt erhverv ikke som sådan kan bindes af sundhedsaftalen, men at det her er overenskomstsystemet og dialog, som skal i brug. Ligeledes er det en udfordring at få aftalen spredt ud til personalet på sygehusene, kommunerne og i almen praksis og få en forståelse for, at det er en fælles forpligtelse. Ønsket om mere sammenhæng på tværs af forskellige aktører, sektorer mv. er ikke nyt og vil også til stadighed være en opgave, som udfordrer kommunerne og de aktører vi samarbejder med. De kommende år vil især dreje sig om at få forudsætningerne for effektiv kommunikation som it helt på plads, sikre en effektiv arbejdsdeling især på psykiatriområdet og udbrede forløbstankegangen. Debatemner: Hvilke områder er især relevant at få en tættere drøftelse med almen praksis om? Hvordan kan sygehuset understøtte en bedre sammenhæng i opgavevaretagelsen? I hvilke sager er der især behov for et bedre samspil på tværs af de enkelte forvaltninger/dele? 6. Hjælpemiddelområdet Kommunernes hjælpemiddelområde dækker over mange forskellige delområder ud over, det vi normalt forbinder med de traditionelle hjælpemidler som kørestole, gangstativer og el-scootere. Det drejer sig fx om høreapparater, inkontinens- og stomihjælpemidler, boligændringer og støtte til køb af handicapbil. Området fylder måske ikke så meget ift. kommunens samlede økonomi, men der er tale om et område, hvor kommunerne oplever stigende udgifter. Det drejer dig især om udgifter til høreapparater, stomi, diab e- teshjælpemidler og boligindretning. Området har stor bevågenhed hos borgerne. De stigende udgifter skyldes bl.a., at borgerne bliver ældre, bliver tidligere udskrevet i dårligere stand og at den nye teknologi giver flere muligheder for, at borgeren kan leve et liv så tæt på det normale som muligt. Samtidigt står kommunerne også over for den udfordring, at borgerne har stigende forventninger til et fortsat rask og rørigt liv, selvom de bliver ældre og syge. 8

9 De politiske vinde fra Christiansborg om regelforenkling og større valgfrihed for borgerne blæser også ind over hjælpemiddelområdet. Det er i sig selv gode tiltag, men kan desværre risikere at skabe en skævvridning på hjælpemiddelområdet. Det drejer sig for det første om, at en stor del af hjælpemiddelområdet tager afsæt i en genbrugstankegang. For det andet, at formidling af hjælpemidler sker i en tæt faglig sparring og dialog mellem borgeren og den faglige medarbejder for at sikre, at borgeren får så stor gavn af hjælpemidlet som muligt. Området undergår i disse år en massiv udvikling med de nye teknologiske muligheder som fx omsorgsteknologi, robotteknologi mv. Det vil klart være et område, hvor kommunerne vil kunne finde nogle gode løsninger fremover ift. de udfordringer, de står over for med at rekruttere personale på fx pleje- og omsorgsområdet. Her er det nødvendigt, at kommunerne er i front og deltager i projekter fx med andre kommuner og andre aktører. ABTfonden (Anvendt Borgernær Teknologi) vil her være et oplagt sted at søge midler til at understøtte projekterne. Hjælpemiddelområdet er også et af seks aftaleområder i de sundhedsaftaler, som kommunerne indgår med regionen. Her aftales den nærmere opgavefordeling på området og hvordan parterne sikrer, at borgeren oplever en god overgang og udlevering af hjælpemidler eller behandlingsredskaber. Debatemner: Hvordan imødekommer vi det stigende økonomiske pres på hjælpemiddelområdet? Hvordan arbejder vi for en større grad af koordinering mellem hjælpemiddelområdet og de øvrige områder som fx hjemmeplejen, så vi får skabt en mere proaktiv indsats? Hvordan kan kommunen deltage i projektet omkring udvikling og indførsel af nye hjælpemidler? 7. Nye og flere sundhedsydelser i hjemmesygeplejen hvad gør vi ved det? Den øgede specialisering og effektivisering på sygehusene medfører kortere indlæggelsestider. Af figuren fremgår det, at patienterne er indlagt stadigt kortere tid. Og faldet er størst for de ældste borgere. De ældste borgere er samtidig dem, der modtager flest sygeplejeydelser og mest pleje fra kommunerne. 9

10 år år 80+ år I alt Udviklingen i sygehusvæsenet betyder flere opgaver til kommunerne. Kommunerne bruger i dag mere tid på især de ældre medicinske patienter, der får mere hjemmehjælp og hjemmesygepleje end tidligere. De kortere liggetider og stigningen i ambulante behandlingsmuligheder betyder nemlig, at kommunerne får flere og mere komplicerede plejeopgaver end før. Der henvises til KL s temaguide på ældreområdet, hvor konsekvenser af denne udvikling udfoldes. 8. Medfinansiering et vigtigt ben i sundhedsreformen. Kommunerne fik med sundhedsreformen i 2007 ansvaret for at medfinansiere forbruget af sundhedsydelser for kommunens borgere. Hensigten med medfinansieringen er at give kommunerne økonomiske incitamenter til at holde kommunens borgere så sunde og raske som muligt. Rationalet er således, at hvis det lykkes kommunen at forebygge nogle indlæggelser, kan kommunen spare penge i medfinansieringsudgifter. Et andet aspekt af medfinansieringen er, at den er med til at understøtte kommunernes rolle som medspiller i sundhedsvæsenet. Når kommunerne medfinansierer en andel af udgifterne i det regionale sundhedsvæsen, giver det kommunerne en legitim grund til at interessere sig for kvaliteten af de ydelser, der leveres i sundhedsvæsenet. Den kommunale medfinansiering udgør ca. 20 % af de regionale sundhedsudgifter. Medfinansieringen består i dag af to dele, dels et grundbidrag, som er et fast beløb pr. indbygger og dels et aktivitetsafhængigt bidrag, som udløses hver gang en borger benytter det regionale sundhedsvæsen. Den aktivitetsafhængige medfinansiering dækker alle former for regionale sundhedsydelser, dvs. både indlæggelser, ambulante besøg, besøg hos praktiserende læger og andre sygesikringsydelser. 10

11 Hvad kan kommunerne gøre for at påvirke medfinansieringsudgifterne? På lang sigt er det formentlig muligt for kommunerne at påvirke en stor del af borgernes forbrug af sundhedsydelser. Kommunerne kan fx gennem deres forebyggelsesindsatser medvirke til, at der bliver færre rygere, og derved færre KOL- og kræftpatienter mv. På kort sigt er der færre sundhedsydelser, som kommunerne kan påvirke forbruget af. Men der er stadig en hel at gøre, også på kort sigt. Det kan være at mindske antallet af hjemmehjælpsmodtagere, der indlægges med dehydrering, tryksår, lungebetændelse mv. Det kan også være ved at etablere kommunale akutindsatser, som kan træde til i stedet for en indlæggelse, hvis der fx er behov for observation eller lign. For at de økonomiske incitamenter i medfinansieringen kommer til at virke bedst muligt, bør de være synlige for de kommunale aktører, som har størst mulighed for at påvirke forbruget af sundhedsydelser. Det kan fx gøres ved at lægge (en del af) det økonomiske ansvar for medfinansieringsudgifterne ud til fx ældrechefen eller kommunens områdeledere. Det forudsætter dog, at aktørerne har mulighed for at følge udviklingen i sundhedsforbruget i deres egen målgruppe, fx at følge medfinansieringsudgifterne for hjemmehjælpsmodtagere på et bestemt plejehjem. Sundhedsstyrelsen og KL er i gang med at etablere en bedre dataadgang på sundhedsområdet for kommunerne, så det eksempelvis bliver muligt at trække ovenstående data og at koble oplysninger om borgernes sundhedsforbrug med oplysninger fra kommunens registre, fx data fra omsorgssystemerne. Debatemner: Hvilke initiativer kan tages for at undgå indlæggelser? Hvilke tilskyndelser har de enkelte ledere til at forebygge, at borgere unødigt indlægges? 11

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Sundhedsområdet Struer Kommune

Sundhedsområdet Struer Kommune Sundhedsområdet Struer Kommune Agenda 1. Strukturreformens mål og betydning for kommunerne 2. Sundhedsloven 3. Eksempler på nye kommunale ansvarsområder 4. Den økonomiske ramme, takster og styring heraf

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning

Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008

Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Lars Iversen seniorfagleder, COWI Gøgevang 16 2970 Hørsholm live@cowi.dk 29619738 Organisering af

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013

Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. April 2013 Beretning til Statsrevisorerne om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet April 2013 BERETNING OM BORGERRETTET FOREBYGGELSE PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet Bilag a) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdet November 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 Afrapportering fra arbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kommunal sundhedspolitik. - en KL-vejledning om indhold og indsatser

Kommunal sundhedspolitik. - en KL-vejledning om indhold og indsatser Kommunal sundhedspolitik - en KL-vejledning om indhold og indsatser Den 15. marts 2006 Indhold 1. Forord...4 2. Hvorfor en sundhedspolitik?...6 Synlighed om mål og indsats...6 Sammenhæng i indsatsen...7

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Herning Kommunes. Sundhedspolitik

KOMMUNEN INFORMERER. Herning Kommunes. Sundhedspolitik KOMMUNEN INFORMERER Herning Kommunes Sundhedspolitik FORORD Kommunalreformen har for Herning Kommune været en kærkommen anledning til at skabe en fremadrettet ramme omkring den samlede kommunale sundhedsindsats.

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Afgørelser om hjælp træffes på baggrund af de lovbestemte kvalitetsstandarder (serviceniveauet), som byrådet reviderer én gang årligt.

Afgørelser om hjælp træffes på baggrund af de lovbestemte kvalitetsstandarder (serviceniveauet), som byrådet reviderer én gang årligt. Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249473 Brevid. 1812226 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om introduktion til sundheds- og omsorgsområdet 2. januar 2014 Notatet beskriver hovedopgaverne

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2

Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 2007 Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen en vejledning til Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere