Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012"

Transkript

1 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen

2 Indhold 1. Forord Indledning og formål med undersøgelsen Plantningsformålet. Økonomisk optimale produktionsplantninger Plantetæthedens betydning for produktion og kvalitet Planteafstandsforsøg i nåletræ (rødgran) Vækst Kvalitet Sammenfatning, rødgran Planteafstandsforsøg i løvtræ (bøg) Vækst Kvalitet Sammenfatning bøg Planteafstandsforsøg kombineret med løv-nål blandinger Vækst Sammenfatning blandinger Kulturmodeller, grundlaget for de økonomiske analyser Monokulturer Kulturer med hjælpetræer Økonomi Resultater fra litteraturen Egne beregninger Beregningsmetoden Monokulturer, nåletræ (rødgran)

3 6.2.3 Monokultur, løvtræ (bøg) Kultur med hjælpetræer (bøg/lærk) Ændrede forudsætninger Rentens betydning Planteprisen Flisprisen Bonitet og proveniens Samfundsmæssig betydning af større plantetæthed (øget produktion) Tilskud til plantning Demonstrationsplantninger Sammendrag og konklusion Relevant baggrundsmateriale

4 1. Forord Analyserne og vurderingerne i denne undersøgelse er tilstræbt baseret på oplysninger fra publicerede artikler og rapporter. Det viste sig imidlertid, at en del relevant datamateriale ikke forelå i publiceret form, men alene i interne rapporter eller som data, der endnu ikke var blevet analyseret. Det har derfor været nødvendigt at tage kontakt til forskere og praktikere for at fremskaffe et brugbart datagrundlag for undersøgelserne. Forskere fra Skov & Landskab, først og fremmest seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen og seniorforsker Thomas Nord-Larsen, har været behjælpelig med at fremskaffe datamateriale samt rapporter fra S&L s planteafstandsforsøg. Skovfoged Carl Jensen, Søhøjlandet, Naturstyrelsen, har bidraget med oplysninger om kulturmodeller og kulturomkostninger, og skovfoged Torsten Bachmann Christiansen og chefkonsulent Gunnar Friis Proschowsky fra Naturstyrelsen har sammenstillet oplysninger og erfaringstal vedr. hugst og salg af flis. Der rettes en tak til alle, som på denne måde har bidraget til at gennemføre undersøgelserne. 2. Indledning og formål med undersøgelsen I et forsøg på at forbedre driftsøkonomien ved træplantningerne har der igennem de senere år været fokus på at nedbringe kulturomkostningerne. Det kan bl.a. ske ved at nedbringe plantningsomkostningerne, og her især ved at nedsætte plantetallet i kulturerne. Baggrunden herfor har især været faldende træpriser koblet med den lange tidshorisont, før der kan opnås et økonomisk udbytte fra skoven (tømmer og løvtrækævler). Med faldende priser på tømmer og kævler bliver det vanskeligere at forrente en større kulturinvestering i begyndelsen af bevoksningens liv. Denne situation er imidlertid i nogen grad ændret i de seneste år. I dag er det rentabelt at udtage vedmasse som energitræ (flis) på et tidligt tidspunkt i bevoksningens liv. Denne ændring giver anledning til at overveje, om der vil være basis for at øge kulturinvesteringerne med henblik på at opnå en øget produktion. Overvejelser omkring brug af flere planter i kulturerne samt valg af bedre plantemateriale (hurtigere voksende træarter/provenienser) er derfor særligt relevante. Udover en vurdering af de traditionelle forstlige kulturer, der som udgangspunkt er anlagt med henblik på den langsigtede produktion af gavntræ, bør der i overvejelserne indgå egentlige energi-plantninger, som forudsætter højt producerende træarter og provenienser. Helt overordnet vil en øget produktion have en positiv miljøeffekt dels igennem udnyttelse af den CO 2 -neutrale biomasse og dels igennem den øgede gennemsnitlige opmagasinering af kulstof i skovene. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvorledes plantetætheden påvirker produktion og kvalitet i træplantningerne, og som følge heraf hvilke driftsøkonomiske konsekvenser, der følger af 4

5 ændret plantetæthed. Undersøgelsen vil sammenfatte fordelene ved brug af flere planter i kulturerne, og det tilstræbes at opstille konkrete anbefalinger for plantetal i udvalgte kulturmodeller. 3. Plantningsformålet. Økonomisk optimale produktionsplantninger Formålet med plantninger kan variere. Hvis der eksempelvis er tale om værnplantninger eller rekreative plantninger betyder træproduktionen måske ikke så meget. Er formålet derimod at producere energitræ, bygningstømmer, møbeltræ m.v. vil selve træproduktionen være den vigtigste parameter i plantningernes driftsøkonomi. I denne undersøgelse forudsættes det, at det primære formål er at etablere produktionsplantninger. Målet er at opnå en vedproduktion (volumen og kvalitet), som vurderet både på kort og på lang sigt giver en optimal driftsøkonomi. 4. Plantetæthedens betydning for produktion og kvalitet Desværre foreligger der kun i begrænset omfang publicerede undersøgelser af plantetæthedens betydning for produktion og kvalitet. Og ligeledes findes der kun begrænsede oplysninger om plantetæthedens betydning for driftsøkonomien i plantningerne. Den bedst undersøgte art er rødgran, hvor resultater fra forsøgsopgørelser er publiceret i 1986 (Handler & Jakobsen, 1986) og derfor tilgængelige. Der foreligger herudover nyere forsøgsopgørelser fra rødgran-forsøgene, med resultaterne er endnu ikke publiceret. Udover rødgran-forsøgene er der i Danmark i 1988 anlagt planteafstandsforsøg med bøg, og der er endvidere i 1999 anlagt forsøg med forskellige kombinationer af planteafstande og træartsblandinger. Der foreligger forsøgsdata fra bøgeforsøget, men kun en del af forsøgsresultaterne (kvalitetsdata) er indtil videre publiceret (Jørgensen & Hansen, 2012 i Skoven nr. 11, 2012). Skov & Landskab har imidlertid stillet de øvrige forsøgsdata til rådighed for denne undersøgelse. Forsøget med træartsblandinger er opgjort, og der er udarbejdet en rapport over resultaterne (Nord- Larsen). Rapporten er ikke publiceret; men Skov & Landskab har givet adgang til rapporten i forbindelse med denne undersøgelse. I det følgende gennemgås de tre omtalte forsøg (rødgran, bøg og træartsblandinger), som kan belyse plantetæthedens betydning for produktion og kvalitet. Udover de artsspecifikke resultater fra de tre forsøg anses forsøgsresultaterne at kunne anvendes som grundlag for en bredere vurdering af plantetæthedens betydning for hhv. nåletræarter, løvtræarter og træartsblandinger. 5

6 4.1 Planteafstandsforsøg i nåletræ (rødgran) I 1986 publicerede Det Forstlige Forsøgsvæsen en beretning om nyere danske planteafstandsforsøg med rødgran (Handler & Jakobsen, 1986). Beretningen omfatter dels resultater fra en forsøgsserie med forskellige kvadratforbandt anlagt i perioden , og dels resultater fra et rækkeafstandsforsøg. I alt omfatter forsøgsserien 12 forsøg, hvoraf 4 er medtaget i forsøgsopgørelserne. Udover forsøgsopgørelserne indeholder publikationen en litteraturgennemgang af både danske og udenlandske planteafstandsforsøg. I forsøgene (kvadratforsøgene) indgår planteafstandene vist i tabel 1. Tabel 1. Rødgran planteafstandsforsøg (kvadratforsøgene). Planteafstande i forsøget. I det følgende gives en kort gennemgang og præsentation af nogle af hovedresultaterne, som vil være relevante for de senere analyser af plantetæthedens indvirkning på driftsøkonomien Vækst Planteafstand (m) Areal pr. plante (m 2 ) Antal planter pr. ha 1,25 x 1,25 1, ,50 x 1,50 2, ,75 x 1,75 3, ,00 x 2,00 4, ,25 x 2,25 5, ,50 x 2,50 6, ,75 x 2,75 7, ,00 x 3,00 9, ,25 x 3,25 10,6 950 Højde. Der er i de 4 forsøg registreret en svagt aftagende højde (målt som den dominerende højde) med stigende planteafstand i intervallet 1,25 x 1,25 til 3,25 x 3,25 meter; men forskellene er ikke signifikante. Konklusionen fra forsøget er derfor, at højden ikke i nævneværdig grad synes at være påvirket af planteafstanden. Volumen. Volumenproduktionen i forsøgene udviser en tydelig sammenhæng med planteafstanden (se fig. 1). Jo tættere plantninger jo højere samlet volumenproduktion. Ved den tætte plantning (6.400 planter/ha) er volumenproduktionen i de første 23 år ca. 190 m 3 /ha, d.v.s. dobbelt så stor som produktionen i den meget åbne plantning (950 planter/ha). De to planteafstande må dog opfattes som forholdsvis ekstreme i det praktiske skovbrug. Ses på forskellen 6

7 mellem den tætte plantning (6.400 planter/ha) og en plantetæthed på planter/ha (som i en årrække blev anbefalet anvendt i statsskovene) er der tale om ca. 40 m 3 i forskel. Kbm/ha Rødgran Produktion ved alder 23 år Planter / ha Fig. 1. Rødgran volumenproduktion (m 3 /ha) ved forskellige plantetætheder. Forsøgsresultaterne stammer fra registreringer ved alderen 23 år. Forsøgene er efterfølgende fulgt med yderligere målinger (af Skov & Landskab), og resultaterne viser, at forskellene i den samlede volumenproduktion fastholdes, og med hensyn til produktion af biomasse endda udbygges i årene op til omkring 40 år (se fig. 2, der er udarbejdet på grundlag af power-point præsentation af Thomas Nord- Larsen, Skov & Landskab). Som det ses, øges forskellene i biomasseproduktion fra år 23 til år 40. Ved 40 års alderen er forskellen mellem den tætte planteafstand (6.400 planter/ha) og den åbne (950 planter/ha) øget fra ca. 75 tons til ca. 150 tons pr ha. Det vil omregnet til kubikmeter fastmasse (KFM) svare til henholdsvis ca. 100 og 200 KFM/ha. Den viste udvikling i biomasseproduktion er ikke publiceret, men dog brugt i præsentationer (Thomas Nord-Larsen). Det interessante er, at forskellene i biomasse produktionen fortsat øges op til 40 års alderen. Umiddelbart ville man forvente, at produktionsforskellene stabiliserede sig, når bevoksningerne er sluttede. I biomassen indgår ikke kun stammemassen men også grenmassen fra kronetaget, og en mulig forklaring på den fortsatte øgning kan iflg. Nord-Larsen være, at den stammer fra tilvæksten i kronetaget. Under alle omstændigheder er det en interessant erkendelse, og det vil i relation til hugst af flis fra bevoksningerne kunne få økonomisk betydning, og dermed spille en rolle i valg af plantetæthed i kulturerne. 7

8 Tons/ha Rødgran biomasse (tons/ha) ved forskelligt plantetal Alder Fig. 2. Rødgran biomasseproduktion (tons/ha). Udvikling i biomasseproduktion fra 23 til 40 år ved forskellige planteafstande. Diameter. Den øgede volumenproduktion ved de tætte plantninger skal ses i sammenhæng med diameterudviklingen i bevoksningerne. Her opleves et fald i middeldiameteren (ved alder 23 år) i takt med den øgede plantetæthed (se fig. 3). Faldet forløber nogenlunde lineært, dog flader kurven ud ved de åbne plantninger (fra 950 til planter/ha). cm Rødgran Stammediameter Plantetal pr. ha Fig. 3. Rødgran. Stammediameterens afhængighed af plantetætheden. 8

9 Stammediameter spiller en vigtig rolle for driftsøkonomien. Først og fremmest for tømmerprodukterne, hvor priserne varierer med diameterklassen. Fremtidige tyndinger vil medføre en udjævning af diameterforskellene mellem plantetæthederne, men det kan være vanskeligt at vurdere, om forskellene kan få driftsøkonomiske konsekvenser senere i bevoksningen liv. I afsnit 6 foretages der ud fra faste antagelser vurderinger og beregninger af de økonomiske konsekvenser. Også ved hugst af flis er diameterfordelingen af betydning, idet omkostningerne til hugst af flis varierer med diameteren (se afsnit 6). I fig. 4 er der som eksempel vist diameterklasse-fordelingen for plantetæthederne og 950 planter/ha. Som det fremgår, består hovedparten af træerne i den tætte plantning af småt dimensionerede stammer, som vil være væsentligt dyrere at hugge til flis. % Rødgran Vedmasse fordelt til diameterklasser < Diameterklasser (cm) 6.400/ha 950/ha Fig. 4. Rødgran. Vedmasse fordelt til diameterklasser ved to plantetætheder Kvalitet Specielt grentykkelse er en vigtig kvalitetsegenskab for de træer, der tænkes udnyttet til tømmerproduktion. Her er der i forsøgene registreret signifikante forskelle mellem grentykkelsen (målt i 2.5 meters højde) (se fig. 5) for de forskellige plantetætheder. 9

10 Grentykkelse mm Rødgran Stammediameter / grentykkelse 6.400/ha 950/ha Diameter Fig. 5. Rødgran. Grentykkelse i forhold til stammediameter ved to plantetætheder. Det kan være vanskeligt at vurdere betydningen på længere sigt; men grentykkelsen må forventes i nogen grad at få indflydelse på tømmerkvaliteten. Specielt ved de åbne plantninger (stor planteafstand) må den øgede grentykkelse forventes at slå igennem på tømmerkvalitet. I Handler & Jakobsen publikationen anføres, at der ved plantetætheder mellem og planter/ha nok ikke vil være forskelle i kvalitetsudbyttet, underforstået at der ved plantetætheder under må forventes en forringelse af tømmerkvaliteten. Der er i rødgranforsøgene ikke foretaget registrering af rumtæthed. Det generelle billede af vækstens betydning for rumtætheden, nemlig jo hurtigere vækst jo lavere rumtæthed, må forventes også at gælde her. Den øgede rumtæthed er et resultat af lavere diametertilvækst og deraf følgende smalle årringe med en større andel af høstved. Det betyder, at træerne med en mindre diameter (parceller med tætte plantninger) vil have en højere rumtæthed i sammenligning med træer med en større diameter (parceller med åbne plantninger). Endvidere forventes det, at de tætte plantninger giver en mere jævn årringsudvikling. Både øget rumtæthed og jævn årringsudvikling har betydning for tømmerkvaliteten (denne forbedring indgår dog endnu ikke i prisdannelsen for tømmer), og det tungere ved vil også have betydning for beregning af biomasseproduktionen i plantningerne Sammenfatning, rødgran Forsøgene viser, at der både med hensyn til samlet produktion og kvalitet er fordele ved at anvende en forholdsvis lille planteafstand. Den største registrerede volumenproduktion (stammevolumen) i forsøgene fremkommer ved en plantetæthed på planter/ha svarende til en planteafstand på 1.25 x 1.25 meter, og den laveste ved 950 planter/ha svarende til en planteafstand på 3.25 x 3.25 meter. 10

11 Forskellen ved 23 års alderen er på ca. 90 m 3 pr. ha. Den almindelige antagelse er, at forskellene i stammemasse vil stabilisere sig, når bevoksningerne er sluttede, og det må forventes, at denne forskel derfor vil forblive uændret. Senere opgørelser viser imidlertid, at forskellene i biomasseproduktion (hvor både stammemasse og grenmasse medtages) fortsætter med at øges indtil 40 års alderen. Ved 23 års alderen var forskellen mellem den åbne (950 planter/ha) og den tætte (6.400 planter/ha) plantning ca. 75 tons biomasse, og ved 40 års alderen var denne forskel øget til ca. 150 tons. Der er altså tale om et betydeligt produktionstab, hvis man vælger at begrænse plantetallet til 950 planter/ha Ulempen ved høj plantetæthed (lille planteafstand) er en lavere middeldiameter, som dels vil øge driftsomkostningerne (f.eks. hugst af flis) og dels på længere sigt kan medføre en lavere prisfastsættelse af tømmeret, hvis det ikke igennem tynding lykkes at øge middeldiameteren i bevoksningen. Udover de omtalte produktionsmæssige aspekter, vil kvaliteten af træet afhænge af plantetætheden. Og alle væsentlige kvalitetsegenskaber forbedres ved øget plantetæthed. 4.2 Planteafstandsforsøg i løvtræ (bøg) På Fyn (ved Sollerup) blev der af Skov & Landskab i 1989/90 anlagt planteafstandsforsøg i bøg. Forsøgene er fulgt med registreringer; men resultaterne er kun delvist publiceret. Datamaterialet, som er stillet til rådighed af Skov & Landskab, danner grundlag for de nedenfor omtalte analyser. Det skal bemærkes, at vurderingerne og konklusionerne er baseret på egne beregninger og foreløbige analyser af datamaterialet, og de er ikke verificeret af Skov & Landskab. Der indgår i forsøget to provenienser (Gråsten og rumænsk bøg); men der er i vækstopgørelserne nedenfor ikke skelnet mellem provenienserne. Der er i forsøget plantet med en fast rækkeafstand på 1,3 meter, og afstanden i rækken varierer fra 0,45 meter til 2,75 meter (se tabel 2). Planteafstand Areal pr træ (m 2 ) Antal planter pr ha 1,3 x 0,45 0, ,3 x 0,65 0, ,3 x 1,35 1, ,3 x 2,75 3, Tabel 2. Bøg. Planteafstandsforsøg, Sollerup (Fyn). Planteafstande og plantetæthed i forsøget. Forsøget er registreret i 2003, 2007 og Det er opgørelserne fra 2010 registreringerne (ved alder 21 år fra anlæg), som danner grundlag for vurderingerne af væksten. 11

12 4.2.1 Vækst Volumen. Ud fra foreløbige opgørelser er den samlede volumenproduktion (m 3 /ha) efter 21 år opgjort for de fire planteafstande i forsøget. Resultaterne, som må betragtes som foreløbige, er vist i fig. 6. Kbm/ha Bøg Totalproduktion ved alder 21 år Planter / ha Fig. 6. Bøg. Totalproduktion (m 3 /ha) efter 21 år. Skøn baseret på egen analyse af grunddata fra Sollerupforsøget. I de første 21 år i bevoksningens liv opnås der ved de tætte plantninger på 1,30 x 0,45 meter ( planter pr ha) en merproduktion på lidt mere end 100 m 3 pr. ha i forhold til en planteafstand på 1,30 x 2,75 meter (2.800 planter pr ha). Det svarer til en årlig merproduktion omkring 5 kubikmeter pr ha. Diameter. Den tætte plantning har imidlertid også betydet en lavere middeldiameter på træerne. Spørgsmålet er derfor, hvordan det i praksis vil være muligt at udnytte den merproduktion, som opnås ved de tættere plantninger (se senere) Kvalitet Planteafstanden har indflydelse på kvaliteten af træerne. I Skoven nr. 10/2012 er der en kort præsentation af de vigtigste kvalitetsdata fra registreringer i 2003 (ved alder 14 år i forsøget). Proveniensen ser i forsøget ud til at have en betydning for kvaliteten; men generelt viser resultaterne, at der med stigende planteafstand ses en højere tvegefrekvens samt lavere tvegehøjde og bulhøjde. Hovedresultaterne (for proveniensen Gråsten) mht. tvegedannelse og bulhøjde er vist i fig. 7 og 8 nedenfor (gengivet efter Jørgensen & Hansen, 2012). 12

13 % Bøg Træer uden tvege Plantetal pr. ha Fig. 7. Bøg. Planteafstandsforsøg, Sollerup (Fyn). Træer uden tvege ved alder 14 år fra anlæg. dm Bøg Stammekvalitet Tvegehøjde (dm) Bulhøjde (dm) Plantetal pr. ha Fig. 8. Bøg. Stammekvalitet (tvegehøjde og bulhøjde). Resultater fra Gråsten proveniensen ved alderen 14 år fra plantning. Andelen af træer uden tveger er størst i de tætte plantninger, og i den åbne plantning (2.800 planter/ha) er kun 20% af træerne uden tvegedannelse. Normalt vil gentagne tyndinger gradvist kunne fjerne tvegerne i bevoksningen; men ved den store planteafstand, hvor der fra starten kun står træer pr ha, vil det være vanskeligt at fjerne alle tvegerne. Hertil kommer, at tvegehøjderne og bulhøjderne er 13

14 væsentligt lavere, ikke alene ved plantetætheden planter/ha, men også ved plantetætheden planter/ha Sammenfatning bøg Vurderingerne må betragtes som foreløbige, da der endnu ikke (udover kvalitetsdata) er publiceret resultater fra forsøget. De foreløbige resultater bekræfter den generelle erfaring med øget vedproduktion ved tættere plantninger. Der kan opnås en produktionsforbedring (ca. 100 m 3 /ha) efter 21 år ved at øge plantetallet fra planter/ha til planter/ha. Produktionen øges især, når man går fra til planter/ha (50-60 m 3 /ha), mens forskellen mellem de tætte plantninger ( og planter/ha) kun er på ca. 20 m 3 /ha. Produktionsmæssigt vil der altså ikke være meget vundet ved at øge plantetallet fra til planter/ha. Den akkumulerede merproduktion, som opnås ved de tætte plantninger, kan i princippet hentes ud fra bevoksningen inden for de første år i bevoksningen. Det vil give mulighed for en tidlig indtægt, og dermed forbedre driftsøkonomi. Det formodes, at træernes gode kvalitet i de tætte plantninger kan fastholdes. De publicerede kvalitetsdata stammer fra opmåling i 2003, altså kun 14 år fra anlæg. Selvom der er tale om meget tidlige registreringer, vurderes det, at kvalitetsforskellene på trods heraf kan give en antydning af de kvalitetsmæssige forskelle, der kan optræde senere. Erfaringsmæssigt kan det være vanskeligt, selv igennem aktiv tynding, at rette op på et kvalitetsmæssigt dårligt udgangsmateriale. Det vil specielt gælde i de åbne plantninger med relativt få planter/ha, hvor muligheden for selektion i forbindelse med tyndingerne vil være forholdsvis begrænset. Vurderingen er derfor, at det især vil være kvalitetsforringelserne ved de åbne plantninger, som vil få betydning for den samlede økonomi ved plantning af bøg. 4.3 Planteafstandsforsøg kombineret med løv-nål blandinger I 1999 blev der på tre lokaliteter (Nørager (1491), Tapsøre (1492) og Ribe (1493)) anlagt forsøg med løv- og nåletræsarter i forskellige kombinationer. Udover at undersøge de forskellige arts-blandinger indgår der i forsøget forskellige planteafstande. Forsøgene er opgjort i 2010, og der er udarbejdet en rapport (Thomas Nord-Larsen) om potentialet i biomasseproduktionen, samt om økonomien i de forskellige kombinationer. Rapporten er endnu ikke publiceret. I forsøgene indgår i alt 10 plantemodeller. Af disse omtales i det følgende fem modeller, hvor det dels er muligt at sammenligne forskellige planteafstande i en monokultur (bøg) og i en blanding (sitka/douglas), og dels er muligt at vurdere blanding af en blivende art (bøg) med en hurtigvoksende art (lærk). De undersøgte plantemodeller fremgår af tabel 3 nedenfor. 14

15 Tabel 3. Forsøg med planteafstande og træartsblandinger. Antal planter i fem modeller Vækst Plantemodeller Plantetal ialt Bøg Sitka Douglas Lærk Bøg (1,5 x 1,2 meter) Bøg (1,5 x 0,6 meter) Bøg/lærk (1,5 x 1,7 meter) Sitka/douglas (1,5 x 1,8 meter) Sitka/douglas (1,5 x 0,9 meter) Opgørelse af væksten (hhv. m3 og tons) ses i tabel 4. I monokulturerne af bøg er der anvendt plantetætheder på hhv og planter pr. ha, altså i begge tilfælde forholdsvis tætte plantninger, og det var ikke muligt ved års alderen at finde signifikante volumenforskelle (m 3 ) mellem de to plantetætheder. I forsøget ved Tapsøre er der ved den tættere planteafstand endda (mod forventning) tale om et fald i tilvæksten. I sitka/douglas blandingerne ses den tætte plantning (7.400 planter/ha) at give en merproduktion i alle tre delforsøg; men ifølge rapporten fra forsøgene var der ikke signifikante forskelle mellem modellerne med hensyn til volumenproduktion (m3 pr ha). Den manglende merproduktion ved større plantetæthed kan ifølge rapporten formentlig forklares ved, at der både for løvtræarterne og nåletræarterne er tale om forholdsvis tætte plantninger (mange planter pr. ha) i alle modeller. Plantemodeller Plantetal ialt m 3 pr ha i tre forsøg Fors. Fors. Fors tons pr ha i tre forsøg Fors. Fors. Fors Bøg (1,5 x 1,2 meter) Bøg (1,5 x 0,6 meter) Bøg/lærk (1,5 x 1,7 meter) Sitka/douglas (1,5 x 1,8 meter) Sitka/douglas (1,5 x 0,9 meter) Tabel 4. Forsøg med planteafstande og træartsblandinger. Tilvækst efter år i fem modeller Kombinationen bøg/lærk giver en meget stor volumenproduktion, svarende til en middelvækst på mere end 15 m 3 pr. år over de første år. Forklaringen på den kraftige tilvækst kan dels skyldes, at der er anvendt en tæt plantning (10.000/ha); men nok i højere grad bidraget fra lærk, som har en hurtig ungdomsvækst. Kombinationen bøg/lærk er produktionsmæssigt (og økonomisk) meget interessant, og blandingen indgår derfor som en af kulturmodellerne, der beskrives i afsnit 5. 15

16 I modsætning til volumenproduktionen viser produktionen af biomasse at være signifikant stigende ved en tættere planteafstand (ca. 0,2 tons biomasse for hver ekstra 100 planter pr. ha) Sammenfatning blandinger I de tilfælde, hvor der var indblandet hurtigvoksende træarter i kulturerne var der tale om betydelige merproduktioner. Eksempelvis gav blandingen bøg/lærk en tredobling af produktionen i forhold til den rene bøgekultur. Tilsvarende gav blandinger af de hurtigvoksende nåletræarter (sitkagran, douglasgran og lærk) en høj produktion. Det skal nævnes, at indblanding med hurtigvoksende arter (f.eks. lærk) efter nogle år kan reducere væksten af de langsommere voksende arter (f.eks. bøg). Dette blev observeret i forsøgene bl.a. for kombinationen bøg/lærk, hvor bøgenes vækst blev reduceret i størrelsesorden 60-70%. Denne konkurrence fra de hurtigvoksende arter indtræder altså på et tidligt tidspunkt (formentlig omkring 10- års alderen). 5. Kulturmodeller, grundlaget for de økonomiske analyser For at få et praksisnært og forenklet billede vælges der tre konkrete kulturmodeller som baggrund for de økonomiske analyser. Det drejer sig om to monokultur modeller (nål og løv) samt om en model med hjælpetræer. 5.1 Monokulturer Med monokultur forstås en kultur, som anlægges med én træart. Antal planter i kulturen kan variere. Det kan eksempelvis være en hurtigvoksende træart som lærk eller poppel, eller det kan være en træart som plantes med henblik på langsigtet produktion af kvalitetstræ. I de konkrete eksempler der behandles i afsnit 6, antages det, at plantningerne skal udvikle sig med henblik på langsigtet vedproduktion. For nåletræarterne tages udgangspunkt i rødgran, som er den art der er bedst undersøgt. Hovedformålet med kulturerne er produktion af tømmer, og de tidlige tyndinger vil blive anvendt til flis. For løvtræarterne vil der i de økonomiske analyser blive taget udgangspunkt i monokultur af bøg. Hovedformålet med plantningen er den langsigtede produktion af kvalitetstræ. De tidlige tyndinger vil ske som hugst af flis. Bøg er den art, som indtil videre er bedst undersøgt med hensyn til planteafstand, og arten er medtaget både i Sollerupforsøget og i forsøget med træartsblandinger. Det ville være relevant også at medtage kulturer af eg i vurderingerne; men der foreligger indtil videre kun sparsomme oplysninger om plantetallets betydning (der er anlagt planteafstandsforsøg; men forsøgene er kun omkring 10 år (pers. com. Bruno Bilde Jørgensen, S&L)). 16

17 5.2 Kulturer med hjælpetræer I denne kulturmodel plantes der, udover hovedtræarten (den blivende træart), et antal hurtigvoksende hjælpetræer. Det antages, at hjælpetræerne bliver udtaget til flis inden for en relativ kort tidshorisont. KBM/ha/år Lærk og bøg: Løbende tilvækst Japansk lærk Bøg bon År Fig. 9. Lærk og bøg. Løbende årlig tilvækst. Der er tale om blandinger, hvor plantetallet øges ved at indplante flere hjælpetræer. Hjælpetræerne vil typisk have en hurtig vækst i de første år, hvorefter væksten klinger af (se fig. 9). Som eksempel behandles indblanding af lærk i en bøgekultur. Fordelen ved brug af disse modeller er, at det større antal planter som indbringes som hjælpetræer vil bidrage med en stor produktion i starten og samtidig have en beskyttende effekt på den blivende træart i kulturen. På et tidspunkt vil hjælpetræerne konkurrere med de blivende træer, og det er vigtigt at træerne på det tidspunkt fjernes fra kulturen. I modellen forudsættes det, at træerne hugges til flis, og indblandingsmetoden (f.eks. rækkevis indblanding) er vigtig for økonomien i hugst af flisen. 6. Økonomi Plantningernes samlede driftsøkonomi afhænger af flere forskellige faktorer, eksempelvis jordbundens kvalitet (bonitet), træarts- og proveniensvalget og driftsform, herunder kulturmodel og plantetæthed. I de økonomiske analyser i det følgende fokuseres alene på plantetæthedens betydning for driftsøkonomien. 17

18 På kort sigt vil plantetætheden have en direkte økonomisk effekt som følge af ændrede omkostninger forbundet med plantekøb og plantning. Herudover vil plantetætheden kunne påvirke kulturomkostningerne, eksempelvis ændrede behov for renholdelse i de første år. Plantetætheden vil også påvirke både volumenproduktionen og vedkvaliteten i plantningerne (jfr. afsnit 4). Både ændret produktion og kvalitet har indflydelse på driftsøkonomien, og specielt muligheden for at kunne producere og udtage biomasse (flis) i de yngre år kan få en væsentlig betydning for den samlede driftsøkonomi i plantningerne. 6.1 Resultater fra litteraturen Der foreligger få eksempler på beregninger af plantetæthedens betydning for bevoksningernes driftsøkonomi. Et eksempel er en beregning foretaget af Hedeselskabet i 2002, hvor der på grundlag af planteafstandsforsøg på heden i rødgran foretages beregning af den driftsøkonomisk optimale planteafstand. Der anvendes en kalkulationsrente på 2%, og konklusionen er, at kun ved en stor planteafstand (3x3 meter eller derover, svarende til ca planter/ha eller færre) kunne den investerede kapital forrentes med 2%. Der er i sammenligningerne taget højde for, at stor planteafstand giver ringere kvalitet, men på trods heraf vil det lave plantetal være det økonomisk bedste valg i den givne situation. I vurderingen af resultatet er det vigtigt at erindre, at forsøget ligger på en lav bonitet med svag vækst, og herudover at der tilsyneladende ikke er indregnet muligheden for at udtage flis med et positivt dækningsbidrag. Et andet eksempel er refereret i Handler & Jakobsen, I et rødgran planteafstandsforsøg (Stiklestad forsøget) analyseret ved 34 års alder, opnåedes resultater svarende til Hedeselskabets, nemlig at den store planteafstand (her planter/ha) bør foretrækkes, både ved rente 3% og 5%. Det er vigtigt også her at notere, at de tidlige tyndinger i forsøget gav et negativt, eller i bedste fald et neutralt dækningsbidrag. Skov- og Naturstyrelsens anbefalinger (fra 2003) lød på planter/ha for nål og planter/ha for løv. Den vigtigste forskel mellem disse eksempler fra begyndelsen af 2000-tallet eller tidligere og den nuværende situation er formentlig, at tidlige tyndinger i dag kan udføres med et positivt dækningsbidrag, jfr. beregningerne i næste afsnit. 6.2 Egne beregninger I et forsøg på at belyse plantetæthedens betydning for økonomien i den nuværende situation, er der i det følgende foretaget egne beregninger og analyser af tre kulturmodeller. 18

19 6.2.1 Beregningsmetoden De økonomiske sammenligninger af forskellige plantetætheder foretages på grundlag af beregnede nutidsværdier (Net Present Values = NPV) af omkostninger og indtægter, som vil være påvirket af plantetætheden. Der foretages altså ikke en totalanalyse af økonomien i plantningerne, men alene en analyse af plantetæthedens betydning for økonomien. I tabel 5 er der skematisk vist de delelementer, hvor varierende plantetal påvirker den samlede økonomi. Plantetæthedens indflydelse på omkostninger og indtægter Plantekøb En stykomkostning som er direkte afhængig af plantetallet. Køb af planter udgør en væsentlig del af kulturomkostningerne, og plantetallet får dermed stor betydning for den samlede driftsøkonomi Plantning En stykomkostning som afhænger af plantetallet. Omkostningen er dog ikke ligefrem proportional med plantetallet, da plantning af større plantetal / ekstra planter vil være billigere Efterbedring Behovet forventes at være størst ved lavt plantetal, hvor der ved plantedød kan opstå huller i kulturen, og evt. resultere i en mislykket kultur. Renholdelse Behovet vil være størst ved lavt plantetal, da der vil gå længere tid, før kulturen sluttes og dermed kan bortskygge opvækst mellem planterne Tilvækst (volumen) Tilvæksten i de første år øges i takt med plantetallet i kulturen. En øget tilvækst vil have direkte indflydelse på driftsøkonomien (enten som hugst af flis eller som tømmer og løvtrækævler) Dimensionsudvikling Øget plantetal vil efter slutning af kulturen medføre en nedsat diameterudvikling og dermed, afhængig af hugstindgreb, en lavere middeldiameter i bevoksningen. En lavere middeldiameter vil medføre lavere pris på tømmer og løvtrækævler, da priserne varierer med diameteren Vedkvalitet I tætte plantninger udvikles (især i løvtræ) en bedre stammekvalitet (bulhøjde, stammeform o.l.) i forhold til åbne plantninger. Kvaliteten har stor betydning for den fremtidige indtjening Tabel 5. De vigtigste elementer, som påvirkes af plantetætheden. Beregningerne vil være begrænset til sammenligninger af de delelementer, som vises i tabel 5. Beregningerne foretages i omsætningsbalancer, hvor de enkelte omkostninger/indtægter tilbagediskonteres til anlægstidspunktet (NPV). 19

20 Til vurdering af plantetæthedens indflydelse på de langsigtede effekter (ændringer i kvaliteten eller dimensionen af tømmer og løvtrækævler) anvendes det Skovøkonomiske Tabelværk. De Skovøkonomiske Tabeller er anvendt til at belyse ændringer i sortimentsudfaldet (diameterklasser og kvalitetsklasser) som følge af forskellige plantetætheder. Der vil være betydelig usikkerhed forbundet med beregningerne, specielt af de langsigtede effekter. I de enkelte beregninger indgår et sæt af forudsætninger, som er tilstræbt så realistiske som muligt. I afsnit 7 er der for nogle af elementerne foretaget en følsomhedsanalyse ved at opstille alternative forudsætninger for derigennem at få en antydning af robustheden i beregningerne Monokulturer, nåletræ (rødgran) Rødgrankulturen forudsættes anlagt som en monokultur uden hjælpetræarter. Kulturomkostninger (plantning, efterbedring og renholdelse). De anvendte plantetætheder og forudsætninger fremgår af tabel 6. Antal planter pr. ha Plantepris kr/plante Plantning kr/plante Efterbedring (%) Renholdelse (antal) ,5 1, ,5 1, ,5 1, ,5 1, ,5 1, ,5 1,2 1 Tabel 6. Rødgran monokultur. Beregningsgrundlag for kulturomkostninger. Efterbedring. Behovet for efterbedring kan især være aktuelt i åbne plantninger, hvor udfald af planter vil give forholdsvis store huller i kulturerne. I tættere plantninger forventes der at være et mindre behov for efterbedring, og ved en meget tæt plantning antages der ikke at være behov for efterbedring. Efterbedringsprocenten antages at variere mellem 0% i de tætte plantninger og 20% i de åbne plantninger. Renholdelse. I tætte plantninger vil kulturen hurtigere dække arealet, og dermed forhindre den konkurrerende ukrudtsvegetation i at udvikle sig. En tæt plantning vil derfor betyde lavere omkostninger til renholdelse. Det antages, at der altid vil være behov for én renholdelse. I de åbne plantninger regnes der med renholdelse 4 år i træk. Uden effektiv renholdelse risikerer man, at de åbne kulturer helt vil mislykkes. Hugst af flis Omkostningerne forbundet med hugst af flis vil afhænge både af træernes størrelse (diameter) og af, hvor rationelt træerne kan høstes i bevoksningen. I beregningerne, hvor der forudsættes en rationel udnyttelse, er der anvendt nettotallene vist i tabel 7. 20

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked

Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Danmarks forsyning af træflis i fremtidens energimarked Dansk Skovforening, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark a/s. Februar 2013 4000 1.000 m 3 3000 2000 1000 0 Danmarks forbrug af flis Realiseret forsyning

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag.

Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Sommereksamen 29. maj 996 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes frem til et bestemt tal. I disse situationer

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 4 Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 24. maj 4 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver,

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Analyse af udvalgte rammevilkår i skovbruget

Analyse af udvalgte rammevilkår i skovbruget university of copenhagen Analyse af udvalgte rammevilkår i skovbruget Meilby, Henrik; Thorsen, Bo Jellesmark; Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Jacobsen, Jette Bredahl Publication date: 214

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve. august 003 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring.

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. 1 Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. Kulturtid i produktionsplanlægningen ændres, hvis man eksempelvis beslutter at ændre temperatur sætpunktet på klimacomputeren for den

Læs mere

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Spørgsmål & Svar I

Ikast-Brande Kommune Spørgsmål & Svar I Nedenfor er de indkomne spørgsmål gengivet i anonymiseret form. Svarene til spørgsmålene findes efter hvert spørgsmål. Punkt 1.14 - Bod. 1) Det ønskes oplyst om boden i stedet kan omregnes til en økonomisk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen.

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Naturnær skovdrift Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene Palle Madsen Gro Kampp

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%):

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%): Stedprøve Marts 999, samlet Stedprøve Marts 999, opgave (4%): Spørgsmål.: Giv en vurdering af de to prisfastsættelsesmetoder, man har anvendt i de foregående to år. Metoden der blev anvendt for to år siden

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere