Hvad betyder landbruget for Danmark? Og Danmark for landbruget? Udfordringer og muligheder i Dansk Landbrug Særligt For Realdania Landbrugsforum

Transkript

1 Hvad betyder landbruget for Danmark? Og Danmark for landbruget? Udfordringer og muligheder i Dansk Landbrug Særligt For Realdania Landbrugsforum Odder 23. maj :00 Troels Troelsen, CBS associate professor, fra jord til bord landmand troelsen@cbs.dk

2 Mega trends i fødevarebehov UN estimeret behovet for forøget fødevare efterspørgsel grundet 2 mia. flere mennesker (+35%) samt en større mellemklasse med deraf forbrug på alle kontinenter = % på bare 20 år. FAO at de dyrkbare arealer kun kan stige 5-10% Efterspørgselen efter fødevarer vokser hurtigere end der kan opdyrkes eller effektiviseres. 4:1 Flere vil sulte i 2050 Energiproduktion på landbrugsarealer vil konkurrere om fødevare produktionen og tabe.

3 Landbrugets muligheder Megatrends: Fødevarer, energi og råvarer bliver politisk meget vigtigt. Sikre fødevarer kræver højteknologi. Skandaler skal undgås. (Mælkepulver, salmonella, hestekød, ) Fødevarepriser vil stige netto 2-3% om året i mange år. Landbruget bidrager positivt til CO2 regnskaber. Landbruget kan producere en del mere energi (restprodukter og bio) desværre i konkurrence med fødevareproduktion. Skov er mere effektivt til at producere energi og natur. Landbrug, habitater, kvælstof, sprøjtning, rent vand og naturadgang konkurrerer.

4 Befolkningsvækstrate 3 2,5 2 Europe 1,5 South America Northern America 1 Asia Africa 0,5 Oceania World 0-0,5

5 Hvorfor får jeg lov til at stå her? Fordi jeg har blandet mig i debatten omkring løsning af landbrugsboblen og isærden uvenlige opgave om hvordan ofrene kan refinansieres. Arla, Antonius, Havnemøllerne (korn), Dronningborg/DLAM/., LaDS, Difko 36 = (Ostemejeriet i Californien), Andelskapitalens individualisering, dansk jord under danske negle, Musholm, Energitræ, Vokset op i landbruget og var landmand æg, juletræer og langhalm Fionia og en erfaren økonom og virksomhedsleder (3x ) Dygtig nationaløkonom

6 Danmark som landbrugsland Dansk landbrugs eksportandel er på ca. 65 pct. Vi producerer fødevarer til ca. 17 mio. mennesker. Og vi kan i en krise nettoforsyne ca. 12 mio. uden import. Det samlede landbrugsareal er på 2,6 mio. ha. Hvis man fraregner arealer uden for omdrift, juletræer m.m, er det formentlig ca. 2,3 mio. ha. Og i effektiv omdrift ca. 2,0 mio. ha. Kan vi tage 7% ud af det dyrkede areal? 10-m linjer ha. + skovrejsning ha. Desuden arealer til fredninger, naturreservater, tilbageføringer mm. Fremfor at lave den maksimale men bæredygtige produktion. Hvad udad tabes skal indad vindes? Hvem

7 Nationale politiske udfordringer: Landbrugets rammevilkår er forringede og ringere end andre steder i EU = indtægtstab og dermed jordprisnedgang. Rammevilkårene er ikke differentierede eller udledningsstyrede som andre steder i erhvervslivet. (repareres vistnok med nye landbrugsforlig) Det er svært at få ansatte til landbruget til lønninger, som en normal bedrift kan betale. Landet affolkes og huse falder meget i værdi Danmarks Naturfredningsforening er stærk.

8 Vilkår for landbrug Landbrug har lille indflydelse på faktorpriser, dvs. råvarer, rente og færdigvarer. De bestemmes af verdensmarkedet og storpolitiske forhold. EU har sikret (for høj) selvforsyning og landbrug vil modtage mindre støtte fremover (sukker eks.). Landbrug er blevet højteknologi i relation til eksport Landbrug er internationaliseret, idet såvel viden, kapital, produkter og arbejdskraft eksporteres og importeres i en stadig mere effektiv Verden. Mange lande har store subsidier Norge 60%, Schweiz 52%, Japan 48%,, Island, Korea, Rusland!,

9 Konkurrencen er benhård for den enkelte landbrugsbedrift En succesfuld bedrift skal træffe mange valg: Effektivitet fordi konkurrencen er hård (hvad er bedst ledelsesmæssigt og ejermæssigt, familiebrug versus A/S) Træffer de rigtige valg af afgrøder (byg, majs, raps, flæsk, mælk,..) Og rigtige købs-og salgstidspunkter (ren spekulation og hvem kan slå markedet og prøv ikke!) Og rigtige langsigtede valg (Strategi= agerbrug / animalske produktioner/ specialafgrøder/. ) Og skal i den internationale konkurrence have lige og rimelige rammevilkår, så et strategisk forspring kan bevares.

10 Danmark og EU Stærke kræfter i EU - anført af den kommende landbrugskommissær - vil omfordele landbrugsstøtten. Omfordelingen vil medføre milliardtab for dansk landbrug og tilsvarende store gevinster for landmænd i Østog Centraleuropa der i dag får mindre tilskud. Det er kampen om fordelingen i fremtiden af EUs årlige landbrugsstøtte på DKK 300 mia. De danske landmænd modtager i dag i gennemsnit 394 euro i støtte pr. hektar, mens gennemsnittet af landmænd i EU kun modtager 264 euro. Den nye landbrugskommissær -støttet af en lang række medlemslande -vil udjævne støtten til flat-rate, så alle landmænd i EU modtager omkring 264 euro pr. hektar. Det vil koste danske landmænd omkring DKK 2,5 mia. om året. ( måske nærmere DKK 1,8 mia. ) Og det er meget sandsynligt. = et kapitaliseret værditab ved realrente 3% = DKK 60 mia. som forsvinder fra landbrugets i forvejen sparsomme egenkapital.

11 De årlige virkninger af dårligere rammevilkår Årligt tab i afgrøder DKK 1500 pr. ha. = DKK 3,0 mia. Årligt tab i animalsk produktion, dyreholdskvoter = DKK 2,0 mia. Dyrere kraftfoderproduktion grundet vilkår, 7 mio. t a DKK 15 = DKK 1,0 mia. Årligt tab af DB fra mejeri og slagteriproduktion = DKK 1,5 mia. Ialt DKK 7,5 mia. eller DKK pr. ha Fordelt på reelt brug = ca. DKK pr. landbrug Med realrente 3% = et kapitaltab på DKK pr. ha. som er næsten forskellen på jordpriser i Slesvig og Sydjylland for sammenlignelige boniteter og afgrøder. Det sænker egenkapitalen og forhindrer generationsskifter, finansiering samt strukturudvikling og nødvendige nyinvesteringer.

12 Som rammer landbrugets egenfinansiering og dermed muligheder for generationsskifter og restrukturering til større brug. Før krisen Samlet balance DKK 530 mia. Efter krisen DKK 380 mia. Samlet gæld DKK 280 mia. DKK 280 mia. Egenkapital DKK 250 mia. DKK 100 mia. Nye EU-tilskud DKK 60 mia. Egenkapital i % 47% 26% 12%

13 Jordprisen i Danmark er vel NU ca. DKK pr. ha.

14 Jordprisen i Slesvig versus Sønderjylland: I Danmark er prisen ca. DKK pr. ha. for regulær landbrugsjord. I Slesvig er prisen for sammenligneligt jord ca. DKK pr. ha. Syd for grænsen er der følgende bedre forhold: bedre bruttoudbytte igennem bedre rammevilkår, bl.a. gødskning og pleje, randzoner osv. på DKK Med 3% i realrente = en forskel på DKK pr. ha. = ca. DKK Højere indtjeningsniveau gennem bedre rammevilkår i dyrhold og specielt biogas, som muliggør en indtjening og indirekte overførsel på ligeledes DKK /ha svarende til DKK /ha = ca. DKK Et meget begrænset udbud, hvor spekulative køb, bedre finansiering samt at jordværdistigninger er delvist skattefrie i Tyskland skønsmæssigt svarende til DKK pr. ha. Bl.a. grundet en forventning om at jordafkast vil stige i fremtiden, således at der kan regnes med en lavere realrente. Sammenlagt kan effekterne af ringere rammevilkår opgøres til DKK pr. ha. som forklarer prisforskellen.

15 Median salgsprisen pr. ha i New Zealand Verdens mest liberaliserede landbrugsland. Rural Property Type Jan 2011 Jan 2013 Arabie = alm dyrkning ,36 kr kr. Dairy ,62 kr ,89 kr. Grazing ,18 kr ,78 kr.

16 Og for landbrug i Danmark Landbrugets forædling er for en stor del landbrugets fælleseje (=andelsejet) Landbrugets ejer form som privat eller familieeje er under ændring. Familieeje er valgt af organisationerne. 7% af heltidsbrug har ingen egenkapital 20-30% har bankens ånde i nakken og kan ikke investere (tal fra samtaler med regnskabskonsulenter). Uden en kaptalstærk mæcen, intet landbrug. Jordpriserne bestemmer egenkapitalen og er faldet knap 50% på 3 år. = Ingen finansiering.

17 Total antal bedrifter (ældre tal). Hvor stor skal en bedrift være, før den har en nødvendig størrelse eller optimal størrelse? Generationsskifte, selveje mm. bliver stort set en umulighed! = A/S formen må vinde Hele landet I alt ,0-249,9 ha ,0-299,9 ha ,0-399,9 ha ,0 ha og derover I alt >200 ha

18 Jeg har en drøm som forener alt Kæmpelandbrug som A/S som værende gode forretninger. DKK 1 mia., DKK 300 mio. som aktiekap., 7000 ha, 8x9 km Med markedsførte specialafgrøder som Ledreborg, Løgismose, Gram mm. Med lokal salg i regionen Med integration i de største gårde/godser og med naturturisme Med udnyttelse af boliger til ejerne / seniors Med genoplivning af fællesskab Med naturoplevelser

19 Beskæftigelsen inden for fødevareklyngen. Beskæftigede i fødevareklyngen, omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Beskæftigede er ca 10 % flere end antal fuldtidsbeskæftigede. Enhed = fuldtidsbeskæftigede 2010 Landbrug, gartneri og skovbrug Forarbejdningsindustrien Forsyningsvirksomhed Inventar-og maskinindustri (ved normalt investeringsomfang) Bygge og anlæg (ved normalt investeringsomfang) Offentlig administration, forskning og kontrol I alt fuldtidsbeskæftiget i fødevareklyngen:

20 Klynger er af afgørende betydning for at vinde den internationale konkurrence Viden, erfaring,forskning, finansiering, ledelse, kritisk masse, nok at eksportere, innovation, hård konkurrence mm. skaber en KLYNGE som er så svær at få skabt og som er DANMARKS redning, når vores arbejdsmarked og faktorforhold er så trængte. I prioriteret orden de vigtigste klynger: Fødevarer inkl. følgeindustri, medico, skibsfart, vindmøller, høreapparater, horticulturer, mode, energiløsninger,. Men vi tabte bølgeindustri, spilindustrien, En klynge er et netværk, der igen er en forudsætning for succes. Og en klynge skal have konkurrencefordelagtige vilkår.

21

22 Rammevilkår for Dansk Landbrug Danmarks klynge er fortsat stærk og det er vigtigt at bevare klyngens selvtillid,kritiske masse, vilkår og tro på vækst og en fremtid. Især med den benhårde internationalisering, hvor alle jo kan outsource incl. viden og produktion frembragt af Danmark og danske fødevareproducenter..

23

24

25 Fødevareklyngens betydning Samlede danske eksport 2012: DKK 612 Mia. Fødevareklyngens eksport : DKK 125 Mia. Fødevareklyngens andel af eksporten 20,5 % Beskæftigelse ca (nogle opgør den til ) : Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i privat sektor: 1,330 mio. ( = 15%, = 13%) Beskæftigede inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed: ( = 56%) Så Danmark er fortsat et betydende landbrugsland og landbrug måske det mest betydende erhverv i Danmark.

26 Konklusion Landbrugets betydning for Danmark er enorm. Landbrugets betydning i fremtidens internationaliserede Verden er stor. De internationale muligheder for at sprede dansk viden og ikke mindst ejerskab og management ud i Verden er store. Den danske fødevareklynge skal have optimale vilkår mindst på linje med resten af Europa. Fødevareproduktion bliver på linje med energiproduktion internationale magtfaktorer. Landbruget skal have maksimal politisk bevågenhed.

27 Figur 12: Udviklingen i danske renter

28 Hvad er en boble rent økonomisk? Bolig, udvikling, bank, fodbold, IT Prissætning af et relativt knapt gode (Marx forudsagde dette som en af kapitalismens ulemper!) Dvs. når efterspørgslen stiger og udbuddet er (relativt) konstant =Som medfører at prisstigningerne i sig selv bliver et væsentligt argument for at købe. Konstant udbud? medmindre jord bare er en afgrøde-producent og så kan jord effektiviseres og dermed udvides (Ukraine, Rumænien etc.)

29 Landbrugs boblen Optimisme i landbrugets faktorforhold, lave renter, nem finansiering samt miljøkrav medførte at jordpriserne steg meget kraftigt /9 Bankerne finansierede stort set hvad som helst for hvem som helst da egenkapitalerne var OK = efterspørgslen steg meget kraftigt (selvfølgelig med en plan, men Excel.) Og ambitionerne om at være stor har jo altid været naturligt i landbruget og betinget af stordrift.

30 og dette er en uforudset gyser alt hvad er der billigt har en bagside

31 Var alle nu så dumme? Hektar priser på DKK (op til !) Primære dækningsbidrag for Hvede/raps ca. DB pr. ha. DKK (kan være lidt forskydninger) 2006: : : Fratrukket overheads (hvordan de end beregnes korrekt, gennemsnitligt, marginalt, springvise omkostninger osv.) Ca. overheads / faste omkostninger DKK 3000 Dvs. Dækningsbidrag på alt fra DKK til 500. Nøgternt måske DKK = /ha.

32 Prissætning er jo som bekendt for jord = afkast : rente = DKK : 2% (=x50) = DKK 0,5 mio. pr. ha DKK : 2% (=x50) = DKK 0,3 mio. pr. ha DKK : 3% (=x33) = DKK 0,2 mio. pr. ha DKK : 3% (=x33) = DKK 0,1 mio. pr. ha DKK : 5% (=x20) = DKK pr. ha Renten er at sammenligne med price/earnings for aktier og hvem er nu sikker på, at rente og kornpriser følges ad. Jeg kan ikke se det logiske sammenhæng. Fortid er fortid. (men denne del er en videnskabskonference værdig hvis den er bare 80% rigtig)

33 3 fremtids scenarier Neoliberalisme eller blodbadet = At lade de insolvente landbrug gå på tvangsauktion. Hvem har fordele eller ulemper? (de velkonsoliderede) At de finansierende parter er enige om at være tålmodige overfor de nødlidende landbrug og håber på bedre tider. Hvem har fordele eller ulemper? (de finansierende parter har forskellige hensættelser og interesser) At finde en langsigtet finansieringsløsning som gavner parterne og skaber mindst uro og tab. Hvem har fordele eller ulemper?