LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse"

Transkript

1 Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 6 Hvad vil vi gøre for at støtte elevens trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte elevens trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 4.0 September 2012

2 Indholdsfortegnelse LTU-modellen i Rødovre Kommune...3 LTU-modellens faser...4 ANALYSESKEMA...11 HANDLEPLAN...12 Processtyrerens opgaver...13

3 3 LTU modellen LTU-modellen i Rødovre Kommune I 2009 udtrykte skolerne i Rødovre Kommune et behov for målrettet støtte til lærere og pædagogers arbejde med at hjælpe elever, der er i lærings- og trivselsmæssige problemer. Det blev derfor besluttet systematisk at indføre en arbejdsmodel, som effektivt kan hjælpe medarbejdere i skoler og SFO med at skabe et endnu bedre læringsmiljø til gavn for hele klassen med særligt fokus på at støtte elever i vanskeligheder. Modellen er udviklet i Rødovre Kommune og er et analyse- og handleværktøj, der kan hjælpe lærere og pædagoger med en af deres største udfordringer: at skabe Læring, Trivsel og Udvikling (LTU) for alle elever. Modellen har fået navnet LTU-modellen. På baggrund af de positive erfaringer som arbejdet med LTU-modellen har resulteret i, blev det besluttet, at alle lærere og pædagoger på skolerne i Rødovre Kommune skulle udvikle kompetencer til at kunne anvende modellen i deres teamarbejde. Dette skulle ske over en periode på tre år. På nuværende tidspunkt har alle skoler og SFO er således været igennem LTU-kompetenceudviklingsforløb. LTU-modellen Selve LTU-arbejdsprocessen og det tilhørende støttemateriale er beskrevet i denne teamguide. Det har været en overordnet ambition årligt at videreudvikle og kvalificere LTU-modellen og materialer på baggrund af de løbende erfaringer. Denne teamguide er version 4.0 og er justeret på baggrund af erfaringer fra skoleårene LTU-modellen vil fortsat løbende blive udviklet af lærere, pædagoger og ledere fra kommunens skoler og kommunens LTU-konsulenter. Processtyrer I arbejdet med LTU-modellen er det vigtigt at have en god processtyrer. I hvert team er der én, som er processtyrer, og som har deltaget i et særligt netværksforløb for processtyrere med det formål at blive klædt særligt på til rollen. Se processtyrens opgaver på side 13. Hvor finder jeg mere om LTU-modellen? På fællesnettet kan du finde materialer og information relateret til LTU-modellen herunder denne teamguide, samt analyse- og handleplansskemaer.

4 4 LTU modellen LTU-modellens faser LTU-modellen består af forberedelse samt otte faser, som bliver uddybet på de følgende sider. Forberedelse Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte elevens trivsel og udvikling? Fase 6 Hvad vil vi gøre for at støtte elevens trivsel og udvikling? Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberede Analysere Handle Illustrationen viser, at LTU-modellen skal forstås som en cirkulær proces. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase 6 Hvad vil vi gøre for at støtte elevens trivsel og udvikling? Fase 2 Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Fase 5 Hvad kan vi gøre for at støtte elevens trivsel og udvikling? Fase 4 Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? Fase 3 Hvilke sammenhænge er der mellem læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd?

5 LTU modellen 5 Forberedelse Inden personalet laver en LTU-analyse har man aftalt, hvilken elev man vil tage op. Det vil være en fordel, at en medarbejder inden mødet har fundet ud af, hvad der eventuelt har været af særlige tiltag i forhold til den elev, man vil tale om i LTU-analysen. Det kan eksempelvis være: Hvilke undersøgelser af eleven er der lavet? Har psykologen været involveret hvordan? Har der været foretaget observationer af eleven? Har der været samtaler med forældrene om særlige bekymringer? Erfaringerne viser, at muligheden for at finde nye handlemuligheder er større, hvis én eller flere medarbejdere har lavet observationer af eleven forud for LTU-analysen. Ved observationerne skal man særligt kigge på, i hvilke situationer eleven har en hensigtsmæssig adfærd, og i hvilke situationer eleven har en bekymrende adfærd. Man kan her skelne til de ni perspektiver i fase 3, som præsenteres i denne teamguide (se side 6). Fase 1: Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Inden man går i gang med selve analysen, fortæller den person, der har indhentet viden på forhånd, kort, hvad der hidtil har været gjort i forhold til eleven. Herefter laver teamet en liste over den konkrete observerede adfærd, man er bekymret for. Beskrivelsen af den Observerede adfærd skal udelukkende opliste, hvad eleven helt konkret gør eller siger. Formålet med denne fase er, at teamet sammen får en konkret og objektiv beskrivelse af den adfærd, man er bekymret over uden at fortolke den. 1 1 Hvad er Observeret adfærd? Det er helt afgørende, at man i denne fase får beskrevet den rene adfærd, man er bekymret for og filtrerer egne tolkende udsagn og forforståelser fra. Dette betyder bl.a., at man skal undgå alle formuleringer, hvor man tillægger barnet motiver eller intentioner for den adfærd, man ser. Drengen gemmer sig bag gardinet. Nej, så tillægger vi barnet en intention om, at han gemmer sig. Som den rene observation vil det være, at han står bag gardinet. Man skal undgå generaliserende og vurderende formuleringer af barnet: En god rettesnor for dette er bl.a. at undgå alt hvad man kan sætte er foran,. Eksempelvis er: han er dominerende, konfliktsky, opmærksomhedssøgende mv. ikke objektive beskrivelser af adfærd. Den observerede adfærd er noget, man helt konkret har set barnet sige eller gøre.

6 6 LTU modellen Ofte ender man med en længere liste af observeret adfærd, som man er bekymret over. I disse tilfælde drøfter man kort og prioriterer, hvilken observeret adfærd man er mest bekymret over, og derfor ønsker at tage udgangspunkt i under arbejdet med LTU-analysen. Fase 2: Hvilke konsekvenser har den observerede adfærd? Når personalet er blevet enigt om, hvilken observeret adfærd man er særlig bekymret for, drøfter man kort følgende to spørgsmål: Hvilke konsekvenser har adfærden for eleven nu og eventuelt på sigt? Hvilke pædagogiske udfordringer giver adfærden os som personale? Fase 3: Hvilke sammenhænge er der mellem læringsmiljøet, relationer og den observerede adfærd? Teamet undersøger i denne fase sammenhænge og mønstre mellem læringsmiljø, relationer og den observerede adfærd i forhold til følgende perspektiver: A. Tid B. Elev-elev relation C. Undervisningsformerne D. Lærer-elev relation E. Klassens sociale fællesskab og samværsformer F. Lærer-lærer samarbejdet G. Elevens forudsætninger H. Skole-hjem samarbejdet I. Aktør A) Tid Hvornår er den observerede adfærd, man er særligt bekymret for, startet eller taget til? Er der sket væsentlige ændringer i elevens kontekst og relationer omkring dette tidspunkt eksempelvis i forhold til andre elever eller medarbejdere, som barnet har haft nære relationer til, i forhold til klassen, i hjemmet eller andre væsentlige ændringer i omgivelserne.

7 LTU modellen 7 B) Elev-elev relation Med hvilke andre elever forekommer den observerede adfærd man er særligt bekymret for særligt ofte? Hvor/hvornår? Med hvilke andre elever forekommer den observerede adfærd, man er særligt bekymret for sjældent eller aldrig? Hvor/hvornår? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. spørge til specifikke elever, specifikke elever på særlige tidspunkter af dagen eller med særlige elever i forhold til specifikke aktiviteter, drenge, piger, yngre, ældre, jævnaldrende, på tomandshånd med andre elever, med større eller mindre grupper af elever, typer af elever mv. C) Undervisningsformerne I forhold til hvilke undervisningsformer og aktiviteter forekommer den observerede adfærd, man er særligt bekymret for, særligt ofte? I forhold til hvilke undervisningsformer og aktiviteter forekommer den observerede adfærd, man er særligt bekymret for, sjældent eller aldrig? I forhold til begge spørgsmål kan man bl.a. overveje om den observerede adfærd særligt forekommer i specifikke undervisningsformer, fag, arbejdsformer, selvstændigt arbejde, gruppearbejde, tavleundervisning, ved strukturerede opgaver, projektarbejde, stillesiddende arbejde eller arbejdsformer der indbefatter fysisk aktivitet, specifikke tidspunkter på dagen mm. D) Lærer-elev relation Hvilken betydning kan relationen mellem læreren/lærerne og eleven have for eleven og den observerede adfærd, man er særlig bekymret for? I forhold til relationen mellem lærer og elev kan man bl.a. overveje: Hvordan er lærerens/lærernes relation til barnet? Er den tillidsfuld? Er der forskel på, hvem eleven søger og trives særligt med? Er der forskelle i, hvordan man i teamet oplever eleven og problemerne? Har eleven en særligt god eller mindre god relation til enkelte lærere? Kan de forskellige oplevelser og tilgange til eleven forklare noget omkring den observerede adfærd? Hvad karakteriserer den kontakt, der er med eleven?

8 8 LTU modellen E) Klassens sociale fællesskab og samværsformer Hvilken betydning kan klassens sociale fællesskab og de grupperinger og samværsformer, som eleven indgår i, have for eleven og den observerede adfærd, man er særligt bekymret for? I forhold til klassens sociale fællesskab og samværsformer kan man blandt andet overveje: hvordan er elevernes forhold til hinanden? Hvilke holdninger/adfærd giver status? Hvor er eleven i klassens hierarki? F) Lærer-lærer samarbejdet Hvilken betydning kan lærerteamets samarbejde have for eleven og den observerede adfærd, man er særligt bekymret for? I forhold lærernes samarbejde kan man bl.a. overveje: Hvordan samarbejdes der om eleven? Arbejder lærerne mod samme mål? Håndterer lærerne udfordringerne ens/forskelligt? Hvilken betydning har det? Osv. G) Elevens forudsætninger Hvilken betydning kan elevens forudsætninger have for eleven og den observerede adfærd, man er særligt bekymret for? I forhold til elevens forudsætninger kan man bl.a. overveje: Hvad er eleven særligt god til? Er der noget eleven har særligt svært ved (motorisk, sprogligt, kognitivt eller andet)? Hvad kan eleven godt lide at lave og mindre godt lide at lave? Er der særlige egenskaber hos eleven, som kan betyde noget for den observerede adfærd? Er der væsentlige familiemæssige forhold, der kan have betydning for de vanskeligheder, eleven er i? H) Skole-hjem samarbejdet Hvilken betydning kan samarbejdet mellem skole og hjem have for eleven og den observerede adfærd, man er særligt bekymret for? I forhold til samarbejdet mellem skole og hjem kan man bl.a. overveje: Hvordan oplever vi samarbejdet med forældrene? Hvad er henholdsvis godt/svært i samarbejdet? Hvordan bruger vi den information, vi har fra forældrene i hverdagen? Hvordan samarbejder vi med forældrene om elevens udfordringer?

9 LTU modellen 9 I) Aktør Hvad siger eleven selv om den adfærd, man er særligt bekymret for? Man kan her også spørge til, hvad eleven i øvrigt udtrykker eller viser (verbalt/nonverbalt) om den adfærd, man er særligt bekymret for. Fase 4: Hvilke faktorer er med til at opretholde den observerede adfærd? I denne fase er formålet at identificere de faktorer i relationer og læringsmiljøet, der er med til at fastholde eleven i den adfærd, man er særligt bekymret for. På baggrund af analysen i fase 3 laver teamet en brainstorm på et af følgende spørgsmål: Hvad kunne/skulle vi gøre, hvis vi ville fastholde eleven i den adfærd, vi er særligt bekymrede for? Hvad er samlet set med til at fastholde eleven i den adfærd, vi er bekymrede over? Fase 5: Hvad kan vi gøre for at støtte elevens trivsel og udvikling? Formålet med denne fase er, at teamet finder handlemuligheder, der kan støtte elevens positive udvikling. Med udgangspunkt i fase 3 og særligt fase 4 laver teamet en brainstorm. Hvilke ting kan I som lærere gøre for at ændre det, der er med til at fastholde eleven i den bekymrende adfærd? Brainstorm er en kreativ metode med nogle særlige regler, som skal følges. Reglerne er: Alle ideer er velkomne Al kritik af ideerne er forbudt Ideerne skal ikke diskuteres

10 10 LTU modellen Fase 6: Hvad vil vi gøre for at støtte elevens trivsel og udvikling? Ud fra brainstorm-listen prioriterer teamet hvilke tiltag, man ønsker at prøve af i de følgende fire uger. Det er afgørende, at de prioriterede tiltag er realistiske og overkommelige for teamet at gennemføre. Samtidig kan man i prioriteringen af tiltag også skelne til hvilke tiltag, man tror, vil have den største positive effekt for eleven. Rettesnoren for prioriteringen skal være, at teamet vælger et overskueligt antal tiltag, som skal gennemføres i de følgende fire uger. Teamet udfylder handleplanen for de prioriterede tiltag. I handleplanen beskriver teamet kort de prioriterede tiltag, de vil gennemføre, hvem der har ansvar for at gennemføre de enkelte tiltag, hvornår man gennemfører dem, og hvornår man fælles følger op tiltagene. Fase 7: Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Personalet gennemfører de aftalte tiltag over en periode på 3-4 uger. Det er afgørende, at perioden ikke bliver for lang, da det vil gøre det vanskeligere at foretage eventuelle løbende justeringer. Fase 8: Vi følger op på tiltagene hvordan går det med eleven? Efter fire uger følger teamet op, og vurderer om de valgte tiltag har været virksomme. Teamet tager udgangspunkt i handleskemaet og vurderer her, om de kan se, høre og/eller fornemme, at der er sket en forandring i forhold til den adfærd, man har været særligt bekymret for (beskrevet i forbindelse med fase 1). Her vurderer teamet, om tiltagene har haft en effekt i forhold til den uhensigtsmæssige adfærd. Her følger teamet op på, hvad der har fungeret godt i forhold til de gennemførte tiltag, og hvad man måske kan gøre bedre eller ændre.

11 LTU modellen 11 ANALYSESKEMA

12 12 LTU modellen HANDLEPLAN

13 LTU modellen 13 Processtyrerens opgaver Processtyreren har fire opgaver under LTU-analysen. Nedenfor er vist nogle eksempler på, hvad de fire opgaver kan indebære: Mødeledelse: Rammesætte mødet (hvem fremlægger en udfordring, rolleafklaring) Tidtager (kan uddelegeres) Holde styr på talerækken (kan uddelegeres) Sørge for at mødelokalet er godt indrettet (opstilling af stole/bord/smartboard/flip-over) Sørge for de nødvendige LTU-støttematerialer Facilitering: Stille undersøgende og nysgerrige spørgsmål til perspektiverne i fase 3 Sørge for at alle i teamet bidrager og deltager Holde fast i at dialogen tager udgangspunkt i/forholder sig til den observerede adfærd (jf. fase 1) Processtyring: Fastholde at teamet går frem efter LTU-modellens faser Lave opsummeringer ved faseskift Sørge for at der noteres i LTU-skemaerne Produktstyring: Understøtte at teamet når frem til at beslutte konkrete tiltag Opfordre teamet til at vælge tiltag, der er overkommelige og realistiske Konkretisere tiltagene med henblik på hvem, hvornår og hvad skal der komme ud af det Få sat punktet følge op på tiltag (jf. fase 8) på dagsorden

14 Rødovre kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tæbyvej Rødovre Tlf Fax E-post

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Gældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version

Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version Det gælder om at få en fælles forståelse, herunder et fælles sprog og en fælles tilgang på det her område Køge kommune ønsker med denne politik

Læs mere

Raketten - klar til folkeskolereformen

Raketten - klar til folkeskolereformen Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Netværksrådslagning. - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation

Netværksrådslagning. - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation Netværksrådslagning - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation HVAD ER netværksrådslagning? Netværksrådslagning er et møde, hvor familie, venner og bekendte til et menneske,

Læs mere

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges

Læs mere

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn

Læs mere

Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD

Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD + Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD + Hvorfor struktur? n Empati/ Central coherence / Eksekutive funktioner n Brug teknikker som hjælper til at organisere og fastholde viden visuelt n Forskellige

Læs mere

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan

Læs mere

Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse 2012-2015.

Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse 2012-2015. Mediepolitik for fritidshjemmet/fritidsklubben Ærtebjerg - januar 2014. Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse 2012-2015. De konkrete mål for Digital Dannelse

Læs mere

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger

Gjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning

Læs mere

Hvordan kan forældrene

Hvordan kan forældrene Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne

Læs mere

Information om afløsning i eget hjem

Information om afløsning i eget hjem Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er

Læs mere

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.

Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af

Læs mere

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ BØRN Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra

Læs mere

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Raketten - klar til folkeskolereformen

Raketten - klar til folkeskolereformen Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen

Læs mere

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være

Læs mere

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år Bilag 1 side 1 Pjece Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 1 side 2 Projektbilag 2/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 2 side 1 AFSLUTTENDE TELEFONINTERVIEW 6 mdr. efter dødsfald

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

De fysiske rammer 146

De fysiske rammer 146 146 De fysiske rammer Indretning og læringsmiljø De fysiske rammer Beskrevet med input fra leder Joan Straarup og souschef Lis Tulstrup Petersen, Tuen, Rebild Kommune BAGGRUND Kort om metoden Indretningen

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGINSTITUTI- ON. Anvendelse af spørgeskemaet

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGINSTITUTI- ON. Anvendelse af spørgeskemaet SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGINSTITUTI- ON Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på dagtilbudsområdet, gennemfører Rambøll Management

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

De pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende

Læs mere

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg

Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver

Læs mere

Praktisk hjælp til indkøb

Praktisk hjælp til indkøb Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Rinkenæs Skole og SFO / Club Mini-Teen. Sønderborg Kommune. Inklusionsstrategi og handleplan for udvikling af fællesskaber

Rinkenæs Skole og SFO / Club Mini-Teen. Sønderborg Kommune. Inklusionsstrategi og handleplan for udvikling af fællesskaber Rinkenæs Skole og SFO / Club Mini-Teen Sønderborg Kommune Inklusionsstrategi og handleplan for udvikling af fællesskaber Indledning Sønderborg kommune har i forbindelse med Fremtidens skole besluttet,

Læs mere

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: social@aarhus.dk Folderen

Læs mere

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,

Læs mere

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport

Støtteindsatser i Randers Kommune. Tabelrapport Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune Tabelrapport 2014 Støtteindsatser i Randers Kommune 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Skriv en kommunikationskontrakt

Skriv en kommunikationskontrakt Skriv en kommunikationskontrakt Dette er et værktøj for dig, som vil Udvikle kommunikationen i din arbejdsgruppe Skabe klare rammer, roller og ansvar for dig og dine medarbejderes kommunikation Tydeliggøre

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter

Læs mere

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL 114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

FEEDFORWARD FEEDBACK

FEEDFORWARD FEEDBACK FEEDFORWARD FEEDBACK Metoden bruges til at give en målrettet og konstruktiv feedback. Jeg har gode erfaringer med at bruge metoden i mindre grupper. Metoden sikrer den konstruktive vinkel i debatten, og

Læs mere

LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen

LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen LP år 4 5 Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen Act2learn pædagogik 1 Projektleder LP modellen, skole Martin Finderup

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere. Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Observation og pædagogisk analyse

Observation og pædagogisk analyse Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse Af Margit Margrethe Nielsen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Margit Margrethe Nielsen Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse 1. udgave,

Læs mere

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015 Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2, 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes

Læs mere

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum Forældresamarbejde Børneinstitution Skt Klemens-Dalum 1 I Skt Klemens-Dalum vil vi gerne involvere forældre gennem bestyrelses- og forældrerådssamarbejdet gennem forældremøder gennem strukturerede samtaler

Læs mere

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den 23.02.2012

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den 23.02.2012 Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den 23.02.2012 Dalgasskolen og Blåhøj Skole er kommunale folkeskoler. På begge skoler forventer vi, at børn, personale og

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at

Læs mere

Skolereform på Hjallerup skole

Skolereform på Hjallerup skole Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster

Lærervejledning Freddy finder vej i flere tekster Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har

Læs mere

Opholdssted NELTON ApS

Opholdssted NELTON ApS Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Mentorordning Formål Med etableringen af mentorordninger har Social- og Sundhedsskolen Esbjerg til formål at flere elever med såvel dansk som anden etnisk oprindelse fuldfører

Læs mere

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er. Værdighedspolitikken 2016 Forord- Værdighed Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, når vi taler

Læs mere

Vi passer på hinanden

Vi passer på hinanden Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion På vej mod børnehave* I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk

Læs mere

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson Den koordinerende indsatsplan Informationspjece til fagperson Tovholder Fagpersonen er tovholder på forløbet med en koordinerende indsatsplan og sikrer i samarbejde med borger, pårørende og relevante fagprofessionelle,

Læs mere