Til. Roskilde Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Marts 2015 SCREENINGSRAPPORT POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIE- LANDSBYER TIL VE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til. Roskilde Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Marts 2015 SCREENINGSRAPPORT POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIE- LANDSBYER TIL VE"

Transkript

1 Til Roskilde Kommune Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 SCREENINGSRAPPORT POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIE- LANDSBYER TIL VE

2 SCREENINGSRAPPORT POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE Revision 0A Dato Udarbejdet af Klaus Fafner, Thomas Rønn Kontrolleret af Klaus Fafner Godkendt af Klaus Fafner Beskrivelse Ref Dokument ID Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE INDHOLD 1. FORMÅL 1 2. VARMEBEHOV I LANDSBYER Metodebeskrivelse Resultater 5 3. TEKNISKE VALG Udvælgelse af landsbyer Fjernvarmesystemers design Varmeanlægs brændsler og teknik A. Halmkedel B. Træpillekedel C. Træfliskedel D. Træpillekedel med luft/vand-varmepumpe Individuelle alternativer ØKONOMISKE SAMMENLIGNINGER Nøgletal Investeringer i fjernvarmenet og kundeanlæg Produktions- og driftsøkonomi Samfundsøkonomisk sammenligning Privatøkonomisk sammenligning Tarifforhold KONKLUSIONER Screeningens resultater Landsbyvarme fordele og ulemper Faser i det videre forløb Modningsfasen Godkendelsesfasen Etableringsfasen 19

4 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE TABELLER OG FIGURER Tabel 1.De 18 olielandsbyer udpeget af Roskilde Kommune Tabel 2. Data anvendt til bestemmelse af varmegrundlaget for olielandsbyerne Tabel 3. Virkningsgrader og omregningsfaktorer til bestemmelse af nettovarmebehov... 4 Tabel 4. Resultat af screening af varmebehov i landsbyerne Tabel 5. Udvælgelse af potentielle fjernvarme-egnede landsbyer Tabel 6. Landsbyer udvalgt til de videre teknisk-økonomiske analyser Tabel 7. Designgrundlag for fjernvarmeledninger Tabel 8. Nøgletal for halmfyring Tabel 9. Nøgletal for træpillefyring Tabel 10. Nøgletal for træflisfyring Tabel 11. Nøgletal for el til varmeformål Tabel 12. Investering i ledningsnet for de udvalgte landsbyer Tabel 13. Driftsøkonomiske nøgletal for alternativ produktionsformer i landsbyerne Tabel 14. Samfundsøkonomisk resultat for de udvalgte landsbyer Tabel 15. Privatøkonomisk sammenligning af de udvalgte landsbyer Tabel 16. Ændring i årlig varmeregning ved forskellige tilslutningsafgifter (startindskud) Figur 1. Diagram over dataprocessering Figur 2. Olieprisen udvikling fra efterår 204 til forår Figur 3. Transport af nøglefærdigt kedelanlæg i container... 9 Figur 4. Portionsanlæg t.v. og et automatisk fyret halmkedelanlæg t.h. (Pjece Halm til energi, 2011) Figur 5. Eksempler på fritstående træpille-kedelanlæg med silo (fotos fra Nordheat Aps) Figur 6. Containerløsning med indbygget træflislager (fotos fra KSM-Stoker A/S) Figur 7. DONG Energy Distribution transformatorstation på Kamstrupvej. Foto: Google Street View BILAG Bilag 1 Tabeller og kort med fjervarmenet for udvalgte landsbyer Bilag 2 Tabeller og kort for de resterende landsbyer Bilag 3 Teknisk-økonomisk beregningsgrundlag

5 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 1 af FORMÅL Roskilde Kommune bidrager aktivt med at få realiseret de politiske mål om at omstille energiforsyningen til vedvarende energi. Dette afspejler sig i bl.a. andet i kommunens klimaplan (Klimaplan for Roskilde Kommune ) 1 og energiforsyningsstrategi (Strategi for varme- og energiforsyning ). Heri er der fremsat konkrete visioner og initiativer omkring omstilling til mere bæredygtige løsninger inden for bl.a. varmeforsyningen, såsom udbygning af Roskilde Forsynings fjernvarmenet. Specielt har landsbyerne uden for de kollektive varmeforsyningsområder (fjernvarme og naturgas) fået særlig opmærksomhed, da koncentrationen af oliefyrede ejendomme og varmetætheden er relativ høj, hvilket gør det interessant at undersøge potentialet for fælles eller individuelle VE-løsninger, såsom landsby-fjernvarme eller individuelle varmepumper. Roskilde Kommune har derfor udpeget 18 landsbyer uden for de kollektive varmeforsyningsområder i kommunen, der alle har en relativ høj andel af oliefyrede ejendomme (se tabel 1). Disse landsbyer, også benævnt olielandsbyer, indgår i denne indledende teknisk-økonomiske screening af potentialet for konvertering til 100 % VE varmeforsyning, hvor 6 landsbyer er udvalgt til det videre forløb. Landsby Sogn Rammeområde Brordrup Gadstrup 5.BL.406 Darup Vor Frue 5.BL.3 Gerdrup Kirkerup 7.BL.2 Herringløse Hvedstrup 7.BL.14 Hvedstrup Hvedstrup 7.BL.6 Kirke Syv Syv 6.BL.403 Kirkerup Kirkerup 7.BL.4 Lille Valby Ågerup 7.BL.7 Ramsølille Gadstrup 6.BL.410 Ramsømagle Gadstrup 6.BL.405 Salløv Snoldelev 5.BL.409 Skalstrup Snoldelev 5.BL.407 Snoldelev-Hastrup Snoldelev 5.BL.408 Søster Svenstrup Dåstrup 6.BL.401 Tågerup Kirkerup 7.BL.3 Ørsted Ørsted 6.BL.411 Øster Syv Syv 6.BL.404 Østrup Kirkerup 7.BL.5 Tabel 1.De 18 olielandsbyer udpeget af Roskilde Kommune. Nedenfor er oplistet det overordnede projektforløb, hvor denne screeningsrapport udgør det indledende arbejde i 1.a. og 1.b. i processen om at få omstillet potentielle olielandsbyer til VE varmeforsyning. 1. Projektmodne for omlægning af potentielle olielandsbyer til VE varmeforsyning a. Screening af 18 olielandsbyer i Roskilde Kommune b. Udpegning af ca. 5 olielandsbyer, der teknisk og økonomisk kan omlægges til 100 % VE varmeforsyning 1 2

6 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 2 af 19 c. Deltagelse i projektgruppemøder, assistance til proces-planer og anden koordinering med kommunen d. Udarbejdelse af forundersøgelser for de ca. 5 olielandsbyer til præsentation på borgermøder e. Assistance til formidling af information til olielandsbyernes repræsentanter/arbejdsgrupper, herunder deltagelse i borgermøder og temadage. f. Vurderinger af organisatoriske og tarifmæssige forhold med fokus på Roskilde Forsyning som anlægsoperatør 2. Udarbejdelse af projektforslag for kollektive varmeanlæg iht. Varmeforsyningsloven eller forslag til individuelle løsninger (eller evt. pilotprojekter) for udvalgte olielandsbyer efter nærmere aftale Screeningsrapportens resultater skal ikke ses endegyldige, i det der utvivlsomt i gennem processen vil blive afklaret nye forhold, såsom revideret varmegrundlag, interessante nye varmekilder, samt reviderede anlægsoverslag for varmecentraler og fjernvarmenet. Disse forhold vil løbende blive opdateret i gennem processen, så de endelige projektforslag vil være baseret på de bedst mulige tilgængelige forudsætninger, opsamlet i løbet af projektet.

7 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 3 af VARMEBEHOV I LANDSBYER 2.1 Metodebeskrivelse Landsbyerne udgør relativt små geografiske områder, og antallet af potentielle kunder i hver landsby er forholdsvis lille sammenlignet med eksisterende fjernvarmeområder. Derfor er det vigtigt at kunne fastsætte varmebehovene så præcist som muligt, da økonomien i sådanne små projekter er mere følsomt overfor udsving i varmegrundlaget. For at imødekomme en høj nøjagtighed af varmebehovene for ejendommene i landsbyerne i den indledende screening, er de estimerede varmebehov suppleret med faktiske forbrugsoplysninger gennem Energioplysninger i Bygnings- og boligregisteret (BBR). I det følgende beskrives overordnet de anvendte data samt fremgangsmåden til at vurdere varmebehovene i den indledende screening af olielandsbyerne. Data Beskrivelse Kilde BBR-udtræk for Roskilde Kommune Specifikke enhedsforbrug. Energioplysninger i BBR for Roskilde Kommune Indeholder data om hver enkelt bygnings anvendelse, areal, opvarmningsforhold og opførelsesår m.m. Angiver det estimerede nettovarmebehov i kwh/m2/år ud fra bygningsanvendelse og opførelsestidspunkt/ombygning. Oplysninger om ejendommes energiforbrug til opvarmning, indberettet af forsyningsselskaberne. Den Offentlige Informationsserver (OIS) - via Rambølls dataleverandør. Rambøll erfaringstal. Den Offentlige Informationsserver via Roskilde Kommune. Tabel 2. Data anvendt til bestemmelse af varmegrundlaget for olielandsbyerne. Ovenstående tabel viser de anvendte datasæt for at kunne etablere et pålideligt varmegrundlag for landsbyerne. Datakilder og fremgangsmåde er illustreret i følgende procesdiagram: OIS Enhedsforbrug (kwh/m 2 /år) Kortdata og bypolygoner Geodatastyrelsen BBR Bygningsdata Access database: Estimering af bygningernes varmebehov ArcGIS: Udvælgelse af bygninger i landsbyer ud fra bypolygoner BBR Energioplysninger Acces database: Konvertering til gns. årsnettovarmebehov på ejendom/leverancestedniveau ArcGIS: Sammenkædning af estimeret varmebehov og energioplysninger Excel: Efterbehandling og kvalitetssikring til videre brug i screeningen Virkningsgrader og omregningsfaktorer m.m. Figur 1. Diagram over dataprocessering.

8 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 4 af 19 Først udregnes bygningernes estimerede nettovarmebehov. Dette gøres ved at sammenholde bygningsalder og -anvendelse, samt opførelsesår/ombygningsår i BBR-udtrækket med de specifikke enhedsforbrug der falder inden for samme kategori og dernæst multipliceres bygningens opvarmet areal med enhedsforbruget. Dette giver den første indikation af bygningernes nettovarmebehov. Næste trin er at inddrage energioplysninger i BBR. I datasættet er der angivet en record for hver leverance af energi til opvarmning af ejendommene (Fjernvarme, naturgas og fyringsolie). For fjernvarme og naturgas, er der angivet start- og slutdato på afregningsperioden, hvorimod ved fyringsolie er der kun angivet leverancetidspunktet. Ligeledes er der angivet forbrugsmængder, samt forbrugsenhed (liter for fyringsolie, kwh/mwh for fjernvarme samt nm 3 for naturgas). Typisk dækker data energioplysninger 1-5 år tilbage i tiden, alt afhængig af forsyningsart og om energiforbruget er blevet registeret i BBR. Det bemærkes, at datakvaliteten er bedst for de kollektive forsyningstyper som naturgas og fjernvarme pga. samme forsyningsleverandør over tid og systematiserede kundedatabaser. Data om fyringsolieforbrug er mere sporadisk og ikke fuldt ud dækkende. Dette kan højest sandsynligt begrundes med at fyringsolieforbrugere ikke nødvendigvis har noget fast leverandør af fyringsolie, således at flere forskellige leverandører over tid skal indberette forbrugsmængder til BBR på de samme ejendomme, samt at der ikke er nogen faste afregningsperioder, som ved de kollektive forsyningsarter. Forbrugsmængderne er blevet konverteret til nettovarmebehov ud fra antagelser om virkningsgrader for de forskellige forsyningsarter, samt omregningsfaktorer til MWh, hvilke fremgår af tabel 3. Forsyningsart Måleenhed Virknings- Energiindhold Konverterings grad MWh prioritet Fjernvarme-vand MWh Fjernvarme-vand kwh 1 0,001 2 Naturgas kbm 0,92 0,011 3 Fyringsolie Liter 0,85 0,01 4 Tabel 3. Virkningsgrader og omregningsfaktorer til bestemmelse af nettovarmebehov. Efter at nettovarmebehovene er bestemt for hver leverance, er varmebehovene summet sammen på årsbasis, da der eksempelvis kan være flere tankleveringer af fyringsolie til en ejendom på et år. Dernæst er det årlige gennemsnitlige nettovarmebehov beregnet på ejendom/leverancestedniveau, og der er tilføjet antal kalenderår, som det gennemsnitlige forbrug er beregnet ud fra, samt minimumsværdien af konverteringsprioriteten for den pågældende forsyningsart. Hvis der optræder leverancer af forskellige forsyningsarter på samme ejendom/leverancested over tid, benyttes konverteringsprioriteten angivet i tabel 3. Eksempelvis er der for en ejendom/leverancested 2 år med forbrug af fyrringsolie og 2 år med naturgas. Eftersom konverteringsprioritetsværdien for naturgas (3) er lavere end fyringsolie (4), tildeles den laveste konverteringsprioritetsværdi, dvs. 3 for naturgas, i det det antages at ejendomme konverteres fra oliefyr til naturgasfyr, og ikke omvendt. Dette sker parallelt med beregningen af det gennemsnitlige nettovarmebehov. Ejendomme der forsynes med fyringsolie og hvor forbrugsdata kun dækker et kalenderår, er sorteret fra, for at mindske usikkerheden. Sammenkædning af de behandlede energioplysninger i BBR og de BBR estimeret nettovarmebehov sker via en GIS-analyse i ArcGIS inden for de bypolygoner der udgør de undersøgte landsbyer. Bygninger, hvor der registeret energioplysninger i BBR, tildeles de behandlede energioplys-

9 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 5 af 19 ninger ud fra sammenfald i den geografiske placering med en passende søgeafstand. Resultaterne fra GIS-analysen viderebehandles og kontrolleres i Excel, og hver bygning tildeles en indikator, der fortæller om nettovarmebehovet er estimeret eller registreret. Yderligere tilføjes noter omkring specifikke forhold om bygningen, hvor der identificeret en mere specifik bygningsanvendelse samt potentiale for at huse en varmecentral. 2.2 Resultater I nedenstående tabel er det resulterende varmegrundlag for landsbyerne opgjort. For hver landsby fremgår antal opvarmet bygninger, opvarmet areal, nettovarmebehov fordelt på forsyningstyper samt samlet nettovarmebehov. Det specifikke nettovarmebehov (kwh/m2/år) samt andelen af varmebehovet der dækkes af oliefyring er ligeledes opgjort. Antal bygninger, opvarmet areal og olieandel benyttes senere til udvælgelse og prioritering af landsbyer, der har størst potentiale for omlægning til alternative VE-løsninger, heriblandt biomassebaseret fjernvarme. Landsby Sogn Rammeområde Antal bygninger Opvarmet areal Nettovarmebehov Olie Naturgas Elvarme Varmepumpe Samlet nettovarmebehov Specifikt nettovarmebehov Olieandel af varmebehov m 2 MWh MWh MWh MWh MWh MWh kwh/m 2 % Brordrup Gadstrup 5.BL Darup Vor Frue 5.BL Gerdrup Kirkerup 7.BL Herringløse Hvedstrup 7.BL Hvedstrup Hvedstrup 7.BL Kirke Syv Syv 6.BL Kirkerup Kirkerup 7.BL Lille Valby Ågerup 7.BL Ramsølille Gadstrup 6.BL Ramsømagle Gadstrup 6.BL Salløv Snoldelev 5.BL Skalstrup 3 Snoldelev 5.BL.407 Snoldelev-Hastrup Snoldelev 5.BL Søster Svenstrup Dåstrup 6.BL Tågerup Kirkerup 7.BL Ørsted Ørsted 6.BL Øster Syv Syv 6.BL Østrup Kirkerup 7.BL Sum Andet Indbyggertal Tabel 4. Resultat af screening af varmebehov i landsbyerne. Det bemærkes, at to af landsbyerne (Lille Valby og Tågerup) forsynes delvist af naturgas, men er ikke udlagt til naturgasforsynet område ifølge PlansystemDK 4. Se evt. kort og tabeller over landsbyerne i bilag 2. 3 Skalstrup er udgået af screeningen grundet landsbyens lille størrelse, i det den kun består af 5-6 ejendomme. 4

10 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 6 af TEKNISKE VALG 3.1 Udvælgelse af landsbyer Udvælgelsen landsbyer med størst potentiale for omlægning til VE til de videre tekniskøkonomiske analyser er bl.a. blevet udvalgt efter tre udvælgelseskriterier i form af nedenstående indikatorer: Olietæthed: Andelen af landsbyens nettovarmebehov der dækkes af fyringsolie er større end 55 %. Bystørrelse - antal bygninger: Der er flere end 25 opvarmede bygninger i landsbyen. Bystørrelse - opvarmet areal i m 2 : Det samlede opvarmede areal i landsbyen er større end m 2. Hver landsby tildeles et point for hvert udsagn, der er sandt, resultatet opsummeres og landsbyerne fordeles i 1. til 3. prioritet, som det fremgår af nedenstående tabel 5. Gruppe Gruppe Gruppe Landsby Sogn Rammeområde Olietæthed Bystørrelse (antal bygninger) Bystørrelse (opvarmetareal, m 2 ) Prioritet score 1. Prioritet 2. Prioritet 3. Prioritet Uden for scope Brordrup Gadstrup 5.BL Brordrup Darup Vor Frue 5.BL Darup Gerdrup Kirkerup 7.BL Gerdrup Herringløse Hvedstrup 7.BL Herringløse Hvedstrup Hvedstrup 7.BL Hvedstrup Kirke Syv Syv 6.BL Kirke Syv Kirkerup Kirkerup 7.BL Kirkerup Lille Valby Ågerup 7.BL Lille Valby Ramsølille Gadstrup 6.BL Ramsølille Ramsømagle Gadstrup 6.BL Ramsømagle Salløv Snoldelev 5.BL Salløv Skalstrup Snoldelev 5.BL Skalstrup Snoldelev-Hastrup Snoldelev 5.BL Snoldelev-Hastrup Søster Svenstrup Dåstrup 6.BL Søster Svenstrup Tågerup Kirkerup 7.BL Tågerup Ørsted Ørsted 6.BL Ørsted Øster Syv Syv 6.BL Øster Syv Østrup Kirkerup 7.BL Østrup Indikator >55 % >25 >5.000 m 2 Prioritet Prioritet Prioritet Prioritet score: 3 score: 2 score: 1 score: 0 Tabel 5. Udvælgelse af potentielle fjernvarme-egnede landsbyer. Udvælgelsesprocessen i ovenstående tabel 5 er udelukkende baseret på det resulterende varmegrundlag, beskrevet i foregående afsnit. Resultatet er fem landsbyer med 1. prioritet, som det fremgår af tabel 6. Ydermere er udvælgelsesprocessen suppleret med vurdering af de geografiske forhold omkring landsbyerne, såsom luftfotos og andre relevante kortdata. På grund af Søster Svenstrups udstrækning langs Sø Svenstrup Byvej, vurderes den interessant, idet der kun skal en enkelt hovedledning gennem byen med stikledninger til for at forsyne landsbyen (se bilag 1). Dette bevirker, at landsbyen Søster Svenstrup, som ellers lå i 3. prioritet, også er med i de udvalgte landsbyer, der er testes for deres teknisk-økonomiske potentiale for omlægning til VE. 1. Prioritet 3. Prioritet Darup Herringløse Ramsømagle Snoldelev-Hastrup Ørsted Søster Svenstrup

11 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 7 af 19 Tabel 6. Landsbyer udvalgt til de videre teknisk-økonomiske analyser. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at fordi en landsby ikke er udvalgt i den indledende screening, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke kan laves gode og fornuftige fælles eller individuelle VE-løsninger på varmeområdet. 3.2 Fjernvarmesystemers design Varmtætheden er en vigtig i forbindelse med at etablere fjernvarme, dvs. at de berørte huse bør have et rimeligt stort varmebehov, og der bør ikke være for langt mellem husene. Lav varmetæthed betyder, at anlægsudgifterne og varmetabet bliver høje, og det vil belaste projektøkonomien og dermed varmeregningen, der skal betales af forbrugerne. For at vurdere hvor meget varme, der skal leveres, og hvor langt varmen skal sendes rundt, er der i screeningsprocessen lavet et skitseforslag til traceet for det forventede fjernvarmenet. Endvidere er ledningsdimensionerne beregnet ud fra Rambøll hydrauliske program System Rørnet, På det grundlag er der beregnet etableringsomkostninger og varmetab for ledningsnettet. Ved design regnes med 80 C til fremløb og 45 C i returledningerne. Systemet forventes kategoriseret som nominelt 6,5 bar system med en maksimal tilladt fremløbstemperatur er 110 C i henhold til en ramme i trykdirektivet (PED 97/23/EC). I tilfælde af meget dårlige afkølinger af fjernvarmevandet pga. mindre effektive centralvarmeanlæg/små radiatorer i husene, er det således en mulighed for at hæve fremløbstemperaturen i ekstraordinære kolde perioder. Ved gadenet antages twinrør (dvs. frem- og returrør i samme kapperør) med serie 3-isolering (markedets største isolering). Ved stikledninger antages også twinrør med medierør i kompositmateriale, enten AluPex dimension eller CuFlex dimension Stikledningernes dimensioner vil variere alt efter kundes varmebehov, længden på stikledningen og det lokale tryk i gadenettet. Som kundeanlæg kan der vælges mellem indirekte eller direkte anlæg til radiatorkredsen, og til produktion af varmt brugsvand regnes med effektive varmevekslere og eventuelt varmtvandsbeholdere de steder, hvor der af forskellige grunde er behov, f.eks. ved ledningsender. Der eksperimenteres i dagens Danmark med fjernvarmenet til en eksisterende bygningsmasse, som dimensioneres til fremløbstemperaturer ned til C og en returtemperatur på 35 C. Det vil kræve effektivt kunderegulering og evt. ombygning af flere kunders varmeanlæg. Hvis fjernvarmens fremløbstemperatur sænkes så meget, at der ikke kan produceres varmt brugsvand ved C, skal der forebygges mod legionella-faren. Her kan supplerende el-patroner bruges til termisk desinficering og til at give det varme brugsvand den ekstra temperatur. Der er p.t. ikke i dette projekt forudsat eksperimenter med lavere driftstemperaturer. Twinrør Dy medie t medie Dy kappe Rør-afst. Varmetab pr kanal-m Anlæg *) Serie 3 mm mm mm mm W/m kwh/m kr./m Stik **) 8, DN20 26,9 2, , DN25 33,7 3, , DN32 42,4 3, , DN40 48,3 3, , DN50 60,3 3, , DN65 76,1 3, , DN80 88,9 3, , DN ,3 3, , DN ,7 3, , DN ,3 4, , *) Hertil skal der lægges ca. 18 % over i anlægsprisen til rådgivning mv. + uforudsete udgifter. **) Som stik antages AluPex dimension eller CuFlex dimension alt efter behovet. Tabel 7. Designgrundlag for fjernvarmeledninger.

12 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 8 af 19 Det kan generelt være svært at planlægge med det rigtige anlægsprisniveau for fjernvarmenet. Lokale forhold kan have en væsentlig indflydelse dels de lokale fysiske forhold, men også hvilke firmaer, der byder på anlægsopgaven. En tommelfingerregel siger, at man kan gange jyske anlægspriser med 1,5 for at få fynske anlægspriser og med op til 2 for at nå sjællandske priser. 3.3 Varmeanlægs brændsler og teknik Valg af brændsel eller en anden energikilde på et nyt varmeværk afhænger af flere forhold. Umiddelbart er brændslet dagspris interessant, men det er svært at spå, hvordan prisen vil udvikle sig fremover. Historisk har især olie- og gaspriser svinget meget, mens biomasse-priser har været forholdsvis stabile. Derudover er det vigtigt, hvor mange mandetimer og andre driftsudgifter, der skal gå til at drive værket med det pågældende brændsel. Generelt afhænger udviklingen af energipriserne i et vist omfang af olieprisen, idet stigende eller faldende oliepriser i et vist omfang kan have en afsmittende effekt på de andre energipriser. Som nedenstående figur viser, fik fyringsoliens forbrugerpris et kort dyk til ca. 9 kr./liter inkl. moms omkring nytår 2014/15 efter forinden at have tangeret næsten 12 kr./liter. Siden er prisen steget til ca. 10 kr./liter. Figur 2. Olieprisen udvikling fra efterår 204 til forår Som produktionsanlæg til kollektive fjernvarmesystemer antages følgende alternativer: A. Halmkedel B. Træpillekedel C. Træfliskedel D. Træpillekedel i samdrift med luft/vand-varmepumpe Som løsning antages et kedelanlæg i en lade eller anbragt fritstående i en container eller tilsvarende (se figurer nedenfor). For en biomassekedel op til 1 MW gælder Miljøstyrelsens Luftvejledningen, hvilke tidligere har kunnet overholdes med et relativt prisbilligt cyklonanlæg, dvs. uden ekstrainvesteringer i dyrt udstyr til røggasrensning. Med ikrafttræden sommer 2015 af skrappere miljøkrav kan der evt. påregnes højere anlægsudgifter. Det forudsættes, at myndigheder og beboere i området er enige i, at et kedelkedelanlæg kan accepteres og indpasses i omgivelserne. Som alternative individuelle anlæg antages: Fortsættelse af eksisterende oliefyr eller reinvestering i nyt oliefyr Nyt jordvarmeanlæg Ny luft/vand (l/v)-varmpumpe Nyt træpillefyr

13 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 9 af 19 Figur 3. Transport af nøglefærdigt kedelanlæg i container A. Halmkedel Til halm antages en fast kontrakt med en lokal leverandør, hvor prisen reguleres efter et aftalt markedsindeks. En lokal en landmand kan f.eks. sørge for både halmen til værket og pasning af halmkedlen. Det giver lave omkostninger til halmtransport og halmhåndtering. Som vist i neden- stående tabel regnes der med en halmvarmepris på godt 150 kr./mwh. Landmanden kan evt. også stå som ejer af anlægget. (Ejerforhold er ikke vurderet nærmere i denne screening.) Priser ekskl. moms Halmpris, bigballer Transport mv. Samlet halmpris Brændværdi halm Årsnyttevirkning Halmvarmepris Enhed kr./ton 500 kr./ton 50 kr./ton 550 MWh/ton 4 88 % kr./mwh 156 Tabel 8. Nøgletal for halmfyring. Overordnet set findes der to typer halmkedler: Manuelt fyrede anlæg - også kaldet portionsanlæg - og automatisk fyrede anlæg: Portionsfyret er den mest simple anlægstype, hvor hele halmballer fyres ind i kedlen, typisk ved hjælp af en frontlæsser/teleskop-læsser. Portionsanlæg bliver ofte installeret i en separat bygning af brandhensyn. De automatisk fyrede anlæg kan med fordel placeres i en eksisterende lade eller i tilknytning til en halmlade. Foruden halmkedlen består den af en halmbane til at fremføre halmballerne med samt en halmopriver, der findeler halmen, inden det ledes ind i kedlen ved hjælp af en snegl eller en blæser. Anlæggene er generelt dyrere end de portionsanlæg fyrede anlæg, ligesom driftsomkostningerne er højere, men til gengæld er behovet for personale mindre. I den indledende fase antages der automatisk fyrede anlæg. Især for halmkedler, der også indebærer halmtransport og indpasning af et lokalt halmoplag, vil egnede placeringer og anlægsomkostningerne afhænge af lokale krav og ikke mindst af myndighedskrav, hvad angår forhold som brand, støj, møg, luftforurening mv. Nabokrav og myndig- hedskrav bør derfor sættes på dagsordenen forholdsvist tidligt i en planlægningsfase.

14 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 10 af 19 Figur 4. Portionsanlæg t.v. og et automatisk fyret halmkedelanlæg t.h. (Pjece Halm til energi, 2011) B. Træpillekedel Træpiller fremstilles af affaldsprodukter fra træindustrien, f.eks. spåner og savsmuld, som preshåndtere, både ved leverance (indblæs- ses i piller. Fordelen ved træpiller er, at de er nemme at ning i værkets silo) og ved afbrænding. Det kræver meget begrænset mandskab, og anlægsudhalm. Et værk på træpiller vurderes således at giften er mindre end tilsvarende værker til f.eks. være den nemmeste løsning ved etablering og drift. Der er også gode erfaringer med træpillefyr på mange mindre varmeværker, selvom brændselsprisen er lidt højere. Det generelt øgede for- brug af træpiller vil givetvis føre til stigende internationalisering på området. Hvis man har intener det således ikke tioner om, at fremtidens energiforsyning bør baseres på lokale ressourcer, nødvendigvis træpiller, der skal satses på. Priser ekskl. moms Træpiller 6 % fugt Brændværdi Årsnyttevirkning Varmepris Enhed kr./ton MWh/ton 4,85 92% kr./mwh 359 Tabel 9. Nøgletal for træpillefyring. Der antages en præfabrikeret varmecentral, der er afprøvet fra fabrik før opsætning. For enden af kedelcontaineren eller bygningen opsættes en opretstående lagersilo med snegletransport fra keglebund ind i bygværket til kedlen. Eksempler er vist på figuren nedenfor. Figur 5. Eksempler på fritstående træpille-kedelanlæg med silo (fotos fra Nordheat Aps)

15 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 11 af C. Træfliskedel Varmprismæssigt ligger træflis tæt på halmvarme, og der er normalt væsentligt mindre personakedlen er gerne den samme type som træpillekedlen, dvs. en multikedel, der kan afbrænde flis, træpiller, korn og andre energiafgrøder. Ved de grovere brændsels- typer som flis antages et planlager (se figuren nedenfor). Kedel, lager, udmader og akkumuleringstank mv. kan mere eller mindre bygges sammen i en fælles container (20 eller 40 fods så- lebehov end ved halm. Selve kaldt high cube-container). container). Herved kan der spares på anlæg af bygning og lager. Efter placering af containeren tilsluttes vand, varme, el og internet, og varmecentralen er driftsklar. Priser ekskl. moms Træflis 35 % fugt Brændværdi Årsnyttevirkning Varmepris Enhed kr./ton 517 MWh/ton 3,19 91% kr./mwh 178 Tabel 10. Nøgletal for træflisfyring. Figur 6. Containerløsning med indbygget træflislager (fotos fra KSM-Stoker A/S) D. Træpillekedel med luft/vand-varmepumpe Der antages som et alternativ et kombineret anlæg af træpillekedel og en stor fælles luft/vandvarmepumpe. Det drives, så varmepumpen forvarmer returvandet og træpillekedlen sørger for den ønskede fremløbstemperatur. I en stor del af sommeren vil træpillekedlen således være ude af drift pga. de mindre krav om sommeren til fremløbstemperaturen. Ved samdriften antages de to anlæg at dække hver omkring 50 % af varmebehovet over året. Elpris i kr./kwh Stor-tarif Lille-tarif El 0,278 0,278 Transport 0,208 0,368 PSO 0,211 0,211 Elafgift 0,380 0,380 I alt ekskl. moms 1,077 1,237 Tabel 11. Nøgletal for el til varmeformål. Den fælles varmepumpe skal, ligesom med individuelle varmepumper, have en varmekilde til varmepumpen. Det antages at være udeluft, men kunne også være f.eks. en grundvandsboring,

16 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 12 af 19 eller hvis der findes anden egnet lokal overskudsvarme ved lavere temperaturer. Det kunne f.eks. være udnyttelse af overskudsvarme fra køling af en lokal transformatorstation, fra en station for korntørring eller fra en eksisterende markboring til vanding, hvor energi kan tages ud af den oppumpede grundvand ved ca. 8 C året rundt. Eksempelvis ligger Darup tæt på en transformatorstation og firmaet Thermo Fisher (producent af laboratorieudstyr /kemikalier/ instrumenter) begge beliggende på Kamstrupvej (se figur nedenfor). Figur 7. DONG Energy Distribution transformatorstation på Kamstrupvej. Foto: Google Street View. Med en COP på 3,8 og en elpris (for større anlæg) på 1,077 kr./kwh bliver varmeprisen fra varmepumpen 283 kr./mwh. Varme fra træpiller har en pris på 359 kr./mwh. En vigtig faktor er således elprisen, der pga. varmepumpens størrelse bliver lavere end ved mindre anlæg Individuelle alternativer Relevante individuelle alternativer til oliefyring er varmepumper eller biomassefyr. Varmeinstallationerne kan eventuelt suppleres med solvarme, men den primære opvarmning bør dog på sigt i høj grad ske ved brug af varmepumper eventuelt med supplerende opvarmning. Det kan f.eks. være en økonomisk fordel at etablere solvarme samtidig med, at tagbelægningen alligevel skal udskiftes, eller at kedelanlægget skal udskiftes. Til husstande er luft/vand og jord/vand (også kaldet væske/vand) de mest almindelige typer. Nogle anlæg har indbygget elpatron, som supplerer varmepumpen i spidsbelastninger. Jordvarmeanlæggene har typisk en bedre virkningsgrad - ikke mindst om vinteren, hvor varmebehovet er størst. Men jordvarme er dyrere i investering og kræver den fornødne plads til jordslangerne. Jordvarmeanlæg er gerne mere populært til erstatning af oliekedler uden for de kollektive varmeforsyningsområder, fordi det giver mindre energiomkostninger samtidig med, at det kræver mindre vedligeholdelse end eksempelvis et træpillefyr. Varme produceret med træpiller har længe været et billigt alternativ til olie, som kan dække en ejendoms samlede varmebehov. Et træpillefyr er relativt billigt i anskaffelse, men betyder mere drift og vedligeholdelse, da fyret skal renses for aske, og pillerne kan give støvproblemer. Et træpillefyr kan ved dårlig forbrænding, som typisk kan ske om sommeren eller ved manglende rensning af fyret, give anledning til en del røggener. For at undgå det ekstra besvær i forhold til arbejdsmængden ved driften, kan man vælge at investere ekstra i automatisk indføring af træpiller med snegl. Man skal også være opmærksom på tilkørselsforhold ved påfyldning af lager. Endvidere fylder træpillelager og fyret væsentligt mere end et oliefyr. Det er derfor nogle gange nødvendigt med tilbygning i forbindelse med skift til træpillefyr.

17 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 13 af ØKONOMISKE SAMMENLIGNINGER 4.1 Nøgletal 4.2 Investeringer i fjernvarmenet og kundeanlæg Distributionsnettet består af de fjernvarmeledninger, der forsyner forbrugerne med varme fra det fælles varmeproduktionsanlæg og ud til forbrugerne. Gadeledningerne er ledningerne i vejen, mens stikledningerne er ledningen til den enkelte forbruger fra gadeledningen frem til fjernvarmeunitten i huset. Omkostninger til stikledninger er antaget at beløbe sig til knap kr. pr. inkl. målere pr. forbruger. Dertil er der generelt lagt 18 % til projektering og uforudsete omkostninger. De samlede investeringer i ledningsnet og pr. kunde fremgår af nedenstående tabel. Hertil skal lægges i gennemsnit ca kr. til kundens fjernvarmeunit, der som udgangspunkt antages indregnet i den samlede projektfinansiering. Anlæg net Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster 1000 kr. løse magle Hastrup Svenstrup Stik DN DN DN DN DN DN DN DN DN % I alt net Pr. kunde Tabel 12. Investering i ledningsnet for de udvalgte landsbyer. 4.3 Produktions- og driftsøkonomi Den samlede varmepris ab værk er vist i nedenstående tabel. Ved at vise det som en varmepris - og ikke opsplittet i anlægs-, administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger opnås en overskueligt parameter til indbyrdes sammenligning. Varmeprisen ab værk svarer til den salgspris en investor (et separat produktionsselskab eller en landmand) kan forvente ved at sælge varme til et fjernvarmedistributionsselskab, der ejer ledningsnettet og evt. kundeanlæggene.. Produktionsanlæg Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster løse magle Hastrup Svenstrup Design kapacitet kw 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141 Varmepris ab værk A Halmkedel kr./mwh B Træpillekedel kr./mwh C Træfliskedel kr./mwh D Pille+VP kr./mwh Tabel 13. Driftsøkonomiske nøgletal for alternativ produktionsformer i landsbyerne.

18 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 14 af 19 En væsentlig del af varmeprisen an værk går til finansiering af kedelanlægget med nærlager til biomasse mv. Der er antaget en finansiering på 2 % og 20 års afskrivning svarende til kedelanlæggets forventede tekniske levetid, selvom bygværket mv. kan have væsentlig længere levetid. Men det skal understreges, at der kan være en vis usikkerhed omkring varmeproduktionsanlæggets endelige anlægspris, og det skal så vidt muligt søges afklaret i projektets videre forløb. For eksempel kan det anviste område for et kedelanlæg med nærlager til biomasse været kuperet, hvilket vil kræve ekstra jordarbejder til nivellering. En anden mulig fordyrende ubekendt er, hvis man er nødsaget til at vælge en mindre optimal placering af kedelanlæg med lager på grund af kultur-, natur- og miljøinteresser. Det omfatter naturbeskyttelseslovens beskyttelsesradius på 100 i forhold til fredede fortidsminder samt skovbyggelinje på 300 m. I varmeprisen ab værk indgår også en række løbende omkostninger, der kan være af forskelligt omfang alt efter den valgte løsning. De omkostninger indbefatter omfanget af bemanding, renholdelsesopgaver, biomasse- og askehåndtering, forebyggende og afhjælpende vedligeholdelsesopgaver, leje af materiel (f.eks. teleskop-læsser), administration, og udgifter til drivenergi, driftsmidler, forsikringer, skatter og afgifter mv. 4.4 Samfundsøkonomisk sammenligning Den samfundsøkonomiske vurdering er gennemført efter Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december Det samfundsøkonomiske resultat fremgår af nedenstående tabel 14. Tabel 14. Samfundsøkonomisk resultat for de udvalgte landsbyer.

19 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 15 af 19 Omkostningerne opgøres hvert år i en planperiode på 20 år, dvs og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. af en kalkulationsrente til basisåret, som er år 0 før år 1 i planperioden. Alle omkostninger opgøres således i faste 2015-priser. Beregningsteknisk regnes der med at alle investeringer afholdes i Ifølge Energistyrelsens vejledning skal der anvendes en kalkulationsrente på 4 %. Forskelle i forventede tekniske levetid er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i Afskrivningen forudsættes at være lineær. Der er forudsat en teknisk levetid på 20 år på produktionsanlæg, mens det antages at fjernvarmerør har en teknisk levetid på 50 år. I de samfundsøkonomiske beregninger benyttes samfundsøkonomiske brændselspriser fastsat af Energistyrelsen, og der medtages anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Derudover medtages de samfundsøkonomiske miljøomkostninger i form af en værdisætning af emission af CO 2, N 2 O, CH 4, NO x, SO 2 og PM2,5 (partikler). Udledningen af drivhusgasserne metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) omregnes til CO 2 -ækvivalenter. I den samfundsøkonomiske analyser skal brændselspriser m.m. tillægges en nettoafgiftsfaktor på 17 %, som er det gennemsnitlige afgiftstryk. Nettoafgiftsfaktoren skal lægges til brændselspriser, anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Der skal ligeledes tages højde for et ændret afgiftsprovenu for staten i form af et skatteforvridningstab på 20 % af tabet i afgiftsprovenu. Det ses, at individuelle løsninger generelt er billigere end fjernvarme undtagen hvad angår oliefyring. Sammenligningen kan dog ikke foretages direkte, idet fjernvarmeomlægningen sker unisont på samme tid, mens de individuelle omlægninger normalt vil ske enkeltvist på forskellige tidspunkter. Ved de individuelle løsninger er der heller ikke taget højde for omkostninger, der er knyttet til dårlige pladsforhold, f.eks. til et lokalt træpillelager eller til jordslanger mv. Det kan betyde en stor variation på de individuelle løsningers omkostninger og evt. medføre at omlægning til lokale VE-løsninger vil være uønskede eller urealistiske. 4.5 Privatøkonomisk sammenligning Det privatøkonomiske resultat fremgår af nedenstående tabel. Selskabsøkonomien er sammensat ud fra hvile i sig selv-princippet, hvilket skyldes, at fjernvarmeselskaber jf. varmeforsyningsloven ikke må tjene penge, men er forpligtet til at sikre en omkostningsbestemt varmepris. Priserne i tabellen er uden evt. forhåndsbetalinger, dvs. uden indskud eller tilslutningsbidrag. Det ses, at fjernvarme privatøkonomisk generelt vil kunne konkurrere med individuelle løsninger. Det skal her nævnes, at der i fjernvarmeløsningerne indgår årligt kr. pr. kunde inkl. moms til målerleje og administration samt årligt 500 kr. pr. kunde inkl. moms til drift og vedligehold at kundeanlægget. For de individuelle løsninger skal det som tidligere nævnt understreges, at der ikke er taget højde for ekstra anlægsomkostninger, der er knyttet til dårlige pladsforhold, f.eks. til en et lokalt træpillelager, til jordslanger mv. Det kan betyde en stor variation i omkostningerne til de individuelle løsninger, og i visse tilfælde kan lokalforhold gøre individuelle VE-løsninger uønskede. Ved fjernvarme optages investeringen typisk ved lån i KommuneKredit. Fordelen ved Kommune- Kredit er at renterne er relativt lave, og at der ingen gebyrer er til oprettelse og administration af lånet. Det er dog et krav, at kommunen yder en lånegaranti på lånet. Denne garanti vurderes dog ikke at være særlig risikabel for en kommune, da det i praksis er varmekunderne, der skal betale udgifterne til værket over varmeregningen. Der er regnet med et renteniveau på 2,0 % p.a. over 20 år for produktionsanlæg af kundeanlæg, og 2,2 % p.a. over 30 år for ledningsanlæg, der forventes at have en lang teknisk levetid på over 50 år. Afskrivningerne antages at følger løbetiden på lånet. Ydelsen på lån er i beregningerne regnet som 1. års ydelse på et annuitetslån. Det indebærer, at ydelsen er fast i kr. og bliver udhulet med årene i takt med inflationen.

20 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 16 af 19 Tabel 15. Privatøkonomisk sammenligning af de udvalgte landsbyer. For privates investeringer i egne individuelle anlæg er der antaget nominelt 5 % rente over 15 år. Det antages således, at værket kan lånefinansiere væsentligt billigere til det fælles anlæg, end hvis de enkelte skal låne til tilslutningen eller til individuelle anlæg. 4.6 Tarifforhold Tarifforhold er et oplagt emne til debat for eksempel i arbejdsgrupper. Skal tilslutningen til fjernvarme være gratis, eller skal der betales en tilslutningsafgift, idet det er vigtigt at få så mange med som muligt fra starten, og det skal være nemt for forbrugerne at komme med. I dette projekts beregninger er der som udgangspunkt forudsat, at husinstallationerne er købt og installeret på nærvarmeværkets regning. Forbrugerne skal således ikke betale et tilslutningsbidrag, men betaler i stedet af på investeringen over varmeregningen. Men hvis der betales en tilslutningsafgift (eller startindskud ved indmeldelse), kan den samlede årlige varmeregning reduceres. I tabellen nedenfor er vist effekten på varmeregningen af forskellige stratindskud. Tariffen vil normalt være opdelt i en fast betaling samt en variabel varmepris på baggrund af det målte varmeforbrug. Principielt skal den faste betaling dække de faste omkostninger, som selskabet har, dvs. renter og afskrivninger, personale samt diverse faste aftaler. Imidlertid er der også vigtigt, at forbrugerne får incitament til spare på varmeregningen, f.eks. ved efterisolering mv., hvorfor den faste afgift ofte sættes lavere, end hvad de faste omkostninger berettiger til. Der er således tale om en afvejning mellem at sikre en stabil økonomi for værket og en rimelig tarif for forbrugerne. Omkostninger, der kan henføres til den variable afregning, er omkostninger til produktion af varme, omkostninger til el og vandbehandling samt diverse drift og vedligehold.

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Til Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Endeligt udkast 29-08-2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSYNING AF SENGELØSE

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Formål Med projektforslaget ansøges kommune om, at projektforslagets område skifter status i den kommunale varmplanlægning fra et naturgasområde

Læs mere

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER Til Ringsted Kommune Dato November 2012 RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL FOR ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING RINGSTED OG FAXE KOMMUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL Revision 04 Dato 2012-11-22

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 27. oktober 2014 1. Introduktion

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Energi i Gullev. Rapport

Energi i Gullev. Rapport Energi i Gullev Rapport Den 1. maj 2015. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Projektet er gennemført i regi af LAG-Viborg

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918)

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918) Sendt pr. e-mail: pju@nyborg.dk Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att.: Per Jürgensen 25. maj 2013 Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Projektforslag Ny træpillekedel

Projektforslag Ny træpillekedel Projektforslag Ny træpillekedel Udarbejdet for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S 13. maj 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Energi i Knudby-Borup

Energi i Knudby-Borup Energi i Knudby-Borup Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Tønder Fjernvarme a.m.b.a.

Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af erhverv ved Ndr. landevej i Tønder iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 8. december 2015 Projektansvarlig: Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Østergade

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER HVAD BLEV UNDERSØGT? Overdragelse af E.ON Produktion og E.ON Varmes ejerskab til et nyt fjernvarmeselskab. Muligheder for en

Læs mere

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 721 Flyvestation Karup Projektforslag vedrørende ny varmeforsyning til Gedhusområdet Sag: 14.08.164 Dato: 11.03.2015 Udført: GBJ Godkendt: PB Forsvarsministeriets

Læs mere

Af chefkonsulent John Tang

Af chefkonsulent John Tang Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen 2015 Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ Til Fjernvarme Fyn A/S Dokumenttype Rapport Dato Juni 2014 FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ PROJEKTFORSLAG UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. Egedal Fjernvarme A/S. Fjernvarmeforsyning af Storparcel 90

PROJEKTFORSLAG. Egedal Fjernvarme A/S. Fjernvarmeforsyning af Storparcel 90 PROJEKTFORSLAG Egedal Fjernvarme A/S Fjernvarmeforsyning af Storparcel 90 Udarbejdet af: René Fonvig Hald (RFH) Kontrolleret af: Jacob Sten Petersen (JSP) Godkendt af: Niels Thorsen (NTH) Dato: 21.05.2016

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk Nordforbrænding Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk December 2008 Udgivelsesdato : 18. december 2008 Projekt : 30.5159.14 Udarbejdet : Thomas Capral Henriksen Godkendt : Jan Olsen, Nordforbrænding

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 31-03-2009 rev. B 13-05-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax

Læs mere

Fjernvarmedistributionsanlæg

Fjernvarmedistributionsanlæg Side 1 af 9 Fjernvarmedistributionsanlæg Projektforslag indsendt af: Side 2 af 9 Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Hjulmagervej i Bov. Udgivelsesdato : 05-08-2012 Projekt : Hjulmagervej, Bov

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme Muligheder for solvarme Føns Nærvarme Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg JUNI 2015 GALTEN VARMEVÆRK A.M.B.A. Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat

Læs mere

HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ

HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ Haslev Fjernvarme I.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 HASLEV FJERNVARME PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ PROJEKTFORSLAG FJERNVARME VED JENS MARTIN KNUDSENSVEJ 1-16 Revision

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

SYDLANGELAND FJERN- VARME

SYDLANGELAND FJERN- VARME Til Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a Dokumenttype Rapport Dato Juni 2011 SYDLANGELAND FJERN- VARME PROJEKTFORSLAG: 12.500 M² SOLVARMEANLÆG SYDLANGELAND FJERNVARME 12.500 M² SOLVARMEANLÆG Revision 1 Dato

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a.

S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a. S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a. Projektforslag vedrørende fjernvarmeforsyning af nybyggeri iht. Lokalplan nr. 301.9 Solrød Center Nordøst Sag 1100010782 J.nr. 35092 Udarb. KLF Udg. 1 Kontrol

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6 Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Agri Norcold Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg Udgivelsesdato

Læs mere