Til. Roskilde Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Marts 2015 SCREENINGSRAPPORT POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIE- LANDSBYER TIL VE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til. Roskilde Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Marts 2015 SCREENINGSRAPPORT POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIE- LANDSBYER TIL VE"

Transkript

1 Til Roskilde Kommune Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 SCREENINGSRAPPORT POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIE- LANDSBYER TIL VE

2 SCREENINGSRAPPORT POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE Revision 0A Dato Udarbejdet af Klaus Fafner, Thomas Rønn Kontrolleret af Klaus Fafner Godkendt af Klaus Fafner Beskrivelse Ref Dokument ID Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE INDHOLD 1. FORMÅL 1 2. VARMEBEHOV I LANDSBYER Metodebeskrivelse Resultater 5 3. TEKNISKE VALG Udvælgelse af landsbyer Fjernvarmesystemers design Varmeanlægs brændsler og teknik A. Halmkedel B. Træpillekedel C. Træfliskedel D. Træpillekedel med luft/vand-varmepumpe Individuelle alternativer ØKONOMISKE SAMMENLIGNINGER Nøgletal Investeringer i fjernvarmenet og kundeanlæg Produktions- og driftsøkonomi Samfundsøkonomisk sammenligning Privatøkonomisk sammenligning Tarifforhold KONKLUSIONER Screeningens resultater Landsbyvarme fordele og ulemper Faser i det videre forløb Modningsfasen Godkendelsesfasen Etableringsfasen 19

4 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE TABELLER OG FIGURER Tabel 1.De 18 olielandsbyer udpeget af Roskilde Kommune Tabel 2. Data anvendt til bestemmelse af varmegrundlaget for olielandsbyerne Tabel 3. Virkningsgrader og omregningsfaktorer til bestemmelse af nettovarmebehov... 4 Tabel 4. Resultat af screening af varmebehov i landsbyerne Tabel 5. Udvælgelse af potentielle fjernvarme-egnede landsbyer Tabel 6. Landsbyer udvalgt til de videre teknisk-økonomiske analyser Tabel 7. Designgrundlag for fjernvarmeledninger Tabel 8. Nøgletal for halmfyring Tabel 9. Nøgletal for træpillefyring Tabel 10. Nøgletal for træflisfyring Tabel 11. Nøgletal for el til varmeformål Tabel 12. Investering i ledningsnet for de udvalgte landsbyer Tabel 13. Driftsøkonomiske nøgletal for alternativ produktionsformer i landsbyerne Tabel 14. Samfundsøkonomisk resultat for de udvalgte landsbyer Tabel 15. Privatøkonomisk sammenligning af de udvalgte landsbyer Tabel 16. Ændring i årlig varmeregning ved forskellige tilslutningsafgifter (startindskud) Figur 1. Diagram over dataprocessering Figur 2. Olieprisen udvikling fra efterår 204 til forår Figur 3. Transport af nøglefærdigt kedelanlæg i container... 9 Figur 4. Portionsanlæg t.v. og et automatisk fyret halmkedelanlæg t.h. (Pjece Halm til energi, 2011) Figur 5. Eksempler på fritstående træpille-kedelanlæg med silo (fotos fra Nordheat Aps) Figur 6. Containerløsning med indbygget træflislager (fotos fra KSM-Stoker A/S) Figur 7. DONG Energy Distribution transformatorstation på Kamstrupvej. Foto: Google Street View BILAG Bilag 1 Tabeller og kort med fjervarmenet for udvalgte landsbyer Bilag 2 Tabeller og kort for de resterende landsbyer Bilag 3 Teknisk-økonomisk beregningsgrundlag

5 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 1 af FORMÅL Roskilde Kommune bidrager aktivt med at få realiseret de politiske mål om at omstille energiforsyningen til vedvarende energi. Dette afspejler sig i bl.a. andet i kommunens klimaplan (Klimaplan for Roskilde Kommune ) 1 og energiforsyningsstrategi (Strategi for varme- og energiforsyning ). Heri er der fremsat konkrete visioner og initiativer omkring omstilling til mere bæredygtige løsninger inden for bl.a. varmeforsyningen, såsom udbygning af Roskilde Forsynings fjernvarmenet. Specielt har landsbyerne uden for de kollektive varmeforsyningsområder (fjernvarme og naturgas) fået særlig opmærksomhed, da koncentrationen af oliefyrede ejendomme og varmetætheden er relativ høj, hvilket gør det interessant at undersøge potentialet for fælles eller individuelle VE-løsninger, såsom landsby-fjernvarme eller individuelle varmepumper. Roskilde Kommune har derfor udpeget 18 landsbyer uden for de kollektive varmeforsyningsområder i kommunen, der alle har en relativ høj andel af oliefyrede ejendomme (se tabel 1). Disse landsbyer, også benævnt olielandsbyer, indgår i denne indledende teknisk-økonomiske screening af potentialet for konvertering til 100 % VE varmeforsyning, hvor 6 landsbyer er udvalgt til det videre forløb. Landsby Sogn Rammeområde Brordrup Gadstrup 5.BL.406 Darup Vor Frue 5.BL.3 Gerdrup Kirkerup 7.BL.2 Herringløse Hvedstrup 7.BL.14 Hvedstrup Hvedstrup 7.BL.6 Kirke Syv Syv 6.BL.403 Kirkerup Kirkerup 7.BL.4 Lille Valby Ågerup 7.BL.7 Ramsølille Gadstrup 6.BL.410 Ramsømagle Gadstrup 6.BL.405 Salløv Snoldelev 5.BL.409 Skalstrup Snoldelev 5.BL.407 Snoldelev-Hastrup Snoldelev 5.BL.408 Søster Svenstrup Dåstrup 6.BL.401 Tågerup Kirkerup 7.BL.3 Ørsted Ørsted 6.BL.411 Øster Syv Syv 6.BL.404 Østrup Kirkerup 7.BL.5 Tabel 1.De 18 olielandsbyer udpeget af Roskilde Kommune. Nedenfor er oplistet det overordnede projektforløb, hvor denne screeningsrapport udgør det indledende arbejde i 1.a. og 1.b. i processen om at få omstillet potentielle olielandsbyer til VE varmeforsyning. 1. Projektmodne for omlægning af potentielle olielandsbyer til VE varmeforsyning a. Screening af 18 olielandsbyer i Roskilde Kommune b. Udpegning af ca. 5 olielandsbyer, der teknisk og økonomisk kan omlægges til 100 % VE varmeforsyning 1 2

6 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 2 af 19 c. Deltagelse i projektgruppemøder, assistance til proces-planer og anden koordinering med kommunen d. Udarbejdelse af forundersøgelser for de ca. 5 olielandsbyer til præsentation på borgermøder e. Assistance til formidling af information til olielandsbyernes repræsentanter/arbejdsgrupper, herunder deltagelse i borgermøder og temadage. f. Vurderinger af organisatoriske og tarifmæssige forhold med fokus på Roskilde Forsyning som anlægsoperatør 2. Udarbejdelse af projektforslag for kollektive varmeanlæg iht. Varmeforsyningsloven eller forslag til individuelle løsninger (eller evt. pilotprojekter) for udvalgte olielandsbyer efter nærmere aftale Screeningsrapportens resultater skal ikke ses endegyldige, i det der utvivlsomt i gennem processen vil blive afklaret nye forhold, såsom revideret varmegrundlag, interessante nye varmekilder, samt reviderede anlægsoverslag for varmecentraler og fjernvarmenet. Disse forhold vil løbende blive opdateret i gennem processen, så de endelige projektforslag vil være baseret på de bedst mulige tilgængelige forudsætninger, opsamlet i løbet af projektet.

7 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 3 af VARMEBEHOV I LANDSBYER 2.1 Metodebeskrivelse Landsbyerne udgør relativt små geografiske områder, og antallet af potentielle kunder i hver landsby er forholdsvis lille sammenlignet med eksisterende fjernvarmeområder. Derfor er det vigtigt at kunne fastsætte varmebehovene så præcist som muligt, da økonomien i sådanne små projekter er mere følsomt overfor udsving i varmegrundlaget. For at imødekomme en høj nøjagtighed af varmebehovene for ejendommene i landsbyerne i den indledende screening, er de estimerede varmebehov suppleret med faktiske forbrugsoplysninger gennem Energioplysninger i Bygnings- og boligregisteret (BBR). I det følgende beskrives overordnet de anvendte data samt fremgangsmåden til at vurdere varmebehovene i den indledende screening af olielandsbyerne. Data Beskrivelse Kilde BBR-udtræk for Roskilde Kommune Specifikke enhedsforbrug. Energioplysninger i BBR for Roskilde Kommune Indeholder data om hver enkelt bygnings anvendelse, areal, opvarmningsforhold og opførelsesår m.m. Angiver det estimerede nettovarmebehov i kwh/m2/år ud fra bygningsanvendelse og opførelsestidspunkt/ombygning. Oplysninger om ejendommes energiforbrug til opvarmning, indberettet af forsyningsselskaberne. Den Offentlige Informationsserver (OIS) - via Rambølls dataleverandør. Rambøll erfaringstal. Den Offentlige Informationsserver via Roskilde Kommune. Tabel 2. Data anvendt til bestemmelse af varmegrundlaget for olielandsbyerne. Ovenstående tabel viser de anvendte datasæt for at kunne etablere et pålideligt varmegrundlag for landsbyerne. Datakilder og fremgangsmåde er illustreret i følgende procesdiagram: OIS Enhedsforbrug (kwh/m 2 /år) Kortdata og bypolygoner Geodatastyrelsen BBR Bygningsdata Access database: Estimering af bygningernes varmebehov ArcGIS: Udvælgelse af bygninger i landsbyer ud fra bypolygoner BBR Energioplysninger Acces database: Konvertering til gns. årsnettovarmebehov på ejendom/leverancestedniveau ArcGIS: Sammenkædning af estimeret varmebehov og energioplysninger Excel: Efterbehandling og kvalitetssikring til videre brug i screeningen Virkningsgrader og omregningsfaktorer m.m. Figur 1. Diagram over dataprocessering.

8 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 4 af 19 Først udregnes bygningernes estimerede nettovarmebehov. Dette gøres ved at sammenholde bygningsalder og -anvendelse, samt opførelsesår/ombygningsår i BBR-udtrækket med de specifikke enhedsforbrug der falder inden for samme kategori og dernæst multipliceres bygningens opvarmet areal med enhedsforbruget. Dette giver den første indikation af bygningernes nettovarmebehov. Næste trin er at inddrage energioplysninger i BBR. I datasættet er der angivet en record for hver leverance af energi til opvarmning af ejendommene (Fjernvarme, naturgas og fyringsolie). For fjernvarme og naturgas, er der angivet start- og slutdato på afregningsperioden, hvorimod ved fyringsolie er der kun angivet leverancetidspunktet. Ligeledes er der angivet forbrugsmængder, samt forbrugsenhed (liter for fyringsolie, kwh/mwh for fjernvarme samt nm 3 for naturgas). Typisk dækker data energioplysninger 1-5 år tilbage i tiden, alt afhængig af forsyningsart og om energiforbruget er blevet registeret i BBR. Det bemærkes, at datakvaliteten er bedst for de kollektive forsyningstyper som naturgas og fjernvarme pga. samme forsyningsleverandør over tid og systematiserede kundedatabaser. Data om fyringsolieforbrug er mere sporadisk og ikke fuldt ud dækkende. Dette kan højest sandsynligt begrundes med at fyringsolieforbrugere ikke nødvendigvis har noget fast leverandør af fyringsolie, således at flere forskellige leverandører over tid skal indberette forbrugsmængder til BBR på de samme ejendomme, samt at der ikke er nogen faste afregningsperioder, som ved de kollektive forsyningsarter. Forbrugsmængderne er blevet konverteret til nettovarmebehov ud fra antagelser om virkningsgrader for de forskellige forsyningsarter, samt omregningsfaktorer til MWh, hvilke fremgår af tabel 3. Forsyningsart Måleenhed Virknings- Energiindhold Konverterings grad MWh prioritet Fjernvarme-vand MWh Fjernvarme-vand kwh 1 0,001 2 Naturgas kbm 0,92 0,011 3 Fyringsolie Liter 0,85 0,01 4 Tabel 3. Virkningsgrader og omregningsfaktorer til bestemmelse af nettovarmebehov. Efter at nettovarmebehovene er bestemt for hver leverance, er varmebehovene summet sammen på årsbasis, da der eksempelvis kan være flere tankleveringer af fyringsolie til en ejendom på et år. Dernæst er det årlige gennemsnitlige nettovarmebehov beregnet på ejendom/leverancestedniveau, og der er tilføjet antal kalenderår, som det gennemsnitlige forbrug er beregnet ud fra, samt minimumsværdien af konverteringsprioriteten for den pågældende forsyningsart. Hvis der optræder leverancer af forskellige forsyningsarter på samme ejendom/leverancested over tid, benyttes konverteringsprioriteten angivet i tabel 3. Eksempelvis er der for en ejendom/leverancested 2 år med forbrug af fyrringsolie og 2 år med naturgas. Eftersom konverteringsprioritetsværdien for naturgas (3) er lavere end fyringsolie (4), tildeles den laveste konverteringsprioritetsværdi, dvs. 3 for naturgas, i det det antages at ejendomme konverteres fra oliefyr til naturgasfyr, og ikke omvendt. Dette sker parallelt med beregningen af det gennemsnitlige nettovarmebehov. Ejendomme der forsynes med fyringsolie og hvor forbrugsdata kun dækker et kalenderår, er sorteret fra, for at mindske usikkerheden. Sammenkædning af de behandlede energioplysninger i BBR og de BBR estimeret nettovarmebehov sker via en GIS-analyse i ArcGIS inden for de bypolygoner der udgør de undersøgte landsbyer. Bygninger, hvor der registeret energioplysninger i BBR, tildeles de behandlede energioplys-

9 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 5 af 19 ninger ud fra sammenfald i den geografiske placering med en passende søgeafstand. Resultaterne fra GIS-analysen viderebehandles og kontrolleres i Excel, og hver bygning tildeles en indikator, der fortæller om nettovarmebehovet er estimeret eller registreret. Yderligere tilføjes noter omkring specifikke forhold om bygningen, hvor der identificeret en mere specifik bygningsanvendelse samt potentiale for at huse en varmecentral. 2.2 Resultater I nedenstående tabel er det resulterende varmegrundlag for landsbyerne opgjort. For hver landsby fremgår antal opvarmet bygninger, opvarmet areal, nettovarmebehov fordelt på forsyningstyper samt samlet nettovarmebehov. Det specifikke nettovarmebehov (kwh/m2/år) samt andelen af varmebehovet der dækkes af oliefyring er ligeledes opgjort. Antal bygninger, opvarmet areal og olieandel benyttes senere til udvælgelse og prioritering af landsbyer, der har størst potentiale for omlægning til alternative VE-løsninger, heriblandt biomassebaseret fjernvarme. Landsby Sogn Rammeområde Antal bygninger Opvarmet areal Nettovarmebehov Olie Naturgas Elvarme Varmepumpe Samlet nettovarmebehov Specifikt nettovarmebehov Olieandel af varmebehov m 2 MWh MWh MWh MWh MWh MWh kwh/m 2 % Brordrup Gadstrup 5.BL Darup Vor Frue 5.BL Gerdrup Kirkerup 7.BL Herringløse Hvedstrup 7.BL Hvedstrup Hvedstrup 7.BL Kirke Syv Syv 6.BL Kirkerup Kirkerup 7.BL Lille Valby Ågerup 7.BL Ramsølille Gadstrup 6.BL Ramsømagle Gadstrup 6.BL Salløv Snoldelev 5.BL Skalstrup 3 Snoldelev 5.BL.407 Snoldelev-Hastrup Snoldelev 5.BL Søster Svenstrup Dåstrup 6.BL Tågerup Kirkerup 7.BL Ørsted Ørsted 6.BL Øster Syv Syv 6.BL Østrup Kirkerup 7.BL Sum Andet Indbyggertal Tabel 4. Resultat af screening af varmebehov i landsbyerne. Det bemærkes, at to af landsbyerne (Lille Valby og Tågerup) forsynes delvist af naturgas, men er ikke udlagt til naturgasforsynet område ifølge PlansystemDK 4. Se evt. kort og tabeller over landsbyerne i bilag 2. 3 Skalstrup er udgået af screeningen grundet landsbyens lille størrelse, i det den kun består af 5-6 ejendomme. 4

10 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 6 af TEKNISKE VALG 3.1 Udvælgelse af landsbyer Udvælgelsen landsbyer med størst potentiale for omlægning til VE til de videre tekniskøkonomiske analyser er bl.a. blevet udvalgt efter tre udvælgelseskriterier i form af nedenstående indikatorer: Olietæthed: Andelen af landsbyens nettovarmebehov der dækkes af fyringsolie er større end 55 %. Bystørrelse - antal bygninger: Der er flere end 25 opvarmede bygninger i landsbyen. Bystørrelse - opvarmet areal i m 2 : Det samlede opvarmede areal i landsbyen er større end m 2. Hver landsby tildeles et point for hvert udsagn, der er sandt, resultatet opsummeres og landsbyerne fordeles i 1. til 3. prioritet, som det fremgår af nedenstående tabel 5. Gruppe Gruppe Gruppe Landsby Sogn Rammeområde Olietæthed Bystørrelse (antal bygninger) Bystørrelse (opvarmetareal, m 2 ) Prioritet score 1. Prioritet 2. Prioritet 3. Prioritet Uden for scope Brordrup Gadstrup 5.BL Brordrup Darup Vor Frue 5.BL Darup Gerdrup Kirkerup 7.BL Gerdrup Herringløse Hvedstrup 7.BL Herringløse Hvedstrup Hvedstrup 7.BL Hvedstrup Kirke Syv Syv 6.BL Kirke Syv Kirkerup Kirkerup 7.BL Kirkerup Lille Valby Ågerup 7.BL Lille Valby Ramsølille Gadstrup 6.BL Ramsølille Ramsømagle Gadstrup 6.BL Ramsømagle Salløv Snoldelev 5.BL Salløv Skalstrup Snoldelev 5.BL Skalstrup Snoldelev-Hastrup Snoldelev 5.BL Snoldelev-Hastrup Søster Svenstrup Dåstrup 6.BL Søster Svenstrup Tågerup Kirkerup 7.BL Tågerup Ørsted Ørsted 6.BL Ørsted Øster Syv Syv 6.BL Øster Syv Østrup Kirkerup 7.BL Østrup Indikator >55 % >25 >5.000 m 2 Prioritet Prioritet Prioritet Prioritet score: 3 score: 2 score: 1 score: 0 Tabel 5. Udvælgelse af potentielle fjernvarme-egnede landsbyer. Udvælgelsesprocessen i ovenstående tabel 5 er udelukkende baseret på det resulterende varmegrundlag, beskrevet i foregående afsnit. Resultatet er fem landsbyer med 1. prioritet, som det fremgår af tabel 6. Ydermere er udvælgelsesprocessen suppleret med vurdering af de geografiske forhold omkring landsbyerne, såsom luftfotos og andre relevante kortdata. På grund af Søster Svenstrups udstrækning langs Sø Svenstrup Byvej, vurderes den interessant, idet der kun skal en enkelt hovedledning gennem byen med stikledninger til for at forsyne landsbyen (se bilag 1). Dette bevirker, at landsbyen Søster Svenstrup, som ellers lå i 3. prioritet, også er med i de udvalgte landsbyer, der er testes for deres teknisk-økonomiske potentiale for omlægning til VE. 1. Prioritet 3. Prioritet Darup Herringløse Ramsømagle Snoldelev-Hastrup Ørsted Søster Svenstrup

11 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 7 af 19 Tabel 6. Landsbyer udvalgt til de videre teknisk-økonomiske analyser. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at fordi en landsby ikke er udvalgt i den indledende screening, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke kan laves gode og fornuftige fælles eller individuelle VE-løsninger på varmeområdet. 3.2 Fjernvarmesystemers design Varmtætheden er en vigtig i forbindelse med at etablere fjernvarme, dvs. at de berørte huse bør have et rimeligt stort varmebehov, og der bør ikke være for langt mellem husene. Lav varmetæthed betyder, at anlægsudgifterne og varmetabet bliver høje, og det vil belaste projektøkonomien og dermed varmeregningen, der skal betales af forbrugerne. For at vurdere hvor meget varme, der skal leveres, og hvor langt varmen skal sendes rundt, er der i screeningsprocessen lavet et skitseforslag til traceet for det forventede fjernvarmenet. Endvidere er ledningsdimensionerne beregnet ud fra Rambøll hydrauliske program System Rørnet, På det grundlag er der beregnet etableringsomkostninger og varmetab for ledningsnettet. Ved design regnes med 80 C til fremløb og 45 C i returledningerne. Systemet forventes kategoriseret som nominelt 6,5 bar system med en maksimal tilladt fremløbstemperatur er 110 C i henhold til en ramme i trykdirektivet (PED 97/23/EC). I tilfælde af meget dårlige afkølinger af fjernvarmevandet pga. mindre effektive centralvarmeanlæg/små radiatorer i husene, er det således en mulighed for at hæve fremløbstemperaturen i ekstraordinære kolde perioder. Ved gadenet antages twinrør (dvs. frem- og returrør i samme kapperør) med serie 3-isolering (markedets største isolering). Ved stikledninger antages også twinrør med medierør i kompositmateriale, enten AluPex dimension eller CuFlex dimension Stikledningernes dimensioner vil variere alt efter kundes varmebehov, længden på stikledningen og det lokale tryk i gadenettet. Som kundeanlæg kan der vælges mellem indirekte eller direkte anlæg til radiatorkredsen, og til produktion af varmt brugsvand regnes med effektive varmevekslere og eventuelt varmtvandsbeholdere de steder, hvor der af forskellige grunde er behov, f.eks. ved ledningsender. Der eksperimenteres i dagens Danmark med fjernvarmenet til en eksisterende bygningsmasse, som dimensioneres til fremløbstemperaturer ned til C og en returtemperatur på 35 C. Det vil kræve effektivt kunderegulering og evt. ombygning af flere kunders varmeanlæg. Hvis fjernvarmens fremløbstemperatur sænkes så meget, at der ikke kan produceres varmt brugsvand ved C, skal der forebygges mod legionella-faren. Her kan supplerende el-patroner bruges til termisk desinficering og til at give det varme brugsvand den ekstra temperatur. Der er p.t. ikke i dette projekt forudsat eksperimenter med lavere driftstemperaturer. Twinrør Dy medie t medie Dy kappe Rør-afst. Varmetab pr kanal-m Anlæg *) Serie 3 mm mm mm mm W/m kwh/m kr./m Stik **) 8, DN20 26,9 2, , DN25 33,7 3, , DN32 42,4 3, , DN40 48,3 3, , DN50 60,3 3, , DN65 76,1 3, , DN80 88,9 3, , DN ,3 3, , DN ,7 3, , DN ,3 4, , *) Hertil skal der lægges ca. 18 % over i anlægsprisen til rådgivning mv. + uforudsete udgifter. **) Som stik antages AluPex dimension eller CuFlex dimension alt efter behovet. Tabel 7. Designgrundlag for fjernvarmeledninger.

12 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 8 af 19 Det kan generelt være svært at planlægge med det rigtige anlægsprisniveau for fjernvarmenet. Lokale forhold kan have en væsentlig indflydelse dels de lokale fysiske forhold, men også hvilke firmaer, der byder på anlægsopgaven. En tommelfingerregel siger, at man kan gange jyske anlægspriser med 1,5 for at få fynske anlægspriser og med op til 2 for at nå sjællandske priser. 3.3 Varmeanlægs brændsler og teknik Valg af brændsel eller en anden energikilde på et nyt varmeværk afhænger af flere forhold. Umiddelbart er brændslet dagspris interessant, men det er svært at spå, hvordan prisen vil udvikle sig fremover. Historisk har især olie- og gaspriser svinget meget, mens biomasse-priser har været forholdsvis stabile. Derudover er det vigtigt, hvor mange mandetimer og andre driftsudgifter, der skal gå til at drive værket med det pågældende brændsel. Generelt afhænger udviklingen af energipriserne i et vist omfang af olieprisen, idet stigende eller faldende oliepriser i et vist omfang kan have en afsmittende effekt på de andre energipriser. Som nedenstående figur viser, fik fyringsoliens forbrugerpris et kort dyk til ca. 9 kr./liter inkl. moms omkring nytår 2014/15 efter forinden at have tangeret næsten 12 kr./liter. Siden er prisen steget til ca. 10 kr./liter. Figur 2. Olieprisen udvikling fra efterår 204 til forår Som produktionsanlæg til kollektive fjernvarmesystemer antages følgende alternativer: A. Halmkedel B. Træpillekedel C. Træfliskedel D. Træpillekedel i samdrift med luft/vand-varmepumpe Som løsning antages et kedelanlæg i en lade eller anbragt fritstående i en container eller tilsvarende (se figurer nedenfor). For en biomassekedel op til 1 MW gælder Miljøstyrelsens Luftvejledningen, hvilke tidligere har kunnet overholdes med et relativt prisbilligt cyklonanlæg, dvs. uden ekstrainvesteringer i dyrt udstyr til røggasrensning. Med ikrafttræden sommer 2015 af skrappere miljøkrav kan der evt. påregnes højere anlægsudgifter. Det forudsættes, at myndigheder og beboere i området er enige i, at et kedelkedelanlæg kan accepteres og indpasses i omgivelserne. Som alternative individuelle anlæg antages: Fortsættelse af eksisterende oliefyr eller reinvestering i nyt oliefyr Nyt jordvarmeanlæg Ny luft/vand (l/v)-varmpumpe Nyt træpillefyr

13 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 9 af 19 Figur 3. Transport af nøglefærdigt kedelanlæg i container A. Halmkedel Til halm antages en fast kontrakt med en lokal leverandør, hvor prisen reguleres efter et aftalt markedsindeks. En lokal en landmand kan f.eks. sørge for både halmen til værket og pasning af halmkedlen. Det giver lave omkostninger til halmtransport og halmhåndtering. Som vist i neden- stående tabel regnes der med en halmvarmepris på godt 150 kr./mwh. Landmanden kan evt. også stå som ejer af anlægget. (Ejerforhold er ikke vurderet nærmere i denne screening.) Priser ekskl. moms Halmpris, bigballer Transport mv. Samlet halmpris Brændværdi halm Årsnyttevirkning Halmvarmepris Enhed kr./ton 500 kr./ton 50 kr./ton 550 MWh/ton 4 88 % kr./mwh 156 Tabel 8. Nøgletal for halmfyring. Overordnet set findes der to typer halmkedler: Manuelt fyrede anlæg - også kaldet portionsanlæg - og automatisk fyrede anlæg: Portionsfyret er den mest simple anlægstype, hvor hele halmballer fyres ind i kedlen, typisk ved hjælp af en frontlæsser/teleskop-læsser. Portionsanlæg bliver ofte installeret i en separat bygning af brandhensyn. De automatisk fyrede anlæg kan med fordel placeres i en eksisterende lade eller i tilknytning til en halmlade. Foruden halmkedlen består den af en halmbane til at fremføre halmballerne med samt en halmopriver, der findeler halmen, inden det ledes ind i kedlen ved hjælp af en snegl eller en blæser. Anlæggene er generelt dyrere end de portionsanlæg fyrede anlæg, ligesom driftsomkostningerne er højere, men til gengæld er behovet for personale mindre. I den indledende fase antages der automatisk fyrede anlæg. Især for halmkedler, der også indebærer halmtransport og indpasning af et lokalt halmoplag, vil egnede placeringer og anlægsomkostningerne afhænge af lokale krav og ikke mindst af myndighedskrav, hvad angår forhold som brand, støj, møg, luftforurening mv. Nabokrav og myndig- hedskrav bør derfor sættes på dagsordenen forholdsvist tidligt i en planlægningsfase.

14 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 10 af 19 Figur 4. Portionsanlæg t.v. og et automatisk fyret halmkedelanlæg t.h. (Pjece Halm til energi, 2011) B. Træpillekedel Træpiller fremstilles af affaldsprodukter fra træindustrien, f.eks. spåner og savsmuld, som preshåndtere, både ved leverance (indblæs- ses i piller. Fordelen ved træpiller er, at de er nemme at ning i værkets silo) og ved afbrænding. Det kræver meget begrænset mandskab, og anlægsudhalm. Et værk på træpiller vurderes således at giften er mindre end tilsvarende værker til f.eks. være den nemmeste løsning ved etablering og drift. Der er også gode erfaringer med træpillefyr på mange mindre varmeværker, selvom brændselsprisen er lidt højere. Det generelt øgede for- brug af træpiller vil givetvis føre til stigende internationalisering på området. Hvis man har intener det således ikke tioner om, at fremtidens energiforsyning bør baseres på lokale ressourcer, nødvendigvis træpiller, der skal satses på. Priser ekskl. moms Træpiller 6 % fugt Brændværdi Årsnyttevirkning Varmepris Enhed kr./ton MWh/ton 4,85 92% kr./mwh 359 Tabel 9. Nøgletal for træpillefyring. Der antages en præfabrikeret varmecentral, der er afprøvet fra fabrik før opsætning. For enden af kedelcontaineren eller bygningen opsættes en opretstående lagersilo med snegletransport fra keglebund ind i bygværket til kedlen. Eksempler er vist på figuren nedenfor. Figur 5. Eksempler på fritstående træpille-kedelanlæg med silo (fotos fra Nordheat Aps)

15 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 11 af C. Træfliskedel Varmprismæssigt ligger træflis tæt på halmvarme, og der er normalt væsentligt mindre personakedlen er gerne den samme type som træpillekedlen, dvs. en multikedel, der kan afbrænde flis, træpiller, korn og andre energiafgrøder. Ved de grovere brændsels- typer som flis antages et planlager (se figuren nedenfor). Kedel, lager, udmader og akkumuleringstank mv. kan mere eller mindre bygges sammen i en fælles container (20 eller 40 fods så- lebehov end ved halm. Selve kaldt high cube-container). container). Herved kan der spares på anlæg af bygning og lager. Efter placering af containeren tilsluttes vand, varme, el og internet, og varmecentralen er driftsklar. Priser ekskl. moms Træflis 35 % fugt Brændværdi Årsnyttevirkning Varmepris Enhed kr./ton 517 MWh/ton 3,19 91% kr./mwh 178 Tabel 10. Nøgletal for træflisfyring. Figur 6. Containerløsning med indbygget træflislager (fotos fra KSM-Stoker A/S) D. Træpillekedel med luft/vand-varmepumpe Der antages som et alternativ et kombineret anlæg af træpillekedel og en stor fælles luft/vandvarmepumpe. Det drives, så varmepumpen forvarmer returvandet og træpillekedlen sørger for den ønskede fremløbstemperatur. I en stor del af sommeren vil træpillekedlen således være ude af drift pga. de mindre krav om sommeren til fremløbstemperaturen. Ved samdriften antages de to anlæg at dække hver omkring 50 % af varmebehovet over året. Elpris i kr./kwh Stor-tarif Lille-tarif El 0,278 0,278 Transport 0,208 0,368 PSO 0,211 0,211 Elafgift 0,380 0,380 I alt ekskl. moms 1,077 1,237 Tabel 11. Nøgletal for el til varmeformål. Den fælles varmepumpe skal, ligesom med individuelle varmepumper, have en varmekilde til varmepumpen. Det antages at være udeluft, men kunne også være f.eks. en grundvandsboring,

16 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 12 af 19 eller hvis der findes anden egnet lokal overskudsvarme ved lavere temperaturer. Det kunne f.eks. være udnyttelse af overskudsvarme fra køling af en lokal transformatorstation, fra en station for korntørring eller fra en eksisterende markboring til vanding, hvor energi kan tages ud af den oppumpede grundvand ved ca. 8 C året rundt. Eksempelvis ligger Darup tæt på en transformatorstation og firmaet Thermo Fisher (producent af laboratorieudstyr /kemikalier/ instrumenter) begge beliggende på Kamstrupvej (se figur nedenfor). Figur 7. DONG Energy Distribution transformatorstation på Kamstrupvej. Foto: Google Street View. Med en COP på 3,8 og en elpris (for større anlæg) på 1,077 kr./kwh bliver varmeprisen fra varmepumpen 283 kr./mwh. Varme fra træpiller har en pris på 359 kr./mwh. En vigtig faktor er således elprisen, der pga. varmepumpens størrelse bliver lavere end ved mindre anlæg Individuelle alternativer Relevante individuelle alternativer til oliefyring er varmepumper eller biomassefyr. Varmeinstallationerne kan eventuelt suppleres med solvarme, men den primære opvarmning bør dog på sigt i høj grad ske ved brug af varmepumper eventuelt med supplerende opvarmning. Det kan f.eks. være en økonomisk fordel at etablere solvarme samtidig med, at tagbelægningen alligevel skal udskiftes, eller at kedelanlægget skal udskiftes. Til husstande er luft/vand og jord/vand (også kaldet væske/vand) de mest almindelige typer. Nogle anlæg har indbygget elpatron, som supplerer varmepumpen i spidsbelastninger. Jordvarmeanlæggene har typisk en bedre virkningsgrad - ikke mindst om vinteren, hvor varmebehovet er størst. Men jordvarme er dyrere i investering og kræver den fornødne plads til jordslangerne. Jordvarmeanlæg er gerne mere populært til erstatning af oliekedler uden for de kollektive varmeforsyningsområder, fordi det giver mindre energiomkostninger samtidig med, at det kræver mindre vedligeholdelse end eksempelvis et træpillefyr. Varme produceret med træpiller har længe været et billigt alternativ til olie, som kan dække en ejendoms samlede varmebehov. Et træpillefyr er relativt billigt i anskaffelse, men betyder mere drift og vedligeholdelse, da fyret skal renses for aske, og pillerne kan give støvproblemer. Et træpillefyr kan ved dårlig forbrænding, som typisk kan ske om sommeren eller ved manglende rensning af fyret, give anledning til en del røggener. For at undgå det ekstra besvær i forhold til arbejdsmængden ved driften, kan man vælge at investere ekstra i automatisk indføring af træpiller med snegl. Man skal også være opmærksom på tilkørselsforhold ved påfyldning af lager. Endvidere fylder træpillelager og fyret væsentligt mere end et oliefyr. Det er derfor nogle gange nødvendigt med tilbygning i forbindelse med skift til træpillefyr.

17 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 13 af ØKONOMISKE SAMMENLIGNINGER 4.1 Nøgletal 4.2 Investeringer i fjernvarmenet og kundeanlæg Distributionsnettet består af de fjernvarmeledninger, der forsyner forbrugerne med varme fra det fælles varmeproduktionsanlæg og ud til forbrugerne. Gadeledningerne er ledningerne i vejen, mens stikledningerne er ledningen til den enkelte forbruger fra gadeledningen frem til fjernvarmeunitten i huset. Omkostninger til stikledninger er antaget at beløbe sig til knap kr. pr. inkl. målere pr. forbruger. Dertil er der generelt lagt 18 % til projektering og uforudsete omkostninger. De samlede investeringer i ledningsnet og pr. kunde fremgår af nedenstående tabel. Hertil skal lægges i gennemsnit ca kr. til kundens fjernvarmeunit, der som udgangspunkt antages indregnet i den samlede projektfinansiering. Anlæg net Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster 1000 kr. løse magle Hastrup Svenstrup Stik DN DN DN DN DN DN DN DN DN % I alt net Pr. kunde Tabel 12. Investering i ledningsnet for de udvalgte landsbyer. 4.3 Produktions- og driftsøkonomi Den samlede varmepris ab værk er vist i nedenstående tabel. Ved at vise det som en varmepris - og ikke opsplittet i anlægs-, administrations-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger opnås en overskueligt parameter til indbyrdes sammenligning. Varmeprisen ab værk svarer til den salgspris en investor (et separat produktionsselskab eller en landmand) kan forvente ved at sælge varme til et fjernvarmedistributionsselskab, der ejer ledningsnettet og evt. kundeanlæggene.. Produktionsanlæg Enhed Darup Herring- Ramsø- Snoldelev- Ørsted Søster løse magle Hastrup Svenstrup Design kapacitet kw 0,255 1,130 0,213 0,344 0,357 0,141 Varmepris ab værk A Halmkedel kr./mwh B Træpillekedel kr./mwh C Træfliskedel kr./mwh D Pille+VP kr./mwh Tabel 13. Driftsøkonomiske nøgletal for alternativ produktionsformer i landsbyerne.

18 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 14 af 19 En væsentlig del af varmeprisen an værk går til finansiering af kedelanlægget med nærlager til biomasse mv. Der er antaget en finansiering på 2 % og 20 års afskrivning svarende til kedelanlæggets forventede tekniske levetid, selvom bygværket mv. kan have væsentlig længere levetid. Men det skal understreges, at der kan være en vis usikkerhed omkring varmeproduktionsanlæggets endelige anlægspris, og det skal så vidt muligt søges afklaret i projektets videre forløb. For eksempel kan det anviste område for et kedelanlæg med nærlager til biomasse været kuperet, hvilket vil kræve ekstra jordarbejder til nivellering. En anden mulig fordyrende ubekendt er, hvis man er nødsaget til at vælge en mindre optimal placering af kedelanlæg med lager på grund af kultur-, natur- og miljøinteresser. Det omfatter naturbeskyttelseslovens beskyttelsesradius på 100 i forhold til fredede fortidsminder samt skovbyggelinje på 300 m. I varmeprisen ab værk indgår også en række løbende omkostninger, der kan være af forskelligt omfang alt efter den valgte løsning. De omkostninger indbefatter omfanget af bemanding, renholdelsesopgaver, biomasse- og askehåndtering, forebyggende og afhjælpende vedligeholdelsesopgaver, leje af materiel (f.eks. teleskop-læsser), administration, og udgifter til drivenergi, driftsmidler, forsikringer, skatter og afgifter mv. 4.4 Samfundsøkonomisk sammenligning Den samfundsøkonomiske vurdering er gennemført efter Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december Det samfundsøkonomiske resultat fremgår af nedenstående tabel 14. Tabel 14. Samfundsøkonomisk resultat for de udvalgte landsbyer.

19 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 15 af 19 Omkostningerne opgøres hvert år i en planperiode på 20 år, dvs og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. af en kalkulationsrente til basisåret, som er år 0 før år 1 i planperioden. Alle omkostninger opgøres således i faste 2015-priser. Beregningsteknisk regnes der med at alle investeringer afholdes i Ifølge Energistyrelsens vejledning skal der anvendes en kalkulationsrente på 4 %. Forskelle i forventede tekniske levetid er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i Afskrivningen forudsættes at være lineær. Der er forudsat en teknisk levetid på 20 år på produktionsanlæg, mens det antages at fjernvarmerør har en teknisk levetid på 50 år. I de samfundsøkonomiske beregninger benyttes samfundsøkonomiske brændselspriser fastsat af Energistyrelsen, og der medtages anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Derudover medtages de samfundsøkonomiske miljøomkostninger i form af en værdisætning af emission af CO 2, N 2 O, CH 4, NO x, SO 2 og PM2,5 (partikler). Udledningen af drivhusgasserne metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) omregnes til CO 2 -ækvivalenter. I den samfundsøkonomiske analyser skal brændselspriser m.m. tillægges en nettoafgiftsfaktor på 17 %, som er det gennemsnitlige afgiftstryk. Nettoafgiftsfaktoren skal lægges til brændselspriser, anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Der skal ligeledes tages højde for et ændret afgiftsprovenu for staten i form af et skatteforvridningstab på 20 % af tabet i afgiftsprovenu. Det ses, at individuelle løsninger generelt er billigere end fjernvarme undtagen hvad angår oliefyring. Sammenligningen kan dog ikke foretages direkte, idet fjernvarmeomlægningen sker unisont på samme tid, mens de individuelle omlægninger normalt vil ske enkeltvist på forskellige tidspunkter. Ved de individuelle løsninger er der heller ikke taget højde for omkostninger, der er knyttet til dårlige pladsforhold, f.eks. til et lokalt træpillelager eller til jordslanger mv. Det kan betyde en stor variation på de individuelle løsningers omkostninger og evt. medføre at omlægning til lokale VE-løsninger vil være uønskede eller urealistiske. 4.5 Privatøkonomisk sammenligning Det privatøkonomiske resultat fremgår af nedenstående tabel. Selskabsøkonomien er sammensat ud fra hvile i sig selv-princippet, hvilket skyldes, at fjernvarmeselskaber jf. varmeforsyningsloven ikke må tjene penge, men er forpligtet til at sikre en omkostningsbestemt varmepris. Priserne i tabellen er uden evt. forhåndsbetalinger, dvs. uden indskud eller tilslutningsbidrag. Det ses, at fjernvarme privatøkonomisk generelt vil kunne konkurrere med individuelle løsninger. Det skal her nævnes, at der i fjernvarmeløsningerne indgår årligt kr. pr. kunde inkl. moms til målerleje og administration samt årligt 500 kr. pr. kunde inkl. moms til drift og vedligehold at kundeanlægget. For de individuelle løsninger skal det som tidligere nævnt understreges, at der ikke er taget højde for ekstra anlægsomkostninger, der er knyttet til dårlige pladsforhold, f.eks. til en et lokalt træpillelager, til jordslanger mv. Det kan betyde en stor variation i omkostningerne til de individuelle løsninger, og i visse tilfælde kan lokalforhold gøre individuelle VE-løsninger uønskede. Ved fjernvarme optages investeringen typisk ved lån i KommuneKredit. Fordelen ved Kommune- Kredit er at renterne er relativt lave, og at der ingen gebyrer er til oprettelse og administration af lånet. Det er dog et krav, at kommunen yder en lånegaranti på lånet. Denne garanti vurderes dog ikke at være særlig risikabel for en kommune, da det i praksis er varmekunderne, der skal betale udgifterne til værket over varmeregningen. Der er regnet med et renteniveau på 2,0 % p.a. over 20 år for produktionsanlæg af kundeanlæg, og 2,2 % p.a. over 30 år for ledningsanlæg, der forventes at have en lang teknisk levetid på over 50 år. Afskrivningerne antages at følger løbetiden på lånet. Ydelsen på lån er i beregningerne regnet som 1. års ydelse på et annuitetslån. Det indebærer, at ydelsen er fast i kr. og bliver udhulet med årene i takt med inflationen.

20 POTENTIALET FOR OMLÆGNING AF ROSKILDE KOMMUNES OLIELANDSBYER TIL VE 16 af 19 Tabel 15. Privatøkonomisk sammenligning af de udvalgte landsbyer. For privates investeringer i egne individuelle anlæg er der antaget nominelt 5 % rente over 15 år. Det antages således, at værket kan lånefinansiere væsentligt billigere til det fælles anlæg, end hvis de enkelte skal låne til tilslutningen eller til individuelle anlæg. 4.6 Tarifforhold Tarifforhold er et oplagt emne til debat for eksempel i arbejdsgrupper. Skal tilslutningen til fjernvarme være gratis, eller skal der betales en tilslutningsafgift, idet det er vigtigt at få så mange med som muligt fra starten, og det skal være nemt for forbrugerne at komme med. I dette projekts beregninger er der som udgangspunkt forudsat, at husinstallationerne er købt og installeret på nærvarmeværkets regning. Forbrugerne skal således ikke betale et tilslutningsbidrag, men betaler i stedet af på investeringen over varmeregningen. Men hvis der betales en tilslutningsafgift (eller startindskud ved indmeldelse), kan den samlede årlige varmeregning reduceres. I tabellen nedenfor er vist effekten på varmeregningen af forskellige stratindskud. Tariffen vil normalt være opdelt i en fast betaling samt en variabel varmepris på baggrund af det målte varmeforbrug. Principielt skal den faste betaling dække de faste omkostninger, som selskabet har, dvs. renter og afskrivninger, personale samt diverse faste aftaler. Imidlertid er der også vigtigt, at forbrugerne får incitament til spare på varmeregningen, f.eks. ved efterisolering mv., hvorfor den faste afgift ofte sættes lavere, end hvad de faste omkostninger berettiger til. Der er således tale om en afvejning mellem at sikre en stabil økonomi for værket og en rimelig tarif for forbrugerne. Omkostninger, der kan henføres til den variable afregning, er omkostninger til produktion af varme, omkostninger til el og vandbehandling samt diverse drift og vedligehold.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Fjernvarmedistributionsanlæg

Fjernvarmedistributionsanlæg Side 1 af 9 Fjernvarmedistributionsanlæg Projektforslag indsendt af: Side 2 af 9 Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Hjulmagervej i Bov. Udgivelsesdato : 05-08-2012 Projekt : Hjulmagervej, Bov

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER HVAD BLEV UNDERSØGT? Overdragelse af E.ON Produktion og E.ON Varmes ejerskab til et nyt fjernvarmeselskab. Muligheder for en

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg.

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg. Stege Fjernvarme A.M.B.A Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG Etablering af solvarmeanlæg. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2 Konklusion...

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

Projektforslag om fjernvarmeforsyning af en ny bæredygtig udstykning i Vejen Kommune. Kongeengen første etape

Projektforslag om fjernvarmeforsyning af en ny bæredygtig udstykning i Vejen Kommune. Kongeengen første etape Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Kongeengen, 6600 Vejen Side 1 af 11 Projektforslag om fjernvarmeforsyning af en ny bæredygtig udstykning i Vejen Kommune. Kongeengen første etape Projektforslag

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning

Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning Nimtofte og Omegns Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Ramten By. For et blandet bolig- og erhvervsområde. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen November 2008

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted. August 2012

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted. August 2012 Bornholms Varme A/S Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Gudhjem og Melsted August 2012 Rev. 12 marts 2014 2 af 18 Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Den ansvarlige for projektforslaget 3 2 Konklusion

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Allinge- Sandvig, Tejn og Sandkaas

Bornholms Varme A/S. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Allinge- Sandvig, Tejn og Sandkaas Bornholms Varme A/S Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Allinge- Sandvig, Tejn og Sandkaas August 2013 2 af 18 Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Den ansvarlige for projektforslaget 3 2 Konklusion

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015

NOTAT. 1. Indledning og resume. Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled Brøndby Af 2. januar 2015 NOTAT Projekt Varmeplanlægning Kunde Brøndby Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-04-17 Til Fra Kopi til Ellen Hvidt Thelle Malene Fløystrup Borgny Anders Dyrelund Vurdering af projektforslag Fjernvarme Vesterled

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup

Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Udarbejdet for Pindstrup Varmeværk af Plan & Projekt 13. november 2012 Projektforslag for fjernvarmeforsyning fra Auning til Pindstrup Indholdsfortegnelse

Læs mere

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Skårup Fjernvarme A.m.b.a.

Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Skårup Fjernvarme A.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Lokalplan 524 For et boligområde ved Skårup Vestergade og Vesterled Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen September 2008 Projektansvarlig

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Workshop for Region Syddanmark Odense, den 12. november 2014 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Til Roskilde Forsyning. Dokumenttype Rapport. Dato Marts 2013 ROSKILDE FORSYNING PROJEKTFORSLAG: FJERNVAR- MEFORSYNING I HIMMELEV

Til Roskilde Forsyning. Dokumenttype Rapport. Dato Marts 2013 ROSKILDE FORSYNING PROJEKTFORSLAG: FJERNVAR- MEFORSYNING I HIMMELEV Til Roskilde Forsyning Dokumenttype Rapport Dato Marts 2013 ROSKILDE FORSYNING PROJEKTFORSLAG: FJERNVAR- MEFORSYNING I HIMMELEV ROSKILDE FORSYNING PROJEKTFORSLAG: FJERNVARMEFORSYNING I HIMMELEV Revision

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere