Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet"

Transkript

1 Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN Telefon Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Anvendt metode og praksis i Transportministeriet Marts 2015

2 Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN netudgave:

3 Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

4 Forord Den samfundsøkonomiske manual for transportområdet udgives af Transportministeriet. Den er blevet til i et tæt samarbejde med ministeriets projektgruppe for samfundsøkonomisk analyse med deltagelse af departementet (formandskab), Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Banedanmark, Metroselskabet og DTU Transport. Denne version af manualen baserer sig på den hidtidige manual fra 2003 samt den videreudvikling af den samfundsøkonomiske metode, der efterfølgende er foregået fra 2003 og frem til efteråret Formålet med den samfundsøkonomiske analyse og denne manual er at skabe et ensartet grundlag for en systematisk vurdering af samfundets fordele og ulemper ved tiltag på transportområdet. Der udgives foruden denne manual en række tekniske arbejdspapirer, som nærmere beskriver den bagvedliggende samfundsøkonomiske metode. Arbejdspapirerne har fokus på særlige problemstillinger og er rettet mod personer, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske analyser i hverdagen. For en mere dybdegående teknisk gennemgang af de samfundsøkonomiske beregninger henvises desuden til TERESA-vejledningen og de transportøkonomiske enhedspriser. Dette materiale kan findes på DTU Transports hjemmeside. Kommentarer, spørgsmål mv. til manualen modtages gerne ved henvendelse til Transportministeriet Transportministeriet, marts 2015.

5 Indhold 5. Indhold Forord Indledning Formål og anvendelse Manualens opbygning Arbejdet med samfundsøkonomi Fælles forudsætninger i staten Den samfundsøkonomiske analyse Centrale dele i analysen De fem trin i analysen Beregningsperiode og levetid Markedsprismetoden Nutidsværdi og tilbagediskontering Effekter og effektvurdering i analysen Den samfundsøkonomiske tankegang Betalingsvillighed Perfekt marked og fuldkommen konkurrence Betydningen af finansieringsformer Centrale værktøjer Transportøkonomiske Enhedspriser (TE) Regnearksmodellen TERESA Trafikprognoser (Trafikmodeller) Afgrænsning Brugergevinster Måling af brugergevinster Generaliserede rejseomkostninger (GRO) Forbrugeroverskud Beregning af ændringer i brugergevinster Direkte omkostninger Vejområdet Kollektiv trafik Tidsomkostninger Individuel trafik Kollektiv trafik Øvrige omkostninger... 51

6 6. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Intern sundhedsgevinst ved cykling Omkostninger ved anlæg Anlægsomkostninger Kvantificering af anlægsomkostninger Værdisætning i forskellige analysefaser af projektet Tilskud fra EU Restværdi Gener i anlægsfasen Medregnede effekter Værdisætning af gener i anlægsfasen Driftsøkonomi Infrastrukturforvalteren Vejområdet Baneområdet Operatøren Billetindtægter Togdriftsomkostninger Busdriftsomkostninger Eksterne effekter Luftforurening og klimapåvirkning Værdisætning af luftforurening Værdisætning af klimapåvirkning Støj Uheld Værdien af et statistisk liv Værdisætning af uheld Effekter for statens nettoudgifter Afgiftskonsekvenser Direkte afgiftskonsekvenser Tilbageløb ved ændring i disponibel indkomst Øvrige effekter for statens nettoudgifter Eksterne effekter Ekstern sundhedsgevinst ved cykling Nettoafgiftsfaktoren (NAF)... 89

7 Indhold Arbejdsudbudseffekt Teorien bag effekten på arbejdsudbuddet Substitutions- og indkomsteffekten Skatteforvridningsfaktoren Værdisætning af arbejdsudbudseffekter Arbejdsudbudsforvridning Arbejdsudbudsgevinst Diskonteringsrenten Trinvis faldende diskonteringsrente Baggrunden for en faldende diskonteringsrente Betydningen af diskonteringsrenten Evalueringskriterier Nettonutidsværdi og intern rente Nettonutidsværdi (NNV) Intern rente Statskasseeffekt og nettogevinst per offentlig omkostningskrone Statskasseeffekt Nettogevinst per offentlig omkostningskrone Skyggepris Håndtering af usikkerhed Litteraturliste Bilag Forudsætningsskema Faktasiden

8 8. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Eksempler Eksempel 2.1 Formål, basisscenarie og alternativer (1)...14 Eksempel 2.2 Formål, basisscenarie og alternativer (2)...14 Eksempel 2.3 Beregningsperiode...16 Eksempel 2.4 Markedsprismetoden...18 Eksempel 2.5 Tilbagediskontering...19 Eksempel 3.1 Kørselsomkostninger på vejområdet...40 Eksempel 3.2 Kørselsomkostninger i kollektiv trafik...42 Eksempel 3.3 Tidsgevinster ved individuel trafik...45 Eksempel 3.4 Rejsetidsgevinster ved kollektiv trafik...50 Eksempel 4.1 Anlægsomkostninger i forskellige faser...55 Eksempel 4.2 Restværdi...56 Eksempel 4.3 Gener i anlægsfasen...59 Eksempel 5.1 Driftsøkonomi for infrastrukturforvalteren (1)...62 Eksempel 5.2 Driftsøkonomi for infrastrukturforvalteren (2)...64 Eksempel 5.3 Driftsøkonomi for operatøren...68 Eksempel 6.1 Luftforurening...74 Eksempel 6.2 Klimapåvirkning...76 Eksempel 6.3 Støj...77 Eksempel 6.4 Uheld...80 Eksempel 7.1 Direkte afgiftskonsekvenser...83 Eksempel 7.2 Tilbageløb...86 Eksempel 8.1 Arbejdsudbudsforvridning...94 Eksempel 8.2 Arbejdsudbudsgevinst...96 Eksempel 10.1 Nettonutidsværdi Eksempel 10.2 Intern rente Eksempel 10.3 Statskasseeffekt Eksempel 10.4 Nettogevinst per offentlig omkostningskrone Eksempel 10.5 Skyggepris Eksempel 10.6 Følsomhedsanalyse

9 Indledning Indledning Begrebet samfundsøkonomisk analyse dækker over en systematisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfundet. Målestokken er en opgørelse af velfærdsændringer i kroner og øre. Velfærdsændringerne vurderes ud fra de konsekvenser et tiltag har, og som i sidste ende påvirker den enkelte borger både i hans eller hendes rolle som bruger af transportsystemet, som skatteyder, som generet af støj og luftforurening eller som ramt af uheld i trafikken mv. Det gør analysen velegnet til at belyse, hvorledes der kan prioriteres mellem forskellige tiltag og løsningsforslag, således at samfundets ressourcer anvendes bedst muligt. Analysen anvendes på en række forskellige tiltag på transportområdet. Det kan dreje sig om tiltag på vejområdet rettet mod biltrafikken, tiltag inden for kollektiv trafik på både vej- og baneområdet, tiltag rettet mod cyklister, afgiftsændringer eller andre tiltag, der eksempelvis sigter på at nedbringe transportens miljøog klimapåvirkning Formål og anvendelse Den samfundsøkonomiske analyse skal betragtes som et beslutningsstøtteværktøj, der udgør en central, men ikke tilstrækkelig, del af beslutningsgrundlaget. Det er formålet med den samfundsøkonomiske analyse at give en systematisk vurdering af samfundets fordele og ulemper ved tiltag og løsningsforslag. Denne systematiske vurdering kan danne grundlag for en hensigtsmæssig prioritering af samfundets ressourcer. Eftersom disse ressourcer ikke er ubegrænsede, er det vigtigt med et værktøj, der kan danne grundlag for en prioritering på tværs af tiltag, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Cost-benefit analyse Den samfundsøkonomiske analyse på transportområdet består typisk af en costbenefit analyse 1. Den har i princippet til formål at belyse samtlige fordele og 1 Alternativt kan der foretages en cost-effectiveness analyse. Denne beskrives nærmere i afsnit 10.3.

10 10. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ulemper ved et tiltag i form af gevinster og omkostninger målt i kroner og øre. På den baggrund kan et tiltags værdi for samfundet beregnes og sammenlignes med andre tiltag. Der er i praksis en række effekter, der ikke kan vurderes på en fagligt så tilfredsstillende måde, at de kan medtages i analysen. Analysen kan derfor ikke stå alene, men skal understøttes af mere kvalitative beskrivelser af de effekter, der ikke kvantitativt indgår, men som er en del af det samlede beslutningsgrundlag. Dertil kommer, at analysen eksempelvis ikke skelner til fordeling på tværs af befolkningsgrupper eller geografi. Der kan derfor være væsentlige supplerende hensyn, der indgår i en politisk beslutningsproces, der gør, at det ikke nødvendigvis blot er de projekter med de bedste samfundsøkonomiske resultater, der i sidste ende prioriteres. Den politiske og administrative proces I den politiske beslutningsproces udgør den samfundsøkonomiske analyse en central del af det samlede beslutningsgrundlag. Analysen siger dels noget om, hvorvidt et givet tiltag ud fra et økonomisk kriterium sikrer en fornuftig anvendelse af samfundets ressourcer. Dels kan analysen sige noget om, hvordan gevinster og omkostninger fordeler sig på brugere, statskassen, miljøet og klimaet. Det er ligeledes er et vigtigt bidrag til de politiske overvejelser. I den administrative beslutningsproces hjælper analysen til at foretage en indsnævring af mulige løsningsforslag på en given problemstilling. Den samfundsøkonomiske tankegang fungerer samtidig som et styringsværktøj i den daglige administration af tværgående programmer og puljer Manualens opbygning Manualen for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet er tiltænkt de personer, der har et behov for at forstå indholdet og resultaterne i den samfundsøkonomiske analyse. Manualen går derfor hverken i dybden med den økonomiske teori bag analysen eller de regnetekniske detaljer. I stedet henvises til en række tekniske arbejdspapirer fra DTU Transport. Manualen er opdelt i tre dele som illustreret i figur 1.1.

11 Indledning. 11 Figur 1.1 Manualens opbygning Del 1 - Indledning Kapitel 1-2: En overordnet beskrivelse af formål, indhold og den grundlæggende samfundsøkonomiske metode, herunder en beskrivelse af en række centrale udtryk. Del 2 - Effekter Kapitel 3-8: Disse kapitler beskriver de effekter, der indgår på omkostningsog gevinstsiden i den samfundsøkonomiske analyse. Del 3 - Diskonteringsrenten og evalueringskriterier Kapitel 9-10: En beskrivelse af diskonteringsrenten og de faste evalueringskriterier, som anvendes til vurdering af det samfundsøkonomiske resultat. Foruden kapitel 1-10 indeholder manualen et forudsætningsskema og et faktaark til brug for afrapportering af den samfundsøkonomiske analyse. Dette medvirker til at skabe mere gennemsigtighed omkring de anvendte forudsætning og gør præsentationen af resultaterne ensartet. To gennemgående eksempler Til at øge forståelsen af metoden indeholder manualen to eksempler på anvendelsen af en samfundsøkonomisk analyse. Det drejer sig om henholdsvis et vejog et jernbaneprojekt. For hvert kapitel vil et eller begge projekter illustrere den specifikke del af analysen. Begge eksempler er beregnet på TERESA (version 3.03) med de transportøkonomiske enhedspriser (version 1.5). Resultaterne afrapporteres i 2015-priser Arbejdet med samfundsøkonomi Arbejdet med den samfundsøkonomiske metode på transportområdet foregår i et tæt samarbejde mellem Transportministeriets departement, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Banedanmark, Metroselskabet og DTU Transport. Dertil kommer det tværministerielle samarbejde samt inddragelsen af konsulenter og andre aktører på transportområdet i forbindelse med konkrete projekter, som skal forbedre den samfundsøkonomiske metode.

12 12. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Det er i forbindelse med beskrivelsen af det samfundsøkonomiske arbejde vigtigt at understrege, at den nuværende analyse vurderes at medregne hovedparten af de direkte og kendte samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger. De manglende effekter, som kan komme fra eksempelvis bredere økonomiske effekter, vurderes på nuværende tidspunkt ikke at være forskningsmæssigt velunderbygget i tilstrækkelig grad til at blive medregnet i analysen. Der indgår dog som følge af den seneste udvikling af metoden en arbejdsudbudsgevinst (afsnit 8.2.2) Fælles forudsætninger i staten En række af forudsætningerne i den samfundsøkonomiske analyse gælder på tværs af statens politikområder. Disse fastsættes af Finansministeriet i samarbejde med de øvrige ministerier, som anvender samfundsøkonomiske analyser. De fælles forudsætninger tæller: Forventninger til den økonomiske udvikling (BNP og inflation) Diskonteringsrenten Nettoafgiftsfaktoren (NAF) Skatteforvridningsfaktoren Værdisætningen af luftforurening, klimaeffekter og menneskeliv De fælles forudsætninger sikrer en vis konsistens i analyserne på tværs af politikområder. Man skal dog være varsom med en ren samfundsøkonomisk prioritering på tværs af politikområder. Det skyldes, at grundlaget for at udarbejde analyserne, detaljeringsniveauet og den konkrete udmøntning af den grundlæggende metode kan være forskellige, trods en stræben efter sammenlignelighed. Ud over de fælles forudsætninger i staten anvendes der på transportområdet en række nøgletal og fælles forudsætninger. Disse fremgår af de transportøkonomiske enhedspriser og omfatter blandt andet værdier for rejsetid, kørselsomkostninger og infrastruktur- og operatøromkostninger. Enhedspriserne opdateres løbende, når det vurderes relevant.

13 Den samfundsøkonomiske analyse Den samfundsøkonomiske analyse For at forstå den samfundsøkonomiske analyse er det nødvendigt at kende en række centrale begreber og værktøjer. Kapitel 2 indeholder en overordnet introduktion til analysen, mens de efterfølgende kapitler nærmere beskriver de enkelte effekter Centrale dele i analysen Den samfundsøkonomiske analyse består af en række trin, metoder og effekter, der muliggør, at resultatet bliver sammenligneligt på tværs af tiltag og transportformer De fem trin i analysen Den samfundsøkonomiske analyseproces kan med fordel illustreres i fem trin, som vist i nedenstående figur 2.1. Figur 2.1 De fem samfundsøkonomiske trin 1. Definition af formål og opstilling af basisscenarie 2. Opstilling af alternativer 3. Kvantificering og værdisætning af gevinster og omkostninger 4. Sammenvejning af gevinster og omkostninger 5. Vurdering af alternativer Trin 1: Definition af formål og opstilling af basisscenarie I trin 1 defineres først formålet med tiltaget, hvorefter basisscenariet bliver opstillet. Basisscenariet er en fremskrivning af forventningerne til den trafikale, teknologiske og økonomiske udvikling, hvor alene den eksisterende infrastruktur samt de besluttede og finansierede tiltag indgår. Basisscenariet er nødvendigt, da man for at kunne vurdere effekterne af et tiltag, skal forholde sig til den udvikling, der ville have fundet sted, såfremt tiltaget ikke var blevet iværksat.

14 14. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Trin 2: Opstilling af alternativer I trin 2 opstilles de alternativer (også kaldet projektscenarier), der kan opfylde formålet med tiltaget. Alternativerne kan være knyttet til forskellige måder at indfri formålet på. Der tages typisk udgangspunkt i en række alternativer, hvorefter der udvælges en delmængde til endelig samfundsøkonomisk analyse. Eksempel 2.1 Formål, basisscenarie og alternativer (1) Opgradering til en 4-sporet motorvej Tabellen viser et eksempel på trin 1 og 2 for et tiltag, hvis formål er at reducere rejsetiden og forbedre trafiksikkerheden på en vejstrækning. I basisscenariet fortages der ikke noget, hvilket betyder, at der fortsat vil være en landevej på strækningen. Det første alternativ, der skal opfylde formålet er opgradering til en 4-sporet motorvej, mens det andet alternativ er opgradering til en motortrafikvej. Udgangspunktet i resten af manualen vil være alternativ nr. 1. Formål Basisscenariet Alternativ nr.1 Alternativ nr.2 Reduceret rejsetid og forbedret trafiksikkerhed på strækningen. Ingen ændring, dvs. fortsat landevej på strækningen. Anlæg af en ny 4-sporet motorvej. Anlæg af en ny motortrafikvej. Eksempel 2.2 Formål, basisscenarie og alternativer (2) Etableringen af en ny jernbanestrækning Formålet med tiltaget er at reducere rejsetiden og afhjælpe en begyndende trængsel på vejnettet gennem overflytning af trafikanter fra bil til kollektiv trafik. I basisscenariet foretages der ikke noget, hvilket betyder, at der fortsat vil være busdrift på den betragtede strækning. Det første alternativ er anlæg af en ny jernbane på strækningen, mens det andet alternativ er en forbedret busdrift med flere afgange og hurtigbusser mellem de større stoppesteder. Udgangspunktet i resten af manualen vil være alternativ nr. 1. Formål Basisscenariet Alternativ nr.1 Alternativ nr.2 Reduceret rejsetid og afhjælpning af trængsel på vejnettet. Ingen ændring, dvs. eksisterende kollektiv trafik. Anlæg af en ny jernbanestrækning inklusiv stationer. Forbedret busdrift med flere afgange og hurtigbusser.

15 Den samfundsøkonomiske analyse. 15 Trin 3: Kvantificering og værdisætning I trin 3 kvantificeres effekterne i form af samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved de opstillede løsningsalternativer. Effekterne opgøres som ændringer i forhold til basisscenariet. Centralt i opgørelsen af effekterne på transportområdet står trafikprognosen, som beregnes med trafikmodeller som eksempelvis Landstrafikmodellen (afsnit 2.3.3). Trafikprognosen viser for hvert alternativ trafikkens omfang og sammensætning samt ændringerne heri i forhold til basisscenariet. Man opgør således bl.a. ændringerne i person- og køretøjstimer samt person- og køretøjskilometer for de forskellige transportformer. Mange af analysens effekter er direkte koblet til disse trafikale konsekvenser. Trafikprognosen tager typisk udgangspunkt i en opgørelse af de trafikale effekter i åbningsåret samt evt. et antal år efter ibrugtagningen 2. På den baggrund beregnes den årlige vækst i effekterne af tiltaget i den første del af perioden. Herefter forudsættes en fast årlig vækst i effekterne i resten af beregningsperioden 3. Effekterne værdisættes med udgangspunkt i de officielle forudsætninger og enhedspriser fra de transportøkonomiske enhedspriser (afsnit 2.3.1). Med opgørelsen af mængder og priser kan den samfundsøkonomiske værdi af effekterne i alternativerne, i forhold til basisscenariet, indgå i analysen. Trin 4: Sammenvejning af gevinster og omkostninger I trin 4 sammenvejes tiltagets samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved at betragte summen af de tilbagediskonterede effekter (afsnit 2.1.4). Dette kaldes tiltagets nettonutidsværdi. Såfremt nettonutidsværdien er positiv, kan et tiltag med udgangspunkt i de medregnede effekter anses som fordelagtigt for samfundet at gennemføre. I præsentationen af resultatet foretages der samtidig en test af robustheden gennem en række følsomhedsberegninger. Trin 5: Vurdering af alternativer I trin 5 vurderes projektalternativerne. Hvis analysen kun har omfattet et enkelt 2 Det kan være relevant at tage hensyn til en indsvingsperiode for de trafikale konsekvenser af et tiltag. Det skyldes, at de fulde effekter af et tiltag ikke nødvendigvis slår igennem på tidspunktet for ibrugtagning, idet trafikanter kan have en vis tilvænningsperiode, før de udnytter nye muligheder fuldt ud eller ændrer adfærd. 3 Den fastsatte årlige vækst i effekterne frem til levetidens udløb beror på en konkret projektspecifik vurdering. En fastsat vækst på 0 pct. vil i flere tilfælde være et retvisende konservativt skøn.

16 16. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet alternativ, vurderes det, om dette tiltag giver en samfundsøkonomisk forbedring i forhold til basisscenariet. Hvis flere forskellige alternativer har været undersøgt, kan analysen give en indikation af, hvilket alternativ der ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, synes mest rentabelt. Det er samtidig muligt at bruge den samfundsøkonomiske analyse til at sammenligne forskellige former af tiltag på transportområdet med hinanden. Det kan eksempelvis være om det samfundsøkonomisk er billigst at nå en bestemt CO2-reduktion ved en Kør Grønt kampagne, ved at indføre nye krav eller noget helt tredje Beregningsperiode og levetid Beregningsperioden består i den samfundsøkonomiske analyse af fire særskilte perioder: Perioden der går fra analysen foretages til anlægsperioden påbegyndes, selve anlægsperioden og den efterfølgende driftsperiode samt året efter driftsperioden, hvorfra restværdien af projektet bliver tilbagediskonteret. Således dækker beregningsperioden fra analysetidspunktet til året efter levetidens udløb. Eksempel 2.3 Beregningsperiode Opgradering til en 4-sporet motorvej Med opgraderingen til en 4-sporet motorvej foretages der en samfundsøkonomiske analyse i 2015, hvorfor dette år kan betragtes som år nul. Med beslutningen om at gennemføre projektet begynder der en planlægningsperiode, som fortsætter frem til selve påbegyndelsen af anlægsperioden i 2016 (år 1). Anlægsperioden tager fem år og afsluttes dermed i 2020 (år 5). Åbningsåret for motorvejen bliver 2021 (år 6), hvorefter levetiden antages at være 50 år, svarende til at driftsperiodens sidste år bliver 2070 (år 55). Året efter driftsperiodens ophør indgår restværdien af opgraderingen i analysen. Således indeholder den samlede samfundsøkonomiske beregningsperiode, med start i 2015 og afslutning i 2071, i alt 57 år inklusiv år nul. Anlægsperiode Driftsperiode Analyse- og planlægningsperiode Restværdi År Årstal Eksemplet er udtryk for et forenklet billede af beslutningsprocessen. Således kan analyse- og planlægningsperioden være længere og der kan i praksis forekomme tidsforskydninger frem til anlægsperioden.

17 Den samfundsøkonomiske analyse. 17 For større infrastrukturprojekter anvendes typisk en levetid på 50 år, selvom infrastrukturen ikke forfalder i den forstand, men løbende opgraderes og vedligeholdes. For mere driftsrelaterede projekter vil driftsperioden, og dermed beregningsperioden, typisk være kortere. Et eksempel på sidstnævnte kan være investeringer i nye tog, hvor det ikke er relevant at have en beregningsperiode, der ligger udover den reelle levetid for det nye materiel Markedsprismetoden Den samfundsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i markedsprismetoden. Det betyder, at analysen tager afsæt i borgernes præferencer og betalingsvillighed. I praksis betyder markedsprismetoden, at alle værdisatte gevinster og omkostninger skal opgøres inklusiv skatter og afgifter. Det skyldes, at borgerne betaler skatter og afgifter af deres privatforbrug, hvorfor dette indgår i deres betalingsvillighed. Borgerne forholder sig med andre ord til de priser, som de er vant til i f.eks. supermarkedet og vurderer derfor værdien af offentlige tiltag i forhold til sådanne markedspriser. Ovenstående adskiller sig fra den offentlige sektor, som betaler skatter og afgifter til sig selv. Det offentliges omkostninger ved anlæg og drift er derfor opgjort i faktorpriser, dvs. uden skatter og afgifter, hvilket kan betragtes som ressourceomkostningerne ved et tiltag. For virksomhederne gælder det ligeledes, at de opgør deres udgifter og indtægter i faktorpriser. For at kunne sammenligne gevinster og omkostninger hos det offentlige og virksomhederne med dem hos borgerne, må de derfor omregnes til markedsprisniveau i analysen. Dette sker ved hjælp af nettoafgiftsfaktoren (afsnit 7.3), der er et skøn over den gennemsnitlige afgiftsbelastning for privatforbruget.

18 18. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Eksempel 2.4 Markedsprismetoden Opgradering til en 4-sporet motorvej De samlede anlægsomkostninger for motorvejen antages at være 1,0 mia. kr. i faktorpriser og fordeler sig ligeligt over en femårig anlægsperiode fra 2016 til og med De årlige anlægsomkostninger er således 200 mio. kr. frem til og med Anlægsomkostningerne er angivet i faktorpriser og derfor ikke sammenlignelige med de gevinster, der er opgjort inklusiv indirekte skatter og afgifter. Derfor opjusteres anlægsomkostningerne med nettoafgiftsfaktoren på 1,325. Således bliver de samlede anlægsomkostninger mio. kr. i analysen, svarende til 265 mio. kr. om året Nutidsværdi og tilbagediskontering Et tiltag vil typisk have samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger fordelt over hele dets levetid. Der er derfor behov for at gøre dem sammenlignelige. Dette sker ved at opgøre værdien af effekterne i faste priser samt tilbagediskontere værdien af effekterne til beregningsåret. Tilbagediskonteringen sker med diskonteringsrenten, som afspejler det afkast, der kunne opnås ved en alternativ investering inklusiv et tillæg for den systematiske usikkerhed (kapitel 9). I praksis betyder tilbagediskonteringen, at fremtidige gevinster og omkostninger vægtes mindre end nutidige gevinster og omkostninger. Med andre ord, desto længere man kommer fra diskonteringsåret, desto mindre vægter omkostningerne og gevinsterne i det samlede resultat. Nutidsværdi og nettonutidsværdi De tilbagediskonterede værdier af de enkelte gevinster og omkostninger kaldes for nutidsværdier, mens summen af et tiltags tilbagediskonterede gevinster fratrukket summen af alle de tilbagediskonterede omkostninger kaldes for nettonutidsværdien. Nettonutidsværdien repræsenterer således den nutidige (dagens) værdi af de fremtidige gevinster fratrukket de fremtidige omkostninger, når man tager hen-

19 Den samfundsøkonomiske analyse. 19 syn til det alternative afkast 4. Såfremt nettonutidsværdien er positiv, kan tiltaget anses for at være samfundsøkonomisk fordelagtigt at gennemføre. Eksempel 2.5 Tilbagediskontering Opgradering til en 4-sporet motorvej For anlægsomkostningerne betyder tilbagediskontering, at værdien af anlægsomkostningerne bliver lavere, desto længere ude i fremtiden, de afholdes. Således bliver anlægsomkostningerne på 265 mio. kr. i 2016 (år 1) og 2020 (år 5) tilbagediskonteret til henholdsvis 255 mio. kr. og 218 mio. kr. i 2015-nutidsværdi med en årlig diskonteringsrente på 4 pct.: 2016: 2020: 265 mio. kr. (1 + 0,04) 1 = 255 mio. kr. 265 mio. kr. = 218 mio. kr. (1 + 0,04) 5 Den samlede nutidsværdi, og dermed den effekt som anlægsomkostningerne udgør i analysen, bliver mio. kr. Samme princip omkring tilbagediskontering gælder for samtlige gevinster og omkostninger i analysen. Mio. kr. I alt År Anlægsomkostning Nutidsværdi Udviklingen i fremtidige enhedspriser Foruden tilbagediskonteringen sker der en gradvis justering af de enhedspriser, der ligger til grund for den samfundsøkonomiske analyse. Således anvendes den forventede udvikling i BNP pr. indbygger i faste priser til en fremskrivning af tidsværdier og tilsvarende enhedspriser, der afspejler betalingsvilje. Det betyder, at desto højere velstand, målt ved BNP pr. indbygger i faste priser, desto højere bliver tidsværdierne. For enhedspriser som eksempelvis brændstof- og elpriser anvendes prognoser fra Energistyrelsen. 4 Det alternative afkast kan betragtes som det afkast, der kan forventes opnået ved at investere i andre tiltag i samfundet.

20 20. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Effekter og effektvurdering i analysen Figur 2.2 sammenfatter de effekter, der på det nuværende metode- og datagrundlag indgår i den samfundsøkonomiske analyse. Figur 2.2 Effekter i den samfundsøkonomiske analyse Omkostninger ved anlæg Anlægsomkostninger Restværdi Gener i anlægsfasen Driftsøkonomi Infrastrukturforvalteren Operatøren Brugergevinster Direkte omkostninger Tidsomkostninger Øvrige omkostninger Arbejdsudbudseffekt Arbejdsudbudsforvridning Arbejdsudbudsgevinst Eksterne effekter Luftforurening Klima Støj Uheld Effekter for statens nettoudgifter Afgiftskonsekvenser Øvrige effekter for statens nettoudgifter Det er vigtigt, at omfanget af den konkrete analyse står i et fornuftigt forhold til et tiltags størrelse og de informationer, der er nødvendige for at træffe en beslutning. Det er med andre ord ikke givet, at analysen skal indeholde samtlige effekter i figuren. I analysen afhænger effekternes størrelse af to faktorer, mængden og prisen. Opgørelsen af mængden tager udgangspunkt i ændringerne foranlediget af det givne tiltag, mens prisen for én enhed ofte er opgjort på forhånd i de transportøkonomiske enhedspriser. Ved at gange mængde og pris kan effekten indgå i analysen. Et eksempel kan være et tiltag, der sparer 10 trafikanter for 0,5 times almindelig rejsetid hver, dvs. i alt 5 timers sparet rejsetid. Antages prisen pr. times sparet rejsetid at være 109

21 Den samfundsøkonomiske analyse. 21 kr. 5, vil effekten for de 10 trafikanter indgå i analysen som en brugergevinst på 547 kr. Afhængig af hvilken type af effekt det drejer sig i om figur 2.2, er mængden opgjort i forskellige måleenheder. Det kan f.eks. være sparet rejsetid, som angivet i eksemplet ovenfor, eller mængden af luftforurening, CO2-udledning eller antallet af uheld. Hver af disse effekter har en pris pr. enhed, som er opgjort i de transportøkonomiske enhedspriser (afsnit 2.3.1). Brutto- og nettoeffekter Der skelnes i de samfundsøkonomiske beregninger mellem brutto- og nettoeffekter i rejsetid (person- eller køretøjstimer), køretøjskilometer og brugerbetaling. Her dækker bruttoeffekter over de samlede ændringer, mens nettoeffekter dækker over den samfundsøkonomiske beregning af ændringer i forbrugeroverskuddet (afsnit 3.1.2). I beregningen fra bruttoeffekt til nettoeffekt tages der højde for: Internationale rejser og transitrejser (afsnit 2.4) Rule of half (afsnit 3.1.3) Andelen af børn og unge under 18 år (afsnit 3.3) Generelt anvendes bruttoeffekterne til at beregne driftsøkonomiske konsekvenser, eksterne omkostninger og afgiftskonsekvenser for staten. Nettoeffekterne anvendes til at beregne brugergevinster Den samfundsøkonomiske tankegang Den samfundsøkonomiske analyse sigter mod at vurdere, hvordan samfundets ressourcer kan allokeres bedst muligt. Målestokken er en opgørelse af velfærdsændringer opgjort i kroner og øre. Udgangspunktet for denne metode er den enkelte borger, og den værdi vedkommende tillægger forskellige effekter. Metoden forudsætter, at man kan værdisætte borgernes nytte, samt at de forskellige individers nytte er indbyrdes sammenlignelige. 5 Vægtet gennemsnit af tidsværdien i persontimer for bilister i 2015.

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk. - anvendt metode og praksis på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk. - anvendt metode og praksis på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse - anvendt metode og praksis på transportområdet Samfundsøkonomisk manual anvendt metode og praksis på transportområdet Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms

Læs mere

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport Marts 2004 Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1.

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Baggrundsrapport. Sekretariat for Cykelsuperstier. Incentive Holte Stationsvej 14, 1. Baggrundsrapport Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Cykelsuperstierne

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler

Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler CVR-nr. DK 30 06 09 46 NOTAT 27. juni 2013 /TCJ Klimaplan 2013 Kørselsafgift - kilometerbaseret vejbenyttelsesafgift for person- og varebiler og motorcykler 1. Beskrivelse af virkemidlet Tiltaget omfatter

Læs mere

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1.

FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Potentialet for alternativ finansiering 3 1. TRANSPORTMINISTERIET FINANSIERINGSSTRATEGI FOR EN ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk FINANSIEL ANALYSE INDHOLD 1 Sammenfatning

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE MODELLER I DANMARK OG SVERIGE INCENTIVE PARTNERS

KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE MODELLER I DANMARK OG SVERIGE INCENTIVE PARTNERS KØBENHAVN MALMÖ SAMFUNDSØKONOMISKE MODELLER I DANMARK OG SVERIGE INCENTIVE PARTNERS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Samfundsøkonomi i Danmark og Sverige Rapport: Udredning af metode- og værdisætningsforskelle

Læs mere

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014

Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Økonomiske evalueringsmetoder DES læringsseminar d. 11/9 2014 Trine de Fine Skibsted, Energistyrelsen, tfs@ens.dk Camilla K. Damgaard, NIRAS, ckd@niras.dk AGENDA Præsentation af deltagerne Hvad er økonomiske

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Samfundsøkonomisk analyse. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Samfundsøkonomisk analyse -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-138-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Storstrømsbroen

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION

JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING AF TRAFIKINFORMATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2013 VEJDIREKTORATET VÆRDISÆTNING

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent. N O T AT 25. januar 2013_rev juni 2013 J.nr. Ref. mra, hdu Klimaplan Krav om energibesparelser i statslige bygninger 1. Beskrivelse af virkemidlet I den energipolitiske aftale fra 2008 blev det vedtaget,

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting.

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender januar 2014 Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

COSIMA-VEJ SOFTWARE TIL PROJEKTVURDEIRNG I DEN DANSKE VEJSEKTOR

COSIMA-VEJ SOFTWARE TIL PROJEKTVURDEIRNG I DEN DANSKE VEJSEKTOR COSIMA-VEJ SOFTWARE TIL PROJEKTVURDEIRNG I DEN DANSKE VEJSEKTOR Af Kim Bang Salling, Anders Vestergaard Jensen & Steen Leleur Center for Trafik & Transport (CTT) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kbs@ctt.dtu.dk,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

KAPITEL V KOLLEKTIV TRAFIK

KAPITEL V KOLLEKTIV TRAFIK KAPITEL V KOLLEKTIV TRAFIK V.1 Indledning Effektiv persontransport er af afgørende betydning for den økonomiske udvikling. Effektive transportsystemer giver forbrugeren bedre muligheder for at finde de

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. METODE... 6 2.1. Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed... 6 2.2. Modellering af betalingsvillighed...

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere