Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet"

Transkript

1 Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN Telefon Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Anvendt metode og praksis i Transportministeriet Marts 2015

2 Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN netudgave:

3 Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

4 Forord Den samfundsøkonomiske manual for transportområdet udgives af Transportministeriet. Den er blevet til i et tæt samarbejde med ministeriets projektgruppe for samfundsøkonomisk analyse med deltagelse af departementet (formandskab), Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Banedanmark, Metroselskabet og DTU Transport. Denne version af manualen baserer sig på den hidtidige manual fra 2003 samt den videreudvikling af den samfundsøkonomiske metode, der efterfølgende er foregået fra 2003 og frem til efteråret Formålet med den samfundsøkonomiske analyse og denne manual er at skabe et ensartet grundlag for en systematisk vurdering af samfundets fordele og ulemper ved tiltag på transportområdet. Der udgives foruden denne manual en række tekniske arbejdspapirer, som nærmere beskriver den bagvedliggende samfundsøkonomiske metode. Arbejdspapirerne har fokus på særlige problemstillinger og er rettet mod personer, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske analyser i hverdagen. For en mere dybdegående teknisk gennemgang af de samfundsøkonomiske beregninger henvises desuden til TERESA-vejledningen og de transportøkonomiske enhedspriser. Dette materiale kan findes på DTU Transports hjemmeside. Kommentarer, spørgsmål mv. til manualen modtages gerne ved henvendelse til Transportministeriet Transportministeriet, marts 2015.

5 Indhold 5. Indhold Forord Indledning Formål og anvendelse Manualens opbygning Arbejdet med samfundsøkonomi Fælles forudsætninger i staten Den samfundsøkonomiske analyse Centrale dele i analysen De fem trin i analysen Beregningsperiode og levetid Markedsprismetoden Nutidsværdi og tilbagediskontering Effekter og effektvurdering i analysen Den samfundsøkonomiske tankegang Betalingsvillighed Perfekt marked og fuldkommen konkurrence Betydningen af finansieringsformer Centrale værktøjer Transportøkonomiske Enhedspriser (TE) Regnearksmodellen TERESA Trafikprognoser (Trafikmodeller) Afgrænsning Brugergevinster Måling af brugergevinster Generaliserede rejseomkostninger (GRO) Forbrugeroverskud Beregning af ændringer i brugergevinster Direkte omkostninger Vejområdet Kollektiv trafik Tidsomkostninger Individuel trafik Kollektiv trafik Øvrige omkostninger... 51

6 6. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Intern sundhedsgevinst ved cykling Omkostninger ved anlæg Anlægsomkostninger Kvantificering af anlægsomkostninger Værdisætning i forskellige analysefaser af projektet Tilskud fra EU Restværdi Gener i anlægsfasen Medregnede effekter Værdisætning af gener i anlægsfasen Driftsøkonomi Infrastrukturforvalteren Vejområdet Baneområdet Operatøren Billetindtægter Togdriftsomkostninger Busdriftsomkostninger Eksterne effekter Luftforurening og klimapåvirkning Værdisætning af luftforurening Værdisætning af klimapåvirkning Støj Uheld Værdien af et statistisk liv Værdisætning af uheld Effekter for statens nettoudgifter Afgiftskonsekvenser Direkte afgiftskonsekvenser Tilbageløb ved ændring i disponibel indkomst Øvrige effekter for statens nettoudgifter Eksterne effekter Ekstern sundhedsgevinst ved cykling Nettoafgiftsfaktoren (NAF)... 89

7 Indhold Arbejdsudbudseffekt Teorien bag effekten på arbejdsudbuddet Substitutions- og indkomsteffekten Skatteforvridningsfaktoren Værdisætning af arbejdsudbudseffekter Arbejdsudbudsforvridning Arbejdsudbudsgevinst Diskonteringsrenten Trinvis faldende diskonteringsrente Baggrunden for en faldende diskonteringsrente Betydningen af diskonteringsrenten Evalueringskriterier Nettonutidsværdi og intern rente Nettonutidsværdi (NNV) Intern rente Statskasseeffekt og nettogevinst per offentlig omkostningskrone Statskasseeffekt Nettogevinst per offentlig omkostningskrone Skyggepris Håndtering af usikkerhed Litteraturliste Bilag Forudsætningsskema Faktasiden

8 8. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Eksempler Eksempel 2.1 Formål, basisscenarie og alternativer (1)...14 Eksempel 2.2 Formål, basisscenarie og alternativer (2)...14 Eksempel 2.3 Beregningsperiode...16 Eksempel 2.4 Markedsprismetoden...18 Eksempel 2.5 Tilbagediskontering...19 Eksempel 3.1 Kørselsomkostninger på vejområdet...40 Eksempel 3.2 Kørselsomkostninger i kollektiv trafik...42 Eksempel 3.3 Tidsgevinster ved individuel trafik...45 Eksempel 3.4 Rejsetidsgevinster ved kollektiv trafik...50 Eksempel 4.1 Anlægsomkostninger i forskellige faser...55 Eksempel 4.2 Restværdi...56 Eksempel 4.3 Gener i anlægsfasen...59 Eksempel 5.1 Driftsøkonomi for infrastrukturforvalteren (1)...62 Eksempel 5.2 Driftsøkonomi for infrastrukturforvalteren (2)...64 Eksempel 5.3 Driftsøkonomi for operatøren...68 Eksempel 6.1 Luftforurening...74 Eksempel 6.2 Klimapåvirkning...76 Eksempel 6.3 Støj...77 Eksempel 6.4 Uheld...80 Eksempel 7.1 Direkte afgiftskonsekvenser...83 Eksempel 7.2 Tilbageløb...86 Eksempel 8.1 Arbejdsudbudsforvridning...94 Eksempel 8.2 Arbejdsudbudsgevinst...96 Eksempel 10.1 Nettonutidsværdi Eksempel 10.2 Intern rente Eksempel 10.3 Statskasseeffekt Eksempel 10.4 Nettogevinst per offentlig omkostningskrone Eksempel 10.5 Skyggepris Eksempel 10.6 Følsomhedsanalyse

9 Indledning Indledning Begrebet samfundsøkonomisk analyse dækker over en systematisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfundet. Målestokken er en opgørelse af velfærdsændringer i kroner og øre. Velfærdsændringerne vurderes ud fra de konsekvenser et tiltag har, og som i sidste ende påvirker den enkelte borger både i hans eller hendes rolle som bruger af transportsystemet, som skatteyder, som generet af støj og luftforurening eller som ramt af uheld i trafikken mv. Det gør analysen velegnet til at belyse, hvorledes der kan prioriteres mellem forskellige tiltag og løsningsforslag, således at samfundets ressourcer anvendes bedst muligt. Analysen anvendes på en række forskellige tiltag på transportområdet. Det kan dreje sig om tiltag på vejområdet rettet mod biltrafikken, tiltag inden for kollektiv trafik på både vej- og baneområdet, tiltag rettet mod cyklister, afgiftsændringer eller andre tiltag, der eksempelvis sigter på at nedbringe transportens miljøog klimapåvirkning Formål og anvendelse Den samfundsøkonomiske analyse skal betragtes som et beslutningsstøtteværktøj, der udgør en central, men ikke tilstrækkelig, del af beslutningsgrundlaget. Det er formålet med den samfundsøkonomiske analyse at give en systematisk vurdering af samfundets fordele og ulemper ved tiltag og løsningsforslag. Denne systematiske vurdering kan danne grundlag for en hensigtsmæssig prioritering af samfundets ressourcer. Eftersom disse ressourcer ikke er ubegrænsede, er det vigtigt med et værktøj, der kan danne grundlag for en prioritering på tværs af tiltag, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Cost-benefit analyse Den samfundsøkonomiske analyse på transportområdet består typisk af en costbenefit analyse 1. Den har i princippet til formål at belyse samtlige fordele og 1 Alternativt kan der foretages en cost-effectiveness analyse. Denne beskrives nærmere i afsnit 10.3.

10 10. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ulemper ved et tiltag i form af gevinster og omkostninger målt i kroner og øre. På den baggrund kan et tiltags værdi for samfundet beregnes og sammenlignes med andre tiltag. Der er i praksis en række effekter, der ikke kan vurderes på en fagligt så tilfredsstillende måde, at de kan medtages i analysen. Analysen kan derfor ikke stå alene, men skal understøttes af mere kvalitative beskrivelser af de effekter, der ikke kvantitativt indgår, men som er en del af det samlede beslutningsgrundlag. Dertil kommer, at analysen eksempelvis ikke skelner til fordeling på tværs af befolkningsgrupper eller geografi. Der kan derfor være væsentlige supplerende hensyn, der indgår i en politisk beslutningsproces, der gør, at det ikke nødvendigvis blot er de projekter med de bedste samfundsøkonomiske resultater, der i sidste ende prioriteres. Den politiske og administrative proces I den politiske beslutningsproces udgør den samfundsøkonomiske analyse en central del af det samlede beslutningsgrundlag. Analysen siger dels noget om, hvorvidt et givet tiltag ud fra et økonomisk kriterium sikrer en fornuftig anvendelse af samfundets ressourcer. Dels kan analysen sige noget om, hvordan gevinster og omkostninger fordeler sig på brugere, statskassen, miljøet og klimaet. Det er ligeledes er et vigtigt bidrag til de politiske overvejelser. I den administrative beslutningsproces hjælper analysen til at foretage en indsnævring af mulige løsningsforslag på en given problemstilling. Den samfundsøkonomiske tankegang fungerer samtidig som et styringsværktøj i den daglige administration af tværgående programmer og puljer Manualens opbygning Manualen for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet er tiltænkt de personer, der har et behov for at forstå indholdet og resultaterne i den samfundsøkonomiske analyse. Manualen går derfor hverken i dybden med den økonomiske teori bag analysen eller de regnetekniske detaljer. I stedet henvises til en række tekniske arbejdspapirer fra DTU Transport. Manualen er opdelt i tre dele som illustreret i figur 1.1.

11 Indledning. 11 Figur 1.1 Manualens opbygning Del 1 - Indledning Kapitel 1-2: En overordnet beskrivelse af formål, indhold og den grundlæggende samfundsøkonomiske metode, herunder en beskrivelse af en række centrale udtryk. Del 2 - Effekter Kapitel 3-8: Disse kapitler beskriver de effekter, der indgår på omkostningsog gevinstsiden i den samfundsøkonomiske analyse. Del 3 - Diskonteringsrenten og evalueringskriterier Kapitel 9-10: En beskrivelse af diskonteringsrenten og de faste evalueringskriterier, som anvendes til vurdering af det samfundsøkonomiske resultat. Foruden kapitel 1-10 indeholder manualen et forudsætningsskema og et faktaark til brug for afrapportering af den samfundsøkonomiske analyse. Dette medvirker til at skabe mere gennemsigtighed omkring de anvendte forudsætning og gør præsentationen af resultaterne ensartet. To gennemgående eksempler Til at øge forståelsen af metoden indeholder manualen to eksempler på anvendelsen af en samfundsøkonomisk analyse. Det drejer sig om henholdsvis et vejog et jernbaneprojekt. For hvert kapitel vil et eller begge projekter illustrere den specifikke del af analysen. Begge eksempler er beregnet på TERESA (version 3.03) med de transportøkonomiske enhedspriser (version 1.5). Resultaterne afrapporteres i 2015-priser Arbejdet med samfundsøkonomi Arbejdet med den samfundsøkonomiske metode på transportområdet foregår i et tæt samarbejde mellem Transportministeriets departement, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Banedanmark, Metroselskabet og DTU Transport. Dertil kommer det tværministerielle samarbejde samt inddragelsen af konsulenter og andre aktører på transportområdet i forbindelse med konkrete projekter, som skal forbedre den samfundsøkonomiske metode.

12 12. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Det er i forbindelse med beskrivelsen af det samfundsøkonomiske arbejde vigtigt at understrege, at den nuværende analyse vurderes at medregne hovedparten af de direkte og kendte samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger. De manglende effekter, som kan komme fra eksempelvis bredere økonomiske effekter, vurderes på nuværende tidspunkt ikke at være forskningsmæssigt velunderbygget i tilstrækkelig grad til at blive medregnet i analysen. Der indgår dog som følge af den seneste udvikling af metoden en arbejdsudbudsgevinst (afsnit 8.2.2) Fælles forudsætninger i staten En række af forudsætningerne i den samfundsøkonomiske analyse gælder på tværs af statens politikområder. Disse fastsættes af Finansministeriet i samarbejde med de øvrige ministerier, som anvender samfundsøkonomiske analyser. De fælles forudsætninger tæller: Forventninger til den økonomiske udvikling (BNP og inflation) Diskonteringsrenten Nettoafgiftsfaktoren (NAF) Skatteforvridningsfaktoren Værdisætningen af luftforurening, klimaeffekter og menneskeliv De fælles forudsætninger sikrer en vis konsistens i analyserne på tværs af politikområder. Man skal dog være varsom med en ren samfundsøkonomisk prioritering på tværs af politikområder. Det skyldes, at grundlaget for at udarbejde analyserne, detaljeringsniveauet og den konkrete udmøntning af den grundlæggende metode kan være forskellige, trods en stræben efter sammenlignelighed. Ud over de fælles forudsætninger i staten anvendes der på transportområdet en række nøgletal og fælles forudsætninger. Disse fremgår af de transportøkonomiske enhedspriser og omfatter blandt andet værdier for rejsetid, kørselsomkostninger og infrastruktur- og operatøromkostninger. Enhedspriserne opdateres løbende, når det vurderes relevant.

13 Den samfundsøkonomiske analyse Den samfundsøkonomiske analyse For at forstå den samfundsøkonomiske analyse er det nødvendigt at kende en række centrale begreber og værktøjer. Kapitel 2 indeholder en overordnet introduktion til analysen, mens de efterfølgende kapitler nærmere beskriver de enkelte effekter Centrale dele i analysen Den samfundsøkonomiske analyse består af en række trin, metoder og effekter, der muliggør, at resultatet bliver sammenligneligt på tværs af tiltag og transportformer De fem trin i analysen Den samfundsøkonomiske analyseproces kan med fordel illustreres i fem trin, som vist i nedenstående figur 2.1. Figur 2.1 De fem samfundsøkonomiske trin 1. Definition af formål og opstilling af basisscenarie 2. Opstilling af alternativer 3. Kvantificering og værdisætning af gevinster og omkostninger 4. Sammenvejning af gevinster og omkostninger 5. Vurdering af alternativer Trin 1: Definition af formål og opstilling af basisscenarie I trin 1 defineres først formålet med tiltaget, hvorefter basisscenariet bliver opstillet. Basisscenariet er en fremskrivning af forventningerne til den trafikale, teknologiske og økonomiske udvikling, hvor alene den eksisterende infrastruktur samt de besluttede og finansierede tiltag indgår. Basisscenariet er nødvendigt, da man for at kunne vurdere effekterne af et tiltag, skal forholde sig til den udvikling, der ville have fundet sted, såfremt tiltaget ikke var blevet iværksat.

14 14. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Trin 2: Opstilling af alternativer I trin 2 opstilles de alternativer (også kaldet projektscenarier), der kan opfylde formålet med tiltaget. Alternativerne kan være knyttet til forskellige måder at indfri formålet på. Der tages typisk udgangspunkt i en række alternativer, hvorefter der udvælges en delmængde til endelig samfundsøkonomisk analyse. Eksempel 2.1 Formål, basisscenarie og alternativer (1) Opgradering til en 4-sporet motorvej Tabellen viser et eksempel på trin 1 og 2 for et tiltag, hvis formål er at reducere rejsetiden og forbedre trafiksikkerheden på en vejstrækning. I basisscenariet fortages der ikke noget, hvilket betyder, at der fortsat vil være en landevej på strækningen. Det første alternativ, der skal opfylde formålet er opgradering til en 4-sporet motorvej, mens det andet alternativ er opgradering til en motortrafikvej. Udgangspunktet i resten af manualen vil være alternativ nr. 1. Formål Basisscenariet Alternativ nr.1 Alternativ nr.2 Reduceret rejsetid og forbedret trafiksikkerhed på strækningen. Ingen ændring, dvs. fortsat landevej på strækningen. Anlæg af en ny 4-sporet motorvej. Anlæg af en ny motortrafikvej. Eksempel 2.2 Formål, basisscenarie og alternativer (2) Etableringen af en ny jernbanestrækning Formålet med tiltaget er at reducere rejsetiden og afhjælpe en begyndende trængsel på vejnettet gennem overflytning af trafikanter fra bil til kollektiv trafik. I basisscenariet foretages der ikke noget, hvilket betyder, at der fortsat vil være busdrift på den betragtede strækning. Det første alternativ er anlæg af en ny jernbane på strækningen, mens det andet alternativ er en forbedret busdrift med flere afgange og hurtigbusser mellem de større stoppesteder. Udgangspunktet i resten af manualen vil være alternativ nr. 1. Formål Basisscenariet Alternativ nr.1 Alternativ nr.2 Reduceret rejsetid og afhjælpning af trængsel på vejnettet. Ingen ændring, dvs. eksisterende kollektiv trafik. Anlæg af en ny jernbanestrækning inklusiv stationer. Forbedret busdrift med flere afgange og hurtigbusser.

15 Den samfundsøkonomiske analyse. 15 Trin 3: Kvantificering og værdisætning I trin 3 kvantificeres effekterne i form af samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved de opstillede løsningsalternativer. Effekterne opgøres som ændringer i forhold til basisscenariet. Centralt i opgørelsen af effekterne på transportområdet står trafikprognosen, som beregnes med trafikmodeller som eksempelvis Landstrafikmodellen (afsnit 2.3.3). Trafikprognosen viser for hvert alternativ trafikkens omfang og sammensætning samt ændringerne heri i forhold til basisscenariet. Man opgør således bl.a. ændringerne i person- og køretøjstimer samt person- og køretøjskilometer for de forskellige transportformer. Mange af analysens effekter er direkte koblet til disse trafikale konsekvenser. Trafikprognosen tager typisk udgangspunkt i en opgørelse af de trafikale effekter i åbningsåret samt evt. et antal år efter ibrugtagningen 2. På den baggrund beregnes den årlige vækst i effekterne af tiltaget i den første del af perioden. Herefter forudsættes en fast årlig vækst i effekterne i resten af beregningsperioden 3. Effekterne værdisættes med udgangspunkt i de officielle forudsætninger og enhedspriser fra de transportøkonomiske enhedspriser (afsnit 2.3.1). Med opgørelsen af mængder og priser kan den samfundsøkonomiske værdi af effekterne i alternativerne, i forhold til basisscenariet, indgå i analysen. Trin 4: Sammenvejning af gevinster og omkostninger I trin 4 sammenvejes tiltagets samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved at betragte summen af de tilbagediskonterede effekter (afsnit 2.1.4). Dette kaldes tiltagets nettonutidsværdi. Såfremt nettonutidsværdien er positiv, kan et tiltag med udgangspunkt i de medregnede effekter anses som fordelagtigt for samfundet at gennemføre. I præsentationen af resultatet foretages der samtidig en test af robustheden gennem en række følsomhedsberegninger. Trin 5: Vurdering af alternativer I trin 5 vurderes projektalternativerne. Hvis analysen kun har omfattet et enkelt 2 Det kan være relevant at tage hensyn til en indsvingsperiode for de trafikale konsekvenser af et tiltag. Det skyldes, at de fulde effekter af et tiltag ikke nødvendigvis slår igennem på tidspunktet for ibrugtagning, idet trafikanter kan have en vis tilvænningsperiode, før de udnytter nye muligheder fuldt ud eller ændrer adfærd. 3 Den fastsatte årlige vækst i effekterne frem til levetidens udløb beror på en konkret projektspecifik vurdering. En fastsat vækst på 0 pct. vil i flere tilfælde være et retvisende konservativt skøn.

16 16. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet alternativ, vurderes det, om dette tiltag giver en samfundsøkonomisk forbedring i forhold til basisscenariet. Hvis flere forskellige alternativer har været undersøgt, kan analysen give en indikation af, hvilket alternativ der ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, synes mest rentabelt. Det er samtidig muligt at bruge den samfundsøkonomiske analyse til at sammenligne forskellige former af tiltag på transportområdet med hinanden. Det kan eksempelvis være om det samfundsøkonomisk er billigst at nå en bestemt CO2-reduktion ved en Kør Grønt kampagne, ved at indføre nye krav eller noget helt tredje Beregningsperiode og levetid Beregningsperioden består i den samfundsøkonomiske analyse af fire særskilte perioder: Perioden der går fra analysen foretages til anlægsperioden påbegyndes, selve anlægsperioden og den efterfølgende driftsperiode samt året efter driftsperioden, hvorfra restværdien af projektet bliver tilbagediskonteret. Således dækker beregningsperioden fra analysetidspunktet til året efter levetidens udløb. Eksempel 2.3 Beregningsperiode Opgradering til en 4-sporet motorvej Med opgraderingen til en 4-sporet motorvej foretages der en samfundsøkonomiske analyse i 2015, hvorfor dette år kan betragtes som år nul. Med beslutningen om at gennemføre projektet begynder der en planlægningsperiode, som fortsætter frem til selve påbegyndelsen af anlægsperioden i 2016 (år 1). Anlægsperioden tager fem år og afsluttes dermed i 2020 (år 5). Åbningsåret for motorvejen bliver 2021 (år 6), hvorefter levetiden antages at være 50 år, svarende til at driftsperiodens sidste år bliver 2070 (år 55). Året efter driftsperiodens ophør indgår restværdien af opgraderingen i analysen. Således indeholder den samlede samfundsøkonomiske beregningsperiode, med start i 2015 og afslutning i 2071, i alt 57 år inklusiv år nul. Anlægsperiode Driftsperiode Analyse- og planlægningsperiode Restværdi År Årstal Eksemplet er udtryk for et forenklet billede af beslutningsprocessen. Således kan analyse- og planlægningsperioden være længere og der kan i praksis forekomme tidsforskydninger frem til anlægsperioden.

17 Den samfundsøkonomiske analyse. 17 For større infrastrukturprojekter anvendes typisk en levetid på 50 år, selvom infrastrukturen ikke forfalder i den forstand, men løbende opgraderes og vedligeholdes. For mere driftsrelaterede projekter vil driftsperioden, og dermed beregningsperioden, typisk være kortere. Et eksempel på sidstnævnte kan være investeringer i nye tog, hvor det ikke er relevant at have en beregningsperiode, der ligger udover den reelle levetid for det nye materiel Markedsprismetoden Den samfundsøkonomiske analyse tager udgangspunkt i markedsprismetoden. Det betyder, at analysen tager afsæt i borgernes præferencer og betalingsvillighed. I praksis betyder markedsprismetoden, at alle værdisatte gevinster og omkostninger skal opgøres inklusiv skatter og afgifter. Det skyldes, at borgerne betaler skatter og afgifter af deres privatforbrug, hvorfor dette indgår i deres betalingsvillighed. Borgerne forholder sig med andre ord til de priser, som de er vant til i f.eks. supermarkedet og vurderer derfor værdien af offentlige tiltag i forhold til sådanne markedspriser. Ovenstående adskiller sig fra den offentlige sektor, som betaler skatter og afgifter til sig selv. Det offentliges omkostninger ved anlæg og drift er derfor opgjort i faktorpriser, dvs. uden skatter og afgifter, hvilket kan betragtes som ressourceomkostningerne ved et tiltag. For virksomhederne gælder det ligeledes, at de opgør deres udgifter og indtægter i faktorpriser. For at kunne sammenligne gevinster og omkostninger hos det offentlige og virksomhederne med dem hos borgerne, må de derfor omregnes til markedsprisniveau i analysen. Dette sker ved hjælp af nettoafgiftsfaktoren (afsnit 7.3), der er et skøn over den gennemsnitlige afgiftsbelastning for privatforbruget.

18 18. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Eksempel 2.4 Markedsprismetoden Opgradering til en 4-sporet motorvej De samlede anlægsomkostninger for motorvejen antages at være 1,0 mia. kr. i faktorpriser og fordeler sig ligeligt over en femårig anlægsperiode fra 2016 til og med De årlige anlægsomkostninger er således 200 mio. kr. frem til og med Anlægsomkostningerne er angivet i faktorpriser og derfor ikke sammenlignelige med de gevinster, der er opgjort inklusiv indirekte skatter og afgifter. Derfor opjusteres anlægsomkostningerne med nettoafgiftsfaktoren på 1,325. Således bliver de samlede anlægsomkostninger mio. kr. i analysen, svarende til 265 mio. kr. om året Nutidsværdi og tilbagediskontering Et tiltag vil typisk have samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger fordelt over hele dets levetid. Der er derfor behov for at gøre dem sammenlignelige. Dette sker ved at opgøre værdien af effekterne i faste priser samt tilbagediskontere værdien af effekterne til beregningsåret. Tilbagediskonteringen sker med diskonteringsrenten, som afspejler det afkast, der kunne opnås ved en alternativ investering inklusiv et tillæg for den systematiske usikkerhed (kapitel 9). I praksis betyder tilbagediskonteringen, at fremtidige gevinster og omkostninger vægtes mindre end nutidige gevinster og omkostninger. Med andre ord, desto længere man kommer fra diskonteringsåret, desto mindre vægter omkostningerne og gevinsterne i det samlede resultat. Nutidsværdi og nettonutidsværdi De tilbagediskonterede værdier af de enkelte gevinster og omkostninger kaldes for nutidsværdier, mens summen af et tiltags tilbagediskonterede gevinster fratrukket summen af alle de tilbagediskonterede omkostninger kaldes for nettonutidsværdien. Nettonutidsværdien repræsenterer således den nutidige (dagens) værdi af de fremtidige gevinster fratrukket de fremtidige omkostninger, når man tager hen-

19 Den samfundsøkonomiske analyse. 19 syn til det alternative afkast 4. Såfremt nettonutidsværdien er positiv, kan tiltaget anses for at være samfundsøkonomisk fordelagtigt at gennemføre. Eksempel 2.5 Tilbagediskontering Opgradering til en 4-sporet motorvej For anlægsomkostningerne betyder tilbagediskontering, at værdien af anlægsomkostningerne bliver lavere, desto længere ude i fremtiden, de afholdes. Således bliver anlægsomkostningerne på 265 mio. kr. i 2016 (år 1) og 2020 (år 5) tilbagediskonteret til henholdsvis 255 mio. kr. og 218 mio. kr. i 2015-nutidsværdi med en årlig diskonteringsrente på 4 pct.: 2016: 2020: 265 mio. kr. (1 + 0,04) 1 = 255 mio. kr. 265 mio. kr. = 218 mio. kr. (1 + 0,04) 5 Den samlede nutidsværdi, og dermed den effekt som anlægsomkostningerne udgør i analysen, bliver mio. kr. Samme princip omkring tilbagediskontering gælder for samtlige gevinster og omkostninger i analysen. Mio. kr. I alt År Anlægsomkostning Nutidsværdi Udviklingen i fremtidige enhedspriser Foruden tilbagediskonteringen sker der en gradvis justering af de enhedspriser, der ligger til grund for den samfundsøkonomiske analyse. Således anvendes den forventede udvikling i BNP pr. indbygger i faste priser til en fremskrivning af tidsværdier og tilsvarende enhedspriser, der afspejler betalingsvilje. Det betyder, at desto højere velstand, målt ved BNP pr. indbygger i faste priser, desto højere bliver tidsværdierne. For enhedspriser som eksempelvis brændstof- og elpriser anvendes prognoser fra Energistyrelsen. 4 Det alternative afkast kan betragtes som det afkast, der kan forventes opnået ved at investere i andre tiltag i samfundet.

20 20. Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Effekter og effektvurdering i analysen Figur 2.2 sammenfatter de effekter, der på det nuværende metode- og datagrundlag indgår i den samfundsøkonomiske analyse. Figur 2.2 Effekter i den samfundsøkonomiske analyse Omkostninger ved anlæg Anlægsomkostninger Restværdi Gener i anlægsfasen Driftsøkonomi Infrastrukturforvalteren Operatøren Brugergevinster Direkte omkostninger Tidsomkostninger Øvrige omkostninger Arbejdsudbudseffekt Arbejdsudbudsforvridning Arbejdsudbudsgevinst Eksterne effekter Luftforurening Klima Støj Uheld Effekter for statens nettoudgifter Afgiftskonsekvenser Øvrige effekter for statens nettoudgifter Det er vigtigt, at omfanget af den konkrete analyse står i et fornuftigt forhold til et tiltags størrelse og de informationer, der er nødvendige for at træffe en beslutning. Det er med andre ord ikke givet, at analysen skal indeholde samtlige effekter i figuren. I analysen afhænger effekternes størrelse af to faktorer, mængden og prisen. Opgørelsen af mængden tager udgangspunkt i ændringerne foranlediget af det givne tiltag, mens prisen for én enhed ofte er opgjort på forhånd i de transportøkonomiske enhedspriser. Ved at gange mængde og pris kan effekten indgå i analysen. Et eksempel kan være et tiltag, der sparer 10 trafikanter for 0,5 times almindelig rejsetid hver, dvs. i alt 5 timers sparet rejsetid. Antages prisen pr. times sparet rejsetid at være 109

21 Den samfundsøkonomiske analyse. 21 kr. 5, vil effekten for de 10 trafikanter indgå i analysen som en brugergevinst på 547 kr. Afhængig af hvilken type af effekt det drejer sig i om figur 2.2, er mængden opgjort i forskellige måleenheder. Det kan f.eks. være sparet rejsetid, som angivet i eksemplet ovenfor, eller mængden af luftforurening, CO2-udledning eller antallet af uheld. Hver af disse effekter har en pris pr. enhed, som er opgjort i de transportøkonomiske enhedspriser (afsnit 2.3.1). Brutto- og nettoeffekter Der skelnes i de samfundsøkonomiske beregninger mellem brutto- og nettoeffekter i rejsetid (person- eller køretøjstimer), køretøjskilometer og brugerbetaling. Her dækker bruttoeffekter over de samlede ændringer, mens nettoeffekter dækker over den samfundsøkonomiske beregning af ændringer i forbrugeroverskuddet (afsnit 3.1.2). I beregningen fra bruttoeffekt til nettoeffekt tages der højde for: Internationale rejser og transitrejser (afsnit 2.4) Rule of half (afsnit 3.1.3) Andelen af børn og unge under 18 år (afsnit 3.3) Generelt anvendes bruttoeffekterne til at beregne driftsøkonomiske konsekvenser, eksterne omkostninger og afgiftskonsekvenser for staten. Nettoeffekterne anvendes til at beregne brugergevinster Den samfundsøkonomiske tankegang Den samfundsøkonomiske analyse sigter mod at vurdere, hvordan samfundets ressourcer kan allokeres bedst muligt. Målestokken er en opgørelse af velfærdsændringer opgjort i kroner og øre. Udgangspunktet for denne metode er den enkelte borger, og den værdi vedkommende tillægger forskellige effekter. Metoden forudsætter, at man kan værdisætte borgernes nytte, samt at de forskellige individers nytte er indbyrdes sammenlignelige. 5 Vægtet gennemsnit af tidsværdien i persontimer for bilister i 2015.

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Mogens Fosgerau Ismir Mulalic Ninette Pilegaard

Mogens Fosgerau Ismir Mulalic Ninette Pilegaard Mogens Fosgerau Ismir Mulalic Ninette Pilegaard Juni 2015 Brugergevinster Notat 16 2015 Af Mogens Fosgerau Ismir Mulalic Ninette Pilegaard Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er

Læs mere

Anvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser

Anvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet TERESA 3.0 Dokumentation Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Cykler i TERESA 4 2.1 Brugergevinster (tid og kørselsomkostninger) 4 2.2 Interne sundhedseffekter 4 2.3 Eksterne sundhedseffekter

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Juni 2015 Arbejdsudbudseffekter på transportområdet Notat 18 2015 Af Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Copyright: Forsidefoto: Udgivet af: Rekvireres: ISSN: ISBN: Hel

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

' (! #!# )*)'+,! )!!*) #! ( ' (! #!# + -!! #!#!!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %! $ #! #!# % &!! #!#!! '(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Nettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015

Nettoafgiftsfaktoren. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette. Publication date: 2015 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 13, 2015 Nettoafgiftsfaktoren Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette Publication date: 2015 Document Version Publisher final version (usually the publisher pdf) Link

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Alternative finansieringsformer.

Alternative finansieringsformer. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 21, 2017 Alternative finansieringsformer. Fosgerau, Mogens; Pilegaard, Ninette Publication date: 2015 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004

Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004 Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden ved en samfundsøkonomisk analyse April 2004 Den samfundsøkonomiske analyse Casestudier illustration af fremgangsmåden i den samfundsøkonomiske

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag

Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag Samfundsøkonomisk analyse Forudsætninger og resultater for analyse af København-Ringsted løsningsforslag September 2009 København-Ringsted projektet Samfundsøkonomisk analyse Forord Forord I denne rapport

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk. - anvendt metode og praksis på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk. - anvendt metode og praksis på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse - anvendt metode og praksis på transportområdet Samfundsøkonomisk manual anvendt metode og praksis på transportområdet Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2

AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang 2 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE / BRT SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomi 2 1.1 Tilgang

Læs mere

Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet

Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Per Antvorskov, Vejdirektoratet Stine Bendsen, COWI 1 Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Baggrund hvad består vejregelarbejdet i og hvordan er arbejdsgangen hvorfor er

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE INDHOLD 1. SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE

Læs mere

Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO

Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO Gratis offentlig transport (2006) På landsplan 75 % stigning i kollektiv trafik personkm 20 % af disse rejser ville ellers være

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune Samfundsøkonomisk vurdering af forbindelse over eller under Randers Fjord Rapport September 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse. Teknisk notat. Østlig og vestlig niveaufri udfletning i Ringsted samt hastighedsopgradering gennem Ringsted Station

Samfundsøkonomisk analyse. Teknisk notat. Østlig og vestlig niveaufri udfletning i Ringsted samt hastighedsopgradering gennem Ringsted Station Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat og vestlig niveaufri udfletning i Ringsted samt hastighedsopgradering gennem Ringsted Station Samfundsøkonomi Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012 Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015

Cyk y e k lk l o k n o f n e f re r nc n e 18. maj 2015 Cykelkonference 18. maj 2015 Plan ogkoncept Samarbejde 22 kommuner og Region Hovedstaden Identitet Forankring og godkendelse af C logo og regionale rutenumre i Vejdirektoratet Supercykelstier pålandkortet

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen

Samfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-76-7 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

Transportøkonomiske Enhedspriser

Transportøkonomiske Enhedspriser Transportøkonomiske Enhedspriser Overførsel til regneark Notat 2007 Camilla Brems, DTF og Mads Paabøl Jensen, COWI Indhold 1 Enhedspriser... 1 1.1 Opdatering... 1 1.2 Anbefalinger og prioriteringer...

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen

Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen CVR 48233511 Marts 2015 Udgivelsesdato : 24. marts 2015 Vores reference : 22.2794.01 Udarbejdet : Martin Elmegaard Mortensen, Ute Stemmann,

Læs mere

METODE TIL SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF ITS-TILTAG

METODE TIL SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF ITS-TILTAG DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Oktober 2013 13/09203-14 FIK/KAR/SBD METODE TIL SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF ITS-TILTAG METODEBESKRIVELSE Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater

Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Cykelsuperstierne - samfundsøkonomiske resultater Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Det overordnede resultat Samfundsøkonomisk overskud

Læs mere

Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015

Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015 Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015 CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juni 2015 Udarbejdet : Martin Elmegaard Mortensen, Muhamed Jamil Eid, Ute Stemmann Kontrolleret

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske analyse af en ny station

Læs mere

Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9A: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger

Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9A: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Vejdirektoratet Side 1 Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: En indledning som beskriver tilgangen til de samfundsøkonomiske opgørelser En beskrivelse af de grundlæggende rammer, forudsætninger,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Aspekter ved hastigheder over 200 km/t -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-70-5 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24. Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Afskaffelse af befordringsfradrag

Afskaffelse af befordringsfradrag Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig

Læs mere

TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN

TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN Til Kattegat-Komiteen Dato Juni 2016 TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN Revision 2 Dato 2016-06-30 Udarbejdet

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner

Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Samfundsøkonomiske eksternaliteter fra transporten i forbindelse med indkøb af dagligvarer Rapport Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater

Læs mere

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1 Sundhedsøkonomi Studenterbroen, onsdag den 20. oktober 2009 Jytte Seested Nielsen, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Enheden for Sundhedsøkonomi, SDU Jytte Seested Nielsen 1 Hvem er jeg?

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Et forsøg på at inddrage forsyningssikkerhed på olie i cost benefitanalyser for transportsektoren Thomas C. Jensen, DTU Transport Flemming Møller, DMU Introduktion

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland Region Sjælland Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere