METODE - om at undersøge og udvikle pædagogisk praksis. Kursus for vejledere i Greve, 17. marts 2016, kl. 9-15
|
|
- Maria Rebecca Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 METODE - om at undersøge og udvikle pædagogisk praksis. Kursus for vejledere i Greve, 17. marts 2016, kl Marianne Thomsen, Mart@ucc.dk, Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen
2 Dagens mål og formål Mål I kan anvende flere metoder til at undersøge undervisningens kvalitet elevernes læringsudbytte Formål I kan som vejledere understøtte en undersøgende og udviklingsorienteret praksis
3 Undersøgende og udviklingsorienteret praksis 1. Afklar hvordan den ønskede tilstand skal se ud sæt målene 2. Undersøg den faktiske tilstand og vurder den i forhold til målene 3. Identificer på det grundlag udviklingsbehovene 4. Analyser faktorer der hindrer/fremmer den ønskede udvikling 5. Udvikl ideer til tiltag, der tager højde for de hindrende faktorer og bygger på faktorer, der fremmer den ønskede udvikling 6. Sæt tiltag i gang - brug observation og efterfølgende refleksion 7. Vurder om tiltagene førte videre til den ønskede tilstand
4 Mål og kriterier for vurdering Udvikle nye mål og handlestrategier Handling i praksis Identificere udviklingsbehov Systematisk iagttagelse Vurdering ud fra kriterier Analyse
5 Undersøgende og udviklingsorienteret praksis Den undersøgende metode bygger på forskellige kombinationer af Observationsmetoder Spørgemetoder Analyse af produkter, rum, miljø Det udviklingsorienterede understøttes af reflekterende samtale med kollegaer om det observerede Fx aktionslæring, men også observation af egen praksis/videodokumentation af egen praksis og refleksion i team
6 Eksempel Lærerens eget mål med tiltag: Jeg har som lærer fagligt og didaktisk tydelige mål for elevernes læringsudbytte
7 Kriterier for vurdering af om målene er nået. Det skal kunne iagttages i praksis Læreren har skrevet målene ned Læreren kan forklare mundtligt, hvad målene betyder, og koble til indhold og aktivitet Målene angiver sprogligt, hvad eleverne skal kunne, og er evaluerbare Målene rummer en indholdskategori og verber, der angiver handling Læreren kan forklare, hvordan målene hænger sammen med Fælles Mål
8 Undersøgelsesmetoder
9 Empirisk iagttagelse kræver operationalisering Operationalisering er oversættelse af et fænomen til noget, der kan iagttages empirisk Operationalisering reducerer komplekse fænomener, til noget der kan iagttages empirisk Operationaliseringens reduktion problematiserer validitet Valide data, er data om det fænomen, vi ønsker data om Reduktionen kan være så voldsom, at validiteten forsvinder
10 Operationalisering er oversættelse af et fænomen til noget der kan iagttages empirisk Fx. undervisningsdifferentiering Eleverne tilbydes opgaver med forskellig sværhedsgrad og tidsramme Eleverne tilbydes aktiviteter, der giver mulighed for at lære på forskellig måde Eleverne får fælles læringsmål, men med trin på veje, der rummer ambitiøse men realistiske læringsmål for alle elever Eleverne får forskelligt støttende materiale og forskellig lærerstøtte til opgaven
11 Observationsmetoder
12 Observationsmetodens brugbarhed Vi kan ikke observere fortidige fænomener fremtidige fænomener Observation er kun mulig, når vi undersøger fænomener, der finder sted i nuet
13 Observationsmetodens brugbarhed ved undersøgelse af pædagogisk praksis Pædagogisk praksis er kompleks og rummer dilemmaer Der er forskel på det, som vi som lærere/pædagoger planlægger at gøre, har intention om at gøre, siger vi gør, og det vi faktisk gør spørgende metoder og dokumentanalyser er utilstrækkelige
14 Observation af det vi faktisk gør? Kan vi fastslå, hvad det faktiske er? Vores observation vil altid være påvirket af vores observerende blik, vores perspektiv på det, vi observerer Det blik og det perspektiv er formet af vores forforståelser, vores antagelser, vores evne til iagttagelse Der er noget vi ser, og noget vi ikke ser Det vi ser, fortolker vi forskelligt i lyset af vores teorier (og pseudo-teorier, fordomme m.v.)
15 Observation af det vi faktisk gør? Observation kan ikke entydigt fastslå, hvad det faktiske er Hvad gør vi så? forsøge at være så nøgterne og saglige som muligt, når vi iagttager, meddele vores iagttagelser i fortolkningsåben form, tydeliggøre, når vi fortolker, fortolke sammen med den kollega/de kollegaer, vi observerer.
16 Observationsguides som redskab En observationsguides operationaliserer og angiver, hvad observationen skal rette opmærksomhed på Observationsguides skal understøtte, at der observeres målrettet med fokus på udviklingsbehov virkningen af de valgte tiltag Observationsguides kan du have for egen praksis, for kollegaers praksis og for teams praksis
17 Observationsguide i eksemplet Jeg har som lærer fagligt og didaktisk tydelige mål for elevernes læringsudbytte Hvad vil kunne iagttages med observation af praksis? Læreren præsenterer med passende timing læringsmålene for eleverne Læringsmålene præsenteres med indholdskategori og verber, der angiver handling, og angiver, hvad eleverne skal kunne Eleverne formulerer sig om læringsmålene, så læreren kan høre, om de har forstået læringsmålene Eleverne får målene til rådighed skriftligt digitalt, i rummet eller på anden vis
18 Enkelt skema til observation og refleksion Fokus Tid Iagttagelse Fortolkning Refleksionsspørgsmål Læreren præsenterer med passende timing læringsmålene for eleverne Læringsmålene præsenteres med indholdskategori og verber, der angiver handling, og angiver, hvad eleverne skal kunne Eleverne formulerer sig om læringsmålene, så læreren kan høre, om de har forstået læringsmålene Eleverne får målene til rådighed skriftligt digitalt, i rummet eller på anden vis
19 Observation anvendt til at få data om elevernes læringsudbytte især når vi ønsker viden om Elevernes arbejdsproces Koncentration om opgaven Samarbejde med andre om opgaven Organisering af arbejdet rækkefølge, tidsplanlægning, orden Elevernes udvisning af færdigheder i praksis Elevernes præsentation af resultater
20 Skabe og bevare observationsdata 1. Observere systematisk og på det relevante gennem fokus og observationsguide 2. Dokumentere notere ud fra personlig øje-iagttagelse videofilme og lydoptage fotografere, tegne rum, placeringer 3. oprette og vedligeholde en observationsprotokol for at sikre og bevare observationsdata 4. Evt. inddrage andre aktørers observationer sekundære data
21 Deltagende observation er ofte relevant i pædagogisk praksis Du er som observatør selv en del af teamet og deltager i teamets planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen selv underviser og søger at gøre systematisk observation i forbindelse med egen undervisningspraksis
22 Metodeproblemer ved deltagende observation Den deltagende observatør ser processerne fra et bestemt indforstået deltagerperspektiv, selvfølgeliggørende, påvirker selv processen på områder, der er relevant for undersøgelsen, er selv interessent og har personligt noget på spil har ikke tid til at observere, fordi han/hun selv er aktiv
23 Metodeproblemer ved den ikkedeltagende observation Den ikke-deltagende observatør kan ikke se eller forstå mange af de processer, der foregår er et fremmedelement, der påvirker det, som undersøges på en uigennemskuelig måde
24 Spørgemetoder
25 Refleksionsspørgsmål som redskab I egen praksis, i samarbejde med kollegaer og i team kan der arbejdes med refleksionsspørgsmål, der understøtter en undersøgende og udviklingsorienteret praksis Refleksionsspørgsmålene skal understøtte at der reflekteres med fokus på udviklingsbehov og virkningen af de valgte tiltag
26 Genererende spørgsmål: Hvilke ideer har vi til udvikling af praksis? Hvor ser vi nye muligheder? Ex.: Hvordan kan vi gøre det tydeligt for eleverne, hvor langt de er kommet i forhold til at nå læringsmålene? Perspektiverende spørgsmål: Hvordan kan vi nærmere forstå og tolke den tilstand? Ex.: Hvordan tror vi at eleverne oplever at undervisningen støtter dem i at nå læringsmålene? Initiativafklarende spørgsmål: Hvad skal vi konkret gøre? Ex.: Hvilke nye initiativer kan vi tage? Hvad kunne støtte at vi kan tage de initiativer? Situationsafklarende spørgsmål: Hvordan gør vi i øjeblikket? Hvilken tilstand har vi? Ex.: Hvordan gør vi i øjeblikket læringsmålene forståelige for eleverne? Hornstrup, C., Tomm, K. & Johansen, T. (2009): Spørgsmål der gør en forskel. MacMann Berg
27 Interviewformer Gruppeinterview: Vi samler en gruppe og interviewer dem samlet f. eks. fokusgruppeinterview Det betyder at interviewet beriges af, at de også kommenterer hinandens udsagn Det åbne interview: Indlede en samtale ud fra en tematik Det standardiserede interview: Stille på forhånd formulerede spørgsmål ens for alle og stillet i en fastlagt rækkefølge om konkrete forhold
28 Spørgeskemaet Lukkede spørgsmål Inddrager du læringsmålene, når du skal evaluere din egen praksis og elevernes læring? Mulige svarkategorier: ja, nej, ved ikke, svarer ikke, spørgsmålet er ikke relevant Baggrundsinformationer Alder, uddannelsesbaggrund, køn, længde af erhvervserfaring problematik: anonymitet Svarkategorier: afkrydsning i bokse, f. eks. Alder:
29 Åbne spørgsmål Hvordan anvender du læringsmålene i din evaluering af din egen praksis og elevernes læring? Svarkategori: En åben boks til tekst. Stillingtagen til påstande Når jeg lægger årsplanen for undervisningen sørger jeg for, at der er mulighed for at nå målene i Fælles Mål Svarkategori: sæt kryds Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Svarer ikke X
30 Lyt og byt en videndeling proces Kolleger stiller i par hinanden to spørgsmål i forhold til at udvikle undervisningen og øge elevernes læring. Formål at lytte til en kollega, der fortæller om noget, der optager hende, og stimulere hendes forestillinger om, hvordan undervisningen udvikles at videndele med kollega Eksempel: A stiller spørgsmål til B (8 minutter): 1. Fortæl om, hvordan du anvender feedback/evaluering i undervisningen; 2. Nævn en ting, der særligt optager dig i forhold til feedback/evaluering. B stiller samme spørgsmål til A (8 minutter)
31 Spørgeundersøgelse af elevernes læringsudbytte især når vi ønsker viden om deres viden og forståelse Stille spørgsmål til hele klassen, til gruppen, til enkelte elever Skabe situationer, hvor eleverne skal formulere sig lytte og stille spørgsmål i forlængelse af deres formidling Skabe samtalesituationer mellem eleverne og lytte til dialogen eleverne i mellem Give eleverne spørgeskema om indhold med relation til læringsmålene Lade eleverne formulere spørgeskema om indhold i relation til læringsmål (viser dig også om de forstår målene og forstår hvordan indhold, aktivitet forholder sig til målene)
32 Fokusgruppeinterview med elever om undervisningen Gruppens størrelse: ca. 8 elever Stil spørgsmål 1: Hvornår oplevede du især, at undervisningen støttede, at du nåede læringsmålet? Runde hvor alle kommer til orde. Følg op: Hvad var det som støttede dig? Ny runde. Stil spørgsmål 2: Hvornår oplevede du, at du fik vanskeligheder med at nå læringsmålet? Runde hvor alle kommer til orde. Følg op: Hvad var det som gav vanskeligheder? Ny runde. Optimalt hvis én lærer styrer processen, og en anden tager referat. Hvis du er alene, så tag selv noter og lydoptag interviewet.
33 Metodiske udfordringer ved spørgeundersøgelser
34 Skelne mellem informanter og respondenter informanter er selv iagttagere af de forhold, der undersøges, og deres iagttagelser og vurderinger indgår i undersøgelsen Svarpersonerne skal være kvalificerede altså rent faktisk i stand til at sige noget om det, de bliver spurgt om I hvilken grad levede undervisningen op til læringsmålene? i høj grad - i nogen grad - i lav grad - slet ikke respondenter svarer blot på undersøgerens spørgsmål ud fra sig selv I hvilken grad oplevede du, at undervisningen engagerede dig? i høj grad - i nogen grad - i lav grad - slet ikke
35 Metodisk udfordring relevans - afklare hvad der skal spørges til, og hvordan de spørgedata belyser problemstillingen konkret formulering af spørgsmålene og opstilling af svarmuligheder i spørgeskemaer (opsøg metodelitteraturen!) afprøv altid spørgemetoden på en gruppe, der ligner dem, der undersøges hvordan får vi dokumenteret, registreret og analyseret svarene båndoptager (modstand, ubehag, udskrivning!) tekstanalysemetoder
36 Metodisk udfordring Gyldighed og relevans (validitet) er der faktisk tale om svar på de spørgsmål vi stiller? har respondenterne forstået spørgsmålene eller svarer de i virkeligheden på noget helt andet og forskelligt fra respondent til respondent? Pålidelig fremgangsmåde (reliabilitet) er vi i stand til at formulere forståelige spørgsmål? får vi distribueret skemaerne til dem, der skal svare? får vi besvarelserne tilbage i tilstrækkeligt antal
37 Artefakter
38 Artefakter kan være Dokumenter f. eks. undervisningsplaner, læremidler, elevskabte produkter Ting og sager værktøj, udstyr, udsmykning, møbler, beklædning, elevskabte produkter, Rum og indretning lokaler og deres størrelse, fordeling og indretning, lyd- og lysforhold, lugte, materialer
39 Analyse af artefakter som led i undersøgelse af pædagogisk praksis - fordi artefakter viser hen til den pædagogiske praksis, der har skabt dem Det er ikke, fordi artefakter i sig selv er interessante de er jo ikke i sig selv praksis praksis må analyseres relationelt og kontekstuelt Det er fordi vi kan foretage slutning fra artefakt til praksis dvs. ophav/ophavssituation til aktører, kompetencer, intentioner, praksis, relationer, kontekst i ophavssituationen, hvor artefaktet er skabt
40 Rumindretning som artefakt Indretningen af et undervisningslokale kan være et artefakt i en analyse af pædagogisk praksis, fordi rumindretningen viser hen til den praksis, der finder sted i rummet, f. eks. bordopstilling, hvor alle elever vender front mod læreren, og læreren vender front mod eleverne hypotese: Der foregår undervisning, hvor lærerens formidling af viden er i centrum vægge og hylder er fyldt med nyligt skabte elevprodukter - hypotese: Elevernes skabende aktivitet indgår i den pædagogiske praksis Rumindretningen viser hen til den didaktiske tænkning hos den, der har indrettet det, f. eks. Hvis der er en historisk tidslinje på væggen hypotese: Læreren lægger vægt på kronologisk forståelse i historieundervisningen
41 Deltagerskabte produkter som artefakt Produkterne viser hen til viden og færdigheder hos den/dem, der har skabt dem, f. eks. opgaver til eleverne udarbejdet af læreren viser hen til den didaktiske intention og lærerens didaktiske kompetence elevskabte produkter viser hen til færdigheder hos eleverne Deltagerskabte produkter viser hen til hvilke færdigheder, undervisningen har haft fokus på, at deltagerne udviklede, f. eks. hvilke færdighedsmål, der har været med undervisningen hvilke typer af læringsaktiviteter, der har indgået Deltagerskabte produkter viser hen til en pædagogisk praksis, hvor deltagernes aktive produktion indgår, f. eks. omfanget af deltagerskabte produkter (kvantitet) er data på med hvilken vægt deltagerne aktive produktion indgår i den pædagogiske praksis
42 Dokumenter som artefakt Et dokument som f. eks. en undervisningsplan, viser hen til den pædagogiske intention hos den/dem, der har skrevet det En årsplan for undervisningen i et fag viser hen til hvordan indholdet i undervisningen er prioriteret af læreren Fælles Mål Samfundsfag 2014 viser hen til en didaktisk tænkning vedrørende undervisning i samfundsfag i grundskolen Typer af dokumenter vær opmærksom på hvilken type dokument, der er tale om den relevante brug af dokumenter afhænger heraf Foretag analyse af dokumenternes egenskab og funktion dokumentets ophav og brugen af dokumentet i sammenhængen, formålet med dokumentet
43 Artefakter i eksemplet Jeg har som lærer fagligt og didaktisk tydelige mål for elevernes læringsudbytte Læreren har skriftligt noteret, hvilke kompetenceområder, kompetencemål og færdigheds- og vidensmålpar fra fagene, der danner grundlag for undervisningsforløbet Læreren har i undervisningsplanen omsat til konkrete læringsmål for forløbet Målene er til rådighed for eleverne i en sproglig form, som de forstår digitalt, i rummet eller på anden vis
44 Vi har set på tre data-typer Artefakter Spørgedata Observationsdata Hvis vi kan anvende alle tre typer, får vi mere sikker viden
45 Triangulering - et vigtigt metodologisk princip når vi har en praksis, der anvender data undersøgende og udviklingsorienteret
46 Triangulering som metodisk princip Triangulering er et princip, som består i at bruge forskellige undersøgelsesmetoder i samme undersøgelse Enhver metode har begrænsninger og muligheder noget kan metoden belyse, og noget kan den ikke belyse Forskellige metoder har forskellige begrænsninger og muligheder
47 Pointen ved triangulering Ved at kombinere forskellige undersøgelsesmetoder kan der opnås undersøgelsesresultater, der er mere nuancerede dækkende Triangulerede undersøgelser har også begrænsninger og muligheder men hvis trianguleringen er relevant, kan den begrunde validitet
48 Metodelitteraturen beskriver forskellige former for triangulering Triangulering vedr. undersøgelsesteknikker Datatriangulering Undersøgertriangulering Teoritriangulering
49 Triangulering vedr. teknikker anvendelse af forskellige dataindsamlingsteknikker (fx spørgeskema, interview, observation) anvendelse af forskellige teknikker til bearbejdning af data (fx kvantitative og kvalitative bearbejdninger)
50 Undersøgertriangulering Der anvendes flere undersøgere, fx flere observatører i observationsstudier flere interviewere i spørgeundersøgelser flere til at analysere data flere til at foretage vurderinger og drage konklusioner
51 Teoritriangulering Brug af forskellige teorier til at udvikle tolkninger og forklaringer Teorier har forskellige styrker og svagheder i forhold til analysen af problemstillingen Teorierne kan evt. bruges sammen hvis de ikke er modstridende Teorierne kan bruges parallelt, som konkurrerende tolkninger og forklaringer også selvom de er modstridende
52 Triangulering vedr. datatyper Datatriangulering er brug af forskellige datatyper: artefakter spørgedata observationsdata Alle tre datatyper kan indsamles/skabes både kvantitativt og kvalitativt
53 Det centrale metodeproblem når vi vil udvikle praksis ud fra undersøgelser Vi undersøger undervisningen og elevernes læringsudbytte, fordi vi ønsker at vurdere, hvor godt undervisningen støtter elevernes læring Vi skal derfor både kortlægge undervisningen og elevernes læringsudbytte Dernæst skal vi udvikle tolkninger af sammenhængen mellem undervisningen og læringsudbyttet Denne sammenhæng kan ikke direkte iagttages. Vi foretager en slutning om den sammenhæng.
54 Det centrale metodeproblem når vi vil udvikle praksis ud fra undersøgelser Når vi foretager slutning om sammenhængen mellem undervisning og læringsudbytte, er der tale om en fortolkning Problem: Vi kan ikke direkte iagttage denne sammenhæng isolere undervisningsaktivitet fra andre faktorer, der påvirker elevernes læringsudbytte gentage undervisningen, for at se om samme resultat opstår, for vi kan ikke kontrollere alle faktorer i undervisningen Vi udvikler mere eller mindre velbegrundede hypoteser om en sådan sammenhæng
55 Brug af team i en undersøgende og udviklingsorienteret praksis
56 Didaktisk refleksion i team - understøtte en praksis hvor teamdeltagerne er lyttende og spørgende til hinandens erfaringer, oplevelser og synspunkter vedr. didaktiske problemstillinger målet med og indholdet i dialogen er klart fokuseret og relevante for didaktiske problemstillinger det står klart for teamet om drøftelsen drejer sig om at udveksle erfaringer, perspektiver og synspunkter eller om at tage beslutninger
57 Didaktisk refleksion i team - understøtte en praksis hvor indholdet i drøftelserne noteres, fastholdes (logbog, referat eller lignende) med henblik på at kunne bearbejdes videre kommunikationen er respekterende og anerkendende alle kommer til orde (ingen der tager al tid, ingen der afbryder) der følges op på tidligere drøftelser, fordi nye overvejelser, erfaringer, oplevelser, perspektiver drages ind
58 Didaktisk refleksion i team - understøtte en praksis hvor teamet er kritisk evaluerende overfor undervisningen og elevernes læreprocesser og læringsresultater teamdeltagerne bruger hinandens perspektiver og erfaringer til at finde løsninger på opståede vanskeligheder og skabe ny gode praksisser teamdeltagerne efterspørger andre teamdeltageres input til løsningen af de didaktiske problemstillinger teamdeltagerne udfordrer gensidigt og giver feedback på de didaktiske problemstillinger
59 Data anvendt som afsæt til didaktisk refleksion 1. Observation Observer deltagernes læringsaktivitet og kollegers undervisningspraksis Observer læreprocesser og læringsmiljøet Brug for eksempel videodokumentation og kollegiale observatører Analyser de observationsdata med henblik på at vurdere forløbenes kvalitet i forhold til at fremme elevernes læring Brug observation som afsæt for didaktisk refleksion i teamet
60 Data anvendt som afsæt til didaktisk refleksion 2. Dialog Gennemfør løbende dialog med eleverne og kolleger Brug evt. også mere systematisk spørgeskema, fokusgruppeinterview o. lign. Analyser de spørgedata for at vurdere forløbenes kvalitet i forhold til at skabe gode læringsresultater for alle elever Brug sådanne data som afsæt for didaktisk refleksion i teamet
61 Data anvendt som afsæt til didaktisk refleksion 3. Analyser elevprodukter, dokumenter, rum Analyser løbende elevprodukter for at opnå indsigt i elevernes læringsudbytte Slutning fra produkt til læringsudbytte Analyser didaktiske dokumenter ( Fælles Mål, elevplaner, årsplaner, forløbsplaner, opgavetekster, læremidler m.v.) Analyser lokaler, indretning, fysisk rum og miljø Brug sådanne analyser som afsæt for didaktisk refleksion i team
62 Teori anvendt som afsæt til didaktisk refleksion 4. Litteraturstudier Inddrag andres erfaringer, læringsteori, didaktiske overvejelser, undersøgelsesresultater i teamets diskussion Inddrag tilgængelige informationsdatabaser og vidensressourcer Brug fælles læsning af tekster som afsæt for didaktisk refleksion i team
63 Udnyt anledninger til didaktik refleksion Sæt didaktisk refleksion på teamets dagsorden, når det er relevant, fordi der skrives årsplaner, undervisningsplaner, elevplaner der planlægges særlige forløb projekter mv. så udnyt det til at drøfte tidligere erfaringer med disse forløb særlige forløb afsluttes evaluer forløbet der udarbejdes prøveoplæg til afgangsprøver; der har været gennemført prøver der skal gennemføres samtaler med forældre m.v.
64 Ideer til hvordan der kan videndeles i team Kilde: Ravn, I. og Petersen, V. (2015): Skolens teammøder. Facilitering og refleksive processer. Frederiksberg: Samfundslitteratur
65 Stjernestunder eller snubletråde Hvad skal der ske? Et teammedlem fortæller om en stjernestund (noget der er lykkes) eller en snubletråd (noget der var svært). Teamet giver feedback til teammedlemmet. Teamet har en facilitator. Tid: 10 minutter pr. person fx tre i rap. 30 minutter i alt. Formål At teamet fortæller om og lærer af de ting, der er gået godt, henholdsvis udtrykker sympati og prøver at lære af noget, der ikke gik godt. Facilitator indleder: Om lidt fortæller fokuspersonen om et forløb med feedback/evaluering i undervisningen, der gik rigtig godt, og som hun selv havde ansvar for. I andre lytter efter, hvad fortællingen siger jer. Hvad genkender I? Hvordan blev I inspireret af det, fokuspersonen gjorde? Hvori ligger det særlig vigtige?
66 Stjernestunder eller snubletråde Fremgangsmåde: Facilitator inviterer en kollega til at fortælle om en stjernestund eller snubletråd Ejer af stjernestund/snubletråd fortæller (2-3 minutter) Facilitator kan undervejs stille uddybende spørgsmål Facilitator beder nu ejer af stjernestund/snubletråd om at forholde sig tavs, tage notater og ikke have øjenkontakt med teamets medlemmer Facilitator beder kollegerne i teamet byde ind med refleksioner. De markerer og får ordet. De henvender sig til facilitator og omtaler ejer af stjernestund/snubletråd i 3. person. Hvis de begynder at henvende sig til ejeren minder facilitator om det: Tal til mig. Facilitator sørger for at indlæggene er korte. Facilitator afslutter efter 4-5 minutter. Teamets refleksioner skal ikke kommenteres eller evalueres
67 Snubletråd - fremgangsmåde Facilitator indleder: Om lidt fortæller fokuspersonen om et forløb/en i undervisningen, som var vanskeligt. I andre lytter efter, hvad fortællingen siger jer. Hvad genkender I? Hvad kan I selv lære af det, fokuspersonen gjorde? Hvordan kan det fokuspersonen var igennem blive til positiv inspiration for jer? Facilitator sørger undervejs for, at bidraget foldes ud. Derpå beder facilitator kollegerne om at bidrage, og dem, der markerer får ordet, og fortæller henvendt til facilitator. Hvad minder fortællingen jer om? Og hvordan det kan blive til læring i teamet? Facilitator sikrer, at der udvises respekt og anerkendelse over for fokuspersonen. Kunsten er at uddrage en lære af fokuspersonens handlinger, der er relevant for en selv og for teamet. Når der ikke er flere der markerer, siger facilitator tak.
68 Stjernestunder - fremgangsmåde 1. Facilitator indleder: Om lidt fortæller fokuspersonen om et forløb eller situation i undervisningen, der gik rigtig godt, og som hun selv havde ansvar for. I andre lytter efter, hvad fortællingen siger jer. Hvad genkender I? Hvordan blev I inspireret af det, fokuspersonen gjorde? Hvori ligger det særlig vigtige? 2. Facilitator sørger undervejs for, at bidraget foldes ud. 3. Derpå beder facilitator kollegerne om at bidrage, og dem, der markerer får ordet, og fortæller henvendt til facilitator om det, de fandt godt og inspirerende. 4. Facilitator sikrer, at der udvises respekt og anerkendelse over for fokuspersonen. 5. Kunsten er at uddrage en lære af fokuspersonens handlinger, der er relevant for en selv og for teamet. 6. Når der ikke er flere der markerer, siger facilitator tak.
69 Referencer Albrechtsen, Thomas R. S. (2013): Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Dafolo Bjørndal, Cato R. P. (2009): Det vurderende øje. Observation, vurdering og udvikling i undervisning og vejledning. Forlaget Klim, Århus Boysen, L., Nielsen, B. (2013). Vejledning. København: Gyldendals lærerbibliotek Bro, B., m.fl. (red.)(2014). Vejledning teori og praksis. KvaN Hattie, J. (2013). Synlig læring - for lærere (S. Søgaard, Trans.). Dafolo. Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet: Diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning (J. P. Christiansen, Trans.). Dafolo. Launsø, Laila, Olsen, L. og Olaf Rieber (2011): Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh. Nottingham, J. (2014). Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Dafolo. Plauborg, H., m.fl. (red.)(2007): Aktionslæring Læring i og af praksis. Hans Reitzels Forlag Ravn, I. (2011): Facilitering ledelse af møder, der skaber værdi. Hans Reitzels Forlag Ravn, I. og Petersen, V. (2015): Skolens teammøder Facilitering og refleksive processer. Samfundslitteratur
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereTo bud på hvad evaluering er:
Evalueringspraksis To bud på hvad evaluering er: "Evaluering" defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså en værdisættelse
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereForenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning WORKSHOP Jacob Chammon Deutsch Skandinavische Gemeinschaftsschule Berlin Odense 19. marts 2014 Hvem er jeg? Uddannet lærer i historie, dansk og tysk Pædagogisk og didaktisk
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereSuccesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereStudieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU III... 7 Tilrettelæggelse
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereRepition. 21. maj 2012
Repition 21. maj 2012 Nu følger forskellige centrale metodiske begreber Vi skal diskutere dem ikke lære dem udenad Brug dem AKTIVT diskutér dem i jeres opgave Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale
Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den gode undervisning At skabe refleksion over lærerens praksis
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereAntvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik
Antvorskov Skoles uddannelsesplan for praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013: 13 stk.
Læs merePraktikplan, 2. praktik
Praktikplan, 2. praktik Indhold: I. faktuelle oplysninger om studerende, skolen, praktiklærer & UCC-praktikunderviser II. plan for praktikperioden III. forventninger til og mål for praktikken IV. aftaler
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereEt kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder
Et kompetenceudviklingsforløb der leve vendegør viden til handling Medarbejder 2 Indledning I Esbjerg Kommunes Vision 2020 er et af de otte strategiske indsatsområder Medborgerskab og livskvalitet. Ifølge
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale
Ledelse & Organisation/KLEO Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? Ledelse & Organisation/KLEO At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereDel 3. Værktøjer til udvikling og planlægning.
Del 3. Værktøjer til udvikling og planlægning. Indhold: Hvem er du, og hvad er vigtigt for dig? en udvidet præsentation Kik på dig selv Hvordan går det runden Generel planlægning af teamets arbejde Skabelon
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Nyborg/Kerteminde Tirsdag d. 19. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereMiddle Management Program (MMP)
IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management
Læs mereForenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.
Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. At vide, hvad forenklede fælles mål og opmærksomhedsmål er 2. At have forudsætninger
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereVejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereEVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT. Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm
EVALUERING AF VIDENFACILITATORMIDT Camilla Kølsen Rikke Wetterstrøm INDHOLD Evalueringens formål Evalueringens indhold Opmærksomhedspunkter Metode Datagrundlag Resultater Effektmåling Læringscases 09-03-2016
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereKOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE. for flygtninge/indvandrere
KOMPETENCER OPNÅET GENNEM DELTAGELSE I FRIVILLIGT ARBEJDE for flygtninge/indvandrere Navn på den frivillige: 1. Frivilligt arbejde Dato og varighed Foreningens navn Aktiviteter Opnåede færdigheder og kompetencer
Læs mereNegativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Middelfart Gymnasium, 26.august 2010 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Formål med mødet Når dagen
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen
Læs mereFrivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual
Introduktion Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab Manual Kompetenceafklaringsredskabet er skabt og produceret i løbet af 2013-2015 som et samarbejdsprojekt
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereBilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål
Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereAktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Læs mereSynopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis?
Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis? Peter Stray Jørgensen Konference om studieområdet i hhx 14. og 15. april 2010 Program ca. Introduktion, præsentation, formål Problem, udfordringer
Læs mereVelkommen til workshop om MUS med kortere uddannede
Velkommen til workshop om MUS med kortere uddannede Temadag om særlig indsats over for de kortere uddannede Er jeres MUS til ROTTERNE? Giv den gode MUS til de kortere uddannede! Krav til MUS Mange MUS
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mere