Aalborg Universitet. Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Jensen, Ole Michael. Publication date: 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet. Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Jensen, Ole Michael. Publication date: 2009"

Transkript

1 Aalborg Universitet Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Jensen, Ole Michael Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Jensen, O. M. (2009). Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, SBI. (SBi; Nr. 2009:06). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: september 04, 2015

2 SBi 2009:06 Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger

3

4 Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Ole Michael Jensen SBi 2009:06 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009

5 Titel Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Serietitel SBi 2009:06 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2009 Forfatter Ole Michael Jensen Sprog Dansk Sidetal 50 Litteraturhenvisninger Side 45 Emneord Energibesparelser, barrierer, incitamenter, virkemidler, energiforbrug, opvarmning, klimaskærm. ISBN Omslag Ole Michael Jensen Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi 2009:06: Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger. (2009)

6 Forord Denne rapport er udført for en tværministeriel gruppe fra henholdsvis Erhvervs- og Byggestyrelsen, Energistyrelsen og Velfærdsministeriet med baggrund i aftale af 21. februar 2008 mellem Regeringen og en række partier med henblik på drøftelse mellem parterne i Med rapporten har SBi gennemført en analyse af barrierer og incitamenter og på den baggrund peget på relevante virkemidler. Som udgangspunkt for analysen har SBi gjort status over hvilke og hvor store energibesparelser, der er opnået gennem de seneste års indsatser på området. Status og analyser er gennemført for ejerboliger, erhvervsbygninger og offentlige bygninger. Det samme gælder anbefalingerne. Til opgaven har været tilknyttet en styregruppe bestående af Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen samt Ejner Jerking, Maria Hansen og Troels Hartung, Erhvervs- og Byggestyrelsen. Rapporten er baseret på en kritisk gennemgang af ministerielle udregninger og rapporter, danske og udenlandske studier af virkemidler til fremme af energibesparelser i byggeri, interview med nøglepersoner i byggebranchen, Elsparefonden, De statslige bygningsejere, Internationale samarbejdspartnere mv. Der gives hermed en tak til alle for gode input og kommentarer undervejs. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energi og miljø Februar 2009 Søren Aggerholm Forskningschef 3

7 Indhold Forord...3 Indhold...4 Sammenfatning...5 Sammenfatning...5 Indledning Energibesparelser...8 Besparelsespotentialet...8 Hidtidige reduktioner i energiforbruget...12 Gennemførte energispareinitiativer...15 Effekten af energispareinitiativer og udførte renoveringer Incitamentstruktur, barrierer og virkemidler...22 Virkemiddelmodel...22 Incitamentsstruktur...23 Barrieretilgang...27 Indsatsområder Inerti og barrierer...33 Energirenovering af private boliger...33 Energirenovering af erhvervsbygninger...35 Energirenovering af offentlige bygninger Anbefalinger...38 Private boliger...38 Erhvervsbygninger...40 Offentlige bygninger...41 Kilder...45 Bilag: Udenlandske erfaringer...47 Den tyske genopbygningsbank...47 Fremtidens hus i Østrig...48 Engelsk fondsdannelse med danske midler...49 Den franske model

8 Sammenfatning Det handler om at sætte energibesparelser i værk, lyder budskabet et budskab, som alle bakker op om ud fra den filosofi, at det er den enkleste måde at reducere energiforbruget på og den enkleste måde at mindske afhængigheden af importeret energi. Og hvad mere er, så kan dette blive et vigtigt bidrag til sikring af Danmarks klimaforpligtelser. Med de ambitiøse energisparemål, der er opstillet både nationalt og i EUregi, er der for alvor sat fokus på de virkemidler, som det politiske system kan gøre brug af, særligt når det drejer sig om energibesparelser i relation til den eksisterende bygningsmasse. Baggrunden er den, at en stor del af det samlede energiforbrug går til opvarmning og elforsyning af bygninger, samtidig med at der i bygninger er påvist et stort energisparepotentiale. Potentialet kan gøres op på forskellig måde. Den seneste beregning udført af SBi viser, at der med fornuftig tilbagebetalingstid kan spares 31 PJ alene på opvarmning ved at forbedre klimaskærmen i landets boliger. Dertil kommer 6 PJ, som kan hentes ved at energirenovere klimaskærmen i bygninger inden for handel og service. Endvidere er det påvist, at der kan spares henholdsvis 21 PJ og 3 PJ på energirenovering af installationer i boliger og bygninger til handel og service. I alt peges der på besparelse på 61 PJ, hvilket svarer til en samlet varmebesparelse på 30% på den energi, der i alt tilføres bygninger. En vigtig pointe i rapporten er, at virkemidler, når det gælder energibesparelser i bygninger, retter sig mod tre formål: 1. at skabe incitament for energibesparelser 2. at overvinde barrierer for energibesparelser 3. at generere energibesparelser direkte. På den baggrund opstiller rapporten et virkemiddelkatalog sorteret efter virkemidlernes anvendelighed i henhold til netop disse tre formål. Blandt de mange incitamentfremmende virkemidler, som rapporten opregner til, kan nævnes klima- og energisparekampagner, synliggørelse af bygningers energieffektivitet og periodisk energisyn. Blandt de barrierenedbrydende virkemidler, rapporten opregner, kan nævnes gratis energisyn, lavtforrentede lån, pakkeløsninger og succeshistorier. Endelig blandt de virkemidler, som umiddelbart genererer energibesparelser, kan nævnes byggekomponentkrav, bygningsansvar og bødestraf. Slutteligt fremkommer rapporten med en række anbefalinger. En størrelse, som indgår i flere anbefalinger er energimærket. Dette hænger sammen med, at en energimærkningsordning for bygninger, jf. EU-krav, er fuldt implementeret i Danmark, og at det mærke, der bliver udfærdiget for den enkelte bygning udgør et godt grundlag for en række virkemidler. Energimærket for bygninger kan give incitament, som det er sket med hårde-hvidevare-mærket, blot det bliver markedsført effektivt. Energimærket kan også fremme overvindelsen af barrierer, hvis det fx knyttes til lånetilbud, gratis energisyn eller opfølgende køberrådgivning. Endelig kan energimærket være med til at generere energibesparelser her og nu, hvis det kædes sammen med en grøn ejendomsbeskatning, påbud om effektuering af rentable energirenoveringer og skrotningspræmier. Generelt anbefales det for enfamiliehuse og ejerlejligheder, at der skiltes mere med energiforbrug og CO 2 -udslip, ikke bare ved brug af energimærket, men også ved at sikre offentliggørelse af faktiske energiforbrug og ved at afsætte midler til "hotmapping" og offentliggørelse af grønne regnskaber for bo- 5

9 6 liger og boligområder. Det sidste er allerede under afprøvning i flere kommuner. I endnu højere grad end for boligejendomme anbefales det over for erhvervsejendomme, at der gøres en indsats for at få forbrug og CO 2 -udslip synliggjort. Dette hænger sammen med, at udgifterne forbundet med forbrug af energi sjældent udgør en afgørende stor post i virksomhedens økonomiske regnskab, men tit en vigtig post i virksomhedens almindelige omdømme. Af samme grund anbefales det, at det gøres let for erhvervsvirksomheder at "brande" sig i forhold til andre virksomheder gennem offentliggørelse af energimærke og CO 2 -udslip. Inden for stat og kommuner anbefales det, at de eksisterende ordninger effektiviseres yderligere. Således er der allerede inden for staten taget adskillige initiativer til at energieffektivisere bygningsbestanden. Man har for længst iværksat ordninger til synliggørelse af energiforbrug, og man har gennem flere faser oprustet med tilførsel af viden og mandskab. Vigtigt i den forbindelse er det, at ansvaret i de enkelte institutioner kanaliseres op på ledelsesniveau, således at ansvaret ikke kun påhviler den, der er udpeget som energiansvarlig. Et særligt problem er opstået i takt med, at staten i højere grad er gået over til at indgå lejemål frem for at eje sine bygninger. Derved fanges staten af den klemme mellem ejer og lejer, som fra privat boligudlejning, og som fører til usikkerhed omkring investeringer i energibesparelser og opnåelse af fordele heraf. I den forbindelse anbefales det, at staten fremover indgår langtidslejemål, som tillader lejer at gå ind og forbedre forsyningssystemet, belysningsanlægget og klimaskærmen i den bygning, der lejes. Alternativt anbefales det, at en tredjepart inddrages, idet der gives plads for indgåelse af ESCO-aftaler. Endelig skal der gøres opmærksom på, at en grøn ejendomsværdiskat vil øge incitamentet for udlejer til at iværksætte energispareforanstaltninger.

10 Indledning Med de ambitiøse energisparemål, der er opstillet både nationalt og i EU-regi, er der for alvor sat fokus på de virkemidler, som det politiske system kan gøre brug af, særligt dem der drejer som energibesparelser i relation til den eksisterende bygningsmasse. Baggrunden er, at en stor del af det samlede energiforbrug går til opvarmning og elforsyning af bygninger samtidig med at der i denne sektor er påvist et stort energisparepotentiale. Ved at sætte ind med energibesparelser opnås tre ting. Driftsudgifterne for brugerne af bygningen reduceres, forsyningssikkerheden i samfundet øges, og den globale klimaforandring mindskes. For at komme til en nærmere forståelse af, hvilke virkemidler der er relevante i hvilke sammenhænge, vil denne rapport se på de virkemidler, der har været anvendt i Danmark, men også de virkemidler, der har været anvendt i andre europæiske lande eller for så vidt andre steder i verden, i den udstrækning de skønnes at være relevante i den aktuelle situation. Virkemidler kan i princippet være rettet mod tre formål: at skabe incitamenter for energibesparelser, at nedbryde barrierer for energibesparelser og at sætte energibesparelser i værk her og nu. En vigtig pointe er her, at barrierer forudsætter, at der er et incitament til stede. Uden incitament til at sætte ind med energibesparelse, møder bygningsejer i sagens natur ingen barrierer. Rapporten er delt op i tre kapitler. I kapitel 1 ses der på energibesparelser: besparelsespotentialer, reduktioner i energiforbruget hidtil, tidligere energispareinitiativer og eksempler på gennemførte energispareprojekter, herunder udenlandske erfaringer. Sammenfattende for dette kapitel gives der vurdering af effekten af den hidtil udførte indsats. I kapitel 2 ses der på incitamentstruktur, barrierer og virkemidler ud fra en principiel tilgang. Der opstilles en virkemiddelmodel, og det undersøges nærmere, hvordan virkemidler kan sættes ind på flere fronter. Der opstilles et virkemiddelkatalog, som i princippet indeholder alle typer af virkemidler. Disse sorteres ud fra deres primære formål i forhold til incitamentopbygning, barriereovervindelse og direkte energibesparelse. I kapitel 3 samles alle løsningsforslag og pointer fra de foregående to kapitler for at munde ud i en række anbefalinger. Disse anbefalinger har dels generel karakter, dels specifik karakter, idet de er de henvendt på bestemte bygningskategorier, specielt de kategorier, som denne rapport er orienteret imod: statslige og kommunale bygninger, erhvervsbygninger og private boliger. 7

11 1. Energibesparelser Det handler om at sætte energibesparelser i værk, lyder budskabet et budskab, som alle bakker op om ud fra den filosofi, at det er den enkleste måde at reducere energiforbruget på og den enkleste måde at mindske afhængigheden af importeret energi. Og hvad mere er, så kan dette blive et vigtigt bidrag til at sikre, at Danmark lever op til sine klimaforpligtelser. En alternativ strategi kunne være at øge produktionen af vedvarende energi, men fordelen ved i første række at satse på energibesparelser er, at energibesparelser ikke bliver "slidt" op som en vindmølle, men har varig effekt. En tredje strategi kunne være at gå til kilden og øge effektiviteten i selve udvindingen af energi. Denne strategi har imidlertid samme ulempe som investeringer i en vindmølle, idet den tilsvarende kræver investeringer i ny teknologi, som altså også bliver forældet en dag. Af samme grund anerkendes det fra alle sider, at den bedste strategi er at minimere spildet. Først da bør man tænke på indførsel af vedvarende energikilder, og først i tredje række bør man fokusere på en bedre udnyttelse af de fossile brændsler. Strategien er kendt som "trias energetica"(lysen 1996). Og hvad mere er, ved at gennemføre energibesparelser, øges bygningsmassens energimæssige ydeevne, hvilket er det samme som at øge energieffektivitet. Dette kapitel indledes med en samlet vurdering af størrelsen af besparelsespotentialet i bygningsmassen, samt potentialet særskilt for statslige og kommunale bygninger samt erhvervsbygninger og private boliger. Dernæst opregnes de reduktioner, der hidtil er opnået. Der refereres til de energispareinitiativer, der er taget fra politisk hold, lige som der gives eksempler på planlagte og udførte energirenoveringer med større reduktioner af energiforbruget til følge. Endelig vurderes effekten af de initiativer, der er taget, og effekten af udførte renoveringer. Besparelsespotentialet 8 Forsøg på at opgøre energibesparelsespotentialet er i den eksisterende bygningsmasse er hidtil faldet noget forskelligt ud. For boligsektorens vedkommende har SBi beregnet besparelsespotentialet til % af det samlede årlige varmebehov til opvarmning af boliger, og tilsvarende for bygninger tilknyttet handel og service (Wittchen 2009). Denne beregning bygger på godt energimærker udført efter det nye energimærke introduceret i For den offentlige sektors vedkommende viser en undersøgelse iværksat af

12 Energistyrelsen (Christensen 2004), at der ved gennemførelse af samtlige anviste forslag til energibesparelser i statslige institutioner vil kunne opnås en årlig varmebesparelse på knap 9 % af varmeforbruget, og godt 8 % af det samlede elforbrug. For de statslige bygningers vedkommende peger en nyligt udført undersøgelse fra DTU.Byg på, at der kan spares mere, idet man når frem til, at der efter en investering periode på år kan spares % af det årlige forbrug af energi. I modsætning til de øvrige gennemførte beregninger bygger dette potentiale på en gennemgribende renovering af en enkelt bygning (Tommerup, Laustsen 2008). Den øvre grænse, for hvor potentialet for energibesparelser reelt befinder sig, kan imidlertid vise sig at være bestemt af andet end både byggeteknik og tilbagebetalingstider. Den kan nemlig være bestemt af historisk identitet og arkitektonisk ydre, idet en effektiv efterisolering af gamle huse, kræver udvendig isolering, hvilket uvilkårligt fører til så radikale forandringer af bygningernes arkitektoniske ydre, at den slags energirenoveringer må opgives. Den kan også være bestemt af, at høje energipriser og lange tilbagebetalingstider fører til, at det bliver billigere at bygge nyt i form lavenergibyggeri for på den måde at opfylde bygningsreglementets krav og samtidig eliminere udgifterne til opvarmning og køling. Tendensen ses allerede i forbindelse med renovering af enfamiliehuse, hvor ønsket om en renovering og evt. udvidelse af et gammelt hus ofte fører til, at bygherre vælger at bygge nyt, enten på en ny grund eller på tomten af det gamle hus. I sådanne tilfælde opnås der let energibesparelser, der er 10 gange så store pr. kvadratmeter som udvendig isolering mv. Sammenfattende kan det fastslås, at potentialet for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse er stort, samtidig med at man ved, at det vil vokse i takt med, at teknologiudviklingen frembringer nye energirigtige løsninger, og i takt med at gamle bygninger erstattes af nye. For eksempel er vinduer og termoruder langt mere energieffektive i dag end for bare 2 år siden. Og hvad angår energiforbruget i nye og gamle bygninger, øges forskellen hver gang energibestemmelserne i bygningsreglementet stammes, se Figur 1. kwh/m Opført i 1900 Før 2. Verdenskrig Efter 2. Verdenskrig BR 61 BR 77 BR 82 BR85 BR 95 BR 08 Lavenergi 2 Lavenergi 1 Figur 1. Med de aktuelle energipriser vil bygninger opført før BR 61 være i fare for at blive revet net, hvis ikke bevaringsværdighed taler for det modsatte. Således bruger et hus opført efter de seneste bygningsreglementsbestemmelser 15 % af hvad et hus opført 1961 bruger til rumopvarmning og under 10 % af et hus opført i Ejerboliger For boligsektorens vedkommende har SBi beregnet varmebesparelsespotentiale til 32 PJ/år eller godt 25 % af det samlede årlige varmebehov til opvarmning af boliger, alene på klimaskærmen, idet en fjerdedel af energiforsyningen skønnes at gå til brugsvandsopvarmning. Besparelsespotentialet fordeler sig med 3, 4, 10 og 15 PJ på henholdsvis rækkehuse, stuehuse på landet, etageboliger og parcelhuse. 9

13 5 4 PJ Parcelhuse Etageboliger Stuehuse Rækkehuse Figur 2. Besparelsespotentialet for boliger fordelt på bygningskategorier og opførelsesperioder. Diagram opstillet på baggrund af SBi's potentialevurdering (Wittchen 2009). Af diagrammet fremgår, at de store potentialer knytter sig til den ældre boligmasse og for parcelhuses vedkommende, huse opført i 1960erne. Det store potentiale her skyldes især den store mængde af huse, der blev opført i perioden. 18 PJ eller mere end halvdelen af besparelsespotentialet knytter sig til boliger opført før 1950, og alene 13 PJ eller 40 % af det beregnede besparelsespotentiale knytter sig til boliger opført før Det forhold, at de store energibesparelsespotentialer først og fremmest befinder sig i den ældre boligmasse rejser spørgsmål om arkitektur og bygningsbevaring, men også om rentable i at renovere gamle huse. Fx befinder mange stuehuse på landet sig i så dårlig stand, at de næppe vil kunne bringes i forsvarlig isoleringsstand, uden at det koster mere end opførelsen af et nyt hus. Ud over besparelser på renovering af klimaskærmen viser SBi-beregningerne, at der kan spares 21 PJ på energirenovering af installationer. Det giver en samlet besparelser i boliger på 58 PJ, hvilket betyder, at der alt i alt kan spares 30 % af den energi, der bruges til opvarmning af boliger. Det er svært at sige noget entydigt om el-besparelsespotentialet i boliger, da apparatbestanden hele tiden ændrer karakter, samtidig med at den udvides og bliver mere energieffektiv. I en vurdering udført for Energistyrelsen vurderer Birch & Krogboe(Birch & Krogboe 2004), at besparelsespotentialet ved adfærdsændringer udgør ca. 10 % af elforbruget i husholdninger, vel at mærke på den del som vedrører lys, vaskemaskiner og underholdningsudstyr. Et større besparelsespotentiale forventes at kunne opnås ved forskning og udvikling, idet der her regnes med besparelsespotentialer på mellem 35 og 50 %. På den baggrund skønnes det, at en forceret udskiftning af apparater tilsvarende kan reducere elforbruget med 10 %, således at det samlede besparelsespotentiale på el i husholdninger kan sættes til 20 %. Elforbruget i husholdninger ligger ved slutbrugerne (endeligt elforbrug) på 40 PJ, hvorfor det skønnede besparelsespotentiale vil udgøre rundt regnet 8 PJ. Erhvervsbygninger For den del af erhvervsbygningerne, der anvendes til handel og service har SBi beregnet besparelsespotentialet til 5,6 PJ. Som for boliger kan dette besparelsespotentiale fordeles på bygningernes alder, se Figur 3. Besparelsespotentialet inkluderer bygninger anvendt på offentlig service. Se nedenfor om offentlige bygninger. Beregningen bygger på oplysningerne i energimærker udført i henhold til den nye energimærkningsordning med ikrafttræden i Fra da af skulle også energimærker for store bygninger foretages ved beregning, dvs. ud fra bygningens faktiske klimaskærm og varmeforsyning. 10

14 2,0 1,5 PJ 1,0 0,5 0, Figur 3. Besparelsespotentialet for bygninger anvendt til handel og service fordelt på bygningskategorier og opførelsesperioder(wittchen 2009). Offentlige bygninger Der er foretaget flere skøn og vurderinger over energisparepotentialet i offentlige bygninger, først og fremmest statens bygninger. Disse skøn retter sig både mod elforbrug og varmeforbrug. Undersøgelserne har benyttet sig enten af topdown-metoder eller bottom-up-metoder. En topdown-undersøgelse fra 2004 viser at staten gennem en bevidst indkøbspolitik over 5-6 år kan spare 10 % af elforbruget, svarende til 60 GWh (0,2 PJ)(Fjordbak Larsen 2004). Samlet peger resultaterne af undersøgelsen på et akkumuleret, direkte elsparepotentiale på ca GWh over en 10 års periode. Pålægges amter og kommuner (i dag regioner) samme indkøbsomlægning som staten, andrager det samlede, akkumulerede sparepotentiale over 2,5 TWh (9 PJ) efter 10 år med bevidst indkøb. For at nå frem til det samlede elbesparelsespotentiale i statens bygninger, skal der naturligvis lægges det potentiale til, som der kan opnås ved at eliminere uhensigtsmæssig og unødig brug af apparater, manglende lysstyring osv. Her viser erfaringer for gennemførte projekter, at de besparelser, der kan opnås ved adfærdsændringer, renovering af lysanlæg osv. er af samme størrelsesorden. Der findes ikke skøn over det samlede besparelsespotentiale i statens bygninger. Men for offentlige bygninger samlet set viser nævnte undersøgelse udført af DTU.Byg(Tommerup, Laustsen 2008), at der inden 2020 vil kunne opnås årlige besparelser på 15,9 PJ (for el- og varmebesparelser under et) svarende til en årlig besparelse på 74 % i forhold til energiforbruget i Heraf skønnes el-besparelsespotentialet at ligge på 3,7 PJ). Tabel 1. Skøn over der årlige besparelsespotentiale, der frem mod 2020 kan opnås i offentligt ejede bygninger, hvis man baserer skønnet på DTU. Byg's bottom-up-undersøgelse, idet andelen for statens vedkommende bygger på statens andel af det samlede bygningsareal. Bygningsejer Areal El Varme I alt Staten 6 mio. m 2 0,5 PJ 1,8 PJ 2,3 PJ Kommuner og regioner 35 mio. m 2 3,2 PJ 10,5 PJ 13,6 PJ I alt 41 mio. m 2 3,7 PJ 12,3 PJ 15,9 PJ Skønnet bygger på en grundig gennemregning af en gennemsnitsbygning, idet alt fra efterisolering af ydervægge, gulve og tag over vinduesudskiftning, tætning og installation af nyt ventilationsanlæg til udskiftning af belysning, etablering af lysstyring mm tages med i betragtning. Energibesparelserne tænkes gennemført i forbindelsen med den almindelige bygningsrenovering. Samlet set giver det en tilbagebetalingstid for den investerede kapital på 39 11

15 år. Ser man isoleret på energibespareløsningerne, skønnes tilbagebetalingstiden at være 15 år. Dette er en noget længere tilbagebetalingstid end den staten selv har pålagt sig med hensyn til hvilke energibesparelser, der skal gennemføreres her og nu, dvs. inden for 5 år. Alle de foreslåede løsninger er dog rentable når de tænkes sammen med den løbende bygningsrenovering. Sammenfatning Beregninger udført af SBi viser, at der alt i alt kan spares 30 % af det samlede varmeforbrug i bygninger. Muligvis er det større. Teoretisk set er det 100 %; men forudsættes det, at kun de mere rentable energibesparelser gennemføres, dvs. besparelser der umiddelbart er teknisk mulige at gennemføre inden for rammerne af almindelige 20 eller 30-årige byggelån, skønnes 30 % at være realistisk. En lidt lavere procent gælder for elbesparelser. Elbesparelser er dog sværere at vurdere, da de i højere grad end varmebesparelser, er adfærds- og holdningsrelaterede og ydermere stærkt betinget af teknologisk udvikling, trends m.m. Ud fra en klimabetragtning, hvor det er CO 2 -udslippet der tæller, vil den skønnede elbesparelse føre til en større CO 2 -reduktion end den skønnede varmebesparelse. Med den nuværende brændselssammensætning, udledes der således mere end fire gange så meget CO 2 ved elforbrug, som ved varmeforbrug, dvs. pr. energienhed leveret hos forbrugeren. Med det udgangspunkt vil en besparelse på 68 og 19 PJ på henholdsvis varme- og el-siden føre til en samlet CO 2 -reduktion på godt 6 mio. ton CO 2 (se Tabel 2). Ved indførsel af mere vedvarende energi, kan dette forhold ændres, ligesom CO 2 - reduktionerne ved den samme energibesparelse vil blive mindre. Tabel 2. Ved et skønnet besparelsespotentialer på henholdsvis 30 og 20 % for el og varme vil det samlede energisparepotentiale beløbe sig til 87 PJ inkl. besparlelser på installationer. Dette giver en samlet CO2-reduktin på 6 mio. ton årligt.. Da det i gennemsnit giver godt fire gange så meget CO2-udslip at producere en enhed el som en enhed varme, vil en 20 % reduktion på elsiden føre til en større CO2-reduktion her end en tilsvarende reduktion på varmesiden. Omsætning mellem energibesparelser og CO2-reduktion baserer sig på Energistyrelsens Energistatistik Besparelsespotentiale (PJ) CO2-reduktion (1000 ton CO2) Varme el I alt varme el i alt Rækkehuse Stuehuse på landet Etageboliger Parcelhuse Privat kontor og handel Offentlig kontor og undervisning Boliginstallationer Installationer i øvrige bygninger I alt Hidtidige reduktioner i energiforbruget Siden konsekvenserne af olieforsyningskrisen i 70-erne slog igennem i 1979 er energiforbruget i den danske bygningsmasse faldet. Det store fald fandt imidlertid sted i perioden 1979 til I perioden efter har forbruget ligget nogenlunde konstant for så at stige lidt de seneste 4-5 år. Udviklingsforløbet har været det samme, uanset om det drejer sig om private husholdninger eller offentlig og privat service. Det samme udviklingsforløb ses i øvrigt for produktionserhvervene. Kun transportsektoren skiller sig ud ved en jævn konstant stigning i energiforbruget, se Figur 4. 12

16 TJ Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Figur 4. Endeligt (nyttiggjort) energiforbrug fordelt på sektorer. Kilde: Energistatistik Energistyrelsen. Ejerboliger Energiforbruget til opvarmning af boliger har ligget nogenlunde konstant gennem de sidste 25 år. Samlet set ligger det på sammen niveau i dag som for 20 år siden. Større boliger og dermed et større arealforbrug pr. person har imidlertid "spist" gevinsten op. Fra 2001 er faldet stagneret og vendt til en svag stigning, både hvad angår el- og varmeforbrug. Statistikken levner ikke mulighed for at udskille ejerboliger fra lejeboliger. Men det skønnes at udviklingen inden for ejer- og lejerboliger er den samme. Samler energiforbrug i husholdninger (PJ) Energiforbrug pr. m 2 opvarmet areal (MJ) Rumopvarmning Elektriske apparater Energiforbrug pr. m2 (MJ) Figur 5. Endeligt energiforbrug i husholdninger. Kilde: Energistatistik 2007, Energistyrelsen. Erhvervsbygninger Der findes ingen opgørelser over udviklingen i varmeforbruget i private kontorog servicevirksomheder. Af figur 8 ses at forbruget for kontor- og serviceerhverv samlet set har ligget konstant siden

17 TJ Husholdninger Handels- og serviceerhverv Figur 6. Udviklingen i varmeforbruget siden Som det fremgår af figuren har forbruget til opvarmning inden for handels- og serviceerhverv (offentligt og privat) ligget konstant på ca. 50 PJ i mere end 25 år. "Dykket" som fandt sted i boligsektoren (grå graf) kan ikke genfindes inden for handel og service. Kilde: Energistatistik 2007, Energistyrelsen. Offentlige bygninger Udviklingsforløbet for det offentliges bygninger kan ikke aflæses af Energistatistikken. Her indgår de fleste af statens såvel som kommunernes bygninger i kategorien: Handels- og servicehverv. Hvad angår statistik, skiller statens bygninger sig imidlertid ud, idet der siden 1990 har været lovpligtig indberetning af energi- og vandforbrug til EISsekretariatet, i dag underlagt det såkaldte FEM-sekretariat. Det sker i henhold til Indberetningsordningen for statslige institutioner (EIS). Her viser en samlet opgørelse over tid, at energiforbruget til opvarmning har været jævnt faldende fra 2003, hvorefter det fra 2006 har været jævnt stigende, se Figur 7. I det lange perspektiv, dvs. fra indberetningsordningen blev indledt i 1990, har varmeforbruget dog ligget nogenlunde konstant i omegnen af 1,1 mio. MWh om året. Figur 7. Udviklingen i det totale varmeforbrug ifølge indberetninger til EIS-sekretariatet under FEMsekretariatet. Af denne opgørelse fremgår, at varmeforbruget har været jævnt faldende fra 2003, men at det fra 2006 er begyndt at stige igen. Energistyrelsen, EIS-statistik, opgørelse juli For elektricitetsforbrugets vedkommende har forbruget ligget mere eller mindre konstant på 0,6 mio. MWh om året. Se Figur 8. 14

18 Figur 8. Udviklingen i det samlede elforbrug i statens bygninger ifølge indberetninger til EIS-sekretariatet under FEM-sekretariatet. Af denne opgørelse fremgår, at elforbruget har ligget relativt fast fra 2003, måske med en svag stigning frem mod Energistyrelsen, EIS-statistik, opgørelse juli At der alligevel kan argumenteres for, at der har fundet energibesparelser sted understøttes af, at varmeforbruget pr. kvadratmeter i statens bygninger er faldet fra 140 kwh/m 2 til 135 kwh/m 2, svarende til et fald på 4 %. En nærmere analyse foretaget at konsulentfirmaet COWI (Burgos, Hedegaard et al. 2008)når frem til, at den reelle varmebesparelse, når der både tages hensyn til årsværk og det opvarmede areal er på 1,4 %, dvs. en del mindre. Samme rapport siger, at der samtidig er sket en reel stigning i elforbruget på 0,4 %. Så konklusionen er, at der har fundet besparelser sted i statens bygninger, men at de frem til og med 2007 begrænser sig til mindre varmebesparelser. Der findes ingen opgørelser over udviklingen i energiforbruget i kommunerne alene. Se i stedet samlet opgørelser over udviklingen inden for handelsog serviceerhverv nedenfor. Sammenfatning Der er sket reduktioner i energiforbruget siden energikriserne i 70-erne, mest markant i boligsektoren. Dette skyldes en kraftig stigning i energieffektiviteten, især hvad angår energiforbruget til opvarmning i boliger. Således er det samlede energiforbrug i boliger faldet fra 1100 til 700 kwh pr. m 2 over en 25-årig periode. Størst var faldet i femårsperioden fra 1979 til Herefter er faldet taget jævnt af for at stige en smule i de seneste år. Faldet kan tilskrives storstilet efterisolering af den gamle bygningsmasse samt et mere energieffektivt nybyggeri. Når det samlede energiforbrug i boligsektoren alligevel ikke er faldet de sidste 20 år, skyldes det et øget boligforbrug, dvs. flere kvadratmeter pr. person. Inden for offentlig og privat service har det samlede energiforbrug ligget konstant i snart 30 år. Energieffektiviteten er øget, og varmeforbruget er faldet, men dette er opvejet af et stigende elforbrug, som især kan tilskrives moderne kontorers massive brug af IT-udstyr. Statens bygninger udgør kun en lille andel af erhvervsarealet, men har i hovedtræk fulgt den almindelige udvikling inden for serviceerhverv. Sættes luppen på de seneste års udvikling er denne karakteriseret af en markant V-kurve, idet energiforbruget er faldet helt frem til 2006, for så igen at stige. Gennemførte energispareinitiativer Der er i de seneste år gennemført flere energispareinitiativer, rettet mod alle typer af bygninger herunder ejerboliger, offentlige bygninger og statslige bygninger. Det mest vidtrækkende initiativ vedrører indførelsen af en generel 15

19 bygningsmærkningsordning baseret på objektive kriterier, dvs. en mærkning hvor bygningens energimæssige ydeevne bliver beregnet og dermed fastlagt uafhængig af brugeradfærd og brugstid. Princippet kendes bl.a. fra energimærkning af hårde hvidevarer og biler. For bygninger er det ikke et ukendt princip i Danmark, idet det blev indført allerede i 1997, men dengang kun for småhuse. Fra og med 2006 omfatter det alle bygninger. Dette energispareinitiativ skal ses i lyset af implementeringen af EU direktiv om bygningers energieffektivitet (EU 2002). Med indførsel af et princip baseret på en objektiv beregning af energiforbruget frem for det faktiske forbrug, valgte Danmark at følge den strengest mulige fortolkning af direktivet. Sammen med en række andre energispareinitiativer indgik den strengere tolkning af EU-direktivet i den pakke af initiativer, som indgik i Regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats vedtaget af folketinget i juni 2005 (Regering og Folketing 2005). Som en anden udløber af EU-direktiv og handlingsplan valgte man for første gang i bygningsreglementets historie at indføre energikrav, der også medtog eksisterende bygninger. De nye regler bestod dels af nogle specifikke minimumskrav dels nogle generelle energirammekrav. De specifikke minimumskrav blev udmøntet i krav om maksimale U-værdier til enkeltbygningsdele, herunder at tag og vinduer skal opfylde samme krav som nye bygninger, hvis der sker fuld udskiftning. De generelle krav blev udmøntet i krav om, at hele bygningen ved en renovering skal bringes op til kravene for nybyggeri, hvis over 25 % af bygningen ombygges, eller ombygningen beløber sig til mere end 25 % af bygningens værdi. I praksis betyder dette, at der som ved nybyggeri skal anlægges en energirammebetragtning, hvilket igen betyder, at bygningens energimæssige ydeevne, gerne med hjælp fra vedvarende energikilder, skal ligge inden for en bestemt øvre værdi afhængig af bygningens størrelse. Et efterfølgende cirkulære svækkede dog det generelle krav, idet kravet kun blev gjort gældende, såfremt det ikke afstedkom investeringer, der var urentable. Ud over de nævnte initiativer ledte handlingsplanen til en generel stramning af energibestemmelserne for nybyggeri samt konkrete krav til net- og distributionsselskaberne om at realisere energibesparelser af et vist omfang. Endelig lagde handlingsplanen grunden til øget synliggørelse af energiforbrug, bl.a. ved hurtig indførelse af intelligente elmålere. Særlige initiativer blev rettet mod den offentlige sektor. Se nedenfor. Sideløbende med andre initiativer til at fremme elbesparelse, tager Elsparefonden løbende initiativer over for forbrugerne af elektricitet. Henvendt til bygningsejere, har Elsparefonden ud over de generelle elsparekampagner gennemført en kampagne for A-mærkede hårde hvidevarer, en kampagne for A-mærkede cirkulationspumper samt en særlig energisparekampagne rettet mod sommerhusejere. Henvendt på større bygningsejere har Elsparefonden etableret og udviklet hjemmesiden Se-elforbrug.dk, hvor alle større forbrugere af el kan følge med i elforbruget. 16 Ejerboliger Det vigtigste initiativ der har været indført over for ikke mindst ejerboliger for at iværksætte energibesparelser har været den nævnte energimærkningsordning. Den har imidlertid ikke vundet den udbredelse, som den var tiltænkt, idet der kun har været udfærdiget et energimærke for ca. halvdelen af de handler, der har fundet sted (Laustsen, Lorenzen 2003). Undersøgelser foretaget siden bekræfter dette forhold, herunder at mærkning udføres oftere i hovedstadsregionen end det øvrige land. Ellers har der er ikke siden vindueskampagnen i 2004 taget initiativer rettet mod ejerboliger for at opnå øjeblikkelige energibesparelser, når der bortses fra Elsparefondens kampagner. Det bemærkelsesværdige ved vindueskampagnen, som løb frem til 2006 var, at den gik direkte efter at fremme en høj energiteknisk standard ved udskiftning af en bygningskomponent. Det er den strategi Elsparefonden efterfølgende har anvendt ved flere kampagner. Med direkte adresse til energibesparelser i ejerboliger kan som

20 nævnt refereres til Elsparefondens hårde-hvide-varer- og cirkulationspumpekampagner. Et initiativ med mindre rækkevidde har været indførsel af direkte afregning for el produceret ved hjælp af solcelleanlæg. Princippet blev oprindeligt indført i 1998 med gyldighed fra primo 1999 til ultimo Derpå blev reglen forlænget på dispensation for at blive gjort permanent i Reglen indebærer, at overskud af el afregnes til samme pris som køb af el, i princippet ved at elmåleren løber baglæns. Afregningsreglen giver et indirekte tilskud til investeringer i solcelleanlæg, vel at mærke i mindre solcelleanlæg, hvor den årlige produktion ikke overstiger det årlige forbrug. Som et initiativ, har dette ikke været rettet direkte mod ejerboliger, men har ikke desto mindre haft den største udbredelse her. Et nyt initiativ, som i en vis udstrækning henvender sig til boligejere, er Klimaog Energiministeriets "1 ton mindre"-kampagne. Her peges der direkte på måder, hvorpå en boligejer kan nedsætte sin klimabelastning ved for eksempel at efterisolere, udskifte vinduer med lavenergiglasglas, spare på elforbrug osv. Erhvervsbygninger Erhvervsbygninger er som andre bygninger blevet underlagt de nye energimærkningsregler indført i 1997 og siden skærpet i Det samme gælder de nye bygningsreglementskrav, der trådte i kraft i Ellers er erhvervsbygninger mest blevet mødt med de initiativer, som udspringer af de generelle krav til net- og forsyningsselskaber om at opnå dokumenterede energibesparelser svarende til 1,7 % af det årlige energiforbrug. Dette hænger sammen med, at det er lettere at høste store energibesparelser ved at gennemgå store erhvervsbygningskomplekser end ved at gennemgå små enkeltboliger. Offentlige bygninger Siden de første energispareinitiativer blev taget, har offentlige bygninger og især statens bygninger være omgærdet af særlige initiativer. Dette gælder også regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra Her kom et særligt cirkulære til om energieffektivisering i statens institutioner (Transport og Energiministeriet 2005). Som sådan er cirkulæret især henvendt på statens tre store bygningsadministratorer, henholdsvis Slots- og Ejendomsstyrelsen, som har ansvaret for driften af 2 mio. etagemeter, Universitets- og Bygningsstyrelsen, som har ansvaret for 3 mio. etagemeter og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der har ansvaret for 3 mio. etagemeter. I modsætning til de to første, som både administrerer egne ejendomme og lejemål, ejer Forsvaret alle sine bygninger selv. For at staten kan gå foran som et godt eksempel blev det i det nævnte cirkulære bestemt, at der skal gennemføres energieffektiv drift af alle de bygninger, som staten benytter og endvidere, at statslige bygningsejere skal gennemføre de besparelsesforslag, som bliver anbefalet i forbindelse med udstedelse af et energimærke og som har en tilbagebetalingstid på mindre end 5 år. Dette skal ses i lyset af, at det samtidigt blev besluttet, at udvide mærkningsordningen til også at omfatte bygninger mellem 60 og 1500 m 2, således at alle bygninger over 60 m 2 skal energimærkes regelmæssigt hvert 5. år. For løbende at kunne dokumentere udviklingen, skulle den enkelte institution indberette energi- og vandforbrug til Statens Ejendomsinformationssystem (EiS). Derudover kræver cirkulæret, at de statslige institutioner og bygninger hvis elforbrug overstiger kwh (pr. institution) skal synliggøre elforbruget på Elsparefondens hjemmeside og videre at de enkelte bygningers energimærker samt rådgivningsrapporter fra Elnet-, naturgas- og fjernvarmeforsyningsselskaberne skal offentliggøres. Cirkulæret peger i den forbindelse på, at hver institution skal have en energiansvarlig person (EP), og hvert ministerområde en energiansvarlig koordinerende kontaktperson (MEK). Den energiansvarlige person skal følge udviklingen i institutionens varme-, el- og vandforbrug, f.eks. på 17

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger

Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Ålborg Universitet Temadag og reduktion

Læs mere

Aalborg Universitet. Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne. Publication date: 2009 Aalborg Universitet Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Modul 1: Barrierer for energibesparelser

Modul 1: Barrierer for energibesparelser Modul 1: Nyt køkken?? Har du tænkt på dit CO2-regnskab? Hvor meget kan der spares?...2 Barrierer...3 Overvindelse af barrierer...5 I betragtning af hvor store energibesparelser, der kan opnås ved at renovere

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Årlig besparelse i kr. inkl. moms. Årlig besparelse i energienheder Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nordre Fuglsangsvej 7 Postnr./by: 4270 Høng BBR-nr.: 326-15488 Gyldigt 5 år fra: 23-01-2007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S

BBR-nr.: 621-040332 Energimærkning nr.: 901724 Gyldigt 5 år fra: 13-10-2006 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Firma: Tegnestuen Mejeriet A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enevold Sørensens Vej 8 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-040332 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stillekrogen 62-80 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-573186 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gustav Thostrups Vej 1-38 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-097473 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongensgade 1 Postnr./by: 6070 Christiansfeld BBR-nr.: 621-259743 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langelandsgade 11 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-070084 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 42 8900 Randers 730-018398-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-186859 Energimærkning nr.: 200003331 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Louisegade 12 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-186859 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Englandsvej 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-125068 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Havnevej 53 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020803 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER Denne folder henvender sig til alle ejere af større bygninger, der bruges til beboelse, handel og service samt af offentlige institutioner. FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGS-

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

At energimærke sin ejendom

At energimærke sin ejendom ABF Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation At energimærke sin ejendom Ved beskikket energikonsulent Niels Hansen Hvad skal vi igennem i aften: Hvad er et energimærke? Hvorfor skal der energimærkes?

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centervej 18N Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114548 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere