En risikabel. Finans vil løfte det europæiske aktiemarked 06. Biovidenskabelige revolutioner undervejs 20. Global opvarmning og geoengineering 28

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En risikabel. Finans vil løfte det europæiske aktiemarked 06. Biovidenskabelige revolutioner undervejs 20. Global opvarmning og geoengineering 28"

Transkript

1 Februar 2012 En risikabel Finans vil løfte det europæiske aktiemarked 06 Biovidenskabelige revolutioner undervejs 20 Global opvarmning og geoengineering 28 Den rige verdens krise 32 verden

2 2 indhold finans & økonomi Det bliver et godt år for verdensøkonomien 07 Aktier - Strategi & Perspektiv Finans vil løfte det europæiske aktiemarked 08 Investeringstemaer - Oversigt 10 Aktivallokering Gode råd i usikre tider 12 Globalt perspektiv En risikabel verden 16 Aktier - Strategi & Perspektiv Goldman Sachs: USA s aktiemarked vil falde i år Stort potentiale i europæiske aktier Asien kommer Renter & Obligationer Historisk lave renter skal de fastlåses eller ikke? Videnskab & Teknologi Biovidenskabelige revolutioner undervejs 10 potentielle vinderprodukter Sundhedssystemtet bliver digitalt Ungdommens kilde er rykket nærmere Kan man stole på resultaterne? Genetikkens hemmeligheder er godt gemt Genetisk manipulation bliver hverdag Ny forskning forklarer evolutionen bedre Genetik kan skabe nye energikilder Videnskab & Teknologi Global opvarmning og geoengineering Oceanernes forsuring det andet CO2 problem 32 Globalt perspektiv Den rige verdens krise Er kapitalismen død? Statskapitalisme den succesfulde variant af kapitalismen 37 Renter & Obligationer Lange renter er tæt på bunden 39 Prognoser INVESTERING på ipad INVESTERING udkommer også på ipad og Android-tablets med bl.a. videoklip og interviews. Magasinet og App en er gratis og kan hentes i hhv. App Store og Market. INVESTERING udkommer 6 gange årligt. Udgangspunktet for den redaktionelle linje i magasinet er at for at investere bedst muligt, skal man forstå, hvordan verden hænger sammen og udvikler sig. Hvordan økonomiske, politiske, erhvervsmæssige, videnskabelige, teknologiske, demografiske, miljømæssige og sociale trends påvirker verden. Magasinet kan også downloades gratis til tablets - både ipad og Android-baserede. Foretrækker du tablet-versionen alene, er du velkommen til at kontakte banken og afmelde den trykte version. Udgiver: Danske Bank Holmens Kanal København K Telefon SWIFT: DABADKK Chefredaktør: Flemming Østergaard. Chefredaktion: Flemming Østergaard, Allan Soon Lorentzen (ansvarshavende), Anders Nellemose. Redaktion afsluttet den 13. februar Koncept og design: Sylvester Hvid & Co A/S Tryk: Rosendahls Kommentarer, spørgsmål, ris og ros bedes sendt til Forsidefoto: Bank of Greece/Berlin Disclaimer: Danske Bank har udarbejdet dette materiale til orientering. Du opfordres til at drøfte eventuelle dispositioner på baggrund af materialet med din investeringsrådgiver.

3 LEDER 3 Amatør guder Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det Det er et citat, der er tillagt både Mark Twain og Storm P., vistnok i begge tilfælde uberettiget. Uanset hvad er svaret: Jo, faktisk. Manglende politisk vilje gør omstillingen til nye energiformer og reduktionen af drivhusgasser alt for langsom til, at vi kan holde os under smertegrænsen på to grader. Derfor tales der om geoengineering. Det går ud på at ændre solens Jordens reflektivitet, albedo, eller trække CO2 ud af atmosfæren. Realistiske forslag i flere tilfælde men udover at det bliver en undskyldning for ikke at begrænse drivhusgasserne er det også farligt. Hvis man f.eks. vælger at øge Jordens albedo vil man bl.a. også påvirke atmosfærisk cirkulation, regnfald og andre aspekter af vandcyklen. I de 6-18 mdr. efter udbruddet af Mount Pinatubo i 1991, faldt regnmængden og vandstanden i floderne, især i de tropiske egne. Man ved foreløbig for lidt om mekanismerne. Nogle klimamodeller indikerer, at indgreb som hæver Jordens albedo kan føre til mindre nedbør over land og øget nedbør over oceanerne. Mens klimaforskeren Ken Caldeira peger på undersøgelser, der viser det modsatte. Caldeira ser store potentielle politiske konflikter, hvis geoengineering kommer i brug og henviser bl.a. til, at klimasimulationer viser, at global opvarmning f.eks. vil øge regnmængden i området omkring Egypten og det vil næppe falde i god jord, hvis andre lande så iværksætter projekter, der vil modvirke det. Genetik og alderdom Caldeira arbejder med emnet for en mand, der er overbevist om, at geoengineering er måden at imødegå klimaforandringer på: Bill Gates, der om nogen har oplevet, at teknologi kan forandre verden. Men her taler vi om andet end software. Vi bliver om føje år i stand til ikke blot at ændre Jordens natursystemer i størsteskala, men også den mindste. Den genetiske revolution er lige om hjørnet, og vi vil om få år kunne lave nye livsformer, kunstigt kød og nye afgrøder resistente over for tørke og dit og dat i enorm skala, ligesom vi også bliver i stand til at pille ved vores egen og fremtidige børns genetik efter behag. Vi vil også blive i stand til at øge vores levetid dramatisk. Økonomen og filosoffen Kenneth Boulding lavede allerede tilbage i 60 erne et tankeeksperiment om, hvordan verden ville ændre sig, hvis mennesker kunne blive 200 år. Normalt vil de unge og de gamle forbruge mere end de producerer, mens midten af alderspyramiden vil være det bærende element. Hvis disse proportioner kommer ud af balance, kan der opstå økonomisk kaos - og i dette tilfælde en destabiliserende magtkoncentration hos de gamle. Ældrebomben i det forgældede samfund Det vil i forvejen blive et problem med verdens demografiske trends, som vil næsten tredoble antallet af folk over 60 år frem mod Allerede i dag er der begyndende spændinger med høj ungdomsledighed i det gældsatte og løntunge Vesten, der er presset af de store udviklingsøkonomier med enorme generationer af unge, der også har et desperat behov for jobs i de kommende år. På den baggrund udpeges et socialt dystopia som et reelt risikoscenario i fremtiden i den årlige risikorapport af World Economic Forum. Ví har kun fået en lille forsmag på den sociale uro, der kan vente forude med det arabiske forår, Occupy Wall Street og andre voksende protester herunder også de græske. Men de sociale og økonomiske risici er blot nogle få af mange. Som WEF-rapporten viser, så har verden et uhyre komplekst sammenhængende virvar af interagerende risici, og det er vores institutioner og sikkerhedsforanstaltninger ikke egnede til i den nuværende form, som er fostret af tanker og erfaringer i det 20. århundrede. Skal man se positivt på verdens fremtid, så er det, at vi aldrig har været så teknologisk avancerede - at vi om kort tid kan fungere som guder med manipulation af naturen i største og mindste skala. Men det bliver også vores største udfordring at håndtere alle de risici, der følger med den teknologiske eksplosion. Det kræver globale rammeaftaler, koordination og reguleringer i meget stort omfang. Hvilket er vanskeligt at forestille sig opfyldt i denne tid med skiftende magtbalancer og nationer og regioners behov for at markere sig i den nye verdensorden og vestlige demokratier, hvis svagheder aldrig har været så tydelige som nu, hvor den kapitalistiske, deregulerede markedsmodel har fejlet, og vi stadig ikke er i stand til at forudsige eller afværge økonomiske nedture og finansielle bobler eller sætte en pris på den natur, vi ødelægger på så mange måder. Vi er langt fra at kunne fungere som guder i det samfund, vi selv har skabt, så det lover ikke godt for vores guddommelige adfærd i videnskabens navn. Lad os alle bede (om godt vejr og gode gener). Flemming Østergaard, chefredaktør

4 4 finans og økonomi et Det godt bliver år for verdensøkonomien Danske Banks makroøkonomer ser en stærkere global økonomi end konsensus Studenter deltager i protestaktionen "March for Jobs" i Washington DC i oktober 2012.

5 5 starten af året var der stadig frygt for, at vi kunne ende i en I global recession igen. Men frygten deles ikke af makroøkonomerne i Danske Bank i en vurdering af den globale økonomi udsendt i januar. For det første tror vi ikke, at eurokrisen vil løbe ud af kontrol og føre til opbrud af euroen. Volatiliteten vil sandsynligvis stadig være høj, og vi kan bevæge os tæt på kanten af alvorlig krise fra tid til anden. Men vi forventer handling fra politikere og centralbanker, som vil forhindre verden i at ende i en finanskrise som i 2008/09. Vi tror, at verden ikke kan risikere en anden Lehman, idet pladsen til at manøvrere i sådan en situation er langt mere begrænset denne gang som følge af de meget høje budgetunderskud i udgangspunktet. Derfor vil der blive sat alt ind på at undgå en sådan situation, konkluderer økonomerne, som også forventer, at Kina blive en vigtigt motor i den globale økonomi efter en relativ langvarig afmatning i Mere positiv end konsensus Generelt er økonomerne væsentlig mere optimistiske på verdensøkonomiens vækst i år, og de mener, at selv om der stadig er en række store risici og den globale økonomi er skrøbelig, så er frygten for en global recession overdrevet. De peger bl.a. på, at den modvind, som prægede væksten i 2011 i form af den kraftige stigning i olie- og madpriser samt jordskælvet i Japan, faktisk er vendt til en smule medvind i år. Det giver en positiv impuls til den globale økonomi, som bør rejse sig, når produktionen er blevet justeret tilstrækkeligt til at slippe af med overskudslagre et punkt, som økonomerne skønner, vi er tæt på. Økonomerne tror, at verdensøkonomien både i år og næste år vil vokse med omkring 4 pct., hvilket er tæt på det langsigtede gennemsnit. Men i USA og især Europa vil væksten være noget lavere, og gør det vanskeligt at få bugt med den ledighed, der er opstået under nedturen. Den globale efterspørgsel er stadig relativt lav, tynget af lave investeringsniveauer, strukturel modvind fra finanspolitiske stramninger, høje gældsniveauer og pressede banksektorer, og det betyder, at økonomierne stadig vil køre med en betydelig ledig kapacitet, og dermed vil ledigheden forblive relativt høj i den vestlige verden. Særlig slem er ungdomsledigheden, som i EU er på 22,4 pct. En løsning på ledighedsproblemet er ikke lige om hjørnet, selv om en kommentar på WEC-mødet i Davos fik det til at lyde sådan ved at nævne, at i og med at der er 23 mio. ledige i Europa og 23 mio. virksomheder (fra meget store til meget små), så skulle hver enkelt virksomhed blot ansætte én, og så ville stemningen blive anderledes og give startskuddet til en positiv spiral. USA og Europa Der er delte meninger om det amerikanske opsving i finansverdenen, og Danske Banks økonomer hører til de mere positive. Argumenterne herfor er: Oliepriserne er faldet. Der er tegn på fremgang i husmarkedet. Dynamikken i økonomien har fået fat, og sikrer en vækst på 2,5-3 pct. i år. Der er nu ikke længere overvægt af negative risici. Fremgang i hus- og jobmarkedet har øget sandsynligheden for et opsving med stærkere momentum. En vigtig joker i det hele er eurozonen. Ved redaktionens deadline er den nye redningsplan for Grækenland blevet udskudt med den begrundelse, at de græske politikere ikke har forpligtet sig tilstrækkeligt med budgetnedskæringer. Men selv under antagelse af, at der findes løsninger og euroen holder sammen med Grækenland som blivende medlem, så kan det blive et hårdt år for europæerne, hvis den aktuelle recession trækker ud. Det tror økonomerne i Danske Bank imidlertid ikke at den gør, og de har 5 begrundelser: Et opsving i Euroland følger typisk efter et opsving i USA. Opsvinget er i gang i USA, og europæerne følger som regel efter 1-2 kvartaler senere. Emerging Markets (EM) vil trække en stærkere eksportvækst. EM er blevet det vigtigste eksportmarked for eurozonen, og fremgangen i EM forventes at øge eksportvæksten. Recessionen skyldes delvist lageropbygning. Europæiske selskaber har bygget lagre op over sommeren i takt med, at efterspørgselen faldt og produktionen fortsatte med at stige. Produktionen vil derfor blive reduceret på kort sigt for bedre at passe til efterspørgselen og reducere lagrene. Finanspolitisk modvind er betydelig, men bliver ikke stærkere. Der er ingen tvivl om, at finanspolitiske stramninger som er set over en bred kam dæmper den økonomiske aktivitet markant. Men denne modvind ventes ikke at blive stærkere i år, idet stramningerne ikke forventes at blive mere intensive. Finansiel modvind ventes svagt aftagende i Aktiemarkederne forventes at stige og kreditmarkederne at blive mere lempelige i andet halvår af Foreløbig går det godt Faktum er foreløbig, at årets første måneder har været ganske opmuntrende for verdensøkonomien og dermed bekræftet tendensen af positive nøgletal siden efteråret. Og ECB s beslutning i december om at tilbyde den europæiske banksektor billige lån har fjernet frygten for et finanskollaps i Europa og taget det værste pres af renterne i Italien og Spanien. Det globale opsving er dog stadig i en skrøbelig fase, og det er ikke svært at få øje på potentielle risici. Som f.eks. Irans atomprogram, der kan gå hen og udløse et israelsk luftangreb med eller uden USA s opbakning. En ny græsk regering i april, der ikke vil følge spareplanen og dermed betingelserne for den nye redningspakke. Et opsving, der bare mangler dynamik, fordi verden ikke er den samme som før Vesten er en forgældet kolos, mens de store udviklingsøkonomier buldrer frem, hjulpet gevaldigt på vej af Vestens egen outsourcing og to store bobler og kollaps på et årti. Det ændrer magtbalancen, og det ændrer også på Vestens muligheder for comeback. Mange af de outsourcede jobs og industrier er mere eller mindre tabt for altid, og det løntunge Vesten må genopfinde nye jobs højere oppe i værdikæden eller hjemflage arbejdspladser. Globaliseringen er ikke et populært begreb i tider med høj ledighed og protektionisme er derfor en anden lurende risiko. Men som udgangspunkt peger udviklingen på, at verdensøkonomien er på rette spor.

6 6 Aktier - Strategi & Perspektiv Finans Aktiestrateg: vil løfte det europæiske aktiemarked Der er priset alt for meget risiko ind i aktiemarkedet. Euroen bliver reddet, og når det går op for markedet, vil finansaktierne stige med 25 pct. mener aktiestrateg Morten Kongshaug Selv om finanskrisen ligger helt tilbage i 2008, så er de økonomiske eftervéer her stadig. Især gælden er desværre ikke sådan at trylle væk, og ifølge en ny analyse fra McKinsey Global Institute er nedbringelsen af gæld og gearing ikke mere end lige gået i gang i Europa. Alt tyder på, at vi har nogle år foran os, hvor der ikke vil blive brugt så mange penge. Hvordan vil erhvervslivet klare sig i et miljø med svag vækst, vaklende euro og banker, der stadig er tilbageholdende med udlån? Man skal huske på, at der er meget stor forskel på stor og lille i aktiemarkedet. 80 pct. af markedsværdien udgøres af store selskaber, og de har ikke svært ved at låne penge. Det er noget andet med små virksomheder, der ikke er velpolstrede. De er i samme situation som pressede husholdninger, nystartede familier, skilsmissepar i teknisk insolvens osv. For dem er det stadig en meget vanskelig situation. Men det er ikke det samme som, at aktiemarkedet skal klare sig dårligt. Det er klart, at væksten vil være svagere i årene fremover i de vestlige lande, og samlet set vil der måske mangle 1 pct. i vækst årligt i forhold til, hvis vi ikke havde gældsbyrden om benene. Væksten på verdensplan afhænger af Kina og andre udviklingsøkonomier, der buldrer fremad. Under krisen i kom udviklingsøkonomier med stor kortfristet gæld og lav opsparing under pres, men det er ikke tilfældet i dag, hvor de ikke blot har meget lav gæld, men også en langt større og voksende indenlandsk efterspørgsel. Derfor skal man som investor gå efter de store globale virksomheder, der er til stede i disse vækstmarkeder, mens man skal holde sig fra de store spillere i sektorer, som er meget cykliske og tynget af den svage efterspørgsel i Europa. Hvad har vi lært af finanskrisen i 2008? 2008 vil stå i historiebøgerne som året, hvor det gik op for både amerikanere og europæerne, at vi ikke kan leve af gældsætning og af at klippe hinanden. For at forstå hvordan det kunne komme så vidt, skal man huske på, at formuerne accelererede i det meste af 90 erne og frem til 08. Det var meget atypisk, og det var skabt af globale rentefald og store ejendomsprisstigninger, som skabte udbredte forventninger om, at boligmarkedet bare ville fortsætte med at stige, og renterne altid være lave. I dag ved folk, at det ikke er sådan de har lært, at de skal spare op, og virksomhederne har lært, at de skal investere med større forsigtighed og omtanke. En del af historien er jo også den voldsomme globalisering, integrationen af flere milliarder mennesker i den globale arbejdsstyrke fra østblokken, Kina og Indien, som i høj grad medvirkede til, at vi i 00 erne oplevede den højeste globale vækst i 40 år. Og som gjorde at vi kunne få produceret masser af billige varer i udlandet, men samtidig bevare en lav inflation og dermed lave renter derhjemme. Set i bakspejlet kan man undre sig over, at alver-

7 7 dens højtlønnede økonomer, centralbankchefer, politikere osv. ikke kunne se sammenhængen og risikoen. Man stirrede på de ubevægelige forbrugerpriser, og bemærkede ikke faren fra inflationen i ejendomspriserne. Der var dog nogle få, som forudsagde et kollaps i boligmarkedet, bl.a. Roubini og Shiller, men det der var allersværest at gennemskue, var nok at al den afregulering, der havde fundet sted siden 80 erne, havde gjort det muligt for bankerne at lave ekstreme posteringer off-balance, og det gjorde, at ingen havde overblik over bankernes enorme positioneringer i ejendomsmarkedet. Det har gjort, at mange i dag er bange for kæmpe finanskoncerner med magt på landeniveau, som laver regnskaber, vi ikke kan gennemskue. Det der chokerede os ved finanskrisen, da den blev tydelig, var i hvor høj grad, der var tale om forbundne kar det bredte sig som en steppebrand. Men selv om ingen kunne gennemskue de finurlige produkter, som blev placeret off-balance, så var der en anden abnormitet, vi burde have bemærket. Den profit, som finans stod for i 04-07, var så voldsom, at det var meget langt væk fra normalen to standardafvigelser men vi undskyldte det med at den måde, som bankerne dyrkede virksomhed på, var helt anderledes, så vi ikke kunne bruge historikken til noget. Ligesom da tech-boblen blev opbygget i slutningen af 90 erne, hvor vi også undskyldte de absurde forventninger med, at det var noget helt andet end før set. Men vi har vel lært af finanskrisen, at det var en utæmmet finanssektor, der skabte problemet. Ja, for at forstå nutiden, skal man forstå det, der skete op til 2008 der var alt for nem adgang til kredit. I dag er adgangen normaliseret. Centralbankerne sørger for, at den ikke er stram bankerne kan låne penge til en rente på 0-1 pct. og udlåne til 5-9 pct.. Men det betyder ikke, at bankerne er rundhåndede mange bløder stadig, og de tvinges også af nye regler til at have mere på bogen, så det vi ser i dag er, at de samlede låneporteføljer reduceres, der er tale om det, man kalder nedgearing. Nærlæser vi historien, bl.a. Japan, Sverige og Finland i 90 erne, så går der op mod 6-7 år fra stødet kommer, til nedgearingen er færdig. Man kan så sige, at USA modbeviser lidt de erfaringer, idet adgangen til kredit her allerede er lempet meget voldsomt, og vi ser kreditvækst igen. Dette tyder på, at hvis man giver de amerikanske husholdninger mulighed for nem og billig adgang til kredit, bruger de den. I den forbindelse spiller det en vigtig rolle, at banker og kreditforeninger i USA ikke har samme mulighed for at jage låntagerne som i Europa. Kan du ikke betale gælden på dit hus, er det kreditforeningens problem i USA i Europa hænger låntageren typisk på gælden. Apropos gæld, så har vi jo stadig gældskrisen i euroen. Ja, og der tales meget om, at den falder sammen, men det er overdrevet og vil ikke ske. ECB leverer ubegrænset likviditet til bankerne. Dermed fjerner ECB frygten for, at rentespænd går i himlen. Er du f.eks. en italiensk bank, er det oplagt at spille hårdt på, at Italien ikke går ned ved at låne til 1 pct. i ECB og købe italienske statsobligationer og tjene en renteforskel på 4-5 pct. Den strategi indebærer dog en vis risiko for bankerne Ja og vi har regnet på, hvad et realistisk scenario vil koste de europæiske banker. Lad os sige, at grækerne får et 60 pct. haircut, som vil koste bankerne 21 mia. EUR. Et samtidigt haircut på Spanien, Portugal og Italien på 30 pct. hver, giver tæt på 100 mia. EUR, svarende til, at 20 pct. af bankernes egenkapital forsvinder. Men faktum er, at det allerede er regnet ind i valueringen af bankerne, der handles til en Kurs/Indre værdi (K/I) på 0,5. Men hvad nu, hvis der ikke var en eurokrise? Det kan man få et indtryk af ved at se på nordiske banker som Nordea og Svenska Handelsbanken og andre, som ikke er blandet ind i eurozonen. De handles i snit til K/I på 1,05, og det kan vi godt argumentere for er den nye gennemsnitsvaluering to år inde i en fremgang. Vores beregninger viser, at selv efter et haircut som det nævnte og efterfølgende kapitaludvidelse, så bør K/I ligge på et væsentligt højere niveau end de 0,5, som flere europæiske storbanker handles til nu. Med andre ord; den aktuelle prissætning af europæiske banker afspejler en risiko, der er markant større end et slemt og realistisk scenario med de nævnte haircuts. Dette er efter vores vurdering en gylden mulighed for at købe finansaktier med potentielle kursstigninger op til 25 pct. det næste halve år. Og i det hele taget europæiske aktier, som også er ramt af, at risikoappetitten er så ekstremt lav. Her bør man koncentrere sig om industrigodeselskaber, der nyder godt af den voldsomme vækst i urbanisering og infrastruktur i udviklingsøkonomierne, især Kina. Samt sundhedsselskaber, som er cyklisk ufølsomme og ikke har nogen gæld men en stabil indtjening og dermed ikke rammes af nedgearing. Hvad nu hvis euroen kollapser? Hvis du tror, euroen kollapser, skal du ikke røre ved hverken finansaktier eller generelt europæiske aktier. Men tror du at den overlever med haircuts, som vi skitserer, så er der lagt op til gevinst. Det er meget angelsaksisk at tale om eurokollaps, men europæiske politikere vil gå meget langt for at redde den. Men det er klart, at i krisetider er der risiko for, at populisme og protektionisme tager over. Italien har ikke Tysklands lave rente mere, og derfor begynder de selvfølgelig at spekulere på at forlade den, få liren tilbage og kunne devaluere som de vil. En fælles obligationsudstedelse i euroen kunne være løsningen for at holde endegyldigt sammen på euroen, men det får man ikke tyskerne med på endnu. Men euroen falder heller ikke i hverken 2012 eller 13. Dertil er der fortsat for stor politisk enighed blandt euroens medlemslande om euroens langsigtede økonomiske gevinster samt udsigt til betydelig global økonomisk vækst, der holder eurozonen fra et stort økonomisk kollaps.

8 8 Investeringstemaer oversigt Tema relevante sektorer/ relevante undersektorer aktier/funds MEGATRENDS Er trends, som vil påvirke verdenssamfundet i op til adskillige årtier. Knappe ressourcer En af de store udfordringer i dette århundrede er, at mange essentielle råvarer - fra mad, olie og metaller til vand og rare earth metals - bliver stadig knappere i takt med, at de store udviklingsøkonomier gennemgår industrialiseringsfasen og udbygningen af deres indenlandske økonomier med meget stor hast, og Jordens befolkning vokser med 2 mia. på 40 år. Energimangel/nye energiformer Stigende efterspørgsel og peak oil peger på markant højere energipriser i årene frem. Samtidig kommer der stadig mere fokus på klimaændringer og geopolitisk risiko i relation til energiforsyning, og derfor vil vi se markant udvikling og implementering af alternative energikilder samt øget energieffektivitet. Udbygning af energiinfrastrukturen og implementering af Smart Grid og dermed mere effektiv styring af elnettet er også nødvendigt pga. større vægt fra ustabile energikilder som sol og vind. Metaller, mineselskaber og underleverandører Fødevarer, herunder såsæd/gødningsproducenter, landbrugsmaskiner, landbrugsjord Energi herunder olie/gas, underleverandører Generelt Alternativ energiformer, energieffektivitet, Smart Grid, energiinfrastruktur, BHP Billiton, Metso, Vale Monsanto, Chr. Hansen, Unilever DI Europa Bæredygtig Indeks, GS råvarefund Gazprom, Subsea7, Technip, British Gas, Halliburton Comp., Vallourec DI KlimaTrends, ABB, Siemens, Novozymes, Wesco International, First Solar, Fortum Miljøteknologi Der er generelt større fokus på miljøproblemer, herunder affaldshåndtering, vandrensning, forureningsbegrænsninger og nye former for miljøteknologi. Affaldshåndtering, vand, herunder vandrensning, afsaltning og forsyning. Veolia, GE, Compagnie de Saint Gobain, Kurita Water Industries Emerging Markets og urbanisering Stærk vækst i udviklingen af den indenlandske økonomi samt middelklasser og deres købekraft. I 2030 forventes middelklassen i Emerging Markets at være vokset med 2 mia. mennesker, hvilket gør at forbrugerne især i de største udviklingsøkonomier er uhyre interessante. I 2050 vil verdens befolkning være omkring 9 mia., og 70 pct. forventes at bo i byer mod 50 pct. i dag svarende til 6,3 mia. Det betyder, at vi skal bygge den samme urbane kapacitet (boliger, infrastruktur og faciliteter) i de næste 40 år, som vi har gjort i de foregående år. Langt den største del af urbaniseringen finder sted i Emerging Markets. Smart Cities Informationsteknologien har de seneste to årtier skabt en sand revolution i verdenssamfundet med billige og stadig mere avancerede computere, mobiltelefoner, tablets og sensorer og senest Cloud Computing. Dette gør det muligt at indsamle og håndtere enorme datamængder og dermed at lave smartere byer, som er langt mere effektive i energiforbrug, energiforsyning, transport, recycling, miljøovervågning osv. Vestlige mærkevarer Råvarer, energi, mærkevarer, teknologi og infrastruktur fra Vesten Smarte el-net, energieffektivitet, offentlig transport, miljøovervågning Sensorer, målere Software, Cloud Computing Caterpillar, Qualcomm, BMW, Burberry, L Oreal, Pernod Ricard, McDonald s, Nokian Tyres, Gazprom, ABB, Siemens, SKF DI Nye Markeder, DI Kina, DI Fjernøsten, DI Nye Markeder Small Cap, DI Rusland, DI Østeuropa ABB, Siemens Johnson Controls, Honeywell, Veolia IBM, Microsoft, SAP Mobildata og the internet of things Den teknologiske udvikling og ikke mindst øget datahastighed muliggør, at mobile enheder får stadig flere funktioner således, at de nu både er telefoner, minipc ere, tv, spilkonsoller og betalingsenheder. 470 mio. smartphones var solgt ultimo 2011 og tallet ventes fordoblet i Men en stærk trend også væksten i the internet of things. I dag er således fem mio. ting forbundet og kontrollable via nettet fra biler, køkkenovne og kopimaskiner til elnet, hospitalssenge og landbrugets vandingssystemer. Antallet af enheder forbundet til nettet ventes i 2020 at være på 31 mia. Inden for denne trend vil nye investeringstemaer dukke op i de kommende år. Smartphones- og tabletsprod., underlev. Netværk Teleselskaber Indholdsleverandører DI Teknologi, Apple, Samsung, Google Qualcomm, ARM Holding, Juniper China Mobile Biovidenskaber Vi vil i dette århundrede se en revolution i biovidenskaberne, vi ikke kan forestille os. Vi vil få bugt med de store gåder som kræft og få en indsigt i aldringsprocessen, der vil kunne forøge levealderen markant hvilket giver andre problemer med Jordens voksende befolkning og at der i 2050 vil være 2 mia. over 60 år mod 760 mio. i dag. Men allerede i dette årti ventes vitale gennembrud på mange forskellige områder, ikke mindst via genetikken men også via et langt tættere integreret samarbejde mellem forskellige videnskabsgrene. Pharma, bioteknologi, genetik, medtech Smart sundhed, nanoteknologi Novo Nordisk, DI Biotek, Roche, Edwards Lifesciences, Allergan Varian Medical Systems IBM, Microsoft, GE

9 9 Tema relevante sektorer/ relevante undersektorer aktier/funds Strategiske muligheder Vi befinder os fortsat i et skrøbeligt opsving i Vesten, som er tynget af høj gæld, ledighed og økonomiske systemer, der trænger til reformer som følge af demografi, forvoksede velfærdssystemer og manglende omstilling til at klare den stadig stærkere konkurrence fra Emerging Markets. Udover at man bør have elementer fra Megatrends, anbefales derfor også fokus på følgende elementer i porteføljen: Eksponering mod Emerging Markets, ikke mindst industrigodeselskaber, der nyder godt af den voldsomme vækst i urbanisering og infrastruktur. Bevar en delvis defensiv tilgang med bl.a. sundhedsselskaber, som er cyklisk ufølsomme, men også fokus på udbyttebetalende selskaber med historisk stabilt udbytte (udbredt i finans, telekom., forbrugsvarer og forsyning men forekommer i alle sektorer). Langsigtede vindere finder vi i selskaber som har unikke forretningsmodeller/produkter/ydelser og stærke ledelser, som opererer på markeder med f.eks. med høje indtrængningsbarrierer, monopolistiske branchevilkår, markedsledere og selskaber, som genererer højere afkast end konkurrenterne. Globale industri godeselskaber med eksponering mod EM Eksempler på udbyttebetalende selskaber Niche -prægede forretningsmodeller/plat-forme findes i flere sektorer. Selskabernes niche er en stor fordel, men også en mulig risiko, hvis denne brydes. ABB, SKF, Caterpillar, Boeing Novo Nordisk, Fortum, TeliaSonera, Nordea, BMW, Volvo, Nokian Tyres, DI Højt Udbytte Coca-Cola, Qualcomm, ABB, Caterpillar, BHP Billiton, Technip Aktuelle temaer Køb de stærkeste De økonomiske betingelser er udfordrende for mange virksomheder, men der findes en række store selskaber inden for forskellige brancher, der har uhyre stærke forretningsmodeller, kompetencer og finansiel styrke til at købe de kompetencer de måtte mangle eller ønsker at udbygge eksisterende ved opkøb af mindre selskaber. Industri Pharma Øvrige ABB, Siemens, GE, Roche, Pfizer, SAP, IBM, Microsoft, Berkshire Hathaway, Private Equity Sundhed De store pharmaselskaber rammes af massive patentudløb i år, men Goldman Sachs har udpeget 10 potentielle blockbusterprodukter på vej. Der er desuden stigende fokus på at effektivisere sundhedssystemet, og dette indebærer i høj grad digitalisering. Se artiklen s. 20. Gylden mulighed i europæiske banker De store europæiske banker er billige som følge af ekstrem risikoaversion. Aktiestrateg Morten Kongshaug peger på, at i visse storbanker vil selv et haircut på 60 pct. af græsk gæld og 30 pct. af italiensk, spansk og portugisisk gæld stadig indebære potentielt kurspotentiale på op til 25 pct. til en fair value.se artiklen s. 6. Big Pharma Europæiske finansaktier Pfizer, Roche, Bristol Meyer, GlaxoSmithKline, Eli Lilly, Merck, Pfizer, Elan, Johnson & Johnson, Roche, UCB BNP Paribas, Deutsche Bank, Societé Generale Kontakt din investeringsrådgiver for at høre mere om aktier og funds nævnt i denne oversigt, herunder om risikovurderinger og Danske Markets Equities og Goldman Sachs aktuelle aktieanbefalinger. BEMÆRK: Ovenstående trends, strategiske muligheder og aktuelle temaer er baseret på bankens vurderinger og må på ingen måde anskues som en ufejlbarlig prognose af fremtiden. Det er tendenser og muligheder, som vi aktuelt anser for de mest sandsynlige, men der er tale om et komplekst samspil af mange faktorer, og mange forhold af økonomisk, politisk og samfundsmæssig karakter kan påvirke de identificerede udviklingsmønstre. Med andre ord skal man være opmærksom på, at det bestemt ikke er uden risiko at forfølge de nævnte trends og tendenser i en investeringsstrategi. Vi opfordrer til, at du benytter oversigten som inspiration til en samtale med din investeringsrådgiver.

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Lyspunkter i en usikker tid

Lyspunkter i en usikker tid NORDEA PRIVATE BANKING PRIVATE BANKINGNYT MAJ 2012 Lyspunkter i en usikker tid Efter en solid start på året er usikkerheden for en stund vendt tilbage. Vi vurderer, at den globale økonomi er på vej i den

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - AUGUST 2015 MARKEDSKOMMENTAR AUGUST 2015 Positive afkast indenfor såvel aktier som obligationer i juli Juli var en positiv måned for afdelingerne understøttet af stigende kurser

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JUNI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JUNI 2015 USA kæmper for at genfinde kadencen De fleste amerikanske konjunkturindikatorer peger på moderat vækst i USA i andet kvartal, efter at reviderede

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt 2. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JULI 2015 MARKEDSKOMMENTAR JULI 2015 Juni præget af stor volatilitet på de finansielle markeder Aktiemarkederne blev i juni hårdt ramt af frygten for stigende renter og usikkerheden

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Danske Invest: Kåret som bedst til aktier i 2008

Danske Invest: Kåret som bedst til aktier i 2008 2008 Danske Invest: Kåret som bedst til aktier i 2008 13 Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 www.danskeinvest.dk danskeinvest@danskeinvest.com Bestyrelse: Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 MARKEDSKOMMENTAR MARTS 2015 Tegn på at foråret breder sig i Europa Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at det positive momentum i økonomien fortsætter,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD

PULJENYT FORSIKRINGER ER EN VIGTIG DEL AF DIN PENSIONSORDNING. Oktober 2010 AFKAST FOR 3. KVARTAL 2010 INDHOLD PULJENYT Nr. Oktober Puljeafkastet kan følges måned for måned på www.sparnord.dk/investering/puljenyt Det næste nummer af PuljeNyt findes også her - ca. måned efter udgangen af hvert kvartal. AFKAST FOR.

Læs mere

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011

Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 Finansierings- og rentemøde mandag, den 10. oktober 2011 v/ Driftsøkonom Jørgen Thorø KHL Temaer: Er Europa på vej i Japans vækstfælde? Overlever euroen? Renteniveauer pt. Stigende marginer og bidragssatser

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MAJ 2015 MARKEDSKOMMENTAR MAJ 2015 Pusterum I USA bekræftede BNP-tal for årets første kvartal, at væksten bremsede midlertidigt op efter et stærkt 2014. Sammen med svage nøgletal

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - JANUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - JANUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - JANUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2015 Kraftigt faldende oliepriser virker som god økonomisk stimulation Faldende oliepriser, anspændte geopolitiske forhold og centralbankernes

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Investeringsrådgiver HP Hedge ultimo februar 2012 I februar opnåede afdelingen et afkast på -0,59%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Tabet skyldes publicering af udtrukne ultimo februar, som ramte stort set hele

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Aktieudvælgelse i en global verden

Aktieudvælgelse i en global verden Fra heden nord for Skagen. 1885. Udsnit Af P.S. Krøyer, Tilhører Skagens Museum Kunsten at anvende sund fornuft Aktieudvælgelse i en global verden Søren Milo Christensen Porteføljeforvalter, SKAGEN Global

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Aktiespareklubben PointFigure.Dk April 2012, nr. 1

Aktiespareklubben PointFigure.Dk April 2012, nr. 1 Nyhedsbrev for aktiespareklubben PointFigure.Dk Aktiespareklubben PointFigure.Dk April 2012, nr. 1 Kommentarer siden sidst USA s jobmarked skaber ikke så mange nye arbejdspladser, som markederne havde

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger

USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger USA s centralbank skynder sig langsomt med rentestigninger Rentefaldet vendte tilbage i marts, da den amerikanske centralbank (Fed) signalerede, at de ikke har travlt med at hæve renten, og de vil være

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q3 2012

Markedskommentar Orientering Q3 2012 Markedskommentar Kære Læser Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske

Læs mere

Er renterne steget for hurtigt?

Er renterne steget for hurtigt? Er renterne steget for hurtigt? Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt, men vi ser også et tilbagefald på den korte bane efter de meget hurtige rentestigninger vi har set den sidste måned. Grunden,

Læs mere

Aktiv allokering 3 6 måneders horisont

Aktiv allokering 3 6 måneders horisont Aktiv allokering måneders horisont Investeringskomitéen Markedsføringsmateriale. november Kaotiske markeder ekstrem usikkerhed Investeringskomitéen afholdte onsdag den 9. november ordinært møde. På dette

Læs mere

Bliv bedre til at investere

Bliv bedre til at investere liv bedre til at investere Hvad der er godt og skidt at sætte sparepenge i lige nu, giver børseksperten Lars Tvede et par bud på her. På flere områder ser han både store trusler og muligheder. Juni 2012

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

INVESTERINGSSTRATEGI. Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale

INVESTERINGSSTRATEGI. Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne. Investeringskomitéen. Markedsføringsmateriale IVESTERIGSSTRATEGI Investeringskomitéen Markedsføringsmateriale Aktivallokering: 3-6 måneders horisont 20. marts 2015 Fortsat gode udsigter for aktiemarkederne Redaktør: Chefstrateg Christian Mose ielsen,

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere