Den hjemlige fitness-sektor oplever stadig markant vækst. Af Rebecca Steele og Kasper Lund Kirkegaard, Idrættens Analyseinstitut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den hjemlige fitness-sektor oplever stadig markant vækst. Af Rebecca Steele og Kasper Lund Kirkegaard, Idrættens Analyseinstitut"

Transkript

1 Overblik Nyt fra Idan Nr 16, Marts 2008 l e d e r Af Henrik H. Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitut Foto: Polfoto/ Ole Lind Nødvendig kontrol Umiddelbart lyder det som et brag af en historie, at der tirsdag i Schweiz åbner en straffesag om økonomiske uregelmæssigheder mod seks tidligere topledere fra det krakkede sportmarketingagentur, ISMM/ ISL (læs også side 4). Genstand for de økonomiske krumspring var ikke mindst toplederne i international idræts allerøverste kredse, som via et uigennemsigtigt net af fonde modtog milde gaver for at lade ISMM/ISL stå for salget af tv- og sponsorrettigheder i nogle af verdens højst profilerede idrætsgrene. Men begivenhederne omkring den næststørste konkurs i Schweiz virksomhedshistorie har i den årelange optakt højst givet anledning til krusninger. Kompliceret er den, javist, og man kan ikke bevise noget. Især ikke, hvis man ikke prøver. De store internationale mediekonglomerater, der har ressourcerne, er ikke voldsomt interesserede. Det kan man blandt andet se dokumenteret på den kritiske britiske journalist Andrew Jennings hjemmeside, hvor man som en udløber af ISMM/ISL-affæren kan se mediegiganten Vivendi true FIFA med, at man som en medievirksomhed havde alle de nødvendige ressourcer til at fremstille begivenhederne for verden idet lys, man finder korrekt. Nu er det ikke den slags historier, der præger Vivendis Canal Plus. Kampen om de store sportsrettigheder og dermed underholdning - er ofte vigtigere end journalistikken og etikken for mediemarkedets fortsættes... Indhold: Halv million danskere går til fitness Afmatning i international fitness Foreningen presser forretningen Korruption frem i rampelyset Idræt kommer før sundhed Det civile samfund som indsatsstyrke Anmeldelse: Verdenskrig om medaljer Den hjemlige fitness-sektor oplever stadig markant vækst. Næsten en halv million danskere går til fitness 2007 blev endnu et år med kraftig vækst i den danske fitnesssektor. Tæt ved en halv million danskere dyrker fitness i kommercielle og foreningsdrevne centre, viser Idans opgørelser. Af Rebecca Steele og Kasper Lund Kirkegaard, Idrættens Analyseinstitut Den danske fitness-sektor er stadig i kraftig fremgang, viser Idans samlede oversigt over udviklingen i Sidste år blev der åbnet 41 nye kommercielt drevne fitnesscentre, mens 19 centre lukkede. En nettotilvækst på 22 centre. Også den ikke-kommercielle fitness er vokset markant. Alene DGI har registreret intet mindre end 58 nye foreningsdrevne centre i Flertallet af disse centre er dog ikke sammenlignelige med de kommercielle, når man tager antal kvadratmeter og udbuddet i betragning. Dermed har hele fitness-sektoren cirka 380 kommercielle og lidt over 300 ikkekommercielle fitnesscentre. Anslået ud fra det gennemsnitlige antal medlemmer pr. center er det kommercielle fitnessmarked vokset med over kunder i Den kommercielle fitnesssektor har cirka kunder svarende Antal centre primo Kommercielle Ikke-kommercielle til 7,5 % af befolkningen. Dertil kommer de cirka medlemmer af de generelt noget mindre ikke-kommercielle centre. I alt dyrker en lille halv million danskere altså fitness. Udviklingen ser ud til at fortsætte i Allerede nu er der planlagt 14 nye fortsættes...

2 store spillere. Elektroniske medier betaler gigantiske summer for adgangen til sport. Ikke mindst derfor, er der hårdt brug for uafhængige, globalt samarbejdende journalistiske og forskningsmæssige netværk i international idræt. Og ikke mindst derfor var det en lykke, at en af gevinsterne i finanslovsforligets sene nattetimer var en ekstra million kroner, som sikrer fremtiden for det kritiske danske sportsnetværk, Play the Game (se nedenfor). Det er fortsat kun småpenge, regeringen satser på Play the Game i forhold til dens massive millionsatsninger på henholdsvis Internationale sportsbegivenheder til Danmark (Elitefacilitetsudvalget og Sport Event Denmark) og branding af landet i The year of sport Men finanslovsforliget redder akkurat æren for regeringen og får i øvrigt DIF, der fra nytår trak sig ud af Play the Game, til at se opportunistisk og ligeglad ud i forhold til international idræts skyggesider. Det havde været pinligt og næsten ubærligt at se Play the Game gå ned, altimens regering og DIF i fællesskab brændte tocifrede millionbeløb af på at vise den særlige ukorrupte og idealistiske danske idrætsmodel frem for alverden i de kommende år. kommercielle fitnesscentre med åbning i år. Den ikke-kommercielle fitness-sektor trådte i 2007 for alvor ind i kampen om de motionsdyrkende danskere. Siden 2004 har Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) med stor succes kørt et projekt under navnet DGI træningskultur, der tilbyder lån og rådgivning til idrætsforeninger, som har oprettet eller ønsker at oprette et foreningsbaseret træningscenter. Fra den 29. januar 2008 er dette blevet et fælles projekt med Danmarks Idræts-Forbund (DIF) under navnet foreningsfitness. Forventningen er 20 nye centre i løbet af 2008 og 80 over de næste fire år. Kvinder vil træne alene En vigtig ny tendens på det danske fitnessmarked er fitnesscentre forbeholdt kvinder. På blot seks måneder er ti rene kvindekoncepter åbnet herhjemme. Dermed tyder meget på, at udviklingen i Danmark følger det samme mønster som i udlandet og ikke mindst i Tyskland, der i de senere år har oplevet kraftig vækst i Antal medlemmer primo Kommercielle Ikke-kommercielle antallet af fitnesscentre for kvinder. En væsentlig forskel til Tyskland er dog, at hovedparten af de nyåbnede kæder i Danmark ikke er lokale, men amerikanske koncepter, der har fundet vej til det danske marked. Desuden er den danske fitness-sektor i modsætning til den tyske stadig i generel vækst, og man må formode, at der er i årene fremover vil være rigeligt plads til de nye centre med kvindekoncepter. n y t f r a i n d - o g u d l a n d Play the Game på finansloven Flere års kamp for at sikre et mere solidt økonomisk fundament under den kritiske internationale idrætskonference, Play the Game, blev kronet med held, da partierne bag finanslovsforlig afsatte en årlig pulje på 1,5 mio. kr. fra Kulturministeriets såkaldt tipsaktstykke til Play the Game i årene Sammen med de kr., og kr., som henholdsvis DGI og DFIF giver i årligt tilskud, får Play the Game bedre muligheder for at koncentrere sig om at styrke sit internationale netværk og den internationale idrætsdebat, vurderer sekretariatschef Jens Sejer Andersen. Også internationalt står Play the Game styrket. Tre lande har meddelt, at man er seriøst interesserede i at være vært for den næste Play the Game-konference i I Tyskland vil netværket af sportsjournalister og idrætsforskere organiseret i Sportnetzwerk lægge konferencen i Berlin. Fra Spanien har Blume, som organiserer en international gymnastikfestival, søgt om at få Play the Game til Gran Canaria. Endelig foreslår Coventry University, der bl.a. arbejder med sportsøkonomi og sportsmarketing, konferencen placeret på det lokale fodboldstadion Ricoh Arena. Play the Game forventer en afklaring inden sommerferien. Den internationale fitness-sektor viser tegn på afmatning Mens den danske fitness-sektor har stor fremgang, er væksten i den internationale fitness-sektor mere moderat efter ti år med høje vækstrater. Det amerikanske fitnessmarked oplevede i 2007 for første gang i ti år en kraftig afmatning og er nu ikke længere det land i verden, hvor relativt flest dyrker fitness. Samtidig konkluderer den internationale brancheorganisation, IHRSA, at den kommercielle fitness-sektor er meget følsom over for de økonomiske forhold i de enkelte lande. Den økonomiske udvikling har således en direkte afsmittende effekt på folks vilje og mulighed til at købe sig adgang til de hovedsageligt kommercielle fitnesscentre. Tendensen er desuden, at de store og ledende markeder primært oplever vækst inden for særlige målgrupper og koncepter, mens det generelle fitnessmarked står i stampe. I Storbritannien oplever man endda negativ vækst. Omvendt havde Sverige, som Danmark ofte sammenligner sig med, en kraftig vækst i Væksten dækker dog over nye opgørelsesmetoder, hvor den særegne svenske non-protit organisation Friskis & Svettis med godt medlemmer nu bliver talt med som fitnessudøvere. Organisationen har dog også andre motionsaktiviteter end fitness på programmet. Verdens førende fitnessmarkeder Holland USA Spanien Canada Sverige Norge Storbritannien (Danmark) ,5 % 15,6% 14,8 % 14,6 % 10,0 % 11,0 % 12,8 % ,6 % 16,0 % 15,3 % 15,0 % 14,3 % 11,8 % 11,6 % 8,9 % Andelen af den voksne befolkning, som går til fitness, i de syv førende lande på fitnessområdet. Danmark er medtaget til sammenligning

3 Stor interesse for foreningsfitness Med en fælles fitness-satsning reagerer DIF og DGI på det pres, som befolkningens ændrede idrætsvaner og de kommercielle fitnesscentres succes har sat foreningsidrætten under. Under navnet foreningsfitness er målet at etablere eller udvikle 80 nye foreningsdrevne centre inden for de kommende fire år, dvs. 20 om året. Det tal bliver næppe vanskeligt at nå. Siden projektet blev annonceret i januar har der ifølge projektleder Ruben Lundtoft fra DGI været mellem 50 og 60 henvendelser fra foreninger, som ønsker at høre mere om støttemulighederne eller allerede har besluttet sig for at gå i gang. Projektet indebærer, at foreninger under DIF og DGI vil kunne søge om lån og rådgivning til at etablere foreningsdrevne fitnesscentre, ligesom foreningerne vil kunne sende folk på instruktørkurser. Foreningsfitness ligger i forlængelse af et tilsvarende projekt, som DGI har haft succes med i de seneste fire år under navnet DGI træningskultur. Med det nye samarbejde fordobler man antallet af foreninger, man kan hjælpe med centre. Ifølge formanden for DGI, Søren Møller, er det vigtigt at signalere, at foreningslivet også kan bære fitnessaktiviteter: Den store vision for os i foreningsfitness er, at hver eneste idrætshal om 10 år også har et træningscenter., sagde Søren Møller ved præsentationen. Samarbejdsprojektet løber foreløbig fire år, men begge organisationer forventer, at foreningsfitness bliver en permanent ordning efter projektperioden. Eventstrategi satser på multiarena Sport Event Denmark er med sin strategi for klar til at putte et årligt millionbeløb ind i driften af en ny multiarena med plads til cirka tilskuere placeret i hovedstaden. Konkret vil man købe arrangementsdage i den store hovedstadsarena for fem millioner kroner om året. Ifølge Sport Event Denmarks formand, Lars Krarup, vil en sådan aftale, som potentielle arenainvestorer i hovedstaden vil kunne byde ind på, blive sendt i EU-udbud i løbet af foråret. Alle ressourcer bliver dog ikke koncentreret om en fremtidig arena i København. Ifølge den nye strategi kan en noget mindre arena i det vestlige Danmark også forvente at blive understøttet i fremtiden. Samtidig vil der ske en styrkelse af Sport Event Denmarks organisation, så man bedre kan motivere forbund til at søge de store sportsevents og senere i processen understøtte forbundene med viden og erfaring om den praktiske afvikling. Sport Event Denmark har et årligt budget på 45 mio. kr til og med Foreningen presser forretningen Analyse: Foreningsidrættens satsning på Foreningsfitness øger behovet for en principiel stillingtagen til balancen mellem forening og forretning. Af Kasper Lund Kirkegaard, Idrættens Analyseinstitut Som kynisk forretningsmand har jeg i princippet ingen interesse i, at kommunen laver en flot og inspirerende legeplads til glæde for byens børn. Sådan sagde en indehaver af et kommercielt fitnesscenter til spørgsmålet om hans egne snævre økonomiske interesser i forbindelse med etableringen af et legeland for børn i sit fitnesscenter. Udtalelsen er højaktuel i forbindelse med den igangværende debat mellem DGI og DIF s nye partnerskab med det erklærede formål at bedrive og opføre foreningsbaserede fitnesscentre. Udtalelsen rummer en sandhed: Gode offentlige eller foreningsdrevne serviceydelser vil indirekte eller direkte påvirke en privat markedsaktørs muligheder for at et finde lukrativt marked. Omvendt vil ringe service ofte resultere i gode privatøkonomiske muligheder. I dagspressen har flere kommercielle fitnessejere således klaget over den nye foreningssatsning fra DGI og DIF, som de frygter vil rive gulvtæppet væk under deres private forretning. De centrale og principielle spørgsmål drejer sig om konkurrenceforvridende aktiviteter versus foreningsfrihed og er i sidste ende dybt politiske og principielle spørgsmål. Konkurrenceforvridende aktiviteter Hovedkritikken mod foreningsfitness går på, at foreninger ikke bør igangsætte økonomisk forretning med støtte fra organisationernes tipsmidler og tilmed også opnå efterfølgende tilskud fra den lokale kommune efter Folkeoplysningsloven. I kritikken henvises til konkurrencelovens bestemmelser om offentlig virksomhed, der siger, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales. Dertil henvises til den kommunale fuldmagt, der siger, at den kommunale virksomhed ikke må have konkurrenceforvridende følgevirkninger for private virksomheder. Omvendt fastslår Grundloven, at det står enhver frit for at stifte en forening, og at myndighederne i princippet ikke må eller kan blande sig i aktivitetsindholdet, medmindre det er grundlovsstridigt. Det er fitness næppe. Forsvaret fra foreningsrepræsentanternes side går samtidig på, at de kommercielle aktører ikke sådan uden videre kan tage patent på at udbyde idrætsaktiviteter, som foreningerne har organiseret i mange år. Så skulle squash, bowling og golf, hvor foreninger udbyder aktiviteter side om side med kommercielle aktører, også lukkes. Samtidig burde det stå klart, at DIF og DGI ville få problemer med deres legitimitet som store tipsmiddelmodtagere, hvis de ikke var i stand til at servicere deres foreninger med moderne aktiviteter. Principielle beslutninger Når et fitnesscenter bygges på billige lån hentet fra statens tipsmidler, eller det eventuelt får lokale- og aktivitetstilskud, er der selvsagt tale om konkurrenceforvridende forhold. Men dette har været modellen i årtier, fordi idræt traditionelt set ikke er blevet set som en kilde til privatøkonomiske eventyr, men snarere som et demokratisk velfærdsgode, som alle skal have lige og fri adgang til. Men spørgsmålet er, om de lokale folkeoplysningsudvalg vil slå bremsen i godkendelsen af en forening, hvis der ligger et velfungerende privat center lige ved siden af et påtænkt nyt foreningsdrevet center. Regeringen har ikke udtalt sig om spørgsmålet. Kulturministeren henviser til den kommende breddeidrætsbetænkning, som ser dagens lys til sommer. Fakta om Foreningsfitness DGI og DIF satser hver 5 mio. kr. om året for at få 80 centre op at stå inden Foreninger kan søge om lån på op til kr. i etableringsfasen. Dertil kommer rådgivning i forhold til markedsføring, indkøb af rigtigt udstyr samt hvervning og uddannelse af instruktører.

4 Advarsel mod at sammenlægge råd Forbrugerrådet advarer mod, at væsentlig viden om ernæring og fedme kan gå tabt eller blive underlagt politisk styring, hvis Motions- og Ernæringsrådet slås sammen med Det Nationale Råd for Folkesundhed i et nyt nationalt forebyggelsesråd. Fusionen af de to råd indgik i VK-regeringens grundlag fra november 2007 og er indarbejdet i forslaget til en ny Sundhedslov, der var i høring frem til den 22. februar. I forslagets bemærkninger bliver det bl.a. understreget, at Motions- og Ernæringsråds hidtidige pligt til at styrke den videnskabelige indsats på motions- og ernæringsområdet ikke skal videreføres. I stedet skal det Det nationale forebyggelsesråd primært bidrage til at styrke fagligheden i den offentlige debat om forebyggelse og sundhedsfremme. Ifølge Forbrugerrådet er den nye prioritering problematisk: Det betyder, at rådet i højere grad bliver politisk styret, og det mister dermed uafhængighed. Forbrugerrådet mener, at det er helt centralt for ernæringsdebatten i Danmark, at der er aktører som kan bidrage med viden af høj videnskabelig værdi, siger Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom. Lovforslaget lægger op til, at det nye råd får 13 ministerudpegede medlemmer med kvalifikationer inden for folkesundhedsområdet. Foto: Steve Woods Børn er mindre fysisk aktive Børn og unge bruger mere tid foran computeren, og det sker på bekostning af fysisk aktivitet. Rapporten Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner viser, at andelen af børn og unge, som dagligt bruger mindre end en time på motion og idræt, er steget kraftigt fra 2004 til Hos drengene er andelen vokset fra 11 til 23 procent, mens der hos pigerne er tale om en stigning fra 12 til 24 procent. Til gengæld bruger børn og unge øjensynligt mere tid foran computeren. Mest markant hos drengene, hvor andelen, som i fritiden sidder mindst tre timer foran computeren hver dag, er steget fra 32 til 46 procent i perioden De nye tal forstærker en række af de tendenser, som slog igennem i sidste års undersøgelse. Korruption frem i rampelyset Tirsdag begynder en schweizisk retssag, der kan kaste fornyet lys over mange års massiv korruptionspraksis i de førende international sportsorganisationer. Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut En lang række tidligere og nuværende topledere i internationale idrætsorganisationer holder vejret op til tirsdagens længe ventede åbning af en straffesag mod tidligere topledere i sportmarketinggiganten ISMM/ISL, der krakkede med milliardtab i Den schweiziske koncern var ude at stand til at honorere milliardaftaler om videresalg af tv- og sponsorrettigheder til forbund og arrangementer i idrætsgrene som fodbold, tennis, atletik, motorsport, svømning og basketball. Som udløber af konkurssagen kom en række lyssky fonde i Liechtenstein og andre lande med bekvemmelige finansielle regler for dagens lys. Tidligere har kritiske undersøgende journalister som briten Andrew Jennings og tyskeren Jens Weinreich beskyldt ISMM/ISL for massiv korruption i forbindelse med erhvervelse af internationale idrætsforbunds tv- og sponsorrettigheder, men med konkurssagen fik undersøgelsesmyndighederne i den schweiziske kanton, Zug, adgang til belastende bevismateriale. Forhåbningen er, at undersøgelsesdommer Thomas Hildbrands 228 sider lange anklageskrift, som blev afleveret allerede i 2005 efter flere års efterforskning i og uden for Schweiz, kan føre til afsløring af en række af de højtstående sportsofficials, som i årenes løb har taget mod bestikkelse for at favorisere ISMM/ISL. Det er dog langt fra sikkert, at der kommer navne på bordet. Til gengæld vil hele systemet af korruption i forbindelse med videresalg af tv- og sportsrettigheder til sport blive blotlagt i retssalen i Zug. Bestikkelse for 18 mio. schweizerfranc I første omgang er retssagen rettet mod topledere fra ISMM/ISL, fordi det naturligvis er strafbart, hvis de via lyssky transaktioner har gemt penge af vejen, som burde tilflyde konkursboets kreditorer. Det er ikke småpenge, som ifølge anklagerne har været anvendt til korruption af sportsofficials. Ifølge Der Spiegels beskrivelse af anklageskriftet, flød der alene i fra fonden Sundow over 18 mio. schweiziske francs ud i bestikkelse af sportsledere, men de samlede beløb er formodentlig langt større. Det står på forhånd klart, at de seks anklagede fra ISMM/ISL-konkursboet trods truende fængselsstraffe på 3-4 ½ år vil gå langt for at beskytte modtagerne af bestikkelse. FIFA hårdt ramt Blandt de store forbund, som blev hårdest ramt af ISMM/ISL s konkurs, var fodboldens FIFA. Uden for offentlighedens rampelys blev FIFA s kontorer den 3. november 2005 ransaget og kilovis af dokumenter beslaglagt af Thomas Hildbrand og hans folk. FIFA havde efter konkursen i 2001 lagt sag an mod ISMM/ISL, fordi konkursboet tilsyneladende havde modtaget, men ikke videresendt en betaling for VM-rettigheder på 60 mio. dollars fra det brasilianske tv-selskab, TV Globo. I 2004 forsøgte FIFA i alt stilhed at trække anmeldelsen af ISMM/ISL tilbage. På samme vis er det kommet frem, at FIFA har tilbagebetalt beløb til konkursboet angiveligt for at undgå, at det kom til offentlighedens kendskab, hvem der havde modtaget betalingerne som bestikkelse. ISMM/ISL-sagskomplekset bekræfter formodningerne om, at ikke kun den internationale olympiske komité, IOC, men også en lang række af international idræts førende specialforbund i 1990 erne og i flere tilfælde op til i dag var og er præget af en kultur af korruption og vennetjenester et system, som ISL s grundlægger, den afdøde Adidas-ejer, Horst Dassler, grundlagde helt tilbage i 1970 erne. Links Følg sagen og find dokumenter på disse hjemmesider: hjemmeside for Andrew Jennings, som også har skrevet Straffe om FIFA. den tyske journalist Jens Weinreichs hjemmeside. Play the Game, som har kritisk fokus på international idræt.

5 DGI får hovedsponsorer Forsikringsselskabet Codan og sportskæden Intersport bliver i de kommende tre år hovedsponsorer for Danske Gymnastikog Idrætsforeninger, DGI. Det er første gang, at en af idrættens tre store frivillige hovedorganisationer indgår brede hovedsponsorater. Det er et gennembrud for breddeidrætten i Danmark, siger DGI s direktør, Søren Brixen, om den nye aftale. Samtidig fremhæver han, at DGI og de nye sponsorer har et værdifællesskab, der udspringer af DGI s satsning på fællesskab, sundhed og udfordringer. I sponsoraftalerne indgår et årligt beløb til DGI samt aftaler om en række fælles aktiviteter. Parterne ønsker dog ikke at offentliggøre, hvilke beløbsstørrelser der er tale om, ligesom hovedparten af de bebudede aktiviteter endnu ikke er offentliggjorte eller på plads i alle detaljer. Nyt forskeruddannelsesprogram Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bevilget 2,5 millioner til et forskeruddannelsesprogram i idræt under ledelse af professor Hans Bonde under Københavns Universitet. Det er første gang, at der iværksættes et nationalt program for ph.d.-uddannelse i idrætsforskning. Bag programmet står de tre institutter for idræt i København, Odense og Århus. Der er tale om en treårig rammebevilling til kvalitetsfremme af et nationalt program til undervisning af ph.d.-studerende i idræt. Værtsinstitution for de første tre år er Institut for Idræt i København. r u n d t o m i d a n Økonomisk vinkel på dansk idræt Idan udgiver den 26. april i samarbejde med Creative Industries Research Centre imagine.. ved Copenhagen Business School den hidtil mest omfattende bog om den danske idræts- og sportssektor i oplevelsesøkonomien. I bogen kortlægger Idan fra forskellige vinkler økonomien i såvel den professionelle idræt, den kommercielle breddeidræt som den foreningsbaserede idræt. Bogen indeholder samtidig en gennemgang af idræts- og sportsrelaterede brancher som sportsrelaterede medier, idrætsrelateret forskning og undervisning, idrætsfaciliteter, sportsiværksættere, sportsbranchen, events og sponsorområdet. Bogen er del i en større serie om hele den danske oplevelsesøkonomi. Idræt kommer før sundhed Sundheden står højt på den idrætspolitiske dagsorden. Men konferencen Idræt, sundhed og sociale faktorer viste også, at der går et skel mellem det officielle Danmark og de foreninger, som man gerne vil nå. Af Søren Bang, Idrættens Analyseinstitut Den fyldte sal var i sig selv en bekræftelse på, at sundhed er et hot tema i idrætsdebatten herhjemme. Med over 300 deltagere samlet på Holmen i København blev konferencen Idræt, sundhed og sociale faktorer arrangeret af Idan i samarbejde med Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg et regulært tilløbsstykke. Men dagen blev også et billede på den afstand, der er mellem det officielle Danmark, som har sat sundheden højt på den politiske dagsorden, og de foreninger og almindelige mennesker, som man forsøger at inddrage i det sundhedsfremmende arbejde. Mens de store idrætsorganisationer og ikke mindst kommunerne fyldte godt op i salen, var de idrætsnære foreninger og DIF s specialforbund mindre talstærkt repræsenteret. Blandt sidstnævnte havde cirka en håndfuld fundet vej til Holmen. Den norske idrætspolitiske kommentator Hans B. Skaset konkluderede efter konferencen, at den skæve deltagelse bør føre til eftertanke hos idrættens centrale organisationer. Der er øjensynligt et misforhold mellem den politiske prioritering, som de store idrætsorganisationer tillægger det sundhedsrelaterede arbejde, og hverdagen, hvor fokus er på idrætsaktiviteterne. Det skisma bliver særligt tydeligt, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt den Foto: Sanja Gjenero organiserede idræt ligefrem kan supplere den offentlige behandlingssektor. På konferencen beskrev Lis Puggaard erfaringerne med projektet Motion på Recept, hvor det bl.a. har vist sig at være en udfordring at integrere patienter i en foreningshverdag, der er domineret af raske og selvhjulpne, ligesom nogle idrætsledere føler, at der bliver lagt et meget stort ansvar på deres skuldre. I en forening som Århus 1900, der har erfaring med sundhedsforebyggelse gennem projektet Vigør, vil man da heller ikke være behandlere, som bestyrelsesmedlem Henning Holmen Møller sagde det. Selv fra politisk hold kan man i dag finde en vis bekymring for, at idrættens egenværdi kan blive overset, hvis foreningerne spændes hårdt for en sundhedsvogn. Problemerne opstår, hvis der bliver drevet rovdrift på de frivillige. Når vi vil bruge de frivillige i fx det forebyggende sundhedsarbejde, er det vigtigt, at vi gør det på måder, som ikke suger kraften ud af idrætten, sagde kulturminister Brian Mikkelsen. Gode kompromisser? I en kommentar på sportsnalyse.no foreslår Hans B. Skaset, at idrætsorganisationerne neddrosler de målrettede sundhedsprojekter og i stedet bruger kræfterne på fortsættes...

6 Projektansættelse Idrættens Analyseinstitut har i en midlertidig stilling frem til sommer ansat Linnea Ytting som primært sundhedspolitisk medarbejder i tilknytning til arbejdet med den betænkning, som Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg netop nu forbereder. Linnea Ytting er kandidat i idræt fra København og har en solid baggrund og erfaring med forskning og evaluering inden for områder som idræt, sundhed, køn og krop. Århus 1900 har sundhedsorienterede aktiviteter. Men der går en grænse ved egentlige behandlingsforløb, mente bestyrelsesmedlem Henning Holmen Møller. n y t i i d a n s v i d e n s b a n k Børns kostindtag i idrætssammenhænge på hverdage og til stævner Rapporten beskriver, hvad, hvor og hvor meget idrætsaktive børn og unge spiser og drikker i forbindelse med fysisk aktivitet i de danske idrætsforeninger. Fokus er både på forbruget på hverdage og ved stævner. Pernille Vibe Rasmussen, CISC, Syddansk Universitet for Kræftens Bekæmpelse, 2007 Slutrapport for Mad i Bevægelse Erfaringer og resultater fra Kræftens Bekæmpelses projekt Mad i bevægelse opsamles og kommenteres i rapporten. Simon Rask, Kræftens Bekæmpelse, oktober 2007 Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsens årlige undersøgelse af børn og unges livsstil og sundhedsvaner. Motions-, kost- og alkoholvaner er nogle af de centrale livsstilsfaktorer, rapporten undersøger blandt et repræsentativt udsnit af de årige. Sundhedsstyrelsen, februar Hent rapporter og analyser i vidensbanken på > > k a l e n d e r e n Stadia Design & Technology april 2008: Stadia Magazine afholder den april konferencen Stadia Design & Technology 2008 i Warszawa, der primært henvender sig til stadionoperatører, arkitekter, ingeniører og leverandører af stadionteknologi. Konferencen præsenterer internationale eksempler på nytænkende stadionbyggerier, teknologiske og designmæssige løsninger samt erfaringer med projektstyring. I tilknytning til konferencen udstiller en række virksomheder, der arbejder med stadionbyggeri og stadiondrift. Hent program og praktisk information på at kvalitetssikre deres bredde- og eliteaktiviteter, samtidig med at man vedholdende fremhæver idrættens sundhedsmæssige sideeffekter over for myndighederne. Men måske findes der mellemløsninger, der tager højde for, at foreninger kan have forskellige mål og ambitioner med idrætten. På konferencen talte idrætsforskeren Bjarne Ibsen for en differentieret offentlig støtte, som både tilgodeser det store flertal af foreninger, der alene har fokus på idrætten, men som samtidig afsætter ekstra midler til foreninger med mod på målrettede sundhedsprojekter (læs side 7-8). Desuden fremhævede Pia Pauly fra det tyske gymnastikforbund DTB, at man med den brede vifte af sundhedsorienterede idrætsaktiviteter under programmet Pluspunkt Gesundheit både har formået at indgå formelle aftaler med de offentlige sygekasser og professionalisere arbejdet i de medvirkende foreninger. Kløften til de fysisk inaktive Det ændrer ikke ved, at afstanden mellem sundhedsambitionerne og praksis i foreningerne er en stor udfordring, som måske kun overgås af den mangel på kommunikation, man oplever mellem den sundhedsbevidste del af befolkningen, inklusive hærskaren af eksperter, behandlere, konsulenter og politikere - og den del af befolkningen, som er fysisk inaktiv og ikke responderer på sundhedsråd. En stor del af denne kløft udspringer af sociale uligheder. Og som forskningsleder Tine Curtis fra Statens Institut for Folkesundhed understregede, spiller sociale faktorer i sig selv en stor rolle, når det gælder risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme og undgå tidlig død. Næst efter rygning er lavt uddannelsesniveau den største risikofaktor. Fysisk inaktivitet følger lige efter. Problemet med at få de inaktive i tale var netop temaet for sociologen Laila Ottesens oplæg, som samtidig tegnede et mere nuanceret øjenhøjdeportræt af de fysisk inaktive. En gruppe, der langt fra er homogen gruppe (se boksen), og som derfor kræver forskellige strategier, hvis man vil nå dem. Mens nogle kunne blive tiltrukket af foreningerne, hvis de udviklede mere fleksible og sociale tilbud, vil andre være modtagelige over for helbredsargumenter. Der findes altså ingen patentløsninger, og man savner stadig mere systematiske forsøg på området, mente Laila Ottesen. Desuden mangler der dokumentation for, hvilke velfærdsopgaver foreningerne kan løfte, uden vi fratager dem deres styrker, konkluderede hun. For i sidste ende kommer idrætten stadig før sundheden. Tre profiler af de inaktive Laila Ottesen og Ole Skjerk tegner i inaktivitetsundersøgelsen fra 2006 tre overordnede profiler af de inaktive: De tidligere aktive udgør cirka 41 procent og har typisk en baggrund i foreningsidrætten, men føler, at de har svært ved at få hverdagens puslespil til at hænge sammen. De motionsfremmede udgør cirka 44 procent og har dårlige erfaringer med idrætten, mangler overskud og tvivler på værdien af fysisk aktivitet. De ophængte udgør cirka 15 procent og omfatter typisk yngre børnefamilier, som er under hårdt tidspres. De har ofte lyst til at være mere aktive, men savner tid. De har ikke foreningserfaring og vil ligesom de De motionsfremmede ofte være blufærdige og idrætsligt usikre. Læs mere om de tre profiler og konferencens øvrige oplæg i Idans dokumentation og reportage på

7 Formidlingsrækker på KU Foråret 2008: Institut for Idræt ved Københavns Universitet er gennem foråret vært for to offentlige formidlingsrækker. En formidlingsrække om coaching i forskning og praksis er begyndt, men har endnu fire foredrag på programmet. Næste arrangement afholdes den 26. marts fra kl , hvor Kim Gørtz vil tale om anvendelse af coaching i en organisatorisk kontekst. Desuden er en formidlingsrække om OL på trapperne. Det nærmere program for de to formidlingsrækker kan findes på www. ifi.ku.dk. Alle foredrag, hvortil der er fri afgang mod forhåndstilmelding, afholdes på Institut for Idræt, Nørre Alle 53. b ø g e r En verdenskrig om medaljer Forskningen i international eliteidræt er vokset kraftigt de senere år, og alt peger i én retning: Der er et globalt sporting arms race i gang, og det gør det stadigt dyrere for nationer at vinde medaljer ved prestigefyldte slutrunder som EM, VM og OL. Antologien Comparative Elite Sport Development. Systems, Structures and Public Policy, der er redigeret af englænderne Barrie Houlihan og Mick Green, samler op på de internationale tendenser og giver indsigt i ni landes elitesystemer: Fra Kina, Japan og Singapore til Tyskland, Frankrig, Polen, Norge, New Zealand og USA. Generelt er de nationalstatslige investeringer i elitesport globalt set steget massivt i de senere år. Samtidig satser deltagerne i det internationale oprustningskapløb på en systematik og strategisk styring og udvikling af elitesporten, der på nogle punkter ligner den tidligere østbloks tilgang. Ifølge Houlihan og Green er der i mange lande kommet en øget bevidsthed om nødvendigheden af at strukturere og organisere opgaverne på eliteområdet. Derfor er tættere politisk kontrol med tilhørende præstationsorientering også Det civile samfund som indsatsstyrke Kommentar: Differentieret støtte til foreninger kan være en måde at fremme sundhedsprojekter i den civile sektor uden at lægge gift ud for det brede foreningsliv, skriver Bjarne Ibsen. Af Bjarne Ibsen, leder af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet I takt med væksten i de såkaldte livsstilssygdomme og større videnskabelig dokumentation for, at fysisk aktivitet har stor betydning for bevarelsen af et godt helbred, har idrætten og især den foreningsorganiserede fået større opmærksomhed i sundhedssektoren. Men selvom enhver idrætsleder vil skrive under på, at idræt er sundt, så er det ikke ensbetydende med, at foreningen er målrettet mod sundhed. Forskellige undersøgelser viser, at kun et mindretal af foreninger har særlige aktiviteter for inaktive voksne og endnu færre beskæftiger sig med aktiviteter inden for sundhed og sygdom. Intet tyder da heller på, at det er idrætsforeningen, som de motions-uvante især søger hen til, hvis de vil i gang med at motionere. Mange foreninger og mange frivillige ledere og instruktører er imidlertid optaget af, at foreningen skal bidrage til at fremme sundheden i befolkningen, og der er gode grunde til, at det civile samfund får en større rolle deri. Men det kan gøres på forskellige måder. Tre mulige scenarier I det første scenarium byder foreningerne sig til med en mangfoldighed af aktiviteter og tilbud, som motionstrængende danskere efterspørger. Foreningernes force er, at tilbuddene som regel er billigere end de kommercielle tilbud og mindre påtrængende end offentlige evidens-baserede tilbud. I foreningerne kan alle være med på den måde, hver især har lyst til og interesse for uden sundhedsmæssige formaninger og personlige rettelser. I det andet scenarium lægger foreningerne sig i slipstrømmen af den statslige sundhedslogik. Foreninger byder sig til og indgår aftaler med kommunen om motionsaktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. Det kan fx være aktiviteter for overvægtige børn, samarbejde med skolefritidsordninger om idræt efter skoletid, særlige tilbud for ældre eller motion for borgere, der er blevet ordineret motion som medicin. For at påtage sig disse aktiviteter vil kommunen stille krav til både aktiviteterne, der skal være evidensbaseret, og instruktørerne, der skal være uddannet i motion og sundhed. En konsekvens af dette er større professionalisering såvel i faglig som økonomisk forstand i foreningen. Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Ved siden af disse to velkendte scenarier er udfordringen måske at udvikle et tredje scenarium, hvor sundheden hverken er et formynderisk, statsligt eller et personligt, individuelt anliggende. Et scenarium, hvor foreningsfællesskabet om idrætten får en anden og videre rolle end at være et lystbetonet og uforpligtende samvær om motion. Her blander man sig, ikke formynderisk foroven, men involverende og gensidigt forpligtende. Det centrale i denne gensidighed er fælles kropslig erfaring, sunde gode bevægelsesvaner samt kropslig sanselighed og lyst. Altså en stræben efter det fælles bedste, men med forskellige veje. Mere fleksibel offentlig støtte Under alle omstændigheder er spørgsmålet, hvordan kommunerne bedst muligt kan fremme og støtte, at foreningerne varetager velfærds- og sundhedsopgaver. På den ene side vil mange politikere sikkert gerne have mere value for money, dvs. en mere synlig effekt af de mange penge, som i dag går til idrætsforeningerne. På den anden side vil en stærkere styring af, hvordan foreningerne bruger pengene efter alt at dømme være gift for foreningslivet. Det dilemma har nordmændene et bud på. I en såkaldt Stortingsmelding (en form for regeringsprogram) om statens forhold til frivillige organisationer skelnes der mel-

8 blevet en trend internationalt, ligesom man i flere lande, bl.a. England, Tyskland, Norge, Japan, New Zealand, Japan og Kina, i dag har en mere kynisk satsning på de sportsgrene, der er OL-discipliner. Omvendt har mange lande dog samtidig beholdt eller udviklet programmer, der søger at sikre udøverne mod de negative konsekvenser af elitesportskarrieren. Det gælder bl.a. i Tyskland og Frankrig. Bogens mest spændende kapitel er det om elitesporten i USA, der bl.a. skiller sig ud med sit fravær af en koordineret offentlig elitestøtte. Overfladisk betragtet står USA meget stærkt på den internationale sportsscene målt på antallet af vundne medaljer ved de olympiske lege. Men i virkeligheden forvalter supermagten ikke sit potentiale optimalt, hvis man sammenligner med mindre nationer med en svagere økonomi og et mindre befolkningsunderlag. Erfaringerne fra USA bekræfter dermed, hvor vigtig en strategisk indsats med effektive sagsgange og klare ansvarsfordelinger kan være i forhold til at vinde medaljer i det internationale oprustningskapløb, som Houlihan og Green påpeger. Bogens styrke er, at den gennem sådanne sammenligninger giver et fortrinligt overblik over elitesatsningerne i flere lande. Den kan derfor anbefales til alle med interesse for udviklingen af international elitesport. Rasmus Storm Comparative Elite Sport Development Barrie Houlihan og Mick Green (red.) Elsevier Butterworth-Heinemann 302 sidor, ill. Pris 36,95 euro Udgivet af Idan, Idrættens Analyseinstitut Nummer marts 2008 Kanonbådsvej 12A 1437 København K Telefon: Fax: Hjemmeside: Redaktion: Søren Bang, journalist Henrik Brandt, direktør (ansv.) Redaktionen er afsluttet den 10. marts Hvor stort et medansvar for sundhedsfremmende projekter kan idrætsforeningerne løfte, uden at foreningskulturen kommer i fare? På fotoet ses unge fra Sundby Boldklubs fodboldskole i lem tre former for foreningsvirke:. Den første og helt dominerende foreningsform benævnes som medlemsbaseret virke, hvor deltagerne samler sig om mål og aktiviteter, som de selv bestemmer over. Når den offentlige sektor støtter sådanne foreninger, er det både, fordi det antages, at deltagelse deri fremmer demokratiske holdninger og handlinger, og fordi det tages for givet, at aktiviteterne er gavnlige for samfundet i bredere forstand, fx i form af integration og sundhed, selvom foreningerne ofte ikke har et sådant eksplicit sigte. Den offentlige støtte bidrager således til at stimulere foreninger og organisationer på deres egne præmisser for derved at fremme et aktivt og levende civilsamfund. Mindre udbredt er den form for virksomhed, som den norske Stortingsmelding kalder værdibaseret samvirke, der tager sigte på realisering af nærmere angivne mål, som det offentlige i særlig grad ønsker fremmet. Her er der som regel tale om mere eksplicitte mål for denne virksomhed med særskilt offentlig støtte til gennemførelsen af. Den offentlige støtte kan være begrundet med, at de frivillige organisationer står for alternative tiltag såvel i indhold som form i sammenligning med den offentlige sektors aktiviteter på samme område. Det er den type af virksomhed, der ofte støttes af særlige puljer eller programmer. Den norske stortingsmelding opererer endelig med en tredje form for frivillig virksomhed, der betegnes som fortjenestefri velfærdsproduktion. Af betegnelsen fremgår det, at det fælles for denne virksomhed er, at den er fri for fortjeneste. I Danmark drives denne type af virksomhed på kommunalt plan næsten udelukkende af selvejende institutioner, men der er også eksempler på foreninger, der har indgået driftsaftaler med kommunen om fx drift af en idrætsfritidsordning. Samvirket med det offentlige er baseret på formelle aftaler (driftsaftaler), hvor en række krav er specificeret som forudsætning for at få kommunal støtte. (Se også Det Kongelige Kultur- og Kirkedepartementet (1997): Om statens forhold til frivillige organisasjoner. St. meld. Nr. 27). Afbalanceret model En sådan differentieret støttemodel kunne på den ene side fremme den sundhedsmæssige dimension i de foreninger, som gerne vil arbejde med dette, og dermed bidrage til at fremme folkesundheden. På den anden side vil det ikke tvinge de andre foreninger for at opnå offentlig støtte til at beskæftige sig med noget, som medlemmerne og de frivillige ikke interesserer sig for. Derved kan kommunal nytte og foreningsfrihed gå hånd i hånd. Hent oplæg Denne kommentar bygger på Bjarne Ibsens oplæg på konferencen Idræt, sundhed og sociale opgaver. Den tilhørende præsentation kan hentes på Idans.dk. Foto: Polfoto/ Mikkel Khan Tariq - 8 -

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Breddeidrættens kommercialisering - kapløbet om de voksne motionister og fødslen af en kommerciel idrætstradition

Breddeidrættens kommercialisering - kapløbet om de voksne motionister og fødslen af en kommerciel idrætstradition Idrætsanalytiker og ph.d. stipendiat Kasper Lund Kirkegaard, /Syddansk Universitet Tre store spørgsmål: Hvorfra? Implikationer? Kommercialisering Fra et foreningsmonopol til en situation, hvor der er tre

Læs mere

Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem

Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem Af Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet ----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk

KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed. Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding www.kfumid.dk kfumid@kfumid.dk KFUMs Idrætsforbund: Ide og virksomhed Peter Tofts Vej 21-6000 Kolding kfumid@kfumid.dk Det her står vi for: Alle dur alle kan være med! Den som bliver medlem i KFUMs Idrætsforbund skal kunne udvikles

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Aktive familier i Femern Bælt-regionen Koncepter Aktive familier i Femern Bælt-regionen Inspiration til familierettede aktiviteter for sportsklubber og -foreninger Om projektet Vi præsenterer tre koncepter for grænseregionale aktiviteter for

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital

Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Hvad gør ny vin ved gamle flasker? Foreningsudvikling og social kapital Oplæg ved konferencen Ny vin på gamle flasker Torsdag den 2. maj 2013 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version.

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. INDLEDNING I DIFs indstilling af kandidater til Kulturministeriets Idrætspris 2009 står anført: Dansk Svømmeunion er Danmarks Idræts-Forbunds

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 8 September 2013

Nyhedsbrev Nr. 8 September 2013 Nyhedsbrev Nr. 8 September 2013 Velbesøgt vælgermøde Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Silkeborg Sportscenter Århusvej 45 8600 Silkeborg www.idraet-silkeborg.dk mail@idraet-silkeborrg.dk Forretningsfører

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr.

Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena 13-04-2015. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Eventvurdering af World Cup Copenhagen 2017-2019 World Cup Dressur og Ridebanespringning i Royal Arena Med World Cup Copenhagen ønsker ansøger at afvikle et World Cup kvalifikationsstævne

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Koldings nye flagskib Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite Kvindefodbolden i rivende udvikling Danmark har altid været med fremme i kvindefodboldens historie, og vi er fortsat med helt i toppen.

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

VELKOMMEN. (www.dguplus.org/reprasentantskabsmode) Informations- og dialogmøde, Hillerød

VELKOMMEN. (www.dguplus.org/reprasentantskabsmode) Informations- og dialogmøde, Hillerød VELKOMMEN (www.dguplus.org/reprasentantskabsmode) 6. januar 2010 1 DAGSORDEN Forslag på repræsentantskabsmøde 2009 og udvalgsarbejdet Trends for idrætten, golf i Danmark og udlandet De endelige forslag

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsfaciliteter..og potentialet i bedre idrætsledelse Vejen, den 30. maj 2012 Indhold 1. Idrætsfaciliteterne i Danmark 2. Krav til organisatoriske forandringer 3. Grundlaget for at skabe forandringer

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund.

Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund. Vision, værdier og strategi Vision Basketball den sunde sport i alle led Visionen for basketballsporten i Danmark er en sportsgren, som i enhver henseende kan betegnes som sund. Basketballsporten i Danmark

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere.

At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og eliteidrætsudøvere. Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune.

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Idræt for særlige grupper

Idræt for særlige grupper Idræt for særlige grupper Workshop på Idans konference i Vejen Idrætscenter, 1. juni 2012 Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Læs mere

Breddeidræt og projektarbejde

Breddeidræt og projektarbejde Breddeidræt og projektarbejde Baggrunden for projekt; Idræt - fra Vane til Vandring Mere fysisk aktivitet for alle Den sundhedsmæssige og sociale dimension af idrætten - ikke (så meget) den sociale Kommunale

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Idrætssektorens Udviklingsforum

Idrætssektorens Udviklingsforum Opstartsseminar NRGi Arena, Aarhus 13. april 2015 Martin Hedal martin.hedal@idan.dk Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk Idrætssektorens Udviklingsforum Velkommen PROGRAM 10.00-11.00 Introduktion og

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Henrik H. Brandt, Nørrebrohallen, Kbh. den 30. januar 2013 Menukort Forret: Pommes fritten som

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere