KOMMUNALT FORFALD FOR MILLIARDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNALT FORFALD FOR MILLIARDER"

Transkript

1 BREV NR. 1/2005 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri KOMMUNALT FORFALD FOR MILLIARDER Af Lars Høier, konsulent i Dansk Byggeri Regningen for vedligeholdelse af skoler, plejehjem og andre kommunale bygninger vil stige fra 1,8 mia. kr. i 2006 til 3,4 mia. kr. i 2009, hvis ikke kommunerne øger deres budgetter til vedligeholdelse af bygningerne. Det viser en ny analyse fra COWI. Fugtskade i dag. Skimmelsvamp i morgen. Gennemrådnet træværk i overmorgen. Eksemplet er fortegnet, men det illustrerer, hvad der kan ske, hvis en skade ikke udbedres, og en bygning ikke vedligeholdes. Hvis ikke kommunerne vedligeholder skoler, plejehjem og andre kommunale bygninger i år, kommer rykkeren næste år med renter og renters renter. Fænomenet kaldes vedligeholdelsesefterslæb, og det kan blive dyrt for kommunerne. Helt kontant vil regningen for genopretning af nedslidte kommunale bygninger vokse fra 1,8 mia. kr. i 2006 til 3,4 mia. kr. i 2009, hvis ikke kommunerne øger deres budgetter til vedligeholdelse af bygningerne. Dertil kommer det løbende behov for vedligeholdelse, der samlet set vil bringe regningen op på 5,7 mia. kr. i Det viser en analyse, som det rådgivende ingeniørfirma COWI har foretaget for Dansk Byggeri. Og så er der ikke taget højde for de følgeskader og den forværringsfaktor, der risikerer at øge regningen endnu mere. Udvikling i efterslæb ved uændret budgetniveau (2005) Kr Kilde: COWI Vi skubber regningen for manglende vedligehold foran os Eksemplet fra Odense Kommune Fra 1992 til 2002 blev vedligeholdelsen af skolebygningerne i Odense Kommune styret decentralt; skolerne kunne således selv disponere over midlerne til vedligeholdelse af bygningerne. Men i samme periode oparbejdede skolerne et efterslæb på vedligeholdelsen på 30 mio. kr. Derfor blev 40 pct. af vedligeholdelsesbudgetterne lagt tilbage i kommunens centrale vedligeholdelsesafdeling i I dag har kommunen intet vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale ejendomme, hvis man ser bort fra skoleområdet, hvor efterslæbet endnu ikke er indhentet. - Hvis man vil opretholde det centralt styrede vedligehold, som jeg mener er det eneste rigtige for en kommune med så store værdier som Odense, så ser jeg lyst på vedligeholdelsestilstanden for vores bygninger, siger lederen af Odense Kommunes vedligeholdelsesafdeling, John Douglas. Det viser analysen Det er dog langt fra alle kommuner, som har fået styr på vedligeholdelsesefterslæbet. På grundlag af data fra en udsnitsprøve på 12 kommuner samt arealoplysninger fra BBR har COWI estimeret det samlede efterslæb på landsplan. KAPLØB OM FLERE OG BEDRE BOLIGER Der bygges boliger som aldrig før i København, og der er fortsat mange byggemuligheder. Men for hver gang der bygges 10 nye boliger, nedlægges der 7 boliger andre steder i kommunen. Det gør det til en svær opgave at skaffe boliger til alle. Dertil kommer, at det typisk tager fem år fra byggemuligheder lokaliseres til bygningerne opføres. Det er en relativ kort planlægningsfase i forhold til andre internationale storbyer, men det betyder, at politikerne må tænke langsigtet. Side 5 BEGRÆNSET EFFEKT AF UDBUDSCHOK Priserne på sommerhuse er steget voldsomt i næsten hele landet. Nu åbner et Landsplansdirektiv mulighed for udstykning af nye sommerhusgrunde i udvalgte kommuner. Det vil dog ikke, som vurderet af flere analytikere, føre til kraftige prisfald generelt. Prisdannelse på sommerhus er nemlig først og fremmest forbundet med herlighedsværdier og et politisk ønske om at skåne natur og miljø i landet mod den belastning sommerhusområderne giver. Side 7

2 Kommunalt forfald for milliarder Der er således ikke tale om en komplet kortlægning, men om en sandsynliggørelse af vedligeholdelsesefterslæbets omfang. På det grundlag konkluderer COWI, at: Vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale bygninger er på ca. 1,8 mia. kr. i 2006 Vedligeholdelsesefterslæbet vil vokse til ca. 3,4 mia. kr. i 2009, hvis kommunerne fastholder deres budgetter til bygningsvedligeholdelse på 2005-niveau. Det svarer til en stigning på 29 kr. pr. m 2 eller over 850 mio. kr. om året. Så teoretisk set ville en kommune som Odense - hvis den ikke havde fået kontrol over vedligeholdelsesefterslæbet - øge efterslæbet på sine m 2 bygninger med 23,6 mio. kr. om året. COWI vurderer imidlertid, at vedligeholdelsesefterslæbet kan være noget større end det, som fremkommer i analysen. Det skyldes, at: 1. Analyseresultatet er udtryk for et øjebliksbillede, dvs. det som man på nuværende tidspunkt kan se, hvis man kigger et par år frem i tiden. Der er således ikke indregnet en forværringsfaktor, og der er ikke indregnet udgifter til de følgeskader, som måtte opstå som konsekvens af mangelfuld og udskudt vedligeholdelse. 2. Hovedparten af de kommuner, som indgår i udsnitsprøven, og som danner grundlag for estimeringen af efterslæbet på landsplan, har et edb-baseret vedligeholdelsessystem. De må derfor formodes at have større fokus på bygningsvedligeholdelse end de kommuner, som ikke anvender systematisk vedligeholdelse. 3. Københavns Kommune indgår ikke i udsnitsprøven men har et markant vedligeholdelsesefterslæb på skoler og idrætsanlæg. Rettidig vedligeholdelse i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er ligesom Odense blevet meget opmærksomme på rettidigt vedligehold. I en årrække var der i Gladsaxe Kommune sat for få penge af til vedligeholdelse med nedslidning af kommunens skoler og idrætsanlæg til følge. I slutningen af 1990 erne fik forvaltningen overbevist politikerne om, at der var behov for at øge bevillingerne til vedligehold med 50 pct. Det betyder, at man i dag er nået langt med hensyn til at indhente vedligeholdelsesefterslæbet, og på skoleområdet er man halvvejs. Det er sket trods en vis decentralisering af vedligeholdelsesfunktionen. Bygningschef Jens Førby i Gladsaxe Kommune forklarer: - Vi får mange penge stillet til rådighed til bygningsvedligeholdelse, og vi styrer den planlagte del fra centralt hold. Men institutionerne skal engageres i og tage et ansvar for FAKTA Definition af vedligeholdelsesefterslæb Efterslæb er forskellen mellem behov og budget. Vedligeholdelsesefterslæb er forskellen mellem de forventelige udgifter til at vedligeholde bygningerne på middelstands niveau - og budgettet, der faktisk er afsat til vedligeholdelse. Vedligeholdelsesbehov omfatter afhjælpende vedligehold (reparationer), forebyggende vedligehold og oprettende vedligehold (f.eks. renoveringer). Fordyrende følgeskader er skader, der kan opstå som konsekvens af, at vedligehold udskydes i ét eller flere år. Som navnet antyder, kan følgeskader gøre det dyrere at udbedre skaden. Når COWI anslår, at vedligeholdelsesefterslæbet vil stige til 3,4 mia. i 2009, er der ikke taget højde for fordyrende følgeskader. I beløbet er heller ikke indregnet forværringsfaktoren, som betyder, at en oprindelig skade forværres p.g.a. manglende vedligehold. Kilder: COWI: Analyserapport af vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark Dansk Byggeri bygningerne, og derfor er den daglige og den akutte vedligeholdelse deres ansvar. Derudover nævner både John Douglas i Odense Kommune og Jens Førbyi Gladsaxe Kommune, atdeter vigtigtatkunne synliggøre vedligeholdelsesefterslæbet og ikke mindst effekten af vedligeholdelsesbudgetterne overfor de politikere, som skal bevilge pengene. Politisk bevågenhed - Vi har vedligeholdelsesplaner på en stor del af vores ejendomme, og de planer genererer budgetter i en 12-årig periode. Planerne udarbejdes ud fra et objektivt syn. Budgetterne tilpasses den vedligeholdelsestilstand, som vedligeholdelsesplanerne udtrykker, forklarer John Douglas, og fortsætter: - Vores område er nok ikke det, der har størst politisk bevågenhed, og det er sjældent, at vi snakker med politikere, men ud fra det aflagte regnskab kan det ses, hvad bevillingerne anvendes til. Og med vedligeholdelsesplaner gøres behovet mere overskueligt og synligt. Hvis efterslæbet skal indhentes Set over perioden ligger kommunernes samlede vedligeholdelsesbudget ca. 9 kr./m 2 under det gennemsnitlige normtal for middel vedligeholdsstand. 2 barometer 1/2005

3 BREV 1/2005 Vedligeholdelsesbehovet på de kommunale bygninger ligger i gennemsnit på 106 kr. pr. m 2. Men ifølge COWIs beregninger er det 29 kr./m 2 mere, end der er afsat på det gennemsnitlige budget. Derved vil efterslæbet altså stige med 29 kr./m 2 hvert år, hvis kommunerne fastholder deres budgetter til bygningsvedligeholdelse på 2005-niveau. Konklusionen er derfor, at hvis vedligeholdelsesefterslæbet skal afvikles inden for de kommende fire år, kræver det, at kommunernes budgetter til formålet hæves med ca. 860 mio. kr. om året fra ca. 2,2 mia. kr. til ca. 3,1 mia. kr. Udviklingen i efterslæbet ved uændret budgetniveau 2005 Observeret behov for vedligeholdelse pr. august 2005 Vedligeholdelsesefterslæb Budgetniveau 2005 Mio. kr efterslæb Hvis budgetniveauet fastholdes, vil vedligeholdelsesbehovet vokse for hver gang, efterslæbet overføres til det efterfølgende år. I 2009 vil det samlede vedligeholdelsesbehov være steget til ca. 5,7 mia. kr. Her er de 3,4 mia. kr. efterslæb fra tidligere år. Kilde: COWI Kilde: COWI BEHOV FOR RENOVERING KOMMER I BØLGER Jo ældre en bygning er, desto større bliver behovet for renovering og vedligeholdelse. I de kommende år vil behovet for renovering og vedligeholdelse af den ældste del af de kommunale bygninger derfor stige betydeligt. De danske kommuner er blevet udviklet i samme takt og historik som opbygningen af den danske velfærdstat. Det betyder, at en stor del af den kommunale bygningsmasse er opført i perioden , nemlig 11,6 mio. m 2, hvilket er ca. 35 % af bygningerne. Andre 35 % af bygningerne er opført før 1960, mens kun knap 30 % er opført efter Der er således ingen tvivl om, at behovet for renovering og vedligeholdelse af de kommunale bygninger vil stige markant i de kommende år alene på grund af bygningernes alder. Den store andel af kommunale bygninger, der er opført i 60 erne og 70 erne, har nu stået i år, hvilket er den beregnede levetid for en række af de tunge bygningsdele på bygningerne som tage, facader m.v. Den problemstilling gør sig især gældende for de kommunale skoler og undervisningslokaler, der generelt hører til den ældste del af den kommunale bygningsbestand. Hele 87 % af disse bygninger er opført før 1980 og er i dag over 25 år gamle. COWIs analyse peger på, at det er på dette område, at renoverings- og vedligeholdelsesefterslæbet er størst. Anderledes forholder det sig for daginstitutioner, hvor over 50 % er bygget efter 1980, hvilket hænger sammen med kvindernes start på arbejdsmarkedet, der eskalerede allerede i 1970 erne. Det er således et resultat af lovgivning og politisk fokus på området fra 1980 erne og fremefter. Her er det interessant at iagttage, at COWIs analyse peger på et meget lille eller intet efterslæb på daginstititionsområdet. lh DET SAMLEDE BYGNINGSAREAL FORDELT EFTER EJERFORHOLD OG BYGNINGERNES HOVEDSAGLIGE ANVENDELSE - HELE LANDET Tusind m 2 Før Ukendt opførelsesår Beboelse Døgninstitutioner og anden institution Daginstitution Erhverv og forsyning Teater, museum, kirke etc Undervisning, forskning o.l Idræts-, svømmehal, klubhus Øvrige Samlet kommunal bygningsmasse Samlet bygningsmasse i Danmark Kilde: DST I alt barometer 1/2005 3

4 Kommunalt forfald for milliarder FOLKESKOLERNE FORFALDER Mens daginstitutionerne er velholdte, forfalder folkeskolerne. Også veje og kloakker mangler vedligeholdelse. Med et efterslæb på 1,6 mia. kr. er folkeskolerne det område, der halter mest bagefter i kapløbet om vedligeholdelseskronerne. - På skolerne er der i forvejen et kolossalt stort dagligt slid på bygningerne, og hvis der ikke sker en forøgelse af midlerne til vedligehold, vil de forfalde yderligere i de kommende år. Den besparelse eller manglende bevilling til vedligehold er et dyrt bekendtskab for kommunerne, når forfaldet kræver en genopretning, skriver COWI. Folkeskolerne udgør 41 pct. af kommunernes samlede bygningsareal, men det er kun 32 pct. af vedligeholdelsesbudgettet, der går til skolerne. Derimod er daginstitutionerne i god stand. Analysen viser, at vedligeholdelsesefterslæbet på daginstitutionsområdet vil være elimineret i 2007 ved et uændret budgetniveau. Daginstitutionerne udgør 8 pct. af det kommunale bygningsareal, og 12 pct. af vedligeholdelsesbudgettet går til disse bygninger. COWI forklarer det med, at der i en årrække har været stor opmærksomhed om dette område. lh Efterslæb på anvendelsesområder Kr Kilde: COWI Folkeskoler Daginstitutioner MERE INFO Plejehjem Idrætsbygninger Administration Kulturelle bygninger Øvrige Se hele COWIs analyse på Yderligere information og kommentarer: Konsulent Lars Høier, KOMMENTAR Det politiske ansvar for forfaldet - Analysen sætter fokus på nogle tendenser, som de nye kommunalbestyrelser i de nye storkommuner bør tage meget alvorligt. Det mener adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri, og understreger, at hvis kommunalbestyrelserne nedprioriterer vedligeholdelsen af de kommunale bygninger, udhules de meget store værdier, som samfundet har bundet i bygningsmassen. Man vil så på et tidspunkt stå med et stort akut problem, som er meget dyrere at få løst, end hvis man havde handlet i tide. Det er ikke en rationel måde at bruge skatteborgernes penge på, advarer Jens Klarskov. Han vil dog ikke anbefale, at kommunerne sætter en mængde renoverings- og vedligeholdelsesarbejder i gang her og nu, men peger i stedet på behovet for, at der tages tilløb til det i budgetlægningen og prognoserne for de næste par år, og at der i det hele taget bliver foretaget en systematisk kortlægning af problemets omfang i de enkelte kommuner og på landsplan. - Det må ikke blive glemt i forberedelsen af de nye storkommuner. Den nye analyse fra COWI viser, at vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale bygninger trods alt ikke er uoverkommeligt set på landsplan. Et efterslæb på 3,4 mia. kr. i perioden må siges at være en pæn sum, og det er værd at bide mærke i, at COWI selv peger på, at efterslæbet i virkeligheden kan være noget større, fordi der ikke er indregnet en forværringsfaktor eller udgifter til følgeskader. Blandt andet er København, med sine mange nedslidte kommunale bygninger, ikke med i undersøgelsen. - Det er med andre ord sandsynliggjort, hvor stort vedligeholdelsesefterslæbet er på de kommunale bygninger - som minimum og vi har fået tal på, at problemet bliver værre, hvis kommunerne ikke hæver deres budgetter til bygningsvedligeholdelse. Jens Klarskov peger også på sammenhængen mellem decentralisering af ansvaret for bygningsvedligeholdelsen og vedligeholdelsesstandarden. - Noget tyder på, at det er en dårlig strategi at lægge ansvaret for vedligeholdelse af bygningerne ud til den enkelte institution, hvis personale er fagfolk på børnepasning og undervisning. At centralisere ansvaret for bygningsvedligeholdelsen i den kompetente afdeling i teknisk forvaltning og at lade fagfolk herfra køre systematisk vedligeholdelse på grundlag af langsigtede planer synes at være en bedre løsning, slutter Jens Klarskov. 4 barometer 1/2005

5 BREV 1/2005 KAPLØB OM FLERE OG BEDRE BOLIGER BAGGRUND Der er ikke boliger nok til københavnerne. Konsekvensen er tårnhøje priser og en skæv fordeling af indbyggere. Der bygges ellers som aldrig før. Men hver gang der bygges 10 nye boliger, nedlægges der 7 boliger andre steder i kommunen. Af Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri Boligmarkedet i København kan ikke følge med den rivende udvikling. Indbyggertallet vokser, men der er langt fra boliger nok til alle. Over de seneste 15 år, er der bygget godt nye boliger i Københavns Kommune, men samtidig er ca andre boliger blevet spist af sammenlægninger af eksisterende boliger samt boligers overgang til anden anvendelse. Københavns Kommune har derfor kun haft en nettotilvækst på nye boliger, samtidig med, at befolkningen er vokset med ca , ligesom der er skabt ca nye arbejdspladser. København er altså et vækstområde, der trækker befolkningen til sig i overgangen fra industrisamfund til videnssamfundet, hvor jobskabelsen finder sted, og de velbetalte jobs findes. Konsekvensen er, at Københavns Kommune er det område, hvor presset på boligmarkedet er størst. Nybyggeriet har på landsplan, ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets nylige analyse, lagt en dæmper på prisstigningerne på 26 %. Men hvor priserne på landsplan kun er vokset 34 % siden 2001, er tallet for København helt oppe på 65 %. Men for gennemsnitsdanskeren er det ikke blevet dyrere at bo de senere år. Som følge af rentefald, skattestop, højere løn m.m. sidder førstegangskøbere, ifølge en analyse fra Nykredit, ikke hårdere i det end for fem år siden. Kun i Storkøbenhavn har potentielle købere fået forringet deres vilkår. De skal nu bruge 50 % af deres indkomst efter skat for at købe en ejerbolig. Udviklingen presser med andre ord folk med en lav- eller mellemindkomst ud af byen. Få ejerboliger flere på vej Det hidtidige nybyggeri siden midten af 90 erne har fortrinsvis været rettet mod de mere købedygtige kundegrupper, altså folk med en høj indkomst, idet en meget stor del af nybyggeriet har været ejerboliger. Det er sket med politikernes velsignelse, hvilket delvis skyldes, at boligfordelingen i København er særdeles skæv. Kun 20 % af de eksisterende boliger er ejerboliger. Det forklarer, at der kun er blevet opført et meget beskedent antal nye almene boliger, nemlig ca i løbet af de sidste fem år. Det har bidraget til, at boligmarkedet i København opleves som lukket land for mange tilflyttere, unge og lavindkomstgrupper. I dag stiller Københavns Kommune krav om, at hver tredje ledige almene bolig stilles til rådighed for løsning af boligsociale opgaver. Men, som de også selv erkender, er det langt fra nok til at løse de faktiske problemer. Vil man sikre en mere alsidig social befolkningssammensætning, er det nødvendigt med flere almene boliger. HUR står for den overordnede planlægning Det er Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), der står for den overordnede planlægning af byggeriet i København. I HUR opererer man med begrebet boligrummelighed, altså hvor stor mængde nye boliger, man åbner op for i regionsplanen. Hele hovedstadsområdet har i dag en boligrummelighed på (Dette antal har HUR i et nyt forslag netop udvidet til nye boligenheder, red.). Halvdelen af boligrummeligheden består af fortætningsrummelighed, altså områder som ikke er særlig tæt bebyggede, og hvor man dermed vil kunne skabe flere boliger ved at bygge tættere. Den anden halvdel består af ubebygget rummelighed, altså ubebyggede områder. Regionplanforslaget peger også på muligheden for byomdannelse, hvor man omdanner erhvervsområder til boligformål. Fra blev halvdelen af alt nyt boligbyggeri realiseret ved fortætning eller ved byomdannelse. Der er altså lagt op til en fortsættelse af den hidtidige udvikling, hvor man udnytter de frie arealer og bygger tættere, og HUR forventer, at der i alt vil blive opført nye boliger frem til Det vil det give en samlet vækst i den nuværende boligbestand på ca. 9 %. Selv om HUR har det overordnede ansvar i planlægningen, ligger mange af beslutningerne om det fremtidige byggeri i Københavns Kommune. FAKTA Væksten i hovedstadens boligbehov skyldes ifølge HUR tre forhold: Befolkningsvækst på 2,7 % frem til 2017 Erstatningsboliger i forbindelse med nedrivninger Flere ældre og mindre husstande boliger boliger boliger Forventet udvikling i København Ifølge Kommuneplan 2001 kan boligarealet øges med 3,5 mio. etagekvm. Det svarer til 15 % af det eksisterende boligareal. Det vil give mulighed for nye boliger med plads til indbyggere. Frem til 2018 forventer København at give tilladelse til nye boliger. Samtidig forventes der at blive nedlagt boliger, så nettotilvæksten vil blive på boliger. Det er dog et spørgsmål, om man ikke har undervurderet barometer 1/2005 5

6 Kapløb om flere og bedre boliger BAGGRUND antallet af de boliger, der vil blive nedlagt. Halvdelen af kommunens boliger er på 1 eller 2 værelser, og København ønsker fortsat at tiltrække børnefamilier, hvilket også fremover vil medføre et pres for at sammenlægge boliger. Mulighederne i højden København er en lav by. De få højhuse, der findes, ligger udenfor centrum og omfatter dels nogle enkelte hotelbygninger umiddelbart udenfor de gamle voldanlæg og dels et mindre antal perifere boligbebyggelser. Ofte vil forslag om at tillade væsentlig højere bygninger i bebyggede områder blive mødt med modstand fra omkringboende grundejere. Krøyers Plads på Christianshavn er et eksempel herpå. En anden, dog mere begrænset mulighed for fortætning af byområder, er udnyttelse af uudnyttede tagetager. I 2002 blev det påvist, at der i Storkøbenhavn er mulighed for at oprette nye boliger i uudnyttede tagetager heraf alene i den indre by. I august 2005 blev det dog opgjort, at der foreløbig kun er indrettet eller påbegyndt 290 nye tagboliger i København. Udnyttelse af erhvervsarealer I København skønnes det, at der alene i den indre by er erhvervslokaler til ca boliger. Genbrug af erhvervsarealer har hidtil været et helt centralt redskab i kampen for flere boliger. Omdannelsen indebærer enten, at eksisterende bygninger genanvendes - hvis de kan medvirke til at skabe bymæssig og arkitektonisk variation eller ved, at der sker nedrivninger og efterfølgende nybyggeri. Når man genbruger erhvervsarealer, opnår man, at byområder kun i kortere perioder rummer nedslidte og delvist forladte erhvervsejendomme. De nye erhverv, som ikke længere baserer sig på tonstunge maskiner og fabrikker med røg og damp, gør genbrugsmodellen nemmere. Af samme grund er det nu også muligt at placere erhverv og bolig dør om dør. København er begunstiget af omfattende arealreserver i form af tidligere havnearealer, militære områder og industriarealer, der kan konverteres til boligområder. Alene i Syd- og Nordhavnen vil der blive opført nye boliger, og i Ørestaden er der planlagt nye boliger. I Ørestad City har Københavns Kommune i 2005 godkendt en lokalplan, der tillader opførelse af i alt 16 højhuse, heraf fem op til 80 meter i højden. Forventninger til fremtiden I Københavns Kommunes boligplan Boliger for alle peges der på, at kommunen vil kunne medvirke til at gøre nybyggeriet billigere gennem den måde, hvorpå støtten til alment nybyggeri udbydes. Desuden konstateres det, at boligbyggeri i Danmark er % dyrere end i andre EU-lande, og at kommunen vil arbejde for et mere effektivt etageboligbyggeri. Vendes blikket mod udlandet kan man her finde ordninger, hvor der ydes direkte tilskud til bestemte erhvervsgruppers boligforbrug i form af huslejerefusion, billige lån og lignende. I England er der eksempler på, at supermarkedskæder kun får lov til at etablere sig eller udvide, hvis de samtidig opfører boliger med lave huslejer i tilknytning til byggeriet. Det ikke overraskende, at det boligsociale problem er blevet et centralt tema i efterårets kommunevalgkamp. Grundprisernes skyline, skitsemodel Prisniveau Grundprisernes skyline - I centrum er grundpriserne højest, og overfører man billedet til København er grundprisernes skyline væsentlig højere end den faktiske bebyggelse. Forklaringen er, at grundpriserne ikke kun afspejler bebyggelsens tæthed i form af antal etagekvadratmeter. De afspejler også det årlige afkast pr. etagekvadratmeter, der kan opnås de forskellige steder i byen. I mange nyere storbyer kan man finde en høj grad af sammenfald mellem grundprisernes skyline og byernes fysiske skyline. yderdistrikt bymidten yderdistrikt 6 barometer 1/2005

7 BREV 1/2005 BAGGRUND FEM ÅR FRA TANKE TIL HUS Der er fortsat mange byggemuligheder, men det tager typisk fem år fra byggemulighederne lokaliseres til bygningerne opføres. Derfor er politikerne nødt til at tænke langsigtet. Fra idé til den sidste mursten er lagt, går der omtrent fem år, hvis man vil bygge i København. Når en oplagt byggemulighed er lokaliseret, går planlægningsprocessen i gang. Først skal der udarbejdes en lokalplan i overensstemmelse med regionplanen, kommuneplanen og bydelsplanen. Den fastsætter, hvad de enkelte arealer må benyttes til. Den skal indeholde bebyggelsesprocent, placering og udformning af bygninger, krav til friarealer, beplantningsforhold, adgangsforhold, fællesanlæg osv. Dernæst skal offentligheden inddrages gennem beboerdeltagelse, nabohøring m.m., før lokalplanen kan vedtages endeligt. Først herefter kan der ske tinglysning, udmatrikulering og salg af byggegrunde samt byggemodning i form af forsynings- og afledningsinstallationer m.m. Og endelig kan byggeriet gå i gang. Planlægning er altså en tidskrævende proces. Særligt set i forhold til det tempo, hvori efterspørgslen efter nybyggeri udvikler sig - og i forhold til den tid, det tager at bygge. Som sådan kan planlægningen siges at være en medvirkende årsag til at drive ejendomspriserne i vejret. Lokalplanproceduren i København er endda ikke specielt langstrakt. I andre europæiske storbyer kan man forvente en planlægningsperiode på gennemsnitlig 10 år. jm BEGRÆNSET EFFEKT AF UDBUDSCHOK I juni 2005 præsenterede regeringen sin plan for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonerne i Danmark. Landsplansdirektivet fra Skov- og Naturstyrelsen åbner op for udstykning af nye sommerhusgrunde i kommunerne rundt omkring i landet. Men det vil ikke - som vurderet af flere analytikere - slå bunden ud af sommerhusmarkedet. Af Henrik Stig Sørensen, chefkonsulent i Dansk Byggeri Udbuddet af nye sommerhusgrunde har i mange år været styret af et politisk ønske om at tage hensyn til natur og miljø og ikke af efterspørgslen efter nye sommerhusområder. Der har med andre ord været tale om en politisk regulering af udbuddet af nye sommerhusområder. Det vil sige, at den politiske begrænsning af udbuddet af velbeliggende sommerhusgrunde har haft større betydning for prisdannelsen og tilgangen af nye fritidsboliger end den egentlige konjunkturudvikling og prisdannelsen på fast ejendom generelt. Den tendens er specielt stærk de senere år. Den gennemsnitlige tilgang af nye sommerhuse og fritidsboliger siden midten af 80 erne har været relativt konstant og har været i intervallet 0,5-0,7 % af den samlet bestand. Tilgangen af nye sommerhuse i perioden har tilmed været på kun 0,5 % af bestanden til trods for de gode konjunkturer og betydelige stigninger i priserne på sommerhuse og fast ejendom generelt. En udvikling der understreger det miljøpolitisk styrede udbud af sommerhusgrunde. Priserne slår alle rekorder Priserne på sommerhuse slår faktisk alle andre boligformer over de seneste år med en gennemsnitlig stigning på landsplan på et godt stykke over 100 %. I 2004 og 2005 ventes tilgangen af nye sommerhuse at være kommet over 1,0 % om året, men priserne på sommerhuse er alligevel steget markant. Men Dansk Byggeris analyse af sommerhusområdet viser, at prisudviklingen er forskellig i de regionale dele af landet. I Vestsjælland og Frederiksborg er sommerhusene steget mest, med henholdsvis 226 % og 177 %, mens prisudviklingen har været mest behersket i Ringkøbing og Sønderjylland med henholdsvis 88 % og 94 %. Som det gør sig gældende for helårsboliger er nogle landsdele altså mere attraktive at købe sommerhus i end andre, og det har selvsagt betydning for prisdannelsen. Denne tendens ventes også at aftegne sig i effekten af det nye og større udbud af sommerhusgrunde, som regeringens landsplansdirektiv åbner op for. Nyt udbud kan påvirkes regionalt Sønderjylland, Storstrøm og Fyn vil som følge af regeringens plan opleve den største stigning i udbuddet af nye sommerbarometer 1/2005 7

8 Begrænset effekt af udbudschok BAGGRUND MERE INFO Analyse: Stud. polit. Tore Damgaard Stramer, Dansk Byggeri WEB: husgrunde med henholdsvis 8,0 %, 7,3 % og 4,7 % i forhold til den eksisterende bestand. Der kan her være enkelte kommuner med pæne tildelinger af nye sommerhusgrunde, der kan påvirke prisdannelsen i mere moderat eller negativ retning i en periode, men et generelt prisfald på landsplan bliver der næppe tale om. I gennemsnit vil antallet af mulige salgsemner stige med 18 % pr. år over tre år i de amter - i forhold til 2004-niveauet - som bliver tildelt nye sommerhusområder efter Landsplansdirektivet. Vel og mærke, hvis alle grunde bliver bebygget i perioden. Igen er der store regionale forskelle, hvor Sønderjylland, Storstrøm og Fyn træder frem med de største stigninger, mens f.eks. det efterspurgte og attraktive Frederiksborg ikke bliver tildelt nye områder. Samlet set er konklusionen af Dansk Byggeris sommerhusanalyse, at det nye udbud af grunde næppe isoleret vil føre til et generelt prisfald på sommerhuse på landsplan. Prisudviklingen kan blive påvirket negativt i de regioner og kommuner, der er blevet tildelt de største nye områder, f.eks. i Sønderjylland og Storstrøm. Det er derfor Dansk Byggeris forventning, at det nye udbud af sommerhusgrunde i det kommende år skal ledsages af en solid rentestigning, hvis vi midt i en højkonjunktur skal opleve kraftige prisfald på sommerhuse generelt. Det er derfor en tilsnigelse, når flere analytikere forudsiger, at nu stopper festen. Senest som omtalt i en artikel i Jyllands-Posten Erhverv lørdag d. 22. oktober. Her varsles det, at udsigten til det nye store udbud af sommerhusgrunde og saltvandsindsprøjtningen fra indførelsen af de afdragsfrie lån vil ebbe ud og føre til en ende på prisfesten og endda udløse dramatiske prisfald på sommerhuse. Så galt går det dog næppe, hvis man ser isoleret på effekten af udbuddet af de ca nye sommerhusgrunde. Udbuddet svarer til ca. 2,5 % af den samlede bestand af sommerhuse og ventes under hensyntagen til lokalplanlægning i kommunerne og projektplanlægning osv. at blive udbudt over ca. tre år. Det kan trække den årlige tilgang af nye sommerhuse op på ca. 1,3 % af den samlede bestand i de næste tre år, hvilket under de givne positive økonomiske konjunkturer ikke er nok til at slå bunden ud af markedet. Ikke mindst set i lyset af den ændrede forbrugsadfærd fra danskernes side de senere år. Køb af sommerhuse er blevet et langsigtet investeringsgode, som opsparing til pensionen, hvor man kan udnytte herlighedsværdien i opsparingsperioden. Mindre krusninger på prisudviklingen i perioder vil næppe få disse investorer til at ryste på hånden og stå i kø for at sætte huset til salg. Tværtimod vil de velbeliggende sommerhuse eller grunde forblive en eftertragtet vare godt hjulpet af de fortsat prioriterede miljøpolitiske hensyn. ÆNDRING I GENNEMSNITLIGE KVMPRISER ( ) Gns. kvmpris (kr.) kvt kvt. Ændring Frederiksborg Amt % Vejle Amt % Fyns Amt % Vestsjællands Amt % Roskilde Amt % Ribe Amt % Århus Amt % Sønderjyllands Amt % Storstrøms Amt % Nordjyllands Amt % Ringkøbing Amt % Viborg Amt % Kilde: DST, Realkreditrådet og Dansk Byggeri NYE SOMMERHUSGRUNDE PR. AMT Antal nye Eksisterende grunde sommerhuse Sum Stigning Sønderjylland ,0 % Storstrøm ,3 % Fyn ,7 % Århus ,9 % Ringkøbing ,9 % Viborg ,7 % Nordjylland ,4 % Bornholm ,9 % Vestsjælland ,8 % Kilde: DST og Miljøstyrelsen (Skov- og Naturstyrelsen) FORVENTET ANTAL NYE SOMMERHUSE I UDBUD Antal nye Antal nye huse Handler Forventet grunde pr. år i 2004 stigning Bornholm % Fyn % Ringkøbing % Storstrøm % Sønderjylland % Vestsjælland % Viborg % Århus % Total % Kilde: DST, Miljøstyrelsen (Skov- og Naturstyrelsen), Realkreditrådet og Dansk Byggeri barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktører: Mogens Hjelm og Henrik Stig Sørensen Redaktionelle medarbejdere: Mette Schmidt og Katrine Romme Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: ISBN

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyserapport nr. 1. April 29 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Formål side 1 Fremgangsmåde side 2 Afgrænsning og usikkerhed side 3 Kommunernes

Læs mere

Analyserapport af vedligeholdsefterslæbet i Danmark

Analyserapport af vedligeholdsefterslæbet i Danmark Dansk Byggeri Analyserapport af vedligeholdsefterslæbet i Danmark Analyserapport 125 Dansk Byggeri Analyserapport af vedligeholdsefterslæbet i Danmark Analyserapport 125 Dokument nr 6236-1 Revision nr

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus

Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus 8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Fremtidens boligbyggeri i København

Fremtidens boligbyggeri i København Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016

Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 Notat Februar 2016 Afgiftsnedsættelser er næsten stagneret i 2016 En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at de positive takter med at sænke og afskaffe dækningsafgiften i kommunerne næsten er gået i stå

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. august 2004 J.nr.: 03-33/150-0195 ARS Afgørelse i sagen

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne

Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne P R E S S E M E D D E L E L S E Stigende antal bolighandler primært i landdistrikterne I 77 kommuner er antallet af handler steget i 3. kvartal 2015 sammenlignet med samme periode sidste år. I to kommuner

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. Punkt 6. Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. 2014-36580. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Bygningsforbedringsbeslutning (istandsættelse)

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

GRØN. Der er god plads til at gøre København

GRØN. Der er god plads til at gøre København Der er god plads til at gøre København GRØN København har af siden 1990 er været i gang med en stor byudvikling, og den fortsætter de næste årtier. Det er en udvikling, der markant vil omforme København.

Læs mere