KOMMUNALT FORFALD FOR MILLIARDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNALT FORFALD FOR MILLIARDER"

Transkript

1 BREV NR. 1/2005 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri KOMMUNALT FORFALD FOR MILLIARDER Af Lars Høier, konsulent i Dansk Byggeri Regningen for vedligeholdelse af skoler, plejehjem og andre kommunale bygninger vil stige fra 1,8 mia. kr. i 2006 til 3,4 mia. kr. i 2009, hvis ikke kommunerne øger deres budgetter til vedligeholdelse af bygningerne. Det viser en ny analyse fra COWI. Fugtskade i dag. Skimmelsvamp i morgen. Gennemrådnet træværk i overmorgen. Eksemplet er fortegnet, men det illustrerer, hvad der kan ske, hvis en skade ikke udbedres, og en bygning ikke vedligeholdes. Hvis ikke kommunerne vedligeholder skoler, plejehjem og andre kommunale bygninger i år, kommer rykkeren næste år med renter og renters renter. Fænomenet kaldes vedligeholdelsesefterslæb, og det kan blive dyrt for kommunerne. Helt kontant vil regningen for genopretning af nedslidte kommunale bygninger vokse fra 1,8 mia. kr. i 2006 til 3,4 mia. kr. i 2009, hvis ikke kommunerne øger deres budgetter til vedligeholdelse af bygningerne. Dertil kommer det løbende behov for vedligeholdelse, der samlet set vil bringe regningen op på 5,7 mia. kr. i Det viser en analyse, som det rådgivende ingeniørfirma COWI har foretaget for Dansk Byggeri. Og så er der ikke taget højde for de følgeskader og den forværringsfaktor, der risikerer at øge regningen endnu mere. Udvikling i efterslæb ved uændret budgetniveau (2005) Kr Kilde: COWI Vi skubber regningen for manglende vedligehold foran os Eksemplet fra Odense Kommune Fra 1992 til 2002 blev vedligeholdelsen af skolebygningerne i Odense Kommune styret decentralt; skolerne kunne således selv disponere over midlerne til vedligeholdelse af bygningerne. Men i samme periode oparbejdede skolerne et efterslæb på vedligeholdelsen på 30 mio. kr. Derfor blev 40 pct. af vedligeholdelsesbudgetterne lagt tilbage i kommunens centrale vedligeholdelsesafdeling i I dag har kommunen intet vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale ejendomme, hvis man ser bort fra skoleområdet, hvor efterslæbet endnu ikke er indhentet. - Hvis man vil opretholde det centralt styrede vedligehold, som jeg mener er det eneste rigtige for en kommune med så store værdier som Odense, så ser jeg lyst på vedligeholdelsestilstanden for vores bygninger, siger lederen af Odense Kommunes vedligeholdelsesafdeling, John Douglas. Det viser analysen Det er dog langt fra alle kommuner, som har fået styr på vedligeholdelsesefterslæbet. På grundlag af data fra en udsnitsprøve på 12 kommuner samt arealoplysninger fra BBR har COWI estimeret det samlede efterslæb på landsplan. KAPLØB OM FLERE OG BEDRE BOLIGER Der bygges boliger som aldrig før i København, og der er fortsat mange byggemuligheder. Men for hver gang der bygges 10 nye boliger, nedlægges der 7 boliger andre steder i kommunen. Det gør det til en svær opgave at skaffe boliger til alle. Dertil kommer, at det typisk tager fem år fra byggemuligheder lokaliseres til bygningerne opføres. Det er en relativ kort planlægningsfase i forhold til andre internationale storbyer, men det betyder, at politikerne må tænke langsigtet. Side 5 BEGRÆNSET EFFEKT AF UDBUDSCHOK Priserne på sommerhuse er steget voldsomt i næsten hele landet. Nu åbner et Landsplansdirektiv mulighed for udstykning af nye sommerhusgrunde i udvalgte kommuner. Det vil dog ikke, som vurderet af flere analytikere, føre til kraftige prisfald generelt. Prisdannelse på sommerhus er nemlig først og fremmest forbundet med herlighedsværdier og et politisk ønske om at skåne natur og miljø i landet mod den belastning sommerhusområderne giver. Side 7

2 Kommunalt forfald for milliarder Der er således ikke tale om en komplet kortlægning, men om en sandsynliggørelse af vedligeholdelsesefterslæbets omfang. På det grundlag konkluderer COWI, at: Vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale bygninger er på ca. 1,8 mia. kr. i 2006 Vedligeholdelsesefterslæbet vil vokse til ca. 3,4 mia. kr. i 2009, hvis kommunerne fastholder deres budgetter til bygningsvedligeholdelse på 2005-niveau. Det svarer til en stigning på 29 kr. pr. m 2 eller over 850 mio. kr. om året. Så teoretisk set ville en kommune som Odense - hvis den ikke havde fået kontrol over vedligeholdelsesefterslæbet - øge efterslæbet på sine m 2 bygninger med 23,6 mio. kr. om året. COWI vurderer imidlertid, at vedligeholdelsesefterslæbet kan være noget større end det, som fremkommer i analysen. Det skyldes, at: 1. Analyseresultatet er udtryk for et øjebliksbillede, dvs. det som man på nuværende tidspunkt kan se, hvis man kigger et par år frem i tiden. Der er således ikke indregnet en forværringsfaktor, og der er ikke indregnet udgifter til de følgeskader, som måtte opstå som konsekvens af mangelfuld og udskudt vedligeholdelse. 2. Hovedparten af de kommuner, som indgår i udsnitsprøven, og som danner grundlag for estimeringen af efterslæbet på landsplan, har et edb-baseret vedligeholdelsessystem. De må derfor formodes at have større fokus på bygningsvedligeholdelse end de kommuner, som ikke anvender systematisk vedligeholdelse. 3. Københavns Kommune indgår ikke i udsnitsprøven men har et markant vedligeholdelsesefterslæb på skoler og idrætsanlæg. Rettidig vedligeholdelse i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er ligesom Odense blevet meget opmærksomme på rettidigt vedligehold. I en årrække var der i Gladsaxe Kommune sat for få penge af til vedligeholdelse med nedslidning af kommunens skoler og idrætsanlæg til følge. I slutningen af 1990 erne fik forvaltningen overbevist politikerne om, at der var behov for at øge bevillingerne til vedligehold med 50 pct. Det betyder, at man i dag er nået langt med hensyn til at indhente vedligeholdelsesefterslæbet, og på skoleområdet er man halvvejs. Det er sket trods en vis decentralisering af vedligeholdelsesfunktionen. Bygningschef Jens Førby i Gladsaxe Kommune forklarer: - Vi får mange penge stillet til rådighed til bygningsvedligeholdelse, og vi styrer den planlagte del fra centralt hold. Men institutionerne skal engageres i og tage et ansvar for FAKTA Definition af vedligeholdelsesefterslæb Efterslæb er forskellen mellem behov og budget. Vedligeholdelsesefterslæb er forskellen mellem de forventelige udgifter til at vedligeholde bygningerne på middelstands niveau - og budgettet, der faktisk er afsat til vedligeholdelse. Vedligeholdelsesbehov omfatter afhjælpende vedligehold (reparationer), forebyggende vedligehold og oprettende vedligehold (f.eks. renoveringer). Fordyrende følgeskader er skader, der kan opstå som konsekvens af, at vedligehold udskydes i ét eller flere år. Som navnet antyder, kan følgeskader gøre det dyrere at udbedre skaden. Når COWI anslår, at vedligeholdelsesefterslæbet vil stige til 3,4 mia. i 2009, er der ikke taget højde for fordyrende følgeskader. I beløbet er heller ikke indregnet forværringsfaktoren, som betyder, at en oprindelig skade forværres p.g.a. manglende vedligehold. Kilder: COWI: Analyserapport af vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark Dansk Byggeri bygningerne, og derfor er den daglige og den akutte vedligeholdelse deres ansvar. Derudover nævner både John Douglas i Odense Kommune og Jens Førbyi Gladsaxe Kommune, atdeter vigtigtatkunne synliggøre vedligeholdelsesefterslæbet og ikke mindst effekten af vedligeholdelsesbudgetterne overfor de politikere, som skal bevilge pengene. Politisk bevågenhed - Vi har vedligeholdelsesplaner på en stor del af vores ejendomme, og de planer genererer budgetter i en 12-årig periode. Planerne udarbejdes ud fra et objektivt syn. Budgetterne tilpasses den vedligeholdelsestilstand, som vedligeholdelsesplanerne udtrykker, forklarer John Douglas, og fortsætter: - Vores område er nok ikke det, der har størst politisk bevågenhed, og det er sjældent, at vi snakker med politikere, men ud fra det aflagte regnskab kan det ses, hvad bevillingerne anvendes til. Og med vedligeholdelsesplaner gøres behovet mere overskueligt og synligt. Hvis efterslæbet skal indhentes Set over perioden ligger kommunernes samlede vedligeholdelsesbudget ca. 9 kr./m 2 under det gennemsnitlige normtal for middel vedligeholdsstand. 2 barometer 1/2005

3 BREV 1/2005 Vedligeholdelsesbehovet på de kommunale bygninger ligger i gennemsnit på 106 kr. pr. m 2. Men ifølge COWIs beregninger er det 29 kr./m 2 mere, end der er afsat på det gennemsnitlige budget. Derved vil efterslæbet altså stige med 29 kr./m 2 hvert år, hvis kommunerne fastholder deres budgetter til bygningsvedligeholdelse på 2005-niveau. Konklusionen er derfor, at hvis vedligeholdelsesefterslæbet skal afvikles inden for de kommende fire år, kræver det, at kommunernes budgetter til formålet hæves med ca. 860 mio. kr. om året fra ca. 2,2 mia. kr. til ca. 3,1 mia. kr. Udviklingen i efterslæbet ved uændret budgetniveau 2005 Observeret behov for vedligeholdelse pr. august 2005 Vedligeholdelsesefterslæb Budgetniveau 2005 Mio. kr efterslæb Hvis budgetniveauet fastholdes, vil vedligeholdelsesbehovet vokse for hver gang, efterslæbet overføres til det efterfølgende år. I 2009 vil det samlede vedligeholdelsesbehov være steget til ca. 5,7 mia. kr. Her er de 3,4 mia. kr. efterslæb fra tidligere år. Kilde: COWI Kilde: COWI BEHOV FOR RENOVERING KOMMER I BØLGER Jo ældre en bygning er, desto større bliver behovet for renovering og vedligeholdelse. I de kommende år vil behovet for renovering og vedligeholdelse af den ældste del af de kommunale bygninger derfor stige betydeligt. De danske kommuner er blevet udviklet i samme takt og historik som opbygningen af den danske velfærdstat. Det betyder, at en stor del af den kommunale bygningsmasse er opført i perioden , nemlig 11,6 mio. m 2, hvilket er ca. 35 % af bygningerne. Andre 35 % af bygningerne er opført før 1960, mens kun knap 30 % er opført efter Der er således ingen tvivl om, at behovet for renovering og vedligeholdelse af de kommunale bygninger vil stige markant i de kommende år alene på grund af bygningernes alder. Den store andel af kommunale bygninger, der er opført i 60 erne og 70 erne, har nu stået i år, hvilket er den beregnede levetid for en række af de tunge bygningsdele på bygningerne som tage, facader m.v. Den problemstilling gør sig især gældende for de kommunale skoler og undervisningslokaler, der generelt hører til den ældste del af den kommunale bygningsbestand. Hele 87 % af disse bygninger er opført før 1980 og er i dag over 25 år gamle. COWIs analyse peger på, at det er på dette område, at renoverings- og vedligeholdelsesefterslæbet er størst. Anderledes forholder det sig for daginstitutioner, hvor over 50 % er bygget efter 1980, hvilket hænger sammen med kvindernes start på arbejdsmarkedet, der eskalerede allerede i 1970 erne. Det er således et resultat af lovgivning og politisk fokus på området fra 1980 erne og fremefter. Her er det interessant at iagttage, at COWIs analyse peger på et meget lille eller intet efterslæb på daginstititionsområdet. lh DET SAMLEDE BYGNINGSAREAL FORDELT EFTER EJERFORHOLD OG BYGNINGERNES HOVEDSAGLIGE ANVENDELSE - HELE LANDET Tusind m 2 Før Ukendt opførelsesår Beboelse Døgninstitutioner og anden institution Daginstitution Erhverv og forsyning Teater, museum, kirke etc Undervisning, forskning o.l Idræts-, svømmehal, klubhus Øvrige Samlet kommunal bygningsmasse Samlet bygningsmasse i Danmark Kilde: DST I alt barometer 1/2005 3

4 Kommunalt forfald for milliarder FOLKESKOLERNE FORFALDER Mens daginstitutionerne er velholdte, forfalder folkeskolerne. Også veje og kloakker mangler vedligeholdelse. Med et efterslæb på 1,6 mia. kr. er folkeskolerne det område, der halter mest bagefter i kapløbet om vedligeholdelseskronerne. - På skolerne er der i forvejen et kolossalt stort dagligt slid på bygningerne, og hvis der ikke sker en forøgelse af midlerne til vedligehold, vil de forfalde yderligere i de kommende år. Den besparelse eller manglende bevilling til vedligehold er et dyrt bekendtskab for kommunerne, når forfaldet kræver en genopretning, skriver COWI. Folkeskolerne udgør 41 pct. af kommunernes samlede bygningsareal, men det er kun 32 pct. af vedligeholdelsesbudgettet, der går til skolerne. Derimod er daginstitutionerne i god stand. Analysen viser, at vedligeholdelsesefterslæbet på daginstitutionsområdet vil være elimineret i 2007 ved et uændret budgetniveau. Daginstitutionerne udgør 8 pct. af det kommunale bygningsareal, og 12 pct. af vedligeholdelsesbudgettet går til disse bygninger. COWI forklarer det med, at der i en årrække har været stor opmærksomhed om dette område. lh Efterslæb på anvendelsesområder Kr Kilde: COWI Folkeskoler Daginstitutioner MERE INFO Plejehjem Idrætsbygninger Administration Kulturelle bygninger Øvrige Se hele COWIs analyse på Yderligere information og kommentarer: Konsulent Lars Høier, KOMMENTAR Det politiske ansvar for forfaldet - Analysen sætter fokus på nogle tendenser, som de nye kommunalbestyrelser i de nye storkommuner bør tage meget alvorligt. Det mener adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri, og understreger, at hvis kommunalbestyrelserne nedprioriterer vedligeholdelsen af de kommunale bygninger, udhules de meget store værdier, som samfundet har bundet i bygningsmassen. Man vil så på et tidspunkt stå med et stort akut problem, som er meget dyrere at få løst, end hvis man havde handlet i tide. Det er ikke en rationel måde at bruge skatteborgernes penge på, advarer Jens Klarskov. Han vil dog ikke anbefale, at kommunerne sætter en mængde renoverings- og vedligeholdelsesarbejder i gang her og nu, men peger i stedet på behovet for, at der tages tilløb til det i budgetlægningen og prognoserne for de næste par år, og at der i det hele taget bliver foretaget en systematisk kortlægning af problemets omfang i de enkelte kommuner og på landsplan. - Det må ikke blive glemt i forberedelsen af de nye storkommuner. Den nye analyse fra COWI viser, at vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale bygninger trods alt ikke er uoverkommeligt set på landsplan. Et efterslæb på 3,4 mia. kr. i perioden må siges at være en pæn sum, og det er værd at bide mærke i, at COWI selv peger på, at efterslæbet i virkeligheden kan være noget større, fordi der ikke er indregnet en forværringsfaktor eller udgifter til følgeskader. Blandt andet er København, med sine mange nedslidte kommunale bygninger, ikke med i undersøgelsen. - Det er med andre ord sandsynliggjort, hvor stort vedligeholdelsesefterslæbet er på de kommunale bygninger - som minimum og vi har fået tal på, at problemet bliver værre, hvis kommunerne ikke hæver deres budgetter til bygningsvedligeholdelse. Jens Klarskov peger også på sammenhængen mellem decentralisering af ansvaret for bygningsvedligeholdelsen og vedligeholdelsesstandarden. - Noget tyder på, at det er en dårlig strategi at lægge ansvaret for vedligeholdelse af bygningerne ud til den enkelte institution, hvis personale er fagfolk på børnepasning og undervisning. At centralisere ansvaret for bygningsvedligeholdelsen i den kompetente afdeling i teknisk forvaltning og at lade fagfolk herfra køre systematisk vedligeholdelse på grundlag af langsigtede planer synes at være en bedre løsning, slutter Jens Klarskov. 4 barometer 1/2005

5 BREV 1/2005 KAPLØB OM FLERE OG BEDRE BOLIGER BAGGRUND Der er ikke boliger nok til københavnerne. Konsekvensen er tårnhøje priser og en skæv fordeling af indbyggere. Der bygges ellers som aldrig før. Men hver gang der bygges 10 nye boliger, nedlægges der 7 boliger andre steder i kommunen. Af Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri Boligmarkedet i København kan ikke følge med den rivende udvikling. Indbyggertallet vokser, men der er langt fra boliger nok til alle. Over de seneste 15 år, er der bygget godt nye boliger i Københavns Kommune, men samtidig er ca andre boliger blevet spist af sammenlægninger af eksisterende boliger samt boligers overgang til anden anvendelse. Københavns Kommune har derfor kun haft en nettotilvækst på nye boliger, samtidig med, at befolkningen er vokset med ca , ligesom der er skabt ca nye arbejdspladser. København er altså et vækstområde, der trækker befolkningen til sig i overgangen fra industrisamfund til videnssamfundet, hvor jobskabelsen finder sted, og de velbetalte jobs findes. Konsekvensen er, at Københavns Kommune er det område, hvor presset på boligmarkedet er størst. Nybyggeriet har på landsplan, ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets nylige analyse, lagt en dæmper på prisstigningerne på 26 %. Men hvor priserne på landsplan kun er vokset 34 % siden 2001, er tallet for København helt oppe på 65 %. Men for gennemsnitsdanskeren er det ikke blevet dyrere at bo de senere år. Som følge af rentefald, skattestop, højere løn m.m. sidder førstegangskøbere, ifølge en analyse fra Nykredit, ikke hårdere i det end for fem år siden. Kun i Storkøbenhavn har potentielle købere fået forringet deres vilkår. De skal nu bruge 50 % af deres indkomst efter skat for at købe en ejerbolig. Udviklingen presser med andre ord folk med en lav- eller mellemindkomst ud af byen. Få ejerboliger flere på vej Det hidtidige nybyggeri siden midten af 90 erne har fortrinsvis været rettet mod de mere købedygtige kundegrupper, altså folk med en høj indkomst, idet en meget stor del af nybyggeriet har været ejerboliger. Det er sket med politikernes velsignelse, hvilket delvis skyldes, at boligfordelingen i København er særdeles skæv. Kun 20 % af de eksisterende boliger er ejerboliger. Det forklarer, at der kun er blevet opført et meget beskedent antal nye almene boliger, nemlig ca i løbet af de sidste fem år. Det har bidraget til, at boligmarkedet i København opleves som lukket land for mange tilflyttere, unge og lavindkomstgrupper. I dag stiller Københavns Kommune krav om, at hver tredje ledige almene bolig stilles til rådighed for løsning af boligsociale opgaver. Men, som de også selv erkender, er det langt fra nok til at løse de faktiske problemer. Vil man sikre en mere alsidig social befolkningssammensætning, er det nødvendigt med flere almene boliger. HUR står for den overordnede planlægning Det er Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), der står for den overordnede planlægning af byggeriet i København. I HUR opererer man med begrebet boligrummelighed, altså hvor stor mængde nye boliger, man åbner op for i regionsplanen. Hele hovedstadsområdet har i dag en boligrummelighed på (Dette antal har HUR i et nyt forslag netop udvidet til nye boligenheder, red.). Halvdelen af boligrummeligheden består af fortætningsrummelighed, altså områder som ikke er særlig tæt bebyggede, og hvor man dermed vil kunne skabe flere boliger ved at bygge tættere. Den anden halvdel består af ubebygget rummelighed, altså ubebyggede områder. Regionplanforslaget peger også på muligheden for byomdannelse, hvor man omdanner erhvervsområder til boligformål. Fra blev halvdelen af alt nyt boligbyggeri realiseret ved fortætning eller ved byomdannelse. Der er altså lagt op til en fortsættelse af den hidtidige udvikling, hvor man udnytter de frie arealer og bygger tættere, og HUR forventer, at der i alt vil blive opført nye boliger frem til Det vil det give en samlet vækst i den nuværende boligbestand på ca. 9 %. Selv om HUR har det overordnede ansvar i planlægningen, ligger mange af beslutningerne om det fremtidige byggeri i Københavns Kommune. FAKTA Væksten i hovedstadens boligbehov skyldes ifølge HUR tre forhold: Befolkningsvækst på 2,7 % frem til 2017 Erstatningsboliger i forbindelse med nedrivninger Flere ældre og mindre husstande boliger boliger boliger Forventet udvikling i København Ifølge Kommuneplan 2001 kan boligarealet øges med 3,5 mio. etagekvm. Det svarer til 15 % af det eksisterende boligareal. Det vil give mulighed for nye boliger med plads til indbyggere. Frem til 2018 forventer København at give tilladelse til nye boliger. Samtidig forventes der at blive nedlagt boliger, så nettotilvæksten vil blive på boliger. Det er dog et spørgsmål, om man ikke har undervurderet barometer 1/2005 5

6 Kapløb om flere og bedre boliger BAGGRUND antallet af de boliger, der vil blive nedlagt. Halvdelen af kommunens boliger er på 1 eller 2 værelser, og København ønsker fortsat at tiltrække børnefamilier, hvilket også fremover vil medføre et pres for at sammenlægge boliger. Mulighederne i højden København er en lav by. De få højhuse, der findes, ligger udenfor centrum og omfatter dels nogle enkelte hotelbygninger umiddelbart udenfor de gamle voldanlæg og dels et mindre antal perifere boligbebyggelser. Ofte vil forslag om at tillade væsentlig højere bygninger i bebyggede områder blive mødt med modstand fra omkringboende grundejere. Krøyers Plads på Christianshavn er et eksempel herpå. En anden, dog mere begrænset mulighed for fortætning af byområder, er udnyttelse af uudnyttede tagetager. I 2002 blev det påvist, at der i Storkøbenhavn er mulighed for at oprette nye boliger i uudnyttede tagetager heraf alene i den indre by. I august 2005 blev det dog opgjort, at der foreløbig kun er indrettet eller påbegyndt 290 nye tagboliger i København. Udnyttelse af erhvervsarealer I København skønnes det, at der alene i den indre by er erhvervslokaler til ca boliger. Genbrug af erhvervsarealer har hidtil været et helt centralt redskab i kampen for flere boliger. Omdannelsen indebærer enten, at eksisterende bygninger genanvendes - hvis de kan medvirke til at skabe bymæssig og arkitektonisk variation eller ved, at der sker nedrivninger og efterfølgende nybyggeri. Når man genbruger erhvervsarealer, opnår man, at byområder kun i kortere perioder rummer nedslidte og delvist forladte erhvervsejendomme. De nye erhverv, som ikke længere baserer sig på tonstunge maskiner og fabrikker med røg og damp, gør genbrugsmodellen nemmere. Af samme grund er det nu også muligt at placere erhverv og bolig dør om dør. København er begunstiget af omfattende arealreserver i form af tidligere havnearealer, militære områder og industriarealer, der kan konverteres til boligområder. Alene i Syd- og Nordhavnen vil der blive opført nye boliger, og i Ørestaden er der planlagt nye boliger. I Ørestad City har Københavns Kommune i 2005 godkendt en lokalplan, der tillader opførelse af i alt 16 højhuse, heraf fem op til 80 meter i højden. Forventninger til fremtiden I Københavns Kommunes boligplan Boliger for alle peges der på, at kommunen vil kunne medvirke til at gøre nybyggeriet billigere gennem den måde, hvorpå støtten til alment nybyggeri udbydes. Desuden konstateres det, at boligbyggeri i Danmark er % dyrere end i andre EU-lande, og at kommunen vil arbejde for et mere effektivt etageboligbyggeri. Vendes blikket mod udlandet kan man her finde ordninger, hvor der ydes direkte tilskud til bestemte erhvervsgruppers boligforbrug i form af huslejerefusion, billige lån og lignende. I England er der eksempler på, at supermarkedskæder kun får lov til at etablere sig eller udvide, hvis de samtidig opfører boliger med lave huslejer i tilknytning til byggeriet. Det ikke overraskende, at det boligsociale problem er blevet et centralt tema i efterårets kommunevalgkamp. Grundprisernes skyline, skitsemodel Prisniveau Grundprisernes skyline - I centrum er grundpriserne højest, og overfører man billedet til København er grundprisernes skyline væsentlig højere end den faktiske bebyggelse. Forklaringen er, at grundpriserne ikke kun afspejler bebyggelsens tæthed i form af antal etagekvadratmeter. De afspejler også det årlige afkast pr. etagekvadratmeter, der kan opnås de forskellige steder i byen. I mange nyere storbyer kan man finde en høj grad af sammenfald mellem grundprisernes skyline og byernes fysiske skyline. yderdistrikt bymidten yderdistrikt 6 barometer 1/2005

7 BREV 1/2005 BAGGRUND FEM ÅR FRA TANKE TIL HUS Der er fortsat mange byggemuligheder, men det tager typisk fem år fra byggemulighederne lokaliseres til bygningerne opføres. Derfor er politikerne nødt til at tænke langsigtet. Fra idé til den sidste mursten er lagt, går der omtrent fem år, hvis man vil bygge i København. Når en oplagt byggemulighed er lokaliseret, går planlægningsprocessen i gang. Først skal der udarbejdes en lokalplan i overensstemmelse med regionplanen, kommuneplanen og bydelsplanen. Den fastsætter, hvad de enkelte arealer må benyttes til. Den skal indeholde bebyggelsesprocent, placering og udformning af bygninger, krav til friarealer, beplantningsforhold, adgangsforhold, fællesanlæg osv. Dernæst skal offentligheden inddrages gennem beboerdeltagelse, nabohøring m.m., før lokalplanen kan vedtages endeligt. Først herefter kan der ske tinglysning, udmatrikulering og salg af byggegrunde samt byggemodning i form af forsynings- og afledningsinstallationer m.m. Og endelig kan byggeriet gå i gang. Planlægning er altså en tidskrævende proces. Særligt set i forhold til det tempo, hvori efterspørgslen efter nybyggeri udvikler sig - og i forhold til den tid, det tager at bygge. Som sådan kan planlægningen siges at være en medvirkende årsag til at drive ejendomspriserne i vejret. Lokalplanproceduren i København er endda ikke specielt langstrakt. I andre europæiske storbyer kan man forvente en planlægningsperiode på gennemsnitlig 10 år. jm BEGRÆNSET EFFEKT AF UDBUDSCHOK I juni 2005 præsenterede regeringen sin plan for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonerne i Danmark. Landsplansdirektivet fra Skov- og Naturstyrelsen åbner op for udstykning af nye sommerhusgrunde i kommunerne rundt omkring i landet. Men det vil ikke - som vurderet af flere analytikere - slå bunden ud af sommerhusmarkedet. Af Henrik Stig Sørensen, chefkonsulent i Dansk Byggeri Udbuddet af nye sommerhusgrunde har i mange år været styret af et politisk ønske om at tage hensyn til natur og miljø og ikke af efterspørgslen efter nye sommerhusområder. Der har med andre ord været tale om en politisk regulering af udbuddet af nye sommerhusområder. Det vil sige, at den politiske begrænsning af udbuddet af velbeliggende sommerhusgrunde har haft større betydning for prisdannelsen og tilgangen af nye fritidsboliger end den egentlige konjunkturudvikling og prisdannelsen på fast ejendom generelt. Den tendens er specielt stærk de senere år. Den gennemsnitlige tilgang af nye sommerhuse og fritidsboliger siden midten af 80 erne har været relativt konstant og har været i intervallet 0,5-0,7 % af den samlet bestand. Tilgangen af nye sommerhuse i perioden har tilmed været på kun 0,5 % af bestanden til trods for de gode konjunkturer og betydelige stigninger i priserne på sommerhuse og fast ejendom generelt. En udvikling der understreger det miljøpolitisk styrede udbud af sommerhusgrunde. Priserne slår alle rekorder Priserne på sommerhuse slår faktisk alle andre boligformer over de seneste år med en gennemsnitlig stigning på landsplan på et godt stykke over 100 %. I 2004 og 2005 ventes tilgangen af nye sommerhuse at være kommet over 1,0 % om året, men priserne på sommerhuse er alligevel steget markant. Men Dansk Byggeris analyse af sommerhusområdet viser, at prisudviklingen er forskellig i de regionale dele af landet. I Vestsjælland og Frederiksborg er sommerhusene steget mest, med henholdsvis 226 % og 177 %, mens prisudviklingen har været mest behersket i Ringkøbing og Sønderjylland med henholdsvis 88 % og 94 %. Som det gør sig gældende for helårsboliger er nogle landsdele altså mere attraktive at købe sommerhus i end andre, og det har selvsagt betydning for prisdannelsen. Denne tendens ventes også at aftegne sig i effekten af det nye og større udbud af sommerhusgrunde, som regeringens landsplansdirektiv åbner op for. Nyt udbud kan påvirkes regionalt Sønderjylland, Storstrøm og Fyn vil som følge af regeringens plan opleve den største stigning i udbuddet af nye sommerbarometer 1/2005 7

8 Begrænset effekt af udbudschok BAGGRUND MERE INFO Analyse: Stud. polit. Tore Damgaard Stramer, Dansk Byggeri WEB: husgrunde med henholdsvis 8,0 %, 7,3 % og 4,7 % i forhold til den eksisterende bestand. Der kan her være enkelte kommuner med pæne tildelinger af nye sommerhusgrunde, der kan påvirke prisdannelsen i mere moderat eller negativ retning i en periode, men et generelt prisfald på landsplan bliver der næppe tale om. I gennemsnit vil antallet af mulige salgsemner stige med 18 % pr. år over tre år i de amter - i forhold til 2004-niveauet - som bliver tildelt nye sommerhusområder efter Landsplansdirektivet. Vel og mærke, hvis alle grunde bliver bebygget i perioden. Igen er der store regionale forskelle, hvor Sønderjylland, Storstrøm og Fyn træder frem med de største stigninger, mens f.eks. det efterspurgte og attraktive Frederiksborg ikke bliver tildelt nye områder. Samlet set er konklusionen af Dansk Byggeris sommerhusanalyse, at det nye udbud af grunde næppe isoleret vil føre til et generelt prisfald på sommerhuse på landsplan. Prisudviklingen kan blive påvirket negativt i de regioner og kommuner, der er blevet tildelt de største nye områder, f.eks. i Sønderjylland og Storstrøm. Det er derfor Dansk Byggeris forventning, at det nye udbud af sommerhusgrunde i det kommende år skal ledsages af en solid rentestigning, hvis vi midt i en højkonjunktur skal opleve kraftige prisfald på sommerhuse generelt. Det er derfor en tilsnigelse, når flere analytikere forudsiger, at nu stopper festen. Senest som omtalt i en artikel i Jyllands-Posten Erhverv lørdag d. 22. oktober. Her varsles det, at udsigten til det nye store udbud af sommerhusgrunde og saltvandsindsprøjtningen fra indførelsen af de afdragsfrie lån vil ebbe ud og føre til en ende på prisfesten og endda udløse dramatiske prisfald på sommerhuse. Så galt går det dog næppe, hvis man ser isoleret på effekten af udbuddet af de ca nye sommerhusgrunde. Udbuddet svarer til ca. 2,5 % af den samlede bestand af sommerhuse og ventes under hensyntagen til lokalplanlægning i kommunerne og projektplanlægning osv. at blive udbudt over ca. tre år. Det kan trække den årlige tilgang af nye sommerhuse op på ca. 1,3 % af den samlede bestand i de næste tre år, hvilket under de givne positive økonomiske konjunkturer ikke er nok til at slå bunden ud af markedet. Ikke mindst set i lyset af den ændrede forbrugsadfærd fra danskernes side de senere år. Køb af sommerhuse er blevet et langsigtet investeringsgode, som opsparing til pensionen, hvor man kan udnytte herlighedsværdien i opsparingsperioden. Mindre krusninger på prisudviklingen i perioder vil næppe få disse investorer til at ryste på hånden og stå i kø for at sætte huset til salg. Tværtimod vil de velbeliggende sommerhuse eller grunde forblive en eftertragtet vare godt hjulpet af de fortsat prioriterede miljøpolitiske hensyn. ÆNDRING I GENNEMSNITLIGE KVMPRISER ( ) Gns. kvmpris (kr.) kvt kvt. Ændring Frederiksborg Amt % Vejle Amt % Fyns Amt % Vestsjællands Amt % Roskilde Amt % Ribe Amt % Århus Amt % Sønderjyllands Amt % Storstrøms Amt % Nordjyllands Amt % Ringkøbing Amt % Viborg Amt % Kilde: DST, Realkreditrådet og Dansk Byggeri NYE SOMMERHUSGRUNDE PR. AMT Antal nye Eksisterende grunde sommerhuse Sum Stigning Sønderjylland ,0 % Storstrøm ,3 % Fyn ,7 % Århus ,9 % Ringkøbing ,9 % Viborg ,7 % Nordjylland ,4 % Bornholm ,9 % Vestsjælland ,8 % Kilde: DST og Miljøstyrelsen (Skov- og Naturstyrelsen) FORVENTET ANTAL NYE SOMMERHUSE I UDBUD Antal nye Antal nye huse Handler Forventet grunde pr. år i 2004 stigning Bornholm % Fyn % Ringkøbing % Storstrøm % Sønderjylland % Vestsjælland % Viborg % Århus % Total % Kilde: DST, Miljøstyrelsen (Skov- og Naturstyrelsen), Realkreditrådet og Dansk Byggeri barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktører: Mogens Hjelm og Henrik Stig Sørensen Redaktionelle medarbejdere: Mette Schmidt og Katrine Romme Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: ISBN

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014

ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 ØKONOMISK RÅDS MINI-SEMINAR OM BOLIGER 22. MARTS 2014 RENOVERING OG VEDLIGEHOLD www.byggeteknik.com 1 BYGGE- OG MILJØTEKNIK A/S Carsten Pietras Direktør Bygge- og Miljøteknik A/S Mobil telefon 0045 3070

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Silkeborg Kommunes salg af Marienlund Plejehjem

Silkeborg Kommunes salg af Marienlund Plejehjem Statsforvaltningen Storetorv 10 6200 Aabenraa Att.: Martin Basse 29. oktober 2013 Silkeborg Kommunes salg af Marienlund Plejehjem Tilsynets sag: 2013-613/1389 Statsforvaltningen har i brev af 18. juni

Læs mere

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING SPØTTRUP KOMMUNE Borgens og borgernes kommune RØDDING KREJBJERG ODDENSE BALLING LIHME LEM RAMSING HVIDBJERG Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme 1 Spøttrup Kommune - Maj 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE Etablering

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Tak for opgaven med at vurdere mulighederne for bebyggelserne Hannebjerg og Møllehuset.

Tak for opgaven med at vurdere mulighederne for bebyggelserne Hannebjerg og Møllehuset. Page 1 of 5 Marianne Godtfredsen Fra: Finn Jensen [fje@edc.dk] Sendt: 11. september 2013 15:52 Til: Betina Bojesen Cc: Anne Holmegaard Emne: Louis Petersensvej 11 og Møllevænget 5 - gennemgang af muligheder

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Overbliksvurdering af ejendommen

Overbliksvurdering af ejendommen Overbliksvurdering af ejendommen Jægervejens fritidshjem Jægervej 30, 2791 Dragør Sags-nr. 2006-141 D Rekvirent: Dragør kommune Kirkevej 7 2791 Dragør Att.: Kommunaldirektør Per Ullerichs 1. Vurderingens

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL

VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL BREV NR. 2/2007 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer KVALITETSREFORM: VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL Mange af de bygninger, der danner ramme om sygepleje, undervisning, børnepasning

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

MANGLENDE VEDLIGEHOLDELSE GØR DE KOMMUNALE BYGNINGER DÅRLIGERE OG DÅRLIGERE

MANGLENDE VEDLIGEHOLDELSE GØR DE KOMMUNALE BYGNINGER DÅRLIGERE OG DÅRLIGERE Analysebrev nr. 3/008 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer MANGLENDE VEDLIGEHOLDELSE GØR DE KOMMUNALE BYGNINGER DÅRLIGERE OG DÅRLIGERE Det kniber stadig for kommunerne at få

Læs mere

[1] AP Pensions tilbud i september november 2012 til aktive tidligere FSP- medlemmer om pr. 1. januar 2013 at vælge sig over i AP Netlink.

[1] AP Pensions tilbud i september november 2012 til aktive tidligere FSP- medlemmer om pr. 1. januar 2013 at vælge sig over i AP Netlink. [1] Redegørelse til Finanstilsynet FSP/AP Pension, januar 2011 medio 2013 Finanssektorens Pensionskasses (FSP) tilbud til medlemmerne inklusive pensionisterne om omvalg fra Gennemsnitsrente med ydelsesgaranti

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere