By Karoline Rahbek, Department of Scandinavian Studies and Linguistics, University of Copenhagen, March 2008.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By Karoline Rahbek, Department of Scandinavian Studies and Linguistics, University of Copenhagen, March 2008."

Transkript

1

2 From environmental risk to branding opportunity - A study of the climate campaign by The Environmental Network of Copenhagen with focus on small and medium sized enterprises as target group. By Karoline Rahbek, Department of Scandinavian Studies and Linguistics, University of Copenhagen, March Abstract This thesis is a study of the coming climate campaign by The Environmental Network of Copenhagen (ENC). Through a qualitative target group inquiry the study will examine which efforts can be made via a campaign to have small and medium sized enterprises (SME s) change attitudes and behaviors towards the climate. The goal of which is being voluntary reduction of CO 2 emissions. The investigation is based on interviews with six different enterprises that are either already engaged in strategic work with the climate, or not involved at all. Climate changes have never required as much attention on the agenda as it does today. Assuming that SME s are influenced by society s tendencies, I developed the hypothesis that this could come to good use for the upcoming campaign. For this task, I have combined elements from sociology including various elements from communicational theory, primarily socio-psychological adherence to behavioral change, as well as more generic theory on campaign planning. The target group analysis revealed that the SME s are especially influenced by employees and customers in to what extent these agents demand climate friendly resolutions or not. The communication of ENC has primarily been focused on the enterprises. This state is also reflected in the current strategy of the campaign, as executives and environmental employees are predefined as target groups. The socio-psychological approach assumes that we as individuals are influenced by each other and society surrounding us. In order to achieve optimal results from the campaign, I propose adding to the current target groups, a strategic target group, carved from customers and general employees into one group, which, in turn, will make it relevant for SME s to respond favorably in terms of taking responsibility for the climate. Additionally, there lies substantial ground for pointing out the array of possibilities for using the same campaign to facilitate synergetic effect between the two target groups, by also having the SME s influence the citizens in return. The campaign is supposed to add to SME s abilities to meet the demands of its consumers, simultaneously allowing focus on SME s efforts in favor of the climate to shape access for consumers and employees to climate conscious enterprises. 1

3 Indhold 1. Indledning s Metode og form s København verdens miljømetropol s Københavns Miljønetværk s Klimakampagne rettet mod københavnske virksomheder s Tilrettelæggelse af kampagner s Kampagnestrategi s Er der tale om et kommunikationsproblem? s Offentlige kampagner s Kommunikationsprocessen fra eksponering til adfærdsændring s Forandringskommunikation s Klimakommunikation s Kampagneopfattelsen i dag s Teoretiske tilgange til forandring s Diffusionsteori s Situationsanalyse - tendenser i samfundet s Risikosamfundet s Den politiske forbruger ændrer markedet s Virksomhederne bliver politiske s Corporate Social Responsibility s En kommunikativ udfordring for SMV erne s Den grønne bølge s En folkelig klimabevægelse? s Grøn, grønnere, grønnest s Opsamling s Et indblik i målgruppens livsverden s Det kvalitative forskningsinterview s Fra hvad og hvorfor til hvordan s Udvælgelse af virksomheder og informanter s Fra tema til spørgeguide s Catinéts undersøgelse for Københavns Miljønetværk s Målgruppeanalyse af SMV er i København s Fra CO 2 -neutral frisør til profitorienteret anlægsgartneri s Virksomhedernes holdninger til miljø s Klima og CO 2 holdninger og handlinger s Motivation for CSR økonomi og ideologi s Klimabranding og frygten for et påklistret image s Barrierer for CO 2 -nedsættelser s Virksomhedernes bud på en klimakampagne s Københavns Kommune som afsender s

4 6.9 Et billede af målgruppen s Klimakampagnens strategiske udgangspunkt s Et delvist kommunikationsproblem s Kampagnens målgrupper s En strategisk målgruppe s Kampagnens koncept og kommunikationsform s En udvidet strategi s Fra rollemodeller til den brede masse s Kbhmiljonet.dk s Manglende kendskab minimal værdi s Kampagnehjemmesiden som kommunikationsplatform s Brandingværdi og forbrugertrends s Hjemmesidens indhold s Fra information til interaktion s Blogs og CSR 2.0 s Hjemmesiden som vejviser og udstillingsvindue s Fra grønvask til blåstempling s Opsamling s Udfordringer og muligheder for kampagnen s Mangel på sammentænkning af kommunens initiativer s En mulig synergieffekt s Klimakampagnen som løsning? s Fra risiko til mulighed s Metodekritik s Anbefalinger til kampagnens fremtidige kommunikation s Konklusion s Perspektivering København som troværdig klimametropol? s Litteratur s

5 1. Indledning Billeder af smeltende gletschere, druknede isbjørne, ekstrem tørke og skovbrande, voldsomme skybrud, orkaner og oversvømmelser er gået verden rundt de seneste par år og især 2007 vil blive husket som perioden, hvor klimaforandringerne for alvor blev sat på den internationale dagsorden. Mens forskere, interesseorganisationer og lobbyister i årevis har diskuteret, hvorvidt den globale opvarmning er en realitet, har FN s klimapanel nu slået fast i flere rapporter, at klimaforandringerne er en reel problemstilling. Og at årsagen primært skal findes hos os selv og de drivhusgasser, især CO 2, som vi udleder i atmosfæren, når vi forbrænder kul, olie og naturgas. Det har betydet, at den tidligere tosidede debatsag om den globale opvarmning, der i sine yderpunkter havde Bjørn Lomborg som den ene repræsentant og de grønne NGO er på den anden side, nu i langt højere grad kan karakteriseres som en såkaldt ensidet debatsag. 1 Mange fremtrædende politikere, regeringsledere og forskere har efterfølgende kaldt situationen for den største globale krise nogensinde. En krise, der kræver en global politisk løsning. Handler vi ikke nu, vil det få uoverskuelige konsekvenser for både mennesker og natur på hele kloden. Det er baggrunden for, at repræsentanter fra over 170 af verdens lande skal mødes i København i 2009 til FN s klimatopmøde for at blive enige om en aftale, der skal forpligte især de vestlige lande til at tage ansvar for deres indflydelse på det globale klima. Det store fokus på de menneskeskabte klimaforandringer har skabt en decideret trend omkring den enkeltes miljøansvar. En tendens som det internationale erhvervsliv har været hurtig til at opsnappe og udnytte. Vi oplever netop nu en grøn forbrugerbølge, som trendforskere spår, vi kun har set den spæde begyndelse på. Med begreber som carbon offsetting, carbon footprints og CO 2 -neutralitet 2 har især store virksomheder forsøgt at vende situationen til et økonomisk og imagemæssigt konkurrenceparamenter i deres Corporate Social Responsibility (CSR). Også herhjemme er virksomheder og kommuner i gang med at brande sig på, hvordan de tager ansvar over for klimaet. En udvikling, der for alvor eskalerede, da nyheden om det danske værtskab for det afgørende klimatopmøde i 2009 blev offentliggjort i begyndelsen af Når en debatsag bliver ensidet, handler diskussionerne i højere grad om, hvordan man finder en løsning, frem for om problemet overhovedet skal prioriteres frem for et andet. Femø Nilsen (2000), s Især i udlandet er der vokset en hel industri op, hvor organisationer hjælper virksomheder med at formindske deres CO 2-aftryk (carbon footprint), fx ved at købe CO 2-kvoter, plante træer, investere i vedvarende energi eller lignende. Det går ofte under betegnelsen carbon offsetting. 4

6 Københavns Kommune har i rollen som værtsby for konferencen en unik brandingmulighed for at sætte sig på verdenskortet som en miljøorienteret hovedstad. En chance, som byen indtil videre har satset stort på. Kommunens Teknik- og Miljøforvaltning har i det mest ambitiøse miljøudspil i byens historie derfor fremlagt visionen om, at København skal kunne kalde sig Verdens Miljømetropol inden Skal dette lykkes, skal både borgere og erhvervsliv inddrages og aktiveres. Ikke mindst hvis man skal nå at kunne præsentere positive resultater under klimatopmødet. I den forbindelse skal Københavns Miljønetværk (KM), der hører under Teknik- og Miljøforvaltningen, og som har til opgave at inspirere byens virksomheder til frivillige miljøindsatser, lancere en erhvervsrettet klimakampagne. 3 Kampagnen har som formål at få virksomheder i København til frivilligt at forpligte sig til at nedsætte deres udslip af CO 2. Ideen til kampagnen har været længe undervejs, og jeg har fulgt den, siden jeg i foråret 2007 var i praktik i KM, hvor jeg efterfølgende er fortsat som studentermedhjælper. Lige fra første møde med kampagnen har jeg tænkt, at her lå et spændende og yderst relevant emne til mit speciale. Spændende, da især spørgsmålet om, hvad der skal til for at aktivere erhvervslivet til at engagere sig i miljøspørgsmål, længe har interesseret mig. Relevant, fordi klimaforandringernes konsekvenser er mere presserende end nogensinde, og fordi Københavns ca virksomheder står for 70 % af varmeforbruget og 35 % af elforbruget i byen. 4 En stor del af udfordringen ligger derfor her, hvis byens samlede CO 2 -udslip skal reduceres. Mange kampagner fejler, fordi de er baseret på forestillinger om deres målgruppe, ofte fordi der ikke sættes ressourcer af til at lave en dybdegående målgruppeanalyse. Det var min opfattelse, at den samme situation meget vel kunne komme til at gælde for klimakampagnen. Kampagnen er den største kommunikationsindsats, KM har iværksat i sin historie. Alligevel har man ikke afsat ressourcer til en decideret målgruppeanalyse, hvilket jeg ser som en væsentlig mangel i kampagnens strategiske udgangspunkt. KM har dog tidligere iværksat undersøgelser af københavnske virksomheders holdninger til miljø. Senest i 2005, hvor 3 KM skal i forbindelse med lanceringen af kampagnen gennemgå en omfattende relancering, der munder ud i nyt navn, logo, grafisk identitet, hjemmeside m.m. Da datoen for både kampagnen og relanceringen i skrivende stund endnu ikke er fastlagt, og da den ligger efter specialets afleveringsdato, holder jeg fast i at kalde netværket ved dets oprindelige navn igennem opgaven. 4 Bilag 1, s. 1. 5

7 analysebureauet Catinét lavede en omfattende behovs- og tilfredshedsundersøgelse af eksisterende og potentielle medlemmer i KM. Det er imidlertid min opfattelse, at virksomhedernes situation har ændret sig en hel del, siden den blev foretaget. Ikke mindst med det store fokus på klimaforandringer og grønne virksomhedsprofiler. Desuden undersøgte Catinét virksomhedernes holdninger til miljøet generelt og ikke i forhold til et specifikt område, som klimaproblematikken er. Jeg besluttede mig derfor for at undersøge, hvad der motiverer nogle virksomheder til aktivt at arbejde for at reducere deres udslip af drivhusgasser, og omvendt belyse hvilke barrierer der bremser andre virksomheder i at gøre det samme. Flere af de store virksomheder i København har allerede iværksat klimaorienterede CSR-tiltag. Anderledes står det til med byens små og mellemstore virksomheder (SMV er) 5, der udgør langt størstedelen af byens erhvervsliv. Derfor er klimakampagnens største udfordring især at få denne gruppe til at tage et ansvar for deres indflydelse på klimaforandringerne. Specialets formål er derfor afgrænset til at undersøge dette aspekt ud fra problemformuleringen: Hvordan kan man via en kampagne få små og mellemstore københavnske virksomheder til at ændre holdning og adfærd og dermed nedsætte deres CO 2 - udslip? I første omgang kan ingen svare bedre på dette end virksomhederne selv. Derfor har jeg interviewet seks mindre københavnske virksomheder, der enten gør meget i forhold til klimaet, eller som kun lidt eller ingenting gør. Interviewene har dannet udgangspunktet for en kvalitativ målgruppeanalyse af SMV er i København. Min ambition med analysen og specialet har været at forbedre det strategiske udgangspunkt, som kampagnens planlæggere allerede tog udgangspunkt i, da jeg indledte specialet. Og dernæst at komme med forslag til, hvordan KM kan forbedre tilrettelæggelsen af kampagnen og dens kommunikation ud fra de tendenser, som målgruppeanalysen har givet et billede af. Da kampagnen selvsagt har udviklet sig undervejs, har jeg været nødt til at fryse tiden ret tidligt i processen for at have et konkret udgangspunkt at basere min egen analyse ud fra. Det betyder blandt andet, at kampagnen formodentlig lanceres, mens specialet er til bedømmelse. Derfor har 5 SMV er er den officielle forkortelse for små og mellemstore virksomheder. Små virksomheder kategoriseres i følge EU s nuværende definition til organisationer med max 50 ansatte, mens mellemstore virksomheder har mellem 50 og 250 medarbejdere. 6

8 mine handlingsanvisninger primært en langsigtet karakter, så KM og kommunen kan få størst mulig værdi af mine resultater Metode og form KM har arbejdet med at engagere erhvervslivet i frivilligt miljøarbejde siden Her ligger derfor allerede meget viden om, hvad der motiverer og bremser virksomheder, når miljøansvar skal tænkes ind i en travl og profitorienteret hverdag. Alligevel kan situationen for klimakampagnen ikke sammenlignes med tidligere kommunikationsopgaver for netværket. For det første har KM som nævnt ikke tidligere iværksat en så stor kampagne. For det andet har der aldrig været så meget fokus på miljøspørgsmål og ikke mindst global opvarmning som i dag. Da man må formode, at virksomhederne er påvirkede af de beskrevne tendenser i samfundet, havde jeg en hypotese om, at dette kan udnyttes i kampagnens tilrettelæggelse. Derfor har jeg valgt en sociologisk indgangsvinkel til specialets empiriske undersøgelse, der tager udgangspunkt i virksomhedernes situation netop nu. Jeg kombinerer elementer fra sociologien med forskellige elementer fra kommunikationsteorien, primært den socialpsykologiske tilgang til adfærdsændringer samt kampagneteori, især med udgangspunkt i medieforsker Preben Sepstrups Tilrettelæggelse af information. Hans strategiske analyseapparat for kampagnetilrettelæggelse danner rammen som den overordnede struktur i specialets opbygning og fremgangsmåde. Hensigten med metodevalget er dermed at få de to overordnede paradigmer inden for kommunikationsteorien til at samarbejde, som Sepstrup også agiterer for, nemlig det samfundsvidenskabelige og det humanistiske paradigme. Sidstnævnte repræsenterer det fortolkende perspektiv, mens den samfundsvidenskabelige tilgang er mere handlingsanvisende, hvilket er særligt relevant, når emnet er forbedring af det strategiske udgangspunkt for en kampagne. 6 Koblingen af de forskellige teorier og undersøgelser i specialets første del skal konkretisere opgavens problemfelt og udgør fundamentet for min kvalitative målgruppeundersøgelse, der trækker på Steinar Kvales teori og metode om det kvalitative forskningsinterview. Intentionen med specialet er dermed gennem en vekselvirkning mellem teori og empiri at skabe forståelse for, hvordan klimaproblematikken påvirker SMV er i København og at komme med løsningsforlag til, hvordan denne viden kan bruges i en kampagne for at få virksomhederne til at tilegne sig nye og mere klimavenlige handlingsmønstre. 6 Sepstrup (2006), s

9 Efter dette indledende kapitel præsenterer kapitel 2 Københavns Kommunes klimatiltag op til topmødet, herunder KM og klimakampagnen. Kapitlet fungerer dermed som en afgrænsning af emnet for specialet. I kapitel 3 præsenteres kampagneteorien med udgangspunkt i Sepstrup og hans tre niveauer inden for kampagnetilrettelæggelse, nemlig situationsanalyse, mål- og målgrupper samt kampagnens kommunikationsform. Desuden gennemgår jeg de vigtigste elementer fra den socialpsykologiske teori om, hvordan kommunikation kan føre til adfærdsændringer. Kapitel 4 udgør situationsanalysen for kampagnen og tager indledningsvist udgangspunkt i sociologen Ulrich Becks teori om risikosamfundet, da den beskriver og forklarer det øgede behov for legitimering, som virksomheder oplever i dag. Begreber som den politiske forbruger, den politiske virksomhed og CSR introduceres også. I forhold til CSR fokuserer jeg særligt på de kommunikative udfordringer, som virksomheder møder, når de bruger det strategisk i deres kommunikation, og hvordan dette påvirker SMV er. Dernæst skitseres den miljøbevidste trend, vi netop oplever, blandt andet med udgangspunkt i en undersøgelse af danskernes holdninger til klimaet udarbejdet for Mandag Morgen. Kapitel 5 repræsenterer overgangen til specialets praktiske del, som jeg indleder med Steinar Kvales teori om det kvalitative interview. Dernæst gennemgår jeg mine metodiske overvejelser i forbindelse med valg af informanter, udformning af spørgeguide og den konkrete indsamling af empiri. Som optakt til analysen af SMV erne i København i dag, introduceres de vigtigste resultater fra Catinéts undersøgelse fra 2005 til slut i kapitlet. Dernæst er vi nået til den egentlige målgruppeanalyse i kapitel 6, hvor de seks interviews vil blive analyseret for at finde frem til, hvordan klimaforandringerne som emne griber ind i SMV ernes hverdag. Det sættes i spil med specialets teoretiske del, når jeg i kapitel 7 videre vil vurdere kampagnens nuværende strategi i forhold til den viden, som målgruppeanalysen har givet. Ud fra en analyse af kampagnen vil jeg komme med konkrete forslag til, hvordan valg af målgrupper og kommunikationsform kan forbedres og udbygges. 8

10 Her vil jeg primært fokusere på, hvilke muligheder der ligger i kampagnens planlagte hjemmeside. Dette sammenligner jeg med, hvordan KM bruger sin nuværende hjemmeside. I kapitel 8 diskuterer jeg, hvilke udfordringer kampagnen står over for i forhold til specialets resultater, ligesom jeg vil vurdere kampagnens potentiale som løsning på kommunikationssituationen. I metodekritikken forholder jeg mig til de forskellige usikkerhedsmomenter, der er ved den valgte metode. Det hele munder ud i mine handlingsanvisninger for kampagnens fremtidige kommunikationsindsatser. I kapitel 9 vil jeg summere op og konkludere, hvad jeg er kommet frem til. Til sidst vil jeg kaste blikket frem til klimatopmødet i 2009 for at se, hvordan Københavns Kommune kan bruge klimakampagnen som en del af sin branding som verdens miljømetropol. 9

11 2. København verdens miljømetropol København fik med tildelingen af rollen som værtsby for det kommende klimatopmøde en enorm mulighed for at brande sig og for alvor sætte sig selv på verdenskortet. En mulighed, som Københavns Kommune har tænkt sig at udnytte til fulde. I foråret 2007 offentliggjorde Teknik- og Miljøforvaltningen med sin borgmester Klaus Bondam i spidsen således kommunens miljøudspil Miljømetropolen vores vision CPH 2015 med den ambitiøse vision om, at København i 2015 skal være ikke mindre end verdens miljømetropol. 7 Visionen for Miljømetropolen København er inddelt i fire temaer, nemlig Verdens bedste cykelby, Centrum for verdens klimapolitik, En grøn og blå hovedstad og En ren og sund storby. Afsnittet om klimapolitik tager netop udgangspunkt i det kommende klimatopmøde og de forpligtelser, der følger med værtskabet: Som værtsby skal vi gøre en betydelig indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser 8, erklæres det. Det skal blandt andet ske ved at synliggøre for den enkelte borger og virksomhed, hvad man konkret kan gøre for at nedbringe CO 2 -udslippet. Det fremhæves, at virksomhederne i kommunen i fremtiden skal spille en mere aktiv rolle, og at de skal arbejde med energiledelse og mål for reduktion af deres energiforbrug. 9 Et konkret bud på, hvordan man i praksis vil realisere dette, er det frivillige netværksforum for miljøinteresserede virksomheder, KM, og deres kommende klimakampagne, som jeg nu vil præsentere. 2.1 Københavns Miljønetværk KM er et frivilligt tilbud til københavnske virksomheder, der ønsker at gøre noget aktivt for miljøet, ud over hvad lovgivningen kræver af dem. Initiativet finansieres af kommunen og fungerer som en selvstændig enhed i Center for Miljø, der igen hører under kommunens Teknik- og Miljøforvaltning. Netværket har eksisteret siden 2001 og har i dag over 250 medlemmer. Siden begyndelsen har det udviklet sig fra at være en industrinetværk bestående af 13 industrivirksomheder til et netværk, der repræsenterer alle typer af københavnske virksomheder. KM målretter derfor i dag sit arbejde ud fra forskellige branchespecifikke koncepter, fx Grøn Butik og Grøn Frisør. For et årligt gebyr på mellem 500 til 3000 kr., afhængig af virksomhedens størrelse, får man som medlem bl.a. adgang til gratis rådgivning inden for miljørelaterede emner som affaldssortering, energibesparelser, udfasning af skadelige kemikalier m.m. KM slår i kommunikationen til potentielle medlemmer derudover på, at der er IBID. 10

12 væsentlige markedsføringsmæssige fordele i at være en del af netværket. Fx får man tildelt et diplom for sin indsats, når man opfylder en række fastsatte mål for miljøarbejdet. De mange butiksmedlemmer får desuden et klistermærke, som de kan sætte i døren eller vinduet, så deres kunder kan se, at de tager et miljøansvar. Center for Miljø skiftede navn fra at hedde Miljøkontrollen i begyndelsen af Navneskiftet er et eksempel på, at man i det offentlige forsøger at fokusere mere på at fremme virksomhedernes miljøarbejde igennem dialog, samarbejde og frivillige indsatser frem for regulering og kontrol, der oprindeligt var tilgangen i tilsynsmyndigheder som fx Center for Miljø. KM er et eksempel på, hvordan man forsøger at inspirere virksomhederne til frivilligt miljøarbejde via de nye værdier, som navneskiftet signalerer. En pointe, som jeg vil vende tilbage til sidst i specialet. 2.2 Klimakampagne rettet mod københavnske virksomheder Klimakampagnen 10 er det mest konkrete eksempel på, hvad Københavns Kommune vil gøre for at nå visionerne om, at også erhvervslivet skal tænkes med i indsatsen for at reducere byens CO 2 -udledning. Målet med klimakampagnen er at få københavnske virksomheder til at afgive et klimaløfte og derved forpligte sig til at nedsætte deres CO 2 -udslip med et givent antal tons. Kampagnen indgår som en del af kommunens samlede indsats på klimaområdet op til klimatopmødet, hvor der i alt er afsat 150 millioner kroner til forskellige initiativer, der alle skal støtte op om at vise, at København som by er et eksempel på, at bæredygtighed og CO 2 -reduktioner sagtens kan gå hånd i hånd med økonomisk vækst og udvikling. Klimakampagnen har dermed også som et afgørende formål at skulle brande Københavns Kommune via KM, både op til og efter topmødet. Man kan slet og ret ikke kalde sig selv for verdens miljømetropol, hvis ikke også erhvervslivet er engageret i at forbedre byens miljø og sundhed. Fordi kommunen er den overordnede afsender, har kampagnen som udgangspunkt alle virksomheder i København som målgruppe, da både Teknik- og Miljøforvaltningen og også KM er forpligtet til at skabe et tilbud, der henvender sig til hele erhvervssammensætningen i byen. Da det er en yderst stor målgruppe at skulle kunne tilgodese, arbejder man med, at konceptet inddeles i tre niveauer efter, hvor meget CO 2 virksomhederne forpligter sig til at reducere. Pt. arbejder man ud fra en 10 Som nævnt i indledningen har jeg i forhold til min analyse været nødt til at fryse tiden i forhold til kampagnen. Jeg tager derfor udgangspunkt i et udkast til strategien, som jeg har vedlagt i bilag 1. 11

13 såkaldt guld-, sølv eller bronzemodel, ligesom man formodentlig vil inddele konceptet ud fra forskellige brancher, som man gør i dag. Klimakonceptet skal bygge videre på KMs nuværende tilbud i form af rådgivning og faglig sparring med virksomhederne. Overordnet består konceptet af fire tilbud til virksomhederne, der tilsammen skal imødegå eventuelle barrierer og motivere til deltagelse. De fire deleelementer er følgende: Kommunikation, energirådgivning, finansiering af energitiltag og networking. Da KM ikke har ressourcerne til at løfte disse opgaver selv, er en væsentlig del af konceptet, at man indgår partnerskaber med aktører inden for de fire områder, fx skal en ekstern konsulentvirksomhed formidle energirådgivning til virksomhederne, en eller flere banker skal yde billige lån, og WWF skal være med til at løfte opgaven om at give kampagnen synlighed og troværdighed. Som en del af kommunikationsindsatsen skal der oprettes en separat hjemmeside, der fungerer som den primære platform for kampagnen. Her skal virksomhederne have adgang til forskellige værktøjer, blandt andet en såkaldt CO 2 -beregner. Samtidig skal hjemmesiden profilere de deltagende virksomheder. Når miljønetværket kommunikerer i dag, har man virksomhedernes miljøansvarlige som primær målgruppe. Til klimakampagnen arbejder man pt. ud fra, at denne målgruppe skal være sekundær, og at virksomhedernes ledelse i stedet skal udgøre den primære målgruppe ud fra en forestilling om, at det er her beslutningen om at deltage i en sådan kampagne bliver taget. Efter denne indledende præsentation af KM og klimakampagnen, vil jeg i næste kapitel gennemgå Sepstrups teori om kampagnetilrettelæggelse, som analysen af klimakampagnen og dens strategiske udgangspunkt tager udgangspunkt i. 12

14 3. Tilrettelæggelse af kampagner Preben Sepstrups bog Tilrettelæggelse af information, der oprindeligt udkom i 1999, har i dag nærmest opnået klassikerstatus inden for dansk teori om tilrettelæggelse af kampagner. Hans teori vil fungere som den overordnede ramme for specialets opbygning, der er i sin analyse af kampagnen kan opdeles under punkterne situationsanalyse, målgruppeanalyse og kommunikationsform, som ifølge Sepstrup udgør det strategiske forarbejde, der bør ligge bag alle former for kampagnetilrettelæggelser. I dette kapitel vil teorien blive gennemgået nærmere, primært med udgangspunkt i offentlige kampagner. Dernæst vil jeg med afsæt i den socialpsykologiske tilgang se nærmere på, hvad det kræver af en kampagne, når man har sat sig som mål at ville ændre en målgruppes adfærd. 3.1 Kampagnestrategi I ordet strategi ligger, at man skal gøre sig klart, hvor man står nu, hvor man har som mål at bevæge sig hen og dernæst hvorfor og hvordan. Strategien skal munde ud i en konkret handleplan, der svarer på, hvad man som afsender skal gøre hvornår. De to dele udgør tilsammen kommunikationskampagnens platform, der under hele processen skal fungere som en manual og styringsredskab, der skal sikre, at man hele tiden arbejder sig hen i mod målet med kampagnen. Det kræver en grundig, strategisk analyse af det terræn, der karakteriserer udgangspunktet for kampagnen. Sepstrup deler arbejdet med den strategiske baggrund ind i tre hovedfaser: Situationsanalyse. Her gør man sig klart, hvilken situation man som afsender enten ønsker at fastholde eller ændre. Hvilke problemer og muligheder er der? Her kræver det, at man undersøger og fastlægger problemets karakter. Man bevæger sig dermed et lag dybere ned i situationsanalysen for at finde ud af, hvorfor situationen er som den er, og hvad der skal til at ændre den. Herunder er det særligt vigtigt at gøre sig klart, om der overhovedet er tale om et kommunikationsproblem, og hvis ikke, om problemet i så fald bedre kan løses bedre ad anden vej end via kommunikation. Hvis problemet viser sig at være et kommunikationsproblem, bevæger man sig videre til næste fase. 2. Mål og målgrupper. Her skal man gøre sig klart, hvilke effekter man gør sig forventninger om at opnå med kampagnen i forhold til hvilke målgrupper i befolkningen. Her bør man først liste op, hvilke mulige mål og målgrupper, der er til 11 Sepstrup (2006), s

15 stede i situationen. Næste skridt er at prioritere dem for dernæst at kunne vælge realistiske kombinationer af mål og målgrupper for kampagnen. 3. Kommunikationsform. Med udgangspunkt i, hvad man nu ved om kommunikationssituationen, skal man dernæst træffe valg om, hvilken form for kommunikation, man vil gøre brug af for at nå sit mål. Vil man fx primært satse på massekommunikation, eller vil man kombinere indsatsen med interpersonel kommunikation? 12 I mit konkrete tilfælde vil den indledende del af specialet fungere som en optakt til en uddybende identifikation af den kommunikationssituation, som KM står i i forbindelse med klimakampagnen. Den kvalitative undersøgelse af målgruppen fungerer både som den dybere undersøgelse af problemets karakter og som en nærmere indkredsning af kampagnens målgruppe. Den viden vil blive anvendt i den efterfølgende analyse til at forsøge at svare på, om de valg, formidlerne af kampagnen på nuværende tidspunkt har gjort, er hensigtsmæssige. Specialets sigte er dermed at dykke ned i den strategiske baggrunds forskellige faser for at svare på, hvordan man bedst kan tilrettelægge kampagnen, når det fastsatte mål er adfærdsændring, hvad angår CO 2 -udslip hos til den bestemte målgruppe af SMV er. For at kunne nå frem til dette, skal vi i resten af kapitlet se på kampagneteorien og dernæst på det teoretiske landskab, man med fordel kan trække på, når ens mål med en kampagne er forandret adfærd. Den teoretiske gennemgang indledes med definitionen på et kommunikationsproblem. 3.2 Er der tale om et kommunikationsproblem? Ifølge Sepstrup og Windahl, der bl.a. er forfatter til bogen Using Communication Theory om kampagneplanlægning, kan forfejlede kommunikationskampagner ofte forklares med, at man har forsøgt at løse problemer via kommunikation, når der ikke har været tale om egentlige kommunikationsproblemer. Windahl definerer et kommunikationsproblem til en situation, der enten mangler kommunikation, eller hvor den eksisterende kommunikation er fejlagtig. Desuden er der kun tale om et kommunikationsproblem, hvis den problematiske situation kan løses ved hjælp af kommunikation IBID, s Windahl (1992), s

16 Når kommunikation så ofte vælges som løsning på problemer, der ikke kan siges at være kommunikationsproblemer, er der, i følge Windahl, tit tale om a sign of unwillingness to confront the real causes of the problems. 14 Før man beslutter sig for at igangsætte en kampagne, er det således særdeles vigtigt, at man analyserer det pågældende problem til bunds, og derved finder frem til, om det overhovedet er kommunikation, der er løsningen. Før man fx forsøger at overbevise sine modtagere om, at de skal spare på strømmen, skal man først vide, hvilke årsager der ligger bag, at de ikke allerede gør dette. Skyldes det udelukkende manglende viden, vil problemet kunne karakteriseres som et kommunikationsproblem. Er der derimod også andre faktorer, der spiller ind, fx at strøm er så billig, at det ikke kan svare sig at spare eller lignende, får problemet pludselig også politisk karakter, så det enten slet ikke eller kun delvist kan defineres som et kommunikationsproblem. Et delmål med min undersøgelse bliver derfor at finde ud af, om problemet med at københavnske virksomheder i dag står for en stor del af Københavns udledning af CO 2 overhovedet kan karakteriseres som et kommunikationsproblem, og om det derved kan løses via en kampagne. 3.3 Offentlige kampagner Det er stadig ofte Rogerns og Storeys definition på offentlige kampagner fra 1987, der henvises til, når emnet skal indkredses. Selvom definitionen er over 20 år gammel, er den efter min mening endnu karakteristisk for de fleste offentlige kampagner i dag: Public communication campaigns are purposive attempts to inform, persuade, or motivate behavoir changes in a relatively well-defined and large audience, generally for non-commercial benefits to the individuals and/or society at large, typically within a given time period, by means of organized communication activities involving mass media and often complented by interpersonal support. 15 Citatet synliggør de forskelle, som i mest afgørende grad er med til at adskille offentlige fra private kampagner, som Sepstrup også opstiller. Før det første er graden og typen af den ønskede adfærdsændring ofte større i offentlige kampagner. I den konkrete klimakampagne kræver et nedsat CO 2 -udslip, at den enkelte virksomhed laver større ændringer i driften af virksomheden, hvor en privat kampagne ofte kun forsøger at sælge et produkt frem for et andet. Den tilstræbte 14 IBID, s IBID, s

17 andel af målgruppen, som man ønsker at få til at handle anderledes, er ligeledes ofte større, når afsenderen er offentlig. De færreste private kampagner vil have hele Københavns erhvervsliv som målgruppe, som klimakampagnen i udgangspunktet har. Samtidig er tidsperspektivet, som kampagnens resultater sker inden for tit meget større for offentlige kampagner. Fx vil virksomheder ikke med det samme få en økonomisk gevinst at mærke i forbindelse med energibesparende investeringer i maskiner og lignende. Samtidig vil en mulig CO 2 -reduktion tilsvarende heller ikke kunne måles med det samme. Rammerne for, hvad kampagner lover og hvilke retoriske virkemidler, der bruges, afhænger også af afsenderen. Det kan fx siges at være alment accepteret, at private afsendere overdriver og i nogle tilfælde bevidst fordrejer sandheden i reklamer og kampagner, mens offentlige instanser forventes at være saglige og troværdige. Desuden rummer emnet for private kampagner ofte noget attraktivt, fx et produkt der i følge budskabet vil forøge vores livskvalitet. Offentlige kampagner skal modsat tit forhindre noget umiddelbart positivt, ofte en kulturelt betinget adfærd eller vane. 16 Ved første øjekast falder sammenligningen ud til de private kampagnernes fordel. Det offentlige system har dog imidlertid nogle muligheder for at styre borgernes adfærd, som det private erhvervsliv ikke kan gøre brug af. 17 I forhold til erhvervslivets miljøadfærd kan Københavns Kommune således både vælge at fastsætte regler for adfærd, regulere med økonomiske incitamenter og stille tilbud og faciliteter til rådighed. Satsningen på KM er som sagt et eksempel på, at man i stigende grad fokuserer på den sidste mulighed. 3.4 Kommunikationsprocessen fra eksponering til adfærdsændring Sepstrup deler den kommunikationsproces, der sker, når en afsender kommunikerer et budskab til en modtager ind i seks faser, nemlig eksponering, indledende opmærksomhed, fortsat opmærksomhed, forståelse, erindring og effekt, her under om forståelsen og erindringen skal have en effekt i form af øget viden eller om det også skal omsættes til ændrede holdninger og adfærd. 18 Som afsender af information er man dog aldrig herre over, hvor langt ens modtagere når i processen. Som kommunikationsplanlægger er det derfor ens opgave at skabe de bedste forudsætninger for, at den givne målgruppe når til den fase i processen, som man har sat sig som mål. Evnen til at kunne sætte sig ind i en konkret målgruppes 16 Sepstrup (2006), s IBID, s IBID, s

18 livsverden er forudsætningen for, at man kan tilpasse sit budskab og udformningen af kommunikationsproduktet til sine modtagere. Ikke mindst hvis man tager udgangspunkt i Sepstrups modtageropfattelse, der tildeler det enkelte menneskes adfærd en målrettet, behovsstyret og problemløsende karakter. I denne opfattelse får det enkelte menneskes mål og behov og dermed også forudsætninger og begrænsninger derfor afgørende betydning for anvendelsen af kommunikation. At menneskets adfærd er målrettet betyder dog ikke, at målsætninger og behov hos den enkelte altid bliver opfyldt eller at adfærden kan karakteriseres som rationel. Opfyldelsen afhænger nemlig både af de begrænsninger, som individet er underkastet, og de ressourcer det råder over. Det vil sige fx uddannelse, praktiske evner, viden, økonomiske og sociale ressourcer, psykologiske karakteristika, erfaringer, livshorisont og tilgængelig information. Sepstrup samler de mange faktorer under betegnelsen modtagerens livssituation. Når man eksempelvis vil nå en bestemt målgruppe via en kampagne, skal man derfor tage hensyn til disse begrænsninger og ressourcer, da de er afgørende for, hvor langt en given modtager vil nå i kommunikationsprocessen. Den generelle opfattelse af, at menneskets adfærd er målrettet, skal derfor altid suppleres med en dyberegående forståelse af ens modtagere i den konkrete formidlingssituation, eksempelvis via empiriske undersøgelser, 19 hvilket er omdrejningspunktet for dette speciale. I næste afsnit skal vi se på, hvordan viden om målgruppen kan suppleres med nogle af de teorier om adfærdsændring og forandring, som har præget kommunikationsforskningen og kampagneplanlægningen især inden for offentlige kampagner. 3.5 Forandringskommunikation Hvor langt man stiller sig som mål at ville have sine modtagere igennem kommunikationsprocessen har betydning for, hvor svært det er at opnå. Det er således nemmere blot at eksponere ens modtagere for en given information, end det er at skabe indledende opmærksomhed osv. At få en målgruppe hele vejen igennem alle seks faser og dermed opnå en ikke blot videns- og holdningsændring men også en adfærdsændring, er dermed den mest krævende målsætning for en afsender, hvilket både Sepstrup og Windal er enige i: While some effects are easier to obtain than others, it is especially difficult to effect changes in behavior and group-rooted norms. When the aim is to change or initiate a 19 IBID, s

19 behavior, receivers of information may modify related attitudes but still resist changing in the corresponding behaviors. 20 Der er altså tale om en svær kommunikativ opgave, når man, som i det konkrete tilfælde skal have en større målgruppe af virksomheder til ikke bare at blive bevidste om deres CO 2 -udslip, men også rent faktisk at handle anderledes, da, som citatet påpeger, holdning og adfærd ikke nødvendigvis stemmer overens. Fx kan man forestille sig, at flere i den pågældende målgruppe af SMV er er af den holdning, at den globale opvarmning er en væsentlig problemstilling, men at de ikke selv gør noget for at mindske deres påvirkning på klimaet. Specifik litteratur om emnet om virksomheders holdninger og adfærd i forhold til klimaproblematikken har vist sig at være yderst mangelfuld, ikke mindst på dansk grund. I USA har man forsket en del mere i emnet. Antologien Creating a Climate for Change. Communicating Climate Change And Facilitating Social Change fra 2007 af Susanne C. Moser og Lisa Dilling indeholder fx flere artikler om emnet. Men da de alle er meget specifikke for deres geografiske udgangspunkt, vil de kun blive brugt, når det er relevant i forhold til konkrete eksempler i analysen. Der er imidlertid mange erfaringer at trække på i den mangeårige kommunikationsforskning, hvad adfærdsændring inden for sundhedsoplysning angår. Både i Danmark og i udlandet har der nemlig i løbet af de sidste 50 år været en stærk tradition for at undersøge sundhedsoplysningens erfaringer med at få befolkningen til at ændre adfærd, fx i forhold til motion, kostvaner og rygning. 21 Kommunikationsforskeren Helle Petersen, der er forfatter til bogen Forandringskommunikation fra 2000, er et dansk eksempel på, hvordan den store mængde viden på området kan anvendes og videreudvikles, både teoretisk og praktisk. Petersen drager nemlig klare paralleller mellem sundhedsoplysningen og forandringskommunikation i forbindelse med forandringsledelse, som hun primært har beskæftiget sig med: For både sundheds- og forandringskommunikation gælder det, at afsenderen via forskellige, koordinerede kommunikationsaktiviteter må overbevise målgruppen om værdien af den ønskede forandring og derigennem overtale den til at handle efter forskrifterne Windahl (1992), s Petersen (2000), s IBID, s

20 Petersen påpeger at overtalelsesmomentet er særligt afgørende, når man har med adfærdsændring at gøre. Internationale undersøgelser viser nemlig, at ren information kun har effekt på vidensniveauet, mens overtalelsesteorier i langt højere grad kan føre til adfærdsændringer. Det er altså ikke nok kun at informere. Viden er vigtig, men vil ikke alene medføre en adfærdsændring. Information skal derfor suppleres med andre tiltag såsom fx brug af rollemodeller, som jeg senere vil komme ind på Klimakommunikation Miljøkommunikation eller klimakommunikation, som man også kunne kalde den kommunikationsform, som klimakampagnen vil benytte sig af, har ligheder med sundhedsoplysning, idet også denne forsøger at overbevise målgruppen om værdien af forandring. Der er dog også forskelle, man bør have in mente, når man laver denne sammenligning. Den væsentligste forskel er emnernes forskellige karakter, der har betydning for, hvordan ens budskab skal udformes rent sprogligt. Hvor sundhedsoplysning forsøger at ændre holdninger og handlinger, der har en direkte ofte både synlig og mærkbar effekt på det enkelte individ og dennes fysiske og psykiske tilstand, har miljø- og klimakommunikation en langt mere abstrakt karakter. Klimakommunikation handler ofte om fremtidige effekter, der ikke direkte påvirker det enkelte menneske, men i stedet primært taler til langsigtede og kollektive interesser, der kommer fremtidige generationer til gode. Det har fx været karakteristisk for retorikken omkring den globale opvarmnings konsekvenser tidligere. Problemstillingen var usynlig drivhusgasserne kunne og kan stadig ikke ses med det menneskelige øje, og konsekvenserne lå langt ude i fremtiden. Som beskrevet i indledningen ændrer disse forhold sig i skrivende stund, hvilket også rykker ved emnets karakter. Miljø og klima er stadig abstrakte emner, men problemstillingerne er blevet mere nærværende end nogensinde før. Sammenligningen med sundhedsoplysning er således ikke uden problemer, men sundhedsvidenskabens strategier for adfærdsændringer rummer stadig et væld af vigtige erfaringer om kommunikation og adfærdsændringer. Jeg vil derfor nu se nærmere på nogle af de resultater og værktøjer, som de omfattende studier af sundhedskampagner har ført med sig. 23 IBID, s

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori

Introduktion. Praktisk kommunikationsteori Indholdsfortegnelse 5 Indholdsfortegnelse... 5 Om forfatterne...10 Forord....11 Introduktion 1 Emne og formål...15 2 Tilgang og begreber...19 Der er teori bag al praksis 19 Kampagneteori....20 Centrale

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Strategisk kommunikation

Strategisk kommunikation Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 29.8-2011 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution 18. november 2010 Agenda Ressourceregnskabet - et helbredstjek! Lars Hillebrand, partner i Deloitte med fokus på revision og rådgivning

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013

Grundlæggende kommunikationsteori og praksis. v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Grundlæggende kommunikationsteori og praksis v/ Henriette Lungholt 26.8-2013 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 30.1-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Hvorfor er det lige, kommunikation er vigtig for jer? Kan navigere i et professionelt miljø, hvor softwarekrav,

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

LØS Landsforeningen af Økosamfund

LØS Landsforeningen af Økosamfund LØS Landsforeningen af Økosamfund Social innovation som redskab for inklusion Niels Aagaard, specialkonsulent Eksklusionens omfang De sidste 25 år har mere end 25% af alle i den arbejdsdygtige alder (16-64

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Udbyder. Kampagne med en mærkbar effekt Kampagnen har følgende formål:

Udbyder. Kampagne med en mærkbar effekt Kampagnen har følgende formål: Dato: 24. marts 2015 Sag: OK-15/00126-10 Sagsbehandler: /KHAR Annoncering: Bedre udbud kampagnen om den nye udbudslov Fast pris: 800.000 kr. (eksklusive annoncering og mediekøb) KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere