Kvartalsrapporten. Mere sikkerhed i International s. 8 Vi ændrer strategien i afdeling International for at opnå mere stabile afkast.

Transkript

1 Kvartalsrapporten Mere sikkerhed i International s. 8 Vi ændrer strategien i afdeling International for at opnå mere stabile afkast. Big is beautiful s. 12 Måske er det nu, du skal købe Euro Stocks 5 og få en bid af de helt store selskaber i Europa. 1. k v a r ta l 2 5 1K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 /

2 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46, 21 København Ø Telefon , telefax Redaktion: Adm. direktør Carsten Koch (ansv.) sdirektør Torben Groth Hansen Komm.konsulent Rikke Vilsen Layout: Lotte Skov Christiansen Grafisk produktion: Denne tryksag er fremstillet under særlige miljøhensyn og trykt med planteoliefarver. Phønix-Trykkeriet A/S, Århus. ISO 141 miljøcertificeret og EMAS-godkendt. Direktion: Administrerende direktør Carsten Koch Vicedirektør Finn Kjærgård Underdirektør Jørgen Pagh Depotbank; Danske Bank Foreningens bestyrelse: Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Advokat Niels Oluf Kyed, næstformand Direktør Lars Fournais Direktør Walther Paulsen Adm. direktør Agnete Raaschou-Nielsen Direktør Elvar Vinum Revision: KPMG C.Jespersen samt Grant Thornton ISSN Ny t f ra Danske Invest 8 Mere stabilt af kast i Internat ional Strateg iændr ing i afdelingen bet yder mindre r isiko 12 Big is beaut iful Måske er det t id t il at vælge de store akt ier igen. 15 Markederne: 25 kom godt f ra start Danske akt ier fortsætter de gode takter f ra 2 M a r k e d e r n e i t a l 22 erne på t værs 2 6 Fa k t a s i d e r n e : E t r ø n t g e n b i l l e d e a f a f d e l i n g e r n e 27 Faktasider om afdelingerne (i alfabet isk orden) 6 3 U d b y t t e r n e s s k a t t e m æ s s i g e f o r d e l i n g 2 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

3 Kvartalsrapporten er en kvartårlig rapport med aktuelle og detaljerede oplysninger om de to foreningers afdelinger samt udviklingen på investeringsmarkederne i det forgangne kvartal. Kvartalsrapporten sendes til alle, der abonnerer på den. Kontakt Danske Invest eller Danske Bank, hvis du vil abonnere på rapporten, som er gratis. Danske Invest udgiver desuden medlemsbladet Investor, som udkommer to gange årligt. Danske Invest-beviser er et alternativ til at investere direkte i obligationer og aktier. Medlemmerne opnår risikospredning, lave omkostninger, markedsbestemte afkast og professionel pleje af opsparingen. Danske Invest-beviserne kan altid købes og sælges til en kurs tæt på den regnskabsmæssige værdi. Danske Invest-foreningerne er ejet af medlemmerne, som også får hele fortjenesten enten i form af udbytter eller kursstigninger. Danske Investgruppen forvaltede 31. marts 25 over 98 mia. kr. for flere end 2. medlemmer. Danske Invest er GIPS-verificeret. Afkastet af og afkastudsvingene på Danske Investbeviserne beregnes ud fra afdelingernes regnskabsmæssige indre værdier. Beregningsteknisk antages, at evt. udbytter geninvesteres i afdelingen. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Alle afkast gøres op på grundlag af ureviderede indre værdier ultimo månederne senest pr. 31. marts 25. Redaktionen er afsluttet den 19. april 25. Danske Invest har omhyggeligt søgt at sikre sig, at indholdet af Kvartalsrapporten er korrekt og retvisende. Danske Invest påtager sig imidlertid ikke noget ansvar for rapportens nøjagtighed og fuldkommenhed. Danske Invest påtager sig desuden ikke noget ansvar for evt. tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af denne rapport. N y t f r a D a n s k e I n v e s t Aktierne kom godt fra start Langt de fleste aktieafdelinger kom godt fra start i det nye år. Til gengæld var obligationsafdelingernes afkast mere beskedne i 1. kvartal. Danmark og Pension (PAL) Danmark blev kvartalets topscorere med afkast på over 12 pct. Også afdeling Østeuropa brillerede med et afkast på over 11 pct. I den anden ende er afdeling Bioteknologi, som faldt hele 7,25 pct. Stjerneregnen fortsætter Det uafhængige analysebureau Morningstar har for tredje år i træk kåret Danske Invest til den næstbedste investeringsforening i Danmark. Kåringen gælder alle foreninger under Danske Invest Administration A/S. Morningstar hæfter sig især ved, at Danske Invest over en længere årrække har fastholdt et højt niveau altså forholdsvis mange stjerner til afdelingerne. En middelgod afdeling tildeles tre stjerner, når Morningstar vurderer afkast i forhold til risiko og omkostninger. Danske Invest fik i gennemsnit 3,32 stjerner for resultaterne i. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5 3

4 Vinderen af Danske Invests investeringsspil, Christina Holland, modtager sin præmie af adm. direktør Carsten Koch ved Danske Invests generalforsamling. Foto: Henrik Freek. Vinderen af investeringsspillet kåret Vinderen af Danske Invests investeringsspil blev 28-årige Christina Holland fra Frederiksberg. Investeringsspillet blev skudt i gang i begyndelsen af januar og sluttede den 1. april. Christina Holland fik på tre måneder 1. fiktive kroner til at vokse til kroner. Det flotte afkast sikrede hende førstepræmien en rejse til Rom, Paris eller New York. Christina Holland investerede i afdelingerne Danmark, Østeuropa, Pension (PAL) Danmark og Fjernøsten.»Jeg tænkte, det var en smart måde at øve sig lidt på at investere uden at mærke det på egen pengepung. Jeg har prøvet at investere min egen opsparing lidt i enkeltaktier, men det er desværre ikke gået helt så godt som i investeringsspillet. Så jeg kan godt se det smarte i at sprede sine investeringer over flere aktier, så risikoen bliver mindre,«fortæller Christina Holland. Hun er ikke i tvivl om, at turen skal gå til New York og kæresten skal med. De 1 deltagere, som placerede sig bedst i spillet, fik en lækker æske chokolade. Danske Invest ønsker alle vindere tillykke. 4 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

5 Generalforsamlingen godkendte udbytterne Generalforsamlingen, som blev holdt den 13. april, godkendte alle udbytterne for. Bagest i Kvartalsrapporten finder du en oversigt over den skattemæssige fordeling af udbytterne for. Husk, at udbytterne for, som udbetales i 25, normalt først har betydning for selvangivelsen for 25 den du afleverer i foråret 26. Ændringer på vej i en række afdelinger Bestyrelsen havde fremsat en række forslag til vedtægtsændringer, som blev behandlet på generalforsamlingen. Forslagene skal vedtages endeligt på en senere ekstraordinær generalforsamling i forsommeren. Her får du et hurtigt overblik: Østeuropa, Europa og Pension (PAL) Europa Valutasikret kan fremover investere en mindre andel i aktier i selskaber hjemmehørende i lande, der grænser op til Europa. Verden og Pension (PAL) Verden investerer fremover globalt aktier og kan derfor også investere i danske aktier. Investeringsuniverset var tidligere kun udenlandske aktier. Euro-obligationer kan fremover investere i europæiske obligationer og kan desuden have 1 pct. af formuen investeret i investment gradeobligationer udstedt i USD. Investeringsområdet var tidligere obligationer udstedt i euro. en skifter navn til Europæiske Obligationer. Se et sammendrag af generalforsamlingen på For tredje år i træk transmitterede Danske Invest direkte fra generalforsamlingen på Frederiksberg via internettet. Gik du glip af den direkte udsendelse, har du stadig mulighed for at se en båndet og søgbar version af generalforsamlingen på hjemmesiden. Webcast af generalforsamlingen er meget mere end blot den formelle generalforsamling. I webcasten kan du bl.a. se et interview med skatteminister Kristian Jensen og adm. direktør Carsten Koch. De diskuterer forenklinger af skattereglerne på investeringsområdet. Derudover er der interview med journalister og analytikere fra branchen samt kåring af vinderen af Danske Invests investeringsspil. Direkte transmission er et led i Danske Invests politik om åbenhed og tilgængelighed og giver samtidig alle investorer fra Gedser til Skagen mulighed for at følge generalforsamlingen både under og efter generalforsamlingen. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5 5

6 Administrationsomkostninger, Danske Invest Danske Invest ligger i den billige ende Årsrapporterne for fra de danske investeringsforeninger er nu offentliggjort. Det giver mulighed for at sammenligne omkostningsniveauet i branchen. Søjlediagrammet til venstre viser de gennemsnitlige niveauer for administrationsomkostningerne i branchen i. Som det fremgår, ligger Danske Invest stadig pænt placeret på dette område. Omkostningsprocenten i endte på,73 og det niveau har været uforandret i fire år. Administrationsomkostningerne varierer fra afdeling til afdeling. Satsen er generelt lavest i obligationsafdelingerne og højest i de aktiebaserede specialafdelinger. De konkrete satser fremgår af og årsrapporterne. International valutasikres Fra den 1. maj 25 vil op til 8 pct. af investeringerne i afdeling International blive valutasikret. Det betyder, at afdelingens afkast vil svinge mindre som følge af stigninger eller fald i blandt andet dollaren. Du kan læse mere om den nye strategi på side 8. pct.,,5 1, 1,5 2, 2,5 3, Illustrationen viser, hvordan Danske Invests administrationsomkostninger ligger i forhold til konkurrenternes. Kom til medlemsmøde Danske Invest har foreløbigt planlagt seks medlemsmøder i resten af 25. På møderne får du indsigt i de finansielle markeder og hører mere om aktuelle investeringstemaer. Du kan tilmelde dig et af møderne via vores hjemmeside eller på telefon Nedenfor finder du en oversigt over møderne. Alle møder begynder kl STED DATO Tønder ECCO Center 12. maj Nakskov Nakskov Teater 24. maj Vejle Vejle Centeret 6. sept. Herlev Herlev Hallen 26. sept. Ringsted Ringsted Kongrescenter 5. okt. 6 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

7 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5 7

8 Mere stabilt afkast i Internat ional 8 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

9 A F A F D. D I R E K T Ø R T O R B E N G. H A N S E N K V A R T A L S R A P P O R T E N En af de største afdelinger International ændrer nu strategi og begynder at valutasikre størstedelen af investeringerne. Målet er at give medlemmerne et mere stabilt afkast. International investerer bredt i obligationer på obligationsmarkederne i USA, Europa og Japan. Og har man sagt udenlandske obligationer, så har man også sagt valutarisiko altså risikoen for, at valutaerne falder og barberer af afkastene målt i danske kroner. International har hidtil fulgt en strategi, hvor afdelingen som hovedregel ikke har valutasikret investeringerne. Derfor er den blevet ramt i de senere år, hvor amerikanske obligationer har givet lave afkast målt i danske kroner, fordi dollaren er faldet. Det amerikanske obligationsmarked er blandt verdens største og derfor har afdeling International haft mange penge investeret der. Faldet i dollarkursen har medvirket til, at International har givet dårlige afkast i de senere år og slet ikke har udbetalt udbytte siden 22.»ens cirka 45. investorer får et mere balanceret forhold mellem afkastmulighederne og risikoen«, siger vicedirektør Finn Kjærgård. Valutasikring giver mere stabilt afkast Men nu ændrer Danske Invest strategien. For pr. 1. maj begynder vi at valutasikre hovedparten af investeringerne. Målet er at give medlemmerne et mere stabilt afkast år efter år. en vil desuden investere mere aktivt end før og skele mindre til sammensætningen på det globale obligationsmarked. Tror vi på et bestemt land så investerer vi der. Derfor vil vi nok fordele afdeling Internationals formue over lidt flere lande end hidtil. Kr. pr. $ 9 Op og ned med dollaren Illustrationen viser, hvordan US-dollaren har svinget over for danske kroner de seneste 1 år. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5 9

10 International: ens formue er næsten 2,7 mia. kroner. en blev introduceret i maj Der er ca. 45. investorer i afdelingen. en gavi i et negativt afkast på,43 pct. Læs mere om afdeling International på side 38.»Afkastene i de senere år har ikke været tilfredsstillende hverken for os eller medlemmerne. Derfor ændrer vi nu strategien. Vi vil give medlemmerne mulighed for at nyde godt af mulighederne på rentesiden uden at det bliver spist af en valutakursudvikling, som er svær at forudsige. ens cirka 45. investorer får derfor et mere balanceret forhold mellem afkastmulighederne og risikoen«, siger vicedirektør Finn Kjærgård, Danske Invest. Ingen valutagevinst på langt sigt De historiske erfaringer viser, at man ikke på langt sigt tjener ved at ride med på valutaudviklingen. Man får blot en større risiko altså større udsving undervejs i investeringernes værdi.»en meget væsentlig del af usikkerheden ved udenlandske obligationsinvesteringer kommer fra valutakursen. Det er den risiko, vi nu fjerner størstedelen af«, fortsætter Finn Kjærgård. Fordele og ulemper Strategien ændres, så valutaerne som hovedregel låses fast fra og med 1. maj 25. en vil valutakurssikre mindst 8 pct. af formuen og har dermed mulighed for at holde op til 2 pct. af valutapositionerne åbne. Fordelen ved den nye strategi er, at afkastet, alt andet lige, bliver mere stabilt. Derfor bliver International en bedre investering for dem, der vil have en global risikospredning af deres obligationsinvesteringer. Ulempen er, at medlemmerne ikke i samme omfang som før vil nyde godt af en eventuel stigning i dollaren. Pct. 2 Årlige afkast i International Illustrationen viser de årlige afkast i International i de seneste 1 år K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

11 Valutasikring hos Danske Invest forskellige strategier i forskellige afdelinger I afdelingerne med udenlandske obligationer har vi generelt ret vide rammer for at sikre valutaerne. I HøjrenteLande har vi hele tiden fulgt en strategi, hvor vi sikrer valutaerne. Og det begynder vi nu også at gøre i International. I en afdeling som Euro-obligationer er valutarisikoen begrænset, fordi euroen og kronen er tæt knyttet til hinanden. I de afdelinger, som investerer i udenlandske aktier, og som henvender sig til både pensionsopsparing og fri opsparing, valutakurssik- res på grund af skattelovgivningen kun i meget begrænset omfang. Det gælder f.eks. afdelingerne Verden og Fjernøsten. I de to udenlandske aktieafdelinger, som henvender sig til pensionsformål (Pension (PAL) Europa Valutasikret og Pension (PAL) USA Valutasikret) valutasikres investeringerne næsten fuldt ud. I afdelingerne med danske aktier og danske obligationer valutasikres investeringerne naturligvis ikke. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 /

12 B I G i s b e a u t i f u l Fotos: Getty Images. De små aktier er steget meget de seneste år, men nu er det måske tid til at vælge de større aktier igen. Hvornår er noget stort? Ligeså svært, som det er at sætte grænsen for, hvornår en by er en storby, er der også mange opfattelser af, hvor grænsen går mellem store og små aktier. Også kaldet small-cap og large-cap aktier. I Danmark er grænsen nogenlunde klar: De 2 aktier, der indgår i KFX indekset, betragtes som large-cap aktier. Men bevæger man sig uden for landets grænser, er der kun få eller måske en enkelt af de største danske aktier, der kan betegnes som large-cap. 12 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

13 A F M I C H A E L B U C H O L D T Z K V A R T A L S R A P P O R T E N I USA, hvor ikke kun burgerne er større, defineres en large-cap aktie i ratingbureauet Standard & Poors univers ved en markedsværdi, der er større end 3 mia. danske kroner. Og dem er der væsentlig flere af i USA end i Danmark. Når man investerer i aktier, kan man selvfølgelig have en præference for, om man vil investere i selskaber, hvor alle er dus med ejeren. Eller det skal være selskaber, hvor det er sværere at komme ind på direktionsgangen. Men investor skal være opmærksom på, at der er en række faktorer, der påvirker udsigten til, om afkastet bliver bedst hos de store eller små selskaber. Mindre rabat på små selskaber»de mindre selskabers aktiekurser er gennem de seneste år steget kraftigt. Den økonomiske vækst, især i USA, er en væsentlige årsag, idet de små selskaber her har været gode til at udnytte mulighederne for at skabe indtjening«, siger chefanalytiker Mads N.S. Pedersen. Mads N.S. Pedersen er chefanalytiker hos Danske Capital, som rådgiver Danske Invest om investeringerne. Foto: Charlotte Haupt. Han fortæller, at i perioden siden 1998 har de amerikanske small-cap selskaber fordoblet deres markedsværdi i forhold til large-cap selskaberne. I Danmark er de mindre selskaber steget dobbelt så meget som de store selskaber i endda for andet år i træk. Derfor er den»rabat«, man fik for at investere i mindre selskaber for et par år siden, væsentligt reduceret. I USA steg indekset med de 5 største selskaber med omkring ni procent i, mens et indeks over 6 mindre selskaber steg med 21 procent. Udviklingen i økonomien peger på store virksomheder.»i USA er der fortsat gang i økonomien, som dog er kommet ned i et lidt lavere gear end de seneste år. Samtidig er der klare tegn på, at renterne vil stige i løbet af året. Disse faktorer vil normalt favorisere de større selskaber, der i mange tilfælde er mere velpolstrede og derfor ikke så følsomme over for rentestigninger«afslutter Mads N.S. Pedersen. 5 af de helt store De største selskaber fra eurolandene er samlet i Danske Invests afdeling Euro Stocks 5. Det er selskaber som Siemens, Nokia, Total Fina og andre store selskaber, der har en dominerende markedsposition. Sidste år gav afdelingen ikke helt så højt et afkast som de øvrige europæiske aktieafdelinger. Men noget tyder på, at den udvikling er ved at vende. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 /

14 14 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

15 M a r k e d e r n e 25 kom godt fra start Selv ikke nye rekordniveauer for olien kunne forhindre, at aktiebørserne i Europa havde medvind i 1. kvartal. De europæiske aktier steg under ét 3,4 pct. Til gengæld var de amerikanske aktier i modvind. Målt i lokalvaluta faldt de amerikanske aktier under et 2,5 pct., men da dollaren blev styrket over for euroen, endte det amerikanske MSCIindeks med et lille plus på 2-3 pct. målt i danske kroner. Den amerikanske nationalbankdirektør, Greenspan, strammede renteskruen to gange i løbet af kvartalet. Hver gang med,25 pct. Dermed er renten blevet forhøjet syv gange siden juni sidste år, og den ledende rente lå i slutningen af marts på 2,75 pct. På trods af de syv renteforhøjelser forventer vi, at det langt fra er slut med at dreje på renteskruen. De korte renter ligger stadig på et lavt niveau. Vi forventer, at vi ved udgangen af 25 har en ledende amerikansk rente på op imod 4,5 pct. Baggrunden for renteforhøjelserne er frygt for inflation, en solid økonomisk vækst samt at de mange nye arbejdspladser, som bliver skabt, får amerikanerne til at hive pengepungen op af lommerne. De lange renter steg også i Japan og Europa, men ikke i samme omfang som i USA. I Danmark fulgte renterne den generelle udvikling i Europa. De europæiske aktier steg over 3 pct. i 1. kvartal. Økonomierne: Gode tider De amerikanske arbejdsmarkedsrapporter fra januar og februar viser, at mere end 15. amerikanere kommer i job hver måned. Det giver en solid grobund for væksten i USA. Væksten bliver støttet af, at ordrebøgerne er fyldt godt op mange steder ikke mindst hos virksomhederne, der producerer såkaldte varige forbrugsgoder. Barometeret står på fortsat vækst i investeringerne i USA i resten af 25. Blandede bolsjer i Europa For Europas vedkommende er billedet lidt mere mudret. Mens Frankrig og Spanien har godt gang i hjulene, står det stadig lidt mere usikkert til i Tyskland. På den ene side viste tallene for det tyske bruttonationalprodukt for 4. kvartal en svagt negativ vækst. Men på den anden side var der optimisme at spore, da tallene for fabriksordrer blev gjort op i december og januar. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 /

16 Fuld fart frem i Kina Væksten i Kina er stadig stærk og bliver drevet af eksport og købelystne kinesere. Inflationen ligger fortsat på et lavt niveau. Kina er i høj grad producent for resten af verden. Derfor skal Riget i Midten udbygge produktionskapaciteten og infrastrukturen. Det giver efterspørgsel efter produktionsudstyr fra f.eks. Tyskland, Korea og Japan. Vi forventer, at de gode kinesiske takter vil smitte af på Japan, så vi senere på året ser højere vækst i Japan. Alt i alt tegner sig et billede af en robust verdensøkonomi, som muligvis kan overrumples af den positive vækst. Vi forventer stadig, at renteforhøjelserne vil tage brodden af væksten i løbet af 25. Det vrimler med købelystne kinesere, som driver den kinesiske vækst til nye højder. Foto: Getty Images. Olieprisen steg i løbet af kvartalet igen til et rekordhøjt niveau på omkring 55 dollar pr. tønde. Dermed er olieprisen den største joker for, om vores forventninger holder stik. Obligationerne: Renterne steg og der er nok mere på vej af samme skuf fe 1. kvartal bød på stigninger i de lange renter over hele linjen og markerede dermed afslutningen på en lang periode med rentefald. De kraftigste stigninger kom i USA, hvor den ti-årige statsrente sneg sig op på 4,5 pct., mens de lange renter i Europa og Japan forblev næsten uændrede i forhold til udgangen af. Især de gode nøgletal har drevet de lange renter op, og vi forventer, at den udvikling vil fortsætte. De lange europæiske renter fulgte med op Den traditionelle sammenhæng mellem renteudviklingen i USA og Europa blev genoprettet i 1. kvartal i hvert fald i den lange ende af rentepalletten. Den ti-årige tyske statsrente steg til 3,63 pct., men den to-årige statsrente var stort set uændret. De seneste tal viser, at den europæiske inflation er under kontrol. Vi forventer derfor ikke, at den europæiske centralbank, ECB, føler trang til at hæve renten her i 25. Det skulle da lige være, hvis væksten overrasker positivt i den kommende tid. 16 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

17 Japan oplevede ligesom USA og Europa rentestigninger i løbet af 1. kvartal, men på grund af et fald på 1 basispoint i den sidste uge af 1. kvartal endte den 1-årige rente lavere end ved årets begyndelse. Danmark i kølvandet på Tyskland Sædvanen tro fulgte de danske renter udviklingen i Tyskland, og det betød faldende renter i januar og derefter stigende renter i februar og marts. Realkreditmarkedet blev stabiliseret i 1. kvartal efter en del uro, som var forårsaget af de nye garantilån, der så dagens lys i 4. kvartal. Den 1-årige rente sluttede kvartalet på 3,71 pct., mens den to-årige rente endte på 2,45 pct. Vi forventer, at tendensen med moderat stigende renter også fortsætter i Danmark. Det har endnu ikke været nødvendigt for ECB den europæiske centralbank at hæve renten. Foto: Imagebank Aktierne: Store stigninger i Europa Der var ingen klar tendens på de globale aktiemarkeder i løbet af 1. kvartal. Verdensaktieindekset sluttede stort set uændret i forhold til årsskiftet, men det dækker over regionale forskelle. Vi har stadig et positivt syn på aktierne. Dels fordi vi forventer en robust økonomisk vækst og en stærk indtjening hos virksomhederne. Og dels fordi aktierne virker attraktivt prisfastsat. Det største potentiale ligger i de europæiske aktier. De europæiske løb da også stærkest i 1. kvartal, selvom de tabte lidt af pusten i kvartalets sidste måned. Price/Earning Ultimo 25 USA 18, 16,1 Japan 22, 17,2 Europa 15,4 14,1 Emerging Markets 12,1 1,6 Danmark 15,3 16, Price/Earning angiver købsprisen for en krones overskud i et aktieselskab. Altså indtjeningen sat i forhold til kursværdien af den samlede aktiekapital. Tallet varierer følgelig med kursudviklingen og selskabernes indtjening jo højere tal, desto»dyrere«er aktierne. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 /

18 Japanske aktier: Optimisme at spore Det japanske aktieindeks steg 1,3 pct. målt i lokal valuta. Som nævnt ser vi positivt på Japan i den kommende tid, dels fordi vi forventer, at Japan vil nyde godt af, at væksten i Asien og især Kina er stærk. Og dels fordi vi tror på, at restruktureringerne i de japanske virksomheder vil kaste en pæn indtjeningsvækst af sig. Emerging Markets: På linje med europæiske aktier Fremgangen på de nye aktiemarkeder fortsatte i begyndelsen af 25. Målt i danske kroner steg Emerging Markets-indekset 6 pct. i 1. kvartal. I slutningen af marts blev de nye aktiemarkeder ramt af stigende oliepriser og en tilsyneladende faldende risikovillighed hos investorerne. Derfor faldt kurserne lidt tilbage. Danmark: Hvor længe kan festen fortsætte? Ved indgangen til 25 forventede vi, at de danske aktier ville klare sig mindst lige så godt som de europæiske. Indtil videre er vores forventninger blevet indfriet. De danske aktier indledte året med en stigning på 9,5 pct. i første kvartal. De markante stigninger var blandt andet drevet af den robuste fremgang i verdensøkonomien samt gode nyheder fra nogle af de tunge selskaber i dansk erhvervsliv ISS og A.P. Møller - Mærsk. Topdanmark bliver ikke så påvirket af dollarkursen som mange andre danske virksomheder. Foto: Scanpix. Nu er spørgsmålet blot, om den stærke udvikling i de danske aktier kan fortsætte. Flere faktorer kan stikke en kæp i hjulet. F.eks. gør den svage dollar de danske virksomheder mindre konkurrencedygtige. Netop på grund af usikkerheden fokuserer vi på virksomheder med stabile forretningsmodeller. Det er selskaber som Nordisk Solar, Novo Nordisk og Topdanmark. 18 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

19 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 /

20 M a r k e d e r n e i t a l Udviklingen på valutamarkederne, 25, Amerikanske dollar 7,3 4,7 Japanske yen 3,,3 Euro,1,2 Engelske pund,6 3,1 Svenske kroner,4 1,2 Norske kroner 1,8,5 Skemaet viser valutaudviklingen over for danske kroner. Udviklingen på det danske obligationsmarked Ultimo 25 Rente, Rente, Kort rente (3 måneders CIBOR) 2,2 2,2 5-årig rente (6 Stat 29) 3,2 3, 1-årig rente (5 Stat 213) 3,7 3,6 3-årig rente (5 Realkredit 235) 5,1 5, Lange indeksobl. (2½ Realkr. 25) 2,1 1,9 Skemaet viser afkastene for udvalgte danske obligationer. Udviklingen på obligationsmarkederne Land Renteniveau i, ultimo Afkast i Danmark 3,8 3,7 7,3 1,4 USA 4,2 4,5 3,8 4,3 Japan 1,4 1,3 1,8 1,2 Tyskland 3,7 3,6 7,3 1,4 Sverige 4, 3,7 9,,6 England 4,5 4,7 6, 3,2 Globalt 2,1 2,2 Euro-obligationer 7,6 1,5 Emerging markets* 12,1 1,2 Erhvervsobligationer inv. grade* 8, 1, Erhvervsobligationer spec. grade* 12,1 1,6 Skemaet viser renteudviklingen for 1-årige statsobligationer. Afkastet er målt i danske kroner ud fra udviklingen på statsobligationer med løbetid over 1 år. *Hedget til danske kroner. 2 K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

21 Udviklingen på det danske aktiemarked, 25, KAX afkastindekset 24, 11,8 KAX Cap afkastindekset 28,5 11,4 KFX afkastindekset inkl. udbytte 18,9 11,6 KFMX afkastindekset 44,4 11,4 Udviklingen på aktiemarkederne, 25, USA 2,1 2,5 Japan 7,4 2,3 Tyskland 7,7 2,4 England 1,8 6,2 Sverige 26,3 2,5 Norge 42,1 9,7 Europa 12,1 5,2 Fjernøsten ekskl. Japan 8,8 6,2 Hele verden 6,4 3,6 Latinamerika 29,3 7,1 Emerging Markets 16,4 6,6 Østeuropa 24,7 1,9 Alle indeks er opgjort inkl. udbytter. Udviklingen er beregnet i danske kroner. Udviklingen i de forskellige aktiesektorer, globalt, 25, Energi 18,8 17,9 Materialer 9,1 7,3 Industri 1,6 5,4 Forbrugsgoder 6,5 1, Konsumentvarer 3,7 6, Sundhedspleje 1,7 4, Finans 8,8 1, Informationsteknologi 5, 2,5 Telekommunikation 8,8 1,1 Forsyning 19, 6,9 Total 6,4 3,6 Udviklingen er beregnet i danske kroner. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 /

22 erne på t værs Aktieafdelingerne: Langt fra top til bund Afkastet for 1. kvartal i afdeling Østeuropa blev 11,7 pct. Vores investeringer i det tjekkiske elektricitetsselskab CEZ var med til at hive det gode resultat hjem. Der var langt fra toppen til bunden på afkastsiden i 1. kvartal. De danske aktieafdelinger og afdeling Østeuropa fortsatte de gode takter fra og sluttede med tocifrede afkast. Til gengæld skuffede de specialiserede aktieafdelinger Bioteknologi, IT-infrastruktur og Teknologi. Obligationsafdelingerne: Stabile afkast Obligationsafdelingerne gav mere moderate, men stabile afkast. International kom godt igen og steg næsten 2½ pct. på bare tre måneder. Blandt afdelingerne med danske obligationer gjorde Lange Danske det bedst, fordi den danske obligationsrente mod vores forventning faktisk faldt en smule i kvartalet. Medlemmerne i denne afdeling fik et afkast på 1,6 pct. Den største afdeling Dannebrog gav et afkast på godt 1 pct. Medlemmerne i de danske aktieafdelinger tjente mange millioner på ISS-overtagelsen Kvartalets største nyhed på det danske aktiemarked var ubetinget EQT Partners og Goldman Sachs købstilbud på servicegiganten ISS. Købstilbuddet kom som et lyn fra en klar himmel torsdag den 31. marts og sendte aktiekursen 3 pct. op. Kursstigningen kom efter, at ISS allerede var steget omkring 2 pct. siden årsskiftet.»vi har købt op i ISS-aktier gennem et stykke tid, så den nyhed var vand på vores mølle. Vi og dermed de cirka 7. medlemmer i afdelingerne Danmark og Pension (PAL) Danmark tjente omkring 7 mio. kroner den torsdag«, fortæller chefporteføljemanager Hans Kjær, Danske Capital, som rådgiver Danske Invest om investeringerne. De danske aktieafdelinger har generelt haft vind i sejlene i år. Begge afdelinger ligger helt i top på»hitlisten«over afkastene i 1. kvartal. De danske selskaber leverede generelt pæne regnskabsresultater i 1. kvartal, og vores forventninger til 25 er da også overvejende positive. Så trods pæne kursstigninger i både 23 og ser vi gode muligheder for yderligere fremgang i resten af K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 / 2 5

23 Gode afkast på de nye markeder Østeuropa gjorde det bedst Den højeste vækst ligger i øjeblikket på de nye markeder altså landene i Latinamerika, Fjernøsten og Østeuropa. Aktiemarkederne kvitterer med store stigninger, og afdelinger som Fjernøsten, Latinamerika og Nye Markeder steg alle mere end 5 pct. i kvartalet. Østeuropa løb dog hurtigst. På et tidspunkt var afdelingen steget næsten 2 pct. siden årsskiftet, men i marts dykkede kurserne midlertidigt, fordi de internationale investorer trak sig ud af disse mere risikobetonede investeringer. Siden har tendensen igen været opadgående, og i midten af april er afdelingen næsten tilbage på det højeste kursniveau nogensinde. Østeuropa er også den bedste aktieafdeling målt over tre år. 1 kroner investeret i marts 22 er vokset til 162 kroner. Afkastet i 1. kvartal blev på 11,7 pct. Det er en kende over markedsafkastet. ens bedste enkeltinvesteringer i kvartalet var det estiske entreprenørselskab Merko og den russiske kosmetikproducent Kalina. Begge steg mere end 5 pct. Det største bidrag til afkastet kom dog fra det tjekkiske elektricitetsselskab CEZ. Her har afdelingen investeret næsten otte procent af formuen og aktien steg mere end 2 pct. i kvartalet. Russiske Kalina steg mere end 5 pct. i kvartalet. Foto: Getty Images Højrente og Højrentelande: Afkast i den lavere ende De specialiserede obligationsafdelinger Højrente og HøjrenteLande har haft luft under vingerne i de senere år. Men i 1. kvartal bremsede væksten noget op. Højrente gav lidt lavere afkast end de mere sikre danske obligationsafdelinger, mens HøjrenteLande endte kvartalet med negative afkast. Primo marts nåede kreditspændet (renteforskellen mellem sikre statsobligationer fra f.eks. USA og mere risikobetonede virksomhedsobligationer og statsobligationer fra f.eks. Latinamerika) et historisk lavpunkt. Herefter steg kreditspændet igen og det kostede afkast i de to afdelinger. Selvom Højrente havde en undervægt i General Motors, blev afdelingen ramt af de store kursfald, da selskabet nedjusterede sine forventninger. Afkast, Bioteknologi 7,3 Danmark 12,4 Dannebrog 1, Euro Stocks 5 3,6 Euro-obligationer 1,2 Europa 4,5 Europaindeks 5, Fjernøsten 5,6 Højrente,6 HøjrenteLande,2 Indeksobligationer 1,1 International 2,4 IT-infrastruktur 5,9 Japan 1,6 Kina 3,2 Korte Danske,6 Lange Danske 1,6 Latinamerika 5,4 Nye Markeder 6, Pens. Korte Obligationer,8 Pens. Lange Obligationer 1,5 Pension Ml.lange Obl. 1,2 Pension (PAL) Danmark 12,3 Pension (PAL) Eur. Valutasikret 3,6 Pension (PAL) Ultralange Eur. Obl. 1,8 Pension (PAL) USA Valutasikret 2,1 Pension (PAL) Verden 2,7 Stabil,8 StockPicking 3,2 Sundhed 1,9 Teknologi 3,2 USA 2,5 Value 4,4 Verden 3,2 Verdensindeks 3,7 Østeuropa 11,7 Skemaet viser afdelingernes afkast i 1. kvartal 25 målt ud fra indre værdi. Evt. udbytter er regnet med. K v a r t a l s r a p p o r t e n n r. 1 /