TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER
|
|
- Lise Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 910 Tildeling af foder med 4,25 pct. kokosolie i optil fem uger før faring påvirkede ikke antallet af dødfødte grise eller deres medfødte energidepoter i form af glykogen. INSTITUTION: FORFATER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING GUNNER SØRENSEN UDGIVET: 17. AUGUST 2011 Dyregruppe: Fagområde Søer Ernæring Sammendrag Anvendelse af drægtighedsfoder med 4,25 pct. kokosolie i optil fem uger før faring påvirkede ikke antal dødfødte grise pr. kuld eller de nyfødte pattegrises indhold af glykogen i lever og muskler. Kokosolie bør således kun anvendes i drægtighedsfoder, når prisrelationerne taler for det. Afprøvningen bestod af to aktiviteter: 1. Her blev i alt 60 drægtige søer i en besætning tildelt drægtighedsfoder med 4,25 pct. kokosolie i 0, 1, 3 eller 5 uger før forventet faring det vil sige 15 søer pr. gruppe. Lever- og musklerprøver, udtaget fra en nyfødt pattegris i hvert kuld, blev analyseret for indhold af glykogen. Analyserne viste ingen forskel i glykogenindhold. Søernes faringsresultater viste et numerisk lavere antal dødfødte pattegrise pr. kuld, når søerne havde fået foderet med kokosolie i fem uger, derfor blev denne observation fulgt op i syv besætninger i aktivitet I en periode på tre måneder blev kuldresultater fra syv besætninger, som havde anvendt drægtighedsfoder med 4,25 pct. kokosolie i mindst fem uger før faring, indsamlet. Kuldresultaterne blev sammenlignet med de kuldresultater, som var opnået i de syv besætninger i en tre måneders periode før blandingen med kokosolie blev introduceret i
2 besætningerne. Denne før/efter sammenligning viste ikke forskel i antallet af dødfødte grise pr. kuld i de to perioder. Ud fra denne undersøgelse kan det ikke udelukkes, at der kan være en effekt på pattegrisenes overlevelsesevne, hvis kokosolie tilsættes med op til 8 10 procent af foderet, men dette niveau er dog så højt, at det ikke vil kunne håndteres i almindeligt foder i praksis. Det vil kræve en separat håndtering og tildeling af kokosolien. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Projekt ID: DSP 09/10/53 og DFFE journalnr D Baggrund Det danske avlssystem bevirker, at kuldstørrelsen stiger 0,3 gris pr. kuld hvert år. Den stigende kuldstørrelse betyder, at udfordringen for personalet i farestalden er stigende, når pattegrisedødeligheden skal forblive på et lavt niveau. En af udfordringerne er at fodre den drægtige so, så det påvirker pattegrisenes livskraft og dermed deres overlevelsesevne positivt. Et forsøg fra 1993 [1] pegede på, at anvendelse af foder med 10 pct. MCT (MCT var en syntetisk blanding af de mellemkædede fedtsyrer: C8: 92 pct., C10: 2 pct. og C12: 6 pct.) fra drægtighedsdag 91 ikke påvirkede antal levendefødte grise eller fødselsvægten. Til gengæld var den efterfølgende pattegrisedødelighed reduceret. Et andet forsøg fra 1999 [2] pegede også på, at tildeling af mellemkædede fedtsyrer til drægtige søer kunne have en effekt på pattegrisenes efterfølgende livskraft. I forsøget tildeltes 2. kuldssøer sojaolie, kokosolie eller MCT. Fedtkilderne blev tilsat med 10 pct. til foderet fra drægtighedsdag 84 og frem til faring. Fra drægtighedsdag 84 og frem til dag 100 fik søerne 2,0 kg foder pr. dag og derefter 2,4 kg foder pr. dag frem til faring. Resultaterne viste, at når søerne fik MCT eller kokosolie, var antal dødfødte grise pr. kuld og pattegrisedødeligheden i dagene efter faring lavere. Dette skyldtes en markant forskel i overlevelsesraten for de mindste grise (<1.100 gram) og en mindre forskel for grisene med en fødselsvægt på mellem og gram. I gruppen af små grise fandtes også et højere indhold af glykogen i lever og muskel (biceps femoris). Den fysiologiske forklaring på, hvorfor tilsætning af mellemkædede fedtsyrer til drægtighedsfoderet skulle påvirke glykogenmængden i fostrene, er ikke kendt. Kortkædede fedtsyrer (VFA) fra fermenteringen af fibre i soens tyktarm kan også påvirke glykogenindholdet i fostrene, men igen er der ikke en fysiologisk forklaring på dette, dog vides det, at VFA har nogle bioaktive effekter på soen [3] og dette kan måske give en indirekte påvirkning af fostrenes glykogenindhold. Da glykogen er den væsentligste energikilde for nyfødte pattegrise og mangel på energi er den væsentligste dødsårsag i de første døgn efter fødsel, må det forventes, at der er en positiv sammenhæng mellem pattegrisenes indhold af glykogen ved fødsel og chancen for, at pattegrise
3 fødes levende og overlever de første kritiske dage efter fødsel. I en dansk undersøgelse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet [3] fik drægtige søer en almindelig kontrolblanding eller tre forskellige højfiber-diæter (323 til 404 gram kostfiber pr. kg tørstof) i drægtighedsperioden. Fra 108. drægtighedsdag skiftede søerne i alle fire grupper til forskellige blandinger med kokosolie, solsikkeolie, fiskeolie og en blanding af oktansyre og fiskeolie. Alle disse fedtkilder blev tilsat med 8 pct. af foderet. I forsøget indgik også en gruppe, hvor foderet var tilsat 3 pct. animalsk fedt. I denne undersøgelse blev der også udtaget lever- og muskelprøver fra nyfødte grise til analyse for glykogen. Der fandtes dog ingen effekt af behandlingerne, så tilsætning af 8 pct. kokosolie fra drægtighedsdag 108 påvirkede således ikke pattegrisenes energistatus ved fødsel udtryk ved glykogenindhold i lever og muskler, som vist i [2]. Anvendelse af store mængder fiber i drægtighedsfoderet påvirkede heller ikke koncentrationen af glykogen i leveren eller musklerne, men det øgede til gengæld leverens vægt. Levervægt, muskelmasse og glykogen-depoter steg i takt med grisenes fødselsvægt, og det vides, at der er en sammenhæng mellem fødselsvægt og pattegriseoverlevelse. Årsagen, til at denne undersøgelse ikke fandt effekt af mellemkædede fedtsyre i form af kokosolie på koncentrationen af glykogen i pattegrisenes lever og muskler ved fødsel, kan være, at fedtkilderne kun har været anvendt i foderet i 7-8 dage inden faring. Ovennævnte undersøgelser [1], [2] peger på, at fedtkildernes kædelængde og tildelingsperioden inden faring kan spille en rolle for nyfødte pattegrisenes indhold af glykogen. Dette må forventes at kunne påvirke chancerne for, at pattegrisene fødes levende og efterfølgende overlever de første dage efter fødslen. De tildelte niveauer af fedt har været meget høje, i forhold til hvad der kan håndteres på danske foderfabrikker og i fodringssystemer i svinestalde. Ud fra praktiske erfaringer og ønsket om en stabil kvalitet af pelleteret foder vil en tilsætning af fedt på cirka 4 pct. være realistisk. De mellemkædede fedtkilder ser ud til at kunne påvirke pattegrisenes glykogenindhold ved fødsel [2] og her er kokosolie det eneste kommercielle produkt på markedet og derfor det eneste realistiske produkt at anvende. Formålet med afprøvningen var at undersøge, om tildelingsperioden af foder med 4,25 pct. kokosolie før faring havde betydning for antal dødfødte pattegrise pr. kuld, pattegrisenes indhold af glykogen og efterfølgende overlevelse. Materiale og metode Afprøvningen var opdelt i to aktiviteter: 1. Den første undersøgelse skulle klarlægge, om tildeling af drægtighedsfoder med 4,25 pct. kokosolie i 0, 1, 3 eller 5 uger før faring påvirkede pattegrisenes glykogenindhold ved fødsel og deres efterfølgende overlevelsesevne. 2. Den anden undersøgelse skulle vurdere, om antal dødfødte pattegrise pr. kuld var påvirket af om søerne havde fået foder med 4,25 pct. kokosolie i mindst en 5-ugers periode før forventet faring.
4 Aktivitet 1 Afprøvningen blev gennemført i en besætning, hvor søerne var opstaldet i bokse og blev fodret individuelt med tørfoder. Besætningen havde 14-dages holddrift og selve afprøvningen omfattede fem hold søer. Hvert hold blev fordelt på fire grupper, således at kuldnummer var så ens som muligt indenfor grupperne. Grupperne var følgende: Gruppe 1 = Kontrol. Søerne blev fodret med kontrolblanding i drægtighedsperioden og frem til tre dage efter faring. I resten af diegivningsperioden fik søerne besætningens egen diegivningsblanding. Gruppe 2 = Forsøg. Søerne blev fodret med kontrolblanding i drægtighedsperioden og frem til syv dage før forventet faring. Her skiftedes til forsøgsblandingen, som anvendtes frem til tre dage efter faring. I resten af diegivningsperioden fik søerne besætningens egen diegivningsblanding. Gruppe 3 = Forsøg. Søerne blev fodret med kontrolblanding i drægtighedsperioden og frem til 21 dage før forventet faring. Her skiftedes til forsøgsblandingen, som anvendtes frem til tre dage efter faring. I resten af diegivningsperioden fik søerne besætningens egen diegivningsblanding. Gruppe 4 = Forsøg. Søerne blev fodret med kontrolblanding i drægtighedsperioden. 35 dage før faring skiftede søerne til forsøgsblandingen, som de fik frem til tre dage efter faring. I resten af diegivningsperioden fik søerne besætningens egen diegivningsblanding. Foderstrategi Alle søerne blev fodret efter huld og fulgte besætningens almindelige foderstrategi i drægtigheds- og diegivningsperioden. I perioden fra 35 dage før forventet faring og frem til tre dage efter faring anvendtes følgende foderkurve til alle søerne: 3,5 FEso pr. dag fra drægtighedsdag 84 og frem til drægtighedsdag 112. Herefter blev foderstyrken sat ned til 2,8 FEso pr. dag som fastholdtes til og med anden diegivningsdag. I diegivningsperioden fulgte alle søerne besætningens almindelige foderstrategi. Foder Drægtighedsblandingerne var ens sammensat med hensyn til råvarer, så det var kun fedtkilderne, der var forskellige. Der var tilsat 4,25 pct. palmeolie til kontrolblandingen og 4,25 pct. kokosolie til forsøgsblandingen. Palmeolie anvendes i mange foderblandinger til søer og indeholder flere langkædede umættede fedtsyrer og har et jodtal på 55. Kokosolie indeholder mellemkædede fedtsyrer og har et jodtal på 10. Fedtsyrerprofilerne for de to blandinger var således forskellige. Blandingernes indhold af næringsstoffer var optimeret ud fra gældende normer i 2010 [4]. De anvendte blandinger fremgår af appendiks 1. Blandingerne blev produceret af HEDEGAARD Agro.
5 Registreringer I hvert hold søer blev 12 stk. fordelt på fire grupper. De resterende søer i holdet blev også fordelt i grupperne. Disse overskydende søer blev brugt til at fylde de standardiserede kuld op med grise eller som ammesøer. Faringerne blev standardiseret ved faringsinduktion af søerne i holdet på drægtighedsdag 115. For hvert kuld blev følgende foretaget og registreret: Ved faring blev der tilfældigt udtaget en gris fra hvert kuld, som blev aflivet straks efter fødsel. Aflivningen foregik ved at brække nakken, så den ikke brugte energi på efterfølgende krampetrækninger. Når pattegrisen var aflivet, blev navlestrengen kortet til 10 cm og grisen blev vejet. Herefter blev leveren udtaget og vejet. Der blev udtaget en prøve af leveren og en muskelprøve fra grisens inderlår (M. semimenbranosus), som straks blev lagt i flydende kvælstof. Prøverne blev analyseret for glykogen på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Registrering af søernes produktivitet: Straks efter faring blev kuldstørrelsen standardiseret til 14 grise pr. kuld og kuldudjævning måtte kun finde sted inden for gruppen de første 24 timer. Hvis søerne fik færre end 14 levendefødte grise, skulle der tages gennemsnitsgrise (maks. 72 timer gamle) fra overskudssøer i samme gruppe, når de standardiserede kuld blev etableret. Hvis søerne fik flere end 14 levendefødte grise pr. kuld, skulle de største grise i kuldet fjernes, når de standardiserede kuld blev etableret. Pattegrisene blev vejet efter standardisering af kuldstørrelsen og ved fravænning. Døde grise i diegivningsperioden blev registreret med dato og årsag. Foderoptagelse: Søernes foderstyrke blev registreret på 14. diegivningsdag og ved fravænning. Analyser Foder: Der blev udtaget to prøver af hver foderblanding, som blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin. Foderanalyserne blev foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S. Lever- og muskelprøver: Alle prøverne blev analyseret for indhold af glykogen på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Statistik De primære måleparametre var: Glykogenindhold i lever og muskel hos de nyfødte pattegrise, som blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne Mixed. De sekundære måleparametre var: pattegrisedødelighed og soens foderoptagelse.
6 Aktivitet 2 Undersøgelsen blev gennemført i syv besætninger, som en før/efter undersøgelse. Dette er en hurtig undersøgelsesmetode, men kan ikke bruges til at kvantificere en eventuel effekt, da dette kræver en sammenlignende undersøgelse med parallelle behandlinger i samme besætninger. Alle besætningerne anvendte drægtighedsfoder fra HEDEGAARD Agro og indholdet af næringsstoffer var optimeret ud fra gældende normer i 2010 [4]. Alle besætningerne skiftede ultimo 2010 til forsøgsfoderet med 4,25 pct. kokosolie og anvendte det i de efterfølgende tre måneder. Registreringer Alle besætninger gennemførte produktionskontrol og registrerede kuldstørrelse og antal dødfødte grise pr. kuld. Produktionsdata blev delt i to perioder: Før: Fra 1. september til 1. december 2010, hvor søerne fik foder uden kokosolie. Efter: Fra 1. februar til 1. maj 2011, hvor søerne havde fået forsøgsfoder med 4,25 pct. kokosolie i mindst fem uger før forventet faring. Statistik Den primære måleparameter var: Antal dødfødte grise pr. kuld i perioden før kontra perioden efter og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM. Resultater fra Aktivitet 1 Foderanalyser De samlede resultater af foderanalyserne er vist i appendiks 1 og viser rimelig overensstemmelse med det planlagte indhold af næringsstoffer. Der blev ikke foretaget specifikke analyser at fedtsyreprofilen i blandingerne. Glykogenanalyser Resultaterne i tabel 1 viser glykogenanalyserne fra lever- og muskelprøverne. Der var en variation i vægten på de udtagne grise, da de var udtaget tilfældigt. Tallene i tabel 1 er derfor korrigerede tal, som tager hensyn til kuldstørrelse og grisenes fødselsvægt. Der var ikke forskel i koncentrationen af glykogen i lever- og muskelprøver i pattegrisene mellem grupperne. Det betyder, at der ikke var sikker effekt af at tilsætte 4,25 pct. kokosolie til foder til drægtige søer eller af tildelingsperioden.
7 Vægten af lever og muskler var dog sikkert lineært stigende med pattegrisenes fødselsvægt, så det samlede indhold af glykogen i muskel og lever har også været stigende med pattegrisenes fødselsvægt. Dette blev også set i tilsvarende undersøgelser [2], [3]. Tabel 1. Indhold af glykogen i lever- og muskelprøver fra nyfødte pattegrise Gruppe Kontrol Forsøg Forsøg Forsøg Antal dage med foder indeholdende 4,25 pct. kokosolie før forventet faring Antal grise, stk Gennemsnitsvægt af grise, gram Glykogen i muskel, gram/100 gram våd vægt 8,9 9,7 9,3 9,7 Glykogen i lever, gram/100 gram våd vægt 6,8 6,8 6,9 7,3 Produktionsresultater Søerne i kontrol- og forsøgsgruppen med syv dages tildeling af foder med kokosolie fik flere totalfødte grise pr. kuld end søerne, som havde fået tildelt foder med kokosolie i 21 henholdsvis 35 dage. Dette må betragtes som tilfældigt, da der kun var 15 kuld i hver gruppe og resultaterne i tabel 3 fra de syv besætninger ikke viste, at totalfødte grise pr. kuld skulle være påvirket af, at søerne havde fået foder med 4,25 pct. kokosolie i op til 35 dage før forventet faring. Tilsvarende var antallet af dødfødte grise pr. kuld lavest i gruppen med søer, der havde fået foder med 4,25 pct. kokosolie i 35 dage før forventet faring. Dette var årsagen til, at aktivitet 2 blev sat i gang. Produktionsresultaterne var ens i de fire grupper. Det vil kræve en større undersøgelse for at kunne udtale sig om effekten af kokosolie på pattegrisenes overlevelsesevne.
8 Tabel 2. Kuldresultater Gruppe Kontrol Forsøg Forsøg Forsøg Antal dage med foder indeholdende 4,25 pct. kokosolie før forventet faring Antal standardiserede kuld, stk Antal totalfødte grise pr. kuld, stk. 17,9 18, ,7 - heraf antal dødfødte grise pr. kuld, stk. 1,9 2,1 1,8 0,9 Antal grise pr. kuld efter standardisering, stk. 13,8 13,9 13,9 13,9 Gennemsnitligt kuldnummer 3,8 4,2 3,2 3,7 Kuldvægt ved standardisering, kg 20,2 20,1 20,0 19,8 Antal fravænnede grise pr. kuld, stk. 12,4 12,3 12,3 12,3 Pattegrisedødelighed, pct ,1 11,4 11,1 Kuldvægt ved fravænning efter 30 dages diegivning, kg 96,5 94,9 94,1 94,1 Soens foderstyrke på 14. diegivningsdag, kg 7,0 7,0 7,2 7,1 Soens foderstyrke ved fravænning, kg 9,1 9,1 9,1 9,3 Aktivitet 2 I tabel 3 er vist kuldresultaterne fra de syv besætninger, som anvendte en blanding med 4,25 pct. kokosolie i mindst fem uger før forventet faring. Resultaterne er vist samlet for besætningerne, da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne.
9 Tabel 3. Kuldresultater, gennemsnit af syv besætninger Periode Før uden kokosolie Kontrol Efter med 4,25 pct. kokosolie Forsøg Antal kuld, stk Gennemsnitligt kuldnummer 3,2 3,2 Antal totalfødte grise pr. kuld, stk. 17,02 16,92 Antal dødfødte grise pr. kuld, stk. 1,90 1,87 Resultaterne viste, at antallet af dødfødte grise steg med stigende kuldnummer i begge grupper og det gennemsnitlige kuldnummer var ens i de to perioder. Samlet for alle syv besætninger var der ikke forskel i antallet af dødfødte grise pr. kuld mellem de to perioder, så der har ikke været nogen effekt af at anvende drægtighedsfoder med 4,25 pct. kokosolie på antallet af dødfødte grise pr. kuld. Konklusion Disse to afprøvninger har ikke kunnet eftervise hypotesen om, at tildelingsperioden af foder med 4,25 pct. kokosolie før faring havde betydning for antal dødfødte pattegrise pr. kuld, pattegrisenes indhold af glykogen og efterfølgende overlevelse. Den dagligt tildelte mængde kokosolie var cirka 150 gram i denne afprøvning, mens mængden af kokosolie i forsøget fra 1999 [2] var cirka 220 gram. I forsøget fra 2011 [3] fik søerne cirka 280 gram, men tildelingsperioden var kun på cirka otte dage. Det er ikke muligt at afgøre, om resultatet ville have været anderledes, hvis foderet havde indeholdt op til 8-10 pct. kokosolie, men dette niveau er dog så højt, at det ikke vil kunne håndteres i almindeligt foder i praksis. Det vil kræve en separat håndtering og tildeling af kokosolien. Referencer [1] Azain, M.J. (1993): Effects of adding medium-chain triglycerideres to sow diets during late gestation, Journal of Animal Science 71: page [2] Kuo-Bin Jean, Shu-Hsing Chiang (1999): Increased survival of neonatal pigs by supplementing medium-chain triglycerides in late-gestating sows diet. Journal of animal Feed Science and Technology 76, page [3] Theil. P. K. et al. (2011): Effects of gestation and transition diets, piglet birth weight, and fasting time on depeletion and glycogen pools in liver and 3 muscles of newborn piglets. Journal of Animal Science 89, page [4] Næringsstofnormer til Svin (2010): Videncenter for Svineproduktion.
10 Deltagere Tekniker: Erik Bach, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Jens Vinther, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Appendiks 1 Indkøbt færdigfoder, Tørt, Drægtighedsfoder Sammensætning i procent Kontrolblanding Forsøgsblanding Byg 35,00 35,00 Byg, rifflevalset 15,00 15,00 Havre 15,00 15,00 Hvedeklid 10,00 10,00 Solsikkeskrå 6,00 6,0 Rapskage, fedtrige 5,00 5,00 Sojaskrå 4,50 4,50 Kokosolie 0,00 4,25 Palmeolie 4,25 0,00 Hvede 2,40 2,50 Foderkridt 1,74 1,74 Fodersalt 0,42 0,42 Monocalciumforfat 0,22 0,22 Mikromineraler, vitaminer, syntetiske aminosyrer mv. 0,47 0,47
11 Drægtighedsfoder: Analyser Kontrolblanding Forsøgsblanding Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Antal prøver Råprotein, pct. 14,1 14,0 14,1 14,3 Råfedt, pct. 7,4 7,2 7,4 7,1 FEso pr. 100 kg Lysin, g pr. Feso 6,4 6,1 6,4 6,5 Methionin, g pr. FEso 2,3 2,2 2,3 2,3 Treonin, g pr. FEso 4,9 4,9 4,9 5,1 Calcium, g pr. Feso 7,5 8,2 7,5 8,0 Fosfor, g pr. Feso 4,8 4,5 4,8 4,6 Tlf.: Fax: vsp-info@lf.dk en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereFå søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1 Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag
Læs mereLavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Dagens to centrale emner: Kan vi fodringsmæssigt reducere antallet af dødfødte grise?
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereNæringsstoffernes vej til mælken
Skifte fra drægtig til diegivende so Næringsstoffernes vej til mælken Svinevet, Haderslev Torsdag den 15. december 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Inde i soen: Calcium og fedt mobiliseres Øget
Læs mereSammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar
Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Projektchef Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hvordan undgår man skuldersår?:
Læs mereNYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden Fibre
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereHvad er et normalt sofoderforbrug?
Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereKORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS FODERMØDE 21. 22. JUNI 2016 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ - SVINERÅDGIVNINGEN VI SKAL SE PÅ. Poltene Løbeafdelingen Drægtige Diegivende Fokus er på fælderne og hvor de skjulte
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereFODERTILSKUD I SEN DRÆGTIGHED REDUCEREDE DØDFØDTE GRISE I EN BESÆTNING
Støttet af: FODERTILSKUD I SEN DRÆGTIGHED REDUCEREDE DØDFØDTE GRISE I EN BESÆTNING MEDDELELSE NR. 1041 Anvendelse af et specialdesignet fodertilskud de sidste 14 dage før faring reducerede andelen af dødfødte
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereEKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN
Støttet af: EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN MEDDELELSE NR. 1158 Tildeling af drægtighedsfoder med 103 gram fordøjeligt protein og 5,8 gram fordøjeligt
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereDet lugter lidt af gris - KHL, 3. marts 2016
Det lugter lidt af gris - KHL, 3. marts 2016 Behov for protein og fibre til søer m.m. v. Alice Toft Bruhn DLG s svinefodergruppe Hans Aae faglig chef Søren Holmgaard Thea Dahl Villadsen Louise Oxholm Kathrine
Læs mereEKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE
EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE ERFARING NR. 1715 Mere energi, protein og lysin i perioden fra to dage før faring til otte dage efter faring påvirker ikke entydigt faringsforløb,
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereÅRSAGER TIL HØJ DØDELIGHED I 9 BESÆTNINGER
Støttet af: ÅRSAGER TIL HØJ DØDELIGHED I 9 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1049 Årsagerne til dødelighed er undersøgt i 9 besætninger. Ud af i alt 9.083 levendefødte grise, døde i gennemsnit 21 % inden slagtning,
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereOPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereFodring af polten Hvad ved vi i dag. Svinerådgiver Henning Bang
Fodring af polten Hvad ved vi i dag Svinerådgiver Henning Bang Poltefodring Fodringen i opvækstperioden er ikke uden betydning for de senere reproduktionsresultater, derfor skal fodringen sikre, at poltene
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs merePROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN
PROTEINFORSYNING OMKRING FARING PÅVIRKER IKKE DIARRÉFREKVENSEN MEDDELELSE NR. 1114 En reduceret protein- og lysinforsyning til soen fra indsættelse i farestalden til tre dage efter faring påvirker ikke
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereIMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereDet Medicinske Fødselsregister 1996
Det Medicinske Fødselsregister 1996 Kontaktpersoner: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Det Medicinske Sundhedsstyrelsen har siden 1968 foretaget detaljeret
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereREGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL ANMELDEORDNINGER PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1311 Der er udviklet et regneark med tilhørende vejledning, som kan bruges til at vurdere udvidelses- og ændringsmuligheder ifølge anmeldeordningerne
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mere