UDSATTE BØRN I DAGTILBUD VIDEN, FORKNING, UDVIKLING

Transkript

1 UDSATTE BØRN I DAGTILBUD VIDEN, FORKNING, UDVIKLING Oplæg ved afslutningskonference om projekt Udsatte børn i dagtilbud. Veje til tidlig indsats og bedre inklusion. KL - d.31. august 2010

2 INDHOLD Udsatte børn i Dagtilbud hvad rører sig aktuelt? Fra HPA til Clearinghouse Reviews og til Redskabsprojektet (FKO) KL s projekt Udsatte børn i Dagtilbud refleksioner over resultater Videre frem implikationer af forskningen og gode råd er dyre

3 Hvad er kerneopgaver ilt udsatte børn i anno 2010? Planer og politikker tager afsæt i Lovgivningen Dagtilbudsloven lægger op til at dagtilbuds kerneopgave er at fremme alle børns udvikling (trivsel) og læring gennem erfaringsdannelse, leg og tidligere læringsaktiviteter Endvidere er opgaven at forebygge negativ social arv og eksklusion ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af kommunens forebyggende indsats over for børn med behov for en særlig indsats (Ministeriet for Forbrugeranliggender, 2007) 3

4 HPA-projektet. Hvorfor? Udsatte børn/udsathed kan identificeres som Børn med social belastende baggrundsvilkår (fattigdom, arbejdsløshed hos forældre, lav eller ingen uddannelse, forældre på overførselsindkomst og/eller vanskelige skilsmisser) Disse børn har tendens til at blive udsat /placeret i en udsat position dvs. er uden for børnefællesskabet (jf. Ploug, 2007) Forskningen har vist, at det er vanskeligt for danske dagtilbud at ændre situationen (jf Jensen, 2005, Jespersen, 2006). International forskning viser gode resultater, HPA støtter dette fund i dansk sammenhæng (Jensen et al., 2009). 4

5 Dansk forskning viser, at Implicitte eksklusionsmekanismer er på færde i hverdagslivets pædagogik i daginstitutioner/og skoler Fx begreberne om udsathed, indsats, et kompensations vs. et innovationsparadigme Nogle børn har de samme koder med sig hjemmefra, dem som gælder i institutionen Andre børn forstår ikke kulturens koder og risikerer at opleve, at de ikke er gode nok Se også Jensen, B. (2005, 2007). 5

6 International forskning og HPA Giver anledning til at sigte tidlig indsats imod Højkvalitetspasning (strukturelt, processuelt) Systematisk curriculum - fokus på det kognitive, nonkognitive Særligt udannede medarbejdere/pædagoger og tværfagligt Forældreprogrammer, herunder hjemmebesøg og tæt kontakt. Men også fælles tilbud for forældre HPA har vist gode effekter af et nyt innovativt tiltag afprøvet i 30 institutioner, 2 kommuner, 3000 børn 6

7 Sammenfatning: Forskning viser At hidtige tiltag i DK ikke har haft den forventede positive effekt. Det er ikke lykkedes at modarbejde negative social arv, dvs. fremme alle børns trivsel og læring Tværtimod viser det sig, at de samme problemer og udfordringer gentager sig (Jørgensen et al, 1993, Jørgensen, 2002) Trods lovgivning og udviklingsarbejder er det ikke lykkedes at gøre det godt nok (Mehlbye & Jensen, 2009) Stadig behov for at belyse spørgsmålet: hvordan kan vi som samfund gennem dagtilbud og skoler gøre det bedre? Fra træghed i det offentlige system til innovation. Herunder øge kvalitet i den tværfaglige indsats 7

8 Kontinuitet og fornyelse HPA-projektets idé er inspi. af international forskning, fx Perry Preschool, jf. Heckmann, Fornyelsen består i: HPA, en pædagogisk intervention, bygget op om en systematisk, målrettet og barnecentreret indsats, der indbygger ideen om et inkluderende læringsmiljø Et eksperimentelt studie, der baseres på data på institutionsniveau foruden individniveau. Endvidere er data koblet til registerdata som gør analyser af baggrundsdata og et kongitudinelt perspektiv muligt Almentilbuddet, dvs. der er ikke udtaget børn til en særlig individuelt orienteret specialpædagogisk indsats, udvalgt 8 ildsjæle eller særligt uddannede blandt pædagogerne

9 HPA-projektet( ). Hvad? Formål: Hvordan skabes forandringer pædagogisk, der fremmer udsatte børns livschancer gennem dagtilbud? HPA-projeket afprøver et fokuseret og systematisk interventionsprogram rettet imod læring OG inklusion i daginstitutioner (NCE) Fornyelse af og i praksis gennem uddannelses- /træningsforløb rettet imod pædagoger og konkrete interventionsforløb: - lokal implementering af nye synsvinkler (på udsatte børn), nye arbejdsmetoder 9

10 Fælles for HPA-projektet. Hvordan? Interventionsforløb bygges om uddannelsesforløb baseret på: Viden teori/og forskningsbaseret viden og identifikation af udsatte børn via uddannelsesforløb, baseret på materialer udviklet til formålet, mappe, web, IT-baseret opsporing Refleksion og analyse af gældende praksis med afsæt i begreber, viden og konkrete forstyrrelser - Gab-analyse Implementering og handlinger i praksis. Mål og udviklingsplaner opstilles, selvvalgte fokusområder omsættes i fornyelse af praksis som tilsigtet. Blandt andet opnået gennem opbygning af et fælles sprog 10

11 HPA- det unikke Udover de nævnte kvalitetskriterier tages højde for en dansk/nordisk tradition. Dvs implementering af et ECE-program, der lever op til de opstillede kriterier må også forholde sig til udfordringen, der ligger i at bringe et top-down og et bottom-up perspektiv i spil. Denne samlede udfordring er rationalet bag design af det danske - program, HPA-programmet, som står for Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn

12 Hvad drejer HPA sig om mere konkret? Gennem programmet uddannes ledere og pædagoger til at arbejde med viden, refleksion og implementering i et dynamisk samspil. Ideen er at uddannelsesforløbet opbygger pædagogers innovative kompetencer, dvs pædagoger opøves i at nytænke arbejdet med udsatte børn, pædagogikken set i lyset af teorier og viden om problematikken Ledelse af organisationsudvikling gennem personalets læreprocesser er i centrum

13 Positive effekter HVOR HAR HPA gjort en forskel? Alle børn personligt, sociale og læringskompetencer fremmes i højere grad i interventions- end i referenceinstitutioner, Videre analyser af HPA-data vil bidrage yderligere til at opnå viden om betydningen af køn, alder, institutionsforskelle, herunder børnesammensætning, også mht etnicitet Se også Jensen et al. (2009). Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i dagtilbud. København: DPU s Forlag. 13

14 Resultater Sammenfatning fortsat HVOR HAR HPA IKKE gjort en forskel? OG DOG: Sværere er det at mindske gabet mellem socialt udsatte børn (de allermest udsatte), især på de socio-emotionelle områder (jf. yderpunkterne i SDQ-analysen) OG dog: På nogle områder ser vi en bevægelse et skridt på vejen i den positive retning en retning som kan forfølges yderligere. Det drejer sig om fx. barnets generelle vanskeligheder, som mindskes gennem interventionen, hos de børn der var mest udsatte. - og matematisk/logisk formåen som fremmes. 14

15 HPA-projektets resultater giver anledning til at se mere på: På flg vigtige punkter: Målgrupper for indsats. Vi ved at HPA når alle børn, men tidlig opsporing som indledning er relevant (Redskabsprojektet) Ledelse i centrum for uddannelsesforløb og læring i institutioner. Ledere har brug for træning rettet imod kommunikation, support, rammer og organisation, deltagerstyrede aktiviteter. Herunder tages højde for nye aktuelle organisationsformer og kommuners nye ledelsesniveauer 15

16 HPA-projektet spejles i nyere viden fra den nordiske forskning Videregående analyser ind bygger viden og resultater af Clearinghouse review fra 2006, 07, 08 og et 09 er på vej: Mangler interventionsforskning dvs. HPA er unikt Daginstitutioners og udsatte grupper, svært for personalet at nå disse grupper. Mange mekanismer på spil (utilsigtede eksklusion) Pædagogers kompetencer og uddannelse samt anseelse/anerkendelse Mangler teorier om forandring, innovative tiltag 16

17 Hvad ved vi nu? og hvorfor er det så svært? Udsatte børn som samfundsmæssig problemstilling og forskning peger på, at tidlige indsatser i daginstitutioner (ECE) på den ene side er svaret på problemstillingen (if. økonomer) og på den anden side er kommet til kort (if. anden forskning) - rutiner risikerer at fastholde/forstærke. At vende retorikken, synet på problemet og at arbejde med organisatoriske forandringer på alle niveauer er en vej frem og måske også det allersværeste? (se også Brandi, 2008, Brandi & Jensen, 2009). Arbejdspladskulturen i den enkelte institution, dvs hvis kulturens forståelsesrammer lægger op til fejlfinding kan være svært at få øje på nye muligheder? det er her HPAprojektets forandringer tager afsæt og har opnået succes. 17

18 HPA-projektets bidrag til Faglige Kvalitets Oplysninger (FKO, Finansministeriet) HPA-redskabet reduceret og afprøves i FKO i tre kommuner Et bidrag til opsporing af børnegruppers kompetenceniveauer, personligt, socialt og læringsmæssigt Redskabet opfattes som et pædagogisk værktøj dvs. hjælp til at sætte den faglige dialog i gang ude i personalegrupper Fra værktøj til opsporing og til inklusion som grundlag for institutioners egne innovative ideer 18

19 Projekt Udsatte børn KL Tre redskaber er udviklet: Spørgeskemaer (institutionsniveau) til evaluering og faglig refleksion, i dialog med andre dagtilbud og i dialog med kommunen Narrativer (pædagogisk praksis og tværfaglighed) til styrkelse af faglig refleksion, øget opmærksomhed på ekskluderende mekanismer Indikatorer (kommunalt niveau) til supplement til at støtte den lokale dialog om resultater af spørgeskemaundersøgelsen 19

20 Projekt Udsatte børn KL Resultater fra Spørgeskemaer om Tidlig opsporing og inklusion: Nogle hovedkonklusioner, bl.a. at man er på vej med at udvikle fælles forståelse af ord og begreber At fælles handlevejledninger enten ikke eksisterer, er kommunikeret ordentligt ud, eller bruges konsekvent Markant stigning i svarprocent i på vej den rigtige retning Tværfaglige kommentarer, antyder, at der er lang vej fra den pædagogiske hverdag til sagsbehandlere, selv om problemer opdages sker der for lidt /se også Jensen,

21 Projekt Udsatte børn - KL Gode eksempler Pædagogisk faglighed er fremmet, sætte ord på, større åbenhed, fælles ståsted/refrencerammer, hele personalegruppen, faglig sparring Synsning til sansning gennem observationer, giver større faglighed, sikkerhed, velbegrundede handlinger Kompetenceudvikling i dybden begreber og metoder gøres til medarbejdernes egne Det rette rammer, materialer fx håndbog, fælles redskaber Inklusionsprojekter gode råd til andre, man skal kunne magte og synes det er vigtigt 21

22 Hvor peger de forskningsmæssige aktiviteter hen? Og KL s projekt Whats next? Brug for at tage højde for. Komplekse sammenhænge (internt/eksternt), som må tænkes med i arbejdet videre frem med at implementere HPA-eller andre udviklingsredskaber metode. Ikke mindst koblingen mellem det Top-down og Bottom-up perspektiv, som ligger indbygget i HPA-interventionen og i KL s projekt. At satse videre på udvikling i kommunerne/dialogen, kommunikation, organisationsformer, uddannelse og efteruddannelse med lederen i centrum Være opmærksom på det fremherskende paradigme udtryk som at se faresignaler i børns adfærd fx. 22

23 4 gode råd til den videre indsats ud fra KL s projektet Fortsætte med den gode udvikling tage udgangspunkt i flg spørgsmål til refleksion/dialog : 1. Paradigmeskiftet fra individsynet til et ressourcesyn, socialpsykolgisk og sociologisk. Flyt fokus, brug teoretisk viden. 2. Komme fra de ydre ord og begreber til inderliggørelse. Hvem har ansvar for at sådanne processer kommer i gang, fortsætter? 3. Hvad vil faglighed sige, tværfaglighed, og hvilke krav stiller disse begreber og arbejdsformer afledt heraf, til kommunikationen? Hvilke rolle spiller viden, hvilken viden? Hvordan skabes de bedste rammer og betingelser for

24 Referencer HPA-projektets publikationer- Jensen et al, B. (2009). Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Forskerkortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) Dansk clearinghouse for uddannelsesforskning. Redskabsprojektet FKO - Finansministeriet Udsatte børn i dagtilbud. Veje til tidlig indsats og bedre inklusion. Jensen, B. (2010). Bedre indsatser for socialt udsatte børn fra træghed i den offentlige sektor til social innovation, Kronik til Danske Kommuner (kommer) 24