Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Foreløbig rapport. Juni 2014
|
|
- Bodil Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Foreløbig rapport Juni 2014
2 Opsummering af hovedresultater 1. Hvordan opfattes Esbjerg Kommune? 2. Tiltrækning af potentielle tilflyttere 3. Tilflytternes vurdering Både blandt tilflytterne og danske borgere vurderes Esbjerg overordnet positivt. Det er specielt fiskere, offshore og kultur der nævnes som positivt ved Esbjerg. Borgere fra nærområdet betegner i høj grad Esbjerg som en by i vækst og udvikling, men borgere fra resten af Danmark anser the som udkant og provinsielt. Det er specielt opfattelsen af Esbjerg som en storby, men mange jobmuligheder og en spændende midtby, der er forskel i blandt tilflytterne og borgere fra resten af Danmark. Jo tættere man bor på Esbjerg, des højere kendskab har man også til byen og kommunen. Desuden har kendskab samt nærhed indflydelse på, i hvor høj grad man ser Esbjerg som et attraktivt sted at bo. Borgere der bor i nærområdet anser i højere grad Esbjerg som et attraktivt sted at bo i forhold til de øvrige danskere. Ved at beskrive Esbjerg som en EnergiMetropol og som et vækstcenter øges attraktiviteten. For at tiltrække flere borgere bør man øge opfattelsen af at man har en spændende midtby og et pulserende byliv. Det er specielt familie- og naturlivssegmentet under 50 år samt bylivssegmentet, der kan tiltrækkes til Esbjerg. De største ulemper ved Esbjerg blandt tilflytterne er infrastrukturen samt by- og kulturlivet. Disse ses interessant nok også blandt de største fordele dog med naturen som den største fordel. By- og kulturlivet samt infrastrukturen ses blandt tilflytterne som de steder man bør forbedre sig, hvis man skal gøre Esbjerg mere attraktiv. Hhv. 33 % og 26 % af tilflytterne kom til Esbjerg pga. en uddannelse eller et job 33 % af tilflytterne uden hjemmeboende børn ser det som sandsynligt at de vil flytte fra Esbjerg igen indenfor de næste 5 år, mens dette kun gør sig gældende for 6 % af tilflytterne med hjemmeboende børn. 17 % mener ikke at de er blevet taget godt imod af kommunen. 2
3 Baggrund og metode Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune i det videre arbejde med kommunens markedsførings- og bosætningsstrategi i forhold til tiltrækning og fastholdelse af borgere i kommunen. Kommunen har derfor, i samarbejde med Epinion, igangsat en omdømmeanalyse i flere faser, som skal give et solidt videngrundlag for den videre proces. Denne rapport indeholder resultaterne af den kvantitative undersøgelse. Rapporten er opbygget, så de første to afsnit behandler spørgsmålet om kommunens omdømme. Herefter zoomes ind på den nuværende opfattelse af kommunen som et sted at bo blandt de potentielle tilflyttere uden for kommuner og der identificeres en række interessante segmenter. Slutteligt behandles spørgsmålet om tilflytterne ved at se nærmere på både danske og internationale tilflyttere. Data og metode Rapporten bygger på i alt interviews med danskere over 18 år, indsamlet i maj Udvælgesen har været stratificeret således at der er indsamlet: svar fra personer bosiddende uden for Esbjerg Kommune (eksterne). Heraf bor 408 personer relativt tæt på Esbjerg Kommune (se appendiks), mens 1109 bor i det øvrige Danmark. 100 svar blandt personer der er flyttet til Esbjerg Kommune fra en anden dansk kommune indenfor de seneste 5 år 91 svar blandt personer der er flyttet til Esbjerg Kommune fra udlandet indenfor de seneste 5 år (dataindsamling pågår). Svarene fra personer bosiddende uden for Esbjerg Kommune er efterfølgende vejet på køn, alder, uddannelse og bopæl for at sikre repræsentativiteten. Svarene fra tilflyttere er ikke vejet da der kun var oplysninger om alder for disse (se appendiks) 3
4 Læsevejledning ift. målgrupperne i undersøgelsen Undersøgelsen beskæftiger sig overordnet med fire grupper Figuren til højre illustrerer de fire grupper, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Gruppen af danskere, som ikke umiddelbart har nogen tilknytning til Esbjerg Kommune er opdelt efter; Hvor i landet de bor, således, at den del der bor i Region Syd (uden Fyn og Sønderborg) omtales som gruppen, der bor i nærområdet. Folk der bor i det øvrige Danmark omtales som dem, der bor langt væk. Danskere Nærområdet Danskere Bor langt væk Folk der bor i Tønder, Haderslev, Vejen, Varde, Fanø, Fredericia, Billund, Kolding, Aabenraa og Vejle Kommune Folk der hverken bor i Esbjerg Kommune eller en af ovenstående kommuner Desuden ses på to grupper der har direkte tilknytning til Esbjerg Kommune. Det drejer sig om en gruppe der er flyttet til Esbjerg Kommune fra en anden dansk kommune inden for de seneste fem år, og en gruppe der er til Esbjerg Kommune fra udlandet indenfor de seneste fem år Danske Tilflyttere Internationale tilflyttere Folk der er flyttet til Esbjerg Kommune fra en anden dansk kommune indenfor de seneste 5 år Folk der er flyttet til Esbjerg Kommune fra udlandet indenfor de seneste 5 år 4
5 Hvordan opfattes Esbjerg Kommune af tilflytterne til kommunen? 5
6 Tilflytterne har altovervejende positive associationer med Esbjerg Kommune, som et sted at bo Negative associationer (5 %) Positive associationer (88 %) Spørgsmålet lød: Hvad falder dig umiddelbart ind, når du tænker på Esbjerg som et sted at bo? Procentangivelser for andelen af tilflyttere i Esbjerg kommune der har angivet deres udsagn som positivt eller negativt (N: 100) 6
7 De internationale tilflyttere har også primært positive associationer, men flere negative associationer end de danske tilflyttere Negative associationer (24 %) Positive associationer (44 %) Spørgsmålet lød: What are your immediate thoughts when you think of Esbjerg as a place to live? Procentangivelser for andelen af internationale tilflyttere i Esbjerg kommune der har angivet deres udsagn som positivt eller negativt (N: 91) 7
8 Hvordan opfattes Esbjerg Kommune af andre danskere? 8
9 Associationsanalyse: Hvad er det første du tænker på? Hvilke forestillinger og hvilket image ligger bag vurderingerne? Respondentens åbne associationer Kvalitativ kodning Kvantitative sammentælling Hvad falder dig umiddelbart ind, når du hører om Esbjerg Kommune som geografisk område? Er den angivne association positiv, neutral eller negativ? B C Identifikation af mønstre i de åbne associationer og udarbejdelse af kodebog. Alle associationer kodes i de identificerede kategorier. Kategori 1 Der laves en kvantitativ sammentælling af associationer inden for hver kategori. Både viden om tyngde hvor meget fylder denne type associationer i det samlede billede men også svar på, om associationerne er positive eller negative. A D Kategori 2 Kategori 3 Kategori N Positiv Negativ 9
10 Esbjerg Kommune associeres oftest med fiskeri. Både indenfor denne kategori og mere generelt, er der flest positive associationer med Esbjerg Figuren til højre opsummerer det samlede resultat af associationsanalysen. Dels viser den hvordan associationerne fordeler sig i forskellige kategorier med forskellige tyngde, men samtidig om associationer i den givne kategori er positive eller negative. Som det fremgår associeres Esbjerg Kommune mest med fiskeri. Sammenlagt associerer 96% Esbjerg med fiskeri, havnemiljøer eller lugten af fisk i byen. 48 % af disse associationer er positive, 33 % er neutrale mens 14 % er negative. 37 % associerer Esbjerg med infrastruktur som fx færgeforbindelser, lufthavnen, sygehuset, motorveje, togforbindelser og gadeopbygningen i Esbjerg. Det er ligeledes her overvejende positive associationer som de eksterne borgere har med infrastrukturen. 34 % associerer Esbjerg med kultur, hvor de specielt er de De 4 hvide mænd men også mere specifikke kulturelle udbud der nævnes. 27 % har positive associationer med offshore og vindenergi, når de tænker på Esbjerg. Alle associationer opdelt på kategorier og hvorvidt de er positive, neutrale eller negative (labels på 1 % eller derunder er udeladt) Fiskeri Infrastruktur Kultur Geografi Natur Offshore og vindenergi Helhedsvurdering Sport Andet Beskæftigelse Uddannelse Hjemsted, familie og venner Udkantsdanmark 12% 3% 3% 9% 4% 7% 7% 19% 22% 14% 24% 17% 5% 29% 27% 48% 4% 11% 7% 10% 13% 6% 5% 5% 4% 3% 33% 14% I den endelige rapport vil kategorierne kunne åbnes, så man kan se, hvad der ligger bag. N: % 20% 40% 60% 80% 100% Positiv Neutral Negativ 10
11 Det er specielt personer der bor i nærområdet som ser Esbjerg som en by i vækst og udvikling, mens personer i det øvrige Danmark ser det mere som udkant I tillæg til de åbne besvarelser, er respondenterne blevet bedt om at angive, hvilke ord, på en lukket liste, som de forbinder med Esbjerg Kommune. Figuren viser andelen der angiver, at de forbinder et ord med Esbjerg Kommune, opdelt på, om de bor i en kommune i nærheden af Esbjerg Kommune, eller om de bor længere væk. Det ord som flest forbinder med Esbjerg Kommune er Udkant. Dog er andelen der forbinder dette med Esbjerg Kommune større blandt borgere der bor længere væk fra Esbjerg end dem der bor tæt på. Det ord, som hernæst forbindes med Esbjerg er provinsiel. Igen er det specielt borgere der bor længere væk der forbinder Esbjerg med provinsiel. Generelt nævner dem der bor tæt i nærområdet i højere grad positive værdiord såsom udvikling, vækst, energisk og stigende i popularitet mens dem der bor længere væk i højere grad forbinder Esbjerg med negative værdiord som udkant og provinsiel. Top 10 over ord, der forbindes med Esbjerg Kommune Stigende i popularitet Kulturel Spændende Traditionel Udkant 50% 40% 30% 20% 10% 0% Energisk Provinsiel Kedeligt Udvikling Vækst Bor i nærområdet Bor langt væk N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109 Spørgsmålet lød: Hvilke af følgende ord forbinder du umiddelbart med Esbjerg Kommune som område? 11
12 Kendetegner det Esbjerg kommune Der er mange elementer relateret til bosætning, hvor befolkningen vurderer Esbjerg Kommune ganske anderledes end kommunens egne borgere Tilflytternes vurdering af Esbjerg Kommune, sammenlignet med befolkningen I meget høj grad Slet ikke Danske befolkning Tilflyttere til Esbjerg Kommune Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? (N for øvrige danskere: N for Tilflyttere til Esbjerg Kommune: 100) 12
13 Kendetegner det Esbjerg kommune Der er mange elementer relateret til bosætning, hvor befolkningen vurderer Esbjerg Kommune ganske anderledes end kommunens egne borgere Befolkningens vurdering af Esbjerg i forhold til vigtigheden af generel bosætning I meget høj grad Slet ikke Kendetegnende for Esbjerg Vigtighed for generel bosætning Spørgsmålene lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? og I hvilken grad lægger du/i vægt på, at det område du/i skal bo i? (N for øvrige danskere: N for Tilflyttere til Esbjerg Kommune: 100.) 13
14 Udgangspunktet for tiltrækning af potentielle tilflyttere 14
15 Folk, der bor tæt på Esbjerg, kender i højere grad kommunen og er også mere positive i vurderingen af Esbjerg som et attraktivt sted at bo Hvor godt kender du Esbjerg Kommune? Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? 100% 100% 90% 20% 7% 90% 13% 23% 80% 70% 60% 50% 40% 64% 54% Ved ikke Kender området godt Kender lidt til området Kender kun området af navn 80% 70% 60% 50% 40% 9% 12% 34% 13% 17% Ved ikke / Vil ikke svare Helt uenig Delvist uenig Hverken/eller Delvist enig 30% 20% 27% Kender slet ikke området 30% 20% 24% 30% Helt enig 10% 12% 11% 0% 3% Bor i nærområdet Bor langt væk Spørgsmålet lød: Hvor godt kender du efter din egen opfattelse Esbjerg Kommune (som område)? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109) 10% 13% 9% 0% 4% Bor i nærområdet Bor langt væk Hvor enig eller enig er du i, at Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109) 15
16 Det er i højere grad kendskab til Esbjerg Kommune, end hvor I landet man bor, der har betydning for, hvor sandsynligt det er at flytte til Esbjerg Sandsynlighed for at flytte til Esbjerg Sandsynlighed for at flytte til Esbjerg 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 3% 5% 17% 75% 3% 4% 9% 11% 86% 83% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 2% 1% 7% 6% 91% 92% 5% 13% 81% 8% 7% 15% 69% Høj sandsynlighed (8-10) Middel sandsynlighed (5-7) Lav sandsynlighed (2-4) Slet ikke sandsynligt (0-1) 10% 10% 0% Bor i nærområdet Bor langt væk Total Hvor sandsynligt er det, at du inden for de næste 5 år vil flytte fra den kommune, som du bor i nu, og til Esbjerg Kommune? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109) 0% Kender slet ikke området (Esbjerg) Kender kun Esbjerg af navn Kender lidt til området Kender området godt Hvor sandsynligt er det, at du inden for de næste 5 år vil flytte fra den kommune, som du bor i nu, og til Esbjerg Kommune? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109) 16
17 Ved at folk får information om Esbjerg som EnergiMetropol og vækstcenter, stiger Esbjergs attraktivitet For at undersøge de adspurgtes reaktion på Esbjergs som EnergiMetropol og vækstskaber, fik de adspurgte følgende beskrivelse: Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? 100% Esbjerg har de senere år udviklet sig til at være en Energimetropol med et stærkt internationalt miljø. Byen tiltrækker specialiseret arbejdskraft fra udlandet og har etableret sig som Danmarks tredje vækstcenter målt på væksten i antallet af arbejdspladser og ledige stillinger 90% 80% 70% 60% 50% 26% 10% 14% 20% 6% 7% 31% Ved ikke / Vil ikke svare Helt uenig Delvist uenig Hverken/eller Som det ses i figuren til højre, anser flere af de adspurgte Esbjerg som et attraktivt sted at bo efter de har fået den ovenstående beskrivelse. Således er andelen der er helt eller delvis enig i, at Esbjerg er et attraktivt sted at bo steget fra 19 % til 38 %. Dette støtter op om konklusionen, at dem der bor tæt på og kender området godt også i højere grad anser Esbjerg som et attraktivt sted at bo. 40% 31% 30% 20% 27% 14% 10% 5% 9% 0% Før beskrivelse Efter beskrivelse Hvor enig eller enig er du i, at Esbjerg Kommune er et attraktivt sted at bo? (N for Bor i nærområdet : 408 N for Bor i øvrige Danmark : 1109) Delvist enig Helt enig 17
18 De mest betydningsfulde faktorer, der påvirker sandsynligheden for at flytte til Esbjerg by er, at det ligger tæt på familie/venner samt at det har en pulserende byliv, en spændende midtby og gode jobmuligheder Ved hjælp af en række bivariate analyser er det muligt at estimere, hvilken betydning en række faktorer har for folks tilbøjelighed til at flytte til Esbjerg by. Figuren til højre viser den relative betydning af hver enkelt faktor for, hvor sandsynligt de selv mener det er, at de flytter til Esbjerg by inden for de næste fem år. De faktorer der har den største betydning for, om man vil flytte til Esbjerg by er mest afhængig af, om det er tæt på familie og venner. Desuden har byens internationale udsyn, job/karrieremulighederne samt et spændende og pulserende byliv også en relativ stor betydning for ens sandsynlighed for at flytte til Esbjerg. Boligpriserne har den mindste betydning for hvorvidt man ønsker at flytte til Esbjerg by. Relativ betydning i valget af at flytte til Esbjerg Kommune Er tæt på familie og venner Har et pulserende byliv Har en spændende midtby Har gode job/karrieremuligheder Har et stort internationalt miljø og udsyn Har mange butikker og shoppingmuligheder Har en bred vifte af kulturelle tilbud (fx teater og museer) Har gode uddannelsesmuligheder Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud Er en storby eller tæt på en storby Har gode institutioner/skoler Har en placering tæt ved attraktiv natur (fx skov og strand) Er trygt for børn Er roligt og fredeligt Har attraktive boligpriser (billige boliger) 11% 10% 9% 9% 8% 7% 7% 6% 6% 6% 5% 4% 4% 4% 3% N: % 5% 10% 15% Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? 18
19 De mest betydningsfulde faktorer, der påvirker sandsynligheden for at flytte på landet i Esbjerg Kommune er, at det ligger tæt på familie/venner samt at det har et stort internationalt miljø og udsyn Ved hjælp af en række bivariate analyser er det muligt at estimere, hvilken betydning en række faktorer har for folks tilbøjelighed til at flytte på landet i Esbjerg Kommune. Figuren til højre viser den relative betydning af hver enkelt faktor for, hvor sandsynligt de selv mener det er, at de flytter på landet i Esbjerg Kommune inden for de næste fem år. De faktorer der har den største betydning for, om man vil flytte på landet i Esbjerg Kommune er mest afhængig af, om det er tæt på familie og venner og om det har et internationalt miljø og udsyn. Desuden har byens butiks- og shopping muligheder, en spændende midtby og en bred vifte af fritids- og idrætstilbud en relativ stor betydning. Boligpriserne har ingen betydning for hvorvidt man ønsker at flytte til Esbjerg by. Relativ betydning i valget af at flytte på landet i Esbjerg Kommune Har et stort internationalt miljø og udsyn N: Er tæt på familie og venner Har mange butikker og shoppingmuligheder Har en spændende midtby Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud Har et pulserende byliv Har gode institutioner/skoler Har gode job/karrieremuligheder Har gode uddannelsesmuligheder Har en bred vifte af kulturelle tilbud (fx teater og museer) Er en storby eller tæt på en storby Har en placering tæt ved attraktiv natur (fx skov og strand) Er trygt for børn Er roligt og fredeligt Har attraktive boligpriser (billige boliger) 10% 10% 9% 9% 9% 9% 8% 8% 7% 6% 5% 4% 4% 3% 0% 5% 10% 15% Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? 19
20 De mest betydningsfulde faktorer, der påvirker sandsynligheden for at flytte til en mindre by i Esbjerg kommune er, at det ligger tæt på familie/venner samt at det har en pulserende byliv og en spændende midtby Ved hjælp af en række bivariate analyser er det muligt at estimere, hvilken betydning en række faktorer har for folks tilbøjelighed til at flytte til en mindre by i Esbjerg Kommune. Figuren til højre viser den relative betydning af hver enkelt faktor for, hvor sandsynligt de selv mener det er, at de flytter til en mindre by i Esbjerg Kommune inden for de næste fem år. De faktorer der har den største betydning for, om man vil flytte til en mindre by i Esbjerg Kommune er mest afhængig af, om det er tæt på familie og venner. Desuden har en spændende midtby og et pulserende byliv også en relativ stor betydning for ens sandsynlighed for at flytte til Esbjerg. Boligpriserne har ingen betydning for hvorvidt man ønsker at flytte til Esbjerg by. Relativ betydning i valget af at flytte til en mindre by i Esbjerg Kommune Er tæt på familie og venner Har en spændende midtby Har et pulserende byliv Har mange butikker og shoppingmuligheder Har et stort internationalt miljø og udsyn Har en bred vifte af fritids- og idrætstilbud Har gode uddannelsesmuligheder Har gode job/karrieremuligheder Har gode institutioner/skoler Er en storby eller tæt på en storby Har en bred vifte af kulturelle tilbud (fx teater og museer) Er roligt og fredeligt Har en placering tæt ved attraktiv natur (fx skov og strand) Er trygt for børn Har attraktive boligpriser (billige boliger) 4% 4% 3% 10% 9% 9% 8% 8% 7% 7% 7% 6% 5% 12% N: % 5% 10% 15% Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? 20
21 Lille betydning Læsevejledning til prioriteringskort Positiv vurdering af Esbjerg Kommune TILPAS Vurdering: Høj Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for sandsynligheden for, at flytte til Esbjerg by. Vurdering: Lav Betydning: Lav Elementer placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres, hvis betydningen stiger. Vurdering: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Elementer placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for sandsynligheden for at vælge at flytte til Esbjerg by Vurdering: Lav Betydning: Høj En stigning i vurderingen af elementer placeret i dette felt forventes at give betydelig stigning i sandsynligheden for at flytte til Esbjerg by Stor betydning I prioriteringen af forskellige mulige indsatsområder er det relevant at se på deres betydning for, hvorvidt folk vil flytte til Esbjerg by. Prioriteringskortet ordner de forskellige elementer i fire kasser efter den gennemsnitlige vurdering, og hvor stor betydning den enkelte faktor har for sandsynligheden for at flytte til Esbjerg by. Punkter i kasserne til venstre har lav betydning for, om man vil flytte til Esbjerg by. En stigning eller et fald i vurderingen af disse elementer forventes ikke at have særlig stor betydning for antallet af tilflyttere. Punkter i kasserne til højre har stor betydning for om man vælger at flytte til Esbjerg by. Et fald eller en stigning i et af disse punkter forventes derfor at medføre et fald eller en stigning i antallet af tilflyttere. OVERVÅG PRIORITÉR Negativ vurdering af Esbjerg Kommune 21
22 Vurdering af hvorvidt hvert element kendetegner Esbjerg Kommune For at øge sandsynligheden for, at folk vil flytte til Esbjerg by kan kommunen med fordel øge opfattelsen af, at den har en spændende midtby og et pulserende byliv I høj grad TILPAS FASTHOLD Har attraktive boligpriser Har gode institutioner/skoler Har attraktive boligpriser Er trygt for børn Har gode uddannelsesmuligheder Har en bred vifte af fritidstilbud Er roligt og fredeligt Har gode jobmuligheder I nogen grad Har en bred vifte af kulturelle tilbud Har et pulserende byliv Har mange butikker og shopping-muligheder Har en spændende midtby Er en storby eller tæt på en storby Er tæt på familie og venner I ringe grad N: OVERVÅG Lille betydning for, om folk vil flytte til Esbjerg by PRIORITÉR Stor betydning for, om man vil flytte til Esbjerg by 22
23 Hvilke interessante segmenter er der? 23
24 Hvad ligger forskellige segmenter vægt på? Familieliv under 50 år (19 %) Vigtigste faktorer: Fokus på tryghed for børn, uddannelse og jobmuligheder Tilflytning til Esbjerg: Segmentet hvor der gennemsnitligt er flest der ser det som sandsynligt, at de flytter til på landet i Esbjerg Kommune. Også flere der anser det som sandsynligt at de vil flytte til en mindre by i kommunen eller selve Esbjerg by 50 % har ikke hjemmeboende børn Naturliv under 50 år (17 %) Vigtigste faktorer: Fokus på at der er roligt, fredeligt og tæt på attraktiv natur Tilflytning til Esbjerg: Segmentet hvor der gennemsnitligt er flest der ser det som sandsynligt, at de flytter til en mindre by i Esbjerg Kommune. Også flere der anser det som sandsynligt at de vil flytte til Esbjerg by 66 % har ikke hjemmeboende børn Familieliv over 50 år (18 %) Vigtigste faktorer: Fokus på tryghed for børn, jobmuligheder og billige boliger Tilflytning til Esbjerg: Segment hvor der gennemsnitligt set er få der anser det som sandsynligt, at de vil flytte til Esbjerg Kommune 85 % har ikke hjemmeboende børn Naturliv over 50 år (33 %) Vigtigste faktorer: Fokus på at der er roligt, fredeligt og tæt på attraktiv natur Tilflytning til Esbjerg: Segment hvor der gennemsnitligt set er få der anser det som sandsynligt, at de vil flytte til Esbjerg Kommune 92 % har ikke hjemmeboende børn Byliv (13 %) Vigtigste faktorer: Fokus på en spændende midtby, et pulserende byliv, nær en storby og med mange shoppingmuligheder Typisk mellem år eller over 50 år og 90 % har ikke hjemmeboende børn. Tilflytning til Esbjerg: Segmentet hvor der gennemsnitligt er flest der ser det som sandsynligt, at de flytter til Esbjerg by. Dog også et segment som i lav grad anser det som sandsynligt, at de vil flytte på landet eller til en mindre by i Esbjerg kommune Lavet på baggrund af faktoranalyse af, hvilke faktorer man lægger vægt på, når man vælger hvilket område man vil bo i. Procentangivelse af samlet stikprøve 24
25 De tre udvalgte segmenter lægger vægt på forskellige faktorer, når de skal vælge, hvor de vil bo Vurdering af vigtighed, opdelt på segmenter Stort internationalt miljø og udsyn Pulserende byliv Bred vifte af fritids- og idrætstilbud Gode uddannelsesmuligheder Roligt og fredeligt Placering tæt ved attraktiv natur Attraktive boligpriser Bred vifte af kulturelle tilbud Trygt for børn Naturliv under 50 år Familieliv under 50 år Byliv Spændende midtby Gode job/karrieremuligheder Mange butikker og shoppingmuligheder Storby eller tæt på en storby Tæt på familie og venner Gode institutioner/skoler Spørgsmålet lød: I hvilken grad lægger du/i vægt på, at det område du/i skal bo i: (N for Naturliv under 50 år: 226, Familieliv under 50 år: 259, Byliv: 183) 25
26 Familiesegmentet vurderer i højere grad Esbjerg Kommune som havende en bred vifte af kulturelle tilbud og et stort internationalt miljø og udsyn Vurdering af Esbjerg Kommune, opdelt på segmenter Stort internationalt miljø og udsyn Pulserende byliv Bred vifte af fritids- og idrætstilbud Gode uddannelsesmuligheder Roligt og fredeligt 90,0 75,0 60,0 45,0 30,0 15,0 0,0 Placering tæt ved attraktiv natur Attraktive boligpriser Bred vifte af kulturelle tilbud Trygt for børn Naturliv under 50 år Familieliv under 50 år Byliv Spændende midtby Gode job/karrieremuligheder Mange butikker og shoppingmuligheder Storby eller tæt på en storby Tæt på familie og venner Gode institutioner/skoler Spørgsmålet lød: I hvilken grad vil du sige, at følgende ting kendetegner Esbjerg Kommune som et sted at bo? (N for Naturliv under 50 år: 226, Familieliv under 50 år: 259, Byliv: 183) 26
27 Tilflytternes vurdering af Esbjerg 27
28 Danske tilflyttere i Esbjerg Kommune ser infrastrukturen og det manglende by- og kulturliv som de største ulemper ved at bo i kommunen Tilflytterne er blev bedt om at angive, hvad de mener er de tre største ulemper ved at bo i Esbjerg Kommune. Figuren til højre viser andelen, der nævner et område som en ulempe ved at bo i Esbjerg Kommune. Andel der nævner et område som en af de største ulemper ved Esbjerg Kommune Infrastruktur Manglende by/kulturliv (fx mangel på cafeer, butikker) Afsides beliggenhed/udkant Væk fra famillie og venner 9% 15% 25% 24% Som det ses i figuren er det typisk manglende infrastruktur (herunder manglende busforbindelser, børnepasning og andre ting der er henvendt til kommunen og dens services) samt manglende by- og kulturliv, der ses som de største ulemper ved at bo i Esbjerg Kommune Andet Blæst Lukket samfund Støj/lugt-gener Rocker-miljøet 9% 7% 5% 4% 4% Desuden nævnes Esbjergs beliggenhed også af flere tilflyttere som en ulempe. Specielt at det har en afsides beliggenhed væk fra venner og familie. N: 100 Job/karrieremuligheder Udbud/priser på boliger Uddannelsesmuligheder 4% 4% 2% 0% 10% 20% 30% Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som er de største ulemper ved at bo i Esbjerg Kommune, hvad ville du så pege på? 29
29 Danske tilflyttere i Esbjerg Kommune ser naturen, by- og kulturlivet samt infrastrukturen som de største fordele ved at bo i kommunen Tilflytterne er blev bedt om at angive, hvad de mener er de tre største fordele ved at bo i Esbjerg Kommune. Andel der nævner et område som en af de største fordele ved Esbjerg Kommune Figuren til højre viser andelen, der nævner et område som en fordel ved at bo i Esbjerg Kommune. Naturen By/kulturliv Infrastruktur 31% 31% 38% Som det ses i figuren er det typisk naturen (tæt på vandet), by- og kulturlivet samt infrastrukturen (herunder busforbindelser, børnepasning og andre ting der er henvendt til kommunen og dens services) der ses som de største fordele ved at bo i Esbjerg Kommune. Desuden ses uddannelsesmuligheder også blandt cirka hver fjerde tilflytter som en fordel. Uddannelsesmuligheder Boligpriser Passende størrelse Tæt på familie og venner Aktiviteter/sport Job/karrieremuligheder Stille og rolig 22% 17% 17% 16% 13% 10% 9% Åbne og imødekommende Havnen Andet 5% 4% 4% N: 100 0% 10% 20% 30% 40% 50% Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som er de største fordele ved at bo i Esbjerg Kommune, hvad ville du så pege på? 31
30 De danske tilflyttere peger især på, at en forbedring af by- og kulturlivet samt infrastrukturen, vil gøre Esbjerg Kommune mere attraktiv at bo i Tilflytterne er blevet bedt om at angive tre ting som de mener, vil kunne gøre Esbjerg Kommune til et mere attraktivt sted at bo. Andel der nævner et område der kan forbedres for at gøre Esbjerg Kommune til et mere attraktivt sted at bo By/kulturliv 33% Figuren til højre viser andelen, der nævner et område, som de mener kan gøre Esbjerg Kommune mere attraktiv, hvis det forbedres. Infrastruktur Uddannelsesmuligheder 11% 17% Hver tredje tilflytter mener at en forbedring af by- og kulturlivet kan gøre Esbjerg Kommune til et mere attraktivt sted at bo. Lidt under hver femte nævner at infrastrukturen skal forbedres for at gøre det til et mere attraktivt sted at bo. Udbud/priser på boliger Andet Flere aktiviteter og grønne områder 7% 11% 10% Job/karrieremuligheder 5% Mere imødekommende overfor nye tilflyttere 3% 0% 10% 20% 30% 40% N: 100 Spørgsmålet lød: Hvis du skulle pege på tre ting, som ville gøre Esbjerg Kommune (endnu) mere attraktiv som et sted at bo, hvad ville du så pege på? 33
31 Det er især det at starte på en uddannelse eller job, der er årsag til at folk flytter.. til Esbjerg Kommune Figuren viser andelen der nævner en given livsbegivenhed som (medvirkende) årsag til at flytte til Esbjerg Kommune. Årsag til at flytte til Esbjerg Kommune Starte på uddannelse 33% At starte på en uddannelse er den mest betydningsfulde enkeltfaktor i forhold at flytte til Esbjerg Kommune. At starte på nyt job eller at komme tættere på familie og venner indgår dog også i cirka hvert fjerde tilfælde som en årsag til at man flyttede til Esbjerg Kommune. Starte på et nyt job Tættere på familie/venner Flytte sammen med kæreste/samlever 10% 22% 26% Flytte hjemmefra 9% Andre livsbegivenheder såsom at være forældre, at skulle på pension eller ønsket om at flytte i en større bolig nævnes sjældent som årsager til at man flyttede til Esbjerg Kommune. Anden livsbegivenhed Skilles/flytte fra partner 8% 7% Være forældre 3% 0% 10% 20% 30% 40% N: 100 Spørgsmålet lød:da du/i flyttede til Esbjerg var årsagen da en eller flere af disse livsbegivenheder? Du eller en anden i husstanden skulle 34
32 Tilbøjeligheden til at flytte til en anden kommune er størst blandt de tilflyttere som ikke har hjemmeboende børn. Figuren til højre viser flyttetilbøjeligheden for tilflytterne med eller uden hjemmeboende børn. Flyttetilbøjeligheden blandt tilflytterne til Esbjerg Kommune. Opdelt på borgere med hjemmeboende og ikkehjemmeboende børn Som det fremgår er flyttetilbøjeligheden størst blandt de tilflyttere der ikke har hjemmeboende børn. Således anser 33 % af denne gruppe det som sandsynligt, at de vil flytte fra Esbjerg igen indenfor de næste 5 år. For de tilflyttere der har hjemmeboende børn anser kun 6 % det som sandsynligt at de vil flytte fra Esbjerg indenfor de næste 5 år. Det skal dog gøres opmærksom på at stikprøven er lille og at der kun er 18 personer med hjemmeboende børn, hvorfor en generalisering bør vurderes på et større datagrundlag. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 6% 94% 33% 67% Sandsynligt Ikke sandsynligt 10% N: 100 0% Hjemmeboede børn Ingen hjemmeboede børn Spørgsmålet lød: Hvor sandsynligt er det, at du inden for de næste 5 år vil flytte fra Esbjerg? 35
33 17 % af tilflytterne vurderer at de ikke er blevet taget godt imod af kommunen mens 18 % også er uenige i, at lokalområdet tager godt imod tilflyttere Tabellen er en opdeling efter hvorvidt man er enig i, at enten kommunen eller lokalområdet har taget godt imod én ved tilflytning til Esbjerg kommune. Procentvis angivelse af, om tilflytterne mener, at de er blevet taget godt imod og er engageret i deres lokalområde. 100% 6% 3% 17 % af tilflytterne erklærer sig enten helt uenig eller uenig i, at kommunen har taget godt imod dem. Derfor bør man også være bedre til, fra kommunens side, at tage imod nye borgere i kommunen. 80% 11% 21% 15% 26% Helt uenig Den samme tendens ses i lokalområdet evne til at tage godt i mod nye tilflyttere. Både kommunen og kommunens nuværende borgere skal således være bedre til at tage i mod tilflytterne. Der er desuden lavet en analyse af, hvorvidt dem, der var utilfredse med modtagelse, også var dem, der overvejede at flytte igen. Her viste det sig, at dem der ikke føler at kommunen tager godt imod nye tilflyttere også i højere grad ser det som sandsynligt at de vil flytte fra kommunen igen. Hvorvidt man blev taget godt imod af lokalområdet viste ingen signifikant forskel på flyttetilbøjeligheden. 60% 40% 20% 0% N: % 34% 26% 30% Kommunen tager godt I mit lokalområde bliver imod nye tilflyttere der taget godt imod nye tilflyttere Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Spørgsmålet lød: I det følgende vil vi gerne høre, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om dig, dit lokalområde og Esbjerg 36
34 Appendiks A - Metode 37
35 Appendiks Kommuner tæt på Esbjerg Der er indsamlet disproportionalt mange svar fra personer i kommuner, der ligger tæt på Esbjerg Kommune. Disse kommuner er nabokommuner til Esbjerg Kommune, eller nabo til nabokommunerne. Det drejer sig om personer i kommunerne: Tønder, Haderslev, Vejen, Varde, Fanø, Fredericia, Billund, Kolding, Aabenraa og Vejle Denne indsamlingsmetode giver et større datagrundlag, og dermed en større sikkerhed for de analyser, der foretages for denne gruppe. For at sikre repræsentativiteten er svarene for borgerne i kommuner tæt på Esbjerg kommune dog vejet ned. Vejning Eksterne Svarene fra borgere udenfor Esbjerg Kommune er vejet på køn, alder, uddannelse og bopæl. For bopæl er vejningen foretaget på en kombination af regions- og kommuneniveau. Region Sjælland, Region Hovedstaden, Region Midt- og Vest og Region Nord er vejet på regionsniveau. Svarene fra borgere der bor i kommuner tæt på Esbjerg Kommune (se venstre side) er vejet på kommuneniveau. Svar fra borgere i andre dele af Region Syd er vejet på regionsniveau. Tilflyttere Svarene fra tilflyttere (både danske og internationale) er ikke vejede, da der ikke findes populationsfordelinger på disse grupper. 38
36 EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK NORWAY SWEDEN VIETNAM
Bosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014
Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune
Læs mereOMDØMMEANALYSE RAPPORT FEBRUAR 2013
OMDØMMEANALYSE RAPPORT FEBRUAR 2013 INDHOLD 1 2 3 4 5 6 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVAD FORBINDER DANSKERNE MED HOLSTEBRO? Side 9 KENDSKAB TIL HOLSTEBRO KOMMUNE Side 25 FLYTTETILBØJELIGHED Side
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereFlyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015
Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 5 Indhold Udarbejdelse af materialet Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune. 5. oktober 2012
Borgertilfredshedsundersøgelse Greve Kommune 5. oktober 2012 Indhold Overordnet tilfredshed 4 Borgerbetjeningen 12 Den digitale kommune 15 Mulighederne for at udføre frivilligt arbejde 21 Skoler, dagtilbud
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
Læs mereDet gode liv som vækstskaber
Det gode liv som vækstskaber Samfundets vækstdrivere Digital infrastruktur Innovation Ny teknologi Tilgængelighed til job Infrastruktur VÆKST Attraktivitet Uddannelse Kvalificeret arbejdskraft Iværksætteri
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereBOSÆTNINGSANALYSE ESBJERG KOMMUNE RAPPORT - DECEMBER 2018
BOSÆTNINGSANALYSE ESBJERG KOMMUNE RAPPORT - DECEMBER 2018 INDHOLD 3 I N D L E D N I N G O G M E T O D E 6 K O N K L U S I O N E R O G A N B E F A L I N G E R 11 E S B J E R G S G E N E R E L L E O M D
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mere1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte
1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereUdviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014
Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Borgernes positive associationer til Ringkøbing-Skjern Kommune Nedenfor er angivet tendenser til, hvad de adspurgte
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mere2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater
2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater
Læs mereSurvey om ledelseskvalitet
Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereStigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer
A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mere4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.
16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereHoldningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse
Holdningsmåling, september 2009 Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse Baggrund Denne undersøgelse er planlagt og gennemført som et samarbejde mellem AK-Samvirke og Arbejdsdirektoratet, hvor
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereDanskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer
Rapport Danskernes risikoopfattelse af større ulykker og katastrofer voxmeter.dk info@voxmeter.dk +45 70 20 23 24 Vi har verdens Klogeste kunder 2 Indhold Indhold... 3 Om undersøgelsen... 4 Sammenfatning...
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse Marts 2013 Det siger FOAs medlemmer om ytringsfrihed og kritisable forhold på arbejdspladsen FOA har i perioden fra 5. - 14. februar 2013 gennemført en undersøgelse gennem forbundets
Læs mereDanmarks Radio. 24. mar 2015
t Spørgsmål: Et flertal i Folketinget vil have en folkeafstemning om det danske EU-forbehold på retsområdet for at omdanne forbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. En tilvalgsordning vil betyde, at
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2010
6.-9. klasse Antal besvarelser: 131 Svarprocent: 96 BRUGERUNDERSØGELSE 2010 Om rapporten Varde Kommune har i januar og februar 2010 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt forældre med børn i skole.
Læs mereSådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark
Sådan går det i kolding Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Kolding Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Kolding Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejle Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejle Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejle Kommune. Den handler
Læs mereKøbenhavns Kommunes Borgerpanel
Københavns Kommunes Borgerpanel Din tilfredshed med at bo i Københavns Kommune samt dine eventuelle flyttemotiver, december 2011 Rapport Københavns Kommunes Borgerpanel Økonomiforvaltningen Koncernservice
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereSådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET
BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereSådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejen Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejen Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejen Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i varde Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Varde Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Varde Kommune. Den handler
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereKKR 10. juni 2014. Direktør Merete Woltmann
KKR 10. juni 2014 Direktør Merete Woltmann 1 Bliver der mangel på højtuddannede? Syddanmark kommer til at mangle 5500 med lange uddannelser i 2029 viser Region Syddanmarks prognoser Kilde: Regional Udviklingsplan:
Læs mereLokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereInteressentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune
Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK
Læs mereDe pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereBillund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014
Billund Bibliotekerne og Borgerservice Brugerundersøgelse Oktober 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Læsevejledning...
Læs mereDen landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Nordjylland Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereSådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i esbjerg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Esbjerg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Esbjerg Kommune. Den handler
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereMateriale til behandling af brev fra 12 private børnepassere
Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere Info om: Kommunal dagpleje - der er d.d. 57 kommunale dagplejere. Godkendes og ansættes af Tønder Kommune til pasning af 4 børn med mulighed
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereDe mindre byer. Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Varde Kommune. Fælles indsats om fælles udfordringer
De mindre byer i varde k o mmune Hvordan går det med det lokale liv? Det gode liv i Kommune nære RELATIONER Fælles indsats om fælles udfordringer analyse: Udfordrede byer har styrke og potentiale til ny
Læs mereBILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereFLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND JUNI 2 0 0 5
R A P P O R T FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Indledning 2 Danskere den største gruppe tilflyttere til Sverige 3 En stigende strøm af tilbagevendende
Læs mereLokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereRundspørge om tilbagetrækning blandt. De Erfarne Ledere
Rundspørge om tilbagetrækning blandt De Erfarne Ledere Resumé af rundspørge til medlemmer af 13 faglige organisationer foretaget for Væksthus for ledelse i perioden 13. januar.-1. marts 2011 Indhold Om
Læs mereDestinationsmonitor. Januar til maj 2016. VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse
Destinationsmonitor Januar til maj 2016 VisitDenmark, august 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : maj
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereTest arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads
Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads I forbindelse med markeringen af den internationale arbejdsmiljødag 28. april har LO og FTF i samarbejde udviklet en Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.
Læs mereUnges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:
U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.
Læs mereØkonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi
Økonomisk analyse. januar 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Jyder vælger dansk Københavnere økologi Landbrug & Fødevarer har gennemført en analyse
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 Svarprocent: 71% (1 besvarelser ud af 14 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7%
Antal besvarelser: 2.759 FORÆLDRETILFREDSHED 2014 Svarprocent: 58,7% LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereBilag 1 Oversigt over Fredericia Maskinmesterskoles organisationsstruktur
Bilag 1 Oversigt over Fredericia Maskinmesterskoles organisationsstruktur Bilag 2 Kvantitativt spørgeskemaresultat Resultatet af spørgeskema undersøgelsen fra potentielle studerende er tastet ind i nedenstående
Læs mereAnalyse 8. marts 2016
Analyse 8. marts 2016 Hvor udbredt er kønsdiskrimination i? Af Nicolai Kaarsen Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Men hvordan forholder det sig egentligt med ligestillingen i? Dette
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereNotat // 13/06/07 ØGET KONKURRENCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
ØGET KONKURRENCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR En ny opinionsundersøgelse gennemført af Catinét for CEPOS viser, at et flertal af befolkningen mener, at mere konkurrence på levering af velfærdsydelser vil betyde
Læs mereSådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i haderslev Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Haderslev Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Haderslev Kommune.
Læs mereInteressen for iværksætteri stor blandt unge
N O T A T Interessen for iværksætteri stor blandt unge Torsdag den 28. april løber den danske finale i den europæiske iværksætterkonkurrence EBG af stablen, og dette år har interessen for at deltage i
Læs mere