De sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling.

Transkript

1 FAKTA November 2012 Det store TTA-projekt hovedresultater Hovedresultater TTA-projektet drejer sig om at gennemføre en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats med de sygemeldte i centrum i jobcentrene. Evalueringen viser, at hvis man i kommunerne gennemfører TTA-projektet godt, kan det reducere langtidssygemeldtes sygefraværslængde og give en positiv økonomisk bundlinje for samfundsøkonomien. Sagsbehandlere, psykologer, fysioterapeuter og læger har skullet samarbejde tæt for at sikre, at de sygemeldte får en koordineret og kvalificeret indsats i forbindelse med deres sygedagpengesag. Det har været en stor opgave at lykkes med skabe et tæt, tværfagligt og koordineret samarbejde. Det er kun lykkedes ca. 60 procent af de kommuner, der har deltaget i projektet, at gennemføre projektet med en høj kvalitet. Et velfungerende tværfagligt og koordineret samarbejde bidrager til en hurtigere og mere kvalificeret afklaring og opfølgning i de sygemeldtes sager. Projektet har ført til en tættere kontakt mellem jobcentrene og arbejdspladserne. Når der er et tæt samarbejde mellem den sygemeldte, jobcenteret og arbejdspladsen har det stor værdi. Der er dog stadig potentiale for endnu mere samarbejde. De sygemeldte er lidt mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med sædvanlig sagsbehandling. Reducerer TTA-projektet sygefraværslængden? Der er stor spredning på effekterne i de kommuner, der har deltaget i TTAprojektet. Nogle har positive effekter på sygefraværslængden, andre har negative effekter. Det har været muligt at vurdere kommunespecifikke effekter på sygefraværets længde i 10 af de deltagende kommuner. Analyser baseret på disse kommuner peger på, at hvis kommunen gennemfører TTA-projektet godt, så fører det til en reduktion i sygefraværet på 2,6 uger. Man kan altså i gennemsnit forvente en positiv effekt i kommuner, der lykkes med at gennemføre en god implementering. Effekten er dog usikker, da der også blandt kommuner med god implementering har været spredning i resultaterne. I tre kommuner har der været særligt gode muligheder for at vurdere, om TTAprojektet fører til kortere eller længere sygefravær. I den ene kommune ses en betydelig reduktion i sygefraværslængden svarende til ca. 5,4 uger sammenlignet med

2 sædvanlig sagsbehandling. I den anden kommune ses en positiv tendens svarende til ca. 1,4 uges reduktion i sygefraværslængden, og i den tredje kommune ses en tendens til en forlængelse af sygefraværslængden med 2,7 uger. De to kommuner, hvor sygefraværet reduceres, er vurderet til at have gennemført projektet godt, mens den tredje kommune, hvor sygefraværet forlænges, er vurderet til at have gennemført projektet mindre godt. Fører TTA-projektet til, at sygemeldte i højere grad bliver selvforsørgende? Effekterne på selvforsørgelse følger samme mønster som effekterne på sygefraværet. I de kommuner, hvor der er en positiv effekt på reduktion af sygefraværets længde, tyder analyserne også på en positiv effekt på selvforsørgelse, dog i et mindre omfang sammenlignet med reduktionen i sygefraværet. Projektet er gennemført i en periode med lavkonjunktur, hvilket givetvis har udgjort en barriere for at opnå store effekter på selvforsørgelse. Kan projektet betale sig? Den økonomiske evaluering er gennemført af KORA (Det Nationale Institut for kommuners og Regioners Analyse og Forskning). Evalueringen er gennemført ud fra såkaldte cost-benefit analyser. Det vil sige, at der er set på meromkostninger og merindtægter på tre forskellige niveauer, idet der er analyseret på effekterne for kommunerne, den offentlige sektor og for samfundet som helhed. På tværs af de tre kommuner, hvor der har været særligt gode forudsætninger for at vurdere effekten af TTA, viser hovedanalyserne, at der er besparelser at hente både på kommuneniveau, på kombineret kommune- og statsniveau (det offentlige) og på samfundsniveau. Tilsvarende positive tendens gælder for de kommuner med god implementering, hvor det har været muligt at opgøre effekter. De deltagende kommuners vurderinger af deres omkostninger varierer meget og er derfor usikre. Hvis størrelsen af kommunernes omkostninger øges, så kan den positive økonomiske bundlinje på kommuneniveau og for den offentlige sektor ændres til en negativ bundlinje. Det positive resultat for samfundsøkonomien er dog fortsat positivt og dermed meget robust overfor ændringer i de parametre, der ligger til grund for analyserne. Det gælder selv hvis det værst tænkelige scenarie ( worst case ) beregnes. Hvor mange sygemeldte har deltaget? Ca sygemeldte er blevet udtrukket til at modtage TTA-indsats. Ca sygemeldte har modtaget sædvanlig sagsbehandling og har fungeret som referencegruppe. Hvad mener de sygemeldte om TTA-indsatsen? Overordnet er de interviewede sygemeldte stort set tilfredse med TTA-indsatsen. Hovedparten af de interviewede sygemeldte er tilfredse med den grundige og tværfaglige afklaring af deres sag, med TTA-Teamets aktive tilbud, den arbejdsmarkedsrettet tilgang og samarbejdet med den sygemeldtes arbejdsplads. 2

3 Meget tyder på, at en individuelt tilpasset og anerkendende tilgang er en nødvendig forudsætning for, at sygemeldte kan opleve samtalerne med TTA-aktørerne som positive. En anerkendende tilgang bidrager til, at den sygemeldte kan føle sig tryg, hvilket især er nødvendigt i de afklarende samtaler med TTA-Koordinator samt TTA-psykologen, hvor sygemeldte bliver bedt om at fortælle om deres psykiske helbredsproblemer eller andre aspekter af deres helbreds- eller livssituation, som kan opfattes som meget private. For nogle sygemeldte er den indledende screening for psykiske helbredsproblemer også blevet opfattet som noget, der går meget tæt på, og denne screening er også blevet opfattet som problematisk af nogle TTA- Koordinatorer. De fleste interviewede sygemeldte oplevede den tværfaglige tilgang i TTAindsatsen som positiv. De sygemeldte var især positivt overraskede over, at adgangen til de sundhedsfaglige TTA-aktører var nem og hurtig, og at afklaringen af deres helbredssituation og planen for tilbagevenden til arbejdet byggede på de forskellige sundhedsfaglige aktørers kvalificerede vurderinger. Her synes en omfattende og grundig orientering om formålet og betydning af samtalen dog at være af afgørende betydning for en positiv oplevelse. I de tilfælde, hvor de sygemeldte reagerede negativt i forhold til at skulle tale med en sundhedsfaglig TTA-aktør, var de sygemeldte ikke klar over formålet med samtalen eller frygtede, at de indgik i en behandlingssituation, som de ikke ønskede. De interviewede sygemeldte udtaler sig generelt meget positivt i forhold til deres deltagelse i og udbytte af aktive gruppeforløb. Især TTA-Teamets gruppeforløb om fx smertehåndtering, fysisk træning, psykoedukation og stresshåndtering bliver fremhævet af de sygemeldte som udbytterige i forhold til deres helbredssituation og tilbagevenden til arbejdet eller arbejdsmarkedet. De interviewede sygemeldte har oplevet TTA-aktørerne som en støtte i samtalerne med deres arbejdsgiver og især i forhold til at lægge en realistisk plan for den sygemeldtes gradvise tilbagevenden til arbejde. Spørgeskemaresultaterne peger på, at de sygemeldte er mere positive over for TTA-indsatsen sammenlignet med den sædvanlige sagsbehandling, når det gælder jobcenterets samarbejde med arbejdspladsen og andre faggrupper og med kontinuiteten i sagsbehandlingen. Hvad mener aktørerne? De fleste TTA-Koordinatorer (sagsbehandlere, der har fået en TTA-efteruddannelse og har skullet koordinere indsatsen i jobcentrene) har været meget positive over for den tværfaglige TTA-indsats, fordi muligheden for at inddrage og sparre med sundhedsfaglige aktører kvalificerer indsatsen for den sygemeldte. Det har været en stor opgave at etablere et tværfagligt samarbejde mellem forskellige faggrupper, som er bærere af forskellige professionskulturer, sygdomsforståelser, arbejdserfaringer og sprog. En af forudsætningerne for et velfungerende tværfagligt samarbejde synes at have været, at TTA-aktørerne har været parate til at indgå i arbejdssammenhænge, der til en vis grad kræver, at de redefinerer deres hidtidige roller. 3

4 TTA-Team-medlemmerne (psykologer og fysio-/ergoterapeuter) har i mange tilfælde ikke tidligere har haft erfaringer med et tæt samarbejde med et jobcenter, hvor de bliver integreret med en myndighedsrolle, og hvor der ud fra en given lovgivningsmæssig ramme bliver taget vidtrækkende beslutninger om de sygemeldtes forsørgelsesgrundlag. Dette har for nogle været en udfordring. I nogle tilfælde har de haft svært ved at acceptere, at visse sygemeldte ikke længere kan modtage sygedagpenge, selv om de ikke er helt raske. Og i andre tilfælde har TTA-Teamet haft svært ved at lægge deres traditionelle behandlerrolle fra sig for i stedet at benytte deres faglighed ud fra en arbejdsmarkedsrettet vinkel. For nogle af lægerne fra Klinisk Enhed har det også været en udfordring, at de ikke skulle fokusere på behandling. For andre har det været en udfordring at fralægge sig en lægekonsulentrolle, hvor de tidligere primært har vurderet de sygemeldtes helbredssituation på baggrund af andres skriftlige vurderinger. Projektet har indebåret, at de i stedet selv skulle have en aktiv rolle i mødet med de sygemeldte. Også TTA-koordinatorerne har været nødt til at løsrive sig fra fremgangsmåder i den hidtidige sædvanlige sagsbehandling. Mens samarbejdet med andre aktører i sædvanlig sagsbehandling oftest er baseret på at indhente ekspertvurderinger, som sagsbehandlerne derefter bruger egenhændigt til at træffe beslutninger, bygger TTA-konceptet på en dialog mellem aktørerne og en fælles stillingtagen til de rette planer for de sygemeldte. Evalueringen viser dog, at erfarne sagsbehandlere fra jobcentrene godt kan varetage rollen som TTA-Koordinatorer og dermed løfte den store opgave det er at koordinere en tværfaglig indsats med den sygemeldte i centrum. For nogle af TTA-Koordinatorerne har opgaven været forbundet med udfordringer, og i nogle kommuner har lederne måttet yde en betydelig støtte til TTA- Koordinatorerne. Procesevalueringen viser, at det kræver en betydelig indsats og ofte en længerevarende læringsproces at nå frem til et tværfagligt samarbejde, hvor alle aktører accepterer og bruger de nye roller konstruktivt i forhold til TTA-projektets arbejdsmarkedsrettede målsætning. Arbejdsgiverne Generelt har arbejdsgiverne oplevet samarbejdet med jobcentrene i form af rundbordssamtaler, opfølgningssamtaler eller arbejdspladsbesøg som meget konstruktive. De fleste interviewede arbejdsgivere har været positive over for, at de sundhedsfaglige TTA-aktører er blevet inddraget blandt andet i forbindelse med tilpasninger af arbejdspladsen og den sygemeldtes arbejdsopgaver i forhold til vedkommendes skånebehov. TTA-psykologerne og TTA-fysioterapeuterne har ifølge arbejdsgiverne haft en særlig værdi i forhold til at udarbejde en plan for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet. Arbejdsgiverne har desuden oplevet, at det har været en stor hjælp at få information om lovgivningen fra TTA-Koordinatorerne, og dermed hjælp til hvilke krav og muligheder, der er i forhold til den sygemeldte inden for lovgivningens rammer. 4

5 Noget tyder på, at mindre virksomheder har haft et større udbytte af rundbordssamtalerne end store virksomheder. Det skyldes, at større virksomheder i højere grad selv har rådighed over blandt andet socialrådgivere og psykologer. 5