Sæt pris på dit arbejdsmiljø. Værktøj til beregning af, hvad dårligt arbejdsmiljø koster din arbejdsplads

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Sæt pris på dit arbejdsmiljø Værktøj til beregning af, hvad dårligt arbejdsmiljø koster din arbejdsplads

2 Indholdsfortegnelse Indhold Det gode samarbejde uden konflikter 5 Mobning 7 Forord Hvad er mobning? 7 3 Sådan bruger du værktøjet 4 Hvorfor er mobning så skadelig? 8 Derfor er dårligt arbejdsmiljø dyrt 6 Hvordan foregår mobning? Hvis du vil videre 8 7 Hvor mange mobbes? 9 Løsark: Hvem er det, der bliver mobbet? 9 Hvem er mobberen? 10 Hårdt fysisk arbejde Vold og trusler om vold Når det er lederen som mobber 10 Kom i gang Følelsesmæssigt og Dårligt indeklima 12 monotont belastende arbejde Lovgivning og overenskomstaftaler 12 Retningslinjer eller politik? Støj 13 Stress Tag temperaturen på mobning i apv 13 Arbejdsbetingede Lederen som rollemodel Alenearbejde hudproblemer 15 Yderligere inspiration 17 Højere normering Mobning Arbejdsulykker Sæt pris på dit arbejdsmiljø. Værktøj til beregning af, hvad dårligt arbejdsmiljø koster din arbejdsplads FOA 2013 Udarbejdet for FOA af COWI A/S FOA Staunings Plads København V Tlf foa@foa.dk 2 foa Fag og Arbejde Dette er papirversionen af det beregningsværktøj, som findes på Tryk: FOAs Trykkeri, august 2013 Oplag: 1200 stk.

3 Forord Hvad koster det i kroner og øre for din arbejdsplads, hvis arbejdsmiljøet ikke er i orden? Eller sagt på en anden måde: Hvilke økonomiske gevinster kan din arbejdsplads høste ved at løse alvorlige arbejdsmiljø problemer? Dette værktøj kan hjælpe dig med at besvare spørgs målene. Med værktøjet kan du beregne, hvad forskellige arbejdsmiljøproblemer koster din arbejdsplads. Værktøjet er også tilgængeligt på Internet-værktøjet gennemfører beregningerne automatisk og giver ekstra muligheder i forhold til denne papirversion. Du kan for eksempel bruge værktøjet, når I på din arbejdsplads drøfter, hvordan I følger op på en arbejdspladsvurdering (APV) eller en trivselsmåling. Økonomien skal ikke afgøre, om I skal løse et problem eller ej. Men måske er der god økonomi i at prioritere løsningen af et problem, så det bliver løst nu i stedet for senere. Eller så der bliver afsat tilstrækkelige ressourcer til gode løsninger i stedet for at der kun bruges tid og penge på lappeløsninger. God fornøjelse med værktøjet! Inger Bolwinkel Politisk ansvarlig for arbejdsmiljø Rudy Larsen Arbejdsmiljøkonsulent foa fag og Arbejde 3

4 Sådan bruger du værktøjet Hvad kan værktøjet bruges til? Du kan bruge værktøjet til at beregne ne til følgende problemer: hårdt fysisk arbejde følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde (dårligt psykisk arbejdsmiljø) stress alenearbejde mobning arbejdsulykker vold og trusler om vold dårligt indeklima støj arbejdsbetingede hudproblemer forhøjelse af normeringen i en børneinstitution. Hvert problem behandles på sit eget løsark. Du kan nøjes med at læse de løsark, som interesserer dig. Har din arbejdsplads udfordringer med flere end et af problemerne, kan du beregne de samlede ved hjælp af internet-versionen af værktøjet på dk. Den gode arbejdsproces Når du bruger værktøjet, kan du følge en arbejdsproces med seks trin: 1. Identificer de alvorlige arbejdsmiljøproblemer på din arbejdsplads Find ud af, hvilke alvorlige arbejdsmiljøproblemer I har på din arbejdsplads. Brug for eksempel jeres seneste arbejdspladsvurdering (APV) eller trivselsmåling (også kaldet medarbejdertilfredshedsmåling mv.). 1 Identificer de alvorlige arbejdsmiljøproblemer på din arbejdsplads 2 Find de dele af værktøjet, som behandler problemerne 3 Identificer de oplysninger, som du skal bruge for at beregne økonomien 4 Hent oplysningerne 5 Gennemfør de økonomiske beregninger 6 Brug resultaterne 4 foa Fag og Arbejde

5 Du behøver ikke at finde alle jeres alvorlige arbejdsmiljøproblemer på en gang. Du kan sagtens nøjes med at bruge værktøjet til at arbejde med et problem ad gangen. 2. Find de dele af værktøjet, som behandler problemerne Find ud af, hvilke ark der behandler jeres arbejdsmiljøproblemer. 3. Identificer de oplysninger, som du skal bruge for at beregne økonomien Læs på arkene om de arbejdsmiljøproblemer, som du vil beregne økonomien for. For at kunne opgøre problemernes økonomiske har du typisk brug for at kende følgende oplysninger: let af medarbejdere omregnet til fuldtidsmedarbejdere/årsværk. (En fuldtidsmedarbejder er en medarbejder, som arbejder 37 timer om ugen hele året og har 5 ugers ferie samt fri på søgnehelligdage. Det giver 1665 arbejdstimer på et år. 1 fuldtidsmedarbejder leverer 1 årsværk.) Den gennemsnitlige Det gennemsnitlige fravær i procent eller det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år. Regn om fra fraværsprocent til antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år ved hjælp af denne formel: fraværsdage pr. medarbejder pr. år = Regn om fra antal fraværsdage pr. medarbejder pr. år til fraværsprocent ved hjælp af denne formel: Fraværsprocenten = Fraværsprocenten fraværsdage pr. medarbejder pr. år Hent oplysningerne Måske kender du allerede de tal, du har brug for. Hvis ikke, kan du få dem af din leder eller af personaleafdelingen på din arbejdsplads. 5. Gennemfør de økonomiske beregninger Følg beskrivelsen på de relevante ark for at beregne økonomien for hvert enkelt arbejdsmiljøproblem. Hvert ark indeholder et skema, som du kan sætte dine tal ind i. Bagefter laver du de beregninger, som står i skemaet. Det er en god ide at have en lommeregner ved hånden. Hvert ark viser et konkret eksempel. Brug det eventuelt til at teste, om du har regnet rigtigt. Har du adgang til internet, kan du bruge den webbaserede version af værktøjet, som ligger på www. foa.dk. Her kan du nøjes med at sætte tallene for din arbejdsplads ind i de markerede felter. Så bliver beregningerne gennemført automatisk. 6. Brug resultaterne Når du har gennemført beregningerne, har du kvalificerede skøn for, hvad arbejdsmiljøproblemerne på din arbejdsplads koster i kroner og øre hvert år. Du kan nu inddrage tallene i arbejdet med arbejdsmiljø på din arbejdsplads... når I prioriterer de arbejdsmiljøproblemer, der er kortlagt i APV en og/eller trivselsmålingen når I udarbejder en handlingsplan for løsning af de prioriterede problemer ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse. De årlige forbundet med arbejdsmiljøproblemer kan og skal ikke være afgørende for, om et problem bliver løst, og hvordan det bliver løst. Men hvis ne ved et konkret problem er meget høje, kan det være et argument for at løse problemet nu frem for senere. Det kan også være et argument for at afsætte de rette ressourcer til løsningen måske flere end det oprindeligt var tiltænkt. På den måde kan der måske i sidste ende blive råd til flere serviceydelser. foa fag og Arbejde 5

6 Derfor er dårligt arbejdsmiljø dyrt Dårligt arbejdsmiljø og sygefravær Dårligt arbejdsmiljø kan føre til arbejdsulykker, nedslidning og andre former for forringet fysisk og/eller psykisk helbred. Det kan medføre fravær fra arbejdet og i værste fald arbejdsophør. Fravær er dyrt for en arbejdsplads. Arbejdspladsen udbetaler løn til den fraværende, men mangler den arbejdsindsats, som den fraværende skulle have leveret. Lønnen er altså en ren omkostning. Bliver fraværet langvarigt, modtager arbejdspladsen refusion fra det offentlige. Men refusionen er lille i forhold til arbejdspladsens reelle til løn under sygdomsfravær. Det gælder uanset, om der er tale om arbejdsbetinget fravær eller fravær af andre årsager. Men hvis der er tale om arbejdsbetinget fravær, er det fravær og dermed som I har mulighed for at undgå på din arbejdsplads, hvis I løser og forebygger arbejdsmiljøproblemerne. og afledte Mange arbejdspladser har allerede fokus på fravær og sætter tiltag i værk, hvis fraværet er for højt. Men det er sjældent, at arbejdspladser forholder sig til, hvilken del af fraværet de selv eller arbejdsgiveren har ansvaret for. Det er heller ikke altid, man tænker på de afledte ved dårligt arbejdsmiljø og arbejdsbetinget fravær. Dette værktøj tænker hele vejen rundt og inddrager følgende elementer: Den del af fraværet, som er arbejdsbetinget, og som arbejdspladsen derfor kan gøre noget ved, eller som din arbejdsgiver skal forholde sig til. De direkte til fravær på grund af arbejdsmiljøproblemer, dvs. ne til løn under sygdom. De afledte ved forskellige arbejdsmiljøproblemer. De totale ved arbejdsmiljøproblemer. Der kan være mange forskellige afledte ved arbejdsmiljøproblemer: Tid til at lederen (eller andre) skal håndtere fraværet. Det dækker f.eks. over tid til at finde, introducere og instruere en vikar, bede kolleger om at arbejde over eller orientere brugere om, at en service ikke bliver leveret på grund af sygdom. Og det omfatter tid til at gennemføre fraværssamtale, orientere kollegerne og rapportere videre i systemet om, hvad der er sket. Tid til at arbejdsmiljøgruppen og/eller arbejdsmiljøorganisationen skal anmelde, undersøge og analysere den pludselige hændelse (arbejdsulykke, forflytningsskade, vold eller andet), som i nogle tilfælde er årsag til fraværet. Der skal desuden muligvis bruges tid til dialog med Arbejdstilsynet. Tid til at kollegerne kan bearbejde og tale om en pludselig hændelse eller en uventet sygemelding. Honorar til krisepsykolog eller lignende. Honorar til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som Arbejdstilsynet kan påbyde arbejdspladsen at bruge til at løse problemet. Tid til at personaleafdelingen skal håndtere fraværet og sikre refusion af sygedagpenge, hvis fraværet er langvarigt. Udgifter til udbedring af materielle skader i forbindelse med en arbejdsulykke eller voldsepisode. Lønforskel ved brug af vikar, dvs. forskellen mellem en fastansats og en vikars. Produktivitetstab ved brug af en urutineret vikar eller en urutineret kollega. Kvalificerede skøn Værktøjet giver dig mulighed for at lave kvalificerede skøn over de direkte og de afledte ved arbejdsmiljøproblemer. Der er tale om kvalificerede skøn modsat præcise tal fordi værktøjet baserer sig på nøgletal i stedet for de nøjagtige tal for din arbejdsplads. Der er to typer af nøgletal: 6 foa Fag og Arbejde

7 1. Tal for hvor stor en del af fraværet der skyldes konkrete arbejdsmiljøproblemer. 2. Tal for hvor store de afledte er i forhold til de direkte. 1. Hvor stor en del af fraværet skyldes konkrete arbejdsmiljøproblemer? Værktøjet bygger på undersøgelser af fraværet i bestemte grupper af lønmodtagere, som er så repræsentative som muligt for FOAs medlemmer. Undersøgelserne omhandler bl.a., hvor stor en del af fraværet der skyldes arbejdsmiljøproblemer. Værktøjet beregner ne for en gennemsnitlig arbejdsplads. En arbejdsplads vil dog sjældent være gennemsnitlig i virkeligheden. Dens arbejdsmiljø vil enten være bedre eller dårligere end gennemsnittets. Derfor giver værktøjet et kvalificeret skøn i stedet for et præcist tal over ne for den enkelte arbejdsplads. 2. Hvor store er de afledte i forhold til de direkte? Værktøjet bygger desuden på resultater fra undersøgelser af, hvor store de afledte er i forhold til de direkte ved dårligt arbejdsmiljø. Undersøgelserne peger på, at de afledte er mindst dobbelt så store som de direkte. Alt i alt betyder det, at de kvalificerede skøn, som du kan lave med værktøjet, er konservative skøn. Det vil sige, at ne formentlig snarere sættes for lavt end for højt. Hvis du vil videre Du kan læse mere om FOAs medlemmers arbejdsmiljø og sygefravær i disse to publikationer: FOA: Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø. FOA Kampagne og Analyse, 30. september Kan downloades fra FOA: Det siger FOAs medlemmer om sygefravær. FOA Kampagne og Analyse, 30. september Kan downloades fra Du kan læse mere om sammenhængene mellem arbejdsmiljø på den ene side og fravær, personaleomsætning, produktivitet/effektivitet og kvalitet på den anden side i denne publikation: Du kan få information og inspiration til arbejds miljøarbejdet her: Din FOA-afdeling. Videncenter for Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøweb. Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Per Tybjerg Aldrich, Mikkel Gudmundsson & Rikke Voss Andersen: Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller. Øje på arbejdsmiljøet, november Landsorganisationen i Danmark. Kan downloades fra foa fag og Arbejde 7

8 Sæt pris på dit arbejdsmiljø Værktøj til beregning af, hvad dårligt arbejdsmiljø koster din arbejdsplads Der er penge i godt arbejdsmiljø. Dette værktøj giver dig et kvalificeret skøn over, hvad din arbejdsplads kan spare af penge ved at løse en række alvorlige arbejdsmiljøproblemer: Hårdt fysisk arbejde Følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde (dårligt psykisk arbejdsmiljø) Stress Alenearbejde Mobning Arbejdsulykker Vold og trusler om vold Dårligt indeklima Støj Arbejdsbetingede hudproblemer. Et godt skøn over mulighederne for at spare penge kan måske give jer et ekstra skub til at komme i gang med at løse arbejdsmiljøproblemerne eller til at give forebyggelsen et løft. Staunings Plads København V Tlf.:

9 Hårdt fysisk arbejde For FOAs medlemmer indebærer hårdt fysisk arbejde typisk: Meget arbejde i bøjede og forvredne arbejdsstillinger Mange tunge løft Gentagne og ensidige bevægelser Belastende arbejde af denne type kan føre til muskel- og skeletsmerter, pludselige løfteskader og med tiden fysisk nedslidning. Både smerter, løfteskader og nedslidning kan medføre sygefravær. 10 % af alt fravær blandt FOAs medlemmer skyldes hårdt fysisk arbejde. Omkostninger som følge af hårdt fysisk arbejde Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads ved hårdt fysisk arbejde. De direkte findes via denne udregning: let af fuldtidsmedarbejdere på din arbejdsplads x antallet af årlige arbejdstimer x den gennemsnitlige x 0,1 (fordi 10 % af fraværet skyldes hårdt fysisk arbejde) x fraværsprocenten divideret med 100. De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved hårdt fysisk arbejde x 2. De totale forbundet med hårdt fysisk arbejde beregnes som: De direkte + de afledte. x 1665 x x 0,1 x / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes hårdt fysisk arbejde (10 %) Fraværsprocent x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

10 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en arbejdsplads med 100 ansatte, en fraværsprocent på 5, og en gennemsnitlig på 200 kr. I dette eksempel er de totale forbundet med hårdt fysisk arbejde altså cirka kr. 100 x 1665 x 200 x 0,1 x 5 / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes hårdt fysisk arbejde (10 %) Fraværsprocent x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.

11 Følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde For FOAs medlemmer indebærer dårligt psykisk arbejdsmiljø typisk: Psykisk eller følelsesmæssigt belastende arbejde Et dårligt forhold til lederen Monotone arbejdsopgaver Belastende arbejde af denne type kan føre til udbrændthed og med tiden psykisk nedslidning. Både udbrændthed og nedslidning kan medføre sygefravær. 15 % af alt fravær blandt FOAs medlemmer skyldes følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde. Omkostninger som følge af følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads ved følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde. De direkte findes via denne udregning: let af fuldtidsmedarbejdere på din arbejdsplads x antallet af årlige arbejdstimer x den gennemsnitlige x 0,15 (fordi 15 % af fraværet skyldes følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde) x fraværsprocenten divideret med 100. De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde x 2. De totale forbundet med følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde beregnes som: De direkte + de afledte. x 1665 x x 0,15 x / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde (15 %) Fraværsprocent x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

12 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en arbejdsplads med 100 ansatte, en fraværsprocent på 5, og en gennemsnitlig på 200 kr. I dette eksempel er de totale forbundet med følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde altså cirka kr. 100 x 1665 x 200 x 0,15 x 5 / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes følelsesmæssigt og monotont belastende arbejde (15 %) Fraværsprocent x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.

13 Stress For FOAs medlemmer indebærer stress typisk: En følelse af stress At arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet At der sjældent er tid til at udføre arbejdsopgaverne tilfredsstillende At man mere end en gang om måneden må blive efter arbejdstid for at gøre arbejdet færdigt, selv om man ikke får løn for det Konflikter med brugere/pårørende mere end en gang om måneden Belastende arbejde af denne type kan føre til udbrændthed og med tiden psykisk nedslidning. Både udbrændthed og psykisk nedslidning kan medføre sygefravær. 18 % af alt fravær blandt FOAs medlemmer skyldes stress. Omkostninger som følge af stress Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads ved stress: De direkte findes via denne udregning: let af fuldtidsmedarbejdere på din arbejdsplads x antallet af årlige arbejdstimer x den gennemsnitlige x 0,18 (fordi 18 % af fraværet skyldes stress) x fraværsprocenten divideret med 100. De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved stress x 2. De totale forbundet med stress beregnes som: De direkte + de afledte. x 1665 x x 0,18 x / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes stress (18 %) Fraværsprocent x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

14 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en arbejdsplads med 100 ansatte, en fraværsprocent på 5, og en gennemsnitlig på 200 kr. I dette eksempel er de totale forbundet med stress altså cirka kr. 100 x 1665 x 200 x 0,18 x 5 / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes stress (18 %) Fraværsprocent x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.

15 Alenearbejde For FOAs medlemmer kan alenearbejde typisk være belastende i disse situationer: Når man arbejder alene om natten, og det kan være svært at tilkalde hjælp fra kolleger eller ledere Hvis man ikke har nogen at spørge til råds, når man er usikker på, hvad man skal gøre i en konkret arbejdssituation Hvis man er utryg ved at være alene på arbejdspladsen, f.eks. fordi der for nylig har været indbrud Hvis man generelt mangler kontakt, information, samarbejde og indflydelse i forhold til kolleger og ledelse De direkte findes via denne udregning: let af fuldtidsmedarbejdere på din arbejdsplads x antallet af årlige arbejdstimer x den gennemsnitlige x 0,09 (fordi 9 % af fraværet skyldes alenearbejde) x fraværsprocenten divideret med 100. De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved alenearbejde x 2. De totale forbundet med alenearbejde beregnes som: De direkte + de afledte. Alenearbejde med mange belastninger kan medføre sygefravær. 9 % af alt fravær blandt FOAs medlemmer skyldes belastende alenearbejde. Omkostninger som følge af alenearbejde Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads ved alenearbejde: x 1665 x x 0,09 x / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes alenearbejde (9 %) Fraværsprocent x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

16 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en arbejdsplads med 100 ansatte, en fraværsprocent på 5, og en gennemsnitlig på 200 kr. I dette eksempel er de totale forbundet med alenearbejde altså cirka kr. 100 x 1665 x 200 x 0,09 x 5 / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes alenearbejde (9 %) Fraværsprocent x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.

17 Mobning For FOAs medlemmer indebærer mobning typisk: At en eller flere kolleger mobber At lederen mobber Mobning kan føre til forringet fysisk og psykisk helbred. Et dårligt helbred kan medføre sygefravær. 4 % af alt fravær blandt FOAs medlemmer skyldes mobning. Omkostninger som følge af mobning Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads ved mobning: De direkte findes via denne udregning: let af fuldtidsmedarbejdere på din arbejdsplads x antallet af årlige arbejdstimer x den gennemsnitlige x 0,04 (fordi 4 % af fraværet skyldes mobning) x fraværsprocenten divideret med 100. De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved mobning x 2. De totale forbundet med mobning beregnes som: De direkte + de afledte. x 1665 x x 0,04 x / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes mobning (4 %) Fraværsprocent x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

18 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en arbejdsplads med 100 ansatte, en fraværsprocent på 5, og en gennemsnitlig på 200 kr. I dette eksempel er de totale forbundet med mobning altså cirka kr. 100 x 1665 x 200 x 0,04 x 5 / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes mobning (4 %) Fraværsprocent x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.

19 Arbejdsulykker For FOAs medlemmer sker arbejdsulykker typisk i forbindelse med: Personforflytning Fald og snublen Kontakt med spidse genstande Manuel håndtering Færdsel i trafikken En arbejdsulykke kan medføre sygefravær af kortere eller længere varighed. Der findes ikke nogen tal for, hvor mange FOA-medlemmer der hvert kommer ud for en arbejdsulykke. Der findes heller ikke tal for, hvor stor en del af det samlede fravær blandt FOA-medlemmer, der skyldes arbejdsulykker. Til gengæld bør der på hver arbejdsplads være gode data om egne arbejdsulykker, som kan bruges til at beregne arbejdspladsens forbundet med arbejdsulykker. Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads ved arbejdsulykker: De direkte findes via denne udregning: let af årlige arbejdsulykker som har givet fravær x det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. ulykke x den gennemsnitlige x 7,4 (det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. dag). De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved arbejdsulykker x 2. De totale forbundet med arbejdsulykker beregnes som: De direkte + de afledte. Omkostninger som følge af Arbejdsulykker Alle arbejdsulykker med fravær ud over tilskadekomstdagen skal anmeldes i EASY, som er Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets system til anmeldelse af arbejdsulykker. Arbejdspladsens arbejdsmiljøorganisation skal en gang om året lave en oversigt over ulykkerne som led i forebyggelsen. Du kan bruge oplysninger fra EASY og den årlige oversigt over ulykker til at beregne jeres forbundet med arbejdsulykker. x x x 7,4 = arbejdsulykker med fravær pr. år t antal fraværsdage pr. ulykke t antal arbejdstimer pr. dag x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

20 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en arbejdsplads med 7 arbejdsulykker med fravær pr. år, i gennemsnit 11 fraværsdage pr. arbejdsulykke, og en gennemsnitlig på 200 kr. I dette eksempel er de totale forbundet med arbejdsulykker altså cirka kr. 7 x 11 x 200 x 7,4 = arbejdsulykker med fravær pr. år t antal fraværsdage pr. ulykke t antal arbejdstimer pr. dag x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.

21 Vold og trusler om vold For FOAs medlemmer indebærer vold og trusler typisk: Patienter, klienter eller beboere, der udøver vold, udviser truende adfærd eller fremsætter trusler Patienter, klienter eller beboere, der slår, sparker, skubber, bider, spytter eller kaster med genstande Vold og trusler om vold kan føre til alvorlige helbredsproblemer, herunder depression og posttraumatisk stress-syndrom (PTSD). Voldsramte FOA-medlemmer har et fravær, som i gennemsnit er 1,4 gange højere end deres kollegers. Kolleger, der overværer voldelige episoder, kan blive lige så belastede som den eller dem, det går direkte ud over. Det kan også føre til fravær. Omkostninger som følge af Vold og trusler om vold Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads som følge af vold og trusler: De direkte finder du ved at beregne to tal, A og B, og derefter dividere A med B. A beregnes som: 7,4 (det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. dag) x den gennemsnitlige x andelen af medarbejdere som har været udsat for vold på arbejdet det seneste år x antallet af fuldtidsmedarbejdere x det gennemsnitlige årlige antal fraværsdage pr. medarbejder x 0,4 (fordi voldsramtes fravær er 40 % højere end ikke-voldsramtes). B beregnes som: 0,4 (fordi voldsramtes fravær er 40 % højere end ikkevoldsramtes) x antallet af medarbejdere som har været udsat for vold på arbejdet det seneste år + 1. De direkte beregnes som: A divideret med B. De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved vold og trusler x 2. De totale forbundet med vold og trusler beregnes som: De direkte + de afledte. 7,4 x x x 0,4 x x = t antal arbejdstimer pr. dag Andelen af voldsramte medarbejdere det seneste år Voldsramtes fravær er 40 % højere end ikkevoldsramtes t årligt antal fraværsdage pr. medarbejder A 0,4 x + 1 = Voldsramtes fravær er 40 % højere end ikke-voldsramtes Andelen af voldsramte medarbejdere det seneste år B / = A B x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

22 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en arbejdsplads med 100, som i snit har 10 årlige fraværsdage og en gennemsnitlig på 200 kr. og hvor 20 % af medarbejderne har været udsat for vold på arbejdet de seneste 12 måneder (andel = 0,2). I dette eksempel er de totale forbundet med vold og trusler altså cirka kr. 7,4 x 200 x 0,2 x 0,4 x 100 x 10 = t antal arbejdstimer pr. dag Andelen af voldsramte medarbejdere det seneste år Voldsramtes fravær er 40 % højere end ikkevoldsramtes t årligt antal fraværsdage pr. medarbejder A 0,4 x 0,2 + 1 = 1,08 Voldsramtes fravær Andelen af voldsramte B er 40 % højere end ikke-voldsramtes medarbejdere det seneste år / 1,08 = A B x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.

23 Dårligt indeklima For FOAs medlemmer indebærer dårligt indeklima typisk: For høj eller for lav temperatur i arbejdslokalet Mangel på ren, frisk luft i arbejdslokalet Dårligt indeklima kan give forskellige gener, symptomer og sygdomme lige fra irritation af øjne og slimhinder over kvalme, svimmelhed, hovedpine og unaturlig træthed til uspecifikke overfølsomhedsreaktioner. De alvorligste gener, symptomer og sygdomme kan medføre sygefravær. Der findes ikke noget tal for, hvor stor en del af FOAmedlemmernes fravær der skyldes dårligt indeklima. Men vi ved, at udskiftning af luften (luftskiftet) har stor betydning for, om der er ren, frisk luft. Og vi ved, at der er en sammenhæng mellem luftskifte og fravær: Ved et luftskifte på 5 liter pr. sekund pr. person er fraværet f.eks. 1,4 gange højere end ved et luftskifte på 10 liter pr. sekund pr. person. (Bygningsreglementet kræver bl.a., at der er et luftskifte på 5 liter pr. sekund pr. voksen person i daginstitutioner.) Sammenhængen kan bruges til at beregne din arbejdsplads på grund af dårligt indeklima. Omkostninger som følge af Dårligt indeklima Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads ved dårligt indeklima: De direkte findes via denne udregning: 7,4 (det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. dag) x den gennemsnitlige x antallet af fuldtidsmedarbejdere x det gennemsnitlige årlige antal fraværsdage pr. medarbejder x 0,2857 (værdi for forskellen mellem godt og dårligt indeklima). De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved dårligt indeklima x 2. De totale forbundet med dårligt indeklima beregnes som: De direkte + de afledte. 7,4 x x x x 0,2857 = t antal arbejdstimer pr. dag t årlige antal fraværsdage pr. medarbejder Værdi for forskellen mellem godt og dårligt indeklima x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

24 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en arbejdsplads med 100 ansatte med en gennemsnitlig på 200 kr. og gennemsnitligt 10 fraværsdage om året pr. medarbejder. I dette eksempel er de totale forbundet med dårligt indeklima altså cirka 1,27 mio. kr. 7,4 x 200 x 100 x 10 x 0,2857 = t antal arbejdstimer pr. dag t årlige antal fraværsdage pr. medarbejder Værdi for forskellen mellem godt og dårligt indeklima x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.

25 Støj For FOAs medlemmer indebærer støj typisk, at man må hæve stemmen, hvis man skal tale med andre. Kraftig støj kan føre til permanent tab af hørelsen, tinnitus og lydoverfølsomhed. Et permanent høretab kan føre til social isolation. Forstyrrende støj kan være med til at stresse og kan derfor føre til sygefravær. 10 % af alt fravær skyldes støj. Omkostninger som følge af Støj Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads ved støj: De direkte findes via denne udregning: let af fuldtidsmedarbejdere x antallet af årlige arbejdstimer x den gennemsnitlige x 0,1 (fordi 10 % af fraværet skyldes støj) x fraværsprocenten divideret med 100. De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved støj x 2. De totale forbundet med støj beregnes som: De direkte + de afledte. x 1665 x x 0,1 x / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes støj (10 %) Fraværsprocent x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

26 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en arbejdsplads med 100 ansatte, en fraværsprocent på 5 og en gennemsnitlig på 200 kr. I dette eksempel er de totale forbundet med støj altså cirka kr. 100 x 1665 x 200 x 0,1 x 5 / 100 = Arbejdstimer/år Fravær som skyldes støj (10 %) Fraværsprocent x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.

27 Arbejdsbetingede hudproblemer Arbejdsbetingede hudproblemer opstår ofte som følge af vådt arbejde. For FOAs medlemmer indebærer vådt arbejde typisk: Hyppig håndvask Megen brug af handsker Hyppig eller langvarig kontakt med vand, sæbe, rengøringsmidler eller madvarer Vådt arbejde kan føre til hudproblemer, herunder håndeksem, og det kan medføre sygefravær. Der findes ikke præcise tal for, hvor mange af FOAs medlemmer der har arbejdsbetingede hudproblemer. Der findes heller ikke noget præcist tal for, hvor stor en del af fraværet blandt FOAs medlemmer der skyldes arbejdsbetingede hudproblemer. Til gengæld ved vi, at kvinder med arbejdsbetingede hudproblemer på hænder/underarme statistisk set har 30 % mere fravær end kvinder uden hudproblemer. Mænd med arbejdsbetingede hudproblemer på hænder/underarme har statistisk set 20 % mere fravær end mænd uden hudproblemer. Omkostninger som følge af arbejdsbetingede hudproblemer Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads som følge af arbejdsbetingede hudproblemer: De direkte finder du ved at beregne to tal, A og B, og derefter dividere A med B. Vær opmærksom på, at du er nødt til at lave én beregning for dine mandlige kolleger og en anden beregning for dine kvindelige kolleger. A beregnes som: 7,4 (det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. dag) x den gennemsnitlige x andelen af medarbejdere med arbejdsbetingede hudproblemer x 0,2 for mænd eller 0,3 for kvinder (fordi mænd med hudproblemer har 20 % mere fravær, og kvinder med hudproblemer har 30 % mere fravær end deres kolleger) x antallet af fuldtidsmedarbejdere x det gennemsnitlige årlige antal fraværsdage pr. medarbejder. B beregnes som: 0,2 for mænd eller 0,3 for kvinder (fordi mænd med hudproblemer har 20 % mere fravær, og kvinder med hudproblemer har 30 % mere fravær end deres kolleger) x andelen af medarbejdere med arbejdsbetingede hudproblemer + 1. De direkte beregnes som: A divideret med B. De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved arbejdsbetingede hudproblemer x 2. De totale forbundet med arbejdsbetingede hudproblemer beregnes som: De direkte + de afledte. 7,4 x x x 0,2 eller 0,3 x x = t antal arbejdstimer pr. dag Andelen af medarbejdere med arbejdsbetingede hudproblemer (m/k) Medarbejdere med hudproblemer har højere fravær (mænd: 20 %, kvinder: 30 %) end dem uden (m/k) t årligt antal fraværsdage pr. medarbejder (m/k) A Medarbejdere med hudpro blemer har højere fravær (mænd: 20 %, kvinder: 30 %) end dem uden 0,2 eller 0,3 x + 1 = Andelen af medarbejdere med arbejdsbetingede hudproblemer (m/k) B / = A B x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

28 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en arbejdsplads med 100 kvindelige med en gennemsnitlig på 200 kr. og gennemsnitligt 10 årlige fraværsdage pr. kvindelig medarbejder og hvor 20 % af de kvindelige medarbejdere har arbejdsbetingede hudproblemer (andel = 0,2). I dette eksempel er de totale forbundet med arbejdsbetingede hudproblemer blandt de kvindelige medarbejdere altså cirka kr. 7,4 x 200 x 0,2 x 0,3 x 100 x 10 = t antal arbejdstimer pr. dag Andelen af medarbejdere med arbejdsbetingede hudproblemer (k) Medarbejdere med hudproblemer har højere fravær (k: 30 %) end dem uden (k) t årligt antal fraværsdage pr. medarbejder (k) A 0,3 x 0,2 + 1 = 1,06 Medarbejdere med hudproblemer har Andelen af medarbejdere B højere fravær (k: 30 %) end dem uden med arbejdsbetingede hudproblemer (k) / 1,06 = A B x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.

29 Højere normering For FOAs medlemmer indebærer arbejde med børn typisk: Fysisk hårdt arbejde/tunge løft Bøjede eller forvredne arbejdsstillinger Gentagne og ensidige bevægelser Utilstrækkelig tid til at udføre arbejdsopgaverne tilfredsstillende At stå alene med opgaverne som følge af lav bemanding Dårligt indeklima Støj Nogle af disse arbejdsmiljøproblemer forværres, når normeringen antallet af børn pr. medarbejder øges. Et forværret arbejdsmiljø kan føre til øget sygefravær. Der findes ikke noget tal for, hvor stor en del af FOAmedlemmernes fravær der skyldes øget normering. Til gengæld ved vi, at sygefraværet bliver højere, når normeringen øges gennemsnitligt med 16 ekstra timers fravær pr. medarbejder om året for hvert ekstra barn. Den viden kan du bruge til at beregne din arbejdsplads som følge af øget normering. Omkostninger som følge af Højere normering Skemaet herunder kan hjælpe dig med at beregne de direkte, afledte og totale for din arbejdsplads ved højere normering: De direkte findes via denne udregning: Stigningen i antallet af børn pr. medarbejder x antallet af fuldtidsmedarbejdere x den gennemsnitlige x 16 (fordi hvert ekstra barn pr. medarbejder gennemsnitligt giver hver medarbejder 16 timers ekstra fravær årligt). De afledte finder du med denne udregning: De direkte ved højere normering x 2. De totale forbundet med højere normering beregnes som: De direkte + de afledte. x x x 16 = Stigning i antal børn pr. medarbejder t årligt antal fraværstimer pr. ekstra barn x 2 = Totale + = Totale foa Sæt pris på dit arbejdsmiljø

30 Et konkret eksempel Her følger et konkret eksempel for en institution med 15, en gennemsnitlig på 200 kr. og en stigning i normeringen på 1 ekstra barn pr. medarbejder. I dette eksempel er de totale forbundet med højere normering altså kr. 1 x 15 x 200 x 16 = Stigning i antal børn pr. medarbejder t årligt antal fraværstimer pr. ekstra barn x 2 = Totale = Totale VÆRKTØJET PÅ NETTET Har din arbejdsplads flere alvorlige arbejdsmiljøproblemer, kan du beregne de samlede til det dårlige arbejdsmiljø ved hjælp af den web-baserede version af værktøjet på Med web-versionen slipper du også for at lave beregningerne selv.