Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013. Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse. 8. marts 2013

Transkript

1 Til: Fra: Offentliggørelse på ida.dk Analyse Notat 8. marts 2013 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2012/2013 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende ingeniørarbejde. Notatet er især henvendt til medlemmer, tillidsrepræsentanter, virksomhedsgrupper og arbejdsgivere, som i forbindelse med lønforhandlinger fremlægger eller præsenteres for den ene eller begge lønstatistikker. I notatet fremhæves de ligheder og forskelle, der måtte være i de to statistikker. Det er intentionen, at notatet dermed kan være med til at skabe en fælles forståelse og troværdighed om de tal, der fremgår af statistikkerne. Som det fremgår af de følgende sider, er der både ligheder og forskelle i de metoder, der anvendes i de to lønstatistikker. Hvis der skal sammenlignes tal fra de to statistikker, bør det så vidt muligt ske ud fra identiske opgørelsesmetoder og begreber. Det anbefales derfor, at sammenligninger så vidt muligt sker mellem identiske medarbejdergrupper vedrørende stillingsniveau, ingeniøruddannelse og branche. En konkret sammenligning af tal fra IDAs og DI lønstatistikker viser, at der er stor lighed i lønniveau. Når der sammenlignes med tilnærmelsesvis identiske grupper, er der kun mindre forskelle i de to statistikker. I dette notat sammenlignes løntabeller med opdeling på anciennitetstrin, branchegrupperinger (alle og industri) samt civil- og diplomingeniører. I størsteparten af de sammenlignelige grupper er forskellen i månedsløn mellem IDA og DI statistikken under kr. og i mange tilfælde også under kr. Den gennemsnitlige numeriske forskel på anciennitetsgrupperne er godt 500 kr. Der er en tendens til, at DI statistikken viser en højere løn for ansatte med lang anciennitet, mens IDAs statistik viser den højeste løn for øvrige ansatte. Eksempelvis (tabel 1, side 4) er gennemsnitslønnen for ingeniører i industrien med 5-9 års anciennitet iflg. IDAs statistik kr. mens den iflg. DIs statistik (højt kvalifikationsniveau) er på kr.. En forskel på 990 kr. i IDAs favør. For ingeniører med års erfaring er lønnen iflg. IDAs statistik kr. og kr. iflg. DI. En forskel på kr. i DIs favør. Dog skal det i den forbindelse bemærkes, at industribrancherne i IDA statistikken ikke er fuldt ud sammenlignelig med DI s brancher, idet industrivirksomhederne kun udgør 56 pct. af DI statistikkens grundlag. Den samlede vurdering er, at DI og IDA lønstatistikkerne begge giver et tilnærmelsesvist ens billede af lønnen på ingeniørarbejdsmarkedet. Der ses ikke at være nogen systematisk forskel på de to lønstatistikker, fx

2 således at den løn IDA beregner konsekvent er højere, end den løn DI når frem til. I de fleste tilfælde, hvor lønnen er opdelt på anciennitetsgrupper viser IDAs statistik i år dog en højere gennemsnitsløn end DI s statistik. For de samlede gennemsnit og medianlønninger (rækkerne med I alt ) viser DI statistikken dog i alle tilfælde en højere løn end IDA statistikken, hvilket dog primært må tilskrives, at ingeniørerne i DI statistikken har en noget ældre aldersprofil end ingeniørerne i IDAs statistik. Tal for lønudvikling DIs beregninger af lønudviklingen baseres på den såkaldte stabile del af arbejdsstyrken, som ikke har ændret arbejdsfunktion (fx er avanceret til en ledende stilling eller højere kvalifikationsniveau) og ikke har fået nyt job i perioden. IDAs beregninger inddrager alle ingeniører og dermed også dem, som skifter job eller avancerer til højere stilling. Da der erfaringsmæssigt følger lønstigninger med ved jobskifte og avancement, må det forventes, at IDAs beregningsmetode alt andet lige vil give et højere resultat end DI når frem til, fordi denne mere konjunkturfølsomme del af lønudvikling i markedet også indgår i IDAs beregninger. Dette ses også at være tilfældet i de foregående år. De seneste tal viser, at lønudviklingen ifølge DI har været på 1,6 pct. mens IDAs beregning viser 3,4 pct. Privatansatte, årlig lønudvikling i procent 2012/ IDA 3,4 2,9 2,9 3,6 6,7 5,4 5,1 DI 1,6 3,0 2,7 3,1 5,3 4,1 3,5 Note: Lønudviklingen for IDA og DI er beregnet for samtlige medarbejderkategorier inklusive medlemmer med ledelsesansvar. På grund af de forskellige metoder til beregning af lønudviklingen vurderes det, at tallene ikke er umiddelbart sammenlignelige. Et sammenligneligt datagrundlag og metode kan dog dannes ved at lave løntabeller på IDAs data, så de svarer til DI statistikkens løntabeller, hvor gruppens gennemsnitsløn er opdelt på anciennitet. Dernæst kan lønudviklingen beregnes for det enkelte anciennitetstrin og samlet. Beregnes lønudviklingen på denne måde viser DIs statistik at lønudviklingen samlet har været på 0,6 pct. (Højt kvalifikationsniveau, tabel 4A), mens IDAs statistik viser en samlet stigning på 0,5 pct. (IDA industribrancher, tabel 4B). Det kan derfor også, på sammenligneligt metodisk grundlag, konkluderes, at DIs og IDAs lønstatistikker giver et tilnærmelsesvist identisk billede af lønudviklingen. Det skal dog understreges at den ikke-anciennitets afhængige lønudvikling ikke giver et retvisende billede af den enkelte ingeniørs gennemsnitlige lønudvikling, fordi den enkelte ingeniør jo netop oplever at ancienniteten stiger.

3 Metodisk overblik I skemaet herunder fremgår metodiske og faktuelle forhold om de to lønstatistikker. Begreb IDA DI Opgørelsestidspunkt Lønnen i september. Lønnen i august. Dataindsamling Spørgeskemabesvarelser fra IDA medlemmer. Antal besvarelser: privatansatte. Svarprocent: 45,2 % Baseret på virksomheders indberetninger til Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik. Antal besvarelser: Svarprocent: Ikke oplyst, men formodes at være Brancher Lønbegreb Ingeniøruddannelser Alle brancher/ virksomheder med privatansatte IDA medlemmer. Desuden særlig opdeling på industribrancherne: Fødevare, kemi, plast, træ og medicinalindustri, Maskin-, Jern og metalindustri, Den elektroniske industri. Lønstatistikken viser Bruttoløn, som udgøres af: løn, inkl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag samt værdi af skattepligtige personalegoder. Lønnen er ekskl. bonus, resultatløn eller andre uregelmæssige betalinger. Skelner mellem de traditionelle ingeniøruddannelser: civil, akademi, diplom og teknikumingeniører. Desuden indgår et mindre antal medlemmer, som er uddannet cand. scient. Eller anden naturvidenskabelig uddannelse. høj og tæt på 100 %. Virksomheder under Dansk Industri. Besvarelserne fordeler sig med: Fremstillingsindustri: 56 %, Serviceprægede erhverv: 41 %, Bygge og anlæg 2 %, Råstoffremstilling: 1 % Det gennemgående lønbegreb er fortjeneste ekskl. Genetillæg for overtid, skiftehold mv. og uregelmæssige betalinger i form af bonus mv. Lønnen er inkl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag. Lønnen er inkl. skattemæssig værdi af personalegoder. Skelner mellem civilingeniører og diplomingeniører (inkl. Teknikum og akademiingeniører) Anciennitet Defineres som antal år siden afsluttet uddannelse Defineres som antal år siden afsluttet uddannelse Arbejdsfunktion Stillingsniveau Aflønningsform Lønstigning Der er ingen niveaudeling vedrørende arbejdsfunktion. Tabeller i den trykte lønstatistik er inklusiv personer i lederstillinger, dog undtager personer med stilling som topchef/adm. dir., der ikke indgår i statistikmaterialet. Almindelige lønmodtagere uden personaleansvar (ingeniører, specialister, chefkonsulenter, projektledere): Ledere (funktionsledere, afdelingschefer, funktionsdirektører): % aflønnes med fast løn uden overtidsbetaling. 34 % aflønnes med fast løn med overtidsbetaling. 12 % har betalt arbejdstid til frokost Beregnes som udviklingen i den samlede lønsum for alle personer der indgår i statistikgrundlaget. Skelner mellem højt og mellemhøjt kvalifikationsniveau for almindelige lønmodtagere. 85 % af ingeniørerne er kategoriseret til højt niveau. Opdelt i almindelige lønmodtagere og personer med ledelsesfunktioner på et ikke-overordnet niveau. 13 % af ingeniørerne har ledelsesfunktioner. Almindelige lønmodtagere: Ledelses i øvrigt: Medarbejdere med særligt ansvar: % aflønnes med fast løn uden overtidsbetaling. 30 % aflønnes med fast løn med overtidsbetaling. 1 % aflønnes med tidløn, fast løn med provision eller tidløn, præstationsbaseret. Beregnes som udvikling i lønsum for sammenlignelige medarbejdergrupper på identiske virksomheder. Sammenligning af tal I tabellerne på de følgende sider fremgår tal fra både IDAs og DIs lønstatistikker. IDAs tal fremgår både generelt for alle brancher og for industribrancher, som i denne sammenhæng omfatter virksomheder indenfor: Fødevare, kemi, plast, træ og medicinalindustri, Maskin-, Jern og metalindustri,

4 Den elektroniske industri. IDAs tal er baseret på følgende medarbejdergrupper (uden personer med personaleledelse): Projektleder Chefkonsulent/Seniorkonsulent Specialist Ingeniør/Akademisk medarbejder/konsulent Anden/uoplyst stillingstype

5 5 Tabel 1: Alle ingeniører uden ledelsesfunktioner IDA - alle brancher IDA - Industri brancher DI - højt kvalifikationsniveau DI - mellemhøjt kvalifikationsniveau Anciennitet Antal Median Gennemsnit Antal Median Gennemsnit Antal Median Gennemsnit Antal Median Gennemsnit Under 1 år år år år år år år år år år I alt Note: For DIs vedkommende svarer data til tabellen side 10 og 23 i DI Lønstatistik 2013, Ingeniørarbejde Tabel 2: Civilingeniører uden ledelsesfunktioner IDA - alle brancher IDA - Industri brancher DI Anciennitet Antal Median Gennemsnit Antal Median Gennemsnit Antal Median Gennemsnit Under 1 år år år år år år år år år år I alt Note: For DIs vedkommende svarer data til tabellen side 31 i DI Lønstatistik 2013, Ingeniørarbejde

6 6 Tabel 3: Diplomingeniører uden ledelsesfunktioner IDA - alle brancher IDA - Industri brancher DI Anciennitet Antal Median Gennemsnit Antal Median Gennemsnit Antal Median Gennemsnit Under 1 år år år år år år år år år år I alt Note: For DIs vedkommende svarer data til tabellen side 39 i DI Lønstatistik 2013, Ingeniørarbejde

7 7 Lønudvikling (ikke-anciennitets afhængig) Beregnet efter metode, hvor den samlede lønudviklingen ( I alt ) beregnes som den procentvise stigning i lønsummen, for alle anciennitetsgrupper. Der korrigeres for forskelige antal besvarelser i 2011 og 2012 ved at anvende antal besvarelser i 2011 som grundlag for beregning af lønsummen i 2011 og Tabel 4A: Alle ingeniører uden ledelsesfunktioner, DI DI - højt kvalifikationsniveau DI - mellemhøjt kvalifikationsniveau Bruttoløn 2011 Bruttoløn 2012 Bruttoløns- Bruttoløn 2011 Bruttoløn 2012 Bruttolønsudviklingen Bruttoløn Lønsum Bruttoløn Lønsum udviklingen Bruttoløn Lønsum Bruttoløn Lønsum Anciennitet Antal Antal Under 1 år ,7 % år ,9 % år ,4 % ,5 % 3 år ,8 % ,1 % 4 år ,4 % ,7 % 5-9 år ,1 % ,5 % år ,2 % ,7 % år ,8 % ,2 % år ,7 % ,5 % 25 år ,1 % ,7 % I alt ,6 % ,3 % Tabel 4B: Alle ingeniører uden ledelsesfunktioner, IDA BEMÆRK: Lønudviklingen i denne tabel er ikke sammenlignelig med lønudviklingen i pjecen IDA Lønstatistik 2012, idet det ikke er fuldt ud identiske grupper der indgår. IDA - alle brancher IDA - Industri brancher Bruttoløn 2011 Bruttoløn 2012 Bruttoløns- Bruttoløn 2011 Bruttoløn 2012 Bruttolønsudviklingen Anciennitet Antal Bruttoløn Lønsum Bruttoløn Lønsum udviklingen Bruttoløn Lønsum Bruttoløn Lønsum Antal Under 1 år ,1 % ,8 % 1 år ,3 % ,8 % 2 år ,9 % ,8 % 3 år ,0 % ,3 % 4 år ,8 % ,6 % 5-9 år ,9 % ,7 % år ,3 % ,4 % år ,9 % ,9 % år ,3 % ,8 % 25 år ,0 % ,1 % I alt ,4 % ,5 %