Master of Science in Engineering (Physics and Technology)

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Studiestart september 2009,

2 1 Jobprofiler Fysik og Teknologi er en multidisciplinær ingeniøruddannelse på civilingeniørniveau, der sigter mod jobfunktioner, hvor en kombination af grundlæggende fysisk forståelse og en anvendelsesorienteret teknologisk viden, samt refleksion omkring teknologiens samspil med omgivelserne er af afgørende betydning for succes. Dimittender ansættes primært til forsknings- og udviklingsopgaver i udviklingstunge produktionsog konsulentvirksomheder. En civilingeniør i Fysik og Teknologi arbejder i såvel den private som den offentlige sektor. Overordnet set beskæftiger en civilingeniør i Fysik og Teknologi sig med: Forskning og udvikling Implementering af forskningsmetoder og forskningsresultater Iværksætteri og innovation Rådgivning og projektledelse inden for Akustiske transducere og sensorer Simulering og måling af akustiske felter Miljø- og rumakustik Design og realisering af optiske systemer Vekselvirkning mellem lys og molekylære systemer eller faste stoffer Nanoteknologi og materialer herunder brug af moderne karakteriseringsmetoder Design og realisering af optiske sensorer Avanceret signalbehandling og multivariate metoder. 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Efter endt civilingeniøruddannelse i Fysik og Teknologi er den studerende kvalificeret til at løse tekniske forsknings- og udviklingsopgaver, omfattende design og implementering af teknologisk forskning i produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Teknologisk vil udviklingsopgaverne blive løst gennem anvendelse af state-of-the-art materiale, præparationsteknikker, måleprincipper og metoder. Efter en gennemført uddannelse som civilingeniør i Fysik og Teknologi vil de primære kompetencer, der er blevet erhvervet være, at den færdiguddannede: Har viden på niveau med højeste internationale forskning inden for et eller flere fagområder af uddannelsens fagsøjler Kan forstå og reflektere over fagsøjlernes viden på et videnskabeligt grundlag Kan identificere videnskabelige problemstillinger indenfor fagområder i uddannelsens fagsøjler til brug for udvikling og anvendelse af nye analysemodeller og løsninger indenfor fysiske systemer og måleteknik Kan anvende grundlæggende teknikker og værktøjer indenfor fysiske systemer og måleteknik ved analyse og løsning af nye problemstillinger Kan vurdere og vælge blandt videnskabelige metoder og modeller til simulering af fysiske systemer og måletekniske problemer med henblik på praktisk anvendelse og udvikling, samt videnskabelig forskning Kan anvende et bredt udsnit af elektroniske, optiske og akustiske komponenter, samt programmeringsteknikker Kan bedømme og anvende teknikker til informationsoverførsel mellem fysiske og elektroniske/digitale systemer Har evne til at søge løsninger, selvstændigt og i samarbejde med andre Kan formidle forskningsbaseret teknisk viden Er kvalificeret til at søge om og påbegynde et Ph.d. forløb. 3 Uddannelsens fagsøjler Uddannelsens fagsøjler består af en konstituerende del og en profilerende del. Konstituerende del: Sensorteknologi Stokastiske signaler Eksperimentel sensorteknologi og signalbehandling Mekaniske vibrationer Numerisk analyse Profilerende del for profilen Akustik og Signalbehandling : Rumakustik Akustiske Felter Numerisk Akustik Profilerende del for profilen Optik, Sensorer og Nanoteknologi : Advanced Optics 3

4 Molecules and radiation Nano Fabrication Technical Specstroscopy 4 Uddannelsens fagprofiler: Uddannelsen har to fagprofiler: Akustik og Signalbehandling. Optik, sensorer og Nanoteknologi. Akustik og Signalbehandling Temaer 10. semester Speciale 9. semester Numerisk Akustik og Specialeforberedende valgfag 8. semester Rumakustik og Akustiske Felter 7. semester Sensorteknologi og Stokastiske signaler Optik, Sensorer og Nanoteknologi Temaer 10. semester Speciale 9. semester Nano Fabrication eller Technical Specstroscopy og Specialeforberedende valgfag 8. semester Advanced Optics, Molecules and Radiation 7. semester Sensorteknologi og Stokastiske signaler 4

5 5 Uddannelsens struktur og moduler (profilopdelt) Fagprofil: Akustik og Signalbehandling (se 6-13) Semester 10. semester (forår) 9. semester (efterår) TF-24 Numerisk Akustik T-SPEC Speciale Valgfag Valgfag Valgfag Valgfag 8. semester (forår) TF-23 Akustiske Felter TF-27 Rumakustik T-WAV1 Wavelets 1 Valgfag 7. semester (efterår) KT-STAT Statistik T-SENS Sensor-teknologi T-ESS Eksperimentel sensorteknologi og signalbehandling. T-VIB Mekaniske Vibrationer MM818 Numerisk analyse A (2. kv.) ECTS Ved studiestart i februar består 7. semester af de kurser der fremgår af 6 og 14. 5

6 Fagprofil: Optik, Sensorer og Nanoteknologi (se 14-21) Semester 10. semester (forår) 9. semester (efterår) 8. semester (forår) T-NFAB: Nano Fabrication og T-NOPT: Nano Optics, eller T-TSPEC:Technical Specstroscopy T-ADVOP Advanced Optics T-SPEC Speciale Valgfag Valgfag Valgfag Valgfag T-MR1 Molecules and Radiation 1 T-NANFY Nano Physics Valgfag 7. semester (efterår) KT-STAT Statistik T-SENS Sensor-teknologi T-ESS Eksperimentel sensorteknologi og signalbehandling T-VIB Mekaniske Vibrationer MM818 Numerisk analyse A (2. kv.) ECTS Ved studiestart i februar består 7. semester af de kurser der fremgår af 6 og 14. 6

7 6-13 Fagprofil: Akustik og Signalbehandling 6 Semesterbeskrivelse for 7. semester Akustik og Signalbehandling Semestertema Sensorteknologi og Stokastiske signaler Værdiargumentation En fælles referenceramme for kandidaterne i fysik og teknologi er på et videnskabeligt grundlag at analysere og modellere fysiske størrelser med henblik på design og realisering af sensorer. Kompetencemål Den studerende kan: - Forklare og anvende stokastiske signaler som grundlag for praktisk anvendelse og videnskabelig analyse. - Analysere og forklare målesystemer, herunder opstille model for transducerens komponenter, specielt ved brug af mikro- og nanoteknologi. - Karakterisere og designe sensorkomponenter med specificerede egenskaber, der optimeres ved brug af blandt andet stokastiske modeller. - Forklare og beskrive svingninger af sammensatte mekaniske systemer, samt udføre og dokumentere vibrationsmålinger på udvalgte strukturer. - Anvende numeriske metoder til løsning af resulterende matematiske problemer, samt gennemføre en numerisk beregning og vurdere fejlkilder. Semestret indeholder de fælles konstituerende fag: - KT-STAT, Statistik, 5 ECTS-point - T-SENS, Sensorteknologi, 5 ECTS-point - T-ESS, Eksperimentel sensorteknologi og signalbehandling, 5 ECTS-point - T-VIB, Mekaniske Vibrationer, 10 ECTS point - MM818, Numerisk analyse, 5 ECTS-point Ved studiestart i februar følges i stedet: - KT-OPAK1, Grundlæggende teoretisk og eksperimentel akustik og optik, 15 ECTS point - KFY507, Indledende kvantemekanik, 10 ECTS point - KFY509 (1.kv.), Termisk fysik, 5 ECTS point Sammenhæng Semesteret består af (den teoretiske del af) T-VIB, Mekaniske Vibrationer, T-STOK, Stokastiske signaler, T-SENS, Sensorteknologi og MM518, Numerisk analyse der danner det teoretiske og matematiske grundlag for T-ESS, Eksperimentel sensorteknologi og signalbehandling samt den praktiske del af T-VIB, Mekaniske Vibrationer. 7

8 7 Modulbeskrivelser for 7. semester Akustik og Signalbehandling Modulbeskrivelserne, der knytter sig til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi, og som er gældende på 7. semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud efterår

9 8 Semesterbeskrivelse for 8. Semester Akustik og Signalbehandling Semestertema Rumakustik og Akustiske Felter Værdiargumentation Kompetencemål Semestret indeholder de profilkonstituerende fag: - TF-23, Akustiske Felter, 10 ECTS-point - TF-27, Rumakustik, 10 ECTS point - T-WAV1, Wavelets 1, 5 ECTS-point Der er bl.a. følgende mulige valgfag: - Kurserne på fagprofilen Optik, Sensorer og Nanoteknologi - Psykoakustik ( ) - MM520: Numerisk analyse B (3. kv.) Sammenhæng 9 Modulbeskrivelser for 8. semester Akustik og Signalbehandling Modulbeskrivelserne, der knytter sig til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi, og som er gældende på 8. semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud forår

10 10 Semesterbeskrivelse for 9. Semester Akustik og Signalbehandling Semestertema Numerisk Akustik og specialeforberedende valgfag Værdiargumentation Kompetencemål Semestret indeholder det profilkonstituerende fag: - TF-24, Numerisk Akustik, 10 ECTS point Der er bl.a. følgende mulige valgfag: - Kurserne på fagprofilen Optik, Sensorer og Nanoteknologi - T-WAV2, Wavelets 2, 5 ECTS-point - RB-AEL, Advanced Electronics, 5 ECTS-point - BB78, Hørelse og lydperception, 6 ECTS-point Sammenhæng 11 Modulbeskrivelser for 9. semester Akustik Signalbehandling - Vibrationer Modulbeskrivelserne, der knytter sig til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi, og som er gældende på 9. semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud efterår

11 12 Semesterbeskrivelse for 10. Semester Akustik Signalbehandling Semestertema Speciale Værdiargumentation Kompetencemål Semestret indeholder: - T-SPEC, Speciale, 30 ECTS-point Sammenhæng 13 Modulbeskrivelser for 10. semester Akustik og Signalbehandling Modulbeskrivelserne, der knytter sig til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi, og som er gældende på 10. semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud forår

12 14-21 Fagprofil: Optik, Sensorer og Nanoteknologi 14 Semesterbeskrivelse for 7. semester Optik, Sensorer og Nanoteknologi Semestertema Sensorteknologi og Stokastiske signaler Værdiargumentation En fælles referenceramme for kandidaterne i fysik og teknologi er på et videnskabeligt grundlag at analysere og modellere fysiske størrelser med henblik på design og realisering af sensorer. Kompetencemål Den studerende kan: - Forklare og anvende stokastiske signaler som grundlag for praktisk anvendelse og videnskabelig analyse. - Analysere og forklare målesystemer, herunder opstille model for transducerens komponenter, specielt ved brug af mikro- og nanoteknologi. - Karakterisere og designe sensorkomponenter med specificerede egenskaber, der optimeres ved brug af blandt andet stokastiske modeller. - Forklare og beskrive svingninger af sammensatte mekaniske systemer, samt udføre og dokumentere vibrationsmålinger på udvalgte strukturer. - Anvende numeriske metoder til løsning af resulterende matematiske problemer, samt gennemføre en numerisk beregning og vurdere fejlkilder. Semestret indeholder de fælles konstituerende fag: - KT-STAT, Statistik, 5 ECTS-point - T-SENS, Sensorteknologi, 5 ECTS-point - T-ESS, Eksperimentel sensorteknologi og signalbehandling, 5 ECTS-point - T-VIB, Mekaniske Vibrationer, 10 ECTS point - MM818, Numerisk analyse, 5 ECTS-point Ved studiestart i februar følges i stedet: - KT-OPAK1, Grundlæggende teoretisk og eksperimentel akustik og optik, 15 ECTS point - KFY507, Indledende kvantemekanik, 10 ECTS-point - KFY509 (1.kv.), Termisk fysik, 5 ECTS-point Sammenhæng Semesteret består af (den teoretiske del af) T-VIB, Mekaniske Vibrationer, T-STOK, Stokastiske signaler, T-SENS, Sensorteknologi og MM518, Numerisk analyse der samlet danner det teoretiske og matematiske grundlag for T-ESS, Eksperimentel sensorteknologi og signalbehandling samt den praktiske del af T-VIB, Mekaniske Vibrationer. 12

13 15 Modulbeskrivelser for 7. semester Optik, Sensorer og Nanoteknologi Modulbeskrivelserne, der knytter sig til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi, og som er gældende på 7. semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud efterår

14 16 Semesterbeskrivelse for 8. Semester Optik, Sensorer og Nanoteknologi Semestertema Advanced Optics, Molecules and Radiation Værdiargumentation Kompetencemål Semestret indeholder de profilkonstituerende fag: - T-ADVOP, Advanced Optics, 10 ECTS point. - T-MR1, Molecules and Radiation 1, 10 ECTS-point - T-NANFY, Nano Physics, 5 ECTS-point Der er bl.a. følgende mulige valgfag: - Kurserne på fagprofilen Akustik og Signalbehandling - T-PLA, Plasmonics, 5 ECTS-point - T-FIB, Fiberoptics, 5 ECTS-point - FY801, Laser Spectroscopi, 5 ECTS-point - MM520: Numerisk analyse B (3. kv.) Sammenhæng 17 Modulbeskrivelser for 8. semester Optik, Sensorer og Nanoteknologi Modulbeskrivelserne, der knytter sig til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi, og som er gældende på 8. semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud forår

15 18 Semesterbeskrivelse for 9. Semester Optik, Sensorer og Nanoteknologi Semestertema Nano Fabrication, Technical Specstroscopy og specialeforberedende valgfag Værdiargumentation Kompetencemål Semestret indeholder det profilkonstituerende fag: - T-NFAB, Nano Fabrication, 5 ECTS-point og - T-NOPT, Nano Optic, 5 ECTS point, eller - T-TSPEC, Technical Specstroscopy, 10 ECTS-point Der er bl.a. følgende mulige valgfag: - Kurserne på fagprofilen Akustik og Signalbehandling - T-MR2, Molecules and Radiation 2, 5 ECTS-point - T-NLO, Nonlinear Optics, 5 ECTS-point - T-CHEM 1, Chemometrics, 5 ECTS-point - T-KEMFY, Kemi for fysikere, 5 ECTS-point Sammenhæng 19 Modulbeskrivelser for 9. semester Optik, Sensorer og Nanoteknologi Modulbeskrivelserne, der knytter sig til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi, og som er gældende på 9. semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud efterår

16 20 Semesterbeskrivelse for 10. Semester Optik, Sensorer og Nanoteknologi Semestertema Speciale Værdiargumentation Kompetencemål Semestret indeholder: - T-SPEC, Speciale, 30 ECTS-point Sammenhæng 21 Modulbeskrivelser for 10. semester Optik, Sensorer og Nanoteknologi Modulbeskrivelserne, der knytter sig til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i Fysik og Teknologi, og som er gældende på 10. semester for studerende optaget i september 2009, ligger i Fagbasen under udbud forår

17 22 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps., der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censorkorps. 23 Ikrafttræden og ændringer Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet d. 20. maj Godkendt af Uddannelseslederen på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 20. maj Ændringer i medfør af ny uddannelsesbekendtgørelse (BEK nr 814 af 29/06/2010): 17