Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse og national oprindelse chikane kommuner ej medhold

Transkript

1 Udskriftsdato: 27. september 2021 KEN nr af 03/12/2014 (Gældende) Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse og national oprindelse chikane kommuner ej medhold Ministerium: Social og Indenrigsministeriet Journalnummer:

2 Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse og national oprindelse - chikane - kommuner - ej medhold J. nr En polsk socialrådgiverstuderende klagede over, at hun havde været udsat for chikane i forbindelse med sit praktikforløb i en kommune. Praktikstedet kritiserede klager for, at hun havde problemer med det danske sprog. Klager var polak. Kommunikation er en vigtig del af jobbet som socialrådgiver, og nævnet fandt, at praktikstedet ikke havde stillet uforholdsmæssigt store krav til klager, ved at påpege at klager havde problemer med sproget. Klager fik derfor ikke medhold. Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at socialrådgiverstuderende var i praktik i en kommune. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Klager blev ikke udsat for forskelsbehandling på grund af sin nationale eller etniske oprindelse i forbindelse med praktikforløbet i den indklagede kommune. Sagsfremstilling Klager, der kommer fra Polen, begyndte den 1. september 2010 på uddannelsen til socialrådgiver. Klager er uddannet jurist i Polen. Hun kom til Danmark i Klager har gået på sprogskole, og hun har gennemført en eksamen i kommunalret på universitetet i Danmark. Klager var i et praktikforløb i Handicap & Psykiatri i den indklagede kommune fra februar 2012 til juli Det fremgik af uddannelsesplanen for praktikforløbet, at institutionens funktion og formål er at arbejde med systematisk, veldokumenteret sagsbehandling. Der arbejdes med målgruppeafklaring, visitering og bevilling efter serviceloven til voksne borgere med betydeligt nedsat fysisk og psykisk funktion. Der arbejdes også med rådgivnings- og vejledningsforpligtelse. Praktikstedets arbejdsområde og kompetence er tildeling af ydelser efter serviceloven til voksne med et handicap eller en psykisk lidelse. KEN nr af 03/12/2014 1

3 Der skulle ved afslutningen af praktikken foretages en bedømmelse af, om klager som studerende opfyldte bedømmelseskriterierne. Der indgik en eller flere skriftlige opgaver i bedømmelsen. Bedømmelsen var godkendt/ikke godkendt. Bedømmelseskriterierne var i henholdt til uddannelsesplanen, at klager skulle kunne redegøre for: praktikinstitutionens konkrete udøvelse af det sociale arbejde herunder hvilke metoder, der benyttes sine refleksioner i forbindelse med afprøvning af praktikinstitutionens arbejdsområde som for eksempel rådgivning, vejledning, koordinering, forhandling, udvikling, formidling og myndighedsudøvelse. Klager skulle desuden kunne dokumentere, at hun: havde tilegnet sig færdigheder i socialrådgivning i henhold til praktikinstitutionens arbejdsområde og målgruppe kunne skabe sammenhæng mellem kundskaber fra teori og fra praksis kunne samarbejde som studerende kunne redegøre for, hvilke faglige og personlige forudsætninger hun havde for at kunne arbejde som socialrådgiver. Klager havde i uddannelsesplanen konkret formuleret, hvordan man kunne se/måle en udvikling gennem praktikforløbet. Klager ville bruge den første fase på at iagttage sammen med supervision fra sin praktikvejleder og gerne andre fra afdelingen. Klager forventede at kunne deltage observerende i netværksmøder, opfølgningsmøder og sagsmøder. Klager forventede at kunne begynde at udføre skriftligt arbejde under vejledning fra praktikvejlederen og sagsbehandlerne. I den anden fase af praktikforløbet forventede klager at begynde at planlægge og deltage i møder, fremlægge sager på sagsmøder samt deltage i hjemmebesøg. I den tredje fase af praktikforløbet forventede klager at kunne arbejde selvstændig i udvalgte sager, herunder journalføring og fremlæggelse af sager og aktiv deltagelse i gruppemøder. Det fremgik også af uddannelsesplanen, at der skulle være midtvejsstatus den 12. april 2012 og slutbedømmelse den 1. juni Klagers uddannelsesplan for praktikforløbet blev godkendt den 12. marts 2012 af A, der var praktikvejleder for klager. KEN nr af 03/12/2014 2

4 Da A blev syg den 10. maj 2012 overtog lederen af afdelingen teamleder B opgaven som praktikvejleder for klager. Midtvejsstatus foregik den 17. april 2012, hvor der blev udfyldt "Skema 2 til midtvejsstatus". Praktikvejlederen underskrev skemaet, men klager ønskede ikke at underskrive, da hun ikke var enig i praktikvejlederens vurdering. Det fremgår af skemaet blandt andet, at: Samtale. Har ikke problemer med selve samtalen, dog er der sproglige barrierer, og det kan misse med det faglige indhold. Skriftlighed Har svært ved at lave systematik i en opgave, herunder opstille punkter og problemstillinger med videre. Der er en sprogbarriere i forbindelse med formuleringer og begreber. Rådgivning Er god til at skabe positiv relation i forhold til de borgere, klager arbejder med. Samarbejde Der er respekt hos samarbejdspartnere om, at klager er elev. Hun arbejder sammen med disse på et ok niveau. Personlige/faglige egenskaber Det kan mærkes, at klager har en faglig baggrund. Dette fastlåser hende desværre i at have en ny synsvinkel på med socialrådgiverøjne. Hun er rigtig god til at reproducere skriftligt materiale. Systematik Er godt i gang med at arbejde med systematik i forhold til at kunne beskrive, vurdere samt konkludere i forhold til handleplan. Dette vil der være fokus på i resten af praktikken. Klager er ikke a jour med sine udviklingspunkter. Opfølgning på uddannelsesplan Uddannelsesplanen følges ikke, da der er udviklingsområder, der skal arbejdes med, inden dette kan lade sig gøre. Andre områder til drøftelse Skal øve sig i at systematisere sine referater samt at kommunikere skriftligt og mundtligt Skal være mere udfordrende, reflekterende og spørgende i sit arbejde Skal have fingrene mere i bolledejen i forhold til at sagsoplyse og målgruppeafklare Juristuddannelsen skal lægges til side i praktikperioden i forhold til at påtage sig myndighedsrollen som socialrådgiver KEN nr af 03/12/2014 3

5 Skal til at være mødeleder og herved indkalde relevante personer, lave agenda samt tage referat Der er et udviklingspotentiale i alle punkter, som skal udvikles i forhold til skema 1. Betænkelighed i forhold til om praktikanten kan få uddannelsespraktikken godkendt Ud fra min faglige vurdering ser jeg, at klager har en lang udviklingsrejse foran sig i forhold til de analyserende, reflekterende, sproglige og skriftlige sider af socialrådgiverens opgaver. Jeg kan ligeledes være i tvivl om, hvorvidt hun helt holistisk forstår socialrådgiverfaget, herunder formål og position. Hvorvidt hun formår og anvende helhedssynet og samfundsmæssige perspektiver, stiller jeg mig også tvivlende overfor. Klager var til eksamen med slutbedømmelse af praktikforløbet den 8. juli Klager har fremsendt en række lydoptagelser til nævnet, herunder af midtvejsstatus og den afsluttende eksamen. Klager har vedlagt en udtalelse fra den borger, som klager skrev praktikopgave om. Det fremgår heraf blandt andet, at "Dit sprog er forståeligt, og jeg forstår hvad du siger. Du snakker godt dansk." Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun blev udsat for diskrimination og chikane på grund af sin nationalitet i løbet af praktikforløbet. Før praktikforløbet i Handicap & Psykiatri var klager til samtale med socialrådgiver A, der blev vejleder for klager under praktikforløbet. Klager fortalte om sin baggrund, herunder at hun havde en baggrund som jurist i Polen. A gjorde under samtalen klager opmærksom på, at arbejdet i Handicap & Psykiatri omfattede specifikstof, og at det kunne være svært for klager som udlænding af gennemføre praktikken i Handicap & Psykiatri. A anbefalede klager at søge praktikplads i andre, mindre belastende afdelinger for udlændinge i kommunen, for eksempel Kontanthjælp eller Sygedagpenge. Det var uforståeligt for klager, at A var i tvivl om, at hun kunne klare praktikken efter, at hun havde fortalt om sin baggrund og høje kvalifikationer. Klager begyndte i praktikforløbet i Handicap & Psykiatri den 20. februar Klager følte, at medarbejderne i afdelingen havde fordomme over for hende fra starten, og at de ikke tog hende med i fællesskabet. Det var svært for klager at snakke med de andre og blive integreret. Klagers praktikvejleder A meddelte, at midtvejsstatus skulle ske på skolen den 17. april Begrundelsen var, at A ikke selv kunne udfylde midtvejsstatus for klager. Klager følte, at A undervurderede hendes indsats i praktikken og brokkede sig over, at klager ikke kunne ABC på dansk som socialrådgiverstuderende. KEN nr af 03/12/2014 4

6 Da klager på en info-dag skulle fortælle tre medstuderende om sit praktikforløb, deltog hendes praktikvejledere A og B i mødet. De medstuderendes praktikvejledere deltog ikke i info-dagen, og klager følte, at A og B kom til mødet for at vurdere hendes præsentation, fordi hun var udlænding, og fordi de ikke kunne tro på, at hun kunne fortælle om praktikforløbet "på dansk uden fejl". Klager fik ikke ros for sin præsentation. Der var midtvejsstatus den 17. april 2012, hvor klager af A fik at vide, at "du er polak, og vi ser nogle sproglige barrierer hos dig..., det er svært at forstå dig". Klager snakker rigsdansk, som hun har lært i sprogskolen i modsætning til de andre medarbejdere i Handicap & Psykiatri, som snakker vestjysk. Klager har i løbet af praktikken deltaget i mange møder med borgere, som alle har sagt, at de godt forstår klagers dansk. A sagde ved den mundtlige midtvejsstatus, at klager havde en barriere i forbindelse med formuleringer og begreber på dansk. A havde sagt, at klager skulle søge arbejde, der relaterede sig til jura, for eksempel i en fagforening i stedet for en kommune, idet klager som udenlandsk socialrådgiverstuderende havde sproglige og faglige vanskeligheder, og hun derfor ville få svært ved at klare et job som socialrådgiver i en kommune. Klager mener, at A udtalte sig diskriminerende og undervurderede hendes sprog og faglighed. Klager følte sig igen uvelkommen som A s praktikant efter den forudgående chikanerende vurdering, som bevirkede en forskelsbehandling af klager lige fra start til slut. Klager mener, at det kun kan være en fordel, at hun er jurist med baggrundsviden og erfaring. Hun kan ikke forstå, hvorfor hun ved midtvejsstatussen fik at vide af B, at hun skulle lægge sin faglige juridiske uddannelse til side i praktikperioden. B arbejder selv som en kombination af jurist og socialrådgiver i Handicap & Psykiatri. Alle de opgaver, som klager udførte for B under praktikken som socialrådgiverstuderende, var generelt ok, og klager føler, at B modsiger sig selv udelukkende for at chikanere hende. Der er efter klagers opfattelse tale om misundelse fra A og B s side, fordi klager i forvejen er jurist og på vej til at blive socialrådgiver. Klager kan ikke opgive sin baggrund, nationalitet, uddannelse og erfaring. De burde have accepteret hende med hendes kompetencer i stedet for at diskriminere og chikanere hende hele tiden. A, B og de andre medarbejdere i Handicap & Psykiatri har fordomsfuldt vurderet klagers sproglige og faglige kundskaber på dansk, fordi hun er polak. Hvis man foran sig har en polak, der er højt uddannet, har man svært ved at undgå misundelse. Derfor skulle de finde noget på klagers sprog. I stedet for at undervurdere klagers sprog, synes klager, at de skulle have ladet hende vise sin faglighed som socialrådgiverstuderende. Klager skulle både løse opgaver for sin vejleder A og to andre medarbejdere C og D. De omformulerede klagers redegørelser i de dokumenter, som hun lavede for dem, for at have noget på klagers sprog, selv om hendes egen formulering var god og uden fejl. KEN nr af 03/12/2014 5

7 Andre professionelle mennesker, herunder lærere fra sprogskolen, har vurderet klagers sprog højt. Klager har flere beviser på, at hun kan mere end ABC på dansk som udlænding og socialrådgiverstuderende. Klager mener, at det er diskriminerende, at A og B under midtvejsstatus anførte, at klager havde behov for at udvikle sit kendskab til kommunen. Klager har kendskab til organisationen, da hun har læst kommunalret på universitetet. Klager henviser i øvrigt til, at vejledningen fra A og B ikke var optimal. Klager fik ikke de relevante dokumenter, herunder faktaseddel, i begyndelsen af praktikken. Klager fik heller ikke den vejledning, som hun mente at have krav på. Klager underskrev ikke skemaet vedrørende midtvejsstatus, da hun ikke var enig i praktikvejlederens vurdering. For så vidt angår eksamen med slutbedømmelse af praktikken den 8. juni 2012, kan klager ikke forstå, at hendes skriftlige praktikopgave og den mundtlige forelæggelse blev bedømt som "godkendt", mens hendes indsats som socialrådgiverstuderende i Handicap & Psykiatri blev bedømt som dumpet. B udtalte under klagers eksamen, at de opgaver, hun havde lavet for ham, var ok, men B tog ved sin endelige bedømmelse udgangspunkt i de andre medarbejderes diskriminerende vurderinger. På grund af B s udtalelse under eksamen blev klagers praktikforløb i Handicap & Psykiatri ikke godkendt. Klager afviser, at hun fik støtte fra B og de andre medarbejdere. B var passiv gennem hele praktikforløbet, og han gjorde som teamleder ikke noget for at styre arbejdspladsen. Klager undrer sig i øvrigt over, at en række af de personer, som hun har nævnt i klagen, er stoppet med deres arbejde på omtrent samme tidspunkt. Indklagede afviser, at klager på nogen måde er blevet diskrimineret på baggrund af sin etniske oprindelse eller uddannelsesmæssige baggrund. Indklagede oplyser, at der er korrekt, at kommunikationen mellem klager og hendes praktikvejleder A ikke var god. B, der er leder af afdelingen, var derfor inde over sagen under hele forløbet. B overtog undervejs i forløbet opgaven som praktikvejleder for klager. Alle medarbejdere i afdelingen blev inddraget i at støtte op om klager både for så vidt angik det sociale liv i afdelingen og i praktikken. Det er rigtigt, at klager af A og B blev bedt om ikke at have fokus på sin baggrund som jurist, men at hun skulle koncentrere sig om kommunikation og formidling, som er en kernekompetence i arbejdet som socialrådgiver. Dette blev ikke sagt til klager for at nedgøre hende, men alene for at støtte bedst muligt op om hendes uddannelsesforløb. Det er også korrekt, at klager blev konfronteret med, at B og de øvrige medarbejdere fandt, at hun havde sproglige barrierer, som kunne være et problem for at arbejde som socialrådgiver. Det handlede ikke om KEN nr af 03/12/2014 6

8 klagers evner til at formulere sig på skrift, men om at hun havde svært ved at tage imod oplysninger og informationer og forstå sammenhængen i det, der blev kommunikeret til hende af hendes kollegaer, samt at klager selv havde svært ved mundtligt at kommunikere og videreformidle oplysninger til kollegaerne. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet med videre (forskelsbehandlingsloven). Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af nationalitet (statsborgerskab) eller forskelsbehandling på grund af uddannelsesmæssig baggrund. Nævnet har derfor taget stilling til, om indklagede har udsat klager for direkte eller indirekte forskelsbehandling, herunder chikane, på grund af sin nationale eller etniske oprindelse under praktikforløbet i den indklagede kommune. Der foreligger efter forskelsbehandlingsloven indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt national eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Chikane skal ifølge loven betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons nationale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke personens værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Henvisning til en persons sprog og oprindelsesland vil kunne være udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af national eller etnisk oprindelse. Nævnet finder derfor, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun blev udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin polske oprindelse, idet indklagede blandt andet i forbindelse med midtvejsstatussen påpegede, at klager havde nogle sproglige barrierer i forhold til arbejdet som socialrådgiver, og at det herunder blev nævnt, at klager var polak. Det må imidlertid anses for objektivt begrundet i et sagligt formål, at der i relation til arbejdet som socialrådgiver stilles krav til skriftlig og mundtlig kommunikation. Nævnet finder på denne baggrund ikke, at indklagede har stillet uforholdsmæssigt store krav til klager ved at påpege, at hun skulle udvikle sine evner til at kommunikere mundtligt og skriftligt. KEN nr af 03/12/2014 7

9 Nævnet finder i øvrigt ikke, at der er omstændigheder i sagen, der tyder på, at klager under praktikforløbet i den indklagede kommune blev udsat for chikane på grund af sin polske oprindelse med det formål eller den virkning at krænke hendes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for hende. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence 9, stk. 1, om klagebehandling 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling 7a om delt bevisbyrde < > KEN nr af 03/12/2014 8