Retorisk fortolkning og adfærdsinterventioner En tværfaglig analyse af Sundhedsstyrelsens coronavirusplakat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retorisk fortolkning og adfærdsinterventioner En tværfaglig analyse af Sundhedsstyrelsens coronavirusplakat"

Transkript

1 Vol 5, No. 2, 2020 Abstract Retorisk fortolkning og adfærdsinterventioner En tværfaglig analyse af Sundhedsstyrelsens coronavirusplakat Adrian Skov Københavns Universitet In this interdisciplinary article, I discuss the rhetorical effectiveness of an informational poster, part of the substantial intervention to stop the spread of the coronavirus by the Danish health authorities. I draw on one of the leading theories within the study of health communication campaigns as a frame of reference in discussions of behavioural intention, namely the Reasoned Action Approach (RAA). To properly grasp the intentional and strategic language uses embedded into the poster, I supplement RAA with rhetorical interpretation, with which I construct an analytical framework regarding stance and engagement, supplemented with a multimodal, social semiotic typology. Following the analysis, I discuss the individualistic biases embedded into both the RAA and the poster itself, provide suggested improvement to the theoretical approach, and finally I discuss the commensurability of the paradigmatically different theoretical approaches of behavioural psychology and rhetorical analysis. 1. Indledning Coronakrisen har været omkalfatrende. Sundhedsstyrelsen blev sat på overarbejde med meget kort frist for at oplyse danskerne om krisens alvor, samt om hvordan smitten kan begrænses af den enkelte, under parolen om at jo hurtigere danskerne ændrer adfærd, jo hurtigere kan smittekurven knækkes. Som casestudie i sundhedskommunikation er Sundhedsstyrelsens coronakampagne yderst interessant, fordi den er så omfattende: analyseobjektet her i form af den blå plakat, Forebyg smitte med ny coronavirus (herefter coronaplakaten ), har været fysisk allestedsnærværende i det danske samfund. Offentlig diskurs i almindelighed har handlet om coronavirus, så på sin vis virker oplysningskampagnen nærmest overflødig fra start. Men hvad med adfærdsændringerne? I den følgende artikel analyserer jeg effekten af plakaten som en adfærdsintervention (Fishbein 1990), med inspiration fra Dutta-Bergmans (2005) polymorphic communication theorizing, hvori han på baggrund af en polysemiotisk grundpointe at der findes mange fortolkninger af samme symbol opfordrer til at gå tværfagligt til værks i analysen af artefakter, når kommunikationens effekt er i fokus (2005: 117).

2 Samtidigt forsøger jeg at forene to, paradigmatisk forskellige teoretiske retninger, nemlig adfærdspsykologi og retorisk fortolkningsteori. Selvom de bygger på forskellige teoretiske og metodiske fundamenter, så er det min grundpointe i artiklen her, at de produktivt kan lægges i forlængelse af hinanden. Som forklarende teori opstiller jeg en syntese af Fishbeins Reasoned Action Approach (RAA) og retorisk teori om fortolkning. I forlængelse af sidstnævnte opstiller jeg en typologi ud fra Hylands (2005) inddeling af afsenderens positionering i stance and engagement, samt den multimodale tilgang forslået af Holsting et al. (2019). Analysen munder ud i en diskussion af forklaringspotentialet ved RAA og både teoriens og plakatens begrænsninger, hvilket jeg kommer med ændringsforslag til i lyset af Dutta-Bergmans (2005) konstruktive kritik af RAA. 2. Teori i krydsfeltet mellem adfærdspsykologi og retorik 2.1 Reasoned Action Approach: adfærdsintentioner og interventioner Som teoretisk udgangspunkt for en diskussion af sundhedskampagner er Martin Fishbeins langstrakte arbejde med det såkaldte Reasoned Action Approach (RAA) en frugtbar indgang til emnet. Som han selv kort opsummerer det, så er grundantagelsen i tilgangen at people s behavior follows reasonably from their beliefs about performing that behavior (2008: 835); at adfærd kausalt følger overbevisning. Fishbein opstiller et system (figur 1), der kortlægger den kognitive proces, der ligger til grund for en given adfærd. Processens forskellige delelementer påvirker hinanden indbyrdes og udspringer fra et kludetæppe af forskellige interne og eksterne baggrundsfaktorer, såsom kultur, humør, erfaring med lignende adfærd med videre. Jeg vil undlade en udtømmende gennemgang af alle elementerne i denne artikel, af hensyn til plads (se Fishbein 1990 for en oversigt over de væsentligste elementer), men vil i stedet fokusere på Fishbeins konceptualisering af adfærd og intention. Han anerkender nemlig selv, at begge begreber er kontroversielle, både af hensyn til definition og deres brug i dataindsamlingen, som modellen bygger på (Fishbein 2008: ). Language Works, 5(2),

3 Figur 1, fra Fishbein (2008: 838) Som figur 1 viser, så destilleres de mange interne overbevisninger til en intention om at udføre en bestemt handling, hvilket under påvirkning af eksterne faktorer ( environmental factors), kundskab ( skills and abilities ) og selvopfattet handlekraft (PBC 1 ) fører kausalt til en handling. Begrebet intention kræver en præcisering her for at forhindre en senere begrebsforvirring med retorisk intention. Derfor gør jeg brug af Ajzens adfærdsintention ( behavioral intention ), der beskriver det bevidste valg af en bestemt handling i en given situation (2012: 14). Både Ajzen og Fishbein tilskriver bevidstheden (Ajzen kalder det conscious (2012: 14), Fishbein reasoned (2008: 835)) altafgørende betydning, men dette betyder ikke, at individet foretager en logisk vægtning for og imod i enhver given situation; med Fishbeins ord er reasoned ikke er det samme som rational (Fishbein 2008: 835). I stedet tilegner det enkelte individ sig, ofte automatisk og underbevidst, forskellige holdninger til verdenen omkring sig (der rubriceres i modellen under background influence ), hvoraf mange som regel er ulogiske, såsom humør (affekt), stereotyper og bias af forskellige art. Det er præcis dette forhold, der er relevant for analysen her for disse faktorer kan alle påvirkes retorisk. Det er netop Fishbeins pointe, at i og med at vi kan ændre på folks holdninger, kan vi ændre på deres adfærdsintention og dermed, i sidste ende, deres adfærd. Her er det relevant at opstille en analytisk definition på adfærd, for bedst muligt at kunne præcisere målet med en given sundhedskampagne. Fishbein påpeger nemlig, at adfærd ofte bliver forvekslet med hensigt og adfærdskategorier (1990: 41), og han skelner derfor mellem det at 1) foretage en bestemt handling ( perform a specific behavior ), 2) handle inden for bestemte 1 Perceived Behavioral Control (Ajzen 2012: 18) Language Works, 5(2),

4 adfærdskategorier ( engage in behavioral categories ) og at 3) nå bestemte hensigter ( reach specific goals ) (Fishbein 2008: 837). De tre typer adfærd kan illustreres med coronaplakaten således: hensigten er at forebygge eventuel smitte hos den enkelte borger. Det kan man ved at praktisere god hygiejne og ved at begrænse den fysiske kontakt de to adfærdskategorier, som plakaten henviser til. Under disse kategorier finder man flere konkrete handlinger, såsom at vaske hænder og at hoste og nyse i ærmet (hygiejne), og at holde afstand samt at undlade håndtryk og kindkys (begrænse kontakt). Jo mere præcist den enkelte handling defineres, jo mere præcist kan en intervention foretages. Det forhold afspejler direkte det kausale forhold mellem adfærdsintention og handling, og forklares af Fishbein som det såkaldte korrespondensprincip: The requirement that measures of intention and behavior involve exactly the same action, target, context, and time elements (Fishbein 2008: 837, mine kursiveringer). De fire parametre (på dansk hhv. aktivitet, mål, kontekst og tidsramme) er opstillet af forskeren selv som et analytisk værktøj (de er arbitrære (Fishbein 2008: 835)), og er altså ikke empirisk observerbare egenskaber. Det væsentligste ved parametrene er, at de i en tilstrækkelig grad afgrænser én adfærd i forhold til andre, og at parametrene for en adfærd matcher den tilhørende adfærdsintention en-til-en. Derved ville vask dine hænder før hvert måltid være en helt anden adfærd med dertilhørende adfærdsintention end vask dine hænder tit, grundet forskellen på tidsrammen. Det virker måske tilforladeligt, men i en interventionsstrategi er den afgørende, da de bagvedliggende attituder og normer og den selvopfattede handlekraft, der tilsammen udgør adfærdsintention (figur 1), ville være afgørende forskellige. I det tænkte eksempel, hvor man vil have folk til at vaske hænder før hvert måltid, ville den strategiske kommunikation nok lægge sig op ad tematikker såsom hygiejne, kontamineret mad, sygdom osv., hvorimod en intervention med formålet om få folk til at vaske hænder tit derimod ville bygge på tematikker såsom smitte med coronavirus, hensyn til andre osv. Med så konkret en model i hånden er det teoretiske udgangspunkt for en analyse af coronaplakaten fastlagt. Her mangler der dog et metodisk afsæt, hvilket Fishbein også selv efterlyser: we need better theories of communication effects [ ] we need to understand the factors influencing whether a given piece of information will be accepted or rejected. Whoever figures this out will make a real contribution to improving the public s health! (Fishbein 2008: 843). Det er med den bøn in mente, at jeg nu vil belyse intention ud fra en anden disciplin, underlagt et andet paradigme, nemlig retorikken. Paradigmeskiftet er, som jeg håber at kunne vise, nødvendigt for ikke blot at kunne beskrive de strategiske til- og fravalg, der indgår i en sproglig intervention, men også for at kunne vurdere disse valg i forhold til den ønskede effekt den konkrete adfærdsændring. 2.2 Retorisk intention, fortolkning og kritik Retorikken, i bredeste forstand, er et teoretisk og metodisk syn på sproget som værende persuasivt anlagt og åbent for fortolkning. Definitionen af, hvad retorik egentlig er, er et åbent spørgsmål (Jasinski 2001; Jørgensen 2009; Kuypers & King 2016), dog for overblikkets skyld bruger jeg i artiklen her den instrumentelle definition, foreslået af Kuypers (2016: 1), hvorved retorik anses som Language Works, 5(2),

5 strategic, intentional communication designed to persuade or to achieve some identifiable objective. Her er endnu en begrebsafklaring nødvendig, for intention spiller en enorm, men forskelligartet, rolle i RAA og i retorisk teori. Hvor (adfærds)intention i RAA er en teoretisk syntese af den kognitive proces, der leder til en bestemt adfærd, er intention i retorik et analytisk begreb, der dækker over en fortolkning af afsenderens (retors) formål med et bestemt stykke strategisk, persuasiv kommunikation. Fremover bruger jeg retors intention i tilfældet af den sidstnævnte definition. Men er der egentlig en forskel mellem de to begreber? Filosoffen Robert Stecker (2008: 2-3) beskriver i et værk om tekstfortolkning intention som a property of actions. Actions have this property, as a result of their coming into existence and their being guided by certain mental states: intentions, en udlægning der minder meget om Fishbeins og Ajzens. Det er dog vigtigt at skelne mellem de to til trods, for retors intention er som udgangspunkt, jævnfør den ovenstående retorikdefinition, at påvirke modtagernes adfærdsintention; at ændre på deres holdninger: i tilfældet med coronaplakaten er det Sundhedsstyrelsens intention som retor at påvirke modtagernes adfærdsintentioner (og dermed deres adfærd) for at mindske smittespredningen. Her bliver fortolkning relevant, for i modsætning til adfærdspsykologien bygger retorik ikke på empirisk dataindsamling, men på forskeren som fortolkende kritiker. Fortolkningen spiller en afgørende rolle, ikke kun i en normativ vurdering af retoriske analyseobjekter, men også i selve analysen (Villadsen 2014). Stecker (2008: 4) får igen relevans for analysen her, da han med fire ledende spørgsmål udstikker en egentlig retning for den fortolkende forsker-kritiker: 1. Hvad er det hensigten, at analyseobjektet skal betyde (være, gøre)? 2. Hvad kunne det betyde (være, gøre)? 3. Hvad betyder (er, gør) det? 4. Hvilken signifikans har det for mig? Meningen er ikke, at samtlige fire spørgsmål skal besvares i en fortolkning, dog er det et kriterie, at mindst et besvares. I tilfældet med coronaplakaten er især tredje spørgsmål relevant, da hensigten med min analyse er at kortlægge retorisk til- og fravalg i en adfærdsintervention. Fortolkningen af disse til- og fravalg kan endvidere, med afsæt i RAA, muliggøre en egentlig vurdering af deres effekt (Villadsen 2014: 40); er de hensigtsmæssige i forhold til ønsket om en adfærdsændring? Stance, engagement og retorisk etos For bedre at kunne blotlægge og kortlægge de retoriske valg i coronaplakaten vil jeg opridse en typologi, som jeg dels henter fra Hylands interaktionsmodel (2005) og dels fra Holsting et al. s multimodale socialsemiotik (2019). Hylands interaktionsmodel med stance og engagement er en retorisk fortolkningsramme, der sigter på at besvare spørgsmålet [h]ow do academic writers use language to express a stance and relate to their readers? (2005: 174, oprindelig kursivering). Det er Hylands tryk på do, der er især relevant Language Works, 5(2),

6 her, da han lægger op til en analyse af retors intentionelle sprogbrug, som de kommer til udtryk gennem teksten hvordan retor interagerer med sine modtagere via sin stance og engagement. Hyland beskriver stance som en stemme, der skal ses som tekstens holdningsmæssige ( attitudinal ) dimension, hvori afsenderen fremstiller sig selv og fremfører sine holdninger for at markere sin troværdighed 2. Engagement er derimod den tilpassende ( alignment ) dimension, hvori afsenderen relaterer sig selv til modtagerne ved at anerkende og skabe forbindelse til tekstens læsere for at føre dem gennem tekstens argumentation og derved lande på en ensartet tolkning af konklusionerne. Stance fremstår gennem brugen af styrkemarkører ( hedges og boosters ), holdningsmarkører og selvreferencer (Hyland 2005: 178), og engagement gennem læserpronominer, direktiver, spørgsmål, referencer til fælles viden og personlige tangenter (2005: 182). Når jeg bevidst vælger at udskifte Hylands academic writers med retor, er det fordi, at den typologi, han opstiller, er universelt gældende og samtidigt tilstrækkeligt afgrænset i forhold til det retoriske korpus. For Hylands model gælder det, at de kneb, akademikeren gør brug af i sin artikel, er til for at fremstille ham/hende som en troværdig autoritet på det gældende forskningsområde. Med andre ord systematiserer modellen afsenderens positionering i forhold til sine læsere (stance), samt hvordan positionen engagerer læserne (2005: 176). Her fremstår flere, interessante paralleller til retorisk teori, som Hyland dog ikke selv fremhæver. Eksempelvis ligner Burkes tanker om identifikation meget Hylands positionering, idet Burke mener, at overbevisning kun kan opnås i den grad, retor formår at identificere sine holdninger med modtagernes gennem fælles fodslag (1969: 55-56), og tilsvarende, som Pildal Hansen opsummerer nyere retorisk etosteori: Ethos bliver kun til i det omfang, talen høres eller teksten læses som tegn på talerens/den skrivendes forhold til sagen, viden om verden, sproget og situationen [ ] disse tegn på talerens forhold til sag, situation osv. bliver kun til i det omfang, de lader sig læse som tegn på kulturelle værdier/etiske dyder [ ] man forholder sig til, 'hvordan' nogen forholder sig. (2004: 73) Afdækningen og fortolkningen af retors interaktion med modtagerne på plakaten, via Hylands model, kan altså vise, hvordan sundhedsinterventionen er tiltænkt gennem retorisk positionering i forhold til dets målgruppe Multimodal socialsemiotik Idet det analyserede objekt her er en visuel plakat, og ikke blot som Hyland beskæftiger sig med en skreven tekst, er det dog nødvendigt at udvide analyserammen med en multimodal typologi, der tager højde for de mange visuelle elementer ved siden af de tekstuelle, for fyldestgørende at kunne fortolke den samlede betydning af meddelelsen som den fremstår i mødet med modtagerne. 2 En definition, der er næsten identisk med Aristoteles definition af etos (Ret. II.4: 1355b) Language Works, 5(2),

7 Holsting et al. s multimodale socialsemiotik (2019) er her yderst brugbar, da den indebærer et tværgående syn på betydning, hvorved betydninger, der etableres af forskellige semiotiske ressourcer (fx sproglige, visuelle, typografiske), anskues ud fra den samme synsvinkel [hvorved] man kan basere et samlet udsagn om den multimodale teksts betydning (2019: 54). Analysen af objektets betydning (som her er præciseret til afsenderens fremstilling af stance og engagement) bliver fordelt på flere strukturer, men særligt tre har relevans for den visuelle analyse af coronaplakaten, navnlig den eksperientielle, interpersonelle og kompositionelle betydning, hvor visuel eksperientiel betydning angår billedets repræsentation af verden i relation til de participanter, der ses på billedet, processerne, som disse participanter indgår i, samt de omgivelser, hvori de er repræsenteret. Interpersonel betydning angår beskuerens positionering i forhold til de repræsenterede participanter Kompositionel betydning refererer til billedets komposition i forhold til de forskellige elementers placering i billedet, deres indbyrdes relationer samt tilskrivning af visuel vægt til udvalgte elementer. (2019: 55, oprindelig kursivering) Holsting et al. s multimodalitet fuldender begrebssættet i analysen af coronaplakatens retoriske positionering. Via en fortolkning af dens interaktion med målgruppen kan dets retoriske valg og fravalg blotlægges og dermed anskueliggøre, hvordan interventionen tiltænkes at påvirkes modtagernes adfærdsintention hvilket herefter kan bane vejen for en vurdering af dets effektivitet som en del af kampagnen. 3. Analyse af coronaplakaten Coronaplakaten står ikke på egen hånd, men indgår som en integreret del af en række vidtgående tiltag, der er sat i søen for at knække den famøse smittekurve. Som der står angivet øverst på plakaten, er Sundhedsstyrelsen den direkte afsender, og plakatens indlejring i den øvrige kampagne fremgår af de to links nederst på plakaten, begge til informationssider om udbruddet fra henholdsvis politiet og Sundhedsstyrelsen selv. 3.1 Statslig stance Med Sundhedsstyrelsen som direkte og tydeliggjort afsender på plakaten, har den som udgangspunkt en effektiv selvreference, der for langt størstedelen af den danske befolkning ikke behøver yderligere eksplicitering, især den tidslige kontekst taget i betragtning coronavirusset har været allestedsnærværende i medierne i efterhånden lang tid. Omvendt er der en slående mangel på selvreference på plakaten i øvrigt; den eneste eksplicitte er nemlig Sundhedsstyrelsens logo med den lukkede kongekrone. I selve teksten er der ingen personlige pronominer; fokus er udelukkende på modtagerne. Det eneste andet, der potentielt kan tolkes som selvreference, er de førnævnte links til myndighedernes hjemmesider og Sundhedsstyrelsens tagline ( Sundhed for alle ) og tilhørende Language Works, 5(2),

8 mærke, der logografisk betyder det samme 3. Taglinen og logoet skiller sig ud i kraft af deres tilstedeværelse; det kan nemlig virke overflødigt at inkludere to yderligere referencer til samme styrelse, især i kraft af at både taglinen og logoet refererer til den bærende vision bag Sundhedsstyrelsens nuværende strategi (Danske Regioner 2017) og altså ikke henvender sig til den potentielle smittebærer, men den deltagende samfundsborger. Foruden at være en stærk, visuel selvreference, fungerer den lukkede kongekrone som en autoritær styrkemarkør, der dog kompositionelt set er tilskrevet lav visuel vægt, idet den er af relativ lille størrelse og placeret langt fra centrum, i øverste venstre hjørne. Placering og størrelse kan dog tænkes at være en pointe i sig selv det følger nemlig Sundhedsstyrelsens designmanual angående borgerhenvendt kommunikation (Sundhedsstyrelsen 2018: 9). Logoet og dets placering aktiverer altså en genkendelig autoritet hos borgeren, der må antages at have modtaget kommunikation fra det offentlige før det har nemlig samme format som brevhenvendelser fra det offentlige. Netop dette forhold kan medvirke til en forklaring af, hvorfor afsenderen ellers er så fraværende, både tekstuelt og visuelt, i sin stance der er simpelthen ikke følt behov for en tydeligere markering. Formatet bygger dog ikke udelukkende på denne frame af offentlige henvendelser til borgeren, da plakaten i skarp kontrast til brevhenvendelser fra myndighederne i øvrigt både er meget farverig og gør brug af fremtrædende ikonografi til at formidle kernebudskaberne. Her aktiveres dog en tilsvarende stærk autoritet, nemlig sundhedsvæsnets: brugen af mørkeblå som baggrundsfarve, hvid som kontrast og lyseblå til at markere den aktive handling refererer direkte til farvepaletten på offentlige sygehuse. De simple, men figurative, former i ikonografien samt den massive farveudfyldning og kontrastering afspejler desuden det generelle udseende af oplysningskampagner fra Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen 2018: 24), som borgere, der har været i kontakt med sundhedsvæsnet (eller offentlige skoler og daginstitutioner), må kunne forventes at genkende. Udover de visuelle styrkemarkører i form af farve, stil og logo, er der også to tekstuelle i plakatens underrubrik: spreder sig typisk [ ] disse gode råd. Som aktive tilvalg kerneinformationerne ville ikke ændre karakter ved at fjerne gode og typisk syntes de to at tjene som hedges, muligvis for at sikre afsenderen mod fremtidigt modstridende viden (Hyland 2005: 179); Sundhedsstyrelsen fremfører ikke at coronavirus kategorisk spreder sig på de nævnte steder (det sker kun typisk), og rådene er eksplicit, og ikke implicit, gode 4. Som ellers overflødige fyldord giver de samtidigt teksten et (lidt) mindre formelt og monologisk indtryk, i modsætning til teksten på resten af plakaten, der må karakteriseres som lakonisk. Opsummerende kan afsenderens stance karakteriseres som forudindtaget autoritær; Sundhedsstyrelsen, og plakaten, er en naturlig forlængelse af det offentlige sundhedsvæsen og de 3 Et hjerte for at symbolisere sundhed, et plus for at symbolisere for, og en cirkel for at symbolisere alle. (Sundhedsstyrelsen 2018: 11) 4 Det kan syntes ironisk omvendt, men pointen kan illustreres ved at forestille sig fraværelsen af gode : Beskyt dig selv og andre med disse råd. Et råd er per definition godt (Den Danske Ordbog 2018); ved tautologisk at stadfæste råd som positivt opfordres læseren til at genoverveje hvorfor rådet egentlig skulle være godt. Sætningen ville altså stå stærkere, var rådet forblevet implicit godt. Language Works, 5(2),

9 verserende budskaber i forhold til coronavirusset, hvorfor de tiltænkte interventioner umiddelbart burde give mening for de fleste modtagere. 3.2 Beordrende engagement Med en autoritær stance og egentlig statsmagt står plakatens retoriske intention strategisk ret stærkt. Styrken er da også central i plakatens engagement med modtagerne: der opildnes ikke til megen dialog til trods for den personlige tiltale, snarere det modsatte modtagerne skal følge de anviste handlingsopfordringer med (i forlængelse af den autoritære stance) voldsmonopolet som argumentation. Sundhedsstyrelsen engagerer modtagerne stort set udelukkende gennem direktiver, både tekstuelt og visuelt. Plakaten tiltaler tekstuelt den enkelte modtager konsekvent i anden person ental; den er henvendt til dig, der læser den. En interessant nuancering her er opfordringen til at holde afstand, hvor der er indsat den adverbielle ledsætning hvis du er ældre eller kronisk syg. Rådet retter sig altså specifikt til en helt bestemt befolkningsgruppe, i modsætning til de andre direktiver, og det tjener til at rodfæste den øvrige, generelle henvendelse; det er kun, når der ekspliciteres en særlig sårbar gruppe, at plakaten ikke henvender sig til alle dig 5. Gennem de personlige pronominer opstilles en meget personlig diskursiv ramme, der opfordrer til engageret deltagelse fra modtagerens side (Andersen et al. 2019: 2480); man bliver personligt henvendt til som borger i almindelighed, hvorfor man bør fatte interesse for det, der bliver sagt. Hermed kommer vi ind på hvordan modtageren diskursivt er konstrueret som participant i en proces, for plakatens mange imperativer kan tjene til flere formål: at opbygge autoritet og at få modtageren til at læse videre i teksten (Andersen et al. 2019: 2492). Imperativer præsupponerer nemlig både modtagerens identitet og motivation, samt dennes ønskede udbytte af en given tekst. Dette ses måske tydeligst i coronaplakatens overskrift: Forebyg smitte med ny coronavirus. Antagelsen er her, at læseren 1) ikke ved, hvordan man forebygger smitten, 2) gerne vil forebygge ny smitte og 3) stoler på plakatens afsender nok til at lade sig oplyse. Vælger modtageren at læse resten af plakaten, indfries de indbyggede antagelser om modtageren (Andersen et al. 2019: 2488), og de indgår i den selvsamme magtrelation mellem afsender og modtager, hvorfor afsenderens autoritet stadfæstes; modtagerne bliver til den tiltænkte modtager, der gerne vil lade sig oplyse om, hvordan man forebygger smitte med ny coronavirus. Ville man ikke lade sig oplyse, læste man ikke videre. Foruden den stærke overvægt af aktive verber, der samlet set gør teksten meget dynamisk og handlingsorienteret, er direktiverne også kraftigt visuelt markeret, hvilket især kan ses ved de kontrasterende farver på ikonerne: hvid angiver plakatens modtagere, der eksperientielt indgår som participanter i en billedlig proces, der markeres med lyseblå; den hvide hånd bliver aktivt vasket af de lyseblå bobler, akkurat som teksten opfordrer modtageren til at gøre. Handlingen foregår i 5 Dette kan dog omvendt tjene et sekundært formål, nemlig at de ikke-henvendte yngre og raske bliver gjort opmærksom på at holde afstand til og passe på de ældre og kronisk syge. Language Works, 5(2),

10 kraftige, mørkeblå omgivelser, der som nævnt før er en stærk reference til sundhedsvæsnet. Kompositionelt set tilskrives ikonerne ligevægt indbyrdes, dog i forhold til plakatens øvrige elementer figurerer de tilsammen både markant mere centralt og med større visuel vægt. Det står især klart, når plakatens to tungeste elementer ses relationelt kædet sammen grundet deres tilsvarende store vægt, nemlig overskriften og ikonerne: det står som kernebudskabet, at man tekstligt skal forebygge smitte med ny coronavirus gennem de visuelle handleopfordringer på ikonerne. Det handlingsorienterede budskab kommer også interpersonelt til syne ved, at alle handlinger er synligt markeret for beskueren gennem skiftende perspektiver opfordringen til at gøre rent ses f.eks. oppefra, fra ejeren af håndens synsvinkel, mens opfordringen til at nyse i ærmet demonstreres af en tredjepart, der vender direkte mod beskueren, antageligvis da handlingen ellers ville være utydelig fra samme perspektiv som håndvasken, den forsimplede tegnestil taget i betragtning. Fælles for både ikonografien og den indbyrdes kompositionelle vægtning er altså den interpersonelle betydning, der skal få beskuer til at foretage de ønskede handlingsændringer. Både personlige tangenter og spørgsmål er fraværende fra plakaten, og referencer til fælles viden er implicitte; den lukkede kongekrone, Sundhedsstyrelsens tagline og mærke, og de førnævnte referencer til øvrig offentlig kommunikation hentyder alle til et delt kulturelt billede af de danske myndigheder generelt. Manglen på netop disse engagementsmarkører understøtter direkte afsenderens stance som autoritær figur; der er ikke følt behov for at inddrage modtagerne; vedkommende skal blot tage rådene til gehør, gerne hurtigt, som den tunge visuelle vægtning af ikonerne antyder, og efterleve dem uden at stille spørgsmål. 3.3 En Reasoned Action Approach til coronakampagnen Fishbein advarer mod at bruge hans model normativt; den er i stedet deskriptiv, idet behavioral prediction help us identify the critical behavioral, normative [dvs. i forhold til normer], or control beliefs that must be addressed if one wishes to reinforce or change any given behavior (2008: 842). Det kan måske syntes omvendt, at jeg tager udgangspunkt i plakaten og ikke i dens modtagere i min analyse. Pointen er dog at vise, hvordan kommunikation retorisk kan stykkes sammen for netop at efterleve Fishbeins bøn om teori, der adresserer de strategisk-kommunikative dimensioner af adfærdsinterventioner. Jeg vil derfor, som afrunding af analysen, placere de forskellige træk ved plakaten i Fishbeins model, for at vise, hvordan en teoretisk sammendragning af de to forskellige paradigmer kan tage sig ud. På helhedsplan er Fishbeins tredeling af adfærd tydeligt, hierarkisk markeret med plakatens forskellige direktiver: plakatens overskrift erklærer interventions hensigt om at bremse smittespredningen. Hensigten bliver fordelt på to adfærdskategorier som de 5 handlingsopfordringer kan rubriceres under, nemlig at praktisere god hygiejne, samt at holde fysisk afstand. Den tiltænkte adfærd er dermed overskueligt markeret for modtagerne; retors intention stemmer overens med den tiltænkte ændring af adfærdsintention. Plakaten adresserer samtidigt alle tre dimensioner af den kognitive proces, der munder i adfærdsintentionen (figur 1), nemlig attituder (der opspringer af behavioral beliefs & outcome evaluations), normer ( normative beliefs & motivations to comply ) og den selvopfattede Language Works, 5(2),

11 handlekraft ( control beliefs & percieved power ). Som nævnt foroven gør plakaten meget ud af sin markante autoritet, både i form af de mange markeringer af retors stance som statsmagt, og i form af den diskursive magt indlejret i de mange direktiver. Det spiller direkte ind i normerne for, hvad man bør gøre; at man bør ændre sin adfærd, fordi man har tiltro til staten, og fordi det, som staten siger, i udgangspunktet er det rigtige det er forudsætningen for tiltro til demokratiet. Det er i sig selv en stærk motivation for at efterleve rådene, der også er forstærket af den gennemgående reference til sundhedsmyndighederne. Vi ser også en stærk appel til individets attituder vedrørende selve handlingerne og deres effekt (behavioral beliefs and outcome evaluations). Af de fem handlingsopfordringer er de tre ( Vask hænder, Host eller nys i dit ærme og Værk opmærksom på rengøring ), der indgår i adfærdskategorien om at praktisere god hygiejne, almindelige i den forstand, at de ikke henviser til nye og omfattende handlemåder, men til en fornyet fokus på allerede kendte foranstaltninger som man antageligvis godt ved, hvorfor giver mening. De to resterende opfordringer ( Undgå håndtryk og hold afstand) i kategorien om at undgå fysisk kontakt er derimod relativt indgribende, da de bryder med forudgående attituder angående medmenneskelig kontakt. Her kan de dog ses relationelt kædet sammen med de øvrige råd 6, hvilket mindsker deres tyngde: hvis jeg kan vaske hænder, hoste i ærmet og gøre rent, kan jeg også holde afstand og undgå kontakt, især hvis målet er at forebygge smitte med den farlige virus. Endeligt er de opfordrede handlinger alle nemme at udføre, i forhold til den selvopfattede handlekraft, dog kræver rådene vedrørende fysisk kontakt en større eksplicitering af, hvad man derfor bør undgå og det er netop også her, at regeringen løbende har sat ind andetsteds med særlove, såsom de skiftende forsamlingsforbud, såvel som oplysningskampagner, der både har kommet fra officiel hånd (på pressemøder og andre tryksager) og i medierne, såsom med Søren Brostrøms interview på Go Aften Live d. 30. november, , hvor han kom med forslag til, hvordan man kan holde en coronasikker jul uden sang og kædedans. Samlet set er plakaten altså en effektiv intervention i forsøget på at inddæmme coronasmitten. Den kommunikerer tydeligt sin retoriske intention, og dets forsøg på at ændre på modtagernes adfærdsintention er både åbent kommunikeret og strategisk tilrettelagt efter modtagernes kognitive beslutningstagen. 4. Diskussion: Individ og kollektiv Som jeg håber at have vist, så kan retorisk fortolkning bruges til forklare eksisterende interventioner i forhold til Fishbeins model. Fortolkningen af kommunikative elementer kan bevidne den strategiske indsats i at ændre på modtagernes overbevisninger akkurat som Fishbein selv efterspørger. Processen kan da også bruges omvendt, i selve designet af an fremtidig intervention; 6 Samme ikonografi, placering relativ til plakatens øvrige elementer, og ordvalg. 7 Kan ses på Language Works, 5(2),

12 med udgangspunkt i empirisk indsamling af modtagernes overbevisninger kan forslag til interventionens kommunikative udformning nemt tage afsæt i det retoriske begrebsapparat. Der er dog en grundlæggende udfordring i modellens fokus på individet, som især Dutta-Bergman (2005) har stillet skarpt på i sin gennemgang af de tre væsentligste strømninger inden for sundhedskommunikation, herunder RAA (som Dutta-Bergman dog betegner Theory of Reasoned Action, TRA). Overordnet set går hans største kritik på, at teorierne stiller alt for skarp på det enkelte, handlende individ, og ikke nok på samfundets indflydelse. Selvom RAA inddrager andre end det enkelte individs holdninger i dannelsen af personlige og kulturelle normer, så er udgangspunktet altid individets egen opfattelse af kollektivet og dette begrænsede syn på kollektivets indflydelse på individuel agens kan overse en potentiel vigtig faktor i den kognitive proces (Dutta-Bergman 2005: ). Retorisk teori har da også, siden Black kritiserede den neoaristoteliske tilgang til retorisk analyse (Black 1970), udvidet sit syn på samfundets rolle i forhold til den individuelle agens, herunder hvad kommunikation egentlig består af, hvor konsensus i dag er, i meget bred forstand, at kommunikation er dialogisk (se Kock 2009 for en oversigt over den nyere tids publikumsforståelse); afsenderens artefakt opfattes og dermed medkonstrueres af modtagerne. Problemet med den individualistiske partiskhed kommer dog ikke kun til udtryk i RAA, men også i selve sundhedskommunikationen, herunder i coronaplakatens elementer, idet den retter sig eksplicit og monologisk efter dig, modtageren der ser plakaten, fremsendt med tydelige autoritetsmarkører. Kommunikationen er udelukkende monologisk; der tages ikke højde for bekymringer eller indvendinger fra borgerens side, det forventes blot at man følger anvisningerne dette ses i de stærke visuelle og tekstlige direktiver. Hyland selv advarer da også selv om, at direktiver er en potentielt truende engagementsmarkør (2005: 189), fordi de anviser modtagerne i deres læsning, frem for at invitere dem. De bryder, med Burkes terminologi (1969), med den mellemmenneskelige identifikation; vi er ikke på lige fod med modtagerne som afsender, når vi beordrer dem. Det kan her indvendes, at det vigtigste i præcis denne intervention er, at modtagerne adlyder med det samme, grundet epidemiens omfang og konsekvenser. Det er måske også den mest relevante opfattelse af plakaten i epidemiens tidlige fase, hvor plakaten (og mange af de øvrige trykte materialer) blev designet og distribueret folk skulle advares og anvises hurtigst muligt for at knække smittekurven. Men set i lyset af, at de mange foranstaltninger mod smitte er kommet for at blive hvilket blev påpeget allerede tilbage under nedlukningen i marts 2020 (Lynard 2020) er det her værd at hæfte sig ved kritikken af den individualistiske bias, fordi interventionen sådan set stadig, efter så mange måneder, er højaktuel, og sandsynligvis vil være det i lang tid fremover. Vi begynder da også nu, i efteråret 2020, at se en gryende mistillid til regeringen og dets coronaforanstaltninger, både fra oppositionspartierne (Astrup 2020; Domino & Holm 2020) og i befolkningen (Stenver 2020). Dutta-Bergman foreslår konstruktivt, at frem for at forkaste RAA, så bør man som forsker i langt højere grad inddrage flere teoretiske perspektiver samtidigt, i hvad han kalder polymorphic communication theorizing (2005: 117). Han foreslår, blandt andet, den kulturcentrede tilgang, der Language Works, 5(2),

13 beskriver hvordan et samfunds problemer konstant konfigureres og rekonfigureres igennem den interne diskurs; solutions are generated and worked on based on the needs of the community as defined by community members [ ] The pragmatic solution of the culture-centered approach lies in community capacity building such that community members can find the conduit to articulate their concerns and problems and participate in solving these problems community members can find the conduit to articulate their concerns and problems and participate in solving these problems. (2005: 116) Ved at anskue kollektiv færdighedsopbyggelse og -diskurs som en integreret del af problemstillingen, skabes bevidsthed om en dialogisk færdighedsopbyggelse hvilket også, retorisk set, kan skabe bedre forudsætninger for burksk identifikation og dermed overtalelse til at følge adfærdsinterventionen. Coronaplakaten tager netop ikke højde for den kollektive agens, der ellers har været i centrum både fra regeringen og Sundhedsstyrelsens side f.eks. gennem parolerne om samfundssind og sammen hver for sig og i befolkningens reaktion, hvor meget har handlet om det fælles ansvar. Der opstår derfor en tekstintern stridighed på plakaten, for som nævnt i analysen, så virker inklusionen af Sundhedsstyrelsens tagline og mærke aparte, da de henvender sig til meningsdannelse og offentlig forvaltning frem for den potentielle smittebærer alle de øvrige elementer på plakaten har enten til formål at stadfæste plakatens autoritet eller anvise handlinger. Ikke blot er de aparte, men læser man visionerne bag taglinen hvilke de færreste borgere i almindelighed må antages at havde gjort kan man se, at den skal bevidne et paradigmeskift for sundhedsvæsnet, der kortfattet handler om at frem for at fokusere på sygdom skal vi fokusere på sundhed, hvorved sundhedsvæsnet skal agere dialogisk frem for monologisk, og fokusere på medinddragelse af borger såvel som øvrige samfundsinstanser (Danske Regioner 2017: 27) i skarp kontrast til hvad plakaten, og meget af den øvrige adfærdsintervention, kommunikerer. 5. Konklusion: Paradigmekonflikt? RAA har problemer i forhold til dialogisk kommunikation; den overser det slet og ret til fordel for den individuelle kognitive proces, hvilket potentielt er problematisk i forhold til kollektiv færdighedsopbyggelse og dermed interventionens egentlige effekt på adfærden. Men som jeg håber at have vist gennem min analyse og diskussion, så er RAA alligevel et yderst potent værktøj i analysen og udfærdigelsen af sundhedskampagner. Den systematiske tilgang til adfærdsinterventioner skaber rammerne for målrettede indsatser, der præcist kan sætte ind over for konkrete aspekter af individets, kognitive proces. Med Dutta-Bergmans kulturcentrede tilgang til polymorphic communication theorizing, samt retorikkens analytiske begrebssæt, fremstår et effektivt samspil på tværs af paradigmerne. Afslutningsvis er spørgsmålet om paradigmernes kommensurabilitet værd at vende tilbage til. RAA er hypotetisk opbygget og bevises kvantitativt gennem empirisk data, hvorfra der kan udarbejdes en Language Works, 5(2),

14 korrelationsværdi mellem intention og faktisk adfærd 8. Retorisk fortolkning er derimod et kvalitativt, humanistisk og hermeneutisk 9 fag, centreret om forskeren som fortolkende kritiker. De to paradigmer søger dog at forklare og gøre to forskellige ting, selvom de indgår i den samme analyse. RAA kan, som nævnt tidligere, kun bruges deskriptivt, dvs. til at forklare den kognitive baggrund for den enkelte modtager. Den data og de konklusioner, man kan drage på baggrund af den empiriske undersøgelse af modtagernes overbevisninger, kan altså bruges som udgangspunktet til opbyggelsen af en kampagne hvorved man bevæger sig over i kommunikationsteorien, herunder retorikken. De to paradigmer søger altså ikke at forklare det samme, men står derimod i forlængelse af hinanden, og den tværfaglige syntese som jeg håber at have vist kan bruges produktivt i både vurderingen (som jeg har gjort her) og udarbejdelsen af fremtidige, effektive sundhedskampagner. Referencer Ajzen, I. (2012). Martin Fishbein s Legacy: The Reasoned Action Approach. The ANNALS of the American Academy of Political and Social Science, 640(1), Andersen, E. M., Grønning, A., Hietaketo, M., & Johansson, M. (2019). Direct Reader Address in Health-related Online News Articles: Imposing Problems and Projecting Desires for Action and Change onto Readers. Journalism Studies, 20(16), Aristoteles. (u.å.). Retorik (T. Hastrup, Overs.). Museum Tusculanums Forlag. Astrup, E. (2020, oktober 24). Åbenhed: Venstre vil have forklar-eller-fjern-princip. Politiken. Black, E. (1970). The second persona. Quarterly Journal of Speech, 56(2), Burke, K. (1969). A grammar of motives. University of California Press. Danske Regioner. (2017). SUNDHED FOR ALLE: Vision for et bæredygtigt sundhedsvæsen. Den Danske Ordbog. (2018). Råd. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Domino, S., & Holm, T. A. (2020, oktober 29). Blå partier kritiserer regeringens coronahåndtering. Berlingske. Dutta-Bergman, M. J. (2005). Theory and Practice in Health Communication Campaigns: A Critical Interrogation. Health Communication, 18(2), Fishbein, M. (1990). AIDS and behavior change: An analysis based on the theory of reasoned action. InterAmerican Journal of Psychology, 1990(24), Fishbein, M. (2008). A Reasoned Action Approach to Health Promotion. Medical Decision Making, 28(6), Hvilket der løbende er skrevet metaanalyser om (Ajzen 2012) senest i 2016, hvor en metaanalyse af 86 forskellige studier (N = ) fandt en gennemsnitlig, positiv korrelationsværdi på 0,481 (McEachan et al. 2016) 9 Dvs. beskæftiget med læren om fortolkning (Villadsen 2014: 44) Language Works, 5(2),

15 Holsting, A., Maagaard, C. A., & Nørgaard, N. (2019). Kan man lære at skifte gear? En multimodal tilgang til plot i den litterære tekst. Nydanske Sprogstudier, 56, Hyland, K. (2005). Stance and engagement: A model of interaction in academic discourse. Discourse Studies, 7(2), Jasinski, J. (2001). On Defining Rhetoric as an Object of Intellectual Inquiry. I Sourcebook on rhetoric: Key concepts in contemporary rhetorical studies. Sage Publications. Jørgensen, C. (2009). Hvad er retorik? I C. Jørgensen & L. Villadsen (Red.), Retorik: Teori og praksis. Samfundslitteratur. Kock, C. (2009). Retorikken i nyere tid. I C. Jørgensen & L. Villadsen (Red.), Retorik: Teori og praksis (s ). Samfundslitteratur. Kuypers, J. A. (2016). Elements of Rhetorical Criticism. I Rhetorical criticism: Perspectives in action (Second Edition). Rowman & Littlefield. Kuypers, J. A., & King, A. (2016). What Is Rhetoric? I J. A. Kuypers (Red.), Rhetorical criticism: Perspectives in action (Second Edition). Rowman & Littlefield. Lynard, E. M. (2020, marts 23). Mette Frederiksen advarer danskerne om ny virkelighed Og det kommer hun til at uddybe, mener redaktør. nyheder.tv2.dk. McEachan, R., Taylor, N., Harrison, R., Lawton, R., Gardner, P., & Conner, M. (2016). Meta- Analysis of the Reasoned Action Approach (RAA) to Understanding Health Behaviors. Annals of Behavioral Medicine, 50(4), Pildal Hansen, S. (2004). Praktisk originalitet: Om ethos som retorisk kategori og originalitet som ethosdyd i gymnasieelevtekster. Danmarks Pædagogiske Universitet. Stecker, R. (2008). Interpretation and construction: Art, speech, and the law (1. udg.). Wiley- Blackwell. Stenver, D. (2020, oktober 20). Læge: Befolkningens mistillid kan spænde ben for corona-vaccinen. Altinget: sundhed. Sundhedsstyrelsen. (2018). Designguide Villadsen, L. S. (2014). Fortolkningens rolle i retorisk kritik. I M. Lund & H. Roer (Red.), Retorikkens aktualitet: Grundbog i retorisk kritik (3. udgave). Hans Reitzel. Language Works, 5(2),

16 Bilag: Coronavirus-plakaten Language Works, 5(2),

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor

Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor, ph.d. lektor Redaktør for Nordisk Sygeplejeforskning, Nordisk sykepleiforskning, Chief Editor Nordic Nursing Research Dagens pointer Det gode budskab

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Analyse af aktiviteter. Uge 8

Analyse af aktiviteter. Uge 8 Analyse af aktiviteter Uge 8 Modeldrevet design Lav en model af problemområdet Definer funktioner på modellen der Fremfinder informationer i modellen Ændrer modellen Sugerør ind i modellen Definer en grænseflade

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium Indsigt i egen læring og formativ feedback Reformen om indsigt i egen læring hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Hvad er værdibaseret ledelse?

Hvad er værdibaseret ledelse? 6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1

MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1 Laura Staun Valentiner & Henning Langberg MOTIVATIONSTEORIER Adhærence til langtids- terapi ved kronisk sygdom i de industrialiserede lande er < 50% Center for Sundhedsmo3va3on 1 Information- motivation-

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering. Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet

Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering. Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet lisas@hum.ku.dk Fra vejledningen: Eleverne skal lære at foretage retorisk kritik

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Minikommunikationsopgave - ITU - Digital Retorik - F2012 - Jannike Kristine Mogensen - jkrm@itu.dk. Alle har brug for en bedste ven Kampagne

Minikommunikationsopgave - ITU - Digital Retorik - F2012 - Jannike Kristine Mogensen - jkrm@itu.dk. Alle har brug for en bedste ven Kampagne Minikommunikationsopgave - ITU - Digital Retorik - F2012 - Jannike Kristine Mogensen - jkrm@itu.dk Alle har brug for en bedste ven Kampagne Bannere Eksempel bannere på udvalgte sites Landingpage Facebook

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Eksempelvis: Fra matematik delen:

Eksempelvis: Fra matematik delen: Del 1. Vi har igennem hele bloggen skrevet i et enkelt og forståeligt sprog, da det er vigtigt, at vores målgruppe ikke bliver begrænset. *Udover i vores reform-tale, da det er politisk og derfor formelt.

Læs mere

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering).

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering). 1 af 6 15-01-2015 12:49 Artikler 35 artikler. entitet Generel definition: hvad der kan erkendelses Entiteter kan være: - eksisterende (fx en reol, rengøring), tidligere eksisterende (fx en dinosaur, et

Læs mere

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013

Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

På tværs af sprog i flersprogede klasser

På tværs af sprog i flersprogede klasser På tværs af sprog i flersprogede klasser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Lone Wulff Professionshøjskolen KP LW@UCC.dk Disposition for workshoppen Præsentation af forskningsprojektet

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Analyse af værket What We Will

Analyse af værket What We Will 1 Analyse af værket What We Will af John Cayley Digital Æstetisk - Analyse What We Will af John Cayley Analyse af værket What We Will 17. MARTS 2011 PERNILLE GRAND ÅRSKORTNUMMER 20105480 ANTAL ANSLAG 9.131

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

NA-grupper og medicin

NA-grupper og medicin DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Abstract Inequality in health

Abstract Inequality in health Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Afsluttende kommentarer

Afsluttende kommentarer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

BRUGTE KLODSER TIL NYE IDEER DESIGNMANUAL & SOCIAL PLAYBOOK

BRUGTE KLODSER TIL NYE IDEER DESIGNMANUAL & SOCIAL PLAYBOOK DESIGNMANUAL & SOCIAL PLAYBOOK 1 DESIGNMANUAL INDHOLDSFORTEGNELSE Designmanual 4 Brug af logo 10 Farver 11 Typografi 12 Maskot Social Playbook 14 Hvad er en social playbook? 15 Facebook 17 Instagram 19

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere