8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG
|
|
- Signe Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol (18 år og derover) Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark (16 år og derover) Rusmidler i Danmark (15-79 år) Politiets årsopgørelse Generelle tendenser Et højt alkoholforbrug kan have betydelige sociale omkostninger for den, der drikker. Fx i form af behov for overførselsindkomst, ekstra sygedage og anbringelse af børn uden for hjemmet. Et højt alkoholforbrug er stærkt forbundet med en lang række negative konsekvenser, fx afhængighed, skyldfølelse og dårlig samvittighed. 8.1 DE SOCIALE KONSEKVENSER resultater fra Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol (18 år og derover) En opgørelse af de kommunale meromkostninger til alkoholoverforbrug viser (1), at personer med alkoholoverforbrug i forhold til personer uden alkoholoverforbrug: Oftere modtager overførselsindkomst. Andelen, der modtog kontanthjælp eller førtidspension var 2-3 gange højere end blandt personer uden alkoholoverforbrug. Oftere har brug for personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Andelen, der modtog personlig og praktisk hjælp i hjemmet var 4-5 gange højere blandt personer med alkoholoverforbrug. Oftere har deres børn anbragt uden for hjemmet. Andelen af anbragte børn fra familier med alkoholoverforbrug var 5-6 gange højere end børn fra familier uden alkoholoverforbrug. Oftere bor i plejebolig. Andelen, der bor i plejebolig er 4-7 gange højere blandt personer med alkoholoverforbrug sammenlignet med personer uden alkoholoverforbrug. 48 ALKOHOLSTATISTIK 215
2 8.2 SYGEFRAVÆR PÅ GRUND AF ALKOHOLOVERFORBRUG resultater fra Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark (16 år og derover) Undersøgelsen viser, at personer med et alkoholforbrug over højrisikogrænsen har 325. årlige ekstra sygefraværsdage sammenlignet med personer med alkoholforbrug under højrisikogrænsen (19). Det ekstra forbrug sås overvejende blandt mænd. 8.3 NEGATIVE OPLEVELSER MED ALKOHOL resultater fra Rusmidler i Danmark (15-79 år) Undersøgelsen belyser de adspurgtes egne oplevelser af negative konsekvenser i forbindelse med alkoholindtagelse (9). Undersøgelsen viste, at personerne mindst en gang indenfor det sidste år har oplevet: Black- out (27 %) Skyldfølelse eller samvittighedsnag (2 %) Ikke at kunne stoppe med at drikke (14 %) Negative følger for daglige gøremål i hjemmet (7 %) Negative følger for parforhold/ægteskab (5 %) Negative følger for deres økonomi (4 %) At være kommet til skade i forbindelse med besøg på diskotek eller lignende (3 %) Negative følger for deres arbejde, skole eller beskæftigelsesmuligheder (3 %) 8.4 ANBRAGT I DETENTION PÅ GRUND AF BERUSELSE resultater fra politiets årsopgørelse Politiet anholder mennesker, hvor alkoholforbruget er den direkte eller medvirkende årsag til anholdelsen. Den helt overvejende del af de berusede, som politiet anholder, bliver anbragt i detentionen. Tidligere opgørelser har vist et samlet fald i antallet af detentionsanbragte siden 1986 med et samlet fald på 67 % i perioden (4). Det har ikke været muligt at indhente opdaterede tal. 49 ALKOHOLSTATISTIK 215
3 9 FØLGER FOR ANDRE PÅRØRENDE, HERUNDER BØRN, OG I FORBINDELSE MED TRAFIK OG VOLD Dette afsnit belyser de negative følger, som alkoholoverforbrug kan have for andre end den, der drikker. Det gælder fx børn og andre pårørende, naboer, arbejdskolleger og tilfældige personer på gaden. Oplysningerne stammer fra: Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder (ingen aldersrestriktioner) Danskernes alkoholvaner (16 år og derover) Langtidseffekter for børn, der lever i familier med alkoholproblemer (13-27 år) Rusmidler i Danmark (15-79 år) Politiets statistikker (alle aldre) Danmarks Statistik (alle aldre) Det er velkendt, at alkoholoverforbrug kan have negative følger ikke blot for den, der drikker, men også for andre. Pårørende, herunder børn er i særlig risiko. Alkohol er ofte involveret i forbindelse med vold, ligesom alkoholindtagelse spiller en rolle ved trafikulykker. Generelle tendenser 78 % af danskerne har kendt personer med et stort alkoholforbrug eller personer, som har drukket for meget. Knap halvdelen har oplevet negative konsekvenser som følge heraf børn vokser op i en familie med alkoholproblemer. I Danmark fødes der årligt i gennemsnit ni børn, som diagnosticeres med den medfødte alkoholrelaterede misdannelsestilstand Føtalt alkoholsyndrom (FAS). Både antallet af personer med skader og antallet af dræbte i forbindelse med spiritusuheld i trafikken er faldet gennem mange år. Det seneste år er antallet af trafikdræbte dog steget igen. 19 % af danskerne har (nogensinde) været passager i en bil, hvor chaufføren havde drukket for meget. 5 ALKOHOLSTATISTIK 215
4 9.1 BØRN Forældres alkoholforbrug kan belaste børn. Dels kan de blive udsat for alkohol i fosterlivet, hvilket kan resultere i fx misdannelser, og desuden har det negative konsekvenser at vokse op i en familie med alkoholoverforbrug. Følger efter alkohol i graviditeten resultater fra Alkoholforbrug blandt gravide (ingen aldersrestriktioner) Indtagelse af alkohol i graviditeten øger risikoen for, at barnet fødes med alkoholrelaterede skader. Der er tale om et spektrum af skader, fra mindre organskader til mere omfattende skader, synlige som ikke synlige. De færreste af skaderne kan diagnosticeres ved fødslen, men viser sig undervejs i barnets opvækst. I perioden er i alt diagnosticeret 153 børn med Føtalt alkoholsyndrom (FAS) (8). Børnene er i gennemsnit fem år gamle, når de bliver diagnosticeret med FAS, men tidspunktet for diagnosticering hos børnene spænder fra -15 år. I opgørelsen pointeres det, at der er tale om et underestimat, da det dels er svært at stille diagnosen FAS, og derudover er det udelukkende de alvorligste tilfælde, der registreres. For hver fødselsårgang bliver der i gennemsnit diagnosticeret ni børn med den alvorligste alkoholskade: FAS. Antal børn, der vokser op i familier med alkoholoverforbrug resultater fra Alkoholvaner i Danmark (16 år og derover) I Sundhedsstyrelsens befolkningsundersøgelse vedrørende alkoholvaner fra 28 (2) indgår selvrapporterede oplysninger. På baggrund af det oplyste, er det beregnet, at 122. børn (-18 år) i Danmark vokser op i en familie med alkoholoverforbrug. Følger for børn, der vokser op i familie med alkoholoverforbrug resultater fra undersøgelse om langtidseffekter for børn, der lever i familier med alkoholproblemer (13-27 år) En dansk opgørelse (12) fra 24 viser, at børn, der lever i familier med alkoholoverforbrug oftere er udsat for belastende opvækstvilkår sammenlignet med børn, der ikke lever i familier med alkoholoverforbrug Undersøgelsen viser, at for børn, der vokser op i en familie med alkoholoverforbrug, er risikoen for at: Blive anbragt uden for hjemmet øget 3,6 gange Blive indlagt med omsorgssvigt/børnemishandling øget 1,9 gange Opleve vold i hjemmet øget 7,9 gange Opleve familieopløsning øget 5,1 gange Blive indlagt med psykisk lidelse, for narkomani og selvmordsforsøg øget 51 ALKOHOLSTATISTIK 215
5 9.2 GENER AF ANDRES HØJE ALKOHOLFORBRUG resultater fra Rusmidler i Danmark (15-79 år) I undersøgelsen Rusmidler i Danmark (9) angiver 79 %, at de har kendt nogen med et for stort alkoholforbrug eller som har drukket for meget. Knap halvdelen af disse (46 %) har oplevet negative konsekvenser deraf. For 55 % af disse respondenter drejer det sig om et familiemedlem, og for 22 % drejer det sig om et husstandsmedlem. 22 % har haft familiemæssige eller ægteskabelige problemer på grund af en tredje persons alkoholforbrug. 29 % heraf har oplevet problemerne inden for det sidste år. 13 % har nogensinde haft problemer med venner/og eller naboer på grund af deres alkoholforbrug, og 7 % har haft problemer med kollegers og/eller chefers alkoholforbrug. 26 % har inden for det sidste år været generet en eller flere gange af berusede personer på gade eller andre offentlige områder. 14 % har oplevet, at berusede personer har gjort dem bange, når de har mødt dem på gaden. 14 % har følt sig generet ved en fest eller anden privat sammenkomst. 9.3 TRAFIK Politiet fører statistik over alkohol og trafik. Det drejer sig blandt andet om trafikulykker med personskade. Ud fra disse statistikker er det ikke muligt at afgøre, om personskaden omfatter den drikkende eller andre. Retsvæsenet fører statistik om domsfældelser i forbindelse med spirituskørsel. Trafikulykker og alkohol resultater fra politiets statistikker (alle aldre) I 213 blev der registreret 429 spiritusuheld med personskader. I 1986 blev der registreret i alt alkoholrelaterede færdselsuheld med personskade. Både de alkoholrelaterede færdselsuheld med personskade og samtlige færdselsuheld med personskade er faldet gennem mange år. Andelen af alkoholrelaterede færdselsuheld med personskade er faldet svagt siden 27 og udgør 14 % af samtlige trafikuheld med personskader i 213, jævnfør figur 9.1 (21). 52 ALKOHOLSTATISTIK 215
6 FIGUR 9.1. Antal færdselsuheld, antal spiritusuheld, samt andelen af spiritusuheld ud af samtlige færdselsuheld med personskade, Antal Andel i procent Antal færdselsuheld med personskade (alle) Antal spiritusuheld med personskade Andel spiritusuheld ud af samtlige færdselsuheld med personskade Kilde Danmarks Statistik, Statistikbanken, UHELDK7: Færdselsuheld med personskade efter uheldsart, 214. Antallet af alkoholrelaterede færdselsdrab er ligeledes faldet (22). Faldet er på 67 % siden Denne faldende tendens ses indtil 212, hvor antallet igen er steget, jævnfør figur 9.2. I 213 blev der registreret 41 dræbte i spiritusuheld, hvilket udgjorde 21 % af samtlige færdselsdrab. FIGUR 9.2 Antal personskader i spiritusuheld og antal dræbte i spiritus uheld, Antal Antal personskader i spiritusuheld Antal dræbte i spiritusuheld Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, UHELDK2: Tilskadekomne og dræbte i spiritusuheld, ALKOHOLSTATISTIK 215
7 Spirituskørsel Antallet af registrerede strafferetlige afgørelser vedrørende spirituskørsler var i 213 på (23), jævnfør figur 9.3. Antallet har været støt faldende i perioden med en samlet reduktion på knap 35 %. Herefter har antallet varieret og er i 213 på niveau med antallet i Denne variation kan skyldes en ændret indsats fra politiets side eller ændret adfærd med hensyn til at køre spirituspåvirket eller en kombination heraf. FIGUR 9.3. Antal strafferetlige afgørelser vedrørende spirituskørsler, Antal afgørelser Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, STRAF4: Strafferetlige afgørelser efter overtrædelsens art, afgørelsestype, alder og køn, 214. Oplevelser i trafikken med andres beruselse resultater fra Rusmidler i Danmark (15-79 år) Undersøgelse om rusmidler (9) indeholder oplysninger om oplevelser i trafikken med andres alkoholbrug. 19 % oplyser nogensinde at have været passager i en bil, hvor chaufføren havde drukket for meget, og 23 % af dem har oplevet dette inden for det sidste år. 2 % har nogensinde været involveret i en bilulykke, der skete på grund af en anden persons alkoholforbrug. 54 ALKOHOLSTATISTIK 215
Nordisk Rusmiddelseminar København 29-31. august 2012. Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge
Nordisk Rusmiddelseminar København 29-31. august 2012 Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge Kommunernes ansvar på alkoholområdet Ansvar for forebyggelse
Læs mereCamp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereSammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader
Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereAlkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data
Alkoholstatistik 2015 Kommunale og regionale data 2015 Udgiver: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Design: Statens Serum Institut
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereEvaluering af Uge 40-kampagnen 2015. 11. November 2015
Evaluering af Uge 40-kampagnen 2015 11. November 2015 Indhold 1. Indhold 2 2. Baggrund og metode 3 3. Hovedkonklusioner 7 4. Resultater 10 Alkoholvaner 10 Kampagneeffekt 21 Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Læs mereFORBRUGET AF ALKOHOL BLANDT
FORBRUGET AF ALKOHOL BLANDT GRAVIDE I DANMARK Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet E-mail: ksla@sund.ku.dk www.shakespeak.com
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data
ALKOHOLSTATISTIK 215 Nationale data Alkoholstatistik 215. Nationale data Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 215. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.
Læs mereAllergi hos indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen
Læs mereAbortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation
Abortankenævnet svangerskabsafbrydelse fosterreduktion sterilisation Juli 216 Statistik 213 Statistik over afgørelser om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i de regionale samråd og
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereMISDANNELSESREGISTERET 2000-2005*
MISDANNELSESREGISTERET 2000-2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereFORORD. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager - statistik 2015 FORORD Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereSocial ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereNyhedsbrev september 2008
Nyhedsbrev september 2008 Tørre tal om alkoholbehandling i Danmark Mange danskere går meget længe med alkoholproblemer, før de søger behandling og kun en meget lille del af de mennesker, der har brug for
Læs mereTEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus
TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16 Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit
Læs mereFolkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt august 2005 er: Der er, de første fem måneder af i år, blevet idømt mere straf
Læs mereModelvejledning - StressCostEstimator
Modelvejledning - StressCostEstimator StressNordic har udviklet en model, der giver dig og din virksomhed mulighed for at få en pejling på, hvad det koster at have stress i organisationen. Modellen findes
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereFORORD. København, den 24. maj 2012. Anne Lind Madsen Direktør
FORORD I 2011 vurderede Arbejdsskadestyrelsens Center for private erstatningssager i alt 5.247 erstatningssager, hvilket er 17 procent flere sager, end der blev oprettet. Næsten hver tredje sag handlede
Læs mereFyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.
Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereDe pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt december 2008 er: Kriminalforsorgen har vanskeligt ved at tiltrække nok mandskab.
Læs mereArbejdspapir om bopælsregioner
1 Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereRevisorbranchens Ekspertpanel: Skat
Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens ekspertpanel om revisors syn
Læs mereTema: Sygedagpenge og førtidspension
TEMA: SYGEDAGPENGE OG FØRTIDSPENSION 1 Tema: Sygedagpenge og førtidspension 40 pct. af alle nye førtidspensionister i 1. kvartal 2008 modtog sygedagpenge lige inden tilkendelsen af førtidspension. De havde
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereLUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereResumé... 4. Indledning... 6. Uheld i analyseperioden 2010-2014... 7. Fokusområde 1: For høj hastighed... 14. Fokusområde 2: Spiritus...
Uheldsanalyse 2010-2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Indledning... 6 Uheld i analyseperioden 2010-2014... 7 Fokusområde 1: For høj hastighed... 14 Fokusområde 2: Spiritus... 15 Fokusområde 3: Uopmærksomhed...
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mere5: Sygefravær. Juni 2013
5: Sygefravær Juni 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 5: Sygefravær Dette faktaark omhandler sygefravær blandt djøferne, herunder omfanget af psykisk betinget
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2011 for Sygehusapotek Fyn
Arbejdsmiljøredegørelse for Sygehusapotek Fyn Et overblik over arbejdsmiljøet arbejdsulykker, sygefravær og APV problemstillinger Forord Arbejdsmiljøredegørelsen for er anden version af den årlige redegørelse
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse 2011 for Onkologisk Afdeling R
Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Onkologisk Afdeling R Et overblik over arbejdsmiljøet arbejdsulykker, sygefravær og APV problemstillinger Forord Arbejdsmiljøredegørelsen for 2011 er anden version af den
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs merePENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER
BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereKNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015
KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar 2015 1 2 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereAlkoholforebyggelse i et bredt samarbejde
Alkoholforebyggelse i et bredt samarbejde Hvorfor Hvordan Hvad har vi fået ud af det? Afslutningskonference Projekt Alkoholforebyggelse i kommunen København, Januar 2012 Winni Grosbøll, Borgmester, Bornholms
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereBeskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede
Dato: Ref.nr.: 6. november 2002 AER-50-01-80 Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002. Indholdsfortegnelse
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereSTOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK
NOTAT STOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK SIDDHARTHA BAVISKAR KØBENHAVN 2016 STOFMISBRUGSBEHANDLING BLANDT GRØNLÆNDERE I DANMARK Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereHastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Baggrund Vurdering af korttidseffekten
Hastighed og sikkerhed på motorvejene efter indførelse af 130 km/t Lars Klit Reiff, projektleder, kompetencecenter for trafiksikkerhed, Vejdirektoratet (lk@vd.dk). Medforfattere: Tove Hels, DTU Transport;
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mere