Rejsebrev fra udvekslingsophold

Transkript

1 Udveksling til: Nepal Udvekslingsperide: Navn: Kristine Suppli Laursen Hjem-institutin: Hldnummer: VIA UC Aarhus 09IIC Praktikplads/Hspital: Shubathara Hspital i Patan, Nepal Hvrfr valgte du at tage på udveksling? Lige siden jeg startede på uddannelsen har jeg haft str lyst til at tage en del af min uddannelse i udlandet. Efter at have frhørt mig m mdul 13, g hvilke muligheder man havde her fr frit at vælge i hvilken retning man har lyst til at præge sin uddannelse virkede det plagt fr mig at undersøge hvilke muligheder der kunne være fr at rejse ud her. Jeg så det sm en str mulighed fr at arbejde tæt sammen med lkalbeflkningen i et fremmed g meget anderledes land, pleve en anden kultur på tæt hld g blive udfrdret både persnligt g fagligt. Jeg havde gså en idé m at jeg virkelig ville kmme til at frtryde senere, hvis jeg ikke brugte den chance fr at rejse af sted midt i min uddannelse, sm jeg havde på det tidspunkt. Hvrfr valgte du det specifikke sted? Det var en smule tilfældigt at det lige var Nepal valget faldt på. Jeg havde dg bestemt mig fr at det skulle være Asien jeg skulle rejse til, når jeg nu skulle rejse selv, da jeg tidligere har rejst i Asien g dette er et rimeligt trygt kntinent at rejse i. Da jeg mere eller mindre tilfældigt fandt rganisatinen VCD tg jeg kntakt til dem g mit phld blev gdkendt. Det var først da jeg rejste ned til Nepal at jeg fandt ud af præcist hvr jeg skulle b g hvr jeg skulle arbejde, så det var svært at frberede sig til dette. Men efter at have læst m landet inden afrejse var jeg helt klar på at rejse af sted g se alle udfrdringerne i øjnene. Din frberedelse til udvekslingsphldet Der har været en del frberedelser til rejsen. Specielt den sidste måneds tid inden afrejse havde jeg travlt med at frberede mig. Jeg havde ekstra travlt frdi jeg skulle skrive mdul 13 pgave mens jeg var væk, hvilket betød at jeg skulle have frberedt mig helt præcist på et emne g finde litteratur til dette. Jeg endte med at scanne en del litteratur ind på cmputeren, da jeg ikke gad at slæbe alt fr mange bøger med i min rygsæk. Dette skal man naturligvis være frberedt på, hvis man rejser på mdul 13. Ellers var der en del udgifter til bl.a. vacciner, medicin, frsikring, praktiske ting, selve phldet g naturligvis flybilletten. Når man rejser ud sm sygeplejerske g skal være i tæt kntakt med lkalbeflkning g patienter i et udviklingsland sm dette, er der gså en del at være pmærksm på. Jeg skulle anskaffe mig en rejsefrsikring g desuden kntatke SLS fr at få en erhvervsfrsikring (gratis). Desuden skulle jeg undersøge hvad der skulle sættes i gang, hvis jeg var så uheldig at stikke mig på brugte nåle, eller på anden måde være i risik fr HIV smitte. Efter at have taget kntakt til infektinsmedicinsk afdeling, fik jeg pstartsbehandling md HIV til at medbringe på rejsen. Efter yderligere at have talt med rejsemedicinsk klinik, fik jeg udskrevet t slags antibitika til behandling af rejsediarré eller andre infektiner, til at medbringe på rejsen. Jeg skulle desuden selv

2 medbringe kitler, men ellers var jeg heldig ikke at skulle medbringe handsker eller andre sygeplejematerialer, sm ellers kan fylde gdt p i rygsækken. Jeg ansøgte m et legat fra DSR g var så heldig at få det, hvilket betød en ekstra indtægt på 2000,-. Desuden fik jeg lejet min lejlighed ud til en bekendt, hvilket gså hjalp meget til mit budget. En gd idé er at undersøge lidt mkring landet frinden, evt. fra tidligere rejsendes beretninger. Oftest kan du købe rigtig mange dagligdags ting meget billigt i landet, så lad være med at købe dig fattig inden afrejse. Lad i det hele taget være med at slæbe alt fr meget med, min erfaring er at du slæber dbbelt så meget med hjem igen! Når du rejser til et land, sm er så anderledes end herhjemme er det virkelig rart at være lidt frberedt på hvad der venter en. Det kan være at undersøge mkring religin, kultur g hvrdan sundhedsvæsenet fungerer i landet. Men ellers skal man prøve at nedsætte ens frventninger, så kan man næsten kun blive psitivt verrasket. Fagligt udbytte Hvrdan arbejdede du med læringsmål? Eftersm at selve mdulet lagde p til at man enten kunne følge et prædefineret eller et selvdefineret, var det naturligvis et selvdefineret frløb jeg fulgte. Dette betød at jeg kunne frme det mere eller mindre sm jeg havde interesse fr, det skulle blt gdkendes af sklen. Jeg fkuserede på hvrdan sygeplejen i landet skilte sig ud fra det jeg kender herhjemme g ligeledes hvrdan sundhedsvæsenet fungerer i landet. Jeg brugte meget persnale på hspitalet til samtaler mkring rganiseringen af sundhedsvæsenet, øknmi, ressurcer sv. Ellers var fkus meget på mdul 13 pgaven, sm jeg skrev imens. Temaet her var håndhygiejne, hvilket jeg derfr gså kncentrerede mig m i arbejdet på hspitalet. Hvrdan var kntakten til vejledere? Da det ikke var et decideret praktikphld jeg var på, havde jeg ingen vejledere under phldet Hvrdan var kntakten til patienter? Kntakten til patienterne var prblematiseret pga. sprgbarrieren. Jeg lærte få rd g sætninger på nepalesisk, men plevede, ligesm herhjemme, meget frskellige mdtagelse fra patienterne. Ngle var meget interesserede i at tale med mig, andre gav mdsat udtryk fr at de ikke ønskede at jeg skulle behandle dem, alene frdi jeg var hvid. Men ftest blev jeg mdtaget med str åbenhed. Ngle gange blev jeg intrduceret af persnalet ver fr patienten, så de følte sig mere trygge ved min tilstedeværesle. Herefter fik jeg primært lv til at måle værdier på patienten g hjælpe med at give medicin ex sm IV eller inhalatin. En skøn ting jeg til gengæld var med til at pleve var hspitalets health camps, sm blev arrangeret t gange mens jeg var der. Health camps er nget hspitalet arrangerer, hvr persnale tager ud til den lidt fattigere del af beflkningen, g tilbyder her sundhedsydelser til nedsat pris. Det var ngle meget spændende g lærerige plevelser jeg fik her. Det var ligeledes spændende at pleve hvrdan hspitalets persnale rgnaiserede g styrede disse arrangementer. Første gang fulgtes jeg med en gynæklg g anden gang med en dermatlg. Her er ikke meget privatliv, så familie eller bekendte eller bare nysgerrige deltager ngle gange ved knsultatinen g står g lytter med.

3 Til knsultatin med gyneclg. Sygeplejersker dkumenterer. Familien er med ved undersøgelsen. Kulturelt udbytte Hvad lærte du m landets kultur Nepalesisk kultur er en gd blanding af religin g gamle traditiner. Hinduisme er den største religin i landet g er meget interessant, men gså svær at finde rundt i med de utrlig mange guder g gudinder. Desuden afhlder nepalesere en lang række festivaler året rundt, fr at fejre frskellige begivenheder g lign. Jeg var selv med til at fejre en af disse festivaler ved en str fest, mens jeg var af sted. Det var utrlig sjvt at se alle de sari-klædte kvinder danse rundt i flere timer, ind til de var fr udmattede til at blive ved. Kulturen er utrlig farverig, bkstavelig talt frdi flk klæder sig i alle regnbuens farver, men gså frdi kulturen er så alsidig. Det jeg havde sværest ved var nk deres mangel på blufærdighed, da man her spytter, bøvser, piller næse sv. helt ffentligt, det er der ikke nget pinligt i. Til gengæld kan det være ret uappetitligt at vervære. Nepaleserne har mange regler, sm nk bunder mest i vertr. Såsm at man ikke må fløjte m aftenen da man så tilkalder djævlen, man må ikke træde ver ngen med sine fødder, da denne er uren, du skal altid gå i urets retning mkring et tempel sv. Osv.. De har fra gammel tid haft såkaldt kastesystemer, hvilket inddeler beflkningen ind efter hvr de er placeret i samfundet, m de er velhavende eller mere dårligt stillede.bl.a frtæller deres navne nget m fra hvilken kaste vedkmmende kmmer fra. Ud ver alle disse kulturelle ting jeg fik at vide undervejs, var der en del praktisk ting jeg lige skulle vænne mig til. Her sidder man på hug, når man skal på tilet, tørrer sig med venstre hånd g spiser med højre, tager skene af inden man går ind hs flk, tager et par deciderede tiletsk på når man skal på tilettet, vasker dine fødder inden du går ind i andres hjem, hilser med hænderne samlet fran brystet sv. Osv. Alt sammen er nget der gør kulturen så alsidig g interessant! Om kulturen i landets sundhedsvæsen Kulturen mkring sundhedsvæsenet var sm frventet ligeledes en del anderledes end

4 hvad jeg kender til herhjemme. Jeg var dg psitivt verrasket ver persnalet faglige niveau. Specielt læger g sygeplejersker havde en str viden mrking anatmi g fysilgi, sm de gladelig delte ud af. Patienterne skal her betale fr al den behandling de får, hver enkel sygeplejeydelse, sm ex røngten, kirurgiske indgreb, anæstesi sv, har en pris g til sidst regner man så den endelige pris ud. Så et længerevarende phld kan hurtigt gå hen g blive temmelig dyrt fr hver enkelte patient. Hver gang sygeplejerske eller læge skulle bruge en sprøjte, nget medicin, nget til frbinding, sendte de en pårørende ned til apteket med en seddel hvr der std hvad de skulle købe ind. Det sm jeg plevede mest afvigende fra Danmarks sundhedsvæsen var nk deres kmmunikatin med patienterne, sm frekm mig en del skrap specielt fra sygeplejerskens side. Da en ung kvinde ex blev mdtaget på skadestuen efter at have fået en str flænge i sin ene finger, skal hun først bedøves g derefter sys i fingeren. Den unge kvinde tg det virkelig flt synes jeg, men da de bedøver hende i fingeren begynder hun at græde pga. de stre smerter. Dette reagerer sygeplejersken på, ved at tysse på hende g snakke til hende i en meget skrap tne. Nget sm du sjældent vil pleve i Danmark. En anden, øjenåbende plevelse på hspitalet, var en dag en kvinde (24 år) bliver båret i armene ind på skadestuen. Jeg tænker først at hun da må have været invlveret i en ulykke, men så ser jeg at hendes hænder er bundet på ryggen, hvilket jeg naturligvis undres ver. Der bliver herefter talt i lang tid mellem persnale g alle de pårørende sm er tilstede i skadestuen. Det viser sig, at kvinden er mentally ill sm det blev udtrykt. Kvinden virker da gså aggressiv g råber, spytter g sparker efter persnale g pårørende. Lægen frtæller mig senere at hun tidligere samme uge har mistet en nær bekendt, g efterfølgende er blevet mere g mere psykisk ustabil. Lægen mener at hun sandsynligvis er begyndende skizfren. Imens persnale g pårørende taler sammen, kmmer flere g flere nysgerrige til fr at se på patienten, ex receptinisten, labranten, health assistent, vagt sv. Alle er persnale på hspitalet. Dette har jeg bserveret er meget nrmalt, hvis flk er nysgerrige stiller de sig ganske enkelt p g glr. Hverken læge eller sygeplejersker udveksler ét rd med patienten, de kigger hende ikke engang i øjnene. De meddeler blt familien m at hun verføres til psykiatrisk afdeling, på et andet hspital. Dette var en ret vervældende plevelse, sm jeg havde svært ved at glemme efterfølgende. Om sygeplejekulturen Sygeplejerskene i Nepal, laver ikke helt de samme pgaver sm herhjemme. Ex er det meget almindeligt at tætte pårørende tager sig af al den persnlige hygiejne, såsm hjælp til tiletbesøg g vask. Derfr sver der gså fte pårørende inde på stuen sammen med patienterne. Sygeplejerskerne sidder bag en skranke inde, på sengestuen, så de hele tiden kan hlde øje med patienterne. Derfr er det gså her de sidder når de spiser frkst, drikker te, snakker i telefn sv.. Opfattelsen m hvad der er k at gøre på arbejde kntra derhjemme er gså nget frskellig. Persnalet snakkede fx ftest højlydt i telefn med venner g familie, så patienter tydeligt kunne høre det. Der blev ftest spist g drukket te fran patienter, gså selvm patienter eller pårørende stillede spørgsmål samtidig. Der blev talt højlydt m private ting g pjattet rigtig meget inde på sengeafdelingen. Alsammen nget, sm fr mig at se, sender ngle signaler m at de ikke tager deres arbejde seriøst. I frbindelse med min mdul 13 pgave var mit fkusmråde håndhygiejne, hvilket jeg derfr brugte en del tid på at bservere g undersøge på hspitalet. Håndhygiejenen var generelt dårlig, da der sjældent blev anvendt handsker eller vasket g sprittet hænder. Jeg læser i ngle af deres sygeplejebøger,at deres retningslinjer minder meget m vres herhjemme. Da jeg spørger ind til hvrfr de ikke udfører håndhygiejne sm i deres lærebøger, kmmer de med undskldninger sm at de ikke har tiden til det. Hvilket var meget tydeligt fr mig, ikke var sandt. Da de på sengeafdelingen max havde tre patienter. Jeg synes det var ærgerligt at de havde den nødvendige viden, men ikke

5 anvendte den i praksis! En almindelig dag på sengeafdelingen. T patienter g deres pårørende. Sypl måler bldtryk. Scial erfaring Hvrdan blev du mdtaget af klleger Det var en meget speciel plevelse at ankmme til hspitalet. Ikke alle de ansatte var klar ver at jeg skulle kmme g være der i seks uger. Desuden havde de ikke haft frivillige, eller i det hele taget haft udlændinge ansat før så det hele var både nyt fr dem g fr mig. Heldigvis gik der ikke længere før jeg km gdt ud af det sammen med persnalet. Lægerne var dem sm var bedst til engelsk g derfr dem jeg havde de længste samtaler med. Sygeplejerskerne g health assistent (a la ssu-assistenter) var gså super søde g de fleste var interesserede i at høre m Danmark g vres sundhedsvæsen. Ngle få virkede lidt reserverede, men jeg fandt ud af at det fte var frdi de ikke var så gde til engelsk g derfr var nervøse fr at snakke med mig. Ved at arbejde så tæt med lkalbeflkningen lærte jeg virkelig meget m nepalesisk kultur g hvrdan det kmmer til udtryk i sundhedsvæsenet g sundhedsydelserne i landet. Havde du kntakt til lkalbeflkningen Jeg bede hs en nepalesisk familie, bestående af frældrene g deres t børn på henhldsvis 13 g 19 år. Familien ejede g drev en privatskle, sm vi gså bede på i byen. Ud af de mkring 500 elever, bede ca 20 af dem på sklen, frdi deres familier bede langt væk herfra. Dette betød at jeg havde mennesker (elever, lærere, familien) mkring mig døgnet rundt. Det var enrmt hyggeligt g sjvt, men hvis man ikke følte sig helt på tppen kunne det være ret hårdt. De første uger i Nepal var det primært lkalbeflkningen jeg var i kntakt med, så jeg føler virkelig at jeg har plevet kulturen på helt nært hld. Familien tg mig med på tur til venner, til fest, på seightseeing g fte lavede vi mad g drak te sammen. Jeg følte mig meget velkmmen g har virkelig nydt at pleve en så gæstfri g utrlig venlig beflkning. Det er sammen med lkalbeflkningen at jeg har haft de mest interessante g fantastiske kulturelle plevelser!

6 Vigtige erfaringer gjrt under udvekslingsphldet Det er vigtigt at tage chancen, når den byder sig. Det har været 6 ugers rejse, sm jeg aldrig vil glemme. Aldrig har jeg fået så et intenst indblik i en lkalbeflkning så anderledes end herhjemme, ved både at b g arbejde sammen med dem. Jeg har fået indblik i en spændende g alsidig kultur g set hvrdan den har indflydelse på den sygepleje sm bliver udført i landet. Det har været sjvt g samtidig øjenåbende at pleve hvrdan et sundhedsvæsen gså kan fungere. Jeg trr vi begge kan lære nget fra hinanden. Det har været en fantastisk plevelse, men til tider har det gså været hårdt g meget udfrdrende. Det har specielt udfrdrende at stå helt på egne ben i et vidt fremmed land, uden ngen man kender (i hvert fald til at starte med), det har gså været spændende g udfrdrende at skulle fungere sm sygeplejerske i et andet land g desuden være repræsentant fr Danmark g vres sundhedsvæsen. Jeg har nu gså et indblik i hvad det kræver fr at arrangere et sådan phld i udlandet g jeg er endnu ikke afskræmt, men er blevet mere interesseret i at skulle rejse ud når jeg er færdig sygeplejerske. Andet du synes andre bør vide m udveksling Udnyt de muligheder du har mkring dig, til at kmme ud at udfrske verden. Hvis du på ngen måder har lyst til at tage et mdul i udlandet, så gør det!! Undersøg dine muligheder fr hvr du kan kmme hen. Hvis du bedst kan lide at du ved ngenlunde hvad der skal ske, skal du måske vælge en af de muligheder sklen har fr udveksling ellers kan du tage chancen g arrnagere det selv. Selvm det kræver en del frberedelse g lidt øknmiske midler, så er det helt sikkert det hele værd. Tag kntakt til andre sm har været af sted til samme land g få gde tips. Hvis du har muligheden fr at b hs en lkal familie i landet, så udnyt det. Det er klart den bedste måde at pleve landet g dets kultur på. Desuden er det rart at have et tilhldssted g kende ngle sm kan vise dig lidt rundt i mrådet. Udfrsk landet i weekender eller evt. til slut af phldet, her kan man strt set altid finde ngle at rejse med. Men det er en gd ide gså at give sig tid til at pleve landet, da man gså har brug fr frirum væk fra alle de vervældende indtryk fra arbejdet. Ellers så prøv at sænk dine frventninger g vær åben ver fr beflkningen, nye plevelser sm byder sig g de mennesker du møder i løbet af din rejse! Selv de knap så fede plevelser, kan være mrsmme eller lærerige at tænke til bage på efterfølgende. På arbejde sammen med t af sygeplejerskerne.