Fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag...

Transkript

1 e v æ g e l s e s p o l i t i k Fysisk aktivitet er en naturlig del af skolens hverdag... Vi leger med andre børn, når vi bevæger os Vi er sammen Vi sprudler Vi trives Vi lærer meget, når vi bevæger os Bevægelse er sjovt Vi er mere friske, når vi bevæger os

2 Børn og Bevægelse lidt baggrund Leg og bevægelse er afgørende for en sund livsstil og fysisk aktive unge er mere livsglade, trives bedre socialt, har mere selvværd og selvtillid, desuden giver bevægelse mere læringsparathed hos børnene. Fysisk aktivitet styrker både motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer, og undersøgelser viser, at børn og unge, der bruger mere tid på fysisk aktivitet end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag. Derudover har fysisk aktive børn og unge mindre risiko for at udvikle livsstilssygdomme som voksne, og fysisk aktivitet er også med til at forebygge overvægt blandt børn og unge. Fysisk aktivitet er dog ikke kun et spørgsmål om mental og fysisk sundhed. Det handler i lige så høj grad om, at børn og unge har det sjovt med hinanden, at de mærker glæden ved at bevæge kroppen og at de gør det sammen med andre, gerne deres forældre. Sct. Jacobi Skole ønsker at bidrage til elevernes sundhed på flere måder. Bevægelse er en af måderne og bevægelsespolitikken skal ud fra et bevægelsesperspektiv sætte fokus på bevægelse i såvel undervisning, frikvartererne som i fritiden. Der er mange gode grunde til at være fysisk aktiv, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen med moderat intensitet, som gerne må deles op i mindre intervaller af mindst 10 minutters varighed. (Kilde: To ud af tre årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen.

3 Bevægelsespolitikken Vision og Formål Visionen På Sct. Jacobi Skole har vi en vision om, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af skolens hverdag. Formålet Fysisk aktivitet medvirker til at børn trives og er læringsparate, og politikken sætter rammen for hvordan. For at politikken bliver en naturlig del af hverdagen, skal vi have fokus på 3 indsatsområder: Socialt samvær og trivsel, indlæring samt sundhed. Socialt samvær og trivsel Bevægelsespolitikken bidrager til, at det sociale samvær og dermed trivslen mellem elever og lærere bliver bedre. Indlæring Bevægelsespolitikken bidrager til bedre indlæring blandt eleverne. Sundhed Bevægelsespolitikken bidrager til øget sundhed hos eleverne.

4 Hvorfor er det lige social samvær, trivsel, indlæring og sundhed, der er det vigtigste? - og hvordan hænger det sammen med bevægelse? Det sociale samvær og trivsel Det sociale samvær bliver bedre, når vi bevæger os, det er både, når vi leger i skolegården, når vi spiller bold på multibanen, og når vi har idræt. Når vi bevæger os, kommer vi let til at grine, og det er sjovt. Bevægelse er også med til at skabe fællesskab, vi er sammen om en leg eller vi spiller sammen på et hold. Det at være sammen om noget skaber respekt for hinanden. Når vi bevæger os, kommer vi ikke så let til at kede os, når vi ikke keder os, så er der ingen, som har lyst til at drille og mobbe hinanden. Det betyder også, at alle har lyst til at deltage i legen eller i spillet. Det betyder, at vi kan få et godt sammenhold i klasserne og på tværs af klasserne. (Kilde: Elevernes, lærernes og skolebestyrelsens egne udsagn) Bevægelse og det sociale samvær er derfor med til at styrke børns selvværd og trivsel. Selvværd har stor betydning for barnets psykiske velvære og dermed stor betydning for barnets indlæringsevne. Et barn med et godt selvværd er desuden bedre til at håndtere oplevelser af succes og nederlag, hvilket øger barnets livskvalitet og trivsel. Trivslen blandt både elever og lærere bliver bedre, når vi bevæger os. (Kilde: Indlæring Nye undersøgelser peger på, at bevægelse styrker de kognitive processer, som forudsætter læring. Det kommer tydeligst til udtryk i de yngste klasser. Bevægelse styrker både motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer. Især børn, der har store motoriske problemer ved skolestart, vil have glæde af den motoriske træning, som de får ved at bevæge sig mere. Når vi bevæger os i frikvartererne, får vi brugt vores krop, og vi får en masse frisk luft, det betyder, at vi bedre kan koncentrerer os i timerne. Når vi koncentrerer os, har vi nemmere ved at

5 lære noget nyt, også selv om det er svært. Bevægelse som en del af undervisningen betyder, at vi kan lære på en anden måde, det er rigtig godt, specielt for dem, som ikke er så gode til at sidde stille og koncentrere sig. Bevægelse som en del af undervisningen kan være udfordrende både for vores hjerne og for vores krop, når noget er udfordrende, bliver det tit mere spændende og sjovt, og vi får lyst til at deltage mere aktivt. (Kilde: Elevernes, lærernes og skolebestyrelsens egne udsagn) Sundhed Bevægelse har direkte indflydelse på fysisk sundhed i forhold til livsstilssygdomme, men sundhed og bevægelse er mere og bredere end det. Skolen er det sted, hvor børnene og de unge mødes, leger, lærer og udvikler sig. Skolen er derfor vigtig, både når det gælder den fysiske, den psykiske og den sociale sundhed. Sundhed i denne brede forståelse udgør en grundlæggende ballast for et godt liv. Skolens rolle i forhold til sundhed er på nogle områder lovbestemt, det gælder fx i sundhedsundervisningen, som er beskrevet i faghæfte 21. Et centralt begreb i sundhedsundervisningen er handlekompetence. Når lærerne arbejder med handlekompetence, skal der ifølge undervisningsvejledningen bl.a. arbejdes med elevernes indsigt, - en handlingsrettet forståelse af sundhed, engagement, - lysten til at involvere sig og handleerfaringer, -erfaringer med forandringsstrategier og processer. Bevægelsesaktiviteter kan understøtte arbejdet med disse begreber både i undervisningen og i frikvartererne. Det skyldes bl.a., at når eleverne får erfaringer med bevægelse i forskellige sammenhænge, kan kroppen huske det lærte fremover. For eksempel husker kroppen at cykle, selvom det er længe siden, den sidst har gjort det. Sundhed og bevægelse hænger således sammen på flere fronter. Bevægelsespolitikken skal derfor være med til at understøtte skolens rammer, så bevægelse bliver en integreret del af skolens hverdag, så eleverne oplever det let tilgængeligt og attraktivt at bevæge sig.

6 Det skal ske ved at Bevægelse som en naturlig del af undervisningen Udeområder De fysiske rammer er en væsentlig faktor for, om børn leger og er fysisk aktive i skoletiden. Gode fysiske rammer, indendørs som udendørs, er en forudsætning for at eleverne kan stimuleres, inspireres og er med til at øge deres fysiske aktivitetsniveau. Skolen har et playspot, som især målrettes til de ældste elever, idet erfaringer og viden på området viser, at jo ældre eleverne er, jo mindre bevæger de sig. Vi sætter fokus på skolens udeområder Der er opført et playspot på skolens grund o Det inspirerer de ældste elever til fysisk aktivitet i frikvartererne Skolens udeområder er udbygget o Så de tager højde for skolens målgruppe o Så de kan understøtte undervisningen o Så skolens rammer for fysisk aktivitet er alsidige og tilgængelige efter skoledagen. Aktiv transport I løbet af de sidste 30 år er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget næsten 200 % på alle alderstrin. Bare inden for de sidste år er antallet af børn, der cykler, faldet næsten 30 %. Jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil til skole. Danske undersøgelser viser, at børn, der går eller cykler til skole generelt er mere aktive end dem, som bliver kørt til skole i bil. Børn, der i dag bliver kørt til og fra skole af forældrene, går ofte glip af daglig fysisk aktivitet ved at gå eller cykle til og fra skole. Samtidig lærer børnene ikke selv at færdes sikkert i trafikken, og derved opnår de heller ikke den glæde og det selvværd, det giver at kunne begå sig i trafikken i en ung alder.

7 Det skal ske ved at Det paradoksale er, at mange forældre kører deres børn i skole, fordi skolevejen er trafikeret og farlig for børnene at færdes på. Forældrene bidrager dog selv til en farligere trafikeret skolevej ved selv at køre deres børn til og fra skoledøren. (Kilde: Sundhedsstyrelsen, Fakta - Børn og bevægelse) Varde kommunes trafikundersøgelse viser at mange børn cykler i skole. Den viser også, at der sker et lille fald, når det handler om at cykle i fritiden til fritidsaktiviteter. For Sct. Jacobi Skole handler det om, at fastholde at mange børn cykler til skole, og at børnene får gode oplevelser og erfaringer med, hvad det betyder selv at være aktiv transporterende. Vi sætter fokus på aktiv transport til og fra skole Vi har en skolepatrulje o Det øger trafiksikkerheden Vi har trafikundervisning o Emneuge om trafik for indskolingen o For 0. årgang afvikles der gå-prøve, hvilket medfører større sikkerhed i trafikken o En årlig cyklistprøve for 6 årgang, der medvirker til sikkerhed og klare rammer for brug af cyklen som transportmiddel i skoletiden Vi vil analysere skolevejen Vi vil udbygge forældresamarbejdet i forhold til at børn i høj grad bliver aktivt transporterende o Så der er fælles fodslag for at aktiv transport prioriteres Skolen vil i videst mulig omfang gøre brug af aktiv transport som transportmiddel i nærområdet o Fra 4. klasse kan eleverne selv transportere sig til og fra idræt/svømning o Skolen har indkøbt et klassesæt cykler og GPS til brug i undervisningen.

8 Det skal ske ved at Frikvarter Skolens udeområde skal tiltrække alle klassetrin på skolen. Den skal give børn udfordringer og rumme variation. Man ved, at forskellige og mange bevægelser, spil og legemuligheder øger børns fysiske aktivitetsniveau. Derfor sætter skolen fokus på forskellige og alsidige lege- og aktivitetsområder og aktiviteter. Vi sætter fokus på frikvartererne Vi har legepatrulje o Så de store børn inspirerer de mindre børn o Der skabes relationer på tværs af klassetrin Vi har Kickstartere o Motivere eleverne til fysisk aktivitet i frikvartererne målgruppen er eleverne i udskolingen og mellemtrinnet. Dette sker ved organisering af mangeartede tilbud der fordrer fysisk aktivitet. o Lave aktivitetsplaner og synliggøre disse. Vi har regler om udefrikvarterer for o kl. er ude hvert frikvarter o kl. er ude min. ½ time dagligt i perioden sommer-efterår og påske-sommer o Udskolingen er ude i mindst 20 min. dagligt o Om vinteren skal hallen/multihallen være åben, så vi kan bruge hallerne i frikvartererne.

9 Det skal ske ved at Samarbejde med forenings-, kultur- og naturlivet Bevægelse på tværs af institutioner og foreninger. Trygge og kontinuerlige rammer og indhold om leg og idrætsaktiviteter skaber bedre betingelser for at stimulere og inspirere, såvel aktive som inaktive børn, til øget fysisk aktivitet. Et samarbejde på tværs af institutioner; skoler, SFO er, klubber og foreninger kan fremme sådanne forhold ved at lade de forskellige aktivitetssammenhænge smelte sammen. Vi sætter fokus på samarbejdet med forenings-, kultur- og naturlivet Udarbejde en plan for, hvordan samarbejdet kan udvikles Have repræsentanter som udvikler samarbejdet med forenings-, kultur- og naturlivet o Repræsentationen har det formål, at der sker en udvikling hen mod at skolen og foreningerne arbejder for et tættere samarbejde.

10 Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Indsats/delmål Hvem - har ansvaret? Hvad - gør vi? Hvornår - starter det op? Hvordan - gør vi det? Succeskriterier Målemetoder Vi vil undersøge det ved at måle på Vi sætter fokus på aktiv transport ved hjælp af Skolepatruljen Der medvirker til øget trafiksikkerhed Færdsels- og skolepatrulje kontaktlærer Vi uddanner 15 elever fra årgang. Skolepatruljen hjælper ved den årlige cyklistprøve. Fra skolestart til sommerferie. Der bliver i fællesskab med skolepatruljen udarbejdet en vagtplan. Der bliver løbende afholdt møder med skolepatruljen. Elever og forældre føler, der er en sikker skolevej. Trafiklæreren følger skolepatruljen tæt. En årlig cyklistprøve i Indskolingen 6. årgang der medvirker til sikkerhed og klare rammer for brug af cyklen som transportmiddel i skoletiden. Færdsels- og skolepatrulje kontaktlærer Eleverne på 6. årgang modtager teoriundervisning om sikkerhed i trafikken. Hvert år. Der afvikles cyklistprøve i foråret for 6. årgang. De 2 bedste går videre til landsdelsfinale i august, hvor de er blevet til 7. årgang. Lærerne føler sig trygge ved at tage eleverne med ud i trafikken. Trafiklæreren vurderer antallet af selvtransporterende elever.

11 Indsats/delmål Hvem - har ansvaret? Hvad - gør vi? Hvornår - starter det op? Hvordan - gør vi det? Succeskriterier Målemetoder Vi vil undersøge det ved at måle på Vi sætter fokus på frikvartererne ved hjælp af Legepatrulje Tovholder (lærer/pædagog) Tovholder informerer årgang om muligheden for at blive legepatrulje. Vi uddanner 15 elever fra årgang til at være legepatrulje. Information i uge 33 ansøgning afleveres i uge 34 afholdelse af samtaler i uge 35. At øge kendskab og venskaber mellem klassetrinene. At indskolingselever leger i frikvartererne. Igangsætning af aktiviteter. Tovholder udarbejder i samarbejde med legepatruljen vagtplaner samt aktivitetsplaner. Kickstarter Regler om udefrikvarterer og åben hal i vinterperioden Lærere i udskoling og mellemtrin Ledelsen Igangsætte forskellige fysiske aktiviteter i frikvartererne. Informerer eleverne om aktiviteterne igennem en informationstavle på mellemtrinnet og i udskolingen, igennem klasselærerne og igennem fællessamlinger. Få de mindre fysiske elever til at deltage i frikvartersaktiviterne. Tilsynsvagterne sørger for, at eleverne kommer ud. Opstart i starten af skoleåret. Frikvartersaktiviteter i et frikvarter hver dag sommer-efter og påskesommer perioden. Kickstartergruppen mødes jævnligt og planlægger den kommende tids frikvartersaktiviteter. Der er fremstillet planer med aktiviteterne. 1-2 kickstartere er aktive sammen i hvert frikvarter. Indskoling skal være ude i de to lange frikvarterer. Mellemtrinnet og udskolingen skal være i et af de lange frikvarterer. Flere elever er aktive i frikvartererne igennem kickstarteraktiviteterne. Eleverne igangsætter selv aktiviteter i frikvartererne. De tidligere inaktive elever er mere aktive i frikvartererne. Der er færre konflikter i frikvartererne, og færre elever som går rundt alene. At det føles attraktivt for eleverne at være ude i frikvartererne. Antallet af elever som er aktive og ude i frikvartererne. Antallet af konflikter i frikvartererne. Bedre koncentration og indlæring.

12 Indsats/ delmål Vi udvikler et koncept for, hvordan bevægelse kan indgå som en naturlig del af undervisningen Understøttende undervisning Hvem - har ansvaret? Hvad - gør vi? Erfaringerne med at inddrage udeområder i undervisningen, udeskole og arbejde med elevernes kinæstetiskes sans samles i et inspirationsmateriale og formidles til alle lærere på skolen. Hvornår - starter det op? Hvordan - gør vi det? Succeskriterier Mindre uro. Målemetoder Vi vil undersøge det ved at måle på Vi sætter fokus på samarbejdet med foreningslivet Udarbejde en plan for Ledelsen og hvordan samarbejdet udvikles kontaktlærerne til forenings-, kultur og naturlivet At opnå et konstruktivt samarbejde for skole og forenings-, kultur- og naturlivet.