Grenaas Posthistorie Fra selvstændig Brevpostkontor 1810 til indførelsen af stålstik frimærkerne 1933.

Transkript

1 Grenaas Posthistorie Fra selvstændig Brevpostkontor 1810 til indførelsen af stålstik frimærkerne Sigtet med eksponatet er at vise et bredt uddrag af Grenaas posthistorie i perioden, fra 1810 hvor Grenaa bliver selvstændig Brevpostkontor og til indførslen af de stålstukne frimærker i I eksponatet vises, et udvalg af forskellige forsendelser, skrivelser, formularer og kontrakter, der alle er med til at vise Grenaas posthistorie. I den tidligste periode af eksponatet er hovedvægten lagt på tjenestepost, da Grenaa på dette tidspunkt var et ganske lille bysamfund (i 1801 var der 760 indbyggere) og som følge heraf var den private korrespondance meget begrænset (se ramme 1 planche 5), og oplandet var også et forholdsvis tyndt befolket område. Der vises bl.a. tjenestepost sendt mellem Generalpostdirektionen og Grenaa postkontor, og eksempler på skrivelser og cirkulære der er sendt mellem Generalpostdirektionen og Grenaa postkontor, der bl.a. viser nogle af de løbende ændringer i postgangen til og fra Grenaa. Der vises forskellige former for kontrakter der er indgået mellem Generalpostdirektionen og de kontrahenter, som befordrede posten til og fra Grenaa, og kontrakter, der er indgået mellem Generalpostdirektionen og brevsamlere. Der vises også eksempler på karter og timeseddel til registrering og kontrol af posten til og fra Grenaa. Ligesom der også vises andre former for tjenestepost med diverse påtegninger, sendt både i fredstid og under krigen Der vises også et udsnit af andre former for forsendelser, såvel privat befordrede som sendt med postvæsenet. Der vises også uddrag af forsendelser sendt til og fra de brevsamlingssteder, der i samme periode var eller blev underlagt Grenaa postkontor, både før og efter oprettelsen af brevsamlingsstedet. For at belyse områdets posthistorie så bredt som muligt, vises der forsendelser både fra og til området, både for Grenaas og brevsamlingsstedernes vedkommende. De viste stempler fra området er beskrevet med de data, der til dato er kendt for de enkelte stempler. En bredere gennemgang af Grenaas posthistorie kan læses i mine artikler i Posthistorisk Tidsskrift nr og nr. l 1996, eller i Grenaa og Omegns Frimærkeklubs jubilæumsskrift fra Hele eksponatet og en opdateret registrering af Grenaa og underlagte posthuses poststempler kan ses på og her bliver artiklen om Grenaas Posthistorie også løbende opdateret. Oversigt over eksponatet (ramme/planche): 1/02 1/08 Forløbere ( tiden fra Jacob Aagaard bliver postmester til Grenaa bliver selvstændig Brevpostkontor) 1/09 2/13 Tjenestepost/a (tjenestebreve, cirkulære, skrivelser, kontrakter, karter, timeseddel m.m. sendt til og fra Grenaa postkontor) 2/14 3/08 Tjenestepost/b (tjenestebreve med div. påtegninger) 3/09 3/13 Tjenestepost under krigen /14 3/15 Privat befordrede breve 3/16 5/12 Div. andre frimærke løse og frimærke frankerede forsendelser 5/13 5/14 Skibsbreve 5/15 5/16 Breve behandlet i jernbanebureauet 6/01 8/16 De underlagte posthuse (Anhot, Anholt Havn, Ålsø, Gjerrild, Glesborg, Grenaa Havn, Kastbjerg, Kolind, Nimtofte, Ramten, Stenvad, Tirstrup, Tornled, Tranehuse, Trustrup, Tøstrup, Ørum og Voldby) Særlig interessante objekter (ramme/lanche): 1/03 Håndskrevet karte fra Ebeltoft til Grenaa 1/07 Grenaa ændre status fra BPK til HPK 2/05 2/06 Karte Grenaa-Ebeltoft og Grenaa-Aarhus 2/13 Timeseddel til posten Tirstrup-Grenaa 3/09-2/13 Tjenestepost og stafettebreve /13 8 sk. brev Grenaa-Randers 5/14 Skibsbrev sendt med Kong Sverre 6/01 Brev sendt Grenaa-Aarhus-Anholt 6/08-6/08 3 af 4 reg. tjeneste breve sendt fra Anholt 6/15 Brev fra ruten Skagen-Anholt-København 8/10 Eneste kendte Trustrup STJ fra skillings perioden Litteratur og kilder: Egne og P&T arkivalier. Vagn Jensens og egen stemperegistrering. Danmarks Posthuse af JKE. Den Danske Postetat af Toke Nørby. Grenaa Bys Historie af Carl Svenstrup. Ole Steen Jacobsens tre bøger om danske breve. Div. takstfortegnelser. Lokal- og distriktsforsendelser i provinsen i tallet af Kurt Hansen og Ole Maintz. Postbesørgelsen i Danmark under 1864-krigen af Max Meedom. Skibspost i Danmark i 1800-Tallet af Kurt Hansen. Skibspost til og fra Danmark i midten af 1800-tallet af Kurt Hansen og Ole Maintz Banco-Breve m.m.m af Toke Nørby. Grenaa Egnsarkiv.

2 Forløbere Grenaa I begyndelsen af Jacob Aagaards tid som postmester i Grenaa ( ), skulle posten til Grenaa fortsat karteres på Aarhus ( ). Herfra gik posten over Ebeltoft til Grenaa. Her er vist et Karte fra Ebeltoft til Grenaae den 17de Aug Kartet er bl.a. påført flere brev til postmester Aagaard. Postruten fra Aarhus over Ebeltoft til Grenaa. Karte: Indtil 1. april 1851 blev alle postforsendelser registreret på et karte, som var en liste, hvorpå alle breve fra en by til en anden blev opført. Forsendelsens nummer på kartet (kartenummer) blev skrevet på brevets/adressebrevets bagside, og modtagerens navn og adresse og forsendelsens porto eller franko blev indskrevet på karten ud for forsendelsens nummer. Karterne skulle nummereres fortløbende fra hvert års begyndelse og med en nummerrække til hvert posthus. Karterne blev udfærdiget i to eksemplarer originalkarten og duplikatkarten. Den ene fulgte forsendelserne og den anden forblev ved indleveringspostkontoret eller omkarteringspostkontoret. Ved det posthus som modtog kartet med dertil hørende forsendelser, skulle man kontrollere, at der var nøje overensstemmelse mellem det der var anført på kartet og de medfølgende forsendelser, ligesom man skulle kontrollere at nummerrækken på de modtagne karter var ubrudt. Efter denne kontrol blev kartet ophængt på posthuset således at de Korresponderende kunne have mulighed til at eftersee, om Breve til dem med Poster ere ankomne. Karterne skulle derefter stationsvis sorteres efter dato og nummer og efter årets udgang indsendes til afregning og revision sammen med årsregnskabet.

3 Tjenestepost / a Grenaa Jørgen Lauritz Skjerbæk Tiltrådt som postmester i Grenaa den 1. juni 1852, og postekspeditør fra 1. september 1870 til fratrædelsen den 30. april K.T. brev sendt fra Generalpostdirecteuren til Premierlieutneant Cand. Phil. Jørgen Lauritz Skierbeck Ridder af Dannebroge i Viborg den 24 april Brevet der tilbyder Skjerbeck at blive postmester i Grenaa begynder med: Ved Allerhøieste Resolution af 17.Dennes har det allernaadigst behaget Hans Majestæt Kongen at beskikke Hr. Premierlieutneanten til Postmester i Grenaa med de Intægter, der er eller herefter maate blive dette Embede tillagte, samt mod at De stiller Sikkerhed for de med Embedet forbundne Oppebørsler af 2000 rbd i anordningsmæssige Effecter overeensstemmende med Foeordningen af 8. Juli I Forbindelse hermed meddeles Dem, at der ved Loven om Postvæsenets Lønning af 27. Januar sidstleden for dette Embede er normeret en aarli Gage Kopi af laksegl af 600 rdl og 150 rdl til Contoirhold, heri indbefattet Lønning til Litsenbrødre og Contoirbetjente saavel som de til Anskaffelsen af et passende Contoirlocale og til Bestridelse af hvad der udfordres til Contoirhold i det Hele medgaaende Udgifter. Herefter følger en to sider lang beskrivelse af betingelserne for overtagelse af embedet som postmester i Grenaa. Brevet er afstemplet med Kjøbenhavn ANT III 24/ og har på bagsiden General Post Direktionens laksegl i sort.

4 Tjenestepost / a Grenaa Timeseddel til Bivogn til Posten fra Thirstrup til Grenaa den 25. juni Timesedler blev brugt til at kontrollere, om postillonen overholdte den tid, der fra Generalpostdirektionens side var afsat til postens befordring i mellem, i dette tilfælde Tirstrup og Grenaa. Var der flere passagerer til en diligence, end der var plads til indsatte man en ekstra vogn - en bivogn. Hvis ikke postillonen overholdte den tid, som Generalpostdirektionen havde fastsat at befordringen mellem to byer måtte tage, kunne det få konsekvenser for den pågældende postillon. Hvilket fremgår at en skrivelse fra generalpostdirektøren den 3. september For en den 24. f. M. ved Postens Befordring fra Grenaa til Thirstrup stedfundne Forsinkelse af 12 Minutter, for hvilken den anførte Undskyldnings grund, Uoversnstemmelse i Uhernes Gang, ikke kan anses fyldestgjørende, dicteres herved en Mulct af 64 sk. Hwilket Beløb bliver at affordre wedkommende Contrahent og dernæst føre til Indtægt i Extrctregnskabet for indewærende Maaned under Conto B II. Kjøbenhavn den 3. september Den originale skrivelse fra Generalpostdirektionen ejes af udstiller.

5 Tjenestepost under krigen 1864 Grenaa K.T. breve mærket K.T. per Stafett og K.T. pr Estafet Stafettebrev sendt fra Lyngby til Amtstuen i Ebeltoft d. 20/ Samme dag som den anden våbenhvile aftales. Brevet omhandler problemerne med afgivelsen af vogne til transport under den preussiske besættelse af området. Brevet er privatbefordret, da det ingen postale påtegninger bære. Brevet er i nederste venstre hjørne påtegnet K.T. per Stafett fra Lyngby. Estafetter var en form for særlig hurtig fremførelse og udbringning af en forsendelse med særligt bud (estafette). Estafettebefordring fandt sted udenfor den normale postbefordring og -udbringning. Forsendelsesarten omtaltes bl.a. i Forordning angaaende Befordrings-væsenet i Danmark fra 27/ Der var 3 former for estafetteekspedition: Kongelige estafetter med postvæsenets medvirken. Kgl. estafetteforsendelser skulle indleveres direkte på en ekstrapoststation, der normalt samtidigt var posthus. Senere skulle indlevering ske på et posthus eller til et landpostbud. Private estafetter antagelig uden postvæsenets medvirken, der må antages at være ophørt i 1850 erne. Feltpost estafetter hørte under militærets feltpostvæsen og fulgte andre ekspeditionsregler. Kopi af afsender og datering Stafettebrev (smuglerbrev) sendt fra Frederikslund ved Nimtofte til Herreds Contoret i Grenaa den 12/ Brevet, der er privat befordret, omhandler afgivelsen af vogne i forbindelse med den preussiske besættelse. I perioden 24/7 til 31/8 havde det preussiske feltpostvæsen overtaget postbesørgelsen i Jylland, og havde i den forbindelse oprettet en række feltpostkontorer bl.a. i Nimtofte, hvilket gør brevet til et smuglerbrev, idet det er sendt uden om feltpostvæsenet. Brevet er i nederste venstre hjørne mærket K.T. pr Estafet.

6 De underlagte posthuse Anholt I tiden før 1815 blev posten til og fra Anholt afsendt ved skibslejlighed, dels via Helsingør, Aarhus og Grenaa. Dem der ønskede at sende brev enten til eller fra Anholt måtte altså selv sørge for skibslejlighed til og fra øen. Brevsamlingsstedet (BRS) på Anholt, der fra starten var underlagt Helsingør, blev oprettet den 1/ og blev første gang underlagt Grenaa den 1/ Den 1/ ændret til BSA under København JPK og 1/ til PXP som fra 16/ blev underlagt Vesterbro. Den 1/ blev navnet ændret til ANHOLT BY. Anholts første stempel et BRO Ia bliver først leveret 24/ Franco brev sendt fra Grenaa til Anholt med skibslejlighed fra Aarhus S. T. Hr. Justesen Birkefoged paa Anholt á Anholt Anbefales af S. T. Hr. Quistgaard i Aarhus. I nederste venstre hjørne påtegnet Betalt Brevet er afsendt fra Grenaa den 22/ Da brevet er pivatbefordret bære det ingen karte nummer.

7 De underlagte posthuse Anholt Den 1/ blev Anholt underlagt København JPK i stedet for Grenaa, og fra samme dag overdrages postbefordringen til Dampskibsselskabet Kattegat der i 1911, med den tidligere Svitzer damper Skandinavien, nu under navnet Union havde oprettet en rute Skagen Anholt København. Men ruten fungerede kun som postforbindelse frem til 15/3 1913, hvor ruten igen nedlægges. Landsporto brev af 1 vægtklasse sendt fra København L via Skagen til Anholt Brevet der er frankeret med Frederik VIII 1907 udg. er først afstemplet med KØBENHAVN L BRO IIa ,videre til København K hvor det er stemplet med BRO Vi 1OMB og ved en fejl kommet til København C, hvor det først er afgangsstemplet med BRO Va , for endelig at må frem til København B hvorunder Anholt hørte. Her er brevet afstemplet med BRO Vi 3 OMB Herefter er brevet sendt med dampskibet Union til Skagen hvor det er transitstemplet med SKAGEN BRO Ia for endelig efter 12 dage at nå frem til Anholt, hvor det er ankomststemplet med ANHOLT BRO Ia Takstperiode 1/ / Brevet der er sendt til Hr. Postfører P. Petersen, Anholt, som jo altså ikke var postfører mere, er til dato, det eneste kendte brev fra ruten Skagen Anholt København.

8 De underlagte posthuse Nimtofte Nimtofte brevsamlingssted (BRS) blev oprettet og underlagt Grenaa den 1/ Efter omlægningen af landevejen og åbningen af jernbanen Grenaa Randers, blev brevsamlingsstedet den 26/ nedlagt. Den 1/ blev det igen oprette nu underlagt Ryomgaard, og i forbindelse med åbningen af Ryomgaard Gjerrild banen blev det 1/ omdannet til JBS. det blev senere igen underlagt Grenaa. Nimtofte får sit første stempel, et STJ II leveret 23/ Landsporto brev af 1 vægtklasse sendt fra Nimtofte til Rudkøbing 12/ Brevet der er frankeret med 4 R.B.S. Thiele III, er først blevet afstemplet ved afsendelsen fra Grenaa, da Nimtofte først fik tildelt et stempel i Frimærket er annulleret med NUM 22-2 og sidestemplet med GRENAA ANT III 13/ Takstperiode 1/ / Postsag sendt fra Randers til det Kongelige Postcontoir i Grenaa I brevet står bl.a. følgende: I Medsvar af det Mig af Generalpostderecteuren overdragne Hverv at oprette brevsamlingssterer i Jylland har jeg ikke skullet undlade herved tjenstlig at tilstille det Kongelige Postcontoir et Exemplar af den med Væver Jens Holst afsluttede Contract om at Brevsamlingsstedet oprettes i Nimtofte fra 1ste Juni d. aa. Af hvilken behageligst vil erfares, at det nævnte Brevsamlingssted er underlagt det Kongelige Postcontoirs specielle tilsyn, og at der er tillagt Brevsamleren en aarlig Godtgjørelse af 20 rdl. som bedes ham udbetalt med 5 rdl. Qvartalsvis. Angaaende Maaden hvorpaa Expeditionen af Posterne ehj ville kunne finde Sted indeholdes Oplysning om i den Contracten medpostede Weiledning. Brevet der i nederste venstre hjørne påtegnet Postsag fra, er afstemplet med RANDERS ANT III 24/

9 De underlagte posthuse Trustrup Trustrup STJ II i sort og blå farve. Befaled Beretning sendt fra Sognefogeden i Lyngby til Herredskontoret i Grenaa den 11/ Brevet er privatbefordret fra Lyngby til Trustrup. I Trustrup er brevet afstemplet med Trustrup STJ. II, og herfra er brevet befordret med postvæsenet til Grenaa. Brevet er i nederste venstre hjørne påtegnet Befaled Beretning af Sognefogeden i Lyngby og med rødkridt påtegnet 4 (4 skilling). Befalede indberetninger kunne på lige med N.P. breve sendes ufranko til almindelig takst. Takstperiode 1/ / Trustrup STJ II blev leveret 3/ og kendes brugt 11/ / Til dato eneste kendte afstempling med Trustrup STJ. II i skillingsperioden, kun få kendte med sort stempelfarve. Kendes normalt med blå stempelfarve. Landsporto brevkort sendt fra Trustrup til København 12/ Brevkortet, et 8 øre helsags brevkort EB 4, er annulleret med TRUSTRUP STJ II og sidestemplet med bureaustemplet GRENAA JERNB LAP VIIIa. Takstperiode 1/ /

10 De underlagte posthuse Trustrup Trustrup STJ II og NUM stempler Landsportobrev af 1 vægtklasse, sendt fra Trustrup til Sangstrup pr. Grenaa den 3/ Brevet der frankeret med 2x 4 øre 1875 udg., er annulleret med TRUSTRUP STJ II og sidestemplet med GRENAA LAP VIIa-1 5/3 1 POST. Takstperiode 1/ / Til dato seneste kendte dato for Trustrup STJ Adressebrev for pakke på 11,5 pund, sendt fra Trustrup til St. Jørgensbjerg, Roskilde. Brevet er i nederste venstre hjørne påtegnet hermed en Kasse mærket adressen. Ved ankomsten til Roskilde manglede pakken hvilket er påtegnet brevet med blåkridt mgl. Da kassen endelig dukker op i Roskilde og påtegningen mgl overstreges med rødkridt, er indholdet formentlig blevet ubrugeligt. Trustrup på registreringsetiketten overstreges og brevet påskrives med blæk nyt registreringsnummer 320 og 11u. 5 qvint og returneres til Trustrup. Frimærkerne 7x8 øre og 1x4 øre 1875 udg., er annulleret med NUM 252 (TIL 1/ kendes kun brugt 30/ /9 1883) og sidestemplet med Trustrup LAP VIIb 21/12 6 POST(TIL 1/ kendes brugt 30/ /3 1889) Takstperiode 1/ / øre i grundtakst + 4 øre for hvert pund (12 øre + 12 gange 4 øre = 60 øre). Trustrup BRS omdannes 1/ til et selvstændigt regnskabsførende PXP og får samme dato tildelt NUM 252 og LAP VIIb. Den 1/ underlægges Trustrup PXP igen Grenaa.