Konkurrencekraft og innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencekraft og innovation"

Transkript

1 Januar 2006 Konkurrencekraft og innovation - vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet februar 2006

2 Strategi for stærk konkurrencekraft og innovation 1 Vores evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for Danmarks konkurrencekraft. Derfor er det vigtigt, at vi overalt i samfundet er innovative og omsætter nytænkning til værdi. Det gælder både i virksomhederne og i den offentlige sektor. Regeringen har to overordnede målsætninger for Danmark som innovativt samfund: Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Danmarks offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. De skal have fokus på at udvikle nye idéer, som kan omsættes til bedre service for borgerne og virksomhederne. En af de væsentligste drivkræfter for innovation i hele samfundet er en effektiv konkurrence. Det gælder både i den private og i den offentlige sektor. Det er også vigtigt, at vi er gode til at hente ny viden og inspiration gennem et tæt samspil med udenlandske virksomheder og handel på udenlandske markeder. Vi skal systematisk opbygge viden om kunder og markeder, og vi skal være gode til at udnytte de nye muligheder inden for informations- og kommunikationsteknologi. Samtidig stiller den globale videnøkonomi krav om, at rammerne for at handle med viden er gode. Gode betingelser på disse områder skal sammen med uddannelser og forskning i verdensklasse og en stærk iværksætterkultur gøre Danmark til et af de mest innovative og konkurrencedygtige samfund i verden. Vi har et godt udgangspunkt. De fleste internationale undersøgelser placerer Danmark blandt de mest konkurrencedygtige lande. Vi har en sund og åben samfundsøkonomi med et bredt funderet erhvervsliv. Vi har en god infrastruktur og en veludbygget offentlig sektor. Men på vigtige områder er der også svagheder, som vi skal rette op på, når Danmark skal være et førende innovativt samfund, jf. boksen.

3 2 Svagheder i Danmarks konkurrencekraft og innovation Utilstrækkelig konkurrence i flere brancher Der er konkurrenceproblemer i 53 ud af ca. 500 brancher i Danmark. Det danske prisniveau er højere end i sammenlignelige lande. Manglende konkurrence på infrastrukturområdet Konkurrencen er utilstrækkelig på en række infrastrukturområder, fx jernbaner, post og vandforsyning. For lidt offentlig-privat samarbejde og konkurrence om offentlige opgaver Nye former for offentlig-privat samarbejde om konkrete projekter anvendes næsten ikke. Offentlige opgaver udliciteres mindre end i andre lande. Og den offentlige sektor arbejder ikke systematisk med at fremme innovation. Ikke nok samspil med udlandet Omfanget af udenlandske investeringer i Danmark er ikke på niveau med de bedste lande. Og den offentlige indsats for at sikre, at danske virksomheder får fodfæste på de nye vækstmarkeder i bl.a. Asien og Latinamerika er ikke tilstrækkelig. Markedsføringen af Danmark i udlandet er for spredt og for svag. Regler for opholds- og arbejdstilladelse gør det vanskeligt at tiltrække kvalificerede udlændinge. Det er fx et krav, at udlændingen kan fremvise et konkret arbejdstilbud, og at der ikke allerede er arbejdskraft, der kan påtage sig det pågældende arbejde. Mangel på systematisk viden om brugerdreven innovation Brugerdreven innovation, dvs. systematisk brug af viden om kunder og markeder, er en væsentlig konkurrencefaktor. I modsætning til fx USA findes der ikke samlede uddannelses- og forskningsmiljøer i Danmark, som systematisk understøtter virksomhedernes arbejde. Utilstrækkelig udnyttelse af og handel med rettigheder Mindre end 5 pct. af de danske virksomheder køber rettigheder eller licenser i større omfang, og mindre end 10 pct. sælger. Der er ikke i dag et gennemsigtigt og velfungerende marked for køb og salg af rettigheder. IKT udnyttes ikke godt nok Der er et stort uudnyttet potentiale for at digitalisere forretningsprocesserne hos små og mellemstore virksomheder. I modsætning til en række andre lande findes der i Danmark ikke målrettede programmer der understøtter virksomhedernes brug af digitale løsninger. Kun godt halvdelen af de borgerrettede statslige servicetilbud tilbydes digitalt, og under 20 pct. af alle transaktioner mellem borgere og statslige institutioner udføres digitalt. Skatten på arbejdsindkomst er høj Danmark har et internationalt set højt niveau for velfærd og skatter. Det bidrager til en mere ligelig fordeling af velstanden, men det forringer samtidig tilskyndelsen til at arbejde og til at kvalificere sig til bedre lønnede job.

4 3 Regeringens samlede strategi skal styrke Danmarks konkurrencekraft og innovation. Strategien sætter ind på 10 områder: 1. Mere effektiv indsats over for karteller skal styrke konkurrencen 2. Mere konkurrence skal give bedre løsninger på infrastrukturområderne 3. Mere offentlig-privat samarbejde og konkurrence om offentlige opgaver skal styrke effektivitet og innovation 4. Indsatsen for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark skal intensiveres og koordineres bedre 5. Styrket rådgivning og eksportfremstød skal give dansk erhvervsliv bedre fodfæste på verdens vækstmarkeder 6. Green card skal få flere kvalificerede udlændinge til Danmark 7. Ny viden om kunder og markeder skal styrke innovationen 8. Ny elektronisk markedsplads skal styrke handel med viden 9. Viden om digitale løsninger skal styrke brugen af IKT 10. Lavere skat på arbejdsindkomst. Effektiv konkurrence står centralt i regeringens strategi. Øget konkurrence skal fremme innovationen i både erhvervslivet og den offentlige sektor. Konkurrencemyndighederne skal have mere effektive efterforskningsmetoder over for kartelaftaler, bl.a. bøderabat til virksomheder og personer, der samarbejder med myndighederne. Civile konkurrencesager skal behandles i Sø- og Handelsretten, hvor der er sagkyndige dommere på området. Behandlingen af sager om konkurrence skal ske hurtigere. Og eksisterende og nye love og regler skal vurderes nøje for at minimere begrænsninger i konkurrencen. På infrastrukturområdet skal konkurrencen øges inden for fx vandforsyning, togdrift og post. De kommunale vandforsyninger skal organiseres i selskaber, bl.a. for at sikre en klar adskillelse mellem forsyningsvirksomheder og kommuner. Reguleringen skal ændres, så den fremmer effektivitet. Markedsorienteringen af togtrafikken skal styrkes. Liberaliseringen af postmarkedet skal fortsættes. Konkurrence er også et centralt middel til at øge innovation i den offentlige sektor. Der skal være større konkurrence om kommunale og regionale opgaver, og de opgaver, der vurderes som udbudsegnede, skal udbydes

5 4 i konkurrence, ligesom man gør i staten. Der skal stilles krav om åben annoncering af offentlige indkøb over ½ mio. kr. Det vil give flere virksomheder mulighed for at byde ind på offentlige indkøb. Nye former for offentlig-privat samarbejde skal udbredes og bruges målrettet. Konkurrencen mellem offentlige og private leverandører skal ske på fair vilkår. Og innovationskraften i staten skal måles, og de gode eksempler skal inspirere andre. Hovedelementer i regeringens strategi Mere konkurrence i den private og offentlige sektor Privat/offentlig sam spil Større åbenhed i økonomien Brugerdreven innovation Innovation i hele samfundet Øget anvendelse af IKT Et tættere samspil med udlandet skal også understøtte innovationen. Der skal ske en bedre koordination af indsatsen for at tiltrække udenlandske virksomheder. Danske virksomheder skal have fodfæste på vækstmarkederne uden for Europa. Og de skal kunne få hjælp til lokaler og til rådgivning om marked og salg på nye etablerings-inkubatorer på de danske ambassader rundt om i verden. Justeringer i reglerne om opholds- og arbejdstilladelse skal gøre det lettere at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Innovationen skal styrkes ved en mere systematisk viden om brugernes og kundernes behov. Der skal etableres et samlet forskningsmiljø om brugerdreven innovation. Samtidig skal der startes konkrete projekter med brugerdreven innovation i mindre virksomheder. Og der skal skabes netværk med deltagelse af fx virksomheder og uddannelsesinstitutioner. En ny internetbaseret markedsplads skal skabe et gennemsigtigt og velfungerende marked for køb og salg af rettigheder. Etablering af et innovationscenter for e-handel skal få virksomhederne til at blive bedre til at bruge IKT. I samarbejde med private IT-leverandører skal der laves en ny infrastruktur, der vil gøre det muligt på en simpel, billig, fleksibel og sikker måde at afsende forretningsmeddelelser fx e-

6 5 faktura via Internet. Og senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og den offentlige sektor kunne foregå digitalt. Danmark har internationalt set en høj velfærd og høje skatter. Det er med til at sikre en stor grad af lighed i samfundet. Men det forringer samtidig tilskyndelsen til at arbejde og til at kvalificere sig til bedre lønnede job. Regeringen har allerede gennemført lettelser af indkomstskatten på ca. 10 mia. kr. i Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. * Dette oplæg præsenterer en strategi for stærk konkurrencekraft og innovation i Danmark. Regeringen har i tidligere debatoplæg til Globaliseringsrådet fremlagt en række forslag, som skal være med til at sikre fundamentet for et innovativt samfund. Det er forslag, som skal sikre uddannelser i verdensklasse, styrke forskning og videnspredning og fremme flere vækstiværksættere.

7 6 1. Mere effektiv indsats over for karteller skal styrke konkurrencen Effektiv konkurrence er en af de vigtigste forudsætninger for at skabe fornyelse. Konkurrence presser virksomhederne til hele tiden at udvikle bedre eller billigere produkter og ydelser. Uproduktive virksomheder må lukke, og kun de mest produktive virksomheder overlever. Regeringen har sat klare mål for øget konkurrence. I 2010 skal konkurrencen i Danmark være på højde med de bedste OECD-lande, og antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal halveres, jf. Mere konkurrence større vækst (juni 2004). For at nå målet skal det sikres, at myndighederne har de rigtige redskaber til at fremme konkurrencen. Utilstrækkelig konkurrence i en række brancher OECD vurderer, at den offentlige regulering af produktmarkederne i Danmark er blandt de mindst restriktive i Europa. Men i en række brancher og sektorer fungerer konkurrencen ikke godt nok. Konkurrencestyrelsen har identificeret konkurrenceproblemer i 53 ud af i alt 491 brancher. Antallet af brancher med konkurrenceproblemer er faldet i de seneste år, men er stadig relativt højt. De 53 brancher repræsenterer en femtedel af værditilvæksten i de private erhverv. Konkurrenceproblemerne viser sig bl.a. ved, at priserne er højere end i udlandet, at indtjeningen eller lønniveauet i branchen er unormalt høj, at der er lav afog tilgang til erhvervet, og at koncentration er høj. Det danske prisniveau er ca. 6 pct. højere end gennemsnittet i Storbritannien, Tyskland, Sverige, Finland, Frankrig, Holland, Belgien og Italien, når der tages højde for afgifter mv. Konkurrencestyrelsen skønner, at 2½ procentpoint af prisforskellen skyldes, at konkurrencen er mindre hård i Danmark end i udlandet. Det Økonomiske Råd har beregnet, at der vil være en velstandsgevinst på i størrelsesordenen 2 pct. af BNP, hvis vi forbedrer konkurrenceforholdene. For ringe muligheder for at opklare kartelaftaler Karteller er ulovlige aftaler mellem erhvervsvirksomheder, der har til formål at begrænse konkurrencen fx i form af en aftale om prisen på deres produkt. Myndighederne skal i disse sager kunne opklare, om der findes en sådan konkret aftale. Konkurrencemyndighederne i USA og i næsten alle EU-lande samt EUkommissionen kan - gennem et såkaldt leniency-program - give bødenedsættelser eller bødefritagelser til virksomheder, som samarbejder med myndigheder om at opklare kartelsager. Den mulighed har de danske myndigheder ikke. Ifølge de amerikanske konkurrencemyndigheder og EU-kommissionen er bøderabatter et af de mest effektive instrumenter til afsløring af kartelaftaler.

8 7 Herudover har konkurrencemyndighederne i mange lande samt EUkommissionen en række andre instrumenter til deres rådighed som led i en effektiv opklaring af karteller. Det drejer sig fx om adgang til at indhente oplysninger fra teleselskaberne om telekommunikation mellem virksomheder, der mistænkes for at deltage i et kartel, samt adgang til at spejle IT-lagrede oplysninger i forbindelse med kontrolbesøg. De danske myndigheders værktøjer til opklaring af konkurrenceovertrædelser er således ikke på niveau med de værktøjer, som EUkommissionen og størstedelen af EU-landene har. EU-kommissionen, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Sverige har i gennemsnit ført sager mod ca. 25 aktive karteller pr. land/myndighed i perioden I Danmark blev der ikke afsløret ét eneste kartel i I 2005 blev der konstateret 2 karteller. Lange sagsbehandlingstider Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra det tidspunkt, hvor Konkurrencestyrelsen har foretaget en kontrolundersøgelse, og indtil anklagemyndigheden har besluttet at rejse tiltale eller opgive påtale, er ca. 2 ½ år. Hertil skal der lægges op imod et år før sagen kan starte ved domstolene. Den lange sagsbehandlingstid kan medføre en svækkelse af retshåndhævelsen og forringe mulighederne for at sikre beviser. I de fleste andre vestlige lande er der færre instanser involveret, inden der træffes afgørelse om bødespørgsmålet. Det gælder fx for Tyskland, Finland, Sverige og Norge. Det samme gælder for EU-kommissionens behandling af konkurrencesager, idet kommissionen har mulighed for at pålægge administrative bøder i alle EU-lande, herunder i Danmark. Konkurrencerådets sammensætning kan svække rådets effektivitet Konkurrencerådet træffer afgørelser om overtrædelser af konkurrencelovgivningen. Rådet består af en formand og 18 medlemmer. Formanden og 8 af medlemmerne skal være uafhængige af erhvervs- og forbrugerinteresser. De øvrige medlemmer udnævnes efter indstilling, herunder 7 efter indstilling fra erhvervsorganisationer, 1 efter indstilling fra forbrugerorganisationerne og 2 efter indstilling fra de kommunale foreninger. En styrkelse af Konkurrencerådets kompetence overfor enkeltvirksomheder gør det naturligt at overveje, om afgørelser i enkeltsager alene skal træffes af uafhængige eksperter med godt kendskab til erhvervslivets forhold. Dette vil også svare til praksis i andre EU-lande. Gruppesøgsmål Adgang til egentligt gruppesøgsmål findes ikke i dansk ret. Gruppesøgsmål er en procesform, der giver mulighed for effektivt at håndtere tvister om et større antal ensartede krav som fx visse erstatningskrav fra forbrugere, der er blevet ramt af kartelvirksomhed. Gruppesøgsmål kan lette

9 8 adgangen til domstolene og dermed støtte håndhævelsen af berettigede krav. Retsplejerådet har for nylig anbefalet at indføre adgang til gruppesøgsmål i dansk ret. Efter Retsplejerådets forslag vil gruppesøgsmål kunne anvendes i egnede sager, og et gruppesøgsmål vil som hovedregel kunne omfatte de personer, som har tilmeldt sig gruppesøgsmålet (tilmeldingsmodel). I visse særlige tilfælde skal retten dog kunne bestemme, at gruppesøgsmålet skal omfatte de personer, der ikke har frameldt sig gruppesøgsmålet (frameldingsmodel). I så fald skal der udpeges en offentlig myndighed som grupperepræsentant. Domstole har ikke nok erfaring med konkurrencesager Den endelige retlige prøvelse af konkurrencesager i Danmark sker ved de almindelige domstole. Da der er ganske få sager, og sagerne ofte er økonomisk komplicerede, betyder dette, at de enkelte domstole har ringe mulighed for at opnå tilstrækkelig erfaring og viden på området. Særlovgivning begrænser konkurrence På en række områder er det reguleringer i love og regler, som kan begrænse konkurrencen. Konkurrencestyrelsen vurderer, at 37 af de 53 brancher, der har konkurrenceproblemer, er underlagt konkurrencebegrænsende regulering. Erfaringen viser, at når konkurrencebegrænsende regler først er gennemført, er de vanskelige at ophæve igen, idet reglerne, der begrænser konkurrencen, samtidig begunstiger enkelte brancher eller virksomheder. Særlige danske regler og standarder svækker konkurrence fra udlandet Manglende fælles standarder og nationale særregler hindrer konkurrencen over grænserne. Det er især et problem for Danmark, hvor markedet er så lille, at det sjældent er attraktivt for udenlandske virksomheder at skulle opfylde danske særregler, standarder og normer. Myndighederne skal have bedre efterforskningsmetoder, og færre restriktioner skal styrke konkurrencen Skarp konkurrence skal anspore til innovation Styrkelse af konkurrencelovgivningen: Lovgivningen på konkurrenceområdet skal styrkes, så mulighederne for bl.a. at opklare kartelsager forbedres og håndhævelsen generelt kan ske hurtigere. Det skal bl.a. ske gennem indførelse af et egentlig leniency-program (bøderabatsystem) i kartelsager. Programmet skal gøre det muligt for en samarbejdende virksomhed eller person, der henvender sig til Konkurrencemyndigheden (Konkurrencerådet/Konkurrencestyrelsen) med oplysninger til opklaring af et kartel, at opnå et hurtigt tilsagn om bøderabat efter nærmere fastsatte vilkår. Der nedsættes et hurtigarbejdende sagkyndigt udvalg, der skal se nærmere på, hvordan programmet bedst kan udformes, samt fastlægge rammerne for samarbejdet mellem konkurrence-

10 9 myndigheden og anklagemyndigheden. Udvalget vil desuden kunne forholde sig til andre forslag, som kan føre til en styrket opklaring af kartelsager. Udvalget skal også se på, om Konkurrencerådet generelt eller i typer af sager skal have mulighed for at udstede administrative bødeforlæg eller lignende. I lyset af ovenstående skal udvalget endvidere se på spørgsmålet om, Konkurrencerådets kompetence skal ændres, således at det alene er de uafhængige juridiske og økonomiske eksperter med særlig indsigt i konkurrenceforhold og erhvervslivets forhold i øvrigt, som træffer afgørelse i enkeltsager om overtrædelse af konkurrenceloven. Udvalgets forslag skal danne grundlag for en styrkelse af konkurrencelovgivningen i efteråret Mulighed for gruppesøgsmål: For at sikre at de virksomheder og forbrugere, der har lidt et tab, bl.a. som følge af konkurrencelovsovertrædelser, får bedre adgang til at opnå erstatning, indføres der i retsplejeloven mulighed for at anlægge gruppesøgsmål. Styrkelse af domstolenes behandling af konkurrencesager: Civile konkurrencesager fra hele landet skal fremover behandles ved Søog Handelsretten, hvor sagkyndige dommere med indsigt i forretningsforhold mv. deltager i rettens arbejde. Herved sikres, at den nødvendige juridiske, økonomiske og forretningsmæssige sagkundskab ved behandlingen af de ret få, men komplicerede civile sager, samles under en domstol. Screening af nye regler for konkurrencemæssige begrænsninger: Ressortministerierne skal vurdere, om forslag til nye love og bekendtgørelser vil have negative konsekvenser for konkurrencen. Hvis det er tilfældet, skal det klart fremgå af lovforslagets bemærkninger, og der skal indføjes en bestemmelse om, at lovforslagets konsekvenser evalueres efter 3-5 år med henblik på eventuelle justeringer. Det henstilles, at lovforslag i givet fald forelægges Konkurrencestyrelsen inden de sendes i høring. Fjernelse af handelshindringer i dansk lovgivning: Eksisterende danske love, autorisationsordninger og standarder gennemgås for handelshindringer på relevante områder med henblik på at vurdere, hvorvidt de lever op til principperne for det indre marked. Problemfelter kan typisk være gensidig anerkendelse, sprogkrav, geografiske og ejerskabsmæssige begrænsninger. Færre restriktioner kan skabe mere åbenhed og konkurrence på de danske markeder. Der skal i vurderingen tages hensyn til, at de fx sundheds-, sikkerheds- og miljøhensyn, der ligger til grund for de danske særregler, standarder og normer, fortsat kan tilgodeses.

11 10 2. Mere konkurrence skal give bedre løsninger på infrastrukturområdet Erhvervslivets muligheder for at konkurrere på det globale marked afhænger af, at virksomhederne kan kommunikere og transportere varer og tjenesteydelser hurtigt, effektivt og billigt. Infrastrukturområdet har dermed væsentlig betydning for virksomhedernes samlede konkurrencekraft. Omsætningen inden for jernbaner, post, tele, el, fjernvarme mv. er årligt på ca. 160 mia. kr. På en række infrastrukturområder er der behov for at fremme konkurrencen og tilskyndelsen til at effektivisere. De kommunale vandforsyninger skal organiseres i selskaber, bl.a. for at sikre en klar adskillelse mellem forsyningsvirksomheder og kommuner. Reguleringen skal ændres, så den fremmer effektivitet. Togtrafikken skal orienteres mod markedet. Liberaliseringen af postmarkedet skal fortsættes. Ringe tilskyndelse til effektiv drift på vand- og affaldsområderne På vandområdet og affaldsområdet er priserne i vidt omfang stadig reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet, dvs. at indtægter og udgifter for et forsyningsområde skal balancere over en periode. Et eventuelt over- eller underskud skal udlignes ved at regulere priserne i fremtiden. Målet med hvile-i-sig-selv princippet er, at beskytte forbrugerne mod uregulerede monopoler. Men princippet tilskynder ikke til effektivitet. Når virksomhedernes ledelse ikke kan optjene et overskud, vil den være mindre tilbøjelig til at sænke omkostningerne. Og øgede omkostninger kan overvæltes på prisen. Der er heller ikke en klar adskillelse mellem kommunernes rolle som reguleringsmyndighed og som ejere og driftsherre af forsyningsvirksomhederne. Det svækker gennemsigtighed og overblik over forsyningsvirksomhedernes økonomi og effektivitet. På nogle infrastrukturområder er der også tekniske barrierer og konkurrencebegrænsende regler, som gør det svært at komme ind på markedet som ny aktør. Det gælder fx på affaldsområdet, hvor kommunerne både er kompetent myndighed og driftsherre. Samtidig har kommunerne forskellige krav til, hvordan affaldet behandles. Det gør det svært at give markedet frit. Manglende effektivitet på fjernvarmeområdet Også på fjernvarmeområdet er priserne reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet. Der er tilslutningspligt i de fleste fjernvarmeområder for at sikre de samfundsmæssige investeringer i net og anlæg. Men det sker på bekostning af et friere forbrugervalg og fjerner dermed presset for en effektiv fjernvarmeproduktion. Utilstrækkelig liberalisering på postområdet Postområdet er blevet gradvist liberaliseret af flere omgange, senest med ophævelsen af Post Danmarks eneret på udbringning af breve over 50

12 11 gram. Men Post Danmark har fortsat eneret på udbringning af breve under 50 gram. I Sverige og England er udbringning af post helt liberaliseret, men der gives statstilskud til filialnettet. EU-kommissionen skal fremlægge beslutningsgrundlag om en yderligere og eventuelt fuld liberalisering i alle EU-lande fra Stor del af togtrafikken er ikke udsat for konkurrence På jernbaneområdet er der sket en delvis liberalisering. Togtrafikken i Midt- og Vestjylland blev udbudt og overtaget af ARRIVA i 2003, og der planlægges udbud af togtrafikken på Kystbanen i 2006 med virkning fra Men en stor del af jernbanetrafikken er fortsat ikke udsat for konkurrence. Staten har eneret på lodsning På lodsområdet er der gennemført effektiviseringer for at nedsætte prisen, men det statslige lodsvæsen har fortsat eneret på lodsning. Den manglende konkurrence på området fremmer ikke reduktioner af prisen og dermed heller ikke, at flere skibe tager lods om bord, når de gennemsejler danske farvande og stræder. Det er ikke muligt at pålægge skibe, der sejler i internationale stræder, lodstvang. Ikke nok konkurrence på el-markedet Sammen med de andre nordiske lande og Storbritannien er Danmark førende i EU, når det gælder liberalisering af el-sektoren. Men integrationen af det danske el-net mellem landsdelene og mellem Danmark og udlandet er ikke god nok til at sikre, at der er konkurrence mellem alle udbydere af el i Danmark. Fx har de mindre kraftvarmeværker i Jylland ikke mulighed for at udbyde deres el-produktion i konkurrence med producenterne på det østdanske marked. Det skyldes, at der endnu ikke er en elektrisk forbindelse, der forbinder Østdanmark med Vestdanmark. For svag konkurrence om teleforbrugere Konkurrencen på store dele af infrastrukturen på telemarkedet fungerer godt. Men for den del af infrastrukturen, der udgør den sidste strækning frem til forbrugerne, er konkurrencen endnu ikke stærk nok. IT- og Telestyrelsen har iværksat 18 markedsundersøgelser på telemarkedet, bl.a. for at vurdere eventuelle konkurrenceproblemer. Mere konkurrence på infrastrukturområdet Effektiv infrastruktur skal styrke konkurrencekraften Mere effektiv vandsektor: Der skal indføres ny økonomisk regulering af vandsektoren: Bl.a. skal hvile-i-sig-selv princippet erstattes med mere effektiviseringsfremmende regulering, og forbrugerne skal beskyttes via et prisloft. Der skal ske en selskabsgørelse af de kommunale forsyninger, så der bl.a. sikres en klar adskillelse mellem forsyningsvirksomhederne og kommunerne. Der skal stilles krav om benchmarking og miljøledelse.

13 12 Mere effektiv affaldssektor: Konkurrencen på markedet for genanvendelse af affald skal øges, og effektiviteten og gennemsigtigheden på deponerings- og forbrændingsanlæg skal styrkes - uden at miljøet forringes. Virksomheder og borgere skal have bedre indblik i, hvad de forskellige affaldsordninger koster, og der skal sikres en klar adskillelse af det offentliges myndigheds- og driftsopgaver. De kommunale affaldsregulativer skal harmoniseres, og de administrative byrder for erhvervslivet skal lettes. Mere effektivitet på fjernvarmesektor: Regeringen vil fremlægge forslag til en regulering, der fremmer effektiviteten. Kommuner med billig fjernvarme opfordres til at ophæve tilslutningspligten. Tilslutningspligt for nye lavenergihuse ophæves. Fortsat liberalisering af postmarkedet: Regeringen vil fortsætte liberaliseringen af postmarkedet. Når der på EU-niveau er skabt større klarhed om de fremtidige rammebetingelser, vil regeringen analysere forskellige modeller og på den baggrund fremlægge forslag herom. Øget markedsorientering af togtrafikken: Regeringen vil snarest fremlægge forslag til øget markedsorientering og konkurrencebaseret drift med tilhørende virkemidler og frihedsgrader på jernbaneområdet. Regeringen vil udarbejde en plan for udbud af trafikopgaver, hvor en sådan vurderes at være hensigtsmæssig samt vurdere fremtiden for DSB i form af privatisering henholdsvis udskillelse af ansvaret for kapitaltunge aktiver. Liberalisering af lodsvæsenet: Lodsområdet skal liberaliseres snarest muligt. Indledningsvist konkurrenceudsættes de regionale lodsninger, dvs. lodsninger til og fra danske havne. Ny el-forbindelse under Storebælt: For at styrke konkurrencen på elmarkedet og øge forsyningssikkerheden skal der etableres en elforbindelse under Storebælt, som forbinder markederne i Vestdanmark og Østdanmark. Forbindelsen etableres af Energinet.dk og skal være i drift senest i Strategisk eftersyn af telereguleringen: Med udgangspunkt i 18 igangværende markedsundersøgelser af konkurrencen på teleområdet vil Videnskabsministeriet til efteråret gennemføre et strategisk eftersyn af, om de overordnede rammebetingelser på teleområdet kan forbedres for at styrke innovation og investeringer.

14 13 3. Mere offentlig-privat samarbejde og konkurrence om offentlige opgaver skal styrke effektivitet og innovation Danmark har en stor og veludbygget offentlig sektor. Det offentlige leverer mange ydelser med stor betydning for både den enkelte borger og virksomhed. Det er derfor afgørende, at den offentlige sektor konstant fornyer sig gennem nye arbejdsprocesser og bedre serviceydelser, og at den offentlige service hele tiden sætter borgernes og virksomhedernes behov i centrum. Konkurrence og offentlig-privat samarbejde om udførelsen af offentlige opgaver er et centralt middel til at øge innovationen i både den offentlige og den private sektor. Danmark var tidligere i front, når det gjaldt omfanget af udbud i den offentlige sektor. Men udviklingen er gået i stå. Fra 1995 til 2003 er Danmark faldet fra en 5. til en 12. plads i EU15 målt på andelen af offentlige indkøb i EU-udbud. Målt på den måde har udliciteringsgraden i Danmark været næsten konstant i de sidste 10 år. Den reelle udliciteringsgrad er dog højere, end det fremgår af statistikken. Regeringens initiativer på fritvalgs-området, fx hjemmehjælp, er ikke er regnet med i EU s tal for udliciteringsgrad. Frit valg på sygehusområdet og ældreområdet skønnes at have betydet yderligere udlicitering for 1,5 mia. kr. om året. Det ændrer dog ikke ved, at der er behov for at sætte nyt skub i udviklingen. Kommuner og regioner skal forpligtes til at udbyde en række opgaver i konkurrence på samme måde som staten gør det i dag. For at give flere virksomheder mulighed for at byde ind på offentlige indkøb, skal der stilles krav om åben annoncering. Konkurrencen mellem offentlige og private leverandører skal ske på fair vilkår. Nye former for offentligprivat samarbejde skal udbredes og bruges målrettet. Og måling af innovationskraften i offentlige institutioner skal tilskynde til, at offentlige institutioner bliver mere innovative. Kommunerne udbyder for få opgaver Udbud handler om at teste, hvor en opgave udføres bedst og billigst i det offentlige eller i det private. I staten er der pligt til med passende mellemrum at udbyde opgaver, der af ministerierne vurderes at være udbudsegnede.

15 14 Kommunerne og de fremtidige regioner har ikke en tilsvarende forpligtelse. Kommunerne udliciterer heller ikke opgaver i samme omfang som staten. Det kan hænge sammen med, at staten og kommunerne ikke udfører den samme slags opgaver. Men også mellem kommunerne er der store forskelle på, hvad og hvor meget der udliciteres. På det tekniske område svingede udliciteringsgraden i 2004 mellem ca. 12 og ca. 90 pct. Her er det typisk de store kommuner, der udliciterer mindst. Til gengæld udliciterer de store kommuner mere på velfærdsområdet. Der er også stor forskel på, hvor meget det koster forskellige kommuner at udføre de samme opgaver. Ved at konkurrenceudsætte opgaverne sikres det, at opgaverne testes for, om de løses bedst og billigst muligt. En systematisk og tilbagevendende indsamling af erfaringerne med konkurrenceudsættelse er vigtig for at synliggøre, på hvilke områder der i særlig høj grad er fordele ved at konkurrenceudsætte. Det sker ikke i dag. Ingen krav om at annoncere opgaver, der ikke skal i EU-udbud I henhold til EU-reglerne skal offentlige indkøb over henholdsvis 1,1 mio. kr. for staten og 1,7 mio. kr. for kommuner, amter og øvrige udbydere i EU-udbud. Det betyder, at udbyderne skal overholde EU s regler om bl.a. annoncering, valg af udbudsmetode, tidsfrister og kriterier for tildeling af kontrakten, inden de indgår aftale med en ekstern leverandør. Men EU-direktiverne indebærer ikke en pligt til at udbyde en opgave, som det offentlige selv løser. De fleste lande i EU samt Norge har indført supplerende nationale regler om annoncering af udbud, som ligger under EU s tærskelværdier, men over en bagatelgrænse. Danmark har som et af de eneste lande i EU ikke indført tilsvarende regler om annoncering. Det betyder, at der er risiko for, at en stor del af de offentlige indkøb reelt ikke annonceres åbent på markedet. Det er heller ikke alle typer af offentlige udbud, der er omfattet af kravene om EU-udbud. Det gælder fx udbud på social- og sundhedsområdet, kulturområdet, det juridiske område og sø- og jernbanetransportområdet. Selv om disse områder ikke skal i EU-udbud, er de omfattet af de almindelige EU-regler om lige konkurrencevilkår. Det betyder, at der skal være en passende grad af offentlighed om udbuddene, så mulige tilbudsgivere har en reel chance for at byde ind. I Sverige og Norge har man indført nationale regler om annonceringspligt og procedurekrav for at sikre, at de almindelige EU-regler overholdes. Danmark har ikke indført tilsvarende regler. Kommuners afregningspriser i fritvalgsordninger kan være for lave På ældreområdet er der frit valg af hjemmehjælp efter enten udbudsmodellen eller den såkaldte godkendelsesmodel. Næsten alle kommuner har valgt at benytte godkendelsesmodellen. Ved godkendelsesmodellen skal godkendte private leverandører afregnes til en fast pris, der afspejler kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved selv at levere

16 15 hjemmehjælpen. Det offentlige og private virksomheder konkurrerer således på kvalitet og ikke på pris. En lignende fritvalgsordning findes på dagtilbudsområdet. Men der har været eksempler på, at kommunen ikke har medregnet alle omkostninger ved opgavevaretagelsen i deres egne priser, fx at de ikke medregner administration. Det betyder, at de private leverandører skal levere hjemmehjælp væsentligt billigere end kommuner selv kan. Og så er konkurrencevilkårene ikke lige. Konkurrencestyrelsen har på hjemmehjælpsområdet behandlet 10 sager, siden der blev indført frit valg juli I 7 af disse sager havde kommunerne fastsat prisen for lavt. Alene indenfor de seneste par måneder er der modtaget klager over yderligere 16 kommuner. Sagerne viser, at det er vanskeligt at få tilvejebragt fyldestgørende oplysninger fra kommunerne, der muliggør en vurdering af, om den pris, private leverandører konkurrerer imod, afspejler de faktiske omkostninger ved den kommunale ydelse. Der er for lidt offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde kan antage mange forskellige former fx traditionel udlicitering, offentlig-private partnerskaber (OPP), fritvalgs ordninger og samlet udbud. OPP om konkrete projekter er udbredt mange steder i udlandet, men næsten ukendt i Danmark. I staten er der indført krav om, at store bygge- og anlægsprojekter skal vurderes i forhold til muligheden for OPP. OPP kan give bedre rammer for en samlet totaløkonomisk vurdering af et projekt, idet design, etablering, drift og vedligeholdelse udbydes samlet. Men der er ikke klarhed om, hvorvidt et OPP-selskab kan blive momsregistreret og dermed få refunderet selskabets udgifter til indgående moms. Det giver usikkerhed om økonomien i OPP-projekter. Det offentlige skal som udgangspunkt ikke kunne konkurrere og tjene penge på velfungerende markeder. I dag kan kommunerne imidlertid tjene på at sælge ydelser til hinanden, og kommunerne har mulighed for at gå sammen i kommercielle selskaber. På områder, hvor der ikke umiddelbart er velfungerende konkurrence, kan offentlig-private selskaber være et første skridt til at få offentlige opgaver ud på markedet. Etablering af nye private virksomheder kan så følge efter. Men reglerne er ikke altid blevet anvendt med det mål for øje. De fælles selskaber har haft tendens til at gro fast frem for at bane vejen for privat opgavevaretagelse.

17 16 Der mangler viden om den offentlige sektors innovationskraft En gennemgang af ni eksempler på succesfuld innovation i den offentlige sektor har vist, at der er en række fælles faktorer, som har stor betydning for innovationskraften. Det er fx ledelsens engagement og risikovillighed, tilstedeværelse af ildsjæle og projektledere, brugerinddragelse i idéfasen, klare mål og belønning af succes. Men der er ikke systematiske målinger af, hvor godt de enkelte institutioner klarer sig. Det begrænser grundlaget for at iværksætte målrettede innovationsfremmende initiativer i hele den offentlige sektor. Mere konkurrence og offentlig-privat samarbejde om offentlige opgaver Samarbejde mellem offentlige og private giver nytænkning i begge lejre Stærkere konkurrence om kommunale og regionale opgaver: Kommunerne og regionerne skal - på linje med staten have pligt til med passende mellemrum at udbyde en række opgaver, som vurderes som udbudsegnede. Regeringen vil drøfte den konkrete udformning med kommuner og regioner. Nyt, mere fokuseret udliciteringsråd: Der skal nedsættes et nyt udliciteringsråd med et kommissorium, der i højere grad end tidligere fokuserer på systematisk og tilbagevendende erfaringsopsamling. Rådet skal årligt forelægge regeringen anbefalinger om, hvordan konkurrenceudsættelsen kan øges. Rådet skal sammen med det kommunale evalueringsinstitut regelmæssigt udarbejde redegørelser om konkurrenceudsættelsen i regioner og kommuner. Flere opgaver annonceres åbent: For at give flere virksomheder mulighed for at byde ind på kommunale, regionale og statslige indkøb, skal der stilles krav om åben annoncering af indkøb og kontrakter, der indgås med private leverandører, som ligger over kr., men under tærskelværdierne for EU-udbud. For at understøtte annonceringen etablerer staten en udbudsdatabase sammen med KL. På de opgaveområder, som ikke er omfattet af reglerne om EU-udbud (de såkaldte bilag B-ydelser), skal der også ske åben annoncering af offentlige indkøb. Det er bl.a. opgaver vedrørende social- og sundhedsvæsen, uddannelse, kulturelle ydelser, juridiske ydelser, hotel- og restaurationsvirksomhed og sø- og jernbanetransport. Fair afregningspriser: Det skal sikres, at afregningsprisen til private leverandører på bl.a. ældreområdet afspejler kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved selv at levere ydelsen, så konkurrencevilkårene er fair. Konkurrencemyndighederne skal kunne fastsætte afregningsprisen, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at de har medregnet alle omkostninger i prisen, der afregnes til de private leverandører. Kommuner og regioner skal vurdere, hvordan deres byggeri organiseres mest hensigtsmæssigt: Der indføres krav om, at kommuner og regioner og i videst muligt omfang den almene sektor systematisk skal vurdere, hvordan store bygge-, anlægs- og forsyningsprojekter organiseres

18 17 bedst muligt. Det kan fx være som OPP, samlet udbud eller andre former for offentlig-privat samspil. Dermed sikres et bedre beslutningsgrundlag til at vælge den organisationsform, som giver mest effektivitet og innovation i hele bygningens levetid. I den forbindelse skal reglerne om moms i OPP gøres klare. Bedre rammer for offentlig-private selskaber: Reglerne for kommuner og regioners adgang til at agere på markedet strammes og præciseres, så de målrettes mod at få ydelser, der tidligere især har været varetaget inden for den offentlige sektor, ud på markedet. Kommuner og regioner skal kun kunne sælge ydelser kommercielt, hvis salget sker via et fælles selskab med deltagelse af en privat virksomhed, eller hvis ydelsernes værdi falder under en bagatelgrænse. Der fastsættes en øvre grænse for, hvor meget selskabet kan afsætte til private. Overskrides denne grænse, skal det offentlige trække sig fra selskabet. Endvidere styrkes kontrollen på området. Den offentlige sektors innovationskraft skal måles: For at forbedre statslige institutioners evne til at innovere skal der gennemføres systematiske målinger af innovationskraften i større statslige institutioner. Finansministeriet vil årligt offentliggøre en redegørelse med dokumentation, nye kritiske indsatsområder og eksempler på succesfuld innovation. Initiativet spredes på sigt til øvrige dele af den offentlige sektor.

19 18 4. Indsatsen for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark skal intensiveres og koordineres bedre Udenlandske investeringer i Danmark tilfører virksomhederne ny viden om teknologi, processer og produkter. Udenlandske investeringer er samtidig med til at øge konkurrence- og innovationspresset på danske virksomheder. Til trods for at Danmark har en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier, ligger vi kun midt i feltet i EU målt på direkte investeringer i forhold til BNP. Lande som Sverige, Holland og Irland tiltrækker langt flere investeringer i forhold til bruttonationalproduktet. Indsatsen er for spredt Den begrænsede tiltrækning af udenlandske investeringer kan bl.a. hænge sammen med, at Danmarks indsats i udlandet er relativt beskeden og ikke tilstrækkeligt koordineret mellem den nationale aktør Invest in Denmark og de regionale investeringsfremmetiltag og organisationer. Det svækker synligheden over for investorerne og gør det svært at udnytte ressourcerne effektivt. Danmark skal tiltrække flere udenlandske investeringer Udenlandske virksomheder skal kende Danmark som et attraktivt land at drive virksomhed i Intensiveret markedsføringen af Danmark som investeringsland: Salgs- og markedsføringsindsatsen skal udvides til flere markeder (fx Sydkorea, Indien, Australien og Finland) og flere danske spidskompetencer skal markedsføres globalt, bl.a. Danmark som designnation. Klar arbejdsdeling for investeringsfremme: Der søges gennem konkrete rammeaftaler etableret en klar arbejdsdeling mellem de danske investeringsfremmeaktører. Invest in Denmark skal som national investeringsfremmeorganisation stå for den overordnede nationale koordinering og for markedsføring og salg af danske spidskompetencer i udlandet. Kvikskranke for udenlandske virksomheder: Der skal oprettes en kvikskranke i regi af Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor udenlandske virksomheder har adgang til danske myndigheder med henblik på at kunne få de tilladelser og registreringer, der er nødvendige for at kunne etablere sig i Danmark. Servicen over for de udenlandske virksomheder skal koordineres tæt med Invest in Denmark.

20 19 5. Styrket rådgivning og eksportfremstød skal give dansk erhvervsliv fodfæste på verdens vækstmarkeder Danske virksomheder eksporterer varer og ydelser til næsten hele verden. Men langt den største del af dansk eksport sker til EU-landene. Markederne uden for Europa forventes at vokse meget hurtigt i de kommende årtier, især i Asien og dele af Latinamerika. Brasilien, Kina, Rusland og Indien vil formentlig om 40 år fylde mere i verdensøkonomien end G6-landene, USA, Tyskland, Japan, Storbritannien, Italien og Frankrig, gør i dag. Derfor er det væsentligt, at danske virksomheder får fodfæste på vækstmarkederne uden for Europa. Danske virksomheder skal kunne få hjælp til lokaler, til rådgivning om markedet og salg på nye etableringsinkubatorer på de danske ambassader rundt om i verden. Det eksisterende GoGlobal-samarbejde (Danmarks Eksportråd, Eksport Kredit Fonden, Danida og Industrialiseringsfondene for Udviklingslandene og Østlandene) skal udvides med fremstød i Kina, Vietnam og Indien. Danmark skal arbejde for, at EU indgår handelsaftaler med 3. lande. Og udlandets kendskab til os skal øges ved en samlet branding af Danmark. Svært for mindre virksomheder at få fodfæste i de nye vækstlande Vækstmarkederne uden for Europa er ofte præget af høje toldsatser, administrative byrder, tekniske handelshindringer og investerings- og etableringsbarrierer. Det er bl.a. produktspecifikationer, bureaukratiske og omkostningsfulde godkendelsesprocedurer, komplicerede procedurer for etablering af egne datterselskaber mv. Små og mellemstore virksomheder har vanskeligere ved at håndtere disse barrierer end større virksomheder. De mindre virksomheder peger selv på, at det er dyrt at etablere datterselskab i udlandet, og at det er vanskeligt, at identificere samarbejdspartnere og markedspotentiale. Der eksisterer ikke i dag et samlet tilbud på de danske ambassader, hvor virksomhederne kan få systematisk rådgivning og assistance i opstartsfasen. Der gennemføres hvert år danske eksportfremstød i en række lande. Fremstødene er ikke mindst vigtige for at bringe de mindre virksomheder videre i deres internationalisering og bane vejen for konkrete samarbejdspartnere og eksportordrer - men fremstødende er ikke integreret i GoGlobal-samarbejdet på vigtige vækstmarkeder som Kina, Indien og Vietnam. Der mangler handelsaftaler mellem EU og 3.lande Fra dansk side har den handelspolitiske indsats i høj grad været fokuseret på de multilaterale handelsforhandlinger og ikke på bilaterale handelsaftaler mellem EU og 3. lande. Men forløbet af WTO s 6. ministerkonference sænker forventningerne til, at WTO-forhandlingerne kan levere meget ny markedsadgang for

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret

Vejledning for udbud og indhentning af tilbud. Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Vejledning for udbud og indhentning af tilbud Center for Park og Vej og Ejendomscenteret Indledning Denne vejledning har til formål at give svar på udbudsprocedurerne for bygge- og anlægsopgaver, samt

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens anbefalinger til at øge Danmarks produktivitet gennem

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007

Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Nye regler om annonceringspligt Indlæg ved Dansk Forening for Udbudsret København 13. september 2007 Carina Risvig Hansen De nye regler Lovforslag nr. L 152 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven,

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Retningslinjer for program for strategiske virksomhedsalliancer 2015

Retningslinjer for program for strategiske virksomhedsalliancer 2015 Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon +45 33 92 05 00 Telefax +45 32 54 05 33 eksportraadet@um.dk eksportraadet.um.dk Bilag Journalnummer Kontor 2015 38 KUR 17. august 2015 Retningslinjer for program

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år.

Der beskrives en vision for velfungerende marked i Danmark om 5-10 år. i:\juni-2000\markeder-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 RESUMÈ Juni 2000 VELFUNGERENDE MARKEDER I forbindelse med regeringens strategioplæg "dk21 - En ny strategi for Danmarks erhvervspolitik"

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser

Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven

NOTAT. Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven NOTAT 1. december 2014 14/06943-2 Kommissorium for udvalg om markedsføringsloven Baggrund Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for virksomhederne og forbrugerne. Den skal således medvirke

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere