Konkurrencekraft og innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrencekraft og innovation"

Transkript

1 Januar 2006 Konkurrencekraft og innovation - vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet februar 2006

2 Strategi for stærk konkurrencekraft og innovation 1 Vores evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for Danmarks konkurrencekraft. Derfor er det vigtigt, at vi overalt i samfundet er innovative og omsætter nytænkning til værdi. Det gælder både i virksomhederne og i den offentlige sektor. Regeringen har to overordnede målsætninger for Danmark som innovativt samfund: Danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Danmarks offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. De skal have fokus på at udvikle nye idéer, som kan omsættes til bedre service for borgerne og virksomhederne. En af de væsentligste drivkræfter for innovation i hele samfundet er en effektiv konkurrence. Det gælder både i den private og i den offentlige sektor. Det er også vigtigt, at vi er gode til at hente ny viden og inspiration gennem et tæt samspil med udenlandske virksomheder og handel på udenlandske markeder. Vi skal systematisk opbygge viden om kunder og markeder, og vi skal være gode til at udnytte de nye muligheder inden for informations- og kommunikationsteknologi. Samtidig stiller den globale videnøkonomi krav om, at rammerne for at handle med viden er gode. Gode betingelser på disse områder skal sammen med uddannelser og forskning i verdensklasse og en stærk iværksætterkultur gøre Danmark til et af de mest innovative og konkurrencedygtige samfund i verden. Vi har et godt udgangspunkt. De fleste internationale undersøgelser placerer Danmark blandt de mest konkurrencedygtige lande. Vi har en sund og åben samfundsøkonomi med et bredt funderet erhvervsliv. Vi har en god infrastruktur og en veludbygget offentlig sektor. Men på vigtige områder er der også svagheder, som vi skal rette op på, når Danmark skal være et førende innovativt samfund, jf. boksen.

3 2 Svagheder i Danmarks konkurrencekraft og innovation Utilstrækkelig konkurrence i flere brancher Der er konkurrenceproblemer i 53 ud af ca. 500 brancher i Danmark. Det danske prisniveau er højere end i sammenlignelige lande. Manglende konkurrence på infrastrukturområdet Konkurrencen er utilstrækkelig på en række infrastrukturområder, fx jernbaner, post og vandforsyning. For lidt offentlig-privat samarbejde og konkurrence om offentlige opgaver Nye former for offentlig-privat samarbejde om konkrete projekter anvendes næsten ikke. Offentlige opgaver udliciteres mindre end i andre lande. Og den offentlige sektor arbejder ikke systematisk med at fremme innovation. Ikke nok samspil med udlandet Omfanget af udenlandske investeringer i Danmark er ikke på niveau med de bedste lande. Og den offentlige indsats for at sikre, at danske virksomheder får fodfæste på de nye vækstmarkeder i bl.a. Asien og Latinamerika er ikke tilstrækkelig. Markedsføringen af Danmark i udlandet er for spredt og for svag. Regler for opholds- og arbejdstilladelse gør det vanskeligt at tiltrække kvalificerede udlændinge. Det er fx et krav, at udlændingen kan fremvise et konkret arbejdstilbud, og at der ikke allerede er arbejdskraft, der kan påtage sig det pågældende arbejde. Mangel på systematisk viden om brugerdreven innovation Brugerdreven innovation, dvs. systematisk brug af viden om kunder og markeder, er en væsentlig konkurrencefaktor. I modsætning til fx USA findes der ikke samlede uddannelses- og forskningsmiljøer i Danmark, som systematisk understøtter virksomhedernes arbejde. Utilstrækkelig udnyttelse af og handel med rettigheder Mindre end 5 pct. af de danske virksomheder køber rettigheder eller licenser i større omfang, og mindre end 10 pct. sælger. Der er ikke i dag et gennemsigtigt og velfungerende marked for køb og salg af rettigheder. IKT udnyttes ikke godt nok Der er et stort uudnyttet potentiale for at digitalisere forretningsprocesserne hos små og mellemstore virksomheder. I modsætning til en række andre lande findes der i Danmark ikke målrettede programmer der understøtter virksomhedernes brug af digitale løsninger. Kun godt halvdelen af de borgerrettede statslige servicetilbud tilbydes digitalt, og under 20 pct. af alle transaktioner mellem borgere og statslige institutioner udføres digitalt. Skatten på arbejdsindkomst er høj Danmark har et internationalt set højt niveau for velfærd og skatter. Det bidrager til en mere ligelig fordeling af velstanden, men det forringer samtidig tilskyndelsen til at arbejde og til at kvalificere sig til bedre lønnede job.

4 3 Regeringens samlede strategi skal styrke Danmarks konkurrencekraft og innovation. Strategien sætter ind på 10 områder: 1. Mere effektiv indsats over for karteller skal styrke konkurrencen 2. Mere konkurrence skal give bedre løsninger på infrastrukturområderne 3. Mere offentlig-privat samarbejde og konkurrence om offentlige opgaver skal styrke effektivitet og innovation 4. Indsatsen for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark skal intensiveres og koordineres bedre 5. Styrket rådgivning og eksportfremstød skal give dansk erhvervsliv bedre fodfæste på verdens vækstmarkeder 6. Green card skal få flere kvalificerede udlændinge til Danmark 7. Ny viden om kunder og markeder skal styrke innovationen 8. Ny elektronisk markedsplads skal styrke handel med viden 9. Viden om digitale løsninger skal styrke brugen af IKT 10. Lavere skat på arbejdsindkomst. Effektiv konkurrence står centralt i regeringens strategi. Øget konkurrence skal fremme innovationen i både erhvervslivet og den offentlige sektor. Konkurrencemyndighederne skal have mere effektive efterforskningsmetoder over for kartelaftaler, bl.a. bøderabat til virksomheder og personer, der samarbejder med myndighederne. Civile konkurrencesager skal behandles i Sø- og Handelsretten, hvor der er sagkyndige dommere på området. Behandlingen af sager om konkurrence skal ske hurtigere. Og eksisterende og nye love og regler skal vurderes nøje for at minimere begrænsninger i konkurrencen. På infrastrukturområdet skal konkurrencen øges inden for fx vandforsyning, togdrift og post. De kommunale vandforsyninger skal organiseres i selskaber, bl.a. for at sikre en klar adskillelse mellem forsyningsvirksomheder og kommuner. Reguleringen skal ændres, så den fremmer effektivitet. Markedsorienteringen af togtrafikken skal styrkes. Liberaliseringen af postmarkedet skal fortsættes. Konkurrence er også et centralt middel til at øge innovation i den offentlige sektor. Der skal være større konkurrence om kommunale og regionale opgaver, og de opgaver, der vurderes som udbudsegnede, skal udbydes

5 4 i konkurrence, ligesom man gør i staten. Der skal stilles krav om åben annoncering af offentlige indkøb over ½ mio. kr. Det vil give flere virksomheder mulighed for at byde ind på offentlige indkøb. Nye former for offentlig-privat samarbejde skal udbredes og bruges målrettet. Konkurrencen mellem offentlige og private leverandører skal ske på fair vilkår. Og innovationskraften i staten skal måles, og de gode eksempler skal inspirere andre. Hovedelementer i regeringens strategi Mere konkurrence i den private og offentlige sektor Privat/offentlig sam spil Større åbenhed i økonomien Brugerdreven innovation Innovation i hele samfundet Øget anvendelse af IKT Et tættere samspil med udlandet skal også understøtte innovationen. Der skal ske en bedre koordination af indsatsen for at tiltrække udenlandske virksomheder. Danske virksomheder skal have fodfæste på vækstmarkederne uden for Europa. Og de skal kunne få hjælp til lokaler og til rådgivning om marked og salg på nye etablerings-inkubatorer på de danske ambassader rundt om i verden. Justeringer i reglerne om opholds- og arbejdstilladelse skal gøre det lettere at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Innovationen skal styrkes ved en mere systematisk viden om brugernes og kundernes behov. Der skal etableres et samlet forskningsmiljø om brugerdreven innovation. Samtidig skal der startes konkrete projekter med brugerdreven innovation i mindre virksomheder. Og der skal skabes netværk med deltagelse af fx virksomheder og uddannelsesinstitutioner. En ny internetbaseret markedsplads skal skabe et gennemsigtigt og velfungerende marked for køb og salg af rettigheder. Etablering af et innovationscenter for e-handel skal få virksomhederne til at blive bedre til at bruge IKT. I samarbejde med private IT-leverandører skal der laves en ny infrastruktur, der vil gøre det muligt på en simpel, billig, fleksibel og sikker måde at afsende forretningsmeddelelser fx e-

6 5 faktura via Internet. Og senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og den offentlige sektor kunne foregå digitalt. Danmark har internationalt set en høj velfærd og høje skatter. Det er med til at sikre en stor grad af lighed i samfundet. Men det forringer samtidig tilskyndelsen til at arbejde og til at kvalificere sig til bedre lønnede job. Regeringen har allerede gennemført lettelser af indkomstskatten på ca. 10 mia. kr. i Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere. * Dette oplæg præsenterer en strategi for stærk konkurrencekraft og innovation i Danmark. Regeringen har i tidligere debatoplæg til Globaliseringsrådet fremlagt en række forslag, som skal være med til at sikre fundamentet for et innovativt samfund. Det er forslag, som skal sikre uddannelser i verdensklasse, styrke forskning og videnspredning og fremme flere vækstiværksættere.

7 6 1. Mere effektiv indsats over for karteller skal styrke konkurrencen Effektiv konkurrence er en af de vigtigste forudsætninger for at skabe fornyelse. Konkurrence presser virksomhederne til hele tiden at udvikle bedre eller billigere produkter og ydelser. Uproduktive virksomheder må lukke, og kun de mest produktive virksomheder overlever. Regeringen har sat klare mål for øget konkurrence. I 2010 skal konkurrencen i Danmark være på højde med de bedste OECD-lande, og antallet af brancher med konkurrenceproblemer skal halveres, jf. Mere konkurrence større vækst (juni 2004). For at nå målet skal det sikres, at myndighederne har de rigtige redskaber til at fremme konkurrencen. Utilstrækkelig konkurrence i en række brancher OECD vurderer, at den offentlige regulering af produktmarkederne i Danmark er blandt de mindst restriktive i Europa. Men i en række brancher og sektorer fungerer konkurrencen ikke godt nok. Konkurrencestyrelsen har identificeret konkurrenceproblemer i 53 ud af i alt 491 brancher. Antallet af brancher med konkurrenceproblemer er faldet i de seneste år, men er stadig relativt højt. De 53 brancher repræsenterer en femtedel af værditilvæksten i de private erhverv. Konkurrenceproblemerne viser sig bl.a. ved, at priserne er højere end i udlandet, at indtjeningen eller lønniveauet i branchen er unormalt høj, at der er lav afog tilgang til erhvervet, og at koncentration er høj. Det danske prisniveau er ca. 6 pct. højere end gennemsnittet i Storbritannien, Tyskland, Sverige, Finland, Frankrig, Holland, Belgien og Italien, når der tages højde for afgifter mv. Konkurrencestyrelsen skønner, at 2½ procentpoint af prisforskellen skyldes, at konkurrencen er mindre hård i Danmark end i udlandet. Det Økonomiske Råd har beregnet, at der vil være en velstandsgevinst på i størrelsesordenen 2 pct. af BNP, hvis vi forbedrer konkurrenceforholdene. For ringe muligheder for at opklare kartelaftaler Karteller er ulovlige aftaler mellem erhvervsvirksomheder, der har til formål at begrænse konkurrencen fx i form af en aftale om prisen på deres produkt. Myndighederne skal i disse sager kunne opklare, om der findes en sådan konkret aftale. Konkurrencemyndighederne i USA og i næsten alle EU-lande samt EUkommissionen kan - gennem et såkaldt leniency-program - give bødenedsættelser eller bødefritagelser til virksomheder, som samarbejder med myndigheder om at opklare kartelsager. Den mulighed har de danske myndigheder ikke. Ifølge de amerikanske konkurrencemyndigheder og EU-kommissionen er bøderabatter et af de mest effektive instrumenter til afsløring af kartelaftaler.

8 7 Herudover har konkurrencemyndighederne i mange lande samt EUkommissionen en række andre instrumenter til deres rådighed som led i en effektiv opklaring af karteller. Det drejer sig fx om adgang til at indhente oplysninger fra teleselskaberne om telekommunikation mellem virksomheder, der mistænkes for at deltage i et kartel, samt adgang til at spejle IT-lagrede oplysninger i forbindelse med kontrolbesøg. De danske myndigheders værktøjer til opklaring af konkurrenceovertrædelser er således ikke på niveau med de værktøjer, som EUkommissionen og størstedelen af EU-landene har. EU-kommissionen, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Sverige har i gennemsnit ført sager mod ca. 25 aktive karteller pr. land/myndighed i perioden I Danmark blev der ikke afsløret ét eneste kartel i I 2005 blev der konstateret 2 karteller. Lange sagsbehandlingstider Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra det tidspunkt, hvor Konkurrencestyrelsen har foretaget en kontrolundersøgelse, og indtil anklagemyndigheden har besluttet at rejse tiltale eller opgive påtale, er ca. 2 ½ år. Hertil skal der lægges op imod et år før sagen kan starte ved domstolene. Den lange sagsbehandlingstid kan medføre en svækkelse af retshåndhævelsen og forringe mulighederne for at sikre beviser. I de fleste andre vestlige lande er der færre instanser involveret, inden der træffes afgørelse om bødespørgsmålet. Det gælder fx for Tyskland, Finland, Sverige og Norge. Det samme gælder for EU-kommissionens behandling af konkurrencesager, idet kommissionen har mulighed for at pålægge administrative bøder i alle EU-lande, herunder i Danmark. Konkurrencerådets sammensætning kan svække rådets effektivitet Konkurrencerådet træffer afgørelser om overtrædelser af konkurrencelovgivningen. Rådet består af en formand og 18 medlemmer. Formanden og 8 af medlemmerne skal være uafhængige af erhvervs- og forbrugerinteresser. De øvrige medlemmer udnævnes efter indstilling, herunder 7 efter indstilling fra erhvervsorganisationer, 1 efter indstilling fra forbrugerorganisationerne og 2 efter indstilling fra de kommunale foreninger. En styrkelse af Konkurrencerådets kompetence overfor enkeltvirksomheder gør det naturligt at overveje, om afgørelser i enkeltsager alene skal træffes af uafhængige eksperter med godt kendskab til erhvervslivets forhold. Dette vil også svare til praksis i andre EU-lande. Gruppesøgsmål Adgang til egentligt gruppesøgsmål findes ikke i dansk ret. Gruppesøgsmål er en procesform, der giver mulighed for effektivt at håndtere tvister om et større antal ensartede krav som fx visse erstatningskrav fra forbrugere, der er blevet ramt af kartelvirksomhed. Gruppesøgsmål kan lette

9 8 adgangen til domstolene og dermed støtte håndhævelsen af berettigede krav. Retsplejerådet har for nylig anbefalet at indføre adgang til gruppesøgsmål i dansk ret. Efter Retsplejerådets forslag vil gruppesøgsmål kunne anvendes i egnede sager, og et gruppesøgsmål vil som hovedregel kunne omfatte de personer, som har tilmeldt sig gruppesøgsmålet (tilmeldingsmodel). I visse særlige tilfælde skal retten dog kunne bestemme, at gruppesøgsmålet skal omfatte de personer, der ikke har frameldt sig gruppesøgsmålet (frameldingsmodel). I så fald skal der udpeges en offentlig myndighed som grupperepræsentant. Domstole har ikke nok erfaring med konkurrencesager Den endelige retlige prøvelse af konkurrencesager i Danmark sker ved de almindelige domstole. Da der er ganske få sager, og sagerne ofte er økonomisk komplicerede, betyder dette, at de enkelte domstole har ringe mulighed for at opnå tilstrækkelig erfaring og viden på området. Særlovgivning begrænser konkurrence På en række områder er det reguleringer i love og regler, som kan begrænse konkurrencen. Konkurrencestyrelsen vurderer, at 37 af de 53 brancher, der har konkurrenceproblemer, er underlagt konkurrencebegrænsende regulering. Erfaringen viser, at når konkurrencebegrænsende regler først er gennemført, er de vanskelige at ophæve igen, idet reglerne, der begrænser konkurrencen, samtidig begunstiger enkelte brancher eller virksomheder. Særlige danske regler og standarder svækker konkurrence fra udlandet Manglende fælles standarder og nationale særregler hindrer konkurrencen over grænserne. Det er især et problem for Danmark, hvor markedet er så lille, at det sjældent er attraktivt for udenlandske virksomheder at skulle opfylde danske særregler, standarder og normer. Myndighederne skal have bedre efterforskningsmetoder, og færre restriktioner skal styrke konkurrencen Skarp konkurrence skal anspore til innovation Styrkelse af konkurrencelovgivningen: Lovgivningen på konkurrenceområdet skal styrkes, så mulighederne for bl.a. at opklare kartelsager forbedres og håndhævelsen generelt kan ske hurtigere. Det skal bl.a. ske gennem indførelse af et egentlig leniency-program (bøderabatsystem) i kartelsager. Programmet skal gøre det muligt for en samarbejdende virksomhed eller person, der henvender sig til Konkurrencemyndigheden (Konkurrencerådet/Konkurrencestyrelsen) med oplysninger til opklaring af et kartel, at opnå et hurtigt tilsagn om bøderabat efter nærmere fastsatte vilkår. Der nedsættes et hurtigarbejdende sagkyndigt udvalg, der skal se nærmere på, hvordan programmet bedst kan udformes, samt fastlægge rammerne for samarbejdet mellem konkurrence-

10 9 myndigheden og anklagemyndigheden. Udvalget vil desuden kunne forholde sig til andre forslag, som kan føre til en styrket opklaring af kartelsager. Udvalget skal også se på, om Konkurrencerådet generelt eller i typer af sager skal have mulighed for at udstede administrative bødeforlæg eller lignende. I lyset af ovenstående skal udvalget endvidere se på spørgsmålet om, Konkurrencerådets kompetence skal ændres, således at det alene er de uafhængige juridiske og økonomiske eksperter med særlig indsigt i konkurrenceforhold og erhvervslivets forhold i øvrigt, som træffer afgørelse i enkeltsager om overtrædelse af konkurrenceloven. Udvalgets forslag skal danne grundlag for en styrkelse af konkurrencelovgivningen i efteråret Mulighed for gruppesøgsmål: For at sikre at de virksomheder og forbrugere, der har lidt et tab, bl.a. som følge af konkurrencelovsovertrædelser, får bedre adgang til at opnå erstatning, indføres der i retsplejeloven mulighed for at anlægge gruppesøgsmål. Styrkelse af domstolenes behandling af konkurrencesager: Civile konkurrencesager fra hele landet skal fremover behandles ved Søog Handelsretten, hvor sagkyndige dommere med indsigt i forretningsforhold mv. deltager i rettens arbejde. Herved sikres, at den nødvendige juridiske, økonomiske og forretningsmæssige sagkundskab ved behandlingen af de ret få, men komplicerede civile sager, samles under en domstol. Screening af nye regler for konkurrencemæssige begrænsninger: Ressortministerierne skal vurdere, om forslag til nye love og bekendtgørelser vil have negative konsekvenser for konkurrencen. Hvis det er tilfældet, skal det klart fremgå af lovforslagets bemærkninger, og der skal indføjes en bestemmelse om, at lovforslagets konsekvenser evalueres efter 3-5 år med henblik på eventuelle justeringer. Det henstilles, at lovforslag i givet fald forelægges Konkurrencestyrelsen inden de sendes i høring. Fjernelse af handelshindringer i dansk lovgivning: Eksisterende danske love, autorisationsordninger og standarder gennemgås for handelshindringer på relevante områder med henblik på at vurdere, hvorvidt de lever op til principperne for det indre marked. Problemfelter kan typisk være gensidig anerkendelse, sprogkrav, geografiske og ejerskabsmæssige begrænsninger. Færre restriktioner kan skabe mere åbenhed og konkurrence på de danske markeder. Der skal i vurderingen tages hensyn til, at de fx sundheds-, sikkerheds- og miljøhensyn, der ligger til grund for de danske særregler, standarder og normer, fortsat kan tilgodeses.

11 10 2. Mere konkurrence skal give bedre løsninger på infrastrukturområdet Erhvervslivets muligheder for at konkurrere på det globale marked afhænger af, at virksomhederne kan kommunikere og transportere varer og tjenesteydelser hurtigt, effektivt og billigt. Infrastrukturområdet har dermed væsentlig betydning for virksomhedernes samlede konkurrencekraft. Omsætningen inden for jernbaner, post, tele, el, fjernvarme mv. er årligt på ca. 160 mia. kr. På en række infrastrukturområder er der behov for at fremme konkurrencen og tilskyndelsen til at effektivisere. De kommunale vandforsyninger skal organiseres i selskaber, bl.a. for at sikre en klar adskillelse mellem forsyningsvirksomheder og kommuner. Reguleringen skal ændres, så den fremmer effektivitet. Togtrafikken skal orienteres mod markedet. Liberaliseringen af postmarkedet skal fortsættes. Ringe tilskyndelse til effektiv drift på vand- og affaldsområderne På vandområdet og affaldsområdet er priserne i vidt omfang stadig reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet, dvs. at indtægter og udgifter for et forsyningsområde skal balancere over en periode. Et eventuelt over- eller underskud skal udlignes ved at regulere priserne i fremtiden. Målet med hvile-i-sig-selv princippet er, at beskytte forbrugerne mod uregulerede monopoler. Men princippet tilskynder ikke til effektivitet. Når virksomhedernes ledelse ikke kan optjene et overskud, vil den være mindre tilbøjelig til at sænke omkostningerne. Og øgede omkostninger kan overvæltes på prisen. Der er heller ikke en klar adskillelse mellem kommunernes rolle som reguleringsmyndighed og som ejere og driftsherre af forsyningsvirksomhederne. Det svækker gennemsigtighed og overblik over forsyningsvirksomhedernes økonomi og effektivitet. På nogle infrastrukturområder er der også tekniske barrierer og konkurrencebegrænsende regler, som gør det svært at komme ind på markedet som ny aktør. Det gælder fx på affaldsområdet, hvor kommunerne både er kompetent myndighed og driftsherre. Samtidig har kommunerne forskellige krav til, hvordan affaldet behandles. Det gør det svært at give markedet frit. Manglende effektivitet på fjernvarmeområdet Også på fjernvarmeområdet er priserne reguleret efter hvile-i-sig-selv princippet. Der er tilslutningspligt i de fleste fjernvarmeområder for at sikre de samfundsmæssige investeringer i net og anlæg. Men det sker på bekostning af et friere forbrugervalg og fjerner dermed presset for en effektiv fjernvarmeproduktion. Utilstrækkelig liberalisering på postområdet Postområdet er blevet gradvist liberaliseret af flere omgange, senest med ophævelsen af Post Danmarks eneret på udbringning af breve over 50

12 11 gram. Men Post Danmark har fortsat eneret på udbringning af breve under 50 gram. I Sverige og England er udbringning af post helt liberaliseret, men der gives statstilskud til filialnettet. EU-kommissionen skal fremlægge beslutningsgrundlag om en yderligere og eventuelt fuld liberalisering i alle EU-lande fra Stor del af togtrafikken er ikke udsat for konkurrence På jernbaneområdet er der sket en delvis liberalisering. Togtrafikken i Midt- og Vestjylland blev udbudt og overtaget af ARRIVA i 2003, og der planlægges udbud af togtrafikken på Kystbanen i 2006 med virkning fra Men en stor del af jernbanetrafikken er fortsat ikke udsat for konkurrence. Staten har eneret på lodsning På lodsområdet er der gennemført effektiviseringer for at nedsætte prisen, men det statslige lodsvæsen har fortsat eneret på lodsning. Den manglende konkurrence på området fremmer ikke reduktioner af prisen og dermed heller ikke, at flere skibe tager lods om bord, når de gennemsejler danske farvande og stræder. Det er ikke muligt at pålægge skibe, der sejler i internationale stræder, lodstvang. Ikke nok konkurrence på el-markedet Sammen med de andre nordiske lande og Storbritannien er Danmark førende i EU, når det gælder liberalisering af el-sektoren. Men integrationen af det danske el-net mellem landsdelene og mellem Danmark og udlandet er ikke god nok til at sikre, at der er konkurrence mellem alle udbydere af el i Danmark. Fx har de mindre kraftvarmeværker i Jylland ikke mulighed for at udbyde deres el-produktion i konkurrence med producenterne på det østdanske marked. Det skyldes, at der endnu ikke er en elektrisk forbindelse, der forbinder Østdanmark med Vestdanmark. For svag konkurrence om teleforbrugere Konkurrencen på store dele af infrastrukturen på telemarkedet fungerer godt. Men for den del af infrastrukturen, der udgør den sidste strækning frem til forbrugerne, er konkurrencen endnu ikke stærk nok. IT- og Telestyrelsen har iværksat 18 markedsundersøgelser på telemarkedet, bl.a. for at vurdere eventuelle konkurrenceproblemer. Mere konkurrence på infrastrukturområdet Effektiv infrastruktur skal styrke konkurrencekraften Mere effektiv vandsektor: Der skal indføres ny økonomisk regulering af vandsektoren: Bl.a. skal hvile-i-sig-selv princippet erstattes med mere effektiviseringsfremmende regulering, og forbrugerne skal beskyttes via et prisloft. Der skal ske en selskabsgørelse af de kommunale forsyninger, så der bl.a. sikres en klar adskillelse mellem forsyningsvirksomhederne og kommunerne. Der skal stilles krav om benchmarking og miljøledelse.

13 12 Mere effektiv affaldssektor: Konkurrencen på markedet for genanvendelse af affald skal øges, og effektiviteten og gennemsigtigheden på deponerings- og forbrændingsanlæg skal styrkes - uden at miljøet forringes. Virksomheder og borgere skal have bedre indblik i, hvad de forskellige affaldsordninger koster, og der skal sikres en klar adskillelse af det offentliges myndigheds- og driftsopgaver. De kommunale affaldsregulativer skal harmoniseres, og de administrative byrder for erhvervslivet skal lettes. Mere effektivitet på fjernvarmesektor: Regeringen vil fremlægge forslag til en regulering, der fremmer effektiviteten. Kommuner med billig fjernvarme opfordres til at ophæve tilslutningspligten. Tilslutningspligt for nye lavenergihuse ophæves. Fortsat liberalisering af postmarkedet: Regeringen vil fortsætte liberaliseringen af postmarkedet. Når der på EU-niveau er skabt større klarhed om de fremtidige rammebetingelser, vil regeringen analysere forskellige modeller og på den baggrund fremlægge forslag herom. Øget markedsorientering af togtrafikken: Regeringen vil snarest fremlægge forslag til øget markedsorientering og konkurrencebaseret drift med tilhørende virkemidler og frihedsgrader på jernbaneområdet. Regeringen vil udarbejde en plan for udbud af trafikopgaver, hvor en sådan vurderes at være hensigtsmæssig samt vurdere fremtiden for DSB i form af privatisering henholdsvis udskillelse af ansvaret for kapitaltunge aktiver. Liberalisering af lodsvæsenet: Lodsområdet skal liberaliseres snarest muligt. Indledningsvist konkurrenceudsættes de regionale lodsninger, dvs. lodsninger til og fra danske havne. Ny el-forbindelse under Storebælt: For at styrke konkurrencen på elmarkedet og øge forsyningssikkerheden skal der etableres en elforbindelse under Storebælt, som forbinder markederne i Vestdanmark og Østdanmark. Forbindelsen etableres af Energinet.dk og skal være i drift senest i Strategisk eftersyn af telereguleringen: Med udgangspunkt i 18 igangværende markedsundersøgelser af konkurrencen på teleområdet vil Videnskabsministeriet til efteråret gennemføre et strategisk eftersyn af, om de overordnede rammebetingelser på teleområdet kan forbedres for at styrke innovation og investeringer.

14 13 3. Mere offentlig-privat samarbejde og konkurrence om offentlige opgaver skal styrke effektivitet og innovation Danmark har en stor og veludbygget offentlig sektor. Det offentlige leverer mange ydelser med stor betydning for både den enkelte borger og virksomhed. Det er derfor afgørende, at den offentlige sektor konstant fornyer sig gennem nye arbejdsprocesser og bedre serviceydelser, og at den offentlige service hele tiden sætter borgernes og virksomhedernes behov i centrum. Konkurrence og offentlig-privat samarbejde om udførelsen af offentlige opgaver er et centralt middel til at øge innovationen i både den offentlige og den private sektor. Danmark var tidligere i front, når det gjaldt omfanget af udbud i den offentlige sektor. Men udviklingen er gået i stå. Fra 1995 til 2003 er Danmark faldet fra en 5. til en 12. plads i EU15 målt på andelen af offentlige indkøb i EU-udbud. Målt på den måde har udliciteringsgraden i Danmark været næsten konstant i de sidste 10 år. Den reelle udliciteringsgrad er dog højere, end det fremgår af statistikken. Regeringens initiativer på fritvalgs-området, fx hjemmehjælp, er ikke er regnet med i EU s tal for udliciteringsgrad. Frit valg på sygehusområdet og ældreområdet skønnes at have betydet yderligere udlicitering for 1,5 mia. kr. om året. Det ændrer dog ikke ved, at der er behov for at sætte nyt skub i udviklingen. Kommuner og regioner skal forpligtes til at udbyde en række opgaver i konkurrence på samme måde som staten gør det i dag. For at give flere virksomheder mulighed for at byde ind på offentlige indkøb, skal der stilles krav om åben annoncering. Konkurrencen mellem offentlige og private leverandører skal ske på fair vilkår. Nye former for offentligprivat samarbejde skal udbredes og bruges målrettet. Og måling af innovationskraften i offentlige institutioner skal tilskynde til, at offentlige institutioner bliver mere innovative. Kommunerne udbyder for få opgaver Udbud handler om at teste, hvor en opgave udføres bedst og billigst i det offentlige eller i det private. I staten er der pligt til med passende mellemrum at udbyde opgaver, der af ministerierne vurderes at være udbudsegnede.

15 14 Kommunerne og de fremtidige regioner har ikke en tilsvarende forpligtelse. Kommunerne udliciterer heller ikke opgaver i samme omfang som staten. Det kan hænge sammen med, at staten og kommunerne ikke udfører den samme slags opgaver. Men også mellem kommunerne er der store forskelle på, hvad og hvor meget der udliciteres. På det tekniske område svingede udliciteringsgraden i 2004 mellem ca. 12 og ca. 90 pct. Her er det typisk de store kommuner, der udliciterer mindst. Til gengæld udliciterer de store kommuner mere på velfærdsområdet. Der er også stor forskel på, hvor meget det koster forskellige kommuner at udføre de samme opgaver. Ved at konkurrenceudsætte opgaverne sikres det, at opgaverne testes for, om de løses bedst og billigst muligt. En systematisk og tilbagevendende indsamling af erfaringerne med konkurrenceudsættelse er vigtig for at synliggøre, på hvilke områder der i særlig høj grad er fordele ved at konkurrenceudsætte. Det sker ikke i dag. Ingen krav om at annoncere opgaver, der ikke skal i EU-udbud I henhold til EU-reglerne skal offentlige indkøb over henholdsvis 1,1 mio. kr. for staten og 1,7 mio. kr. for kommuner, amter og øvrige udbydere i EU-udbud. Det betyder, at udbyderne skal overholde EU s regler om bl.a. annoncering, valg af udbudsmetode, tidsfrister og kriterier for tildeling af kontrakten, inden de indgår aftale med en ekstern leverandør. Men EU-direktiverne indebærer ikke en pligt til at udbyde en opgave, som det offentlige selv løser. De fleste lande i EU samt Norge har indført supplerende nationale regler om annoncering af udbud, som ligger under EU s tærskelværdier, men over en bagatelgrænse. Danmark har som et af de eneste lande i EU ikke indført tilsvarende regler om annoncering. Det betyder, at der er risiko for, at en stor del af de offentlige indkøb reelt ikke annonceres åbent på markedet. Det er heller ikke alle typer af offentlige udbud, der er omfattet af kravene om EU-udbud. Det gælder fx udbud på social- og sundhedsområdet, kulturområdet, det juridiske område og sø- og jernbanetransportområdet. Selv om disse områder ikke skal i EU-udbud, er de omfattet af de almindelige EU-regler om lige konkurrencevilkår. Det betyder, at der skal være en passende grad af offentlighed om udbuddene, så mulige tilbudsgivere har en reel chance for at byde ind. I Sverige og Norge har man indført nationale regler om annonceringspligt og procedurekrav for at sikre, at de almindelige EU-regler overholdes. Danmark har ikke indført tilsvarende regler. Kommuners afregningspriser i fritvalgsordninger kan være for lave På ældreområdet er der frit valg af hjemmehjælp efter enten udbudsmodellen eller den såkaldte godkendelsesmodel. Næsten alle kommuner har valgt at benytte godkendelsesmodellen. Ved godkendelsesmodellen skal godkendte private leverandører afregnes til en fast pris, der afspejler kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved selv at levere

16 15 hjemmehjælpen. Det offentlige og private virksomheder konkurrerer således på kvalitet og ikke på pris. En lignende fritvalgsordning findes på dagtilbudsområdet. Men der har været eksempler på, at kommunen ikke har medregnet alle omkostninger ved opgavevaretagelsen i deres egne priser, fx at de ikke medregner administration. Det betyder, at de private leverandører skal levere hjemmehjælp væsentligt billigere end kommuner selv kan. Og så er konkurrencevilkårene ikke lige. Konkurrencestyrelsen har på hjemmehjælpsområdet behandlet 10 sager, siden der blev indført frit valg juli I 7 af disse sager havde kommunerne fastsat prisen for lavt. Alene indenfor de seneste par måneder er der modtaget klager over yderligere 16 kommuner. Sagerne viser, at det er vanskeligt at få tilvejebragt fyldestgørende oplysninger fra kommunerne, der muliggør en vurdering af, om den pris, private leverandører konkurrerer imod, afspejler de faktiske omkostninger ved den kommunale ydelse. Der er for lidt offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde kan antage mange forskellige former fx traditionel udlicitering, offentlig-private partnerskaber (OPP), fritvalgs ordninger og samlet udbud. OPP om konkrete projekter er udbredt mange steder i udlandet, men næsten ukendt i Danmark. I staten er der indført krav om, at store bygge- og anlægsprojekter skal vurderes i forhold til muligheden for OPP. OPP kan give bedre rammer for en samlet totaløkonomisk vurdering af et projekt, idet design, etablering, drift og vedligeholdelse udbydes samlet. Men der er ikke klarhed om, hvorvidt et OPP-selskab kan blive momsregistreret og dermed få refunderet selskabets udgifter til indgående moms. Det giver usikkerhed om økonomien i OPP-projekter. Det offentlige skal som udgangspunkt ikke kunne konkurrere og tjene penge på velfungerende markeder. I dag kan kommunerne imidlertid tjene på at sælge ydelser til hinanden, og kommunerne har mulighed for at gå sammen i kommercielle selskaber. På områder, hvor der ikke umiddelbart er velfungerende konkurrence, kan offentlig-private selskaber være et første skridt til at få offentlige opgaver ud på markedet. Etablering af nye private virksomheder kan så følge efter. Men reglerne er ikke altid blevet anvendt med det mål for øje. De fælles selskaber har haft tendens til at gro fast frem for at bane vejen for privat opgavevaretagelse.

17 16 Der mangler viden om den offentlige sektors innovationskraft En gennemgang af ni eksempler på succesfuld innovation i den offentlige sektor har vist, at der er en række fælles faktorer, som har stor betydning for innovationskraften. Det er fx ledelsens engagement og risikovillighed, tilstedeværelse af ildsjæle og projektledere, brugerinddragelse i idéfasen, klare mål og belønning af succes. Men der er ikke systematiske målinger af, hvor godt de enkelte institutioner klarer sig. Det begrænser grundlaget for at iværksætte målrettede innovationsfremmende initiativer i hele den offentlige sektor. Mere konkurrence og offentlig-privat samarbejde om offentlige opgaver Samarbejde mellem offentlige og private giver nytænkning i begge lejre Stærkere konkurrence om kommunale og regionale opgaver: Kommunerne og regionerne skal - på linje med staten have pligt til med passende mellemrum at udbyde en række opgaver, som vurderes som udbudsegnede. Regeringen vil drøfte den konkrete udformning med kommuner og regioner. Nyt, mere fokuseret udliciteringsråd: Der skal nedsættes et nyt udliciteringsråd med et kommissorium, der i højere grad end tidligere fokuserer på systematisk og tilbagevendende erfaringsopsamling. Rådet skal årligt forelægge regeringen anbefalinger om, hvordan konkurrenceudsættelsen kan øges. Rådet skal sammen med det kommunale evalueringsinstitut regelmæssigt udarbejde redegørelser om konkurrenceudsættelsen i regioner og kommuner. Flere opgaver annonceres åbent: For at give flere virksomheder mulighed for at byde ind på kommunale, regionale og statslige indkøb, skal der stilles krav om åben annoncering af indkøb og kontrakter, der indgås med private leverandører, som ligger over kr., men under tærskelværdierne for EU-udbud. For at understøtte annonceringen etablerer staten en udbudsdatabase sammen med KL. På de opgaveområder, som ikke er omfattet af reglerne om EU-udbud (de såkaldte bilag B-ydelser), skal der også ske åben annoncering af offentlige indkøb. Det er bl.a. opgaver vedrørende social- og sundhedsvæsen, uddannelse, kulturelle ydelser, juridiske ydelser, hotel- og restaurationsvirksomhed og sø- og jernbanetransport. Fair afregningspriser: Det skal sikres, at afregningsprisen til private leverandører på bl.a. ældreområdet afspejler kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved selv at levere ydelsen, så konkurrencevilkårene er fair. Konkurrencemyndighederne skal kunne fastsætte afregningsprisen, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at de har medregnet alle omkostninger i prisen, der afregnes til de private leverandører. Kommuner og regioner skal vurdere, hvordan deres byggeri organiseres mest hensigtsmæssigt: Der indføres krav om, at kommuner og regioner og i videst muligt omfang den almene sektor systematisk skal vurdere, hvordan store bygge-, anlægs- og forsyningsprojekter organiseres

18 17 bedst muligt. Det kan fx være som OPP, samlet udbud eller andre former for offentlig-privat samspil. Dermed sikres et bedre beslutningsgrundlag til at vælge den organisationsform, som giver mest effektivitet og innovation i hele bygningens levetid. I den forbindelse skal reglerne om moms i OPP gøres klare. Bedre rammer for offentlig-private selskaber: Reglerne for kommuner og regioners adgang til at agere på markedet strammes og præciseres, så de målrettes mod at få ydelser, der tidligere især har været varetaget inden for den offentlige sektor, ud på markedet. Kommuner og regioner skal kun kunne sælge ydelser kommercielt, hvis salget sker via et fælles selskab med deltagelse af en privat virksomhed, eller hvis ydelsernes værdi falder under en bagatelgrænse. Der fastsættes en øvre grænse for, hvor meget selskabet kan afsætte til private. Overskrides denne grænse, skal det offentlige trække sig fra selskabet. Endvidere styrkes kontrollen på området. Den offentlige sektors innovationskraft skal måles: For at forbedre statslige institutioners evne til at innovere skal der gennemføres systematiske målinger af innovationskraften i større statslige institutioner. Finansministeriet vil årligt offentliggøre en redegørelse med dokumentation, nye kritiske indsatsområder og eksempler på succesfuld innovation. Initiativet spredes på sigt til øvrige dele af den offentlige sektor.

19 18 4. Indsatsen for at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark skal intensiveres og koordineres bedre Udenlandske investeringer i Danmark tilfører virksomhederne ny viden om teknologi, processer og produkter. Udenlandske investeringer er samtidig med til at øge konkurrence- og innovationspresset på danske virksomheder. Til trods for at Danmark har en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier, ligger vi kun midt i feltet i EU målt på direkte investeringer i forhold til BNP. Lande som Sverige, Holland og Irland tiltrækker langt flere investeringer i forhold til bruttonationalproduktet. Indsatsen er for spredt Den begrænsede tiltrækning af udenlandske investeringer kan bl.a. hænge sammen med, at Danmarks indsats i udlandet er relativt beskeden og ikke tilstrækkeligt koordineret mellem den nationale aktør Invest in Denmark og de regionale investeringsfremmetiltag og organisationer. Det svækker synligheden over for investorerne og gør det svært at udnytte ressourcerne effektivt. Danmark skal tiltrække flere udenlandske investeringer Udenlandske virksomheder skal kende Danmark som et attraktivt land at drive virksomhed i Intensiveret markedsføringen af Danmark som investeringsland: Salgs- og markedsføringsindsatsen skal udvides til flere markeder (fx Sydkorea, Indien, Australien og Finland) og flere danske spidskompetencer skal markedsføres globalt, bl.a. Danmark som designnation. Klar arbejdsdeling for investeringsfremme: Der søges gennem konkrete rammeaftaler etableret en klar arbejdsdeling mellem de danske investeringsfremmeaktører. Invest in Denmark skal som national investeringsfremmeorganisation stå for den overordnede nationale koordinering og for markedsføring og salg af danske spidskompetencer i udlandet. Kvikskranke for udenlandske virksomheder: Der skal oprettes en kvikskranke i regi af Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor udenlandske virksomheder har adgang til danske myndigheder med henblik på at kunne få de tilladelser og registreringer, der er nødvendige for at kunne etablere sig i Danmark. Servicen over for de udenlandske virksomheder skal koordineres tæt med Invest in Denmark.

20 19 5. Styrket rådgivning og eksportfremstød skal give dansk erhvervsliv fodfæste på verdens vækstmarkeder Danske virksomheder eksporterer varer og ydelser til næsten hele verden. Men langt den største del af dansk eksport sker til EU-landene. Markederne uden for Europa forventes at vokse meget hurtigt i de kommende årtier, især i Asien og dele af Latinamerika. Brasilien, Kina, Rusland og Indien vil formentlig om 40 år fylde mere i verdensøkonomien end G6-landene, USA, Tyskland, Japan, Storbritannien, Italien og Frankrig, gør i dag. Derfor er det væsentligt, at danske virksomheder får fodfæste på vækstmarkederne uden for Europa. Danske virksomheder skal kunne få hjælp til lokaler, til rådgivning om markedet og salg på nye etableringsinkubatorer på de danske ambassader rundt om i verden. Det eksisterende GoGlobal-samarbejde (Danmarks Eksportråd, Eksport Kredit Fonden, Danida og Industrialiseringsfondene for Udviklingslandene og Østlandene) skal udvides med fremstød i Kina, Vietnam og Indien. Danmark skal arbejde for, at EU indgår handelsaftaler med 3. lande. Og udlandets kendskab til os skal øges ved en samlet branding af Danmark. Svært for mindre virksomheder at få fodfæste i de nye vækstlande Vækstmarkederne uden for Europa er ofte præget af høje toldsatser, administrative byrder, tekniske handelshindringer og investerings- og etableringsbarrierer. Det er bl.a. produktspecifikationer, bureaukratiske og omkostningsfulde godkendelsesprocedurer, komplicerede procedurer for etablering af egne datterselskaber mv. Små og mellemstore virksomheder har vanskeligere ved at håndtere disse barrierer end større virksomheder. De mindre virksomheder peger selv på, at det er dyrt at etablere datterselskab i udlandet, og at det er vanskeligt, at identificere samarbejdspartnere og markedspotentiale. Der eksisterer ikke i dag et samlet tilbud på de danske ambassader, hvor virksomhederne kan få systematisk rådgivning og assistance i opstartsfasen. Der gennemføres hvert år danske eksportfremstød i en række lande. Fremstødene er ikke mindst vigtige for at bringe de mindre virksomheder videre i deres internationalisering og bane vejen for konkrete samarbejdspartnere og eksportordrer - men fremstødende er ikke integreret i GoGlobal-samarbejdet på vigtige vækstmarkeder som Kina, Indien og Vietnam. Der mangler handelsaftaler mellem EU og 3.lande Fra dansk side har den handelspolitiske indsats i høj grad været fokuseret på de multilaterale handelsforhandlinger og ikke på bilaterale handelsaftaler mellem EU og 3. lande. Men forløbet af WTO s 6. ministerkonference sænker forventningerne til, at WTO-forhandlingerne kan levere meget ny markedsadgang for

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse 23. januar 2007 Aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en styrkelse af konkurrencen Effektiv konkurrence er en

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Bilag om status for liberalisering af infrastrukturområdet 1

Bilag om status for liberalisering af infrastrukturområdet 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om status for liberalisering af infrastrukturområdet

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling?

Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Hvordan hjælper forsyningsstrategien på fjernvarmens grønne omstilling? Temadag om varmepumper, 29. september 2016 v/ Marie Hindhede, kontorchef, Energistyrelsen Energistyrelsen 30. september 2016 Side

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD

OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG? ADFÆRD SIDE 1 OPFORDRER DIN MYNDIGHED TIL ULOVLIG ADFÆRD? Offentlige myndigheder kan bringe virksomheder og brancheforeninger på kant med loven Offentlige myndigheder

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere