Stoholm Skole. Kvalitetsrapport 2011 KV11 0. =

Transkript

1 0. = Kvalitetsrapport 2011

2 Rammebetingelser Klassetrin Spor i almentilbud Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud Heraf i specialtilbud Undervisning i dansk som andetsprog I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen (incl. spec. tilbud) 72,4 68,3 79,6 Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud I specialtilbud Antal elever pr. klasse i almentilbud 20,9 20,9 21,7 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 12,7 13,4 14,4 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 5,6 7,8 6,6 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 1,80 3,10 3,02 Øvrigt fravær 2,40 6,23 9,00 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 3,6 3,6 3,6 Forbrug af samlet budget i % ,95 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud I specialtilbud Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 44,5 41,5 41,1 Planlagte timer klasse (planlagt i timer/gennemført i %) klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , klasse (planlagt i timer/gennemført i %) , , ,23 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 25 28,19 26,21 Kursusafgift pr. lærer , ,61 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 0,0 12,9 12,8 148 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud

3 Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag x+y x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 100/0/0 100/0/0 Engelsk 87/7/6 72/14/14 Tysk/Fransk 100/0/0 67/33/0 Historie 47/13/40 63/25/12 Kristendomskundskab 19/0/81 7/57/36 Samfundsfag 100/0/0 0/100/0 Naturfag Matematik 84/16/0 91/9/0 Natur/Teknik 50/17/33 17/83/0 71/14/15 25/50/25 Biologi 0/100/0 0/67/33 Fysik/Kemi 57/43/0 67/33/0 Praktiske/Musiske fag Idræt 95/5/0 88/12/0 Musik 67/0/33 25/75/0 Billedkunst 60/30/10 0/72/28 Håndarbejde 100/0/0 100/0/0 Sløjd 100/0/0 100/0/0 Hjemkundskab 100/0/0 0/75/25 Specialtilbud 57/43 49/30/21 Dansk som andetsprog (modtageklasse) 0/100 - x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer 149

4 Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve Læsetest 9. klassetrin Dansk, Læsning 5,38 6,21 5,96 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 5,97 6,13 5,47 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 5,94 7,28 6,21 9. klassetrin Dansk, Orden 5,24 6,63 4,77 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 7,09 7,42 5,16 9. klassetrin Matematik, Færdighed 8,88 8,54 7,83 9. klassetrin Matematik, Problem 8,06 8,03 7,02 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 6,40 6,09 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 5,79 6, klassetrin Tysk, Skriftlig 5,86 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 3,15 5,38 6,15 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 5,60 9,4 8,13 9. klassetrin 6,32 8, klassetrin Historie, Mundtlig 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 6,84 7,37 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 5,74 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave 8,09 7,95 4,36 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit 1. årgang - Kategori Skolen 2010 A1 Meget hurtige og sikre B1 Hurtige og sikre C1 Langsomme og sikre Ø Usikre Skolens brug af læsecenter Skolen ,8 16,7 55,6 66,7 Viborg 2011 Landsnorm ,3 77,4 17,8 14,3 11,3 12,0 8,9 2,4 9,4 10,5 Elevtal Elever i læsecenter i % 1,6 1,6 0,7 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 97, * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud 150

5 Pædagogiske processer Antal elever henvist til anden undervisning end almenskolen Egne kommunale specialtilbud Specialtilbud i andre kommuner Henvisning til specialtilbud, 96% af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen 100 Ungdomsuddannelse, 96% af alle elever, der forlader folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse % 96 98,38% ,6% 94 97,2% Viborg 90 Viborg Se prosadelen International dimension, alle børn møder den internationale dimension Skolen har arbejdet med den internationale dimension i alle afdelinger, og stort set alle klasser har på et tidspunkt i løbet af skoleåret arbejdet med internationale sammenhænge. I indskolingen net og udskolingen har der f.eks. været kontakt til udenlandske klasser og eleverne har i øvrigt mødt den internationale dimension i næsten alle fag. (Læs i øvrigt mere detaljeret i prosadelen) 151

6 Vurdering - opfølgning linier i den 7. himmel Starten af skoleåret 2010/2011 var præget af, at skolelederen var udlånt til Frederiks Skole i perioden fra 1. august til 1. november. Det betød naturligvis, at den tilbageværende ledelse først og fremmest måtte koncentrere sig om skolens daglige drift. Under skolelederens fravær, viste skolens personale en ualmindelig stor ansvarsfølelse for at arbejdspladsen skulle fungere. Dette var med Desværre blev foråret 2011 i høj grad præget af de voldsomme besparelser inden for skoleområdet, som var med til at skabe både utryghed og frustrationer. Dette kom desværre i nogen grad til at præge forårets arbejde på skolen. Generelt må det dog heldigvis konkluderes, at er kendetegnet ved høj grad af professionalisme, ansvarsfølelse og gensidig tillid. Det er alt i alt er med til at skabe en højtydende skole, som også på landsplan er højt placeret. har en meget præcis og gennemdokumenteret sprog- og læsepolitik. Der er en god overlevering af viden mellem afdelingerne. Der er meget fokus på de svage børn, og allerede i 7. klasse spottes de elever, der i 9. klasse skal have hjælp til at klare afgangsprøverne. Der er et ekstremt lavt antal henviste børn til specialskoler, som viser, at skolen har en rigtig god inklusionstankegang. er kendetegnet ved at have en forholdsvis høj undervisningsprocent, samt en ualmindelig høj over gang til ungdomsuddannelserne. Det er et kendetegn for skolen, at der er en rigtig god og kompetent styring af økonomien. Et kendetegn ved skolen er ligeledes, at vi er rigtig gode til at modtage nye medarbejdere gør en stor indsats for, at ingen nye skal føle sig alene, og medarbejderne tilbyder uopfordret deres hjælp. Klassedannelse Skolen har ikke benyttet sig af dispensationen fra det maksimale elevtal i en klasse. Det skyldes både, at skolen har så høj en klassekvotient, at det ikke umiddelbart er en pædagogisk fordel og ej heller praktisk muligt. Det er ikke mindst også et klart ønske fra skolebestyrelsen, at dispensationen fra det maksimale antal elever i en klasse ikke benyttes på Stoholm Skole. Undervisningen har dog på næsten alle årgange i perioder været organiseret som holddannelse, hvor gruppestørrelserne har været forskellige. Lys i øjnene Børn og Unge opnår det højest mulige faglige niveau: formår også i skoleåret 2010/2011, at eleverne opnår det højest mulige faglige niveau. Dette har tidligere vist sig i ningsministeriets rangliste, hvor skolen placerer sig på 2.pladsen blandt folkeskolerne i Viborg Kommune og i den bedste fjerdedel på landsplan. Fortsat udvikling af helhedsskolen har desuden i skoleåret 2010/2011formået at videreudvikle samarbejdet mellem indskolingen og SFO, så både pædagogernes og lærernes kompetenceområder udnyttes bedst muligt. Pædagogerne deltager naturligt med deres kompetencer i skoletiden, og lærerne er begyndt på at bruge deres kompetencer i SFO om eftermiddagen. Der er gennem årene udbygget stor tillid mellem lærere og pædagoger, som kontinuerligt videreudvikler helhedsskoletanken. Inklusion Skolen påbegyndte i skoleåret 2010/2011et målrettet arbejde med inklusion. Skolen har altid været god til at inkludere eleverne, men den mere målrettede tilgang kom for alvor i gang i skoleåret 2010/2011. I skoleåret 2011/2012 udvikles dette arbejde yderligere. Dog har de store besparelser, som skolen har været udsat for, virket som en mental bremse, som der skal arbejdes med.

7 Vurdering - opfølgning Den internationale dimension Der er arbejdet konkret med den internationale dimension på følgende måde: Indskolingen: Der er arbejdet med afrikanske sange og danse samt fortælling om kontinentet. Mellemtrinnet: IBIS-projekt om Bolivia Kontakt til Islandske skoler Kontakt med Svensk klasse Selvstændige projekter om europæiske lande Pilgrimsvandring i Europa. Ægypten. Udskolingen: Hjemkundskab Verden rundt Historie Den kolde krig Dansk Norsk og Svensk Idræt internationale boldspil. Herudover er der arbejdet med erfaringsind- lande. Den ønskværdige fremtid Hertil kommer, at der ikke er lærerdeltagelse til klassearrangementer og skolefest, samt at indkøb af grundbøger ikke er muligt. Man undgår ikke, at det mentalt påvirker personalet enormt i negativ retning. Det giver store udfordringer for ledelsen, da der skal genskabes entusiasme i forhold til skolens opgaver. Hvis ikke skolen får tilført større økonomiske resurser i 2012, er vi er nødt til at se på nye potentialer i opgaveløsningen. foreslår derfor, at alle centrale konti uddelegeres til skolen, så vi derigennem skaber en helt ny tankegang i opgaveløsningen. ville f.eks. kunne indgå et samarbejde med nærliggende skoler i inklusionsarbejdet, og dermed måske bedre kunne leve op til den politiske målsætning om, at børn og ningen, tilbydes specialiserede tilbud i nærmiljøet. Hvis skolen f.eks. selv står med udgiften til elever, som vælger et andet skoletilbud, eller ønsker skoleudsættelse, vil det være med til at skabe en anderledes tankegang omkring hele skolens virksomhed. Der vil i tilfælde af udpræget økonomisk uddelegering uden tvivl komme mere fokus på, om den enkelte skole i Viborg Kommune tilbyder den kvalitet, som gør, at forældre og børn vælger det lokale skoletilbud. Indtil begyndelsen af skoleåret 2011/2012 var vi meget sikre på, at vi på var meget tæt på en optimal kvalitet i opgaveløsningen. Men de massive besparelse i foråret 2011 har gjort, at vi i skoleåret 2011/2012 har været nødt til at planlægge med ministeriets minimumstimetal i alle fag. Besparelserne har 153

8 154