Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2005

Transkript

1 Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2005 Narsaq Foto Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst Februar 2006

2 Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst, Nuuk, februar 2006: Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter for Forsidebillede Narsaq Foto 2

3 Redegørelse til Landstinget om TAC er og kvoter for 2005 Indholdsfortegnelse: REDEGØRELSE TIL LANDSTINGET OM TAC ER OG KVOTER FOR BAGGRUND OG FORMÅL INDLEDNING REJER Vestgrønland TAC-fastsættelse for Fordeling af kvoten mellem udenskærs og indenskærs fiskeri Østgrønland TAC-fastsættelse for Rejekvoter i internationalt farvand Rejer ved Flemish Cap, NAFO-område 3M Rejer ved Grand Bank, NAFO-område 3L Rejer ved Svalbard ANDRE ARTER Vestgrønland Hellefisk Skolæst Rødfisk Helleflynder Havkat Lodde Krabber Østgrønland Hellefisk Bundlevende rødfisk Helleflynder Havkat Lodde Vest- og Østgrønland Torsk Pelagisk rødfisk INDENSKÆRS FISKERI Rejer Krabber Kammuslinger Laks Hellefisk FORDELINGEN AF KVOTER MELLEM GRØNLAND OG DE LANDE SOM GRØNLAND HAR INDGÅET FISKERIAFTALER MED EU Færøerne

4 6.3. Norge Iflg. Protokollen for 2005 mellem Grønland og Norge kan norske fartøjer fiske følgende kvoter i grønlandsk farvand i 2005 ( tons): Rusland Island BILAG 1 OG 2 TIL KVOTEBEKENDTGØRELSEN

5 1. Baggrund og formål Landsstyreområdet for Fiskeri skal hermed, jf. 5, stk. 1 og 2 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996, afgive redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for bestemte fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium for Hjemmestyrets bekendtgørelse om kvoter for fiskeri i 2005 fastlægger årets TAC er og kvoter. Denne redegørelse vil forklare dels baggrunden for tilblivelsen af de enkelte totale kvoter, TAC erne, dels hvordan kvoterne efterfølgende fordeles mellem Grønland og de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med. Redegørelsen beskriver alle TAC og kvoter for De samlede TAC er i henholdsvis det udenskærs og det indenskærs fiskeri fremgår af bilag 1 og bilag 2 til kvotebekendtgørelsen, som findes bagest i denne redegørelse. Bilag 1 viser også udenlandske fartøjers kvoter i grønlandsk farvand, samt grønlandske fartøjers kvoter i udenlandsk farvand. 2. Indledning Landsstyret fastsætter hvert år de maksimalt tilladte fangstmængder, TAC er ( Total Allowable Catch) for bestemte fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium. Det er også Landsstyret der efterfølgende fordeler de totale kvoter, TAC erne, i kvoter til henholdsvis de grønlandske flådekomponenter og de udenlandske flådekomponenter fra de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med. Fastsættelsen af TAC erne sker efter at biologerne har afgivet rådgivning for de forskellige arter. Denne rådgivning er baseret på informationer fra de internationale forskningsorganisationer indenfor fiskeri, ICES ( International Council for the Exploration of the Sea) og NAFO ( Northwest Atlantic Fisheries Organization) hvor grønlandske biologer samarbejder med kolleger fra en række lande omkring Nordatlanten. Rådgivningen for alle fiskearter, bortset fra rejer og krabber, afgives i juni måned. Rådgivningen for rejer og krabber kommer først i slutningen af november. I henhold til Fiskeriloven skal Fiskerirådet høres inden Landsstyret fastsætter TAC erne. Fiskerirådet består af APK og KNAPK, foruden et antal tilforordnede, bl.a. SIK, KANUKOKA, Royal Greenland A/S og Direktoratet for Fiskeri og Fangst. I fornødent omfang deltager endvidere Grønlands Naturinstitut, Grønlands Fiskerilicenskontrol og Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, samt andre organisationer med berøringsflader til fiskerierhvervet. 5

6 3. Rejer 3.1. Vestgrønland TAC-fastsættelse for 2005 Den biologiske rådgivning for rejer har de sidste par år været formuleret således at den ikke anbefaler et bestemt TAC-niveau, men angiver den risiko der er for at rejebiomassen falder til et ikke-optimalt niveau ved en given TAC. I rejerådgivningen for 2005 for Vestgrønland og det tilstødende canadiske område ( Davis Strædet) angiver biologerne således at en samlet TAC på tons ved Vestgrønland og det tilstødende canadiske område ( Davis Strædet) giver en risiko på under 10%. NAFO s Videnskabelige Råd konkluderer at en samlet fangst på max tons i 2005 indebærer en høj sandsynlighed for at bestanden opretholdes inden for en sikker margin. Status for rejebestanden ved Vestgrønland er at den har været i fremgang siden begyndelsen af 1990erne, og at biomassen for tiden er betydeligt over det kritiske niveau hvor bestandens produktion reduceres. Det nuværende fiskeri er derfor bæredygtigt, også når man medregner det forhold at en del af rejerne dør fordi de bliver spist af først og fremmest torsk. I 2003 indførte biolgerne en ny beregningsmodel for rådgivningen. Det nye består i at bestanden nu beregnes ud fra den samlede dødelighed som følge af enten fiskeri, eller at rejerne bliver ædt af torsk. Den model der blev benyttet tidligere år tog ikke højde for at en del rejer bliver spist af torsk. Rådgivningen siden 1999 fremgår af følgende tabel: Tabel 1: Den biologiske rådgivning for rejer ved Vestgrønland. Rådgivning Vest Rådgivningen for 2004 og 2005 forudsætter at fangsterne rapporteres korrekt, idet de anbefalede fangsttal inkluderer den såkaldte overpakning, altså det forhold at rederierne overpakker emballagen med gennemsnitligt 23 % ( som ikke er inkluderet i emballagens nettovægtangivelse). Indtil 2004 logbogsførte rederierne ikke denne overpakning. Den reelle stigning i TAC en fra 2003 til 2004 er derfor kun på ca. 6 %. Fiskerirådet har - mod sædvane - ikke taget stilling til TAC for rejer for Landsstyret har derfor alene på baggrund af den biologiske rådgivning fastsat en TAC på tons for 6

7 Vestgrønland. Dette TAC-niveau tager højde for det forhold at landsstyret i forbindelse med Athen-aftalen aftalte at EU skulle have en kvote på tons rejer ved Vestgrønland Fordeling af kvoten mellem udenskærs og indenskærs fiskeri Rejekvoten er blevet fordelt mellem den havgående og den kystnære flådekomponent i overensstemmelse med den kvotefordelingsaftale som APK og KNAPK indgik i december Denne aftale, som nu er lovfæstet i Fiskeriloven, fastslår at kvoten for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43 % til kystflåden og 57 % til havflåden. Denne fordelingsnøgle, som er udtryk for en betydelig forenkling af fordelingen af kvoten mellem de to grønlandske flådekomponenter, har været anvendt siden Af TAC en på tons får den havgående flåde tons, kystflåden får tons, og EU får tons. De tons tildeles altså EU uden om den interne grønlandske kvotefordeling Østgrønland TAC-fastsættelse for 2005 For Østgrønland er rådgivningen for hele området inkl. det tilstødende islandske område på tons. Også denne rådgivning inkluderer nu siden overpakning. Dette er årsagen til den tilsyneladende stigning i den anbefalede fangstmængde. Der er dog ikke tale om nogen reel stigning, idet rederierne indtil 2004 fiskede den overpakkede mængde uden at logbogsføre den. Rådgivningen siden 1999 fremgår af følgende tabel: Tabel 2: Den biologiske rådgivning for rejer ved Østgrønland. Rådgivning Øst Fiskerirådet har ikke taget stilling til TAC for rejer for Landsstyret har derfor alene på baggrund af den biologiske rådgivning fastsat en TAC på tons for Østgrønland. Denne fordeles med tons til grønlandske rederier, og tons til EU. Fiskeriet ved Østgrønland foregår udelukkende udenskærs Rejekvoter i internationalt farvand Rejer ved Flemish Cap, NAFO-område 3M Fiskeriet af rejer ved fiskebanken Flemish Cap i NAFO-området 3M foregår i internationalt område, og fiskeriet er reguleret af den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation, NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization). Den biologiske rådgivning anbefaler ligesom i 2002, 2003 og 2004 en maksimal fangst af rejer på tons i dette område i

8 De senere år har fangsterne været noget større end biologernes anbefaling. Det skyldes formodentlig at anbefalingen gives i tons, mens fiskeriet reguleres efter et fiskedagesystem. Det gør det svært at ramme den biologiske rådgivning. Grønland har igen i fiskedage til rådighed i 3M. Der er tale om en roll-over fra 2004, altså en gentagelse af TAC en og fordelingen for Der har i flere år været gjort bestræbelser på at indføre et kvoteforvaltningssystem i 3M, men NAFO har indtil videre ikke kunnet nå til enighed herom Rejer ved Grand Bank, NAFO-område 3L Rejebestanden ved fiskebanken Grand Bank i NAFO-området 3L findes hovedsageligt indenfor canadisk fiskeriterritorium, men også delvist i internationalt område. Fiskeriet i internationalt område er reguleret af den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization). Den biologiske rådgivning for 2005 er igen en maksimal fangst på tons rejer i NAFO-området 3L. NAFO vedtog på denne baggrund en samlet TAC på tons for 2005 for området. Den biologiske rådgivning blev i 2003 øget væsentligt til tons i forhold til de foregående års tons årligt. I henhold til aftale mellem Canada og NAFO fra 1999 skal Canada have 5/6 af den samlede reje-tac, idet rejebestanden i det internationale område i 3L hænger sammen med den canadiske rejebestand inden for Canadas 200 sømilegrænse. Med en TAC på tons betyder det at Canada får tons. De resterende tons fordeles ligeligt mellem de øvrige 15 NAFO-lande 1 med en kvote på 144 tons til hver. Grønland optræder i NAFO i delegationen Danmark på vegne af Færøerne og Grønland, og kvoten på 144 tons var derfor til deling med Færøerne. For 2005 valgte Danmark på vegne af Færøerne og Grønland igen at protestere mod NAFO s kvotefordeling fordi man fandt at Grønland og især Færøerne på baggrund af sit historiske fiskeri, bidrag til biologisk forskning m.m. var berettiget til en væsentligt højere og mere retfærdig andel af TAC en. De øvrige NAFO-medlemmer ønskede derimod at fastholde den ovenfor beskrevne allokeringsmodel, og at foretage en roll-over for Grønland og Færøerne vedtog derfor lige som i 2003 og at fastsætte en autonom kvote på tons rejer i NAFO-område 3L for Kvoten er igen i 2005 blevet fordelt med 300 tons til Grønland og tons til Færøerne. 1 Fra og med 1. januar 2005 er NAFO s medlemslande reduceret til 11, jf. note 2. 2 EU har dog for 2005 har fået tildelt 5 *144 tons pga. udvidelsen med de tre baltiske lande og Polen pr. 1. januar Der er tale om et brud med den hidtidige fordelingsnøgle/-politik i 3L, hvor hvert NAFO-medlem fik den samme kvoteandel, i og med at de baltiske lande og Polen har fået deres hidtidige kvoteandele i 3L med sig over i EU. 8

9 Rejer ved Svalbard Ved indgåelsen af fiskeriaftalen med Norge i 1992 gjorde Grønland opmærksom på, at Grønland/Danmark ikke har accepteret den ensidige norske udmelding om en fiskeværnzone, som Norge har indført for at regulere fiskeriet omkring Svalbard. Grønland fremfører hvert år under de bilaterale forhandlinger med Norge sin position. Konkret indskrives en passus i de årlige protokoller. I protokollen for 2005 er den formuleret således: Når det gjelder rekefisket ved Svalbard, viste den norske delegasjonen til at de forskrifter om rekefisket ved Svalbard som ble innført 19. juli 1996, vil bli håndhevet. Den grønlandske delegasjonen viste i denne sammenheng til at det grønlandske syn på denne regulering framgår av PM overlevert norske myndigheter 11. september Grønland har ikke noget rejefiskeri i Svalbard-området, og har ikke haft det siden begyndelsen af 1980erne. Men man har altså ikke afskrevet sine muligheder i fremtiden. I henhold til de gældende norske forskrifter for rejefiskeriet ved Svalbard fra 1997 ( som Grønland altså ikke anerkender) har Grønland adgang til at fiske efter rejer med fem fartøjer i 643 fiskedage i dette område. 4. Andre arter 4.1. Vestgrønland Hellefisk Den biologiske rådgivning anbefaler, som det også var tilfældet i 2004, at TAC en i Davis Strædet bliver fastsat til tons. TAC en deles med Canada. Bestanden anses for relativt stabil, og den grønlandske andel af TAC en har ligget på tons siden I 2001 blev der indført en særskilt TAC på tons for Baffin Bugten. TAC en var baseret på et survey i 2000 i den canadiske del af Baffin Bugten. Denne TAC deles også med Canada. Surveys har vist at bestanden lige som bestanden i Davis Strædet - er ligeligt fordelt mellem den grønlandske og den canadiske økonomiske zone. Rådgivningen blev i 2003 fordoblet til tons. Rådgivningen for 2005 er fortsat på tons for Baffinbugten. Landsstyret har på denne baggrund fastsat den grønlandske kvote for 2005 til tons for kvoteområde SV ( Davis Strædet), og tons for kvoteområde NV ( Baffin Bugten). TAC en for Baffinbugten er dog foreløbig, idet der tages forbehold for en eventuel kvoteforhøjelse til samme niveau som det canadiske, såfremt det igen skulle vise sig at Canada tager mere end halvdelen af kvoten. Grønland har ikke indgået aftale med Canada om deling af de fælles bestande, men for at have det bedst mulige forhandlingsudspil vurderes det som anbefalelsesværdigt at Grønland for fremtiden følger Canadas eksempel og sætter samme TAC-andel som Canada. 9

10 Skolæst Rådgivningen for skolæst ved Vestgrønland/Canada er treårig og blev sidst givet for perioden Biologerne anbefaler, at der ikke fiskes direkte på bestanden i denne periode. Bifangster i andre fiskerier bør begrænses til det lavest mulige. Fiskerierhvervet vurderer at det er ikke er muligt at fiske hellefisk uden bifangst af skolæst. Landsstyret har derfor fastsat en bifangstkvote på tons Rødfisk Den biologiske rådgivning for dybhavsrødfisk ( Sebastes mentella) og stor rødfisk ( Sebastes marinus) gives for to år ad gangen. For 2004 og 2005 anbefales det at der ikke fiskes direkte på bestandene førend en betydelig øgning er indtruffet. Bifangst af rødfisk i rejefiskeriet bør begrænses til det lavest mulige niveau. Landsstyret har ligesom for fastsat kvoten til tons. Der er tale om en betydelig reduktion i forhold til 2003 og 2002, hvor TAC en var på henholdsvis tons og tons. Reduktionen skyldes at det reelle minimumsbehov er faldet til tons efter genforhandlingen af fiskeriaftalen mellem Grønland og EU i sommeren 2003 ( Athenaftalen). Et af resultaterne af genforhandlingen var at papirfiskene, dvs. fisk som det ikke er kommercielt interessant at udnytte, blev fjernet fra EU-aftalen Helleflynder Der foreligger ingen biologisk rådgivning, og ingen fangster af helleflynder af betydning. Da der ingen ny udvikling er i forhold til tidligere, har Landsstyret fastholdt den hidtidige kvote på tons Havkat Den biologiske rådgivning er toårig, og gælder for perioden Det anbefales fortsat, at der ikke fiskes direkte på bestanden. Bifangster i rejefiskeriet bør begrænses til det lavest mulige niveau. Der er altså ingen ny udvikling i forhold til tidligere, hverken mht. biologi eller fangst. Frem til 2003 lå den årlige kvote på tons.. Efter at papirfiskene blev fjernet fra EUaftalen ( jf. ovenfor), er det reelle minimumsbehov nede på tons. Landsstyret har derfor fastsat en TAC på tons Lodde Der er ingen biologisk rådgivning pga. manglende viden om bestanden. I årene fastsattes en årlig kvote på tons for at anspore til udnyttelse af bestanden. Kvoten førte dog ikke til noget fiskeri hvorfor den blev sat ned til 0 i I 2000 blev der imidlertid indgået en ny fiskeriprotokol med EU for perioden ( Protokol IV). Iflg. denne 10

11 skulle EU hvert år tildeles tons. Ingen EU-fartøjer har imidlertid ønsket at udnytte kvoten, og EU ønskede den derfor fjernet. Dette skete i forbindelse med midtvejsforhandlingerne ( Athen-aftalen). Landsstyret har valgt at opretholde kvoten på tons. I henhold til protokollen med Færøerne skal overskydende loddekvote stilles til rådighed til rederier fra Færøerne på kommercielle vilkår.. Et grønlandsk-færøsk forsøgsfiskeri kan måske etableres i 2005, og dermed tilvejebringe ny viden om loddebestanden ved Vestgrønland Krabber Krabbefiskeriet har i de sidste par år været udsat for en voldsom tilbagegang. En række af de store udenskærs producerende krabbefartøjer måtte i 2003 stoppe deres fiskeri midt på året på grund af konkurs eller manglende rentabilitet i fiskeriet. Som følge heraf vedtog landsstyret i 2004 efter anbefaling fra biologerne - en ny forvaltningsmodel for krabbefiskeriet. For det udenskærs fiskeri indebærer den nye bekendtgørelse bl.a. at der er oprettet fire krabbekasser, hvor fiskeri er forbudt for fartøjer på og over 75 BRT/120 BT. Endvidere er området nord for N lukket for fiskeri i årets tre første måneder. Den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 1. juli Baggrunden for den strammere forvaltning er et ønske om at gøre fiskeriet mere bæredygtigt. Ifølge den seneste biologiske rådgivning er krabbebestanden i tilbagegang i alle områder ved Vestgrønland. For 2005 har biologerne opdelt rådgivningen på separate geografisk afgrænsede forvaltningsområder. Det gælder også den udenskærs rådgivning, uagtet at det udenskærs fiskeri ikke er opdelt på forvaltningsområder, men foregår frit uden for tre sømil fra basislinien ( undtaget er dog krabbekasserne, og to lukkede udenskærs områder). For Vestgrønland som helhed ( indenskærs og udenskærs) anbefaler biologerne at fangsterne i 2005 reduceres med gennemsnitligt 30% i forhold til 2004; den anbefalede reduktion er størst i det udenskærs fiskeri hvor det også tilrådes helt at lukke visse områder for fiskeri med henblik på genopbygning af bestanden. Fiskerirådet indstillede at TAC en fastsættes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning, men kunne ikke blive enig om fordelingen af kvoten mellem det udenskærs og det indenskærs fiskeri. Landsstyret besluttede at fastsætte en samlet TAC på tons, fordelt på tons til det indenskærs fiskeri, og tons til det udenskærs. Af den udenskærs kvote på tons allokeres tons til EU i henhold til Athen-aftalen, og de resterende 500 tons til grønlandske fartøjer. Den samlede TAC er 500 tons over den biologiske rådgivning; disse 500 tons skal fiskes i de områder hvor der i dag ikke ikke foreligger nogen biologisk rådgivning. 11

12 Som det fremgår af nedenstående tabel, er TAC en blevet voldsomt reduceret inden for de sidste år. Tabel 3: Landsstyrets udenskærs TAC på krabber ( tons) Hav Reduktionen i TAC en er udtryk for landsstyrets ønske om i højere grad at tage udgangspunkt i den biologiske rådgivning ved fastsættelsen af krabbe-tac en. To udenskærs områder har i 2005 været helt lukkede for fiskeri. Desuden ver det hensigten, efter aftale med APK og KNAPK, at lukke fiskeriet i perioder à tre måneder i 2005 i de enkelte forvaltningsområder udenskærs og indenskærs i krabbernes blødskalsperioder. Dette lykkedes dog ikke da erhvervet ikke kunne komme med reelle forslag til dette Østgrønland Hellefisk Hellefiskebestanden ved Østgrønland er en fællesbestand med Island og Færøerne. Størstedelen af fiskeriet er trawlfiskeri i islandsk zone. ICES anbefaler en TAC på mindre end tons. Dette er en nedgang i rådgivningen på tons i forhold til Rådgivningen gives for det samlede bestand, altså til deling mellem de tre kyststater. I modsætning til de fleste andre arter, er hellefiskebestanden ved Østgrønland ikke omfattet af en aftale. Det er ellers normal praksis ved fællesbestande der deles med andre lande. I december 2003 er der imidlertid på islandsk initiativ aftalt en møderække med henblik på at opnå en aftale om fælles forvaltning af hellefisk ( og rødfisk) mellem Island, Grønland og Færøerne. Den islandske kvote for 2005 er på tons; altså den samlede kvote for fællesbestanden. Færøerne har ikke en egentlig kvote, men regulerer fiskeriet i form af fiskedage. Fiskerirådet har ikke taget stilling til spørgsmålet om en TAC for 2005.Grønland har tidligere tildelt sig selv 8/11 af TAC en. I 2003 og 2004 indstillede Fiskerirådet imidlertid at Grønland fastsætter den samme TAC som Island for utvetydigt at signalere at vi ikke accepterer at islændingene tager hele kvoten. Samtidig blev det dog sikret at Grønlands TAC ikke blev opfisket, idet det ikke er Grønlands hensigt at tiltage sig hele kvoten. Landsstyret har igen i 2005 besluttet at fastsætte den samme TAC som Island, dvs tons. 12

13 Skolæst Der er ingen biologisk rådgivning. Det eksisterende fiskeri antyder at der er tale om en bestand af meget beskeden størrelse. Udgangspunktet for kvotefastsættelsen for 2005 er kvotefastsættelsen for 2004 på tons. Der er tale om en bifangstkvote i forbindelse med fiskeriet efter hellefisk Bundlevende rødfisk Bundlevende rødfisk omfatter en blanding af to arter, stor rødfisk ( Sebastes marinus) og bundlevende dybhavsrødfisk ( Sebastes mentella). Arterne adskilles ikke i fangststatistikken. Området for bestanden strækker sig til Island og Færøerne. Det meste fiskeri foregår i islandsk zone. ICES anbefaler at der ikke fiskes direkte på hverken stor rødfisk eller bundlevende dybhavsrødfisk fordi den fiskbare bestand af begge arter i det østgrønlandske område er drastisk reduceret. TAC en har i perioden været fastsat til tons. Fiskerirådet anbefaler igen ligesom sidste år - en mere realistisk TAC idet papirfiskene nu er fjernet fra EU-aftalen. Landsstyret har på denne baggrund fastsat TAC en til tons. Jf. ovenfor så er der i december 2003 igangsat et initiativ med henblik på at nå til enighed om en fælles forvaltning af bestanden mellem Grønland og de to andre kyststater, Island og Færøerne Helleflynder Der er ingen biologisk rådgivning, og ingen ny udvikling i forhold til tidligere. Efter Fiskerirådets ønske blev TAC en forhøjet til tons i Indtil da havde den været på 800 tons. Ønsket var bl.a. begrundet i hensynet til fiskeriaftalerne med Rusland og Norge. Landsstyret har ligesom i 2004 fastsat TAC en til tons. Det skyldes primært at EU i henhold til Athen-aftalen har fået tildelt en kvote på tons Havkat Der er ingen biologisk rådgivning og ingen ny udvikling i forhold til tidligere. Landsstyret har derfor med udgangspunkt i sidste års kvotefastsættelse sat kvoten til tons Lodde Loddebestanden i farvandet mellem Jan Mayen, Island og Grønland er en fællesbestand som er reguleret i en trepartsaftale aftale mellem Norge, Island og Grønland. De tre lande samarbejder om at fastsætte TAC en på grundlag af rådgivning fra Havforskningsinstituttet på Island. 13

14 Loddeaftalen er en kompliceret aftale, og TAC en fastsættes i flere tempi. Kvoteåret løber fra 20. juni til 30. april det efterfølgende år. I maj-juni er østlodden fredet. Normalt fastsættes en foreløbig TAC i juni, og en endelig TAC i december. Den endelige kvotefordeling mellem de tre lande beregnes ud fra den endelige TAC. I 2004 lykkedes det først biologerne at lokalisere lodden i større mængder i juli måned, altså efter fiskeriets normale starttidspunkt den 20. juni. Der kunne derfor først i juli fastsættes en foreløbig TAC på tons, hvilket var en markant lavere TAC end i tidligere år hvor kvoten har været oppe over tons. Den endelige TAC for sæsonen blev dog på tons, hvoraf Grønland har ret til 11% svarende til tons. Der er indtil videre ikke nogen rådgivning for , idet det endnu ikke er lykkedes biologerne at finde lodden Blåhvilling Blåhvillingebestanden er en fællesbestand mellem kyststaterne i Nordatlanten, dvs. EU, Norge, Færøerne og Island. Den biologiske rådgivning for 2005 er på tons for hele bestanden. Der er ikke indgået nogen aftale mellem kyststaterne om forvaltningen, og man er meget langt fra en aftale pga. uenighed om fordelingen af TAC en. Grønland deltager i kyststatsmøderne, og betragter sig som kyststat. Rusland deltager ligeledes, men betragtes ikke som kyststat. Fangsterne er steget år for år, og nåede i 2003 op over 2,3 mio. tons, hvilket er rekord. Samtidig er forskellen mellem fangster og rådgivning blevet større og større for hvert år. Grønland har tidligere skullet stille en kvote på til rådighed til EU, men denne forpligtelse er bortfaldet som følge af Athen-aftalen. Grønland har ikke hidtil fisket på bestanden. Landsstyret har alligevel valgt at bibeholde kvoten på tons med henblik på at Grønland selv udvikler et fiskeri på bestanden i såvel østgrønlandsk som internationalt farvand Vest- og Østgrønland Torsk ICES anbefaler at der ikke fiskes på bestanden af torsk før end der er sket en væsentlig forøgelse af rekruttering og biomasse. Hidtil har der været fastsat en TAC som tog udgangspunkt i EU-protokollen; i 2003 var denne TAC på tons. Med Athen-aftalen er forpligtelsen til at tilbyde en kvote til EU bortfaldet så længe den biologiske rådgivning er under tons. 14

15 Landsstyret har på denne baggrund gentaget sidste års TAC på tons. Det anslås at det reelle behov ligger på dette niveau Pelagisk rødfisk Der er tale om en fællesbestand hvor hovedparten af TAC en deles mellem Grønland, Færøerne, Norge, Island, Rusland og EU. Bestanden har i de sidste år bevæget sig fra Irmingerhavet over i Labradorhavet. En mindre del af TAC en kan derfor nu fiskes ved Vestgrønland ( NAFO-område 1F). ICES anbefaler at de samlede fangster i 2005 ikke overstiger tons. Denne rådgivning inkluderer fangster fra NAFO-området. Der er tale om en nedgang på i forhold til sidste års rådgivning. Der tages normalt udgangspunkt i den forhandlingsløsning der opnås på NEAFC s ( North East Atlantic Fisheries Commission) årsmøde hvor den fælles TAC bliver fastsat. NEAFC s medlemslande kunne imidlertid ikke blive enige om en TAC for Grønlands kvotebehov til bilaterale aftaler og eget fiskeri ligger på tons, hvilket forudsætter en samlet TAC for hele området på tons. Landsstyret har derfor med udgangspunkt i Grønlands kvotebehov fastsat en TAC på tons. 5. Indenskærs fiskeri 5.1 Rejer Den kystnære flådes andel af rejekvoten ved Vestgrønland i 2005 udgør iflg. Fiskeriloven 43 % af ( jf. afsnit ). Det svarer til tons i Krabber I 2004 vedtog landsstyret en ny forvaltningsmodel for krabbefiskeriet. Den indebærer bl.a. at det kystnære fiskeri er blevet inddelt i seks separate forvaltningsområder med hver deres kvote. Et fartøj kan højst have licens til fiskeri i to forvaltningsområder. Endvidere er området nord for N lukket for fiskeri i årets tre første måneder. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli Ifølge den seneste biologiske rådgivning er krabbebestanden i tilbagegang i stort set alle forvaltningsområder ved Vestgrønland. For 2005 har biologerne som noget nyt afgivet en separat rådgivning for hvert enkelt forvaltningsområde; for Vestgrønland som helhed anbefales det at fangsterne i 2005 reduceres med gennemsnitligt 30% i forhold til Den kystnære TAC i perioden fremgår af tabellen nedenfor: 15

16 Tabel 4: Landsstyrets indenskærs TAC på krabber ( tons) Kyst Fiskerirådet har for 2005 ikke afgivet nogen indstilling om fordelingen af kvoten mellem det indenskærs og det udenskærs fiskeri pga. manglende enighed herom. Landsstyret besluttede at sætte TAC en til tons, jf. i øvrigt afsnit I løbet af 2005 blev kvoten for visse forvaltningsområder forhøjet efter opfiskning af kvoten, således at den samlede kvote kom op på tons Kammuslinger Der foreligger ikke ny biologisk rådgivning siden 2004, eller ønsker om ændringer i forvaltningen af fiskeriet fra fiskerierhvervets side. Landsstyret har derfor valgt at fastholde de samme kvoteområder og TAC er som i Kvoterne for for perioden fremgår af tabellen nedenfor: Tabel 5: Kvoteområder og landsstyrets TAC er Kvoteområde Nuuk Mudderbugten Attu * 100* Sisimiut - Syd ( Saqqaq) Sisimiut Nord ( Kangaarsuk) ingen kvote Nordre Strømfjord Ingen kvote * Uden for det lukkede område. Der blev i 2003 konstateret algegifte i Attu-området, og området blev lukket. I samarbejde med miljømyndighederne i Danmark lykkedes det imidlertid at afgrænse det område hvor der er konstateret algegifte. Der er i 2005 afsat midler til en undersøgelse af forholdene i Attuområdet med henblik på en eventuel genåbning af området. I 2004 blev der oprettet to nye kvoteområder for at sprede fiskeriet ved Sisimiut Laks Bestanden er stærkt vandrende og reguleres af den nordatlantiske lakseorganisation, NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organization). Grønlands muligheder for laksefiskeri ved Vestgrønland forhandles årligt på NASCO s årsmøde i juni. 16

17 Den biologiske rådgivning fra det internationale havforskningsråd ICES er igen i år meget alarmerende. Laksebestandene vurderes til at være på et historisk lavt niveau, og ingen af de hidtidige tiltag for at forbedre bestandenes status ser ud til at have hjulpet. Der er således heller ingen synlig effekt af at Grønland siden 2002 kun har haft subsistensfiskeri af laks. Ikke desto mindre var laksefangsterne i 2004 markant højere end i de foregående år. Årsagen hertil kendes ikke. Ved årsmødet i den Nordatlantiske Laksebevaringsorganisation NASCO i juni 2005 opnåede Grønland igen et forhandlingsresultat der tillader et laksefiskeri ved Vestgrønland i 2005 svarende til eget internt forbrug, et såkaldt subsistensfiskeri. Ved subsistensfiskeri forstås et fangstniveau svarende til det aktuelle fødevarebehov. Dette niveau kan svinge fra år til år, afhængig af mulighederne for at skaffe fødevarer til husholdningerne i Grønland fra andre fangst-, jagt- og fiskeriaktiviteter end laksefiskeri. Fødevarebehovet anses for at ligge på ca. 20 tons laks et tal som ikke er et maksimum eller et kvoteloft. Landsstyret besluttede i henhold til 6, stk. 1 og 5 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 om fiskeri efter laks at det i 2005 ikke er tilladt at indhandle laks til butikker og fabriksanlæg i Grønland eller eksportere laks fra Grønland. Det er imidlertid tilladt at fiske laks til eget forbrug (fritidsfiskeri), samt for erhvervsfiskere at sælge laks internt i Grønland på de lokale brætter, og til hoteller, institutioner og andre offentlige spisesteder. Aftalen i NASCO underminerer ikke Grønlands fremtidige rettigheder til kommercielt laksefiskeri. Grønlands kommercielle laksefiskeri kan således genoptages hvis den biologiske rådgivning viser bedring i laksebestandenes tilstand, eller hvis landsstyret i øvrigt ønsker det. I 2004 blev der indrapporteret en samlet fangst på kg laks; det er en stigning på ca. 82 % i forhold til fangsterne i Hertil skal så lægges det urapporterede fiskeri, som stadig anslås at ligge på ca. 10 tons Hellefisk Biologerne anbefaler fortsat en separat TAC for hver af de tre indenskærs områder, Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik. Men på grund af utilstrækkelige data fra det kommercielle fiskeri og fra undersøgelser er biologerne ikke i stand til at opdatere vurderingen af bestandene i Disko Bugt og Upernavik, og kan som følge heraf ikke vejlede om TACniveauer for disse to områder. Det bemærkes dog at man er bekymret over de sidste års stigning i fangsterne i Disko Bugt. For så vidt angår Uummannaq anbefales det at fangsterne i 2005 ikke overstiger tons. Det anbefales endvidere at der indføres logbogspligt i fiskeriet, hvilket vil give flere oplysninger at basere den biologiske rådgivning på. 17

18 Som det fremgår af tabellen nedenfor, så er fangsterne i Disko Bugt steget de sidste par år, hvor de har været ca. 50 % højere end den biologiske rådgivning. Omvendt er fangsterne i Uummannaq faldet. Tabel 6: Kystnære fangster i perioden ( kg) tons Disko Bugt 9.988, , , , ,9 Uummannaq 7.553, , , , ,1 Upernavik 3.764, , , , ,1 Kilde: GFLK Landsstyret har ikke fastsat nogen TAC for Det planlægges at indføre logbogspligt og kvotering i Der foregår desuden et beskedent kystnært fiskeri ved Qaanaaq, Østgrønland og ud for Sydvestgrønland. 6. Fordelingen af kvoter mellem Grønland og de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med Efter landsstyrets fastsættelse af TAC erne for de forskellige arter, fordeles kvoterne mellem Grønland og de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med EU EU-aftalen er den vigtigste fiskeriaftale. Fiskeriaftalen udfyldes via protokoller. De kvoter, som EU har krav på, fremgår af Art. 1 i Protokol til ændring af den fjerde Protokol (også kaldet Athen-aftalen eller Athen-protokollen ), som trådte i kraft 1. januar Som finansiel modydelse får Grønland årligt ca. 320 mio. kr. Tabel 7: Vestgrønland (tons) Hellefisk SV Rejer Helleflynder 200 Skolæst Krabbe Heraf overføres 800 tons hellefisk til Norge samt 150 tons hellefisk til Færøerne. 200 tons helleflynder overføres til Norge. 315 tons skolæst overføres til Norge. EU har ikke udnyttet sin krabbekvote i

19 Tabel 8: Østgrønland (tons) Hellefisk Rejer Helleflynder Lodde Skolæst Heraf overføres 800 tons hellefisk til Norge. 150 tons hellefisk overføres til Færøerne tons rejer overføres til Færøerne tons rejer overføres til Norge. 200 tons helleflynder overføres til Norge. EU har overført hele sin loddekvote til Island, Norge og Færøerne med hhv tons, tons og tons. 285 tons skolæst er overført til Norge. Tabel 9: Vest- og Østgrønland (tons) Bifangster Rødfisk (heraf må max tons tages med pelagisk trawl) EU har overført tons af den pelagiske rødfisk til Norge. Endvidere har EU overført 500 tons af den pelagiske rødfisk til Færøerne. Ifølge Fiskeriaftalen skal Grønland desuden tilbyde EU supplerende fiskerimuligheder for det følgende år. I 2003 tilbød Grønland EU følgende for 2004: tons skolæst på Vestkysten og tons skolæst på Østkysten. Det samme for EU har ikke accepteret disse tilbud Færøerne Det færøske fiskeri i grønlandsk farvand er af beskedent omfang. I henhold til Protokollen for 2005 mellem Grønland og Færøerne kan færøske fartøjer fiske 125 tons hellefisk i NV ( Baffin Bugt), samt en kvote på pelagisk rødfisk ( Vest- og Østgrønland), som endnu ikke er fastsat pga. manglende enighed om TAC-niveau og fordeling mellem kyststaterne. Færøerne har desuden mulighed for forsøgsfiskeri på forskellige arter i grønlandsk farvand, bl.a. rejer i Nordøstgrønland. Hertil skal så lægges de kvoter Færøerne har fået overført fra EU ( jf. afsnit 6.1. ovenfor). Til gengæld for de færøske kvoter i grønlandsk farvand, får Grønland 500 tons bundfisk i færøsk farvand. Desuden får vi tons af den færøske kvote af atlanto-skandisk sild. Denne kan fiskes på færøsk fiskeriterritorium eller i internationalt farvand. 19

20 6.3. Norge Iflg. Protokollen for 2005 mellem Grønland og Norge kan norske fartøjer fiske følgende kvoter i grønlandsk farvand i 2005 ( tons): Tabel 10: Norges kvoter ved Grønland i 2005 ( tons) Vestgrønland Hellefisk V 650 Østgrønland Hellefisk 425 Rødfisk, bund 100 Rødfisk, pel. 725 Helleflynder 350 Vest- og Østgrønland Torsk 600 Hertil skal lægges de relativt store kvoter Norge har fået overført fra EU ( jf. ovenfor). Dertil kommer at Norge iflg. loddeaftalen mellem Grønland, Norge og Island har ret til 8 % af den samlede lodde-tac på ( tons i sæsonen ), og hertil skal så lægges den loddekvote som i udgangspunktet er tons, som Norge får overført fra EU. For sæsonen 1. juli 2005 til 1. maj 2006 anbefales, at der ikke fiskes på bestanden. Som modydelse for kvoterne til Norge får Grønland bl.a tons torsk, 300 tons kuller og 925 tons sej i norsk farvand Rusland Grønland udveksler også kvoter med Rusland. Iflg. protokollen for 2005 har russiske fartøjer adgang til at fiske følgende kvoter i grønlandsk farvand: Tabel 11: Ruslands kvoter i Grønland i 2005 ( tons) Vestgrønland Hellefisk SV Hellefisk NV 500 Østgrønland Hellefisk 700 Helleflynder 50 Vest- og Østgrønland Pelagisk rødfisk

21 Til gengæld for disse kvoter får Grønland tons torsk og 820 tons kuller i russisk farvand Island Island havde i kvoteåret (fiskeriet starter omkring 1.juli frem til 1. maj) ret til at fiske tons af den fælles loddebestand i farvandet mellem Jan Mayen, Island og Grønland, svarende til 81 % af TAC en ( i henhold til 3-partsaftalen mellem Norge, Island og Grønland). Hertil skal så lægges den loddekvote som i udgangspunktet er tons, som Island får overført fra EU. For kvoteåret 2005/2006 er der ikke fastsat en kvote, idet de biologiske surveys kun har fundet meget små, spredte mængder lodde. Den biologiske rådgivning er, at der ikke fiskes på bestanden. Generelt har Grønland et udmærket samarbejde med Island, fortrinsvis sammen med Færøerne, i de internationale fora der regulerer fiskeriet i Nordatlanten, NAFO og NEAFC. Konkret har Grønland indledt drøftelser med Island og Færøerne om en kommende aftale om fællesbestanden på rødfisk. Det forventes at en eventuel aftale også vil omfatte fællesbestanden på hellefisk mellem Island, Færøerne og Grønland. 21