Notat om evalueringsbesøg om Mit valg et godt valg på Vestre Skole i Viborg
|
|
- Mathias Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3. december 2013 Notat om evalueringsbesøg om Mit valg et godt valg på Vestre Skole i Viborg Som opfølgning på analysen Unges valg og valgkompetencer og det medfølgende Redskab til refleksion over uddannelses- og jobmuligheder i 7. klasse, som Oxford Research udarbejdede i vinteren , gennemførte vi den 18. november 2013 et opfølgende evalueringsbesøg på Vestre Skole. Vestre Skole har afprøvet redskabet i en pilotfase fra foråret 2013 og frem til nu. Formålet med evalueringsbesøget var at lave en opsamling på erfaringerne med at anvende redskabet i praksis samt at give anbefalinger til evt. justeringer. Det blev forud for besøget aftalt med Job & Velfærdsforvaltningen fra Viborg Kommune, at besøget bl.a. skulle sætte fokus på om og hvordan redskabet påvirker de unges valgkompetencer og hvilken indflydelse har det på eleverne, forældrene og lærerne. Evalueringsbesøget bestod af tre dele: Interview med ledelse, forvaltning mv. om de foreløbige erfaringer med værktøjet: Fokusgruppeinterview med skoleleder Brian Roed, UU-vejleder Magnus Ladefoged, klasselærer Lene Christiansen, UU-souschef Lissi Larsen og konsulent i Job & Velfærd Daniella Jeppesen. Elevinterview: Fokusgruppeinterview med fem elever fra 8. A og 8. B, der har anvendt redskabet inden og efter sommerferien 2013 Lærerinterview: Fokusgruppeinterview med fire lærere fra 8. klassetrin: Lene Christiansen, Katrine Nielsen, Casper Christensen og Bjarne Rønn Smidth. Planen er, at redskabet fra foråret 2014 skal udbredes til alle 28 grundskoler i Viborg Kommune. I lyset heraf er det relevant at samle de foreløbige erfaringer, som pilottesten på Vestre Skole har givet ifølge ledelse, lærere og elever. Nedenfor præsenteres på den baggrund de væsentligste konklusioner fra evalueringsbesøget og anbefalinger til det videre arbejde med værktøjet. Konklusioner Hvad har man gjort på Vestre Skole? Udarbejdet en projektbeskrivelse for, hvordan brugen af redskabet udfoldes på Vestre Skole i et 3-årigt udviklingstiltag med 7. årgang fra sommeren 2013, som man har kaldt Mit valg et godt valg Gennemført spørgeskemaundersøgelsen blandt elever fra to 8. klasser Afholdt opfølgende samtaler med eleverne om deres svar på spørgeskemaundersøgelsen Afholdt et kick off møde om Mit valg et godt valg den 18. september 2013 med deltagelse af elever, forældre og lærere i udskolingen Nedenfor fremgår de hovedpointer, som samtalerne med ledelse, forvaltning, lærere og elever viste. Forfatter: IMS Sidst gemt: :02:00 Sidst udskrevet: :02:00 \\Eos\or\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\4366p LBR Viborg - Unges valgkompetencer\pilottest\notat om evalueringsbesøg nov. 13.docx Revision: 41 Antal sider: 5
2 God idé at sætte brugen af værktøjet ind i en bred ramme Det har været en god idé at sætte brugen af værktøjet ind i en bred, kompetenceudviklende ramme, som det er sket på Vestre Skole. Denne sammentænkning med øvrige initiativer på skolen og i kommunen, fx Skolen på job, Skills for klasse og virksomhedsbesøg er med til at styrke og fastholde fokusset på formålet med brugen af redskabet at skabe et godt grundlag for udvikling af elevernes refleksion, valgkompetencer, valgparathed og motivation for uddannelse. Her har værktøjet fungeret som den røde tråd. Andre aktuelle initiativer, som eksempelvis DI, LO, HK og 3F s fælles kampagne Hands on, som kom til Viborg den 25. november 2013, er yderligere med til at sætte fokus på at styrke de unges viden i relation til valg af uddannelse. Samtidig er man på skolen helt eksplicitte om, at projektet er et tre-årigt projekt, der løber, fra eleverne går i 7. og til og med 9. klasse, og som går på tværs af alle fagene. Der skal derfor også være fokus på de langsigtede effekter at eleverne bliver i stand til at træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg, når de forlader folkeskolen. Ledelsesmæssig forankring er afgørende I forlængelse heraf viser samtalerne på Vestre Skole, at den ledelsesmæssige forankring er central i forhold til at få brugen af redskabet implementeret og i sidste ende at ændre kulturen blandt både lærere og elever ved at dagsordensætte UEA-undervisningen tydeligere i 7. klasse og skabe et godt grundlag for udvikling af de unges valgkompetencer. Såvel implementeringsteori som teori om forandringsledelse peger på, at ledelsen er en central aktør, når en indsats skal udrulles i en institution. Lederen kan ikke undværes i forhold til at gennemføre så svære forandringer, som det bl.a. er at ændre kulturer. Derfor er og bliver lederens rolle særligt interessant i forbindelse med implementeringen og forankringen af dette redskab. På Vestre Skole synes lederen at have tydeliggjort, at anvendelsen af redskabet er en skal-opgave og et vigtigt indsatsområde for skolen, samtidig med at lederen bakker aktivt op om indsatsen og løbende følger op på den. Dette synes at smitte af på lærernes engagement, som forklarer, at indsatsen og brugen af redskabet dels indgår som et fast punkt på dagsordenen på deres teammøder på overbygningen, dels visualiseres på teamets fælles opslagstavle, så alle kan følge med i aktiviteterne og dermed fremdriften i projektet. Hermed sikres den løbende opmærksomhed, som brugen af redskabet skal have for at blive anvendt, ikke mindst i opstartsfasen, indtil det bliver en naturlig del af undervisningen og i sidste ende en del af kulturen i udskolingen. I relation til den brede implementering af redskabet til alle Viborgs skole bemærker UU Viborg, at uddannelsesvejledningsreformen, som forventes præsenteret af regeringen i foråret 2014, bør betragtes som en ubekendt. UU-reformen vil muligvis resultere i, at UUvejlederne fremover skal fokusere endnu mere på de elever, der ikke selv kan træffe et uddannelsesvalg og dermed mindre på de velfungerende og afklarede elever. Såfremt det bliver tilfældet, er lærernes rolle i relation til UEA-undervisningen om muligt endnu vigtigere. Mindre opstartsproblemer Det fremgik af samtalerne med lærerne, at der har været visse datamæssige udfordringer i pilotfasen, der har vanskeliggjort adgangen til elevernes besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen. En lærer havde fx kun mulighed for at se 10 ud af 27 elevers besvarelser. 2
3 Der efterlyses på den baggrund en teknisk guide til spørgeskemaet, herunder hvordan man laver dataudtræk fra UV-Evaluering.dk. UU Viborg har lovet at følge op på dette. Herudover bemærkes det, at introduktionen og timingen for den første klasse, der skulle teste skemaet, var ikke helt optimal pga. lærerlockouten i foråret 2013, som bl.a. betød, at nogle elever besvarede spørgeskemaet før sommerferien og først havde den efterfølgende samtale efter sommerferien. Her giver lærerne giver udtryk for, at forløbet for dem, der går i 7. klasse nu, uden tvivl bliver mere sammenhængende, går på tværs af fagene og har en naturlig progression. Redskabet er blevet positivt modtaget Samtalerne på Vestre Skole viste, at der ikke umiddelbart er nogen indholdsmæssige bemærkninger til spørgeskema, spørgeguides mv. fra redskabet. Lærerne på skolen har taget godt imod det og har engageret sig i opgaven. I den sammenhæng fremhæver flere det som en styrke ved redskabet, at det er et fleksibelt redskab, som har nogle kerneelementer, men som samtidig løbende kan forfines og justeres af dem, der bruger det. I den sammenhæng er det også centralt, at der er stor metodefrihed i brugen af redskabet. Spørgsmålene var gode som en rettesnor, men jeg valgte ikke at bruge dem alle sammen. (lærer) De konkrete spørgsmål til de individuelle samtaler virker ifølge lærerne godt i forhold til de elever, som er usikre og tøvende. Bl.a. de spørgsmål, som giver en række eksempler på svar, er med til at åbne samtalen op. Fx hvad der er vigtigt ved et arbejde, og hvad man kan gøre i 7. klasse for at give ideer til, hvilke uddannelser man kan tage efter 9. klasse. Bl.a. vurderede en del elever, at det ville være spændende at få besøg af tidligere elever fra skolen. Skemaerne giver os et godt billede af, hvor eleverne er henne. Men det, der er særligt nyttigt, er hvilke aktiviteter man kan lave. Det er gode forslag, der er realiserbare. (lærer) Kompetenceudvikling og udvidelse af målgruppen for redskabet En enkelt indholdsmæssig nuancering i redskabet er dog, at der skal sættes fokus på, at redskabet henvender sig til alle overbygningslærerne, og ikke kun til klasselæreren. Alle lærere har således et ansvar for at tænke valg og valgkompetencer ind i deres undervisning, om det er matematik, dansk, samfundsfag, kristendomskundskab osv. Det tværgående og brede fokus er ikke mindst relevant i lyset af folkeskolereformen. I forlængelse heraf bemærkes det, at folkeskolereformen, som ikke var vedtaget, dengang redskabet blev udarbejdet, synes at give gode muligheder for at integrere nogle af de UEA-aktiviteter, som foreslås i redskabet, i den understøttende undervisning. Lærerne på Vestre Skole efterlyser desuden kompetenceudvikling blandt alle overbygningslærerne, så de oplever, at de er bedre klædt på til at gennemføre de individuelle samtaler med eleverne. Der kan spores en vis usikkerhed blandt lærerne, der igen skal ind i kampen på dette område, efter at UEA-undervisningen i en årrække primært er blevet varetaget af skolens UU-vejleder. Her fremhæver lærerne, at rammen omkring redskabet gør, at eleverne forventer, at lærerne har en basisviden på området. Jeg er også selv uerfaren på dette område (lærer) 3
4 Det er ikke nødvendigvis vejledning, vi skal give dem, når taler med dem om deres spørgeskemabesvarelser, men det søger de, når man sidder sammen med dem. Man indbyder til en situation, hvor man byder ind, og den rolle skal man agere i. (lærer) I forbindelse med en kompetenceudvikling af lærerne, bemærker skolelederen, at det er vigtigt, at der fra UU s side er fokus på, at der er forskel på mulighederne for samarbejde med erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. alt efter skolens geografiske placering i kommunen. Tydeliggørelse af formålet med de konkrete aktiviteter for eleverne Eleverne havde generelt set svært ved at huske indholdet fra de afholdte samtaler, der for fleres vedkommende var gennemført før efterårsferien. Dette understreger vigtigheden af løbende at italesætte og repetere, hvorfor gør man på skolen gør det, man gør. Samtalerne med eleverne viste to ting. For det første, at vi fra skolens side skal være mere tydelige omkring, hvorfor vi gør, som vi gør. At det handler om at tage et valg. Eleverne er i tvivl om, hvad vi egentlig har gjort. For det andet at de faktisk er i tvivl om, hvad de konkret skal gøre, hvis de har spørgsmål at de kan tale med vores UU-vejleder. Nogle gange tager vi det for givet, at eleverne ved, hvad det handler om, når vi laver nogle bestemte aktiviteter, fx besøger en virksomhed eller læser noveller i dansk om folk i valgsituationer. Så gentagelse over for dem er vigtigt. (lærer) Elevinterviewene indikerede tilsvarende, at de ikke opfatter konkrete aktiviteter, som de gennemfører, som en del af UEA-undervisningen. Det kan man derfor som lærer arbejde med at tydeliggøre. Vi har fået øjnene op for, at vi gør meget i forvejen, men at der skal mere fokus på det, vi gør. (lærer) Med andre ord synes redskabet at give mulighed for at kvalificere og formalisere det arbejde, som lærerne gør, og lærerne gav i den forbindelse udtryk for, at de er glade for, at de med redskabet får mulighed for at gøre det samme over for alle. Redskabet har skabt større fokus på vigtigheden af at inddrage forældrene Forældrene har indtil videre været inddraget i projektet ved kick off arrangementet i september. Dette arrangement medvirkede ifølge skolens leder til at skabe øget bevågenhed blandt forældrene på skolens arbejde med Mit valg et godt valg. Her var det ikke mindst en særdeles positiv sidegevinst, at der efter mødet var forældre, der henvendte sig og tilbød, at vi kunne trække på dem i forhold til oplæg og besøg på deres arbejdsplads. Dette indikerer, at mange forældre i virkeligheden gerne vil stille sig til rådighed, men også at det forudsætter, at skolen sætter fokus på det og eksplicit formulerer ønsker og behov i den forbindelse. Samtidig giver også lærerne udtryk for, at de har fået fokus på, at forældrene skal inddrages mere på forskellig vis ligesom de er blevet for år tilbage, fx gennem besøg på forældrenes arbejdspladser. Der er desuden et par af lærerne, der peger på, at UU-vejlederen med fordel kan deltage på forældremødet i 7 kl. (i fællesdelen for hele sporet) og fortælle om baggrunden for Mit valg et godt valg og illustrere bredden i uddannelsessystemet og vigtigheden af at reflektere bredt over valgmuligheder mv. Dette ønske skal formentlig ikke mindst ses i lyset af den faglige og indholdsmæssige usikkerhed på området, som lærerne giver udtryk for. 4
5 Det erkendes dog også, at emnet er et blandt mange, som er relevante i udskolingsklasserne, og at man derfor som lærer kan tvivle lidt på alle forældres engagement. Vi orienterer jo forældrene om de ting vi laver, men at engagere dem er en anden sag. Der er jo også mange andre ting, der skal tages op på forældremøderne. Alkohol, stoffer osv. Mange af de unge er jo også ved at blive sendt lidt af sted på det tidspunkt, og egentlig er forældrene også bare glade, hvis vi siger, at deres børn skal i gymnasiet. Lærerne er enige i, at det kick off møde, som blev afholdt i september, var en god event, men samtidig bemærkes det også, at der er grænser for, hvor mange gange man kan aktivere forældrene udover Tordenskjolds soldater til at møde op. Derfor vurderer de, at forældremøderne er den bedste ramme omkring projektet og brugen af redskabet. Endelig nævnes det dog også af lærerne, at arbejdet med valgkompetencer og uddannelsesvalg samt forældrenes rolle kan tages op på de årlige skole-hjem-samtaler. Anbefalinger I forlængelse af ovenstående konklusioner, opsummeres nedenfor Oxford Researchs anbefalinger til den fremadrettede brug af redskabet: Det anbefales: At udrulningen til alle øvrige 27 skoler i kommunen går både går via skolelederne og UU-vejlederne. At redskabet så vidt muligt også tænkes ind i en bred ramme på de øvrige 27 skoler a la Mit valg et godt valg. At der som led i udrulningen finder en form for kompetenceudvikling sted af overbygningslærerne på skolerne. Denne vil fx kunne varetages af de enkelte UU-vejledere på skolerne, eller ved at lærerne inviteres ind til et større temamøde med deltagelse af kommunens forvaltning, ungdomsuddannelsesinstitutioner mv. At redskabet rettes til, således at det målrettes alle lærerne på overbygningen, og ikke kun klasselæreren. At der udarbejdes en teknisk guide til lærerne, så de ikke oplever det som en barriere at skulle udtrække elevernes spørgeskemabesvarelser fra UV- Evaluering.dk. 5
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereVis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien.
Vis industrien frem! Flere unge skal have en uddannelse inden for industrien. Vær med til at tage ansvar og åbn dørene til din virksomhed. Drejebog til virksomheder i samarbejde med Tresu Group, FKSSlamson
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mere23. Strategi for Ungekontakten
Udskrift af forhandlingsprotokollen for Mødet den side 1 af 5 23. Strategi for Ungekontakten 15.00.00-A00-6-15 Sagsfremstilling Ungekontakten Vejen til uddannelse! Byrådet besluttede i forbindelse med
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereUdskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse
Udskoling og overgang til ungdomsuddannelse Fremfærd-projektbeskrivelse 24. juni 2014 Frafaldet fra erhvervsuddannelserne og en stor søgning mod de gymnasiale ungdomsuddannelser bliver udpeget som centrale
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereTilsynsnotat Dagplejen
Tilsynsnotat Dagplejen Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene og den måde,
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereFørste udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008
Første udkast spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine July 2008 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereTallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011
Tallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011 Indledning I august 2011 startede Tallerupskolens nye skolebestyrelse på arbejdet. Det var en bestyrelse, som bestod af en del nye medlemmer og så
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereRetningslinje om Frivilligt arbejde
Inspirationsnotat nr. 21b til arbejdet i MED-Hovedudvalg 18. september 2013 Retningslinje om Frivilligt arbejde Retningslinjen indeholder de overordnede personalepolitiske principper for Hovedudvalgets
Læs mereVelkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014. Sprogpædagogik i hverdagen 2014 - Torkil Østerbye
Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen 2014 Velkomst og det praktiske Programmet Pauser Workshops og lokaler www.via.dk/konferencer-> Afholdte konferencer Evaluering/Ris og ros Toiletter Det er jo det
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Ungerådet Den 15. marts 2016 På mødet den 15. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner: trivsel, læring
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereSLAGELSE D. 13. JANUAR 2016 ARBEJDSDAGEN 10. TIL TIDEN OPLÆG TIL ARBEJDSDAGEN 10. TIL TIDEN Ved Søren Johansen Melcher, konsulent i kontoret Børn og Folkeskole, KL SLAGELSE D. 13. JANUAR 2016 ARBEJDSDAGEN
Læs mereEvaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+
2013 Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+ Niels Jakob Woersaa og Heidi Kristensen Kolding Kommune 21-05-2013 Er netop gået på efterløn og har endnu ikke
Læs mereUdbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation
Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereNibe Skole - 2011. Resume. Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart
Resume Evalueringsrapporten 2011 Rullende skolestart Nibe Skole - 2011 Dette resume er en gennemgang af hovedresultaterne af den undersøgelse, der har været lavet over Nibe Skoles rullende skolestart i
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereBemærkninger til konkrete forslag høring af Social Strategi
Bemærkninger til konkrete forslag høring af Social Strategi Høringspart Forslag Bemærkning Ændring Kommuner Holstebro og Silkeborg kommuner En tydeligere definition af, hvad specialisering er og af regionens
Læs mereBilag 1: høringssvar 2014
Den pædagogiske IT-strategi blev første gang fremlagt for BSU på udvalgets møde d. 3. Juni 2013, hvorefter strategien blev sendt i høring. Der blevet formuleret en række spørgsmål på baggrund at de samlede
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereAktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Læs mereEvaluering af indsatsen
Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen
Dialogbaseret aftale mellem Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen 2016 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereSERVICEDEKLARATION FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE
SERVICEDEKLARATION FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE Udgiver: Socialpædagogerne Østjylland, maj 2014 Oplag: Konsulent: Gra isk produktion: 1.500 stk. Steen Kabel, Inquiry Partners WERKs Gra iske Hus a s, Aarhus
Læs mereForslag til fælles koncept for medarbejderundersøgelse
GLADSAXE KOMMUNE Strategi, Kommunikation og HR Oplæg til medarbejderundersøgelse NOTAT Dato: 11. november 2015 Af: Dorte Bjerregaard Jensen Forslag til fælles koncept for medarbejderundersøgelse Baggrund
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereIMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE
TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer
Læs mereFra arbejdsopgave til arbejdsredskab. Kvalitetsrapporten som. edelses. værktøj
Fra arbejdsopgave til arbejdsredskab Kvalitetsrapporten som edelses værktøj Formål Dette redskab er udarbejdet som en støtte og en kilde til inspiration til skolernes arbejde med den kommunale kvalitetsrapport.
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mereFLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB
September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereIshøj Kommune Strandgårdskolen
Ishøj Kommune Strandgårdskolen Ishøj Søvej 200, 2635 Ishøj Telf. nr. 4373 5861 Fax. nr. 4373 1269 Kontortid kl. 8.00-15.30 fredag 8.00-15.00 Skolebestyrelsesmøde Ishøj. Den. 21. august 2015 Dato: Torsdag
Læs mereNetværksrådslagning. - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation
Netværksrådslagning - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation HVAD ER netværksrådslagning? Netværksrådslagning er et møde, hvor familie, venner og bekendte til et menneske,
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereAf Marianne Grønbæk og Henrik Pors. VækstModellen. vejen til den gode samtale
Af Marianne Grønbæk og Henrik Pors VækstModellen vejen til den gode samtale Hvorfor gå i skyggen, når man kan gå i solen? Niels Kvist, Skoleleder To historier om den samme situation oplevet fra hver sin
Læs mereX-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01.
Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereLedige dagpengemodtagere har altid skullet søge arbejde og bliver løbende rådighedsvurderet
P r o j e k t b e s k r i v e l s e Jobrettet samtale 14. november 2014 J.nr. IMPL Baggrund Et gennemgående træk ved reformerne på beskæftigelsesområdet er fokus på job og uddannelse samt et ønske om,
Læs mereMøde 3. december 2007 kl. 14:00 i Jobcenter Struer
Det Lokale Beskæftigelsesråd LBR referat Møde 3. december 2007 kl. 14:00 i Jobcenter Struer Afbud fra: Grethe Riksted, Iben Kollemorten, Martin Munkebo og Bo Hansen Pkt. Tekst Side 95 Meddelelser 1 96
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereEn vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16
En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereKlare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014
Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereProgression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen
www.skaegkaerskolen.silkeborg.dk, se under Håndbogen Den røde tråd 9.14 Progression for Udviklingsmappen på Skægkærskolen Udarbejdet af arbejdsgruppen: Lene Rasmussen, Lene Vella Ottosen og Helen Riisgaard
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereStatusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.
Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Økonomi og Administration Aarhus Kommune
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Orientering Digitaliseringen af folkeskolen Børn og Unge står på folkeskoleområdet i de kommende år over for en større optrapning i brugen af digitale
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mere