DE SELVSTÆNDIGE EN FARVERIG SELSTÆNDIG... SIDE 8-9. Videnpiloten i mikrobryggeriet... side 14-15

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #4 oktober 2005 EN FARVERIG SELSTÆNDIG... SIDE 8-9 Videnpiloten i mikrobryggeriet... side PP Møbler: Danish design med socialt ansvar... side 4-5

2 DE SELVSTÆNDIGE Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks Købenahvn S Tlf.: Fax: DANMARK SKAL HAVE VELFÆRDSREFORMER I 2006 Inden jul kommer Velfærdskommissionen med sine anbefalinger. Med dem skydes en af de vigtigste politiske debatter i mange år for alvor i gang. Resten af Folketingsåret kommer frem for alt til at handle om, hvordan vi i fremtiden får råd til et samfund med alle eller i hvert fald de fleste - af de velfærdsydelser vi har i dag. REDAKTION Chefredaktør: Marie Scott Poulsen scott@hvr.dk Redaktør og layoutansvarlig: Martin Kalkerup kalkerup@hvr.dk Grafik: Christian Wind Skaarup ANNONCER BK Media ApS: Hovedgaden 55 C, Hørsholm Tlf.: Fax: kh@bkmedia.dk TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: Medlem af Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN: FORSIDEN Forsidefoto: Jasper Carlberg Man kan spørge, hvorfor vi overhovedet har problemer med at bevare velfærdssamfundet, som det ser ud i dag. Det går jo rigtig godt i Danmark, som statsministeren sagde det i sin åbningstale den 4. oktober. Men på længere sigt er der et problem. Godt nok et glædeligt et. Vi bliver nemlig ældre og ældre. Ingen vil begræde, at flere får et længere liv, men vores velfærdssamfund er dårligt indrettet til det. Vi trækker os nemlig ikke senere tilbage fra arbejdsmarkedet, selvom vi bliver ældre. Derfor bliver der flere, der skal forsørges af velfærdsordningerne, og færre til at betale skat til dem. Efter sommerferien var Håndværksrådet til en drøftelse hos Velfærdskommissionen, og her fremlagde vi vores foreløbige bud på, hvordan vi får råd til et godt samfund i fremtiden. Nøglen til en samlet løsning er at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Derfor må der også skæres kraftigt i efterlønnen - men selvfølgelig uden at fratage de nedslidte muligheden for tidlig tilbagetrækning. Det kan også blive nødvendigt at hæve pensionsalderen til 67 år igen. Vi kom i Håndværksrådet med et konkret forslag til at sikre, at alle får en pensionsopsparing med sig i løbet af arbejdslivet. Det vil lette presset på de offentlige udgifter til ældre, at flere kan klare sig selv. Vi ser meget gerne, at der skabes flere servicejobs, så færre er ledige, og vi bad derfor Velfærdskommissionen overveje den fradragsordning for private hjems køb af serviceydelser og vedligeholdelse, som er en stor succes i Finland Alt tyder på, at vi får reformer til næste år. Det sagde statsministeren også i sin åbningstale. Spørgsmålet bliver naturligvis, hvor meget der er vilje til. Jeg tror, der kan blive behov for at minde nogle politikere om en af Velfærdskommissionens konklusioner, nemlig at jo længere der ventes med reformer, jo skrappere skal de være. Vi ser frem til at deltage i en forhåbentlig god og konstruktiv debat om vores velfærdssamfund - også her i bladet. Lars Jørgen Nielsen Adm. direktør i Håndværksrådet

3 INDHOLD DANISH DESIGN - MED SOCIALT ANSVAR SIDE 4-5 GLOBALISERING ER MEGET MERE END UDFLYTNING AF ARBEJDSPLADSER SIDE 6 GLOBALISERINGSRÅDET - HVAD SNAKKER DE OM? SIDE 7 EN FRISØR SKAL HAVE MANGE ARME SIDE 8-9 PARTIERNE: HVAD BETYDER DE NYE STORKOMMUNER FOR SMV ERNE? SIDE KOMMUNENS DRIFTSCHEF: HVAD BETYDER DE NYE STORKOMMUNER FOR SMV ERNE? SIDE 13 VIDENPILOTEN STÅR FOR MIKROBRYGGERIETS KVALITETSSIKRING SIDE DER ER BRUG FOR REFORMER - VI VENTER PÅ VELFÆRDSKOMMISIONEN SIDE 17 DET JURIDISKE HJØRNE: REVISION AF REGLERNE OM GÆLDSSANERING SIDE 18 E-FAKTURERING: NU LETTES DE ADMINISTRATIVE BYRDER SIDE 19 BEDRE BANKVILKÅR FOR ERHVERVSLIVET SIDE 20 HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNES ÅRSMØDE 2005 SIDE 21 GÆSTEPENNEN: VIRK.DK - EN NØDVENDIG PORTAL SIDE 23 ALLE SKAL NU HAVE EN NEMKONTO SIDE 25 NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDET RABATORDNINGER SIDE 26 SVENDEDAG OG MEDALJEFEST I ESBJERG SIDE 27

4 Fotos: Jasper Carlberg JEG HOLDER SÅ MEGET AF WEGNER!, SIGER SØREN PEDERSEN, PP MØBLER DANISH DESIGN MED SOCIALT ANSVAR af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen Mor tog sig godt af svendene og sørgede for, at de fik lagkage på deres fødselsdag. De fleste var nemlig alene og nød at mærke lidt omsorg. Engang, da en af vores lærlinge havde været hos os i et års tid, opdagede mor, at han stadig ikke havde fået en høvlebænk. Dagen efter annoncerede far på værkstedet, at svendene skulle rykke rundt, så der blev plads til en ny høvlebænk. EKSTRAORDINÆRE OPGAVER Og selvom virksomheden i alle årene har leveret det ypperste inden for dansk møbeldesign, med en produktion af Wegners bedste designs, så har den sociale indstilling siden midten af 50 erne gennemsyret PP Møbler. Og den er stadig en af grundene til, at medarbejderne af og til ser lidt skeptisk over på Søren Pedersen, når han har lanceret endnu en håbløs ide - om at tage imod udfordringen at fremstille arkitekten Zaha Hadids bænk til hendes nye tilbygning til FAKTA OM PP MØBLER Ordrupgaard - en opgave, som alle andre møbelsnedkere i Danmark har takket nej til - om at tage japanske studerende på værkstedet, som ikke kan andet end, nå ja, japansk, eller om at lære afrikanske håndværkere fra Benin at tørre træ. Der er slet ikke stille i Allerød. PS-PROJEKT I BENIN Benin er et kapitel for sig hos PP Møbler. Vi er ved at afslutte projektet, som kom i stand til sidste års møbelmesse. Vi mødte en virksomhed fra Benin, Capalia, der var meget fascineret af vores finish på møblerne. Det ville de gerne lære.vi havde dem heroppe på et skoleforløb, og det var ret interessant at se, hvordan de tacklede Danmark. I november. De havde hjemve og gik rundt ude i produktionen med huer på. Men jeg tror alligevel vi må sige, at alle parter fik noget ud af det. Senere tog jeg på besøg på værkstedet i Benin sammen med designer Søren ETABLERET I 1953 AF SØRENS FAR, EJNAR PEDERSEN OG FARBROR LARS PEDER PEDERSEN. I ØJEBLIKKET ER DER OMKRING 25 ANSATTE. HVERT ÅR PRODUCERES STOLE, HOVEDSAGELIGT WEGNERS DESIGN. DER ER I DISSE ÅR STIGENDE INTERESSE FOR SMUKT UDFØRTE KLASSIKERE INDEN FOR DANSK MØBELDESIGN. 40% AF PRODUKTIONEN EKSPORTERES. JAPAN ER DET STØRSTE EKSPORTMARKED, OG FLERE JAPANSKE ARKITEKT-STUDERENDE GÆSTER HVERT ÅR VIRKSOMHEDEN. NÆSTE EKSOTISKE PLAN ER ET JOINT VENTURE I CAIRO. Ulrik Petersen. Jeg havde betinget mig, at design-leddet skulle med, og det indvilligede Danida, som støttede projektet under deres Privat Sektor Program, i. Jeg synes, det er afgørende, at også design er en vare, der kan udveksles, og det var vigtigt for mig, at der ikke kun var tale om potentiel billig arbejdskraft. Jeg tog af sted med møbeldesigneren uden overhovedet at vide, hvad det var, vi gik ind til. Det gik først op for os, da vi landede i Benin. Det var midt om natten og alt var fuldstændig sort. Dagen efter gik vi gennem den lille bys gader og så, hvordan de lavede møbler ude i sandet foran husene. Der var faktisk et stykke vej til vores møblers finish! NATIONALITERNE MØDES I ALLERØD De oplevelser, der kom ud af mødet med de afrikanske snedkere var blot endnu en lap i PP Møblers sociale kludetæppe. De ansatte tæller bl.a. to kinesere, en afrikaner, en polak, en thailænder, en bornholmer, og flere medarbejdere, der under normale omstændigheder var gået på pension, og som har fejret deres 50-års jubilæum i virksomheden. Fælles for den brogede skare er en kærlighed til håndværket, og til de klassikere, der hver dag produceres på værkstedet i Allerød.

5 Nationaliteten og alderen er ikke afgørende; det er lysten, siger Søren Pedersen, PP Møbler

6 GLOBALISERING ER MEGET MERE END UDFLYTNING AF ARBEJDSPLADSER af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Globaliseringens tidsalder er for alvor over os. I denne artikel vil jeg give nogle bud på, hvad globalisering også er, og hvordan man kan tackle den. De små og mellemstore virksomheder skal ikke frygte globaliseringen, men derimod se den som en udfordring og gå i gang med at opbygge et beredskab. Globaliseringen indebærer, at virksomheder i højere grad betragter hele verden som deres marked og arbejdsmarked, og den betyder, at der kommer et stort konkurrencepres på alle virksomheder - både dem, der agerer på det globale marked og dem, der konkurrerer på hjemmemarkedet. Konkurrencen skærpes, fordi niveauet for produktionsomkostningerne ændrer sig, og virksomhederne skal fremover kunne håndtere en globalt fordelt værdikæde. Mange mindre virksomheder bør allerede nu overveje, hvordan de kan få gavn af globaliseringen. Kan man i højere grad bruge udenlandske underleverandører? Eller kan en større del af produktionen automatiseres, så man kan bruge flere medarbejdere til at udvikle nye produkter eller ydelser? Kan man få adgang til nye markeder ved at samarbejde med virksomheder eller forhandlere i andre lande? Man kan også overveje at effektivisere sin virksomhed og fx sætte mere fokus på produktfornyelse, udvikle nye serviceydelser eller bedre kundeservice. De fleste mindre virksomheder vælger at globalisere ved i første fase at optimere forretningsgange og nedbringe omkostningerne. Men når man har fået nedjusteret omkostningerne, er næste skridt innovation og markedsvækst på nye markeder. I denne fase går man i gang med at redesigne sin virksomhed - og finder måske ud af, at man kan bruge sine kompetencer og viden til at bevæge sig ind på helt nye markeder for beslægtede produkter eller ydelser. TO HOVEDSTRATEGIER Som virksomhed kan man vælge to hovedstrategier: Made in Denmark -strategien eller Global company -strategien. Made in Denmark er en forsvarsstrategi, hvor man som virksomhed satser på danske kompetencer og konkurrencefordele. Den går ud på, at virksomheden sætter fokus på den hjemlige base med stærk specialisering. Man skaber en tættere kundekontakt, og satser på moderne maskiner og dygtige medarbejdere med begrænsede aktiviteter i udlandet. Globaliseringen spiller hovedsagelig ind via sourcing, dvs. indkøb fra udlandet. Global company er en angrebsstrategi, hvor man satser på globale kompetencer og konkurrencefordel. Der er fokus på udenlandske markeder med kernekompetencer og global koordinering i Danmark. Globaliseringen betyder outsourcing af produktionen, dvs. udflytning af opgaver. MANGE HÅNDTAG AT TRÆKKE I Der er mange håndtag at trække i med hensyn til globaliseringen. Man kan vælge én af flere handlemuligheder: Global status quo: Koncentrere produktionen i Danmark. Sourcing: Bruge flere udenlandske underleverandører. Tilbagesourcing: Tilbagesource hele produktionen. Outsorcing: Flytte hele eller dele af produktionen til udlandet. Etablering af produktion i udlandet: Etablere billigere produktion i udlandet i form af datterselskaber, der giver større kontrol. Joint Ventures og alliancer: Danne forpligtende samarbejder med udenlandske virksomheder. Købe sig ind i udenlandske selskaber eller etablere netværk. PLANLÆG DEN FØRSTE FASE GRUNDIGT Det er vigtigt at komme godt i gang med globaliseringen. En undersøgelse viser, at det første skridt i globaliseringen er afgørende for, hvordan det kommer til at gå. Det gælder om at planlægge den første fase grundigt. Hvilken strategi skal jeg vælge? Vil jeg styrke min position i Danmark og knytte mine leverandører og kunder tættere til mig? Eller vil jeg vælge at springe ud i globaliseringen med begge ben og fx etablere et samarbejde med nogle udenlandske forhandlere, så jeg kan få adgang til nye markeder eller med henblik på at etablere et datterselskab? Kilde: Reborn Globals af Danmarks Erhvervsråd og Tænketanken Fremtidens Vækst

7 Nye krav til uddannelser - iværksætteri - videnoverførsel... GLOBALISERINGSRÅDET HVAD SNAKKER DE OM? af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen Håndværksrådets formand har nu deltaget i fire møder i Statsministerens omtalte Globaliseringsråd. Men hvad snakker de egentlig om, når 20 mennesker fra erhvervsliv, organisationer og Christiansborg mødes? UDDANNELSE OG VIDENOVERFØRSEL Et af de vigtigste temaer for os er uddannelse. Vi har selvfølgelig fokus på erhvervsuddannel- serne, men vi har også drøftet både folkeskolen og de videregående uddannelser på vores møder, og det har været meget spændende. Som repræsentant for Håndværksrådet arbejder jeg for, at den viden og forskning, der udvikles ude på universiteterne også kommer vores medlemmer til gode. Det hjælper jo ikke, at der bliver forsket, hvis resultaterne ikke kommer ud i virksomhederne og bliver brugt til noget. Men ofte er det nødvendigt, at nogen kan oversætte den avancerede forskning til de helt almindelige mennesker i de SMV er, der tegner dansk erhvervsliv. Vores forskellige støtteordninger er vigtige. Aktuelt er det Videnpiloterne (se side her i bladet, red.), der gør det rigtig godt. Men der er også brug for folk til at formidle forskernes viden, så den bliver brugbar ude i virksomhederne, og det er Teknologisk Institut fx rigtig gode til, fortæller Poul Ulsøe. Og så synes jeg jo også, at det er vigtigt at fokusere både på iværksætteri og på, hvordan vi kan hjælpe de små virksomheder med at vokse. Dér er det min opfattelse, at mange af de nystartede virksomheder, som ikke bliver større, opgiver på grund af det administrative bøvl. Der er fx for mange skemaer, der skal udfyldes, når man får een ansat. En anden ting, vi skal se på, er en bedre starthjælp. Det kunne fx være i form af nogle dages kursus i at drive virksomhed - fremfor de 4 timers hjælp, man får i dag. Og det er nogle af de ting, som jeg har påtalt i den forbindelse. Men nu er det jo ikke Globaliseringsrådet, der fører politik. Vi rådgiver ministeren og kommer med input til den siddende regering. Det er selvfølgelig en stor chance for os at være med i det forum, og det er spændende at sidde sammen med de andre repræsentanter og drøfte de forskellige emner, siger Poul Ulsøe. POUL ULSØE UNDERSTREGER OGSÅ, AT DER VIRKELIG ER FOKUS PÅ SMV ERNE RUNDT OMKRING, OG DET ER HAN GLAD FOR: DET ER JO SMV ERNE, DER TEGNER LANGT STØRSTE- DELEN AF DANSK ERHVERVSLIV. DERFOR ER DET RART, AT DER BLIVER TÆNKT PÅ DE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOM- HEDER UDE OMKRING OGSÅ NÅR DER SKAL LAVES POLITIK.

8 EN FRISØR SKAL HAVE MANGE Dette er det sidste portræt i rækken om kvinder i SMV er ARME af Håndværksrådets kommunikationschef Marie Scott Poulsen Rikke Jensen er 39 år og har været selvstændig i 15; hun er indehaver af fire frisørsaloner under navnet Capaldi. De to ligger i Valby, en på Nørrebrogade og en på Østerbrogade. FØDT TIL SELVSTÆNDIGHED Det havde altid ligget i kortene, at jeg skulle være selvstændig. Jeg var på et iværksætterkursus, da jeg var 24. På det tidspunkt var jeg egentlig lidt træt af mit fag og havde planer om at åbne min egen cafe. Jeg havde hele konceptet klar, da jeg fandt ud af, at man ikke kan få spiritusbevilling, før man er 25. Så den gik ikke. Men det varede ikke længe, inden Rikke Jensen var klar med nye planer - denne gang som frisør. Hun gik ind i en tilfældig butik i Valby og spurgte, om hun måtte købe den. Det blev startskuddet til en succesvirksomhed, der i dag tæller fire butikker og mere end 25 ansatte. Men først måtte hun igennem en hård start: Banken ville ikke bevillige hende den kassekredit på kr., der kunne dække omkostningerne ved at overtage butikken og sætte den i stand: De troede simpelthen ikke på hverken mig eller min ide. Det var virkelig en kamp, og det endte med, at jeg måtte have mine forældre til at hjælpe mig, fortæller Rikke og fortsætter lettere forarget: Da jeg kom igen et år senere, var der ingen smalle steder. Bankrådgiveren var virkelig vendt på en tallerken, fordi han kunne se, hvor godt det gik, men det var jo som nyetableret, jeg havde brug for bankens hjælp! FAGET SKAL SIKRES Det gik dog alligevel, for efter en lidt famlende start, hvor Rikke passede den lille salon i Valby det første år, fik hun i 1992 sin første lærling. Det er blevet til mange flere siden, og i dag har hun 8 lærlinge i sine butikker. Jeg har lærlinge, fordi det giver et friskt indslag i hverdagen i salonerne, og de kan faktisk godt hjælpe med at holde indtjeningen, når de bliver dygtige nok til at hjælpe de faste frisører. Og så synes jeg, vi har en forpligtelse til at sikre vores fag ved at uddanne dygtige folk. Og det er der brug for, ikke mindst i en branche, der er kendetegnet ved at have langt flest kvinder: Frisører bliver generelt færdiguddannede, når de er ret unge, og så skal de selvfølgelig på et tidspunkt have børn. Her mærker vi, at det stadig er kvinderne, der passer børnene, tager barselsorlov og senere, at det også er dem, der henter børnene i daginstitutionerne. Og de danske daginstitutioner er altså ikke skabt til, at selvstændige skal bruge dem! lyder det fra den kvindelige frisørmester. HÅRDT - MEN SJOVT Jeg arbejder måske 70 timer om ugen. Det er fordi, man som selvstændig i en mindre virksomhed skal alt selv. Jeg skal klippe kunder, pynte vinduer, tage på messer, undervise lærlingene, lave shows, have medarbejderudviklingssamtaler og alt muligt andet, fortæller Rikke, der ikke selv har børn. Det er en meget spændende og meget travl hverdag. Der er meget sjov, når man er selvstændig, men der er sandelig også meget arbejde! Min revisor hjalp mig godt på vej! Mette Thrane Frandsen Mette s Spisested KUC Kolding Det er en stor beslutning at gå fra at være lønmodtager til at være selvstændig. Derfor er det vigtigt at bruge gode rådgivere i beslutningsprocessen. Da jeg fik mulighed for at forpagte kantinen her, fik jeg anbefalet en registreret revisor. Hun sikrede mig værdifuld rådgivning og vejledning, så jeg styrede uden om de værste faldgruber og usikkerhedsmomenter. På den måde kom jeg godt i gang. Og nu har jeg afleveret mit første årsregnskab, hvor jeg naturligvis også har fået professionel hjælp og rådgivning fra min revisor. Ring på tlf og få navnene på de registrerede revisorer FRR i dit lokalområde. Vi tager det personligt

9 Foto: Jasper Carlberg

10 ERHVERVSLIVETS VILKÅR I DE NYE STORKOMMUNER - HVAD MENER POLITIKERNE PÅ CHRISTIANSBORG? De Selvstændige har stillet samtlige folketingspartier seks kontante spørgsmål omkring den kommende kommunalreform. Her kan du læse vores spørgsmål - og partiernes svar 1) Erhvervsservice vil fremover blive en kommunal opgave. Vil du anbefale hver kommune at etablere sin egen erhvervsservice funktion, eller vil du alternativt anbefale, at kommunerne slår sig sammen om at etablere større centre, hvor der kan ansættes flere konsulenter med forskellige kompetencer? 2) Ved sammenlægning af kommuner bliver der også ændringer i omfang og måden hvorpå private kan løse opgaver for de større kommuner. Vil du anbefale de nye større kommuner at udbyde flere opgaver til private virksomheder? 3) Vil du anbefale de nye større kommuner at udbyde opgaver i større klumper eller at dele udbudene op, så også små virksomheder kan gøre sig gældende? opgaver jævnt over året, sådan at kommunens køb af ydelser ikke bidrager til en høj sæsonledighed (typisk i vintermånederne)? 5) Vil du anbefale at give renovering af skoler, daginstitutioner mv. høj prioritet i de mange kommuner, hvor der er et efterslæb? 6) Vil du anbefale de kommuner, der har en dækningsafgift, enten at fastfryse den eller at afskaffe den? Marianne Karlsmose, Kristendemokraterne 4) Vil du anbefale kommunerne at fordele bygge- og anlægsarbejder og vedligeholdelsesad 1) I den nye struktur er der fortsat stor forskel på kommunestørrelsen. Der vil være kommuner, hvor man vil selv kunne klare erhvervsservice-funktionen, mens andre kommuner med fordel kan samarbejde. Kristendemokraterne har altid gået varmt ind for kommunalt samarbejde, hvor det er relevant. ad 2) Man kan fint udbyde flere opgaver til private, men når det gælder velfærdsydelser skal der ikke udbydes flere opgaver, tværtimod har der vist sig store problemer i forhold til løsningen af nogle af de opgaver, der er udbudt. ad 3) Ja, Kristendemokraterne mener, at det vil være bedst at dele det op. Det er vigtigt at give de små erhvervsdrivende gode vilkår i udbudsrunden. ad 4) Ja, hvis det er praktisk muligt og kan bidrage til at mindske den sæsonbetingede ledighed. ad 5) Ja, helt bestemt. Kristendemokraterne mener også, at kloaknettet er blandt det, som hurtigt trænger til en gennemgribende renovering. Der tænkes alt for kortsigtet i dag i forhold til at få udført den nødvendige renovering, hvilket ofte resulterer i en større regning i den sidste ende. ad 6) Angående dækningsafgiften, så vil Kristendemokraterne gerne se på skatteomlægninger til gavn for erhvervslivet, men det er vigtigt for os at se skattepolitikken i en helhed. Vi har ikke på nuværende tidspunkt lagt os fast på, om dækningsafgiften skal fastfryses eller afskaffes. Det er af stor betydning for KD at føre en ansvarlig økonomisk politik, hvor udgiftskrævende forslag er finansieret.

11 ERHVERVSLIVETS VILKÅR I DE NYE STORKOMMUNER - FORTS. Bjarne Møgelhøj, CD ad 1) Det kan jeg ikke svare generelt på. Det må afhænge af en konkret analyse. ad 2) Ja. CD ser store perspektiver i yderligere offentligt - privat samarbejde. Gerne i form af partnerskaber. ad 3) Ja, det er nødvendigt, hvis markedet ikke skal domineres af nogle få store leverandører. ad 4) Ja. Det er oplagt bedst samfundsmæssigt. ad 5) Ja. Det er trist, at politikerne har accepteret alvorlig nedslidning på en række aktiver. Jernbanenettet er et andet aktuelt eksempel. Der er ikke tilstrækkelig forståelse for, at offentlige investeringer bidrager til velfærdsudviklingen. ad 6) Ja. CD er er generelt imod beskatning af jord og fast ejendom. Jan Trøjborg, Socialdemokraterne ad 1) Det er vigtigt, at fremtidens erhvervsservice bliver målrettet lokale forhold og behov. Der vil være kom muner, som vil kunne løse den opgave alene, og der vil være kommuner som med fordel vil kunne gå sammen, for at skabe et stærkt fagligt miljø med den rette blanding af kompetencer. Vurderingen af de lokale forhold og behov foretages bedst i de enkelte kommuner, hvorfor det er her beslutninger om eventuelt samarbejde skal træffes. ad 2, 3 og 4) Danske kommuner er forskellige, og det kommunale selvstyre giver mulighed for prioritering i overensstemmelse med lokale forhold og behov. Det er godt. Det er enhver kommunalbestyrelses ansvar at forvalte skatteborgernes penge med størst omhu, og derfor skal der i udbud af kommunale opgaver og køb af ydelser søges højest mulig kvalitet til lavest mulig pris til gavn for den lokale udvikling og kommunens økonomi. ad 5) Renovering af nedslidte skoler og daginstitutioner er en væsentlig prioritering for Socialdemokraterne. Alle kommuner bør tilstræbe en høj standard for rammer og indhold i de kommunale tilbud til børn og unge. Attraktive og tidssvarende rammer er et godt udgangspunkt for et inspirerende og udviklende indhold. ad 6) Det er suverænt den enkelte kommunalbestyrelses ansvar at definere finansieringen af de kommunale drifts- og anlægsudgifter. Balanceforholdet mellem indkomstbeskatning, grundskyldspromille, dækningsafgift, takster til børnepasning osv. er vidt forskellig fra kommune til kommune. En diskussion om bortfald af dækningsafgift vil derfor altid bygge på en særegen lokal situation, og bør derfor også rumme det forhold, at kommunale besparelser skal gøre det ud for de tabte indtægter. Der kan derfor ikke gives en entydig anbefaling vedrørende dækningsafgiften. Det er en kommunalbestyrelsesbeslutning med udgangspunkt i lokale forhold og behov. Frank Aaen, Enhedslisten ad 1) Det må kommunerne selv vurdere. Hvor der i nogle tilfælde kan være lokale behov og vilkår, der taler for en specialiseret lokal løsning, kan der i andre tilfælde være ræson i sammenlægninger. kommunerne ikke selv kan varetage, vil vi anbefale af kommunerne tilstræber, at også små firmaer får mulighed for at udføre disse opgaver. ad 4) Ja bestemt. ad 2) Nej, bestemt ikke. Historien viser, at servicen ofte forringes, imens priserne stiger, når offentlige opgaver privatiseres eller udliciteres. Enhedslisten arbejder for forbrugernes rettigheder og en fællesskabsbåret offentlig velfærd. Derfor mener vi ikke, at der skal skabes profit på offentlige services. ad 3) Generelt, som i spørgsmål 2. For det tilfælde at vi fx taler om byggeprojekter, som ad 5) Helt afgjort. Mange steder er bygningerne i alt for dårlig stand. Men det bør her understreges, at i sidste instans, så er det regeringens ansvar at kommunerne ikke har tilstrækkelige midler til rådighed til renovering af f.eks. skoler (jf. KL-aftalen 2005). I Enhedslisten vil vi endvidere foreslå, at de private firmaer der løser kommunale renoveringsopgaver, pålægges at oprette praktikpladser som en del af udbudsmaterialet for kommunale renoveringsopgaver. ad 6) Nej, vi mener, at dækningsafgiften skal sættes op.

12 ERHVERVSLIVETS VILKÅR I DE NYE STORKOMMUNER - FORTS. Leif Mikkelsen, kommunalordfører for Venstre ad 1) Det er en opgave, hver enkelt kommune kan løse ja, det er faktisk hele ideen med kommunalre-formen at kommunerne får en størrelse hvor behovet for kommunalt samarbejde bliver mindre. ad 2) Et rungende ja. ad 3) Jeg tror, at de lokale forhold og forskelle vil afgøre, hvad der er bedst. ad 4) Nu er der jo altså bygge- og anlægsarbejder, der bliver både dyrere og ringere, hvis de udføres om vinteren, så en eventuel anbefaling kan hurtigt veksles til øgede offentlige udgifter - og det er vist ikke min opgave. ad 5) Jeg har ikke kendskab til mange kommuner med stort efterslæb på dette område, men nu får vi nye kommuner, som i en større sammenhæng kan vurdere de bygninger, man har, og udnytte dem optimalt. ad 6) Så længe skattestoppet overholdes, har jeg ikke noget ønske om at blande mig i det lokale selvstyre Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti ad 1) Jeg kan varmt anbefale, at kommunerne slår sig sammen om at etablere større centre, hvor der kan ansættes konsulenter med forskellige kompetencer. Kommunalreformen har åbnet op for en bred vifte af muligheder, når det gælder erhvervslivet. På den ene side har vi decentraliseret beslutningsprocesserne og rykket dem tættere på borgene. På den anden side er åbnet op for samarbejde på tværs af de hidtidige administrative - og geografiske - grænser. Større centre vil uden tvivl skabe vækst, fordi ideer nu en gang opstår, hvor flere mennesker kommer sammen. Folk med vidt forskellige kompetencer under samme tag skaber en synergieffekt, som kun vanskeligt lader sig frembringe i små spredte enheder. ad 2) Dansk Folkeparti er som udgangspunkt kun tilhænger af udlicitering under to forudsætninger: Serviceniveauet må ikke forringes, og der skal naturligvis være en økonomisk gevinst forbundet med udliciteringen. Et tiltag, vi derfor ser med stor velvilje på, er de offentlig-private partnerskaber, hvor vi er kommet et skridt væk fra den ideologiske for-imod diskussion. Kommunalreformen giver nye muligheder for partnerskaber, og samtidig har de ansatte med den offentlige opbakning en sikkerhed i ansættelsen, som de ellers ikke ville have. Partnerskab mellem det offentlige og private virksomheder bliver en stor udfordring i fremtiden - og bør naturligvis munde ud i, at virksomhederne til sidst står på egne ben. ad 3) Jeg mener ganske afgjort, at kommunerne bør dele udbud op, så også små virksomheder får mulighed for at byde ind. Mange steder udgør mindre virksomheder rygraden i et lokalsamfund - ikke mindst i yderområderne, som vi skylder en ekstra håndsrækning - samtidig kan en lille virksomhed med få ansatte sagtens være mere kompetent til at løse visse opgaver end en stor. ad 4) Det er lidt svært at svare på. Naturligvis vil det være hensigtsmæssigt at undgå sæsonarbejdsløshed, men jeg har svært ved at se, hvordan en fordeling af offentlige arbejder i alle tilfælde kan lade sig gøre i praksis, hvis entrepriserne stiller krav til vejrliget. Visse opgaver lader sig kun vanskeligt løse om vinteren. ad 5) Det er klart, at renoveringen af offentlige institutioner såsom skoler, daginstitutioner og plejehjem skal have en meget høj prioritet og da ikke kun dér, hvor der er et efterslæb. En kommune med nedslidte institutioner havner let i en ond cirkel. De beskedne skatteindtægter bliver endnu mindre, fordi folk flytter derfra hvilket igen betyder, at vejen frem bliver endnu mere besværlig. En kommune med nedslidte institutioner har ligeledes sært ved at opfylde sine serviceforpligtelser over for befolkningen - og de bliver ikke mindre med den nye kommunalreform. Udfordringen består i at undgå, at et efterslæb i det hele taget opstår ad 6) Kommunerne bør i videst muligt fjerne dækningsafgiften helt. Den er en ekstra skat på erhvervslivet, og den findes heller ikke i alle kommuner.en fjernelse af dækningsafgiften i fx yderområder vil kunne gøre det mere attraktivt for erhvervsvirksomheder at slå sig ned her. Og i den forbindelse bør det diskuteres, om staten måske burde gå ind og kompensere kommuner i yderområder for de faldende indtægter som følge af en fjernelse af dækningsafgiften.

13 SAMARBEJDE MED SMÅ LEVERANDØRER ER EN DRØM Samarbejde med små virksomheder giver ifølge driftschef i Herning Kommune, Bo Ulrich Bertelsen, større sikkerhed for ordentligt arbejde Vi har i de sidste to numre af dette blad haft fokus på strukturreformen og dens konsekvenser for de mindre leverandører til det offentlige. En undersøgelse, Håndværksrådet har lavet, viser, at et flertal af kommunerne forventer, at der kommer flere opgaver i udbud, men at udbudenes størrelse samtidig vokser. Derfor kan virksomhedssamarbejder blive en central mulighed for smv erne for at fastholde det offentlige som kunde. STØRRE ANSVARLIGHED HOS SMV ERNE Men er holdningen i kommunerne altid at større er lig med bedre? De Selvstændige har spurgt driftschef i Herning Kommune Bo Ulrich Bertelsen om hans syn på kommunalt samarbejde med mindre virksomheder. Og her er der ingen slinger i valsen, når snakken falder på de små leverandører. Samarbejde med små leverandører er en drøm. I de små virksomheder er ejeren meget tæt på de enkelte opgaver. Det betyder, at man får et godt samarbejde med virksomhederne om opgaverne. Det medfører en langt større ansvarlighed over for opgaverne og giver dermed kommunen en garanti for, at opgaverne bliver løst ordentligt, siger Bo Ulrich Bertelsen. De nye store kommuner vil blive mere professionelle udbydere og derfor også bedre være i stand til at håndtere kontakten til en række fagentreprenører fremfor at vælge en storentreprenør MANGLENDE KVALITETE I UDBUDS- MATERIALET Kommunernes udbud er et kapitel for sig. Bo Ulrich nævner især to problemer: Ofte kan det offentlige ikke overskue de opgaver, de udbyder. Det kan resultere i mangelfuldt udbudsmateriale. Store virksomheder kan gennemskue hullerne i materialet og byder derfor en lavere pris, da de forventer at få en række tillægsbevillinger for at lappe hullerne. Dén juridiske ekspertise har de små virksomheder ikke. En anden ting, der stiller de mindre virksomheder ringere, er, at udbudsmaterialer efterhånden er så omfattende og tekniske, at det nærmest kræver akademiske færdigheder at byde på opgaverne. af økonom i Håndværksrådet Jakob Brandt til kommunerne, så de sikre sig, at opgaverne udbydes, så alle kan være med. En sådan kogebog kunne være et rigtig interessant værktøj. Det vil netop være rart, at alle de tvivlstilfælde, der kan opstå i et udbud, afklares på forhånd. Mange kommuner vil gerne gøre, hvad de kan for at sikre sig et samarbejde med de mindre virksomheder, og jeg mener personligt, at det er et samfundsproblem, hvis alle de styrker, som de mindre virksomheder har, ikke bliver brugt, fordi de holdes ude af fx for store udbud. PROFESSIONALITET OG FAGENTREPRISER Bo Ulrich har også en pointe, man ikke ser i dagspressen. Det er ikke nødvendigvis en fordel for de store virksomheder, at kommunerne bliver større. Kommunerne bliver mere professionelle bygherre og vil derfor også være bedre i stand til at håndtere kontakten til en række fagentreprenører i stedet for at vælge den - for kommunerne - lettere løsning kun at have eet firma at skulle ringe til. Afslutningsvis har Bo Ulrich Bertelsen dette råd til SMV erne: Gør opmærksom på jer selv, men vær ærlige om styrker og svagheder. Prøv ikke at kopiere de store ved at slå på, at I er gode til det hele. Det virker utroværdigt, når fx en anlægsgartner med 3-4 ansatte reklamerer med, at han er god til alt det grønne, betonarbejde, stålarbejde og meget mere. Fremhæv og sælg jer på det, I er bedst til. driftschef i Herning Kommune, Bo Ulrich Bertelsen LAV EN KOGEBOG TIL KOMMUNERNE Offentlige udbud bør laves sådan, at de mindre og nystartede virksomheder ikke på forhånd udelukkes fra at byde på opgaverne. Håndværksrådet har derfor foreslået Erhvervs- og Byggestyrelsen, at der laves en kogebog I HERNING PLANLÆGGER VI EN RÆKKE OPGAVER EFTER, AT SMÅ LEVERANDØRER SKAL KUNNE BYDE PÅ OPGAVERNE. ET EKSEMPEL ER SNERYDNINGEN, DER ER KONSTRUERET, SÅ LEVERANDØRERNE KAN BYDE PÅ EN ENKELT RUTE I STEDET FOR HELE OPGAVEN SAMLET

14 BRØCKHOUSE Brøckhouse er et meget rost dansk mikrobryggeri beliggende i udkanten af Hillerød. Drevet af kærlighed til god øl startede bryggeriets stifter Allan Poulsen i 1995 med at brygge øl hjemme i kælderen på et 40 liters kobberanlæg, han selv havde lavet: Øl brygget i hånden, efter gamle traditioner og med brug af de bedste råvarer. En ihærdig indsats gav pote. Foreningen Danske Ølentusiaster var begejstret, og Brøckhouse fik i det hele taget mange positive reaktioner og flotte priser og placeringer. Det gav blod på tanden til at udvide med et anlæg, der kunne brygge liter om måneden. Og da efterspørgslen blev ved med at stige, tog civ.ing. Allan Poulsen i 2002 springet, kvittede sit job som it-konsulent og startede mikrobryggeriet i Hillerød. Siden er det gået stærkt. Brøckhouse leverer i dag en halv mio. liter specialøl om året og beskæftiger 14 personer + videnpiloten Torben Steenholdt. HILLERØDS ERHVERVSPRIS Brøckhouse har sat Hillerød på Danmarkskortet, ja på verdenskortet. Det er en ung virksomhed, der har satset, fundet opbakning hos familie og investorer, etableret en professionel bestyrelse, og som har troet på ideen, selvom der er store, meget store konkurrenter, som næsten har monopollignende status, lød begrundelsen, da Brøckhouse sidste år modtog Hillerøds Erhvervspris. VIDENPILOTEN I BRYGHUSET af kommunikationsmedarbejder i Håndværksrådet Martin Kalkerup Vi har allerede fundet ud af, at vi ikke kan undvære Torben - og at han bliver fastansat efter projektforløbet, siger brygmester Allan Poulsen om Torben Steenholdt, der før sommerferien blev tilknyttet Brøckhouse som såkaldt videnpilot. ØL BØR IKKE SMIDES UD! Det var nødvendigt at reducere risikoen for at skulle smide øl, der var blevet surt, ud - og også på sigt at give øllet en længere holdbarhed. Og det er blevet endnu mere nødvendigt, efterhånden som vi har fået større kunder som fx COOP og Irma, siger Allan Poulsen. I et firma som vores er det godt at få tilført viden til produkterne. Der kræves høj kvalitet - både teknisk (herunder bakteriologisk og holdbarhedsmæssigt) og smagsmæssigt. Og vi havde faktisk både teoretiske og meget praktiske problemer, der skulle løses i forhold til vores kvalitetssikring. For meget øl skulle smides ud, og der skulle derfor strammes op på vores kvalitetssikring generelt. Vi ville også gerne forbedre måden at håndtere gæren på. Her kunne nye procedurer også betyde bedre kvalitetssikring, siger Allan Poulsen. Og også betyde økonomiske besparelser, tilføjer Torben Steenholdt, der - alle fordomme om akademikere til trods - har et godt øje til bundlinien. ÆDEL BRYGGEKUNST KRÆVER OGSÅ MÅLINGER AF PH-VÆRDIER, SUKKERINDHOLD OG TEMPERATUREN PÅ GÆRTANKENE. JEG KAN GODT LIDE, AT DER ER KORT VEJ FRA TEORI TIL PRAKSIS, SIGER BROMATOLOG TORBEN STEENHOLDT, MICROBRYGGERIETS VIDENPILOT Vi var helt oppe at ringe, da vi på et tidspunkt måtte smide for ½ mio. kr. øl ud. Så hørte jeg om videnpilotordningen og gik på nettet for at finde en ny medarbejder. Jeg ville have en akademiker, da vi alle selv er praktikere her på Brøckhouse. Og med akademiker mener jeg en kemiingeniør, en farmaceut eller en bromatolog, de tre uddannelser, der typisk med et par års trainee-praktik bagefter - fører til titlen brygmester. Og her fandt jeg Torben, der havde haft ølbrygning som et af sine fag. Og sensorikken - altså det at kunne smage - er utrolig vigtigt et sted som vores. Torben havde ikke blot den rette uddannelse; han havde i sin studietid siddet i et ølsmagsningspanel på den bryggeriteknologiske konsulentvirksomhed Danbrew, og det var med til at slå hovedet på sømmet, siger Allan Poulsen. VIDENPILOT MED FORSTAND PÅ MIKROBIOLOGI Da Torben Steenholdt sidste år var færdiguddannet som bromatolog, levnedsmiddelkandi-

15 FÅ EN REGIONAL VIDENPILOT Få kr. i månedligt løntilskud til ansættelse af en højtuddannet medarbejder Regionale videnpiloter er et offentligt tilbud til små og mellemstore virksomheder om ansættelse af en højtuddannet medarbejder. Tilbudet sigter på at få flere højtuddannede ansat uden for landets storbyer og styrke samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutionerne. TILSKUD TIL LØN OG INDKØB AF YDELSER Virksomheder med 3 til 100 ansatte kan få kr. om måneden i op til 12 måneder til at prøve en højtuddannet medarbejder, fx en ingeniør, cand.scient., cand.mag., cand. it. eller en erhvervsøkonomisk eller erhvervssproglig bachelor. Dertil kommer et tilskud på kr. til indkøb af ydelser hos en videninstitution, fx universiteter, sektorforskningsinstitutioner, GTS-institutioner mv. NYE MIDLER PÅ VEJ Der er ingen ansøgningsfrister, da midlerne gives efter først til mølle princippet. De 12 mio. kr., der i 2005 er afsat til ordningen er allerede opbrugt, men videnskabsminister Helge San- der er i gang med at undersøge muligheden for at øge bevillingen allerede i år. Der træffes afgørelse om de modtagne ansøgninger, når det er afklaret, om der bliver flere midler at uddele i YDERLIGERE OPLYSNINGER Videnpiloten skal i perioden gennemføre en konkret udviklingsopgave - og der er konkrete krav til virksomheden og videnpiloten. Se ansøgningsskema, retningslinier og listen over relevante uddannelser på dat fra Landbohøjskolen, ville han - fremfor et forskerjob - gerne ud i en rigtig virksomhed. Men mange fødevarevirksomheder vægrer sig i virkeligheden lidt ved at ansætte akademikere, fordi de de foretrækker praktikere, så det var svært at komme igennem - indtil Brøckhouse meldte sig, siger han. Øllet må ikke blive mikrobiologisk inficeret. Og her er det min opgave at spille en forebyggende rolle - bla. via teoretiske beskrivelser af rengøringsprocedurer. På sigt skal vi også have et lille laboratorium op at stå, sådan at vi ikke sender stikprøver ud af huset, men selv kan screene for mælkesyrebakterier, siger Steen, der nu ikke blot sidder og laver teori ved skrivebordet, men også er hands on i processerne. Jeg var fx selv med i 6 uger som brygger i sommerferien, så jeg lærer, hvad det handler om. Undervejs noterer jeg bl.a., hvordan gæringen er forløbet, så vi bagefter kan se processens betydning for holdbarheden. BRYGMESTER ALLAN POULSEN, INDEHAVER AF BRØCKHOUSE: UDEN EN SÅ UBUREAUKRATISK ORDNING SOM VIDENPILOTER VAR VI NÆPPE NÅET FREM TIL AT ANSÆTTE EN SÅ GOD MEDARBEJDER SOM TORBEN GLIMRENDE ORDNING Allan og Torben er enige om, at videnpilotordningen er en glimrende ordning. Det er ganske enkelt en dejlig ubureakratisk og fleksibel ordning, siger Allan Poulsen og tilføjer, at uden denne ordning var samarbejdet næppe blevet til noget. Vi slipper for alt det papirarbejde, der normalt er forbundet med den slags ordninger. Normalt skal der jo næsten konsulenthjælp til at skrive den slags ansøgninger. Og så får vi jo altså løntilskud til ansættelsen i 8 måneder plus kr. til indkøb af forskningsydelser, der kan tilføre Torben den viden, vi har brug for. Fotos: Jasper Carlberg

16 - et stærkt alternativ - et stærk Tilbud til alle selvstændige erhvervsdrivende - Skift til ProLøn Kr. 0,- i startgebyr! ProLøn er et alternativ til de store banksystemer. Ved at skifte til ProLøn kommer du til at arbejde sammen med et firma, hvor fleksibilitet og personlig betjening prioriteres højt. Samtidig kan du regne med en besparelse på 25-40% af de årlige omkostninger Interesseret? - Indsend nedenstående kupon - eller ring Kontaktperson Virksomhedens navn Adresse Postnr./By Telefon Træffes bedst Medlem af hvilken brancheforening Afkryds: Ønsker at skifte til ProLøn Vi vil bruge: ProLøn-Internet ProLøn-Papir Antal medarbejdere ca: 14-dages løn Månedsløn Vi vil gerne vide mere: Ønsker materiale tilsendt Ønsker opringning Udfyld kuponen og send eller fax den til: ProLøn A/S - Gl. Stationsvej 7 - Postbox Randers - Telefon Fax proloen@proinfo.dk -

17 DER ER BRUG FOR REFORMER af Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen - vi venter på Velfærdskommissionens forslag Den 7. december kommer Velfærdskommissionen med sine anbefalinger. Og det er nødvendigt med reformer. På længere sigt balancerer de offentlige udgifter og indtægter ikke. Det skyldes de lykkelige omstændigheder, at vi danskere bliver ældre og ældre. Og det er vores velfærdssystem ikke designet til at klare. Vi trækker os nemlig ikke senere tilbage fra arbejdsmarkedet, selvom vi bliver ældre, og derfor bliver der flere og flere ældre, der skal forsørges. FLERE ÆLDRE - OG FÆRRE BØRN Det ville kunne hænge sammen, hvis der også blev flere på arbejdsmarkedet - altså flere til at betale skatter og afgifter. Men desværre. I mange år er der født for få børn til, at det regnskab går op. Så mens antallet af personer over 65 år stiger jævnt frem til 2040 med i alt personer, så falder antallet af personer på arbejdsmarkedet i samme periode med personer. Der bliver væsentligt færre til at betale skat og klart flere, der har behov for offentlige ydelser. Om 5-10 år vil der derfor være et stort misforhold mellem offentlige indtægter og udgifter. Det er der nødt til at findes en løsning på. Præcis hvilke knapper Velfærdskommissionen vil foreslå, at der skal drejes på, får vi først at se til december, men mange budskaber er dog allerede leveret. Først og fremmest det budskab, at hvis politikerne bare lader stå til, skal bundskatten hæves gradvis med ca. 8 %-point over en 10-årig periode. Det er voldsomt - og naturligvis uacceptabelt. Det resultat har været diskuteret en del. Det er blevet kritiseret, at det ikke er medregnet, at fremtidens ældre ikke bare bliver ældre. De må også formodes at blive ved bedre helbred og derfor have mindre behov for at trække på offentlige ydelser, sygehuse mv. Det kan der naturligvis være noget om, men omvendt sker der især på sundhedsområdet en udvikling, hvor flere og flere sygdomme kan behandles, og hvor de offentlige budgetter derfor presses mere og mere. Så i det samlede regnskab er det næsten sikkert, at regningen til skatteyderne bliver betydelig, hvis der ikke gøres noget. EFTERLØNSORDNINGEN KAN BESKÆRES - PENSIONSALDEREN HÆVES For at undgå, at det offentlige regnskab vælter, må flere arbejde mere - og ikke mindst længere. Velfærdkommissionen vil formentlig foreslå, at efterlønsordningen afskaffes eller beskæres kraftigt og erstattes med en udvidet mulighed for, at nedslidte får adgang til en offentlig ydelse, fx førtidspension. Det har vi allerede støttet i Håndværksrådet. Men der er tvivl om, hvorvidt der er politisk mod til at beskære efterlønsordningen kraftigt. En anden mulighed er derfor simpelthen at hæve pensionsalderen. Den blev - mod alle tidens trends - sænket til 65 år under Nyrupregeringen og kunne passende hæves til 67 år igen. Det er også klart, at Velfærdskommissionen vil fokusere på at få unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet - og flest muligt med en god uddannelse i bagagen. Også det er en måde at få flere skatteydere på. Alt for mange får ikke en uddannelse i dag. Her har statsministeren allerede nedsat et udvalg - med Håndværksrådets deltagelse - som skal finde løsninger på, hvordan flere får en ungdomsuddannelse. SKATTEN KAN SÆNKES Lavere skat på arbejde er et tredje middel til at få flere til at yde mere. Det må forventes, at Velfærdskommissionen både kommer med forslag til lavere topskat og muligvis også fx et øget beskæftigelsesfradrag. Men det er sandsynligt, at politikerne vil adskille diskussionen om skat fra de øvrige velfærdsspørgsmål. Det forlyder derfor, at der først skal diskuteres skat i Skabes der ikke tilstrækkelige ændringer, så flere yder mere og bliver længere på arbejdsmarkedet, er der kun sparekniven tilbage. Og det kan blive meget svært. Man kan ikke udelukke, at noget af løsningen skal findes ved at skære yderligere i den offentlige service. Men den væsentligste del af løsningen skal findes ved, at flere arbejder mere og bliver længere på arbejdsmarkedet. DEN FINSKE MODEL KAN BLIVE EN DEL AF LØSNINGEN Størst ledighed findes næsten altid blandt de personer, der har få faglige kvalifikationer. I en global fremtid, hvor især de med gode uddannelser kan få et godt arbejde næsten hvor som helst, er det overvejende de ufaglærte arbejdspladser, der flyttes til udlandet. Opgaven herhjemme er derfor at skabe flere arbejdspladser, der er knyttet til det danske marked. Det er oplagt at se på serviceopgaver i de private hjem. Håndværksrådet har ved flere lejligheder forelagt Velfærdskommissionen vores positive holdning til den fradragsordning, der findes i Finland, og som giver privatpersoner adgang til et årligt fradrag på godt kr. til rengøring, hjælp til indkøb og visse vedligeholdelsesopgaver i boligen. Det vil bestemt skabe flere servicejobs - og oveni vil det nedbringe det sorte arbejde. Servicefradraget vil også gå hånd i hånd med de udvidede muligheder for, at ældre frit kan vælge deres hjemmeservicefirma. Vælger man et privat firma til at klare det, kan firmaet sælge den ældre andre ydelser, og den ældre kan så anvende fradragsordningen. Det vil lægge et mindre pres på, at den offentligt betalte hjemmeservice skal omfatte flere og flere ydelser.

18 REVISION AF REGLERNE OM GÆLDSSANERING Det er ikke hensigten, at det skal blive hverken lettere eller sværere at opnå gældssanering. Der skal bare gælde lige vilkår for alle. Den 1. oktober 2005 træder de reviderede regler om gældsanering i kraft. Der er ikke tale om en gennemgribende ændring af de eksisterende regler, men mere en præcisering af lovteksten, så der på landsplan opnås en ensartet bedømmelse af ansøgningerne om gældssanering. Det har nemlig vist sig, at betingelserne for opnåelse af gældsanering er blevet fortolket forskelligt fra domstol til domstol. Justitsministeriet har derfor udarbejdet en bekendtgørelse, som skal fastlægge skyldners økonomi under gældssaneringen, ligesom det bliver lagt fast, hvilke poster der skal indgå i vurderingen af skyldners økonomi inden gældssaneringen. Man har hævet det månedlige rådighedsbeløb, men skyldners økonomi er dog stadig stram under gældssaneringen. Personer under gældssanering skal nemlig kunne klare sig for et månedligt beløb på kr , hvis man er enlig, og kr som ægtepar i de 5 år som afdragsperioden i gældssanering typisk er fastsat til. Afdragsperioden er dog kun 3 år, hvis der er tale om gældssanering i konkurs. Denne regel er blevet til for at gøre det lettere for iværksættere, der uforskyldt er blevet ramt af konkurs, at komme ud af gamle gældsforpligtelser og starte på en frisk. af jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer Revisionen af reglerne har ikke ændret på de grundlæggende betingelser for at få gældssanering. Det er derfor stadig en betingelse, at skyldner er håbløst forgældet, således at skyldner ikke inden for de næste 3 til 5 år har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser. Som en yderligere betingelse skal skyldners forhold og omstændighederne i øvrigt tale for en gældssanering. Men for at ensrette praksis for gældssaneringer præciserer lovteksten nu de forhold, der kan medføre, at der ikke skal meddeles gældssanering - fx ses på årsagen til de økonomiske problemer eller gentagne konkurser, såkaldt konkursrytteri. Dette er også årsagen til, at Håndværksrådet kunne støtte de reviderede regler om gældssanering, da man ikke hovedløst belønner de iværksættere, der tager unødige chancer frem for dem, der er mere forsigtige. Reglerne var allerede gældende i praksis, men de bliver nu indsat i lovteksten, så alle ved hvad de har at rette sig efter. Som noget nyt, og noget alle kreditorer skal være opmærksomme på, indføres der en tidsfrist på 8 uger for anmeldelse af fordringer på skyldneren. Har kreditor ikke inden 8 uger efter bekendtgørelsen af gældssaneringen i Statstidende anmeldt sin fordring, bortfalder fordringen, og kan ikke længere gøres gældende mod skyldner. Det betyder dog ikke, at alle kreditorer fra nu af skal nærlæse Statstidende - skifteretten sender en kopi af meddelelsen om gældssanering til alle skyldners kendte kreditorer. Så i de fleste tilfælde får man automatisk besked.

19 BEDRE E-FAKTURERING Økonomistyrelsen, der administrerer e-faktureringsordningen, har - bl.a efter kritik fra Håndværksrådet - taget en række skridt til at nedbringe antallet af fejl og forsinkelser med e-faktura. En undersøgelse fra styrelsen viser, at de fleste forsinkede betalinger skyldes 1) Læs Ind-bureauerne og 2) myndighedernes egne interne arbejdsgange. På tredjepladsen ligger virksomheder, der ikke har udfyldt fakturaen korrekt. Det offentlige må se at få styr på de interne arbejdsgange, men også virksomhederne kan forbedre sig. Virksomheder, der anvender Læs Ind, bør tjekke, om deres fakturaer er i overensstemmelse med vejledningen, de fik tilsendt i august, siger økonom i Håndværksrådet Jakob Brandt. (Vejledningen kan også findes på På den baggrund er Økonomistyrelsen kommet med en række forslag til at forbedre e-faktureringen - bl.a.: 1. Returnering af fakturaer uden EAN-nr. Det betyder, at virksomheder, der bruger Læs Ind, får direkte besked, hvis de har undladt - eller lavet fejl i - EAN-nummeret. Sådan undgås, at ca regninger månedligt sendes til forkerte EAN-numre. 2. Læs Ind scanner også bankoplysninger og moms Det hjælper myndighederne til altid at have de korrekte oplysninger om, hvor pengene skal sendes hen. Virksomhederne slipper så forhåbentligt for, at pengene sættes ind på forkerte konti eller kommer som check. Især med indførelsen af NemKonto kan dette reducere antallet af fejludbetalinger. 3. Virksomheder, som sender e-faktura direkte til det offentlige, tilbydes kvitteringer på, om regningen er kommet frem eller ej Virksomheder, som sender regninger direkte gennem VANS, tilbydes en mail med en status på, om regningen er kommet frem til myndigheden eller ej. Hermed får virksomheden hurtig mulighed for at reagere, hvis der er gået noget galt. 4. Flere banker integrerer fakturaportaler i deres netbanksløsninger, så virksomheden direkte via sin netbank kan sende en e-faktura på samme måde, som den betaler girokort Både banker og flere andre portaler er ved at oprette løsninger, så virksomhederne kan sende digitale e-fakturaer direkte til myndighederne - uden investeringer i eget ITsystem. Det fungerer stort set, som når man via sin netbank betaler et girokort. Det kræver lidt manuelt indtastningsarbejde, men til gengæld spares de 5 dage, som Læs Ind har til at scanne papirfakturaerne. Opererer virksomheden med korte betalingsfrister, kan dette derfor være en billig og hurtig løsning. Det er gode initiativer, der vil forbedre virksomhedernes opfattelse af e-faktura. Styrelsen har i det hele taget været meget imødekommende over for vores kritik. Der er ingen tvivl om, at e-faktura blev lanceret for hurtigt og gav styrelsen nogle drøje hug, men de fleste børnesygdomme er ved at være løst. Tilbage står at indarbejde de rigtige arbejdsgange - både hos det offentlige og hos virksomhederne, siger Jakob Brandt. Hjemmesider eshops Design er Danmarks job portal, når virksomhederne skal rekruttere nye salg & marketing talenter. Kontakt salgs-job.dk på og hør om netop jeres muligheder. Salgstalenter i hele Danmark

20 BEDRE BANKVILKÅR FOR ERHVERVSLIVET Fra næste år skal ændringer i renter, gebyrer og andre vederlag varsles efter de regler, der gælder for private forbrugere Vi får nu endelig regler, der sikrer, at hvis banken ændrer erhvervskundens vilkår, i forhold til det aftalte, så skal kunden varsles. Det er der heldigvis mange banker, der allerede gør, men vi har set sager, hvor virksomheden pludselig stod med en stor regning fra banken på et nyt gebyr, som erhvervsvirksomheden ikke var blevet varslet om. STADIG INGEN ÅRSOVERSIGT Det er derimod sørgeligt, at selvstændige ikke får ret til en årlig oversigt over, hvor meget de har betalt i gebyrer hos banken. Det skal de private forbrugere have fremover. Kun ca. hveranden virksomhed får en oversigt, og 80% mener, at den vil være meget brugbar til at skabe overblik. Selvstændige har ikke bedre forudsætninger for at skabe sig overblik selv end de private forbrugere. Derfor så vi også gerne, at den annoncerede prisportal bliver udvidet med priser for erhvervsdrivende. GOD-SKIK-REGLER Håndværksrådet mener stadig, at de god-skik-regler, der sikrer private forbrugere, skal sikre erhvervskunder i samme omfang. Det er fejlagtigt at tro, at små virksomheder altid har ekspertisen til at få overblik over bankens gebyrer og egne vilkår. Mange er ikke bedre til det end den typiske private bankkunde. Vi har derfor taget et vigtigt skridt i den rigtige retning for de selvstændige med den annoncerede regelændring. Håndværksrådets hotline mod annoncehajer har åbent man.-tors. kl , fre. kl , tlf eller se vores hjemmeside FÅ RABAT PÅ MOBILTELEFONI HOS HÅNDVÆRKSRÅDET OG TDC Ved tilmelding til Håndværksrådets rabataftale, kan du opnå mellem 25% og 30% rabat på både mobilsamtaler og abonnementet DU HAR MULIGHED FOR AT BINDE DIG I OP TIL TRE ÅR TIL TDC MOBIL OG DERVED OPNÅ DEN HØJESTE RABAT. Periode Abonnement Samtale Udland binding rabat rabat rabat Ingen binding 25% 25% 25% 2 år 28% 28% 25% 3 år 30% 30% 30% Firmanavn Adresse Postnr./ by Tlf. CVR.nr. Kontaktperson Medlem af (forening) Svarkort Send mig tilmeldingsskema og yderligere oplysninger Kuponen indsendes til Håndværksrådet, Islands Brygge 26, 2300 København S. Tlf eller faxes til :