NATURVIDENSKAB BIODIVERSITET MELLEMTRIN & UDSKOLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATURVIDENSKAB BIODIVERSITET MELLEMTRIN & UDSKOLING"

Transkript

1 NATURVIDENSKAB BIODIVERSITET MELLEMTRIN & UDSKOLING STØTTE AF:

2 INDHOLD VEJLEDNING TIL LÆREREN Om undervisningsforløb, formål, metode og beskrivelse af hver øvelse. FØR FILMEN: VIDEO ARK 1 ARK 2 I BIOGRAFEN: ARK 3 EFTER FILMEN: ARK 4 NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 2

3 VEJLEDNING TIL LÆREREN BUSTER filmfestival og undervisning BUSTER er Danmarks største filmfestival for børn og unge i alderen 3-16 år. 14 dage hvert efterår screener festivalen sjove, vilde og øjenåbnende film, spil og tv-serier fra hele verden og inviterer indenfor til workshops, dialog og unikke oplevelser i mediernes univers. I år fylder festivalen 20 år, og der er sket svimlende meget på området børn og medier gennem festivalens levetid. Fra at have været noget man enten så på video, i fjernsynet eller i biografen er film i dag tilgængeligt for alle børn hele tiden. BUSTERs svar på, hvordan man kan ruste børn og unge til et liv på de digitale medier, er at lære dem at gå kreativt reflekteret til filmmediet og at kuratere et medieindhold, som algoritmerne ikke har fantasi til at finde. Vi viser de film, man ikke lige finder på youtube. At være på BUSTER er både at blive underholdt og at lære om verden gennem levende billeder. Derfor kombinerer vi alle vores filmpakker med undervisningsmaterialer, som gør dig i stand til at bruge filmen i et længere forløb - både før, under og efter visningen. Især inden for de naturvidenskabelige fag udgør filmen et unikt pædagogisk redskab til at forstå komplicerede processer i naturen eller i menneskekroppen og få sat billeder på kompliceret eller abstrakt stof. Samtidig kan filmen med sine stærke billeder og sine fiktive eller dokumentariske eksempler aktivere os ift. vigtige emner som bæredygtighed, miljø og klima på en helt særlig måde. Den gode naturfilm lægger kort sagt naturen og alt det vi mennesker, gør ved den, ud direkte for øjnene af os. Derfor er den et unikt redskab til perspektivering af fagene Natur/Teknologi og Biologi. Det vil i dette materiale komme til udtryk i et fokus på scenarie- og dilemmaaktiviteter. Vild Med Vilje Materialet er skabt i samarbejde med foreningen Vild Med Vilje. Vild Med Vilje er en bevægelse for alle, der vil gøre en konkret og lokal forskel for, at gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig. Vild Med Vilje handler om at skabe forandringer gennem vidensdeling og handling. Målet er at få vildhed og natur ind der, hvor mennesker bor, arbejder og leger. Vild Med Vilje skaber levesteder for planter, svampe og dyr, samt øger vores fælles kendskab til naturen. Vild Med Vilje indgår partnerskaber med virksomheder, kommuner, foreninger, skoler og institutioner. Gennem partnerskaberne hjælper Vild Med Vilje sine partnere med at øge biodiversiteten og formidle deres indsats. Vild Med Vilje gør på enkel vis en positiv forskel for naturen, mens nye naturoplevelser skabes og inspirerer andre til ligeledes at gøre en forskel for naturen. NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 3

4 Formål og undervisningsforløb I arbejdet med materialet vil I berøre en række af de færdigheds- og vidensmål, som Fælles Mål for fagene Biologi og Natur/Teknologi-faget opstiller. Kort fortalt arbejder I i størstedelen af forløbet særligt med undersøgelse, kommunikation og perspektivering. Med fundament i de faglige formål for begge fag bygger filmpakke og materiale på det formål at give eleverne et konkret indblik i samspillet mellem menneske og natur i deres eget og andre samfund samt i egen rolle i forhold til en bæredygtig udvikling. Med udgangspunkt i Fælles Mål for Natur/Teknologi-faget kan man pege på, at eleverne arbejder inden for følgende kompetenceområder: Kompetencemålet for undersøgelse på klassetrin. Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Kompetencemålet for kommunikation på klassetrin. Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Kompetencemålet for perspektivering på klassetrin. Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser Med udgangspunkt i Fælles Mål for Biologi kan man pege på, at eleverne arbejder inden for følgende kompetenceområder: Kompetencemålet for undersøgelse på klassetrin. Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Kompetencemålet for kommunikation på klassetrin. Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi Kompetencemålet for perspektivering på klassetrin. Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Tæt på undervisningsforløbet Materialet her består af en introduktionsvideo, tekst- og øvelsesark, som skal forberede jer til at se film i vores filmpakke om biodiversitet. NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 4

5 Materialet er inddelt i tre dele med ark til eleverne: FØR FILMEN (3 ark) ARK 1 med undersøgelse af biodiversitet i jeres nærområder, ARK 2 med overbygning om byplanlægger-scenarie og ARK 3 om økosystemer. I BIOGRAFEN (1 ark) ARK 4 som klæder jer på til filmvisning og efterfølgende diskussion med tjeklister til hver film. EFTER FILMEN (1 ark) ARK 5 med dilemma-rollespil til alle film i pakken. Med introvideoen får eleverne en levende introduktion til forløbet med en af BUSTERs unge værter. Manus fra videoen er i store dele inkorporeret på arkene, så du på anden vis kan bruge den i undervisningen. Du kan alt efter niveau og antal vurdere, om du vil lave øvelserne fælles i klassen eller i grupper, ligesom du selv kan vælge, hvilke øvelser, du vil bruge. Metode BUSTER filmfestival vil aktivere børn og unges læring gennem filmens verden. Til BUSTERs filmvisninger bliver eleverne præsenteret for aktuelle og vigtige naturvidenskabelige emner gennem klare kommunikative former og gode filmiske oplevelser. På BUSTER er filmen en kollektiv oplevelse, som kan danne grundlag for samtale og læring i og uden for klassens rum. Herudover sørger vi for, at filmoplevelsen altid følges med elevernes egen aktivitet. Og i Naturvidenskab: Biodiversitet! bruger vi filmene som afsæt for at dyrke og stimulere elevernes viden og engagement i spørgsmål om biodiversitet. Det gør vi med inspiration i den anerkendte 6F-model: forudsætning (elevernes kendskab til emnet), fang (film og introvideo), forsk (undersøgelse af biodiversitet og tiltag til øgning af denne), forklar (viden om ort til tiltag for øget biodiversitet og præsentation), forlæng (perspektivering med BUSTERs film og rollespil) og feedback (løbende). Evnen til at kunne perspektivere det naturvidenskabelige stof til den verden, man lever i - lokalt og globalt - er afgørende i alle naturvidenskabelige fag. Det at se film i biografen, der på forskellig vis eksemplificerer naturvidenskabeligt stof giver god anledning til at arbejde med at perspektivere sin viden gennem scenarier og rollespil. Vi læner os her op ad forskningschef ved University College Lillebælt Thomas Illum Hansens skelnen mellem oplevelse og erfaring i forbindelse med det didaktiske sprog (Fælles mål og midler. Læremidler og læreplaner i teori og praksis). Mens oplevelsen af den sanselige repræsentationsform (filmen) lagres ubemærket i hukommelsen og udgør det, han kalder en tavs og implicit viden, er erfaringen det, der sker, når oplevelser bliver bearbejdet i genkendelige former og kategorier. Der skal med andre ord sættes fagsprog, modeller og figurer på den umiddelbare oplevelse af filmen, for at læringen kan ske. Perspektiveringen kan være med til at danne bro mellem disse to. NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 5

6 Evaluering Materialet lægger op til løbende evalueringer før og efter filmen. Med henblik på materialets ovennævnte kompetencemål lægger vi op til, at der evalueres ud fra følgende parametre: FØR FILMEN: Har eleven kendskab til fænomenet biodiversitet? Kender eleven til den aktuelle krise i verdens biodiversitet og menneskets rolle deri? Kan eleven undersøge og bestemme arter efter simple kategorier? Har eleven kendskab til metoder til at øge biodiversitet. Har eleven basalt kendskab til, hvordan et økosystem fungerer? EFTER FILMEN: Kan eleven perspektivere sin viden om biodiversitet og økosystemer til konkrete eksempler i nære og fjerne omgivelser? Kan eleven sætte sig ind i de forskelligartede dilemmaer, der eksisterer omkring bæredygtighed? Indhold i materialet - sådan bruger du det! FØR FILMEN Se introduktionsvideoen sammen med eleverne - her introducerer vores BUSTER-vært jer til forløbets emne og trin. Brug eventuelt videoen som anledning til at tale indledende om emnet biodiversitet og dermed få en idé om elevernes forudsætning. Hvad kender eleverne til det på forhånd? Har I haft om det før? Hvad betyder det i deres konkrete hverdag? ARK 1 Undersøgelse: Biodiversitet i din by [45-90 min] Denne øvelse har til mål at gøre biodiversitet konkret for eleverne, idet de selv skal ud og finde den i deres nære omgivelser. Men det skal være i forskelligartede arealer, så I sammen bagefter kan tale om, hvad der styrker og hæmmer biodiversitet. Din forberedelse: Som forberedelse skal du derfor lave en plan for de konkrete områder, hver gruppe skal besøge. Områderne kan inddeles i følgende kategorier: Byområde med sparsom og ordnet beplantning (f.eks. parkeringsplads, bygade m bede og træer, område foran butikscenter) Privat have (en af elevernes egne haver) Skov, park eller andet naturområde (hvis jeres skole ligger midt i byen, så anvend en park med så rig beplantning som muligt) Skolens arealer (kan evt. deles op alt efter, hvor stort et areal, der er tale om) NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 6

7 Find og identificér 4 af denne slags områder inden for en passende radius fra skolen og præsentér dem for eleverne. Du kan også vælge at gøre dette sammen med klassen, hvis du vurderer, at der er niveau og tid til det. Øvelsen: Hver gruppe skal ud og undersøge deres tildelte område på den fastlagte dag. I kommer derfor ikke til at være ude samlet, så forbered dem godt, inden du sender dem ud. De skal finde så mange plante-, dyre- og svampearter, de overhovedet kan inden for et af dig fastsat tidsrum, som kan variere, alt efter den tid det tager for dem at komme derhen. Gennemgå gerne kort de 3 riger inden, de tager afsted. Anbefalet samlet tid på stedet: minutter. De kan gå i gang med at artsbestemme allerede ude på deres sted men skal tage billeder af alting, så de kan tjekke op på det hjemme i klassen og dokumentere deres fund for dig. Når de er hjemme igen, skal hver gruppe vise dig deres fund og få tjekket op på deres artsbestemmelser. Vi anbefaler forskellige hjælpemidler til artsbestemmelse: - APP: inaturalist (OBS: kræver login og lokationsbestemmelse) - Opslagsbøger - Hjemmesider: Naturporten Især inaturalist er meget hurtig til at genkende arter, og samtidig er der et internationalt netværk af brugere, som kan give deres bud på artsbestemmelse. Plenum efter øvelsen: Hver gruppe præsenterer deres fund for hinanden og det antal de har fundet. Tal om: Hvor fandt I mest liv? Hvor fandt i mindst? Hvorfor? Hvad kunne man gøre, for at få mere biodiversitet i de områder, der ikke har så meget? Eventuelt udvidelse: Hvis der er tid og niveau til det i klassen, kan denne øvelse med fordel udvides med et indblik i Carl Linnés klassifikationssystem. Brug det nationale naturfagcenter ASTRAs materiale NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 7

8 ARK 2 Scenarie: byplanlæggere til kamp for biodiversitet! [45-90 min] Udpeg sammen med klassen dét område med mindst biodiversitet. Det er nu jeres case for følgende øvelse. I scenariet er eleverne byplanlæggere, som skal sikre større biodiversitet i det udvalgte område. Hver gruppe skal komme med 5 tiltag, som de vil indføre. De skal efter at have arbejdet i deres grupper, allesammen præsentere deres forslag på powerpoints til et møde i kommunen. Øvelsen kan inddeles i følgende faser: - Research/Undersøgelse: eleverne skal selv opsøge viden om, hvordan man øger biodiversitet i et byområde. De skal bl.a. gå ind på Vild med Vilje og se på deres råd: - Planlægning: eleverne skal lægge en samlet plan for, hvilke 5 tiltag de vil indføre i området og sætte det op i deres powerpoint. Her skal de selvfølgelig overveje argumenter for deres tiltag og indtænke mulige negative aspekter ved dem. Hvis der er tid, kan I sætte en lektion af til, at de alle tager ud på stedet og tager billeder og noterer detaljer. - Præsentation: de skal præsentere deres tiltag for hele klassen på mødet i kommunen. Til præsentationen kan du og de andre grupper stille spørgsmål til deres planer og påpege eventuelle problemer - indtænk faktorer som hærværk, økonomi, vejrforhold, borgertilfredshed, trafiksikkerhed osv. Det er også oplagt, at eleverne tænker i visualisering af deres tiltag - f.eks. med brug af billeder fra stedet. ARK 3 Fakta: Hvad er et økosystem? [45-90 min] Dette faktaark giver eleverne indblik i, hvad et økosystem er, og hvordan naturens mangfoldigheds-mekanismer fungerer. Det vil være en god basis at se filmene på. Tal om, at bæredygtighed ikke bare handler om, at vi skal bevare, fordi det er smukt, men fordi alle organismer har en plads i et komplekst system af liv. Der er en valgfri aktivitet på arket, som I kan bruge til at udbygge forløbet. Vurdér om eleverne har niveau til at gøre det i grupper, eller om I skal gøre det sammen i klassen: - Tegn et økosystem. Der skal indgå: Solenergi, Planter, Planteædere, Rovdyr, En dyrelort, Nedbrydere. I kan også vælge, at det skal være dét sted i jeres område, hvor I fandt den største biodiversitet. Forestil jer, at man tager ét af elementerne ud af økosystemet. Hvad ville der ske med hele økosystemet? Her får eleverne indblik i de enkelte deles vigtighed for helheden. NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 8

9 I BIOGRAFEN ARK 4 TJEKLISTE [20 min] Vi har lavet en tjekliste til hver film, som eleverne kan have med i biografen. Vi har noteret, hvad de skal holde øje med, når de ser filmen. Gennemgå de forskellige opmærksomhedspunkter med eleverne inden visningen. Gerne lige inden. Ellers kan de have det for som lektie. Det anbefales at finde tid umiddelbart efter visningen til lige at samle op på punkterne. I skal bruge det i det efterfølgende rollespil! OBS! Der er en tjekliste til hver film i BUSTERs pakke om biodiversitet. Find den film, I skal se og print kun dette ark til dem. EFTER FILMEN Tal sammen om filmen ud fra elevernes tjeklister. Forsøg om I kan genkende de ting om biodiversitet og økosystemer, I har lært. Hver film har sin egen måde at skildre dette på. Hiv eksemplerne frem fra filmene - hvilke fødekæder er der i filmen? Hvilke naturlige processer? Hvilke negative tegn på menneskelig indblanding i økosystemer? ARK 5 Perspektivering: Rollespil [45-60 min] Nu skal eleverne bruge det, de har lært, og det de har set i filmene til et rollespil. Her vil de komme helt tæt på de dilemmaer, vi som samfund står overfor, når det handler om biodiversitet. Vi har opridset de forskellige roller og dilemmaer for hver film i pakken Naturvidenskab: Biodiversitet på arket. Vi har tilføjet ekstra roller og detaljer, så der er mere konkrete rammer at gå ud fra. I vil derfor kun kunne genkende nogle af dem fra filmene. Selve rollespillet foregår samlet som en debat i klassen ud fra et spørgsmål. Hver gruppe får en rolle og udvælger en repræsentant, som skal stille op i debatten. 1. Fordel roller på grupperne 2. Grupperne arbejder med at finde på argumenter. Hvad ville dennes holdning være ift. det overordnede dilemma? Hvilke argumenter, ville personen komme med? De skal skrive dem tydeligt ned, så eleven har dem klar. 3. Grupperne vælger en repræsentant til debatten NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 9

10 4. Nu er I klar til at gå i gang. Saml alle partnerne foran klassen. Du har rollen som ordstyrer. Præsenter dilemmaet og bed hver person kort fortælle sin holdning til det. Herefter kan diskussionen gå i gang. De andre elever må gerne byde ind. OBS! Du kan med fordel give samme rolle til to grupper og afholde to adskilte debatrunder. Vi anbefaler, at de også bruger internettet til at søge sig frem til argumenter, statistisk og historik om sagen. Men det er op til dig at vurdere. Da filmene ofte er kritiske over for de firmaer, der forringer biodiversiteten, vil klassen nok være meget negative overfor disse roller. Men hele spillet går ud på at vise, hvor mange faktorer, man skal tage hensyn til, når man vil skabe biodiversitet - økonomi, arbejdspladser, trafiksikkerhed osv. NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 10

11 ARBEJDSARK TIL ELEVEN 1 Biodiversitet i din by Biodiversitet er alt det forskelligartede liv, som findes på jorden: dyr, planter, svampe, bakterier osv. For at få overblik over ALT det liv, deler vi mennesker det ind i nogle kategorier som f.eks. arter og familier. I Danmark har vi i dag omkring arter af planter og dyr! Det lyder af meget - men ser man på f.eks. Brasilien, som har meget regnskov, så er der over dyrearter og plantearter! Vi ved faktisk ikke, hvor mange arter, der er i hele verden, for der er stadig rigtig meget liv, som ikke er opdaget. Men det, vi ved, er desværre, at der er et problem med at biodiversiteten mindskes verden over. Der er nemlig en masse plante- og dyrearter, som forsvinder. Faktisk trues op imod en million arter af udryddelse. Vi mennesker er utrolig gode til at dyrke jorden og at bygge byer, veje og fabrikker overalt. Men desværre gør det også, at mange arter mister deres levesteder. NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 11

12 OPGAVE I er nu biologer, som skal foretage en undersøgelse af biodiversiteten i et særligt område. Jeres lærer vil give jer forskellige områder at undersøge. 1. Sæt streg under den slags område, I skal besøge, og skriv stedets navn: Byområde med sparsom og ordnet beplantning Privat have Skov, park eller andet naturområde Skolens arealer 2. Når I er på jeres sted, skal I tage billeder af alt, hvad I finder, så I kan artsbestemme derude eller hjemme. Brug arts-oversigten på næste side til at skrive jeres fund ned. Hjælpemidler til artsbestemmelse: APP: inaturalist Opslagsbøger Hjemmesider: Naturporten I skal finde arter inden for 3 riger : Planteriget: f.eks. træer, græs, urter og mos Dyreriget: f.eks. insekter, spindler, krybdyr, pattedyr og fugle Svamperiget: f.eks. sortbæger, tøndersvamp osv. OBS! Pas på giftige arter! 3. Hjemme i klassen igen skal I gennemgå jeres fund med jeres lærer og artsbestemme de planter eller dyr, I ikke har artsbestemt endnu. Og så skal I præsentere jeres fund for klassen. NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 12

13 Artsoversigt RIGE (plante, svampe eller dyr?) ART FINDESTED Ikke nok plads? Tillykke! I er et sted med stor biodiversitet! Forsæt på bagsiden! NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 13

14 ARBEJDSARK TIL ELEVEN 2 Byplanlæggere til kamp for biodiversitet! I har nu fundet frem til det sted med lavest biodiversitet i jeres lokalområde. Nu skal I skifte roller. I er ikke længere biologer, men landskabsarkitekter. Jeres kommune har udstedt en konkurrence, som har til formål at skabe mere biodiversitet på netop dette sted, som biologerne har beskrevet som kritisk ift. biodiversitet. I skal i gruppen forberede en præsentation, hvor I foreslår 5 tiltag, som skal øge biodiversiteten. I skal lade jer inspirere af Vild Med Vilje, som arbejder med at skabe mere biodiversitet overalt i Danmark. NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 14

15 OPGAVE Research: Start med at finde ud af, hvordan man øger biodiversitet i et område. Brug rådene på og søg videre på nettet. Skal man plante noget? Fjerne noget? Bygge noget? Tænk realistisk! Hvis der er en vej eller en bygning, skal den blive der. Planlægning: Skriv alle de forskellige ting, man kunne gøre op og diskutér fordele og ulemper. Hvordan vil det øge biodiversiteten? Hvor dyrt vil det være? Vil det kunne klare skiftende vejrforhold? Hvad vil borgerne synes? Udvælg de 5 tiltag, I vil præsentere. Præsentation: I skal præsentere jeres tiltag for hele klassen på mødet i kommunen. I skal fremlægger de 5 tiltag én ad gangen i en powerpoint. Tænk over, om I kan vise jeres tiltag. Måske kan I tegne dem? Eller lave modeller af dem? Eller vise dem på et kort over stedet? NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 15

16 ARBEJDSARK TIL ELEVEN 3 Det livsnødvendige økosystem! Et økosystem er samspillet mellem: ALLE LEVENDE ORGANISMER f.eks. dyr, planter,svampe og mikroorganismer og DEN UORGANISKE NATUR som omgiver dem f.eks jord, mineraler, vand og luft. Det kalder vi for biotopen. Ét stort puslespil Hele verden kan ses som ét stort økosystem, men den består også af en masse små økosystemer: det lille vandhul, en mark, en skov eller et dødt træ i skoven. Dyr, planter, svampe, bakterier, jord, vind, mineraler, vand, luft og mange flere elementer arbejder sammen, sameksisterer, konkurrerer eller lever af hinanden i kampen for overlevelse, og hver del udgør en vigtig brik i det samlede puslespil: NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 16

17 Solen og regnen......får planter til at vokse. Planteæderne spiser planterne......og rovdyrene spiser planteæderne De laver alle sammen lort... og det er føde for nedbryderne (smådyr som larver og biller eller bakterier og svampe)...som omdanner det til næring i jorden ( mineraler, næringsstoffer )...som igen optages af andre planter. NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 17

18 Når en brik mangler Den faldende biodiversitet er et problem netop på grund af vores økosystemer! Hvis alle levende væsener udgør vigtige brikker i vores økosystem, hvad sker der så, når man tager en ud? Et godt eksempel er bien. Du tænker nok ikke så meget på den til hverdag - undtagen hvis du lige får dig en honningmad. Bien lever af nektar, som den får fra f.eks. bærbuske, frugttræer og blomster. Når bien besøger blomsten afsætter den pollen, og hermed bestøves blomsten, så den kan blive til frugt. Så hvad hvis bien forsvandt? Ja, så kan det meget nemt ende med at alle vores afgrøder som æbler, pærer, jordbær, appelsiner og citroner også var væk! OPGAVE I skal nu i grupper tegne et økosystem. I jeres økosystem skal indgå: Solenergi Planter Planteædere Rovdyr En dyrelort Nedbrydere Hvordan hænger elementerne sammen? Forestil jer, at man tager ét af elementerne ud af jeres økosystem. Hvad ville der ske med det? NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 18

19 TJEKLISTE TIL ELEVEN 4 Nu skal I i biografen. Vi har lavet en tjekliste til jer, som I skal tage med i biografen. Lagde du mærke til andet? Skriv det på de tomme linjer. Rigtig god fornøjelse! HOLD ØJE MED SÆT KRYDS BESKRIV Et økosystem Et problem i økosystemet Hvem kæmper for naturen? Hvorfor? Hvem synes at tingene er gode som de er? Hvorfor? NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 19

20 ARBEJDSARK TIL ELEVEN 5 Perspektivering: Rollespil! I skal nu bruge det, I har lært i et rollespil, hvor I er forskellige personer med vidt forskellige holdninger til filmens tema. Nogle roller kan I genkende fra filmen, andre har vi opfundet, så alle synspunkter er repræsenteret. Hvis I synes, der er nogen personer eller holdninger der mangler, må I gerne tilføje roller. Rollefordeling: Find arket for den film, I har set. Hver gruppe vil nu få en rolle. Argumenter: Gå ud i jeres gruppe og find på argumenter for den person, I har fået. Hvad ville din holdning være ift. det overordnede dilemma? Hvilke argumenter, ville du komme med? Skriv dem allesammen ned. Tænk også over, hvad de andre personer finde på af modsvar. Måske er I ikke enige med jeres rolle, men prøv alligevel at sætte jer i hendes/hans sted. Repræsentant: Vælg en repræsentant fra gruppen til klassedebatten Debat: Nu er I klar til at gå i gang med debatten. Alle personerne samles nu foran klassen med navneskilte på. NATURVIDENSKAB - Biodiversitet SIDE 20

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:

Læs mere

Spil fødekæde-stratego

Spil fødekæde-stratego Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske

Læs mere

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad

Læs mere

GRØN BY Lærervejledning

GRØN BY Lærervejledning GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

buster i børnebiffen 2017

buster i børnebiffen 2017 Børnebiffen i dyrenes verden buster Inspirations- og arbejdsmateriale til arbejdet med film i børnehaver og institutioner Sabaku, BUSTER 2017 Introduktion Film er et rigtig godt medie at arbejde med i

Læs mere

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for SØEN FAG: LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST 6. klasse LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE - SØEN Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 6. kommer

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Biologi Fælles Mål 2019

Biologi Fælles Mål 2019 Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler

Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler

Læs mere

Lav flotte fotohistorier om Bangladesh

Lav flotte fotohistorier om Bangladesh Trækfuglen Opgaveark Dansk og Natur/teknologi, Omfang: 1-3 lektioner pr. fotohistorie (Tidsforbruget varierer efter, hvor grundigt I arbejder, og hvor mange fotohistorier I vil lave) Lav flotte fotohistorier

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen

Læs mere

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Natur/Teknologi Kompetencemål

Natur/Teknologi Kompetencemål Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle

Læs mere

Designtænkning og Digital fabrikation

Designtænkning og Digital fabrikation Lærervejledning Designtænkning og Digital fabrikation Et undervisningsforløb om e waste (elektronisk affald) Kilde: http://i.vimeocdn.com/video/444057970_1280x720.jpg (cc) Klassetrin: 7. 9. klasse Fag:

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser

Læs mere

Pædagogisk vejledning til skoler

Pædagogisk vejledning til skoler Pædagogisk vejledning til skoler Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Læringsmæssig tilgang...4 Læringsmaterialet...5 Sikkerhedsugens

Læs mere

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Mål for forløb Skovhugger for en dag Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, tablet eller telefon. Introduktion Dette koncentrat er tredje del af en serie

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE

MIN BY MIN LETBANE LÆRERVEJLEDNING KLASSE MIN BY MIN LETBANE Kære lærer Formålet med dette materialet om Odense Letbane er at oplyse byens grundskole-elever på 5. 9. klassetrin om byens kommende letbane, beslutningsgrundlaget for den samt borgernes

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Sankning: Hvad er det?

Sankning: Hvad er det? Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring

ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer

Læs mere

Lav ure med sand og sol

Lav ure med sand og sol Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg

Læs mere

Mit hjem dit hjem. Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne.

Mit hjem dit hjem. Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne. #21 Opgaveark Dansk og billedkunst, 1.-2. klasse Dansk, billedkunst og N/T, 3.-5. Klasse Omfang: 2-3 lektioner (+ hjemmeopgave) Mit hjem dit hjem Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk

Læs mere

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati

Læs mere

Lav jeres egne samtalekort

Lav jeres egne samtalekort Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk og Natur/teknologi i 1.-4. klasse. 1.-2. klasse kan bruge samtalekortene sammen i klassen i stedet for at gennemføre cafémetoden, som eleverne skal være lidt ældre for at

Læs mere

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Månestenen #20 Opgaveark Dansk: 1.-2. klasse Dansk og N/T: 3.-5. klasse Omfang: 60 minutter Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Opgave til Dansk

Læs mere

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY

ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle

Læs mere

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe #26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget

Læs mere

En ordentlig mundfuld

En ordentlig mundfuld En ordentlig mundfuld Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere fiskene

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk, 1.-4. klasse Omfang: 2-8 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at producere egne digitale u-landskalendere, som eleverne

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring

Læs mere

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.

Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Natur og teknologi Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning. Nysgerrighed, arbejdsglæde, kreativitet og udforskning er i

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019 Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig

Læs mere

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV HAVET FAG: LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet 7. klasse. Øresund og saltvand Ss LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde

Læs mere

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan for skoleåret 2018/19 Årsplan for skoleåret 2018/19 Natur og Teknologi i 4. 5. 6. klasse Lærer: Anna Jensen Denne årsplan er sidst revideret d. 12/8 Generelt Timerne fordeler således; 2 * 45 min om torsdagen Undervisningen

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusser eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven

Læs mere

Livet som børneslave i 2018

Livet som børneslave i 2018 Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klasse. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer/tablet/telefon. Introduktion Koncentratet portrætterer to drenge, som begge har

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Årsplan for Marienlystskolen Biologi i 7.e og 7.b Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016 Forløb nr. 1. Ferskvand Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser.

Læs mere

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet

Læs mere

Kend din lokale forsyning

Kend din lokale forsyning Lærervejledning Kend din lokale forsyning for 1. klasserne i Varde Kommune Foråret 2017 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 1. klassernes deltagelse

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Den Kolde Krigs bygninger og anlæg Dec i Danmark, Færøerne og Grønland

Den Kolde Krigs bygninger og anlæg Dec i Danmark, Færøerne og Grønland Indledning Dette undervisningsmateriale er lavet på baggrund af bogen Kold Krig, der udkom i 2013 fra Kulturstyrelsen. Bogen giver et rimeligt dækkende indblik i de anlæg og installationer, der på grund

Læs mere