Forberedelse til amning

Transkript

1 Forberedelse til amning Christine Buhl Halling Komiteen for Sundhedsoplysning 1 Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser 2017, fødende (LUP) Det dårligst vurderede spørgsmål i undersøgelsen handler om utilstrækkelig forberedelse under graviditeten på håndtering af opstart af amning (LUP ) 28% føler sig slet ikke eller i ringe grad forberedt 42% føler sig i høj eller meget høj grad forberedt

2 Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser 2017, fødende (LUP) 47 % deltog i offentlige tilbud om fødsels- og forældreforberedelse i 2016 Flere førstegangsfødende end flergangsfødende deltager (78 % vs 16 %) Det er mere populært at deltage i mindre grupper end større forsamlinger (59 % vs 28 %) Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser 2017, fødende (LUP) Tilfredsheden er størst blandt dem, der har deltaget i mindre grupper Flere synes, at det har været virkelig godt sammenlignet med dem, der har deltaget i større forsamlinger (24 vs 18 %)

3 Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser 2017, fødende (LUP) Flere kvinder, der har deltaget i mindre grupper, har følt sig forberedte på at kunne håndtere opstart af amning Hvorfor og hvem 97 % angav kontakten med andre kommende forældre som hovedårsagen til deltagelse i fødsels- og forældreforberedende kurser hhv. 96 % og 91 % angav amning og evidens baseret information om graviditet, fødsel og barsel som begrundelse for deltagelse Socio-økonomiske og demografiske forhold er associeret med lavere deltagelse i fødsels- og familieforberedende tilbud [LUP 2017, Newburn 2011] 6 3

4 Manglende deltagelse Begrundelser for manglende deltagelse var: Manglende behov Manglende kendskab (eller fik ikke tilbud) Tidspunkt for fødsels- og forældreforberedelse passede ikke Manglende overskud (pga. travlhed eller sygdom) Utilfreds med indhold/form af fødsels- og forældreforberedelse Sprogbarrierer og andet (fx afstand til hospital, benyttet andre tilbud). [ 7 Amning en håndbog for sundhedspersonale Mål med forberedelsen: hjælpe forældrene til at opnå realistiske forventninger til ammeforløbet Opbygge selvtillid Øge viden om, hvad der skal til for at få amningen til at fungere Ammeanamnese Afdække hvilke overvejelser forældrene har gjort sig Starte en proces amning drøftes gradvist gennem graviditeten Traditioner, erfaringer og forventninger Særligt fokus på mødre, der er i risiko for tidligt ammeophør Tilbud om ekstra konsultation/besøg af sundhedsplejerske/praktiserende læge Sundhedsstyrelsen,

5 Forventninger og realitet I en metasyntese af 17 kvalitative studier beskrives forventninger at stå i kontrast til realiteterne, når mødre begynder at amme Forventninger: Ønske om at give børnene det bedste Amning er naturligt, bliver til, at det foregår automatisk Gode mødre ammer Realiteter: Mødre bliver fuldstændig overraskede over, at amning ikke er problemfri - no-one really tells what the body will feel like Amning er krævende og kræver udholdenhed i de første uger, it is so easy to give up Føler skyld og at de ikke lykkes, hvis amningen stoppes overvejer om sundhedspersonalet ser dem som the worst mothers in the world for not breastfeeding Kilde: Burns E et al, A meta-ethnographic synthesis of women s experience of breastfeeding. 9 Realistiske forventninger Kvinder med realistiske forventninger til amning i den tidlige post partum periode, ammer i længere tid sammenlignet med kvinder, der har urealistiske forventninger Kvinder, som oplever amningen sværere end forventet, ammer i kortere tid [Kilde: Burns et al 2010, Kronborg 2004] 10 5

6 Realistiske forventninger Kvalitative studier om ammeetablering viser at: Mødrene føler sig på usikker grund (Kronborg et al 2012) Nye og uventede ting med amningen, overraskende at der kunne komme problemer (Kronborg et al 2012; Burns et al 2010) Overraskende hvor meget tid det tager (Kronborg et al 2012; Burns et al 2010) Trængsler med at finde ud af at dække barnets behov (Kronborg et al 2012) [Kilde: Burns et al 2010, Kronborg 2004] 11 Diskurser om amning I en metasyntese af 17 kvalitative studier beskrives et sammenstød mellem diskurser om amning Historisk udvikling: Viden om amning blev givet videre fra kvinder fra en generation til den næste Kulturelt skift i autoritet: Fra en delt kropslig viden mellem kvinder til amning, som en biomedicinsk fortælling I vestlige samfund: Eksperter: Kvinder er nybegyndere, som har brug for oplæring i, hvordan de ammer Clasher med, at kvinder ikke altid anser professionel viden og støtte som positiv Peer-support kan blive foretrukket pga. brugen af lægsprog og praktiske forslag Kilde: Burns E et al, A meta-ethnographic synthesis of women s experience of breastfeeding. 12 6

7 Drøftelse af amning før fødslen Randomiserede studier viser, at kvinder, som har haft mulighed for at drøfte amning før fødslen, ammer i længere tid [Su et al 2007, Mattar et al 2007] Skriftlig informationsmateriale, som dvd, pjecer m.v. er ikke tilstrækkeligt [Mattar et al 2007] 13 Cochrane review 2016 Formål: at evaluere effekten af antenatal breastfeeding education på påbegyndelse af amning og ammevarighed Inkluderer 24 studier med i alt deltagere Konklusion: Der er ingen konklusiv evidens som støtter, at nogen specifik form for ammeforberedelse i graviditeten har effekt på påbegyndelse af amning, delvis eller eksklusiv amning 3 eller 6 måneder efter fødslen. [Kilde: Lumbiganon et al 2016] 14 7

8 Dansk interventionsstudie Randomiseret kontrolleret studie førstegangsfødende blev ved lodtrækning fordelt til: Forældre og fødselsforberedende kursus Klar til barn 603 mødre fik 3 moduler á 3 timer om: fødselsprocessen, barnepleje og amning og forældrerollen og forholdet mellem kvinden og hendes partner Sædvanlig indsats 590 mødre Resultat: Ingen effekt på: varighed af amning amme self-efficacy oplevelser af at have ammeproblemer Kronborg H et al Antenatal training to improve breast feeding: a randomised trial. 15 Ammevejledning i graviditeten eller efter fødslen? Generelt er ammevejledning, der foregår efter fødslen mere effektiv end før fødslen, målt på ammevarighed (Skouteris et al 2014; Brixval et al 2015) 16 8

9 Ammevejledning i graviditeten eller efter fødslen? Ammevejledning, der foregår i graviditeten er mest effektiv, hvis den fortsætter efter fødslen (Skouteris et al 2014, Renfrew et al 2016) Længerevarende ammevejledning er specielt vigtigt i forhold til kvinder, der er i risiko for tidligt ammeophør (Sipsma et al 2015) 17 Inddragelse af far er vigtigt Nye litteraturgennemgange viser, at når faderen involveres i ammevejledningen, så er der: Flere, der begynder at amme [Ogbo 2020] Flere, der ammer eksklusivt i længere tid [Ogbo 2020; Mahesh 2018] Færre, der ernæres fuldt med modermælkserstatning [Mahesh 2018] Færre, der har ammeproblemer [Mahesh 2018] Flere, der efterspørger hjælp til amning [Mahesh 2018] Flere mødre, der har mere viden og positiv holdning til amning [Mahesh 2018] 18 9

10 Indhold af ammevejledning til far Vejledning og undervisning vedrører: Fordelene ved amning Vigtigheden af faderens støtte Hvordan faderen/partneren praktisk kan deltage i amningen Viden om almindelige ammeproblemer, hvordan de afhjælpes Overvej: Et varieret tilbud til forældrene, som indebærer at faderen har mulighed for at deltage (NKR om etablering af amning 2019) 19 Mødres oplevelser Australsk kvalitativt studie med 10 førstegangsmødre med interview i graviditeten og lige efter fødslen Forberedelse i graviditeten er nyttig til at øge viden og færdigheder ift. amning Ikke tilstrækkeligt til at reducere nervøsitet for amningen Troede forberedelsen ville lære dem alt [kilde: Craig & Dietsch, 2010 Too scary to think about : First time mothers perception of the usefulness of antenatal breastfeeding education] 20 10

11 Hvilken type viden Mødre har mere faktuel viden om det positive ved at amme (amning hvorfor) end de har anvendelsesviden (amning hvordan) De mødre der har meget anvendelsesviden ammer i længere tid, end de som har mindre anvendelsesviden Faktuel viden har ikke betydning for ammevarigheden [Kronborg H 2000] 21 Workshop baseret på self-efficacy og voksenpædagogik Canadisk studie, RCT, 110 mødre indgik Interventionen: 2½ times workshop som byggede på Banduras 4 kilder til at øge self-efficacy og voksenpædagogik. Brugte dukker, video og diskussion Resultat: Øgede self-efficacy i interventionsgruppen 4 uger efter fødslen, men ikke 8 uger efter Færre holdt helt op med amningen i interventionsgruppen indenfor de første 8 uger Noel-Weiss et al, Randomised Controlled Trial to determine effects of prenatal breastfeeding workshop on maternal breastfeeding self-efficacy and breastfeeding duration 22 11

12 Blended-learning Blended-learning og aktiv deltagelse kan øge læringsudbyttet og er mindst lige så effektivt som non-blended learning Definition: Kombination af ansigt-til-ansigt læring og e-læring E-læring kan f.eks. Være podcast og lyd/videofiler [Kilde: Liu et al 2016] 23 Kan internetbaserede E-teknologier fremme amning Systematisk litteraturgennemgang finder, at: Der er evidens for, at internetbaserede interventioner, som bruger E-teknologier kan fremme eksklusiv amning op til 6 måneder efter fødslen Mest effektivt er en kombination af webbaseret interaktiv ammeundervisning i graviditeten sammen med webbaseret personlig støtte efter fødslen på diskussionsforum online Webbaseret E-teknologier med fokus på interaktion og personliggjort indhold til mødre er de mest effektive Monitorering og tracking af amning tyder på at være de mindst effektive til at fremme amning Kilde: Almohanna et al

13 Fysisk forberedelse til amning Kan det at gøre sig bekendt med sine bryster og krop under graviditeten være til gavn for amningen? 25 Opsummerende Mange forældre oplever et sammenstød mellem forventninger og realitet Realistiske forventninger til amning kan øge ammevarigheden En del danske kvinder føler sig slet ikke eller utilstrækkeligt forberedt på amning Kan en større bevidsthed om diskurser bidrage til realistiske forventninger hos forældrene? Forberedelse og ammevejledning, der også henvender sig til far, påvirker amningen positivt Utilstrækkelig viden om, hvilken type forberedelse der er bedst, men: Generelt er ammevejledning, der foregår efter fødslen mere effektiv end før fødslen, målt på ammevarighed Vigtigt at kunne drøfte amning i graviditeten og sætte en proces i gang 26 13

14 Opsummerende, fortsat Anvendelsesviden fremmer amning mere end faktuel viden Blended-learning og aktiv deltagelse kan øge læringsudbytte Ammeforberedelse med fokus på self-efficacy kan være en vigtig indsats Den fysiske forberedelse til amning klarer kroppen selv En idé at indtænke kropslig bevidsthed som forberedelse? 27 14