Center for Familie, Social & Beskæftigelse
|
|
- Anna Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Familie, Social & Beskæftigelse Indledning I forliget om budget er alle partier i Byrådet enige om, at det undersøges hvorvidt den såkaldte Herning-/Sverigesmodel på myndighedsområdet for udsatte børn og unge kan implementeres i Faxe Kommune samt hvilke fordele dette vil give. Dato j./sagsnr. [ P ] Herning-/Sverigesmodellen i korte træk. Udtrykket Sverigesmodellen stammer fra daværende KREVI s (nu KORA s)fokus på området i en række undersøgelser. Da Herning Kommune er den kommune i Danmark som var først til at omlægge indsatsen med blikket rettet mod Sverige, kaldes Sverigesmodellen også for Herningmodellen. KORA s første undersøgelse blev udført i og bestod i et komparativt studie af Danmark, Sverige og Norge. Undersøgelsen viste, at der især i Sverige kan være inspiration at hente i forhold til at tackle kommende udfordringer, da udgifterne i Sverige er lavere, og der samtidig ikke er noget, der tyder på, at kvaliteten skulle være ringere. KREVI fulgte op på ovenstående undersøgelse med en ny undersøgelse: Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge fra december Undersøgelsen sammenlignede udgifterne til udsatte børn og unge i Danmark og Sverige. Rapportens hovedkonklusion var, at Sverige har betydeligt mindre udgifter til området end Danmark, og at to forhold spiller en vigtig rolle i den forbindelse: 1) mindre udstrakt brug af institutionsanbringelser og større brug af pleje-anbringelser og 2) kortere anbringelsesvarighed. Sverigesmodellen er netop interessant, da Anbringelsesreformen og Barnets Reform har deres fokus på øget brug af forebyggende foranstaltninger og større brug af plejefamilier. I foråret 2012 udgav KREVI endnu en rapport inden for dette område 2. Rapporten beskriver hvordan en konkret svensk kommune, Borås, håndterer området for udsatte børn og unge. Hvor de to foregående undersøgelser dokumenterede, at Sverige har et anbringelsesmønster, der er væsentligt billigere end det danske, uden det ser ud til at være af lavere kvalitet, fokuserer denne rapport på de organisatoriske og styringsmæssige forhold samt indsatser og tiltag i en konkret svensk kommune. Derfor omtales Sverigesmodellen også som Boråsmodellen. Ved studiet af Borås blev der udpeget en række særligt interessante forhold for en dansk kontekst: 1 Den svenske model af Stinne Højer Mathiasen, Marianne Schøler Kollin og Morten Eriksen. 2 Tæt på en svensk kommune af Stinne Højer Mathiasen, Lone Bjørn Madsen og Morten Eriksen. Side 1 af 8
2 Levering af indsatser: Borås, der er Sveriges 13. største kommune med ca indbyggere, har dels egne indsatser, private leverandører samt er medejer af et aktieselskab, Gryning Vård, bestående af 49 kommuner, som leverer en stor del af de indsatser, Borås gør brug af. Intern organisering og styring: Den svenske lovgivning udstikker visse rammer f.eks. i forhold til slægts- og netværksanbringelser og halvårlige opfølgninger. Kommunerne har dog udstrakt selvstyre på området. Der er også i Danmark indført et krav om halvårlige opfølgninger, hvorfor arbejdsopgaven ideelt kan sammenlignes direkte mellem Danmark og Sverige. Det politiske niveau følger op såvel frivillige som tvangsanbringelser hver 6. mdr. Da der er mange opfølgningsaktiviteter, har hver sagsbehandler ca børne- og ungesager ad gangen. Der arbejdes internt med hyppig og tæt ledelsessparring, kollegial sparring, specialisering og begrænset kompetence til nyuddannede. Der er udviklet tværsektorielle samarbejder i kommunerne mellem skole-, sundhed- og socialområdet. Faglig viden og økonomisk bevidsthed: Der er udbredt viden om forskning på området. Rammerne for det socialfaglige arbejde kobles i høj grad med forskning og udviklingsarbejde. Der er fagligt fokus samtidig med bevidsthed om den økonomiske side ved forskellige indsatser blandt medarbejderne. Indsatstrappen: Der er fokus på og bevidsthed om indsatstrappen samt på behovet for stor grad af forebyggelse: Forebyggelse prioriteres, og der er tilknyttet sagsbehandlere til skoler og dagtilbud i den forstand, at sagsbehandlerne sidder fysisk på skolerne og dagtilbuddene. Normalisering, konsensus og inddragelse: Indsatser tænkes i høj grad i et normaliseringsprincip; at man, så frem det er muligt, sætter ind med den mindst indgribende indsats, og at indsatsen er tilrettelagt, så den minder mest muligt om en almindelig hverdag. Der arbejdes systematisk med at inddrage barnets/den unges familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle indsatstrin. Mere konkret konkluderer KORA/KREVI at: Side 2 af 8
3 Det især er i forhold til de ældre børn (7-17 år), at forskellen mellem anbringelsesformer i Danmark og Sverige er tydelig. Særligt for de 7-12-årige er andelen af anbringelser i plejefamilie høj i Sverige sammenlignet med Danmark. Sverige anvender slægts- og netværksanbringelser i større omfang end Danmark. Siden 2005 er 10 % af alle svenske anbringelsesfor-løb af denne type. I Danmark udgør de kun 5 %. Lovgivningerne omkring slægts- og netværksanbringelser er også formuleret forskelligt i de to lande, ligesom de er indført på forskellige tidspunkter. Der sker flere genanbringelser i Sverige end i Danmark. Mens lidt over hver 10. danske anbringelsesforløb er en genanbringelse, gælder det lidt over hvert 5. svenske anbringelsesforløb. På baggrund af interview med svenske eksperter konkluderer KORA/KREVI, at der er en række forhold, der understøtter, at Sverige kan fokusere på korte anbringelser og begrænset brug af institutioner: Slægts- og netværksanbringelser understøttes eksplicit af den svenske lovgivning. Institutioner anvendes ikke til opvækst og langvarige ophold. De betragtes som behandlingsorienterede, og børnene tages hjem efter endt behandling. Der arbejdes med forskellige typer af plejefamilier, hvoraf nogle er behandlingsorienterede. Der arbejdes med forskellige strategier for rekruttering af familieplejere og med støtte til disse. Der er bl.a. udviklet (tvær)kommunale initiativer. En længere række danske kommuner har valgt at implementere Sverigesmodellen eller dele af den. Herning er sandsynligvis den kommune, der har bedst og størst erfaring hermed. Herning har implementeret Sverigesmodellen i 3 områder. Derfor kan Sverigesmodellen også blive omtalt som Herningmodellen. Herudover kan kort nævnes: Hvidovre kommunes arbejde på området er inspireret af Sverigesmodellens resultater om at øget fokusering og prioritering af forebyggelsesområdet samt fokus på normalitet i indsatserne for børn og unge skaber kvalitet. Holbæk kommune planlægger at indføre elementer fra Sverigesmodellen i et enkelt skoledistrikt i foråret 2016 omkring reducering af antallet af sager, fokus på kortere indsatser samt fokus på tæt samarbejde med familie, netværk og almene tilbud. Også Esbjerg kommune er i gang med en omstilling mod Sverigesmodellen, hvor der tages udgangspunkt i indsatstrappen, herunder at anbringelse altid er sidste alternativ, at der laves langsigtede barndomsforløb med en plan for gradvis nedtrapning af støtten, at inddrage skoleområdet som en del af indsatsen samt tænke i sammenhæng og samspil. Sverigesmodellen i Faxe Kommune Lige som ovenstående kommuner har valgt at implementere forskellige elementer af Sverigesmodellen, bør Sverigesmodellen også tilpasses Faxe Kommunes såvel udfordringer som allerede igangsat gode arbejde. Sverigesmodellen Faxe Kommune Side 3 af 8
4 Levering af indsatser National lovgivning der understøtter arbejdet. Sagstal på anbringelsessager pr. medarbejder. Sparring og specialisering Tværsektorielle samarbejder i kommunerne mellem skole-, sundhed- og socialområdet Faglig viden og økonomisk bevidsthed Indsatstrappen Faxe Kommune anvender BUM modellen, og har tæt samarbejde med kommunale leverandører. På grund af kommunens størrelse er der en begrænsning i antallet af forskellige indsatser, men en høj grad af fleksibilitet. Ved behov for indsatser, der ikke er tilstede i kommunen, tilkøbes disse andre steder. Der arbejdes vedvarende på at sikre at udbuddet af indsatser passer til det behov, der er. Ditto, om end den danske lovgivning ikke er lige så tydelig som den svenske. I Faxe kommune er der pr sager pr. årsværk i anbringelsesteamet. Familieplejeteamet har 38 sager pr. årsværk. Antallet af sager har betydning for hvor tæt kontakt sagsbehandlerne kan have med det enkelte barn/den enkelte unge. Med den sidste opprioritering på området blev det bl.a. muligt at ansætte endnu en koordinator, således at den faglige sparring kunne øges. Medarbejderne i Socialcentret er inddelt i specialiserede teams. Der er et nyt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde under opstart: TVÆRS. Det skal styrke samarbejdet og øge det forebyggende arbejde. TVÆRS er organiseret efter skolestrukturen samt et TVÆRS Ung. I hvert TVÆRS fora sidder faste medlemmer fra skole, dagtilbud, sundhedsplejen, PPR og Socialcentret. I TVÆRS Ung er også UU og UngeVejen repræsenteret. TVÆRS afløser Distrikts Teams. Der er høj grad af faglig viden hos medarbejderne, lige som der er et højt uddannelsesniveau. Der er opmærksomhed på forskningsresultater og nye tiltag på området. Leder og koordinatorer har til opgave at have den økonomiske bevidsthed. Indsatstrappen har været i fokus i en række år i Faxe kommune (bl.a. jf. sagsfremstilling til BFU d om udvikling i anbringelsestallet) Udvikling i anbringelsestallet i Faxe kommune ser således ud: Antal anbragte i alt pr Heraf andel anbragte i plejefamilier 3 jf. Danmarks Statistik % Andel anbragte i plejefamilier angivet i % 3 Netværksanbringelse, slægtsanbringelse, almindelig plejefamilie, kommunal plejefamilie. Tabel BU02A Side 4 af 8
5 ,8 % ,6 % ,7 % ,9 % ,8 % % (pr ) 58 (pr ) 62 % Anbringelsestallet har været stødt faldende, men det samme er børnetallet. Dog skal den gode udvikling også ses i sammenhæng med øget forebyggelse, omlægning af ungeindsatsen og brug af andre indsatser end anbringelser. Dette er en national udvikling baseret på erfaring, best practice og forskning. Brug af plejefamilier er en smule stigende pt. Det er denne form for anbringelse, der anses for at være den mest effektive bl.a. pga. de nære relationer, der opstår og normaliseringsprincippet. Via Anbringelsesreformen og Barnets Reform er det et erklæret politisk mål at øge brugen af plejefamilier. Prioritering af forebyggelse og sagsbehandlere tilknyttet skoler og dagtilbud Forebyggelse foregår primært i Center for Børn og Undervisnings enheder. Her er der et vedvarende fokus på forebyggelse. Der er ikke tilknyttet sagsbehandlere til skoler og dagtilbud i samme forstand som i Sverigesmodellen, men der foregår dog tværfagligt samarbejde mellem sektorerne. En forudsætning for at kunne sætte forebyggende ind udover fokus her på og prioritering af den forebyggende indsats, er at sagsbehandlerne modtager underretninger om udsatte børn og unge. Antal af underretninger i Faxe Kommune ser således ud: Steget med 31,6 % Steget med 28,8 % Antallet af underretninger stiger støt. Fra 4. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015 er antallet steget med 103 %. Med 2014 ændredes optælling af underretninger således, at der nu tælles ikke kun antal underretninger men også antal børn, der underrettes om jf. Ankestyrelsens principper her for. Derfor er tallet for 2013 en anelse usikkert. Antal aktive sager: Side 5 af 8
6 pr : 909 pr : 957 Normalisering, konsensus og inddragelse Faxe Kommune har gennem lang tid haft normaliserings- og mindste indgriben - principperne for øje, hvor anbringelsestallet er faldet gennem årene, ungeindsatsen er omlagt, et kommunalt opholdssted er nedlagt og der er indført inddragende metoder som Familierådslagning og projekt Bedre Børneinddragelse. Det kan diskuteres, hvorvidt indsatsviften i Faxe Kommune er i stand til at favne de vidt forskellige problematikker, som de børn og unge, der underrettes om, besidder. I Sverige er der kommunale indsats-fællesskaber, som er med til at løse udfordringer med at tilbyde specifikke indsatser, der ikke er brug for så tit især når man er en mindre kommune. I Region Sjælland har vi gennem Rammeaftalen en forsyningssikkerhed i forhold til de mere specialiserede tilbud. På trods af længere tids omstilling af indsatsen overfor udsatte børn og unge mod mere forebyggelse og brug af andre indsatser end anbringelse, stiger antallet af underretninger, antallet af børn og unge, der har behov for særlig støtte stiger samt udgifterne til området øges. Dette er ligeledes en national udvikling. I Faxe Kommunes nøgletalsnotat til budget 2016 ses det af nedenstående tabel, at udgifter til anbragte børn ikke stiger. Udgifternes fald skal sættes i perspektiv til det faldende børnetal og det faldende antal anbringelser samt ændring i anbringelsesmønstret. Udgifter til øvrige indsatser end anbringelser er stigende. Side 6 af 8
7 Faxe Kommune ligger jævnt i antal anbringelser i forhold til sammenlignelige kommuner: Anbefaling: Gennem de sidste år er der i Faxe Kommune foregået en omstilling af arbejdet med udsatte børn og unge mod en mere forebyggende og helhedsorienteret tilgang. Det er en omstilling, der tager tid, er udgiftstung og med et resultat, der ikke er synligt øjeblikkeligt. Denne omstilling bør fortsat prioriteres. Dette understøttes af andre kommuners erfaringer foruden forskning på området. På baggrund af de gode erfaringer med at arbejde efter elementer fra Sverigesmodellen, anbefales det, at der ansættes flere sagsbehandlere i Socialcentret, så det bliver muligt at op nå færre sager pr. medarbejder Side 7 af 8
8 samt øge det forebyggende arbejde. Dette vil frigive arbejdstid og ressourcer til at følge oftere op på anbringelser end loven foreskriver, støtte barnet/den unges udvikling og afdække øvrige indsatsmuligheder inden indstilling til visitation med det formål at nedbringe antallet af anbringelser, øge brugen af andre relevante indsatser end anbringelse, understøtte plejefamilierne og på sigt nedbringe udgifterne på området. Styrkelse af forebyggelsesarbejdet i og med at en sagsbehandler tillknyttes skoler og dagtilbud vil give medarbejderne nemmere adgang til råd og vejledning, lige som børn, unge og familier kan henvende sig til sagsbehandleren, i det miljø de kommer i til daglig. Det er forventningen, at denne type sagsbehandler vil kunne tage sig af problemstillinger, inden der bliver tale om at lave underretninger, hvorfor antallet af underretninger forventes at falde. Side 8 af 8
Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 3.
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007-2012 Til Socialudvalget Kopi til Aarhus Kommune Den 3. april 2013 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereTidlig Indsats Livslang Effekt
Tidlig Indsats Livslang Effekt Ramme og retning for Partnerskabskommunerne Temaseminar 10. november 2015 Partnerskabskommunerne mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats v. Socialstyrelsen
Læs mereStrategi for Indsatser og Anbringelse
Strategi for Indsatser og Anbringelse - I Børne- og Familieafdelingen, Hjørring Kommune Indeværende strategi er en naturlig forlængelse af Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik. Strategien
Læs mereHvad gør svenskerne?
Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereUdvalg Samtlige udvalg
Drift - Yderligere Opprioriteringer 2017-2020 (alle tal i 1.000 kr. og 2017 priser) Angives som nettoeffekt +:Merudgift/mindreindtægt, -: Mindreudgift/merindtægt Udvalg Samtlige udvalg Udvalg Lb.nr. 2017
Læs mereNår kolde hænder bliver varme
Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området
Læs mereParadigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Læs mereNotat MHF/november Den svenske model
Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereStandard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger
Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling
Læs mereSLÆGTSANBRAGTE BØRN TRIVES BEDRE
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 6 2009 Artiklen bygger på denne Campbell og Cochrane forskningsoversigt: Winokur, Marc; Holtan, Amy; Valentine, Deborah: Kinship Care for the Safety, Permanency, and
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereKommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver
Kommunernes anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver - anbringelse af børn med særlige støttebehov i kommunale og specialiserede plejefamilier Socialstyrelsens konference Nyborg Strand Hotel 6 februar
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: April 2012 Center for / Videnscenter for Forord Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet i Københavns
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereFamilieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1
Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Uddannelsesleder Dan Zielke - VUC Syd, Tidligere myndighedsleder i Tønder, Distriktsleder i Esbjerg og Forstander For Den selvejende institution
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereViborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Slotholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Lone Vicky Pedersen Job & Velfærd Ledelsessekretariatet St. Sct. Hans Gade 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: www.viborg.dk
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Socialområdet Investér før det sker Socialpolitikken lader sig ikke nemt afgrænse og i de senere år er der mange kommuner, som kobler det sociale arbejde meget tæt til de almene
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014 Centerstaben for Sundhed & Pleje Den udekørende hjemmepleje udgør en stor del af Social- og Sundhedsområdets budget samtidig med, at det er meget
Læs mereDen Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik
Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik Forord Kære Læser! Med Den sammenhængende børne, unge og familiepolitik sætter Thisted Kommune fokus på sammenhængen mellem normal og specialområdet.
Læs mere2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.
Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo januar 2016 et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Heri
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereRammeaftale 2016 for det sociale område
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale forhold og beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 19. august 2015 Rammeaftale 2016 for det sociale område 1. Resume De 19 midtjyske kommuner
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereGuldborgsund kommunes Strategi En helhedsorienteret ungeindsats
Guldborgsund kommunes Strategi En helhedsorienteret ungeindsats BAGGRUND: Ved deltagelse i KL projektet en helhedsorienteret ungeindsats har Guldborgsund kommune forpligtiget sig at gøre en ekstra indsats
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereStatusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.
Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 76
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereSamlet for alle udvalg -2.449-2.219-2.053-2.053
Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget 2016 2017 2018 2019 Økonomi- og Planudvalget 1.01 Administration 101.11.01.16 Øget uddannelse af plejefamilier -25-100 -125-125 101.11.02.16 Reform af beskæftigelsesindsats
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereStyrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde
Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Kvartalsstatistikken
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Anbringelser
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Anbringelser Vedtaget af Børneudvalget den 6. december 2010 Allerød Kommune Familier Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48
Læs mereBilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune
Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune
Læs mereNATIONAL VINKEL MV. - Koordinationsforum - Sikrede institutioner - Tilbudsportalen - Input til styregruppen - Mv.
NATIONAL VINKEL MV. - Koordinationsforum - Sikrede institutioner - Tilbudsportalen - Input til styregruppen - Mv. Koordinationsforum 27/11 Status og fælles fokus på tværs af de fem regioner i forhold til
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereHøringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring:
1 - Høringsbrev BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Til: Center for Skole, Institutioner og Kultur: Lokal- MED og Center- MED Center for Børne- og Ungerådgivningen: Lokal- MED
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereKort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk
Genogram over barnets vigtigste netværk (kan udarbejdes i elektronisk form nedenfor eller vedlægges sagen som håndtegnet skema) Kort beskrivelse af barnets baggrund For at give et hurtigt overblik over
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereKl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Onsdag den 30. marts 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde nr. 4 Medlemmer:
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereSagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser 2016-2017
Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser 2016-2017 For private institutioner kan der søges om støttemidler til børn. For alle institutioner kan der søges om
Læs mereSammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde. Workshop Ungestrategi 13. april 2012
Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde Workshop Ungestrategi 13. april 2012 To store emner vi griber det an således Sammenhæng i den kommunale indsats to små cases + debat Erfaringerne - det
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mereBilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet
Bilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet Projekt 1: Børn unge i familier med alkoholmisbrug Målgruppe: Børn unge i familier med alkoholproblemer. Mål med indsatsen
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereBarnets Reform. Spørgsmål og svar. Læs spørgsmål og svar om intentionerne og indholdet i Barnets Reform. 24. oktober 2010
Barnets Reform Spørgsmål og svar Læs spørgsmål og svar om intentionerne og indholdet i Barnets Reform 24. oktober 2010 November 2010 Barnets Reform Spørgsmål og svar 1.udgave, 1. oplag 2010 1 Barnets Reform
Læs mereTALEPUNKT til samråd CV-CW om marsvin (Miljø- og Planlægningsudvalget 19. maj 2011)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 726 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sagsnr.: 9622/241679 Den 19. maj 2011 TALEPUNKT til samråd
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereLov om Social Service 85
/ Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem under 85 3. Leverandører 4. Kvalitetsstandardens opbygning 5. Visitationspraksis
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mere