Spørgeguide for ejendomsfunktionærer
|
|
- Susanne Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgeguide for ejendomsfunktionærer Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om ejendomsfunktionærers psykiske arbejdsmiljø Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation er brug for yderligere oplysninger kan det være en god ide at aftale at gennemføre gruppesamtaler med udvalgte medarbejdere og foretage en rundgang på virksomheden for at komme i snak med flere af medarbejderne. Vær opmærksom på, at det kan være svært at få kontakt ved ankomst, da medarbejdere kan være ude i en ejendom eller arbejder på andre tidspunkter mv. Vær også opmærksom på, at Arbejdstilsynet generelt tilstræber at sikre medarbejdernes anonymitet, men at ejendomsfunktionærer kan være ansat i virksomheder med kun én eller få ansatte, hvilket gør anonymisering umulig/- vanskelig. I sådanne tilfælde bør medarbejderen/medarbejderne gøres opmærksom på dette. Husk, at du kan spørge task forcen, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere tilsynet og de oplysninger, som du har fået på tilsynsbesøget. Her er nogle tips til hvordan du kan skabe en situation, hvor der er god mulighed for at komme i dialog med medarbejdere omkring deres psykiske arbejdsmiljø: Møde medarbejdere hvor de møder ind inden og efter arbejdstid eller til pauser. Saml gerne flere medarbejdere på samme tidspunkt. Planlæg møder med medarbejdere på et tidspunkt, hvor de har tid til rådighed for samtaler med Arbejdstilsynet. Anvend observation ved at gå rundt på virksomheden, og tal med medarbejdere om deres psykiske arbejdsmiljø.
2 Spørgeguide til ejendomsfunktionærer Indledning Præsentér tilsynet med psykisk arbejdsmiljø. Ved risikobaserede tilsyn kan man sige Vi skal (bl.a.) tale om jeres psykiske arbejdsmiljø, da psykisk arbejdsmiljø er et af de emner, der altid skal spørges ind til, når Arbejdstilsynet gennemfører et risikobaseret tilsyn. Indledende spørgsmål Disse spørgsmål kan benyttes til at få en samtale i gang om psykisk arbejdsmiljø. Start med generelle spørgsmål til virksomheden. Fx: Vil I fortælle lidt om, hvad I laver? Hvilke afdelinger har I? Hvordan arbejder de sammen?, Supplerer de hinanden? Hvordan er ledelsesstrukturen? Hvilke faggrupper har I ansat? Hvilket arbejde udfører I? Hvilke ejendomme servicerer I? Hvilke samarbejdspartnere har I? Hvor stort et geografisk område arbejder I indenfor? Hvordan er arbejdet organiseret (herunder fx 4 dages arbejdsuge, arbejdstidsperioder) Spørg herefter ind til, om virksomheden har forholdt sig til det psykiske arbejdsmiljø i virksomhedens APV. Er dette tilfældet, kan spørgeguiden benyttes som inspiration til at spørge uddybende ind til hvordan virksomheden har forholdt sig til det psykiske arbejdsmiljø i APV en. Hvis virksomheden ikke har forholdt sig til det psykiske arbejdsmiljø i APV en, kan spørgeguiden benyttes til at afklare, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmål: APV Har I forholdt Jer til det psykiske arbejdsmiljø i Jeres APV? Har I fundet problemer? Hvilke? Hvad har I gjort for at afhjælpe problemerne? Spørg efter en beskrivelse Øvrige indledende spørgsmål: Hvordan trives I her? Trives I? Er det et godt sted at arbejde? Prøv at beskrive, hvorfor du/i oplever det sådan? Har man det godt her? Hvad er det for opgaver, I har lige nu? Præsentation af risikofaktorer, der vil blive spurgt ind til I forhold til det psykiske arbejdsmiljø vil vi spørge til følgende risikofaktorer: Stor arbejdsmængde og tidspres Høje følelsesmæssige krav ved arbejde med beboere med særlige problemer Vold, trusler og traumatiske hændelser Desuden vil vi spørge nærmere ind til mobning og seksuel chikane, hvis vi får oplysninger om, at dette er et problem i virksomheden. Forholdene kan generelt være væsentlige problemer i jeres branche. Hvordan har I arbejdet med disse forhold, fx i jeres arbejdspladsvurdering? (bed om at se APV) (Kortlægning, vurdering, handlingsplan, opfølgning, sygefravær) Forhold, der generelt kan tyde på et dårligt psykisk arbejdsmiljø Er det jeres indtryk, at der er medarbejdere, der forlader virksomheden på grund af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø? Har I en stor udskiftning i personalegruppen? Er det jeres vurdering, at der er fravær, som skyldes forhold i arbejdet, fx stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø? Er der sket forandringer i sygefraværet indenfor det sidste år? (bed. evt. om statistik) Er det jeres indtryk, at der er konflikter på virksomheden, som skyldes belastninger i arbejdet, fx stress og stor arbejdsmængde? Hvis der forekommer konflikter, spørg nærmere ind til, om konflikterne har karakter af mobbehandlinger, herunder seksuel chikane. Spørgsmål til risikofaktorerne Afsluttende spørgsmål Er der andre forhold i Jeres psykiske arbejdsmiljø, vi ikke har talt om? Er der andre, det kunne være relevant for Arbejdstilsynet at tale med?
3 Risikofaktor: Stor arbejdsmængde og tidspres Kan I generelt nå det, der forventes af Jer i forhold til målsætninger for arbejdet? Gælder det alle medarbejdere eller er der særligt udsatte grupper/medarbejdere? Spørg ind til hvem, hvor og hvor ofte Hvor ofte er der situationer, hvor der er stort arbejdsmængde/tidspres? Er der aktuelt stor arbejdsmængde/ tidspres? Hvor længe har det stået på?: Er der udsigt til, at det fortsætter? Ja Arbejdet er kendetegnet ved: Korte tidsfrister/stramme tidsplaner særligt vanskelige målgrupper/arbejdsopgaver utilstrækkelig bemanding i forhold til beboernes problemer og behov for hjælp ophobning af mange krævende opgaver på samme tid konstant at være på mange administrative opgaver mange praktiske opgaver hyppige spidsbelastninger der skal både udføres planlagte og akutte opgaver modsatrettede forventninger (fx fra beboere og ledelse) høje krav til dokumentation af arbejdet andet Hvad mener I årsagen er til den store arbejdsmængde? Hvordan sikrer I, at den enkeltes arbejdspres ikke er for stort? Giv et eksempel. Virker det? Hvordan får medarbejderne hjælp og støtte i arbejdet af leder og kolleger? prioritering af opgaver (generelt og ved uforudset personalemangel) hensigtsmæssig fordeling af opgaver, fx i forhold til fordelingen af akutte opgaver og planlagte opgaver klare retningslinjer for samarbejde med beboerbestyrelse (der ofte er øverste ledelse), herunder klar arbejdsdeling klare forventninger til arbejdet funktionsbeskrivelser nødvendig information for at kunne udføre arbejdet feedback og anerkendelse for udført arbejde sikring af mandskabsdækning ved sygdom og ved særligt mandskabskrævende opgaver gode muligheder for sparring med kolleger klar udmelding til omverdenen om serviceniveau Hvordan har medarbejdere indflydelse på planlægning, prioritering og udførelse af deres eget arbejde? Har medarbejdere fx indflydelse på: mængden af arbejde pauser fordeling af opgaver hvilke arbejdsmetoder de anvender rækkefølgen af opgaver hvem de arbejder sammen med vagtplaner målsætninger for arbejdet Opnås indflydelse fx ved: jævnlige møder (fx personalemøder, teammøder) teamorganisering jævnlig dialog med leder om eget arbejde og egne arbejdsopgaver andet Hvilken form for løbende instruktion, oplæring og uddannelse i forhold til arbejdsopgaverne tilbydes medarbejdere: løbende oplæring i forhold til arbejdsopgaverne tilstrækkelig oplæring og uddannelse i IT-systemer Er der andet der medvirker til at mindske belastningen? Er der nogen af disse typiske konsekvenser af stor arbejdsmængde og tidspres I kan genkende? målsætninger følges ikke/kan ikke følges. Få konkrete eksempler opgaver, der skal laves, bliver ikke lavet (hængepartier). Få konkrete eksempler. højt arbejdstempo gennem hele dagen ikke muligt at holde pauser ikke muligt at afspadsere klager konflikter med beboere vold og trusler der er problemer med at overholde arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler (fx sikker adfærd og brug af sikkerhedsudstyr og værnemidler) mobning andet
4 Risikofaktor: Høje følelsesmæssige krav ved arbejde med beboere med særlige problemer Arbejdet som ejendomsfunktionær er som udgangspunkt kendetegnet ved følgende (grund)vilkår: krav om at håndtere egne følelser krav om at skjule egne følelser krav om bestemt sprogbrug/adfærd (smile, optræde høfligt) Hvilke beboere har I kontakt med? Beboere, der ofte er påvirkede af alkohol eller stoffer Beboere, der er psykisk syge Beboere, der er socialt udsatte Beboere i krise Vrede, sure, utilfredse beboere Arbejdet er kendetegnet ved: konflikter og følelsesudbrud er en daglig del af arbejdet jævnlige overfusninger berettigede forventninger fra beboere, som ikke kan imødekommes uforudsigelighed Forskellige krav fra forskellige sider: beboere/brugere (beboerdemokrati), ledelse, samarbejdspartnere (fx kommunen), én selv kommunikation med beboere eller pårørende, der ikke taler dansk andet Hvad mener I årsagen er til de høje følelsesmæssige krav i arbejdet? Hvordan sikrer I, at arbejdet med målgruppen ikke bliver for stor en belastning for medarbejderne? Hvordan får medarbejderne hjælp og støtte i arbejdet af leder og kolleger? feedback og anerkendelse fra kolleger og ledere klare retningslinjer for samarbejde med beboerbestyrelse (der ofte er øverste ledelse), herunder klar arbejdsdeling målsætninger for arbejdet (klarhed over hvornår arbejdet er gjort godt nok) klare og realistiske succeskriterier for arbejdet evaluering af effekten af arbejdet tolkebistand ved arbejde med beboere eller pårørende, der ikke taler dansk sparring med leder og kolleger om svære beboere/situationer åbenhed og dialog om belastninger i arbejdet (fx på personalemøder og ved supervision) retningslinjer for håndtering af klager over medarbejdere klar udmelding til omverdenen om serviceniveau Hvordan har medarbejdere indflydelse på planlægning, prioritering og udførelse af deres eget arbejde? Har medarbejdere fx indflydelse på: mængden af arbejde pauser fordeling af opgaver hvilke arbejdsmetoder de anvender rækkefølgen af opgaver hvem de arbejder sammen med målsætninger for arbejdet Opnås indflydelse fx ved: jævnlige møder (fx personalemøder, teammøder) teamorganisering information om rammer, vilkår og forvaltningskrav jævnlig dialog med ledelse om eget arbejde og egne arbejdsbetingelser andet Hvilken form for løbende instruktion, oplæring og uddannelse i forhold til arbejdsopgaverne tilbydes medarbejdere? Medarbejderne bliver uddannet i at yde den service, som ledelsen kræver Medarbejderne er instrueret/uddannet i hvordan konflikter håndteres og nedtrappes Medarbejderne er instrueret/uddannet i, hvordan utilregnelige beboere håndteres, fx psykisk syge eller påvirkede beboere Nyansatte og afløsere får den fornødne instruktion/uddannelse Er der andet der medvirker til at mindske de følelsesmæssige belastninger? Er der nogen af disse typiske konsekvenser af arbejdet med mennesker med særlige problemer I kan genkende? klager fra beboere/pårørende m.fl. tab af engagement/manglende lyst til at yde service uvilje/ulyst/angst for at betjene bestemte beboere uvilje/ulyst/angst for at arbejde på særlige tidspunkter af døgnet negativ holdning over for beboere konflikter med beboere klager mobning andet
5 Risikofaktor: Vold, trusler og traumatiske hændelser Nedenstående spørgsmål stilles kun, når en del af arbejdet indebærer kontakt med beboere eller borgere. I så fald er arbejdet som udgangspunkt kendetegnet ved følgende grundvilkår: krav om at håndtere egne følelser krav om at skjule egne følelser krav om bestemt sprogbrug/adfærd (smile, optræde høfligt) Udsættes medarbejdere for vold, trusler og traumatiske hændelser? (spørg til virksomhedens egen registrering og anmeldte episoder med vold og trusler) Antal episoder med vold og trusler (inden for det sidste år): Spørg ind til hvem, hvornår, hvor og hvor ofte. Hvilke former for vold, trusler og traumatiske hændelser bliver medarbejdere udsat for? overfald eller anden fysisk vold (brug af våben, spark, slag, spyt mm) trusler om vold eller anden truende adfærd, fx krænkelse af personlige fysiske grænser trusler mod medarbejdere sikkerhed trusler mod medarbejderes pårørende verbale trusler i telefon, truende s verbale krænkelser, chikane, diskriminerende udsagn konflikter og slagsmål beboere/borgere imellem hærværk mod medarbejderes ejendele dødsfald, herunder beboere som begår selvmord andet Forekommer vold i situationer hvor der er alenearbejde? (beskriv hvem, hvornår og hvor ofte) Arbejdet er kendetegnet ved: beboere er ofte påvirkede af alkohol eller stoffer nogle beboere er psykisk syge jævnlig håndtering af konflikter med beboere/borgere der arbejdes under tidspres andet Hvordan sikrer I, at vold og trusler begrænses mest muligt? Giv et eksempel. Virker det? Har I en plan for håndtering af vold, trusler og traumatiske hændelser? Hvad indeholder planen? Hvordan sikrer I at medarbejdere kender planen og at planen følges? Hvordan håndterer I vold, trusler og traumatiske hændelser før, under og efter hændelser? Før definition af vold, trusler og andre krænkende hændelser uddannelse i, hvordan konflikter forebygges, håndteres og nedtrappes, herunder hvordan utilregnelige/truende beboere/borgere, fx psykisk syge eller påvirkede personer håndteres retningslinjer for hvordan medarbejderne forholder sig under episoder med vold og trusler hensigtsmæssige retningslinjer for alenearbejde instruktion i hvordan man skal forholde sig ved konflikter og slagsmål beboere/borgere imellem planlægning af arbejdet ift. voldsrisiko Under og umiddelbart efter effektive alarmprocedurer ledelsesmæssig støtte (hvem gør hvad?, hvem alarmeres?) psykisk førstehjælp (kendskab og anvendelse) debriefing (personalegruppe i fællesskab gennemgår den voldsomme hændelse efter bestemt metode) Opfølgning på længere sigt registrering af hændelser professionel krisehjælp/efterbearbejdning af traumatiske hændelser, herunder vold og trusler undersøgelse og analyse i SiO mhp. bedre forebyggelse supervision ledelsesmæssig støtte (fx telefonisk kontakt, tilbageslusning til arbejdspladsen) Anmeldelse til Arbejdstilsynet Tekniske foranstaltninger og indretning Alarmer, videoovervågning hensigtsmæssig fysisk indretning i forhold til risikoen for traumatiske hændelser (flugtveje, gangarealer, rumindretning, som muliggør, at medarbejderen kan komme væk fra en aggressiv beboer/borger) Er der andet, der medvirker til at mindske belastningen af vold, trusler og traumatiske hændelser? Er der nogle af disse typiske konsekvenser af vold, trusler og traumatiske hændelser, som I kan genkende? voldsulykker og nærved hændelser angst i organisationen holdning om at vold og trusler er en uundgåelig del af jobbet, som man må leve med tab af engagement uvilje/ulyst/angst for at betjene bestemte beboere uvilje/ulyst/angst for at arbejde på særlige tidspunkter negativ holdning over for beboere mange konflikter mellem personale og beboere dårligt omdømme
6 Risikofaktor: Mobning og seksuel chikane (Spørgsmål stilles kun, hvis der er oplysninger om, at der forekommer mobbehandlinger) Mobning Mobning defineres på følgende måde: En eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger Personen opfatter handlingerne som sårende eller nedværdigende. Personen er ikke i stand til at forsvare sig effektivt imod de krænkende handlinger Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning. Seksuel chikane defineres på følgende måde: En eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for uønskede handlinger af seksuel karakter Personen opfatter handlingerne som krænkende. NB! Ved risikofaktoren mobning og seksuel chikane er der tale om forhold internt på arbejdspladsen. Oplever medarbejderen mobning og seksuel chikane fra brugere er der tale om forhold under risikofaktoren vold, trusler og andre traumatiske hændelser. Er der problemer med ubehagelige drillerier? Er der eksempler på mobning eller seksuel chikane? Hvordan kommer mobning til udtryk (mobbehandlinger)? Sårende bemærkninger Skældud og latterliggørelse Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver Fysiske overgreb eller trusler herom Usaglig nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence Krænkende telefonsamtaler Nedvurdering eller umyndiggørelse, fx på grund af alder, køn, religion, nationalitet og seksualitet. Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale Andet Hvordan kommer seksuel chikane til udtryk (seksuelt krænkende handlinger)? Uønskede berøringer Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem Uønskede sjofle vittigheder Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner. Andet Hvor længe har det stået på? Hvor ofte er det forekommet? Er det fortsat aktuelt? Hvem er involveret?: Ledelse til medarbejder Medarbejder til leder Medarbejder til medarbejder Leder til leder Hvad mener I er årsagen til, at mobning/seksuel chikane forekommer i virksomheden? Er der nogen af disse typiske konsekvenser af mobning og seksuel chikane I kan genkende? medarbejdere har svært ved at arbejde sammen negativ stemning Spørgsmål omkring forebyggelse stilles kun ved konstaterede problemer. Hvordan har I håndteret episoder omkring mobning eller seksuel chikane? Aktiv handling for at stoppe mobningen (fx ledelsesmæssig fokus, konflikthåndtering, evt. brug af sanktioner). Brug af rådgivning/mægling Tilbyde medarbejdere psykisk krisehjælp Hvordan forhindrer I at mobning eller seksuel chikane forekommer? Virksomheden har en klar politik om at forebygge mobning og seksuel chikane Politikken indeholder fx: Definition af mobning og seksuel chikane, herunder at definitionen tager udgangspunkt i ofrenes oplevelser Klare holdninger og værdier om at mobning/- seksuel chikane ikke kan accepteres Beskrivelse af hvilke handlinger, der er uacceptable Klare retningslinier for sanktioner ved mobning og seksuel chikane Beskrivelse af ledelsens forpligtelse til at stoppe mobning og tilløb til mobning Beskrivelse af pligt til at reagere, når man er vidne til mobning Retningslinier for håndtering af konkrete episoder (fx hvem man går til, hvem der gør hvad) Beskrivelse af mulighed for anvendelse af bisidder ved svære samtaler Beskrivelse af medarbejderes mulighed for henvendelse til sikkerheds- og tillidsrepræsentant Beskrivelse af hvordan konflikter håndteres, så de ikke går fra at være faglige til personlige Klare retningslinjer for, hvor medarbejdere kan klage og få rådgivning i tilfælde af mobning og seksuel chikane Andet Øvrige tiltag: Dialog medarbejder og ledelse om hvordan man omgås hinanden på arbejdet, og hvordan man undgår at nogle oplever sig krænkede Uddannelse af ledelse og sikkerhedsrepræsentanter til at håndtere mobning, seksuel chikane og konflikter. Involvering af medarbejdere og deres repræsentanter i risikovurdering og forebyggelse af mobning Andet langvarigt sygefravær som kan tilskrives konflikter eller mobning nogle medarbejdere kommer aldrig til orde klikedannelser andet
Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereSpørgeguide for bygge-anlægsvirksomhed
Spørgeguide for bygge-anlægsvirksomhed Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i bygge-anlægsvirksomheder Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereSpørgeguide for Kontorarbejde
Spørgeguide for Kontorarbejde Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø på kontorarbejdspladser Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereSpørgeguide til hjemmepleje (inkl. plejecentre)
Spørgeguide til hjemmepleje (inkl. plejecentre) Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i hjemmeplejen Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereSpørgeguide for daginstitutioner, SFOer, fritidshjem og klubber
Spørgeguide for daginstitutioner, SFOer, fritidshjem og klubber Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø på daginstitutioner mv. Såfremt du vurderer, at der efter mødet med
Læs mereSpørgeguide til transport af gods (chauffør-/budarbejde)
Spørgeguide til transport af gods (chauffør-/budarbejde) Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved transport af gods Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse
Læs mereSpørgeguide til engroshandel
Spørgeguide til engroshandel Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved engroshandel Såfremt du vurderer, at der efter det indledende og afsluttende møde med ledelse og
Læs mereSpørgeguide til rengøring
Spørgeguide til rengøring Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i rengøringsarbejde Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation er
Læs mereMobbe- og chikanepolitik
Vedtaget på HSU den 14.06.2010, evalueret af HSU den 11.03.2013, evalueret af HSU den 23.03.2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Mobbe- og chikanepolitik Vedtaget på HSU 14. juni 2010 Evalueret af HSU 11.
Læs mereSpørgeguide for døgninstitutioner for voksne
Spørgeguide for døgninstitutioner for voksne Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø på døgninstitutioner Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereSpørgeguide til butikker og supermarkeder
Spørgeguide til butikker og supermarkeder Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i butikker og supermarkeder Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereArbejdstilsynet. Arbejdstilsynets tilsynspraksis med psykisk arbejdsmiljø. Morten Hareskov-Jensen Tilsynsførende
Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets tilsynspraksis med psykisk arbejdsmiljø Morten Hareskov-Jensen Tilsynsførende Hvem er vi? Myndighed der regulerer efter arbejdsmiljøloven Ca. 700 medarbejdere på landsplan
Læs mereSpørgeguide for religiøse institutioner og foreninger
Spørgeguide for religiøse institutioner og foreninger Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i religiøse institutioner og foreninger Såfremt du vurderer, at der efter mødet
Læs mereTandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Tandlæger, kliniske tandtekniker og klinikassistenter Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde
Læs mereOverordnede retningslinjer for mobning og chikane
Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der
Læs mereSpørgeguide til døgninstitutioner for børn og unge
Spørgeguide til døgninstitutioner for børn og unge Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø på døgninstitutioner for børn og unge Såfremt du vurderer, at der efter mødet
Læs mereSpørgeguide til industriproduktion
Spørgeguide til industriproduktion Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved industriproduktion Vi skelner i denne spørgeguide mellem småproduktion og industriproduktion.
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereSpørgeguide for brandvæsen og redningskorps
Spørgeguide for brandvæsen og redningskorps Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved brandvæsen og redningskorps Udover samtaler med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereMål: Generelt: Lokaludvalget på Gråsten Skole har vedtaget følgende den 23. marts 2004 og tilrettet den 20. november 2015. Bilag:
VOLDSPOLITIK Mål: - De ansatte skal have den nødvendige støtte og hjælp, når de har været udsat for overgreb med henblik på at begrænse følgevirkningerne. - Antallet af voldsepisoder m.v. skal nedbringes
Læs mereVOLD, MOBNING OG CHIKANE
VOLD, MOBNING OG CHIKANE Retningslinjer om vold, mobning og chikane ved Esbjerg Kommune Ifølge aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne mellem KL og KTO, skal der aftales retningslinjer for arbejdspladsens
Læs mereVold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012
Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Formål identificere om der er problemer med vold, trusler, mobning og chikane, forebygge hændelser med vold, trusler, mobning
Læs mereStop mobning. -du har også et ansvar
Stop mobning -du har også et ansvar Du kan være med til at stoppe mobning Mobning på arbejdspladsen gør stor skade på den, det går ud over. Mobning koster også virksomheden dyrt, når samarbejdet blandt
Læs mereSpørgeguide til sengeafdelinger på sygehuse
Spørgeguide til sengeafdelinger på sygehuse Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i sengeafdelinger på sygehuse Såfremt du vurderer, at der efter mødet med ledelse og
Læs mereKRISEPLAN FOR VOLD, MOBNING OG CHIKANE
KRISEPLAN FOR VOLD, MOBNING OG CHIKANE INDHOLDSFORTEGNELSE Kriseplan for håndtering af vold... 2 Definition på Vold... 3 Ved vold forstår vi i Guldborgsund Kommune... 3 Kriseplan for håndtering af mobning
Læs mereSpørgeguide til Hotel og restauration
Spørgeguide til Hotel og restauration Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved Udover samtaler med ledelse og arbejdsmiljøorganisation ved det indledende og afsluttende
Læs mereSpørgeguide til undervisning af elever (og studerende)
Spørgeguide til undervisning af elever (og studerende) Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved undervisning af elever (og studerende) Såfremt du vurderer, at der efter
Læs mereSpørgeguide til sygehuse skadestuer og modtageafdelinger
Spørgeguide til sygehuse skadestuer og modtageafdelinger Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i/på sygehuse skadestuer og modtageafdelinger Såfremt du vurderer, at der
Læs mereSpørgeguide til politi, fængsel, vagtselskaber mv.
Spørgeguide til politi, fængsel, vagtselskaber mv. Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø ved politi, fængsel, vagtselskaber mv. Udover samtaler med ledelse og arbejdsmiljøorganisation
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereTrivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %
Trivsel 2016 Besvarelse: 80 % Forord Kære ansatte i Med trivselsundersøgelsen Trivsel 2016 ønsker vi at få et samlet billede af det oplevede psykiske arbejdsmiljø i. Trivslen er et vigtigt parameter, som
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereSpørgeguide til landbrug, skovbrug og fiskeri (dambrug)
Spørgeguide til landbrug, skovbrug og fiskeri (dambrug) Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i landbrug, skovbrug og fiskeri Såfremt du vurderer, at der efter mødet med
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereIt og telekommunikation
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering It og telekommunikation Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereLokal Handlingsplan mod mobning
Lokal Handlingsplan mod mobning Arbejdsplads XX tilslutter sig den fælles definition på mobning 1 : Det er mobning, når en eller flere personer gentagne gange og over længere tid udsætter en anden person
Læs mereBliv opdateret af Arbejdstilsynet
Bliv opdateret af Arbejdstilsynet - rundt om regler, tiltag og nyheder Oplæg ved Arbejdsmiljødagene den 22. marts 2018 Kirsten Elkjær Schrøder, Tilsynscenter Nord Program Viden om og erfaringer med bl.a.:
Læs mereAL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8
AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8 Svarfordelingen på de to spørgsmål om kvantitative krav blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Somme- Sjældent Aldrig/ tider Næsten 1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 5 % 12 %
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reklamebureauer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDialog APV Arbejdspladsvurdering
Dialog APV Arbejdspladsvurdering for Christiansen & Essenbæk A/S Afdeling: APV-deltagere: Revision: Dialog APV er en metode til at gennemføre APV ved en samtale mellem ledelse og ansatte. I kan udarbejde
Læs merePsykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet
At-intern instruks Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet At-intern instruks IN-4-4 Arbejdsmiljøemne: Psykisk arbejdsmiljø Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden:
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereDenne politik er oprindelig lavet i 2007 på baggrund af gruppearbejde i personalegruppen, ud fra et spil med nogle konkrete spørgsmål og
Denne politik er oprindelig lavet i 2007 på baggrund af gruppearbejde i personalegruppen, ud fra et spil med nogle konkrete spørgsmål og efterfølgende revideret i 2012 og 2015. SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og trivsel
Psykisk arbejdsmiljø og trivsel Plan for psykisk arbejdsmiljø Kl.8.15 9.00 Oplæg ved SRI (kort powerpoint + øvelse) Faktorer i psykisk arb.miljø Definition af mobning Kort om stress (symptomer og konsekvenser)
Læs mereLedelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. Revideret pr.
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland It-rådgivning Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Forebyggelse af overgreb
1. april 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Forebyggelse af overgreb Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereSygefraværspolitik i Statens Administration
Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte
Læs mereNår Arbejdstilsynet kommer på besøg
Når Arbejdstilsynet kommer på besøg Konference 4.- 5. april 2017, Nyborg Strand Rikke Kristiansen og Jeppe Kabell Tilsynsførende i Arbejdstilsynet Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets
Læs mereSagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold,
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mere18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614
KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Koncernløsninger NOTAT 18-11-2013 Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning
Læs mereTrivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015
Trivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015 Introduktion Kære leder og medarbejdere Her er resultatet af årets trivselsmåling. Trivselsmåling 2015 giver et øjebliksbillede af trivslen på jeres og
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/0) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse,
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereTilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø
Kvalitetsprocedure Tilsynsindsatser i forhold til psykisk arbejdsmiljø Kvalitetsprocedure DT-9 Anvendelsesområde: Detailtilsyn Ansvarlig enhed: AFC, 2. kontor Ikrafttræden: 1. april 2013 Senest redigeret:
Læs mereSURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER Projekt Rådgivning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser Kunde
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereKerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet. konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand
Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø at få besøg af arbejdstilsynet konference 24.-25. marts 2015 Nyborg Strand Summe-øvelse Hvad har I brug for at vide om Arbejdstilsynets praksis? Hvad er I særligt
Læs mere1 Job og organisering: Indeks
BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Tog og bus Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereDØDSFALD. HVAD DER SKAL GØRES, NÅR ET BARN ELLER EN PÅRØRENDE TIL ET BARN DØR!
DØDSFALD. HVAD DER SKAL GØRES, NÅR ET BARN ELLER EN PÅRØRENDE TIL ET BARN DØR! 1. DU MODTAGER MEDDELSEN: Kender du børnehavens børn og forældre nok til at kunne modtage beskeden? Ellers find en kollega,
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om vold, mobning og chikane
FOA Kampagne og Analyse 22. december 2009 Det siger medlemmerne af FOA om vold, mobning og chikane FOA har i perioden 10.-17. december 2009 gennemført en undersøgelse om vold, mobning og chikane via forbundets
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFysioterapeutklinikker og kiropraktorer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereTrafikkontrollører og parkeringsserviceassistenter F O A F A G O G A R B E J D E. Forebyggelse af vold og trusler Ulykkesanalyseværktøj
Marts 2012 Trafikkontrollører og parkeringsserviceassistenter F O A F A G O G A R B E J D E Forebyggelse af vold og trusler Ulykkesanalyseværktøj U L Y K K E S A N A L Y S E V Æ R K T Ø J Vejledning FOA
Læs mereDu indbydes til at deltage i MTU 2012. Det er nu, du har muligheden for at give din mening tilkende gennem den anonyme undersøgelse.
Løbenr. Region Syddanmark Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 2012 Kære Du indbydes til at deltage i MTU 2012. Det er nu, du har muligheden for at give din mening tilkende
Læs mereTilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund
Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Arbejdsmiljøkonference Indhold Lovgivning Tilsyns metoder Risikofaktorer
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereJobcentre brancheundervisningsnotat
Arbejdstilsynet, januar 2014 Jobcentre brancheundervisningsnotat Målgruppen for et brancheundervisningsnotat (BUN) er Arbejdstilsynets tilsynsførende med fokus på erfarne generalisttilsynsførende. Et BUN
Læs mereTema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/01741-2/ RI
Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes Dok.nr. 14/01741-2/ RI 2/7 Hvad har temaet ført til? Forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes var tema for de tilsynsbesøg,
Læs mereTandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereVirksomheder uden ArbejdsMiljøOrganisation:
De nye regler om virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed er blevet til efter et trepartssamarbejde mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter i 2009. De grundlæggende regler om arbejdsmiljøorganisationens
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet
Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige
Læs mereFormålet er dialog, og om muligt at få tilkendegivet længden og omfanget af sygefraværet.
Aktiviteter mellem 0-120 sygedage Hvem skal gøre hvad? Formål Hvad kan Center for personale og HR hjælpe med 1. sygefraværsdag Den ansatte skal sygemelde sig telefonisk ved arbejdstids begyndelse til nærmeste
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereForebyggelse af vold og trusler Ulykkesanalyseværktøj
Marts 2012 Badeassistenter og idrætsassistenter F O A F A G O G A R B E J D E Forebyggelse af vold og trusler Ulykkesanalyseværktøj U L Y K K E S A N A L Y S E V Æ R K T Ø J Vejledning FOA har udarbejdet
Læs mereArbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer. v/tilsynsførende Ane Kolstrup
Arbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer v/tilsynsførende Ane Kolstrup Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst den 19. januar 2018 Disposition 1 Fokus og
Læs mereArbejdsmiljødagene i Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn Kommuner
Arbejdsmiljødagene i Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn Kommuner 25. Marts 2015, Idrætscenter Vendsyssel Mette Drejer Jørgensen, PUF Stand In for Gitte Strandgaard LandsforeningenVoksenmobning Nej
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs merePolitik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER
Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015 Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER 2 INDLEDNING Forebyggelse og håndtering af konflikter samt vold og trusler
Læs mereDelpolitik Introduktion af nye medarbejdere
Delpolitik Introduktion af nye medarbejdere 1. Formål Gentofte Kommunes ønsker, at nye ledere og medarbejdere hurtigst muligt får et godt indtryk af og kendskab til deres nye arbejdsplads, herunder stedets
Læs mereArbejdsPladsVurdering
ArbejdsPladsVurdering Vejledning om reglerne for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, herunder metode og indhold samt sikkerhedsudvalgets rolle. ARBEJDSMILJØVEJLEDNING NR.3 OKT. 2004 Statens Luftfartsvæsen
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mereSorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune
Sorg- og kriseplan Sundby Børnehus Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Definition af krise: Kortvarigt forløb, som efterfølges af sorg. Eller: Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation,
Læs mere1.4 Bilag B Tjekliste overdragelse opstartsfase 25052016
1.4 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereProjekt Madguide Odense Kommune
Projekt Madguide Odense Kommune 20. August 2012 Plan for dagen Velkomst og præsentation af projektet Motiver til frivilligt arbejde Pause med forplejning Hvad vil det sige at være madguide en fortælling
Læs mereArbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den
Læs mereVoldsforebyggelse. Botilbudet Lunden. Administration Brøndbyøstervej 156 A 2605 Brøndby. Telefon Direkte Fax Mail Web
Telefon Direkte Fax Mail Web Botilbudet Lunden Administration Brøndbyøstervej 156 A 2605 Brøndby 4511 7900 4511 7909 Lunden@regionh.dk www.regionh.dk Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: TS Deres j. nr./ref.: Dato:
Læs mere