Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002

Transkript

1 Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002 At-rapport

2 ANMELDTE ARBEJDSSKADER ÅRSOPGØRELSE 2002 ANMELDTE ARBEJDSSKADER - ÅRSOPGØRELSE 2002 ISBN nr Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Telefon:

3 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse for 2002 indeholder generelle oplysninger om anmeldte arbejdsulykker, der er sket i perioden , og om arbejdsbetingede lidelser, der er anmeldt i perioden Arbejdsulykker Arbejdsulykkerne er primært anmeldt af arbejdsgiverne, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker, som har givet anledning til uarbejdsdygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsulykker registreres efter ulykkesåret. Årsopgørelsen indeholder de arbejdsulykker, der er anmeldt frem til 12. januar De endelige tal forventes at blive højere, da en del ulykker først anmeldes senere end denne dato. Nogle ulykker anmeldes først adskillige år efter, at skaden er sket. Arbejdsbetingede lidelser De arbejdsbetingede lidelser er primært anmeldt af læger, der tilligemed tandlæger har pligt til at anmelde de lidelser, som skyldes eller formodes at skyldes arbejdet. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser registreres det år, anmeldelsen er indkommet til Arbejdstilsynet. Brancheinddeling I lighed med sidste år fordeles de anmeldte arbejdsskader på de 49 branchegrupper, som alle brancher grupperes i på baggrund af Dansk Branchekode (DB93), og efter aftale med Arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelsestal Arbejdstilsynet får beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som er en opgørelse af antallet af personer, der har deres primære beskæftigelse i pågældende brancher. Ulykkesincidenser Ligesom årsopgørelsen over skader de forgående tre år indeholder denne rapport anmeldeincidensen for arbejdsulykker. Ulykkesincidenser er beregnet ved at sammenholde anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Incidenstallet er udtryk for hyppigheden af anmeldelser, fx antallet af anmeldte dødsulykker pr beskæftigede for de enkelte år. 2

4 Incidenser for anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser Der angives også incidenser for anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Det skal understreges, at disse tal ikke må overfortolkes, idet de er forbundet med stor usikkerhed. Antallet af anmeldelser af de arbejdsbetingede lidelser er sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Det der angives er altså incidensen for anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Incidensen burde udtrykkes som risikoen for at blive syg indenfor en periode (kumuleret incidensproportion). Imidlertid varierer latenstiden for lidelser, for nogle er den forholdsvis kort, mens den er lang for andre. Det er derfor ikke muligt at sammenholde antallet af arbejdsbetingede lidelser med beskæftigelsesdata for eksponeringstiden. Det er derfor ikke muligt direkte at angive risikoen for at blive udsat for en arbejdsbetinget lidelse. For at undgå for stor usikkerhed i de udregnede incidenser, er det valgt ikke at angive incidenser af arbejdsskader, hvis den udregnede incidens er under én anmeldt arbejdsbetinget lidelse eller én anmeldt arbejdsulykke pr beskæftigede pr. år. Fordeling på køn og alder Årsopgørelsen indeholder tabeller over skader fordelt på køn og over skader fordelt på aldersgrupper. I tabeller over aldersfordeling af arbejdsskader er ikke medtaget incidenser for aldersgrupperne under 18 år, da beskæftigelsesdata for disse aldersgrupper er meget usikre. I tabeller over kønsfordeling af arbejdsskader er incidenser under én anmeldt arbejdsskade pr ansatte pr. år undtagelsesvist medtaget, da det ellers ville kunne synes som om, der ingen skader var anmeldt for fx Kvinder. Tabellerne skal dog tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden ved beregning af incidens. Arbejdstilsynet, august

5 Indholdsfortegnelse 1 ARBEJDSULYKKER ALVORLIGHED OG SKADETYPE Dødsulykker Andre alvorlige arbejdsulykker Andre arbejdsulykker BRANCHEFORDELING ALDERSFORDELING FORDELING PÅ KØN ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER FORDELING PÅ HOVEDDIAGNOSER BRANCHEFORDELING ALDERSFORDELING FORDELING PÅ KØN BESKÆFTIGELSESTAL

6 1 Arbejdsulykker Frem til den 12. januar 2003 blev der anmeldt arbejdsulykker i Erfaringen viser, at der efter denne dato vil blive anmeldt cirka flere arbejdsulykker for ulykkesåret En arbejdsulykke skal have medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen for at være anmeldepligtig til Arbejdstilsynet og indgå i Arbejdstilsynets statistik. Opgørelserne dækker kun over de anmeldte arbejdsulykker. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker højere. Undersøgelser viser, at der totalt er ca. 50 pct. underrapportering. Niveauet varierer afhængig af flere forskellige faktorer: Underrapporteringen er højere for yngre end for ældre personer. Der er stor forskel på underrapporteringen i de forskellige brancher: fx har brancher inden for råstofudvinding og landbrug høj underrapportering af arbejdsulykker, mens fx brancher inden for slagterier, transport samt el, lys og gas har lavere underrapportering. Skadens art indvirker også på underrapportering. Mens alvorlige ulykker som tab af legemsdele har meget lav underrapportering, er der højere underrapportering ved mindre alvorlige ulykker som eksempelvis forstuvninger. Incidensen af arbejdsulykker er beregnet ved at sammenholde Arbejdstilsynets ulykkestal med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Ulykkesincidensen opgøres som antal ulykker pr beskæftigede pr. år. Når man bruger ulykkestallene og incidenstallene, skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er på grund af underrapportering. Endvidere skal man være opmærksom på, at ulykker, som er sket i årene , men anmeldt efter 12. januar 2003, ikke er medtaget i denne opgørelse. Det betyder, at særligt ulykkestallet og incidensen for 2002 vil blive højere i senere opgørelser. 1.1 Alvorlighed og skadetype Hver niende anmeldte arbejdsulykke (ca. 11%) i 2002 var så alvorlig, at den medførte død, amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Tabel 1, 3 og 5 viser fordelingen af anmeldte arbejdsulykker i årene Ulykkerne er fordelt på skadetype (tre forskellige detaljeringsniveuer) og ulykkesår. Tabel 2 og 4 viser incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (henholdsvis tre og ti grupper) og ulykkesår. Incidenser angives som antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede pr. år Dødsulykker I 2002 blev der registreret 61 dødsfald som følge af arbejdsulykker. Dermed er antallet af dødsulykker lavere end niveauet for de sidste fem år, hvor antallet af dødsulykker i gennemsnit har været 70 om året, men det er højere end året før. 5

7 1.1.2 Andre alvorlige arbejdsulykker Andre alvorlige arbejdsulykker omfatter ulykker, der har medført amputationer, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Frem til 12. januar 2003 var der anmeldt andre alvorlige ulykker i Antallet af anmeldte amputationer i 2002 var 303. Heraf var 91 pct. amputation af én eller flere fingre. I 2002 udgjorde anmeldte knoglebrud på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 59 pct. af alle anmeldte knoglebrud. Knoglebrud på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) udgjorde 31 pct. Som det fremgår af tabel 2, ligger incidensen af anmeldte andre alvorlige ulykker konstant for perioden Det må dog forventes, at incidensen for 2002 vil stige i senere opgørelser Andre arbejdsulykker I 2002 udgjorde forstuvning og forvridning 41 pct. af de anmeldte arbejdsulykker, sårskade udgjorde 22 pct. og bløddelsskade udgjorde 12 pct. Fordelingen af disse skader svarer til fordelingen i de foregående fem år. Af de anmeldte forstuvninger og forstrækninger i 2002 udgjorde forstuvning og forstrækning af ryg og rygrad 39 pct., forstuvning og forstrækning af nedre ekstremiteter 32 pct. og forstuvning af øvre ekstremiteter 24 pct. Halvdelen af de anmeldte sårskader i 2002 var sårskader på finger/fingre. Anmeldte bløddelsskader er fordelt med ca. 1/3 på hver af grupperne: Øvre ekstremiteter, nedre ekstremiteter og andre kropsdele. Incidenser angives som antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede pr. år. Incidenser under én anmeldt arbejdsbetinget lidelse pr beskæftigede pr. år er ikke angivet, da lave tal giver stor usikkerhed på incidensen. Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (alvorlighed) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (alvorlighed) Ulykkesår Død Andre alvorlige ulykker Andre ulykker * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 6

8 Tabel 2: Incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (alvorlighed) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (alvorlighed) Ulykkesår Død 0,31 0,30 0,25 0,25 0,19 0,22 Andre alvorlige ulykker Andre ulykker * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (10grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (10 grupper) Ulykkesår Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. Tabel 4: Incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (10 grupper) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (10 grupper) Ulykkesår Død 0,31 0,30 0,25 0,25 0,19 0,22 Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 7

9 Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (23 grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (23 grupper) Ulykkesår Død Amputation af andre kropsdele Amputation af håndled, hånd Amputation af finger, fingre Amputation af nedre ekstremiteter Knoglebrud på andre kropsdele Knoglebrud på øvre ekstremiteter Knoglebrud på nedre ekstremiteter Forstuvning af andre kropsdele Forstuvning af øvre ekstremiteter Forstuvning af nedre ekstremiteter Forstuvning af ryg og rygrad Sårskade på andre kropsdele Sårskade på håndled, hånd Sårskade på finger, fingre Sårskade på nedre ekstremiteter Termisk skade Bløddelsskade på andre kropsdele Bløddelsskade på øvre ekstremiteter Bløddelsskade på nedre ekstremiteter Ætsning Forgiftning Uoplyst og andet * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 1.2 Branchefordeling Danske virksomheder kategoriseres efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 1993 (DB93). DB93 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). Man kan ikke direkte sammenligne skadedata for branchegrupper før og efter den 1. januar Det skyldes, at Arbejdstilsynet før 2000 benyttede et virksomhedsregister, der var baseret på brancheklassifikationen ISIC. Denne blev så vidt muligt oversat til brancheklassifikationen Dansk branchekode 1993 (DB93). Efter den 1. januar 2000 kodes der direkte i DB93 på baggrund af det centrale virksomhedsregister (CVR). Det betyder, at der kan forekomme fejlrubricerede skader fra før Tabel 6 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på 49 branchegrupper og ulykkesår. Tabel 7 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på branchegrupper og ulykkesår. Incidensen er opgjort som antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede pr. år. Tabel 8 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på branchegrupper og skadetype. 8

10 Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på branche (49 grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branche (49 grupper) Ulykkesår 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 9

11 Tabel 7: Incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på branche (49 grupper) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Branchegruppe Ulykkesår 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolation og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd Personlig pleje og anden service Rengøringsvirk., vaskerier, renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr Konserves og drikkevarer Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne Dag- og døgninst. for børn og unge Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv Undervisning og forskning Fiskeri mv Uoplyst Incidens for samtlige brancher * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 10

12 Tabel 8: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på branche (49 grupper) og skadetyper (10 grupper) *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branche (49 grupper) Død Skadetyper (10 grupper) Amputation Knoglebrud For- Sårskadstuvning mv. Ter- Blødmiskskaddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 11

13 1.3 Aldersfordeling Tabel 9 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og ulykkesår. Tabel 10 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og ulykkesår. Da der ikke findes gode beskæftigelsesdata for børn og unge under 18 år, er incidenstal for denne gruppe ikke oplyst. Tabel 11 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på aldersgruppe og skadetype. Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på alder (17 grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Alder (17 grupper) Ulykkesår 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 12

14 Tabel 10: Incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på alder (17 grupper) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Alder (17 grupper) Ulykkesår 0-9 år ** ** ** ** ** ** år ** ** ** ** ** ** år ** ** ** ** ** ** 15 år ** ** ** ** ** ** år ** ** ** ** ** ** år år år år år år år år år år år år * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. ** Incidens er ikke oplyst for aldersgrupperne under 18 år på grund af usikre beskæftigelsesdata. Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på alder (17 grupper) og skadetype (10 grupper) *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Alder (17 grupper) Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Skadetype (10 grupper) Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet 0-9 år år år år år år år år år år år år år år år år år * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 13

15 1.4 Fordeling på køn Tabel 12 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på skadetype, køn og ulykkesår. Tabel 13 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på skadetype, køn og ulykkesår. Incidensen er angivet som antal anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede pr. år. Tabel 14 viser anmeldte arbejdsulykker i årene , fordelt på skadetype (10 grupper) og køn. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (alvorlighed), køn og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (alvorlighed) og Ulykkesår køn Køn Død Kvinder Mænd Andre alvorlige Kvinder Mænd Andre ulykker Kvinder Mænd * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. Tabel 13: Incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (alvorlighed), køn og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr beskæftigede **. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (alvorlighed) og Ulykkesår køn Køn Død ** Kvinder 0,07 0,05 0,04 0,04 0,03 0,03 Mænd 0,50 0,51 0,43 0,42 0,32 0,38 0,31 0,30 0,25 0,25 0,19 0,22 Andre alvorlige Kvinder Mænd Andre ulykker Kvinder Mænd Alle skadetyper Kvinder Mænd * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. ** Incidenser under 1 er kun med i opgørelsen af dødsulykker for ikke at udelade data, der dog skal tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden i beregning af incidensen.. 14

16 Tabel 14: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadetype (10 grupper) og køn *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (10 grupper) Køn Kvinder Mænd Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet * Da arbejdsulykker er opgjort den 12. januar 2003, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2002 vil stige i senere opgørelser. 15

17 2 Arbejdsbetingede lidelser Der blev i 2002 anmeldt arbejdsbetingede lidelser. Bevægeapparatsygdomme udgjorde 50 pct. af anmeldelserne, mens hørenedsættelser, psykiske lidelser og hudsygdomme udgjorde henholdsvis 13 pct., 11 pct. og 11 pct. Denne fordeling ligger på niveau med fordelingen for de foregående fem år. Det vides ikke, hvor stor underrapporteringen af de arbejdsbetingede lidelser er, men undersøgelser peger på, at den er stor. Undersøgelser viser endvidere, at der er stor forskel på underrapporteringen af de forskellige typer af arbejdsbetingede lidelser. Der er fx en meget høj underrapportering af indeklimarelaterede lidelser. Omvendt skal der tages højde for, at øget opmærksomhed på emnet fra fx pressen kan betyde, at flere skadelidte anmelder deres lidelser. Disse sammenhænge skal tages i betragtning, når udviklingen i antallet af arbejdsbetingede lidelser skal undersøges. Incidensen af de arbejdsbetingede lidelser er beregnet ved at sammenholde Arbejdstilsynets ulykkestal med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser opgøres som antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr beskæftigede det år, hvor lidelsen anmeldes. Tallene er forbundet med stor usikkerhed, da incidensen burde udtrykkes som risikoen for at blive syg indenfor en periode (kumuleret incidensproportion). Imidlertid varierer latenstiden for lidelser, idet den er forholdsvis kort for nogle og lang for andre. Det er derfor ikke muligt at sammenholde antallet af arbejdsbetingede lidelser med beskæftigelsesdata for eksponeringstiden. Anmeldeincidenser i årsopgørelsen bør derfor ikke overfortolkes. 2.1 Fordeling på hoveddiagnoser I registret over anmeldte arbejdsbetingede lidelser er det muligt for hver anmeldelse at registrere op til fire diagnoser: en hoveddiagnose og tre bidiagnoser. Som hoveddiagnose registreres den diagnose, som lægen har angivet som hoveddiagnose på anmeldeblanketten. Eventuelle andre diagnoser registreres som bidiagnose 1-3. Antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser opgjort på hoveddiagnoser kan ikke direkte sammenlignes før og efter den 1. januar Det skyldes, at Arbejdstilsynet i 2001 skiftede diagnoseklassifikation fra ICD8 til ICD10 (ICD = International Classification of Diseases). Antallet af lidelser i tabellerne opgøres for alle år ifølge ICD10, hvilket forudsætter, at diagnoser ifølge ICD8 skal kunne oversættes til diagnoser ifølge ICD10. Det er ikke tilfældet for alle diagnoser, da de to klassifikationer ikke svarer entydigt til hinanden. Der kan derfor forekomme ændringer i antal lidelser opgjort på hoveddiagnoser tilbage i tiden (til og med 2000) sammenlignet med tidligere opgørelser. Til brug for opgørelser blev der i 2001 udarbejdet en ny gruppering af ICD10 i 19 hoveddiagnosegrupper. En sådan fandtes også til den tidligere klassifikation ICD8. Den ny 19-gruppering (af ICD10) afveg til en vis grad fra den tidligere anvendte gruppering (af ICD8), og fulgte i højere grad 16

18 ICD10 klassifikationens inddeling af sygdomme end en tilpasset gruppering ud fra en arbejdsmiljøfaglig synsvinkel, som det var tilfældet for grupperingen af ICD8. I 2003 er der til brug for opgørelser i perioden og fremover blevet indført en ny revideret gruppering af diagnoser på baggrund af ICD10. Denne gruppering i 20 grupper er mere sammenlignelig med grupperingen af ICD8, der blev anvendt frem til og med 2000, end den reviderede 19- gruppering (af ICD10), og omfatter en mindre revision ud fra faglige begrundelser. 19-grupperingen af ICD10 skal derfor betragtes som en midlertidig gruppering anvendt i en overgangsperiode. Det er denne gruppering i 20 (19) diagnosegrupper, der anvendes i de følgende tabeller. Den væsentligste forskel fra den tidligere opdeling i 19 grupper er, alle infektioner er samlet i gruppen 'Infektionssygdomme', herunder de der tidligere var rubriceret under specifikke organsygdomme. Desuden er den tidligere 19-gruppe 'Sygdomme i nerver og sanseorganer' blevet opsplittet i '06 Andre sygdomme i nervesystem' (end CNS funktionsnedsættelse) og '08 Andre sygdomme i sanseorganer' (end hørenedsættelse). Den nye gruppering af diagnoser betyder, at der kan forekomme forskydninger i data i forhold til tidligere årsgørelser ved sammenligning af data for det samme år. Tabel 15 viser anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene , fordelt på hoveddiagnose og registreringsår. Hoveddiagnoserne er grupperet i 20 (19) hovedgrupper. Der er ikke registreret data i gruppe 20 - 'Andre lidelser'. Desuden er gruppe 17 - 'Medfødte misdannelser hos børn mv.' ikke medtaget, da de kun kan optræde som bidiagnoser. Hoveddiagnoser svarende til disse lidelser er medtaget i gruppe 16 - 'Sygdomme ved svangerskab, fødsel, barsel'. Tabel 15: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på hoveddiagnose (20 grupper) * og registreringsår. Datakilde: Arbejdstilsynet. Hoveddiagnose * Registreringsår 01 Infektionssygdomme Kræftsygdomme og forstadier hertil Blod- og stofskiftesygdomme Psykiske lidelser CNS funktionsnedsættelse ** Andre sygdomme i nervesystem Hørenedsættelse Andre sygdomme i sanseorganer Kredsløbssygdomme Luftvejssygdomme, ikke-allergiske Luftvejssygdomme, allergiske Sygdomme i fordøjelsesorganer Hudsygdomme Bevægeapparatslidelser Sygdomme i urin- og kønsorganer Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel Mangelfulde definerede tilstande Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) NB: Gruppe 17-'Medfødte misdannelser hos børn mv.' indeholder kun bidiagnoser og fremgår derfor ikke af tabellen. Gruppe 20-'Andre lidelser' fremgår ikke af tabellen, da der ikke er foretaget registreringer for de pågældende diagnoser. * Skift i diagnoseklassifikation i 2001 fra ICD8 til ICD10 og omkodning af ICD10-diagnoser til nye diagnosegrupper i 2003 kan give forskydninger i data sammenlignet med tidligere årsopgørelser. ** CNS funktionsnedsættelse omfatter forskellige former for svækkelse af centralnervesystemet (CNS). 17

19 Tabel 16 angiver incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Da arbejdsbetingede lidelser har varierende latenstider, kan man ikke sammenholde antallet heraf med beskæftigelsestal fra eksponeringstiden. Det er derfor ikke muligt direkte at angive risikoen for at blive udsat for en arbejdsbetinget lidelse. I stedet er antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Det der angives er altså incidensen af anmeldelser om arbejdsbetingede lidelser. Incidenser under én anmeldt arbejdsbetinget lidelse pr beskæftigede pr. år er ikke angivet, da lave tal giver stor usikkerhed på incidensen. Tabel 16: Incidens af anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på hoveddiagnose (20 grupper) * og registreringsår. Incidensen er angivet som det årlige antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr ansatte **. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Hoveddiagnose Registreringsår 01 Infektionssygdomme Kræftsygdomme og forstadier hertil Blod- og stofskiftesygdomme 04 Psykiske lidelser CNS funktionsnedsættelse *** 1 06 Andre sygdomme i nervesystem 07 Hørenedsættelse Andre sygdomme i sanseorganer Kredsløbssygdomme Luftvejssygdomme, ikke-allergiske Luftvejssygdomme, allergiske Sygdomme i fordøjelsesorganer 13 Hudsygdomme Bevægeapparatslidelser Sygdomme i urin- og kønsorganer 16 Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel 18 Mangelfulde definerede tilstande 19 Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) NB: Gruppe 17-'Medfødte misdannelser hos børn mv.' indeholder kun bidiagnoser og fremgår derfor ikke af tabellen. Gruppe 20-'Andre lidelser' fremgår ikke af tabellen, da der ikke er foretaget registreringer for de pågældende diagnoser. * Skift i diagnoseklassifikation i 2001 fra ICD8 til ICD10 og omkodning af ICD10-diagnoser til nye diagnosegrupper i 2003 kan give forskydninger i data sammenlignet med tidligere årsopgørelser. ** Da incidensen er angivet som antal anmeldelser sammenholdt med antallet af beskæftigede på anmeldetidspunktet og ikke med antallet af beskæftigede på eksponeringstidspunktet, kan incidensen ikke bruges som direkte estimat for risikoen for at få en arbejdsbetinget lidelse. Incidenser under 1 er ikke medtaget. *** CNS funktionsnedsættelse omfatter forskellige former for svækkelse af centralnervesystemet (CNS). 18

20 2.2 Branchefordeling Danske virksomheder kategoriseres som branche og bliver registreret efter brancheklassifikationen Dansk branchekode 1993 (DB93). DB93 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). I Arbejdstilsynets årsopgørelse opgøres arbejdsskaderne i 49 branchegrupper. Grupperne er udarbejdet af Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og er bl.a. udgangspunkt for Arbejdstilsynets udarbejdelse af arbejdsmiljøvejvisere. Man kan ikke direkte sammenligne skadedata for branchegrupper før og efter den 1. januar Det skyldes, at Arbejdstilsynet før 2000 benyttede et virksomhedsregister, der var baseret på brancheklassifikationen ISIC. Denne blev så vidt muligt oversat til brancheklassifikationen Dansk branchekode 1993 (DB93). Efter den 1. januar 2000 kodes der direkte i DB93 på baggrund af det centrale virksomhedsregister (CVR). Det betyder, at der kan forekomme fejlrubricerede skader fra før Tabel 17 viser anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene fordelt på branchegrupper og registreringsår. Tabel 18 viser incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på branchegrupper og registreringsår. Da antallet af arbejdsbetingede lidelser ikke kan sammenholdes med beskæftigelsestal fra eksponeringstiden, er lidelserne i stedet sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Det der angives er altså incidensen af anmeldelser om arbejdsbetingede lidelser. Incidensen er angivet som antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr beskæftigede pr. år. Incidenser mindre end én anmeldelse af arbejdsbetinget lidelse pr beskæftigede pr. år er ikke angivet på grund af usikre data. Tabel 19 viser de arbejdsbetingede lidelser i årene fordelt på branchegrupper og hoveddiagnose (10 grupper). 19

21 Tabel 17: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på branche (49 grupper) og registreringsår. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe Registreringsår 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst

22 Tabel 18: Incidens af anmeldte arbejdsbetingede lidelser opgjort på hoveddiagnoser og fordelt på branche (49 grupper) og registreringsår. Incidensen er angivet som det årlige antal anmeldte lidelser pr ansatte *. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Branchegruppe Registreringsår 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst * Da incidensen er angivet som antal anmeldelser sammenholdt med antallet af beskæftigede på anmeldetidspunktet og ikke med antallet af beskæftigede på eksponeringstidspunktet, kan incidensen ikke bruges som direkte estimat for risikoen for at få en arbejdsbetinget lidelse. 21

23 Tabel 19: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på branche (49 grupper) og hoveddiagnose (10 grupper). Datakilde: Arbejdstilsynet. Hoveddiagnose (10 grupper) Branchegruppe 01 Kræftsygdomme 02 Psykiske lidelser 03 CNS funktionssvæk 04 Hørenedsættelse 05 Luftvejss. ikke all. 06 Luftvejssygd. all. 07 Hudsygdomme 08 Bevægeapparatslid. 09 Mangelfuldt def. 10 Andre lidelser 01 Metal-, stålværker og støberier Fremstilling af transportmidler Skibsværfter El- og varmeforsyning Jern- og metalvareindustri Maskinindustri El- og elektronikindustri Autobranchen Jord, beton og belægning Murer-, snedker- og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Trykkerier og udgivervirksomheder Papir- og papvarer samt bogbinding Engroshandel Transport af gods Transport af passagerer Brandvæsen og redningskorps Tekstil, beklædning og læder Træ- og møbelindustri Plast, gummi, asfalt og mineralolie Sten, ler og glas Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv Kemisk industri Tunge råmaterialer og halvfabrikata Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer Kontor og administration Butikker Supermarkeder og varehuse Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service Rengøring, vaskerier og renserier Telekommunikation Militær og politi mv Hotel og restauration Kultur mv Svine- og kreaturslagterier Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Konserves og drikkevarer mv Brød, tobak, chokolade og sukkervarer Mejeriprodukter og margarine Landbrug Gartneri og skovbrug Sygehuse Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv Undervisning og forskning Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv Uoplyst