Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Transkript

1 meev Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november 2009 en række politiske notater om centrale problemstillinger i valgkampen set fra FTF. Alle notater kan findes på Notaterne skal ruste især de regionale FTF-repræsentanter til at blande sig kvalificeret i valgkampen, men kan også være anvendelige for FTF s organisationer i øvrigt. Hvert notat afsluttes med en række relevante spørgsmål til valgkampen. _ Kommunen har fået en central rolle i at sikre et velfungerende arbejdsmarked for virksomheder og borgere Den 1. august 2009 trådte den ændrede organisering af beskæftigelsesindsatsen i kraft, hvor kommunerne har fået ansvaret for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og dermed har fået en central rolle i at sikre et velfungerende arbejdsmarked. Den ændrede organisering trådte i kraft på et tidspunkt, hvor der a) på den ene side er en kraftigt stigende ledighed især for personer med lav - eller ingen uddannelse, og hvor særligt de unge er de mest udsatte, og de som risikerer at ende på langvarig offentlig forsørgelse. b) på den anden side mangler - og vil komme til at mangle endnu mere - arbejdskraft inden for især velfærds- og serviceområderne f.eks. social- og sundhedsområderne, skoleområdet og den pædagogiske sektor. (En FTF-panel undersøgelse i foråret 2009 viser, at der på 18 pct. af arbejdspladserne er ubesatte stillinger) Et velfungerende arbejdsmarked opnås ikke ved at sende a til b! Det kræver en omfattende viden og indsats at motivere og omskole de ledige. Men det er en investering, der lønner sig på længere sigt, - både for kommunen, arbejdspladsen og den ledige.. Hvor investeringsvillig er man? Notat Side 1

2 To fluer med et smæk? Kommunerne står med et kæmpe forvaltningsmæssigt ansvar for at sikre, at de ledige kommer i arbejde. Men kommunen er også arbejdsgiver og står dermed med ansvaret for, at de kommunale institutioner og arbejdspladser kan få nok kvalificeret arbejdskraft netop indenfor de mangelområder, der allerede er der i dag. Muligheden for at slå to fluer med et smæk er til stede. Er kommunen indstillet på at investere i aktiveringsforløb, der kan kvalificere til uddannelser inden for mangelområderne? Kommunernes ansvar for, at de unge får en uddannelse Under højkonjunkturen gik det rigtig godt for de unge uden uddannelse. Forstået på den måde, at de havde nemt ved at få arbejde, men de er de første, der ryger ud af arbejdsmarkedet, når konjunkturerne dykker. Fx er ledigheden på landsplan for unge mænd (16-24 år) steget med 247 pct. fra juni 2008 til juni 2009 (kilde: Danmarks statistik) Vi ved erfaringsmæssigt, at der er en stor risiko for, at de mest uddannelsesfremmede unge aldrig kommer i gang med - eller gennemfører en uddannelse. Vi kommer igen til at mangle arbejdskraft om ganske få år. Men der bliver næppe stigende efterspørgsel efter ufaglært og uuddannet arbejdskraft inden for produktionserhvervene. De unge skal motiveres til at tage en erhvervsuddannelse og styrkes til at gennemføre den. Det er kommunens ansvar. Hvordan vil man løfte det ansvar? 91 lokale arbejdsmarkeder? Med forankringen af hele beskæftigelsesindsatsen i kommunerne er der en risiko for, at kommunen kommer til at lukke indsatsen omkring sin egen kommunegrænse. Det er der, man har det største kendskab til og de bedste kontakter på virksomhederne. Men virksomhederne tænker i behovet for kvalificeret arbejdskraft, og de jobsøgende tænker i jobmuligheder og attraktive arbejdspladser. Kommunerne skal bevæge sig langt ud over kommunegrænsen for at løfte kravet om at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. Det kræver vidensdeling og samarbejde mellem kommuner og jobcentre. Men det kræver først og fremmest, at kommunen ikke alene tænker på sig selv og sine egne men på arbejdsmarkedets - virksomhedernes og de lediges - behov. Notat Side 2

3 Kommunernes prioritering af beskæftigelsesindsatsen Erfaringen viser, at kommunernes beskæftigelsespolitiske indsats varierer meget kommunerne imellem, både hvad angår indsats og resultater. Derfor er det et naturligt fokusområde at følge kommunernes indsats i forhold til de forsikrede ledige, når kommunerne fra 1. august 2009 har overtaget ansvaret for hele beskæftigelsesindsatsen. Det er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked, at indsatsen over for de arbejdsmarkedsparate ledige er effektiv, samt at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Det er derfor et stort ansvar, kommunerne har fået. Hvorledes vil kommunen sikre, at de ledige kommer i job, og virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for? En jobrettet beskæftigelsesindsats Den statslige refusion fra staten til kommunernes udgifter til en aktiv beskæftigelsesindsats giver et incitament til aktivering (50 pct, refusion) frem for passiv forsørgelse (25 pct. refusion). Det indebærer en fare for en aktivering, der er refusionsrettet billig aktivering frem for jobrettet opkvalificering. Hvordan vil kommunen sikre, at de ledige får de kvalifikationer, der giver job? Borgere med sociale og helbredsmæssige - problemer skal også i arbejde Med den aktive arbejdsmarkedspolitik for alle målgrupper ligger der en meget stor udfordring for kommunerne i at sikre beskæftigelse til de borgere, der har andre problemer end ledighed. På trods af den historisk lave ledighed frem til 2009 er antallet af danskere, der modtager offentlige ydelser til forsørgelse, fortsat stigende. Det bliver svært for kommunerne at få stoppet denne udvikling, som ikke bliver mindre under den nuværende økonomiske krise, hvor virksomhederne uden tvivl vil være hurtigere til at afskedige de svageste på arbejdsmarkedet. Udviklingen i perioden viser, at det langvarige sygefravær har været stigende og det højeste sygefravær findes hos ansatte i kommunerne. Alt for mange er tvunget til at forlade arbejdsmarkedet på grund af nedslidning, stress og psykiske lidelser, og mange af dem ender på førtidspension. Vi ved således, at 1/3 af al sygefravær skyldes dårligt arbejdsmiljø. Ledigheden blandt fleksjobbere ligger højt - på omkring ca. 20 pct., hvilket betyder, at ca. hver femte, der er visiteret til fleksjob, ikke kan få et arbejde, der er afpasset efter den nedsatte arbejdsevne. Notat Side 3

4 Antallet af tilkendelser til førtidspension har ligget omtrent konstant på knap årligt i perioden Og i de senere år er der opstået et nyt problem: Andelen af nye førtidspensionister med psykisk lidelse som hoveddiagnose er markant stigende. Således er knap halvdelen af alle de nye førtidspensioner i 2007 blevet tilkendt førtidspension pga. psykiske årsager mod ca. hver fjerde i Der er altså sket en voldsom vækst i de psykisk invaliderende lidelser. For de fleste betyder det at have et arbejde meget for den enkeltes opfattelse af selvværd og identitet - også for borgere med sociale og helbredsmæssige problemer. FTF deler den opfattelse, at alle skal have en chance på arbejdsmarkedet i den udstrækning, den enkeltes arbejdsevne rækker til det. Forebyggelse af psykiske arbejdsmiljøproblemer fortjener derfor en særlig indsats, fordi flere og flere får tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelse. Psykisk arbejdsbetinget sygdom skal opspores tidligt bl.a. ved at være opmærksom på de første tegn på, at noget er galt. Det skal sikres, at der på et tidligere tidspunkt sættes ind med professionel udrednings- og behandlingstilbud, så man forebygger alvorligt og langvarigt sygefravær. FTF har foreslået, at der bør iværksættes en større oplysningskampagne for udvidelse af det rummelige arbejdsmarked med holdningsprægede budskaber. Kampagnen skal især rettes mod at nedbryde evt. stigmatisering og fordomme om ansatte medarbejdere med psykiske sygdomme. Man kan også forestille sig, at jobcentrene kan tilbyde virksomheder besøg af et rejsehold, der kan deltage i personalemøder, hvor der er mulighed for en god dialog om evt. betænkeligheder ved at have medarbejdere med nedsat arbejdsevne, herunder ansatte med psykiske lidelser. Spørgsmål til valgkampen Hvordan vil kommunen sikre en tidlig og effektiv behandling af sygemeldte borgere, herunder specielt med psykiske lidelser? Hvilke aktive tilbud vil kommunen generelt tilbyde langtidssyge borgere, - tilbud der kan fremme helbredelse og tidligere tilbagevenden til arbejdspladsen? Hvordan vil kommunen samarbejde med virksomhederne og medvirke til at udvide virksomhedernes sociale ansvar og rummelighed, så flere med helbredsproblemer fastholdes, og der bliver en reel efterspørgsel efter ledige med sociale og helbredsmæssige problemer? Hvor investeringsvillig er man til at ville motivere og omskole? Er kommunen indstillet på at investere i aktiveringsforløb, der kan kvalificere til uddannelser inden for mangelområderne? Notat Side 4

5 Hvordan vil man løfte ansvaret for, at de unge motiveres til at tage en erhvervsuddannelse og styrkes til at gennemføre den? Hvorledes vil kommunen sikre, at de ledige kommer i job, og virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for? Hvordan vil kommunen sikre, at de ledige får de kvalifikationer, der giver job? Notat Side 5