Skatteministerens redegørelse om Statsrevisorernes beretning nr. 3/08 om SKATs indsatsstrategi
|
|
- Bent Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteministeren Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Nicolai Eigtveds Gade København K Telefon Fax CVR-nr EAN-nr J.nr Skatteministerens redegørelse om Statsrevisorernes beretning nr. 3/08 om SKATs indsatsstrategi Hermed min redegørelse for de overvejelser og foranstaltninger, som beretning 3/08 om revision af SKATs indsatsstrategi giver anledning til. Redegørelsen er ligeledes sendt til Rigsrevisionen i 1 eksemplar. Først og fremmest kan jeg med glæde konstatere, at Rigsrevisionens undersøgelse konkluderer, at SKATs indsats er tilfredsstillende. Rigsrevisionen påpeger, at SKATs indsatsstrategi er forholdsvis ny i dansk og international sammenhæng og er udtryk for nytænkning. Strategiskiftet har øget SKATs fokus på forebyggelse for at forbedre indsatsen mod den manglende skattebetaling. Endvidere konkluderer undersøgelsen, at SKATs forebyggende indsats er baseret på internationale erfaringer og anbefalinger om god praksis, hvor der er fokus på at opbygge tillid til SKAT, at synliggøre kontrol samt at påvirke normer for adfærd. Endelig kan jeg med tilfredshed konstatere, at Rigsrevisionen konkluderer, at SKATs planlægning af den landsdækkende indsats er gennemført efter en systematisk og ensartet metode til identifikation af risici. Dette styrker mulighederne for at identificere og prioritere de mest risikofyldte områder, hvilket også er i fuldt overensstemmelse med OECD s anbefalinger. Side 1 af 6
2 Samtidig har SKAT iværksat løbende effektmålinger, som kan give læring om effekten af indsatsen, og gennemfører desuden en stikprøveundersøgelse, der skal øge SKATs viden om den manglende skattebetaling. SKAT er dog på flere områder stadig i en udviklingsfase, hvor alle elementer ikke er faldet helt på plads endnu, men indsatstrategiens værktøjer og virkemidler er løbende blevet justeret med henblik på at opnå mest muligt effekt i forhold til målet om mere regelefterlevelse. Strategiskifte i SKAT SKAT har parallelt med gennemførelsen af fusionen mellem den statslige og kommunale skatteforvaltning i 2005 gennemført forskellige strategiske tiltag, herunder etableret nye mål og indført en ny indsatsstrategi, som siden 2007 har udgjort grundlaget for SKATs arbejde med henblik på sikring af statens indtægter. Jeg er meget tilfreds med, at Rigsrevisionen fastslår, at SKATs indsatsstrategi fra 2007 følger OECD s anbefalinger for god praksis, som også understøttes af udenlandske undersøgelser. Jeg har bemærket, at såvel Rigsrevisionen som Statsrevisorerne har anført, at SKAT i indsatsstrategien bør tydeliggøre, om der skal benyttes forebyggelse eller kontrol over for forskellige skatteydere og forskellige typer af skatter og afgifter. Endvidere, at SKAT bør overveje balancen mellem forebyggelse og kontrol rettet mod manglende skattebetaling. Det skal understreges, at det ikke er indsatsstrategien, som fastlægger, hvorvidt der skal gennemføres forebyggelse eller kontrol over for den enkelte virksomhed eller borger. Indsatsarbejdet for det enkelte år foretages på baggrund af en risikovurdering og udmeldes i indsatsplanen. Valget af værktøjer (forebyggelse og kontrol) sker ud fra en konkret vurdering af hvilket værktøj, som har størst effekt og giver størst mulig regelefterlevelse. SKAT planlægger den samlede indsats på baggrund af en årlig risikoanalyse. Ud fra SKATs erfaring og viden foretages en identifikation og vurdering af mulige risici. Heri vil ny lovgivning, områder med mange forespørgsler og områder, hvor SKAT ved, at der traditionelt er problemer (f.eks. visse brancher, anmeldelser mv.), indgå. Fra 2009 danner risikoanalysen grundlag for hele SKATs indsatsområde. Risikoanalysen vil gennemgå en løbende udvikling for at sikre, at de områder, som udvælges til service og kontrol, er dem, hvor effekten over for det samlede skatteprovenu forventes at være størst. Den risikobaserede indsatsmodel blev indført i SKAT i Modellen sætter en ramme for, hvordan SKAT bedst muligt kan identificere, vurdere, analysere og prioritere en række forskellige indsatsområder i forhold til hinanden. Viden om de risici, som øger skattegabet, er ofte mangelfuld. Men ved at dokumentere og analysere SKATs viden systematisk, skabes der det bedst mulige udgangspunkt. Analyserne bidrager også til at sikre, at der sættes ind der, hvor ressourcerne udnyttes mest muligt. Side 2 af 6
3 Identifikationen af risici tager både højde for deres provenumæssige betydning og deres normsættende betydning. Med risikoprioriteringen har SKAT fastlagt på hvilke områder, der skal foretages en landsdækkende indsats, som prioriteres og koordineres af SKATs Produktionsdirektion og det landsdækkende indsatsudvalg. Ud fra væsentlighed og risiko gennemfører de seks regioner i SKAT også lokale indsatsaktiviteter. Disse prioriteres og koordineres på tilsvarende vis som de landsdækkende aktiviteter. Den løbende overvågning og opfølgning på indsatsen er også forankret i Produktionsdirektionen og det landsdækkende indsatsudvalg. I SKATs tilrettelæggelse af det konkrete indsatsarbejde indgår også anmeldelser om f.eks. sort arbejde. Ligeledes tager Fairplayarbejdet ofte udgangspunkt i anmeldelser. Konkret foretages der typisk handling på anmeldelser vedrørende biler med udenlandske nummerplader. Og anmeldelser om sort arbejde og salg af punktafgiftspligtige varer, hvor der er mistanke om, at de ikke er afgiftsberigtigede, i særlige brancher f.eks. restauranter, pizzeriaer og kiosker. SKATs indsatsplan låser ikke alle SKATs indsatsressourcer. Det er derfor altid muligt, ud fra lokale vurderinger af væsentligheden, at allokere ressourcer hen på områder, som udgør en risiko, f.eks. anmeldelser om sort arbejde mv. Denne praksis har ikke ændret sig med den nye indsatsstrategi. SKATs strategi tager afsæt i den erfaring, at hovedparten af borgere og virksomheder ønsker at overholde reglerne (medspillere). Indsatsen i forhold til de borgere og virksomheder, som ønsker at overholde reglerne, har fokus på service, mens indsatsen i forhold til dem, der ikke vil overholde reglerne (modspillere) har fokus på kontrol og eventuel efterfølgende sanktion. Service og kontrol er i SKAT ikke to isolerede tilgange til indsatsarbejdet. I indsatsstrategien går service og kontrol hånd i hånd. Både service og kontrol er således vigtige bestanddele i indsatsarbejdet for at sikre en større grad af regelefterlevelse. Grundtanken i indsatsstrategien er, at SKAT anvender de værktøjer (forebyggelse eller kontrol), som har den største effekt i forhold til den konkrete indsats og den konkrete risiko. For at finde den rette balance mellem service og kontrol er det nødvendigt at forstå, hvad der driver virksomhedernes/skatteydernes handlinger. Derfor er SKAT også i gang med at udfærdige en adfærdsbeskrivelse for henholdsvis borgere og virksomheder. SKAT er også i gang med at indsamle erfaringer fra andre landes forskning og skatteadministrationer om forståelse af borgeres skatteadfærd. En radikal ændring af måden at gennemføre en af SKATs kerneopgaver på tager tid. SKAT har derfor i forbindelse med strategiskiftet helt naturligt haft mere fokus på forebyggelse og vejledningsdelen, end strategien forudsætter, fordi der har været et behov for at ændre medarbejdernes grundlæggende tilgang til opgaven, som gennem årtier primært har haft fokus på kontrol. Side 3 af 6
4 Samtidig har SKAT for sine medarbejdere gennemført adskillige initiativer, for at give læring om indsatsstrategien og tilgangen til det konkrete indsatsarbejde. For i endnu højere grad at skærpe medarbejdernes sammenhængende forståelse af SKATs indsatsstrategi og virkemidler har SKAT udviklet en indsatsportal, hvor alle relevante informationer omkring indsatsstrategien og indsatsarbejdet i SKAT er samlet. Målstyring af indsatsarbejdet i SKAT Rigsrevisionen konkluderer, at SKATs mål udgør et egnet grundlag for indsatsstrategien. Såvel Rigsrevisionen som statsrevisorerne tilføjer, at målene bør udvikles yderligere, så der kan etableres en sammenhængende målstyring, der dækker alle skatter og afgifter samt skatteydere. Skattegabet er en overordnet ledetråd for udformningen af indsatsstrategien og prioriteringen og tilrettelæggelsen af den konkrete indsats og er et styringsrelevant måltal. Men skattegabet og de øvrige effektmål på Finansloven kan ikke stå alene, og der er derfor brug for at understøtte og operationalisere styringen og indsatsen i overensstemmelse med de retningslinjer og pejlemærker som skattegabet udstikker for tilgangen af opgaveløsningen. I SKATs tilrettelæggelse og styring af indsatsarbejdet fokuseres der således ikke kun på skattegabet, men på den samlede underdeklaration, som omfatter alle skatter og afgifter og alle typer af skatteydere. Som en yderligere nedbrydning af målene i Finansloven, er SKAT med udgangspunkt i de anbefalinger, som Finansministeriet har udsendt, ved at opbygge et resultathierarki, som beskriver organisationens sammenhæng mellem ressourceforbrug og effekter ved at kortlægge aktiviteter, ydelser, produkter og effekter, som er elementer, der alle indgår i SKATs fremtidige økonomistyringssystem. Styrken i systemet ligger i at synliggøre sammenhængen mellem omkostning og effekt og sammenhængen mellem bevillingerne på Finansloven og SKATs resultatkontrakt med Skatteministeriet. Herudover har SKAT udviklet en model for risikostyring. Samtidig er arbejdet med effekt- og indikatormålinger påbegyndt. Der er tale om måling på underkomponenter. Det afgørende vil ofte være om indsatsen virker i forhold til at påvirke regelefterlevelsen på et eller flere specifikke områder. Hvis dette er tilfældet, er det SKATs klare overbevisning, at det også vil påvirke skattegabet i en udstrækning, som dog er vanskelig at kvantificere. I praksis viser det sig imidlertid meget ofte, at selv effekten på den underkomponent til skattegabet, som man ønsker at påvirke, ikke kan opgøres. Ofte er der mange faktorer, der påvirker denne målvariabel, og det kan i mange tilfælde være svært at afgøre, hvor meget den udførte indsats bidrager til den ændring, man observerer. Den rene effekt kan med andre ord ikke opgøres. Så- Side 4 af 6
5 danne situationer anser SKAT ikke for at være en effektmåling men derimod en indikatormåling. Der er altså tale om målinger, hvor man højst kan sige, at der er indikation(er) på effekt. Man vil ikke kunne påvise det med sikkerhed, men man forsøger at finde så mange indikatorer som muligt, der kan underbygge tesen. Jeg mener derfor, at SKAT har taget initiativer til at nedbryde og operationalisere Finanslovens effektmål, således at de bliver direkte styringsrelevante for det konkrete indsatsarbejde og giver mulighed for at vurdere effekten af indsatsen. Segmentering af virksomheder Rigsrevisionen har fundet det uheldigt, at en omsegmentering foretaget på grundlag af en kontrol bliver ændret ved den årlige maskinelle segmentering. Rigsrevisionen har dog bemærket, at SKAT vil ændre denne procedure. Rigsrevisionen finder desuden, at SKAT bør forbedre segmenteringsmodellen så den kan anvendes som redskab til planlægning og gennemførelse af indsatsarbejdet, eventuelt at den sammentænkes med risikovurderingsmodellen. Statsrevisorerne påpeger, at det system, som SKAT anvender til den årlige gruppering af virksomhederne i med- og modspillere, bør ændres. Det bør ikke være muligt, at nogle virksomheder, der burde være grupperet som modspillere, automatisk bliver grupperet som medspillere. SKAT har meddelt mig, at der ved seneste segmentering er anvendt en række kriterier, så modspillere i gult segment ikke automatisk placeres i medspillersegmentet. Segmenteringsmodellen bliver årligt ajourført ud fra erfaringerne fra det daglige indsatsarbejde. I ajourføringen indgår også modvirkning af uhensigtsmæssigheder, hvor virksomheder fejlagtigt bliver placeret i et forkert segment. SKAT arbejder løbende med at udvikle en model, som tilgodeser, at flest mulige er placeret i det korrekte segment, uanset om der er foretaget manuel eller maskinel segmentering. SKAT er ved at afslutte en omfattende stikprøvekontrol, som gør det muligt at foretage en mere omfattende evaluering af de nuværende segmenteringskriterier. Segmenteringen kan herefter optimeres i forhold til de data, der er tilgængelige hos SKAT om den enkelte virksomhed. SKATs segmenteringsmodel er ikke et risikoværktøj, og det benyttes derfor ikke til at differentiere indsatsarbejdet i SKAT. Segmenteringen er derfor heller ikke afgørende for, om en virksomhed bliver udsøgt til at få besøg af SKAT, men fortæller udelukkende om, hvilken adfærd, det må forventes, at den pågældende virksomhed har og dermed hvilken tilgang SKAT som udgangspunkt har i forhold til den. SKATs indsatsstrategi tager som tidligere nævnt afsæt i, at virksomhederne opdeles i medspillere og modspillere, hvilket sker på baggrund af en segmen- Side 5 af 6
6 tering, som er baseret på en række objektive adfærdsvariabler. Segmenteringen giver en overordnet idé om en virksomheds evne til at følge reglerne, men ikke hvorfor de agerer, som de gør. Segmenteringen kan ikke anvendes til at forstå adfærd, herunder den præcise kortlægning af behovet for service og kontrol i de enkelte risikoområder, som er et væsentligt element i arbejdet med compliance. Segmentering har fremadrettet alene betydning for, hvilke indsatsværktøjer SKAT indledningsvis vil anvende i forhold til den konkrete virksomhed og dermed den tilgang, som SKAT møder virksomheden med. Segmenteringen omhandler den enkelte virksomheds historik i forhold til den administrative regelefterlevelse på skatteområdet. Det vil sige, om virksomhederne efterlever skattereglerne f.eks. at betale og angive til tiden. Segmenteringen er ikke et udsøgningsværktøj, der benyttes til at finde fejl i opgørelsen, således som det sker i skatterisikomodellen i erhvervsligningsprojektet og i momsrisikomodellen. Jeg skal derfor understrege, at segmentering af den enkelte virksomhed som medspiller ikke har betydning for, om den enkelte virksomhed er omfattet af SKATS forebyggelses- og kontrolaktiviteter. Med venlig hilsen Kristian Jensen / Jens Madsen Side 6 af 6
RIGSREVISIONEN København, den 2. marts 2006 RN A303/06
RIGSREVISIONEN København, den 2. marts 2006 RN A303/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/05 om ToldSkats indsats mod sort
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 11. januar 2007 RN A601/07
RIGSREVISIONEN København, den 11. januar 2007 RN A601/07 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Arbejdstilsynets styring af tilsynsfunktionen (beretning nr. 14/99) 1. I mit supplerende
Læs mereHandlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder
Den 12. november 2014 J.nr. 2014103514 Ref.: kj Handlingsplan for bedre behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder Sundhedsstyrelsens opfølgning på Rigsrevisionens beretning af 5.
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSKAT. Institution. Forfattere Anna-Karin Berg, chefkonsulent Tom Axlev, chefkonsulent. Opgavetypen der eksemplificeres
SKAT Institution SKAT Forfattere Anna-Karin Berg, chefkonsulent Tom Axlev, chefkonsulent Opgavetypen der eksemplificeres Effektmåling inden for en kompleks opgaveportefølje. Kort om SKAT SKATs mission
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat Juni 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. Maj 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 25. april
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereNotat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Læs mereIndsatsstrategi. Steffen Normann Hansen, Direktør, Produktion og Styring. Seminar hos SAS Institute, København d. 24.
Steffen Normann Hansen, Direktør, Produktion og Styring Seminar hos SAS Institute, København d. 24. september 2009 Kort om SKAT og fusionen SKAT er resultatet af fusionen mellem Told-Skat og de kommunale
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K
MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Dato J. nr. 4. januar 2016 2015 2252 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Ministerredegørelse
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereOpfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011
Notat 5. december 2012 Sagsbeh: clja01 Dok.nr.: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder
Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder April 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2015 om
Læs mereFÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR
FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereHåndtering af bunkning
Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereIMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE
TILGANGE OG REDSKABER PJECE OM IMPLEMENTERINGSKAPACITET OG IMPLEMENTERINGSPROCESSEN INSPIRATION IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE Tilgange og redskaber baseret på erfaringer
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereÅbent referat Beredskabskommissionen
Åbent referat Beredskabskommissionen 17. september 2013 kl. 8.00 9.00 på Brandstationen, beredskabschefens kontor Michael Vindfeldt havde meddelt forfald. 9. Meddelelser fra formanden 16 10. Plan for fortsat
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast)
skontrakt for skoleåret 2014 2015(udkast) Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for øverste leder er: Den skal fungere som et styringsredskab
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereVirksomheder uden ArbejdsMiljøOrganisation:
De nye regler om virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed er blevet til efter et trepartssamarbejde mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter i 2009. De grundlæggende regler om arbejdsmiljøorganisationens
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereHøring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS
Finanstilsynet Århusgade 2100 København Ø Att. Martin Schultz København, den 28. maj 2014 Høring af ændring af bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS Finanstilsynet har ved
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE
UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der
Læs mereNy Tønder Kommune Arbejdsmarkedsudvalget. Dagsorden
Mødedato: Onsdag, den 22. november 2006 Mødelokale: Tønder Rådhus, mødelokale 201 Starttidspunkt for møde Kl. 15.15 Sluttidspunkt for møde Kl. 16.00 Fraværende: Gruppemøder: 22. november 2006 104 Indholdsfortegnelse
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereKommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S
Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Dato: Februar 2016 1 1. Indledning Det følger af bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet
Læs mereHandlingsplan for Vestre Landsret 2010
Handlingsplan for Vestre Landsret 2010 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og følge op på i 2010. Den internt ansvarlige for den
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereJ.nr. Til Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen. /Tina R.
J.nr. j.nr. 08-128864 Dato : 1. oktober 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 5. september 2008. (Alm. del). Kristian Jensen /Tina R. Olsen Spørgsmål 389: Ministeren
Læs mereDimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen
Læs mereStatusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.
Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin
Læs mereBilag 1 Principper for decentral styring
Bilag 1 Principper for decentral styring I forlængelse af økonomiaftalen fra 2006 og arbejdet med Kvalitetsreformen har regeringen og KL opnået enighed om en række principper for god decentral styring.
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereVOLD, MOBNING OG CHIKANE
VOLD, MOBNING OG CHIKANE Retningslinjer om vold, mobning og chikane ved Esbjerg Kommune Ifølge aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne mellem KL og KTO, skal der aftales retningslinjer for arbejdspladsens
Læs mereStyringsdokument for Moderniseringsstyrelsen 2014
Styringsdokument for Moderniseringsstyrelsen 2014 Moderniseringsstyrelsens strategiske målbillede Moderniseringsstyrelsens mission og vision Moderniseringsstyrelsen arbejder inden for Finansministeriets
Læs mere- Vi er på vej offentlig innovation 2.0
Lav løbende scenarier og risikoanalyser. Netop fordi radikal innovation er uforudsigelig, er det afgørende at forstille sig, hvilke udfald de valgte projekter kan få, og hvilke vanskeligheder der kan opstå
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereKanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereVejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn
Vurderingsprincipper i DDKM for praktiserende speciallæger Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1. Indledning... 3 1.1 Målet med vurderingen...
Læs mereUdviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland
Dato: 16. maj 2013 Brevid: 2051437 Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland Region Sjælland har i sit budget hvert år haft mål om effektivisering af udgifterne til de fælles administrative
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder
Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven
Læs mereL29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 24. november 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H143-11.doc) L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereForberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning. 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til
Forberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til 1 Indledning 1 Dette dokument indeholder 12 spørgsmål, som I, der er
Læs mereSORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren
Læs mereGodkendelse af evaluering af implementeringen af sociale klausuler
Punkt 8. Godkendelse af evaluering af implementeringen af sociale klausuler 2016-027739 Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender - de i sagsfremstillingen beskrevne anbefalede ændringer
Læs mereKL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET
KL FEBRUAR 2016 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2007 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE KRAV SIDE
Læs mereMøde 3. december 2007 kl. 14:00 i Jobcenter Struer
Det Lokale Beskæftigelsesråd LBR referat Møde 3. december 2007 kl. 14:00 i Jobcenter Struer Afbud fra: Grethe Riksted, Iben Kollemorten, Martin Munkebo og Bo Hansen Pkt. Tekst Side 95 Meddelelser 1 96
Læs mereÆndring af arbejdsmiljøarbejdet
Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereJob- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune
Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen
Læs merePROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND
Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18
Læs mere6/2015. Beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder
6/2015 Beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder 6/2015 Beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder Statsrevisorerne fremsender denne beretning
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K
Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Jeg har ved brev af 28. januar
Læs mereSKATs indsats i 2015 mod illegal indførsel og handel med chokolade- og sukkervarer
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 148 Offentligt Notat 14. marts 2016 J.nr. 15-864744 Indsats SKATs indsats i 2015 mod illegal indførsel og handel med chokolade- og Denne redegørelse beskriver SKATs
Læs mereFormålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 26. januar 2015 Socialpsykiatrisk Center, Herning Leder Susanne Østergård Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014 Tilsynets berigtigelse:
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Oktober 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Oktober 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 13/2014 om
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mere