NyS. NyS og artiklens forfatter
|
|
- Jonas Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NyS Titel: Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Nogle problemer omkring "ordgrammatikken" Erik Hansen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970, s Akademisk Forlag NyS og artiklens forfatter Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af havsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være fyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske lysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for tical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der stå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 l 5 Nogle problemer omkring "ordgrammatikken" Erik Hansen, Inst. for Nordisk Filologi, Kb h 's Universitet. Ifølge traditionel grammatik tilhører ordene varmen, varmt og varmede hver sin ordklasse, nemlig hhv. substantiver, adjektiver og verber; til trods for at de har et væsentligt element, stammen eller temaet, tilfælles. Ord som gå, hente og kapitulere klassificeres som samme form, nemlig infinitiv, skønt de er forskellige mht. tema. Klassifikationen foregår principielt ved at man undersøger ordenes evne til at udfylde visse karakteristiske syntaktiske funktioner, fx som regimen for præpositioner, som attribut, som prædikativ, eller som "Erganzung" til modalverber. Ordenes forskellige syntaktiske egenskaber synes at være nøje forbundet med deres indhold af fleksiver, altså en højfrekvent morfemtype der træder i lukkede paradigmer og som tilhører sprogets mest stabile lag, både mht. inventar og mht. funktion. Det vil sige at den traditionelle grammatik først og fremmest klassificerer fleksiver - eller rettere fleksivgrupper og ikke ordenes temaer. Et substantiv er således et ord der indeholder et numerus-, et bekendtheds-, og et kasusfleksiv; et adjektiv er et ord der indeholder et genus-, et numerus-, et bestemtheds-, og et komparationsfleksiv osv. Af årsager der formentlig må søges i grammatikkens historie og i visse pædagogiske traditioner, har man interesseret sig meget lidt for grammatisk klassifikation af ordtemaer. Naturligvis findes der velkendte tilløb i ældre sprogbeskrivelser. Det er fx en ordgrammatisk iagttagelse at det er de verbelatemaer som betegner stilstand, der forbindes med de statiske adverbialformer ude, inde, hjemme, fremme osv., mens de temaer der betegner bevægelse, forbindes med de motoriske former ud, ind, frem, hjem osv. Og tilsvarende at det bl.a. er menings- og ytringsverber der styrer "akkusativ med infinitiv". Men det er gennemgående usystematiske antydninger, og i reglen regnes den slags fænomener for semantiske og således unddraget egentlig metodisk grammatisk approach. I de senere år har man forskellige steder - ikke mindst i København 1) - arbejdet målbevidst med tanken om at skabe en "ordgrammatik", dvs. en beskrivelse som også inddrager ordenes temaer, og dermed O&Så semantikken, i den syntaktiske klassifikation.
3 6 Her skal antydes hvordan den slags undersøgelser kan foregå, hvilke resultater man kan vente sig, og hvilke specielle vanskeligheder man får. TO KATEGORIER AF VERBALTEMAER Når man har konstateret at en given syntaktisk funktion skal udfyldes af en bestemt ordklasse eller et ord med et bestemt fleksiv, vil det meget tit vise sig at ikke et hvilket som helst ord der fylder betingelserne mht. ordklasse eller specielt fleksiv, kan tilfredsstille konstruktionen. Restriktionen må altså lokaliseres til ordenes temaer, og det skulle give en mulighed for en syntaktisk deling af stammerne i klasser. Som eksempel kan vi tage en dansk der-konstruktion af typen der er mange mennesker i byen om fredagen Det gælder her som i alle andre sætninger, at der ved en progres2) kan indsky.des et nyt finit verbum, forudsat det rindelige finit skifter til infinit form: der skal være der må være der har været der plejer at være der synes at være osv. mange mange mange mange mange mennesker mennesker mennesker mennesker mennesker i byen om fredagen i byen om fredagen i byen om fredagen i byen om fredagen i byen om fredagen Men ikke et hvilket som helst verbum der kan styre en infinit form, kan indsættes på denne plads: der forsøger at være mange mennesker i byen der undgår at være mange mennesker i byen der beslutter at være mange mennesker i byen der osv. tilsigter at være mange mennesker i byen Bruger vi der-konstruktionen som forsøgsstilling og inddeler verberne (dvs. verbaltemaerne) efter deres evne til at indgå i konstruktionen, når vi frem til to klasser af verber: kategori A, som kan indgå i der-konstruktionen, og kategori B, som ikke kan: A. B. begynde afslå nyde blive ved aftale nænne burde agte orke have behage planlægge
4 Kategori A omfatter de traditionelle hjælpeverber samt modalverberne og en del andre verber og verbalforbindelser. Kategori B, der er den største, omfatter alle andre verber som kan styre en infinit form. Det viser sig nu at disse to syntaktiske kategorier også er semantiske kategorier. ~ synes at indeholde verber der betegner en mental aktivitet hos det konstruktionens subjekt betegner, mens A-verberne betegner en mere abstrakt modifikation til konstruktionens indhold, noget der ikke specielt knyttes til konstruktionens subjekt, på samme måde som visse adverbialer (jo, ikke,forrnentligosv.) kan være syntaktisk og semantisk "suprasegmentale". Det kan være noget om tiden (bar, vil, er), det kan være noget om mulighed (kan, turde), noget om det tilbagevendende (plejer), noget om sandsynligheden (lader til, synes) osv. Dette synes at bekræftes af den iagttagelse at A-verberne er ukritiske mht. subjektstemaets identitet, mens B-verberne stiller det krav til deres subjekt at det skal betegne et væsen som man kan tillægge en vis mental aktivitet: solen er stået solen vil stå solen begynder solen lader til * solen beslutter *solen *solen Jensen Jensen forsøger påtænker påtænker forsøger
5 8 Jensen beslutter Jensen lader til Jensen begynder Jensen vil stå Jensen er stået De aktive verba dicendi & cogitandi hævde, erklære, påstå, forvente, melde, sige o.a. tilhører kategori B, de tilsvarende passivformer tilhører kategori A: solen *solen Jensen Jensen hævdes hævder hævder hævdes at være at være at være at være stået stået stået stået 3) Dette vil igen sige at vi ved hjælp af verbalkategorierne har fået inddelt de subjektiviske nominalstammer i to syntaktisk-semantiske kategorier: "animate", som kan forbindes med A og B, og "inanimate", som kun kan forbindes med A. De to verbalkategorier kan nu yderligere bruges til beskrivelse af en del velkendte fænomener. Fx har ville to hovedvarianter, en voluntativ: han vil ikke betale 4) og en futurisk: Han vil blive nødt til at betale. 5) Forholdet kan beskrives således at det voluntative ville tilhører kategori B, mens det futuriske ville er et A-verbum. På tilsvarende måde kan den variant af turde der er synonym med vove, regnes til kategori B: han turde ikke overlade os pengene Og den variant der angiver formodning, regnes til kategori A: han turde have vidst god besked. Også visse sproghistoriske forskydninger kan beskrives ud fra de to kategorier. Verbet risikere hører rindelig til i kategori B. Men i nyere tid støder man på eksempler som: der risikerer at komme mange kunder stakittet risikerer at vælte i stormen6) Det vil sige at risikere sproghistorisk har bredt sig ud over kategori B, og nu ligesom ville og turde har varianter i begge kategorier. Også behøve har varianter som kan beskrives ved hjælp af kategorierne: det behøve~ jo ikke at blive regnvejr fordi der er skyer Jensen behøvera ikke at have røbet noget
6 9 Jensen behøverb næppe at bede om forskud. 7) OM REGLER OG REGELBRUD En lingvist der indsamler og beskriver et materiale, må altid forbeholde sig ret til at kassere en del af de eksempler han finder. Gør han ikke det, er det ikke muligt at stille en eneste regel. Når visse dele af materialet er sorteret fra, kan man stille regler og beskrive alle eksisterende og alle mulige tekster på et sprog. Men når nu reglerne er stillet, kan man vende tilbage til det kasserede materiale og konfrontere det med reglen. Og det fattes normalt som en bekræftelse af reglens relevans hvis det kan vises at det kasserede eller tilbageholdte materiale er produceret under unormale om~ændigheder: meddeleren er uden øvelse i at skrive (han procucerer de såkaldte stavefejl), han har nervøse talelidelser, han er udlænding, der er huller i det papir teksten er trykt på osv. At man forholder sig på denne måde til materialet, er så selvfølgeligt at man som regel ikke engang gør rede for det. Også ordgrammatikeren må naturligvis påberåbe sig denne traditionelle ret til at se bort fra visse dele af det materiale han finder. Skal vi fx kunne nå frem til de to verbalkategorier ovenfor, er det nødvendigt, i første omgang at henlægge eksempler som nogle spinkle vintergækker forsøgte at stikke hovedet igennem den frosthårde jordskorpe det faldefærdige træskur foregav at yde et par rejsende læ for blæsten en del obligationer vovede i går at krybe et halvt point i vejret Om kassationen - eller henlæggelsen - af disse konstruktioner er en hensigtsmæssig disposition, afgøres når reglen og kategorierne igen konfronteres med eksemplerne. Vi kan nu beskrive dem som unormale ved at et "inanimate" subjekt er kombineret med et verbum af kategori B. Og samtidig viser det sig at de fleste sprogbrugere - uden at kende noget som helst til vore regler og kategorier - umiddelbart erkender disse sætninger som specielle, nemlig metaforiske. Der er altså en særlig effekt i at overtræde reglen, hvilket må kunne tages som en bekræftelse af at den er relevant formuleret. Dette at materialet til at begynde med kasseres, betyder altså ikke at
7 10 det unddrages sprogbeskrivelsen. Tværtimod: vor beskrivelse forudser også at de regler der gælder for sproget, under visse omstændigheder overtrædes, og vi får mulighed for at beskrive selve overtrædelsen og dens effekt. Principielt svarer dette fuldstændig til behandlingen af stavefejl, telelidel~er, aposiescr- og lakuner. Forskellen er blot at vi, når vi behandler temaer, befinder vi os i sprogets produktive lag hvor man bevidst, og ikke blot af vanvare, overtræder reglerne. Så meget vigtigere er det jo at få disse fænomener med i beskrivelsen. I praksis er det vel nok sprogbeskriveren der postulerer at dette er reglen og dette overtrædelse af reglen. Han er blot forpligtet til at postulere på en sådan måde at hans beskrivelse ud fra et defineret synspunkt er hensigtsmæssig. Hvis man mener det har værdi at regler formuleres således at en overtrædelse af dem af sprogbrugeren intuitivt føles som noget "unormalt", så skulle der imidlertid være mulighed for at teste en beskrivelse ved at lade et antal forsøgspersoner udpege sætninger der lyder sært, forkert eller har en speciel effekt. Nedenstående 16 sætninger har -ganske vist under meget primitive forhold - været forelagt i alt ca. 100 personer, der har fået instruktion om at udpege de sætninger som de syntes i en eller anden henseende virkede iøjnefaldende i deres formulering: forkerte, metaforiske, vulgære osv. Det ser ud til at der er nærmest 100 % enighed om hvilke sætninger der skal udpeges. De udpegede sætninger indeholder alle, efter min mening, brud på ordgrammatiske regler. Læseren fordres til selv at prøve at krydse de "uregelmæssige" sætninger af og sammenligne med forsøgsgruppernes resultater (se side 14): l. jeg må have glemt min mappe i toget 2. han ser noget euræisk ud 3. det er pænt af dig at han vil komme 4. nu regner det igen 5. folk besluttede at vrimle ud på gaderne 6. kontoret er åbent hver dag 7. hvem har taget min cykel? 8. det er en dødssyg ide 9. luk døren, det er koldt udenfor! 10. hvor er det dog kommunalt! 11. Hansen skal nu altid være så firkantet 12. jeg synes det er for dyrt 13. han kan nænne at blive væk i dag 14. mit ur er desværre gået i stå
8 l den er blå at se på der er jo kun tre uger til sankthansaften ET FORSØG MED ADJEKTIV-TEMAER Ord- eller temagrammatikken er altså syntaks, forstået som kombinationslære, men en syntaks som også giver semantiske resultater. Den bidrager til stilling af semantiske kategorier og er derfor også et bidrag til leksikografien. Som yderligere eksempel vælges et forsøg med syntaktisk klassifikation af adjektivtemaer. Vi vælger først at undersøge hvilke adjektiver der kan indgå som prædikativ i konstruktioner af typen: det er at læse denne bog det er at bo i byen det er at tale med dem det er at røbe planen Det viser sig at være adjektiver som vanskelig, dårlig, venlig, sælsom, illoyal, smart, dejlig. Disse kan så igen deles i to grupper efter hvilken præposition de i ovennævnte konstruktioner forbindes med, nemlig enten for: det er vanskeligt for mig at læse denne bog eller af: det er illoyalt af ham at røbe planen Dette giver hhv. vanskelig, sælsom, dejlig osv. (kategori l nedenfor), og venlig, illoyal, smart osv. (kategori 2). Adjektiver der ikke kan indgå som prædikativ i konstruktionen overfor, er fx lang, spids, ren, stor, lille, løs, bøj, principiel, vægtløs, blå. De kan igen deles i to kategorier efter deres mulighed for at kunne kompareres eller forbindes med adverbiale,r af typen temmelig, meget, forholdsvis, skide-. Vi får på den måde lang, spids, ren osv. (kategori 3 ), overfor principiel, vægtløs, blå osv. (kategori 4). De fire kategorier af adjektiver vi har fundet frem til på denne måde, bliver altså: l anstrengende barnagtig bred blå dejlig dum høj _elektrisk dyr elskværdig lang firkantet forbløfferide fjollet lille fransk
9 12 herlig flink løs kommunal interessant hensynsløs ren mekanisk naturlig illoyal rund principiel muntrende smart skarp socialdemokratisk relevant snobbet skæv stum sælsom ubetænksom spids synlig umulig umoralsk stor tveægget usund venlig stram vægtløs Det er nu let at se at disse fire syntaktiske kategorier også er fire semantiske kategorier, og at de betegner fire grader af subjektivitet: l indeholder de mest subjektive, 4 de mindst subjektive adjektiver. Adjektiverne i kategori l betegner ikke egenskaber ved fænomener i omverdenen, men derimod vurderinger af disse fænomeners effekt eller værdi for en person eller persongruppe. Kategori 2 betegner nok egenskaber hos omverdenens fænomener, nemlig psykiske egenskaber, men de er samtidig klart vurderende og dermed subjektive. Kategori 3 betegner også egenskaber ved fænomener i omverdenen, adjektiverne er subjektive i den forstand at det er en temperamentssag om man vil kalde noget kort eller langt osv., men objektive i den forstand at de ikke i sig selv angiver nogen vurdering. Kategori 4 er endelig klart objektive betegnelser i den forstand at det ikke er et subjektivt spørgsmål om noget er firkantet eller ej; det er en sag der afgøres ved observation. Adjektiverne i kategori 4 er - som kategori 3 - fri for vurdering. En målsbetegnelse kan flytte et adjektiv fra kategori 3 til 4: lang, tung og varm hører til i 3; 5 m lang, 8,5 kg tung og 80 varm fungerer semantisk som adjektiverne i kategori 4. De fire kategorier kan bruges ved beskrivelsen af forskellige semantiske fænomener. Visse typer af metaforer kan fx fattes som det at et adjektiv bruges i uoverensstemmelse med de regler der gælder for den kategori det tilhører. Den stilistiske effekt af udtryk som Jensen er noget firkantet8) at forhandle med hvor er det splitterkommunalt kan således hævdes ved at firkantet og kommunal, som begge tilhører kategori 4, placeres i kontekster der er karakteristiske for kategori 2.
10 13 Børnesprogets specielle brug af dum:9> - det er en dum cykel han har kan fattes som en forskydning fra kategori 2 til l. Og omvendt har vi en forskydning fra l til 2 i udtryk som Jensen er helt umuliglo) Forskellen mellem kedelig i forbindelserne filmen var kedelig11 ) han er en kedelig fyr12) kan beskrives som forskellen mellem l og 2, og da ingen af betydningerne (hhv. 'uinteressant' og 'moralsk angribelig') kan siges at have stilistisk ef~ fekt, er det måske uhensigtsmæssigt at fatte en af anvendelserne som resultatet af et regelbrud. Derimod kan man antage at kedelig tilhører både kategori l og kategori 2. På samme måde tilhører vigtig begge kategorier. Betydningen 'relevant' svarer til l, betydningen 'blæst' svarer til 2. Grov i betydningen 'ru' o. lign. tilhører kategori 3, mens grov i betydningen 'hensynsløs' tilhører kategori 2. Andre eksempler: en blød2 ide en blød3 stol rene3 håndklæder ren4 chokolade en spids2 bemærkning en spids3 kniv en spids 4 vinkel en tung1 afsked en tun~ elev en tung3 kuffert tungt4 vand Det ses af eksemplerne at de fire kategorier afspejler betydningsvarianter som genfindes hos mange adjektiver. At ord kan være placeret i mere end en kategori på en gang, er næppe noget problem. Det svarer til andre velkendte syntaktiske og semantiske dobbeltroller: nogle verber tilhører kategorien af de intransitive, andre tilhører de transitive, men nogle kan både være transitive og intransitive. Nogle ord kan kun fungere som subjekt (fx ban), nogle kan kun fungere som ikke-subjekt (fx ham), og nogle kan både fungere som subjekt og som ikke-subjekt (fx den).
11 14 Til slut skal det bemærkes om dette eksperiment med adjektiv-temaer (a) at adjektiverne inden for hver af de fire kategorier har adskilligt flere syntaktiske egenskaber tilfælles end dem kategorierne er stillet på grundlag af, (b) at kategorierne på grundlag af nye syntaktiske kriterier lader sig inddele finere endnu, og (b) at forsøgsstillingen er vilkårlig: en anden forsøgsstilling vil give andre gyldige resultater. NOTER sept. 69. l) Se fx Gunnar Bech: Bidrag til neksuslæren. Festskrift til L. L. Hammerich p ) Gunnar Bech: Zur Technik der syntaktischen Analyse. Lingua, vol. XI, ) De infinitiver disse verber styrer, er i de fleste tilfælde et verbum af kategori A: han hævder at spise de erklærede at forhandle om sagen han påstår at give besked * vi håber at anbefale det han hævder at have spist de erklærer at være i gang med forhandlingerne de erklærer at ville forhandle om sagen han påstår at kunne give besked vi håber at blive hentet vi håber at blive raske 4) ODS betydning l. 5) ODS bet. 5 6) ODS bet. 2 7) Denne variant er ikke registreret i ODS. 8) ODS bet. 2. l. 9) ODS bet ) ODS bet ) ODS skiller ikke kedeti/ ud som en speciel betydning, men anfører eksempler herpå i slutningen af artiklen. Forsøgsgrupperne udpeger følgende sætninger: 2, 3, 5, 8, 10, 11, 13, 15.
Bilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål i den her bog? Hvis ikke, så begår
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereArealer under grafer
HJ/marts 2013 1 Arealer under grafer 1 Arealer og bestemt integral Som bekendt kan vi bruge integralregning til at beregne arealer under grafer. Helt præcist har vi denne sætning. Sætning 1 (Analysens
Læs mereGODE RÅD. Vild med dansk 8 - Sprog der handler. Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led?
GODE RÅD Hvad skal stå hvor i sætningsskemaet? Biled 1 eller biled 2? Hvilke ord hører til samme led? Hovedsætning eller ledsætning? Forfeltet er tomt Grundleddet er væk Hvad er genstandsled, hensynsled
Læs mereTranskribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..
Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds.. Sådan, hvad skal vi overhovedet bruge uddannelse til, og hvad
Læs mereKaren elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.
Karen elsker sommer Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra. Karen er 22 år. Hun læser sprog på Århus universitet. Spansk
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereFunktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =
Læs mereOrdklasser. Hele feltet
Ordklasser Hele feltet Ordklasser - hele feltet Der findes 10 ordklasser, én til hver finger. Ikke mere, ikke mindre. Det er meget nærliggende at kalde ordklasser for ordkasser, for det er det det drejer
Læs mereMiniguide for oplægsholdere
Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereSecret Sharing. Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav.
1 Læsevejledning Secret Sharing Olav Geil Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet email: olav@math.aau.dk URL: http://www.math.aau.dk/ olav September 2006 Nærværende note er tænkt som et oplæg
Læs mereBorgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har
Læs mereAppendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
Læs mereVEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE
VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....
Læs mereStil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter
Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereWikipedia. Gratis encyklopædi på dansk (og andre sprog) Version: August 2012
Wikipedia Gratis encyklopædi på dansk (og andre sprog) Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Wikipedia?...4 Find Wikipedia på nettet...4 Omfanget af encyklopædien...4 At arbejde med Wikipedia...5
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereTal, funktioner og grænseværdi
Tal, funktioner og grænseværdi Skriv færdig-eksempler der kan udgøre en væsentlig del af et forløb der skal give indsigt vedrørende begrebet grænseværdi og nogle nødvendige forudsætninger om tal og funktioner
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs mereIdentitet og autenticitet
Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig
Læs mereFørstehjælp til opgaver
Førstehjælp til opgaver * Hørt i udlånet * Bliv informationskompetent * Hvad er viden? * Hvad er en kilde? * Kildekritik * Skal jeg læse alt, før jeg skriver? * Hvor meget skal jeg henvise * Litteraturliste
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereFolkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereFormål Fremgangsmåde Trækteori generelt
Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs merePejling på ledergruppen del 2
Pejling på ledergruppen del 2 Hver 2. ledergruppe mangler formål med ledergruppearbejdet Hvis man vil have succes med ledergruppearbejdet, så er det en rigtig god idé at starte med at finde ud af, hvorfor
Læs meretre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereLØNSTATISTIK FOR STUDERENDE
LØNSTATISTIK FOR STUDERENDE Velkommen til KS første lønstatistik for studerende Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereOM VOLD TIL 7. 10. KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 3 Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent på computeren, kan du
Læs mereFN s børnekonvention og dansk national ret
Impossibilium nihil obligatio FN s børnekonvention og dansk national ret Børns rettigheder og samvær med forældre FN s børnekonvention siger i artikel 9: 3. Deltagerstaterne skal respektere retten for
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereMarts 2009 AKTIVERING
Marts 2009 AKTIVERING for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har mindst 2 års
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereNu siger man at levetid på t8 rør er 1 år og på t5 rør ca 5 år. hvorfra kommer de tal, er det phillips der har opgivet de tal eller hvor er de fra.
Levetid på lysstofrør Indsendt af Per Rasmussen - 13. Aug 2011 12:04 Nu siger man at levetid på t8 rør er 1 år og på t5 rør ca 5 år. hvorfra kommer de tal, er det phillips der har opgivet de tal eller
Læs mereL29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 24. november 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H143-11.doc) L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter
Læs mereKan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg
Kan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg Hvordan kan vi tackle udadreagerende adfærd? Hvem skal lære? Fagligheden og
Læs mereBilag 10. Interview med Arda
Interview med Arda 5 10 15 20 25 30 Cecilia: Vil du ikke starte med at fortælle lidt om din motivation for at søge ind til Politiet? Arda: Min motivation for at søge ind til Politiet Der er rimelig mange.
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereDen 12. januar 2015. Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune.
Den 12. januar 2015 Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune. Ældrerådet har på sit møde i dag den 12. 01.2015 behandlet pkt. 134 Nattevagter på Plejecentrene, som
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereÅgården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013. Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Ågården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3 1. Hvad skal kommunale
Læs mereLoven De 8 opgaver med løsninger
Loven De 8 opgaver med løsninger Opgave 1 Her er hele fordelingen: E KB5 K982 T9843 KDBT9 D4 DBT65 6 76532 632 43 KB7 ET987 E7 ED52 1 Pas 4? Eksemplet skal vise hvor generende det er når modstanderne melder
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse
Læs mereI dette forløb arbejder eleverne med de forskellige led, der kan være i en sætning. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal:
Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt
Læs mereArtikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post
20. marts 2014 KUI/BIL KIK/Masoe Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post Særlig vejledningsforpligtelse ved offentlige myndigheders overgang
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereog andre vilde dyreangreb
Fanget i flodhestens gab og andre vilde dyreangreb Alvilda Indledning Løver, isbjørne, slanger, spækhuggere Vilde dyr har altid fascineret mennesker. Men lige så smukke og majestætiske dyrene er, lige
Læs mereproyectos@fundacionfana.org
Rejsebrev 1 Studerendes navn: Christian Camilo Nielsen Studienummer: E-mail.: Chri40@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktik Praktik fra til: dd.mm.år: 1/14-2014 6/1-2015 Institutionens navn: Institutionens
Læs mereVores afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Vi kan derfor ikke bede kommunen genoptage sagen til fornyet behandling.
Dato 13. april 2016 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/18398-25 Side 1/6 Klage over istandsættelse af den private fællesvej Carl Bremers Vej Vejdirektoratet har
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereAfstand fra et punkt til en linje
Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereVirksomhedsoverdragelse
F O A F A G O G A R B E J D E Virksomhedsoverdragelse Hvad betyder det for dig? Hvad skal du være opmærksom på? GODE RÅD 2 www.foa.dk En virksomhedsoverdragelse kan have stor betydning for dine ansættelsesvilkår,
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)
SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.
Læs mereIndhold. Vigtige pointer. Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten
Indhold 3 4 6 Vigtige pointer Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten Vigtige pointer Du skal se jobannoncen som en salgsannonce. Du skal sælge din arbejdsplads og den ledige stilling så
Læs mereInterviewudskrift passion Erik Jespersen:
Interviewudskrift passion Erik Jespersen: Spørgsmål er i kursiv Svarene er med normal skrift Analyse af de enkelte spørgsmål og svar er med fed skrift Jeg vil gerne starte med at høre lidt om, hvem er
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget
Læs mereSpørgeskema Valby Kulturdage. Besvarelser indsamlet fra 16/10-17/11
Spørgeskema Valby Kulturdage Besvarelser indsamlet fra 16/10-17/11 Spørgeskema Undersøgelsen løb fra 16/10-17/11 127 besvarelser Delt på hjemmeside, i nyhedsbrev og på Facebook Hvem har svaret? Aldersspredning
Læs mereAccept af at være stressramt
Første fase Accept af at være stressramt Det bedste, du kan gøre som stressramt, er hurtigst muligt at acceptere situationen. Det lyder enkelt, men for mange, er det den sværeste del af processen. Mange
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereHvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?
20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereOpgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører.
Opgave 1 Alle tallene er reelle tal, så opgaven er at finde den mindste talmængde, som resultaterne tilhører. A. Q B. R (sidelængden er 5, som er irrational) C. Q Opgave 2 A. 19 = 1 19 24 = 2 3 3 36 =
Læs mereForslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)
Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereÆldresagen datastue Aktivitetsteltscentret Bavnehøj Nørre Snede Tema: Internettet på ipad. Tema. Internettet. på ipad Opdateret 29.
n Tema Internettet på ipad Opdateret 29. marts 2016 Sofus Opdateret d. 29. marts 2016 Side 1 Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7-8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16
Læs mereTransskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereDu, Herre Krist, min frelser est til dig jeg håber ene.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 10. JULI 2016 7. SETRIN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Præd. 3,1-11; Rom. 8,1-4; Matth. 10,24-31 Salmer: 751,337,41,655,518 Salmer Krarup: 2,41,655,518 Du,
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mere