BØRNEINDBLIK 3/16 ANALYSE: KONTAKT TIL FORÆLDRE, TRIVSEL OG SAVN HOS UNGE, DER IKKE BOR HOS BEGGE FORÆLDRE
|
|
- Helge Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BØRNEINDBLIK 3/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/ ÅRGANG MAJ 2016 ANALYSE: KONTAKT TIL FORÆLDRE, TRIVSEL OG SAVN HOS UNGE, DER IKKE BOR HOS BEGGE FORÆLDRE 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS Når unge ikke bor sammen med begge deres forældre, spiller tilfredsheden med kontakten til den forælder, de ikke bor hos, en rolle for de unges trivsel. De unge, som er utilfredse med kontakten, er oftere ensomme, kede af det og irritable. Blandt unge i 8. klasse bor 18 pct. kun sammen med den ene af deres forældre. Mere end hver tredje af dem er utilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor hos. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse fra Børnerådet. De unge, som er utilfredse, scorer lavere på flere trivselsparametre: Fx er halvdelen af dem irritable eller i dårligt humør flere gange om ugen. Blandt de unge, som er tilfredse med kontakten, gælder det for hver fjerde. Børnerådets formand Per Larsen siger: Vores undersøgelse viser tydeligt, at når de unge er tilfredse med kontakten til deres forældre, så trives de bedre. Forældre skal være langt bedre til at inddrage børnene og skabe rammerne for, at børnenes behov for kontakt bliver opfyldt. Det kan ikke være rigtigt, at nærværet og med det også trivslen smuldrer, fordi man ikke bor under samme tag. Undersøgelsen viser også, at savn fylder en del for de unge. 69 pct. af de unge, der ikke bor sammen med begge forældre, savner den forælder, de ikke bor sammen med. Og for de børn, som har søskende, der bor et andet sted, savner næsten tre ud af fire deres søskende. Jeg bliver ked af det, når jeg ser, at så mange unge savner kontakt til en forælder eller til deres søskende. Én ting er forældrenes ansvar for at sætte deres børns behov i centrum. Men politikerne skal også sikre mere forebyggende rådgivning til forældre, der skal skilles. Forebyggende eller udredende konfliktmægling viser sig jo ofte at være et godt redskab til at sikre de unges kontakt til begge forældre, siger Per Larsen. UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER 69 pct. af de 18 pct. unge, der ikke bor sammen med begge forældre, savner den forælder, de ikke bor sammen med. 31 pct. af de unge har slet ingen kontakt til den forælder, de ikke bor sammen med. 34 pct. af de unge, som har kontakt med den forælder, de ikke bor sammen med, er utilfredse med mængden af kontakt. De unge, som er utilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor sammen med, trives dårligere på en række områder end de unge, som er tilfredse. Fx er 45 pct. af de utilfredse unge ensomme, mens det samme gælder for 25 pct. af de unge, som er tilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor hos. 74 pct. af de unge, som har søskende, der bor et andet sted, savner de søskende, de ikke bor sammen med til daglig.
2 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS BØRNEINDBLIK NR 3 MAJ ANALYSENOTAT MANGE UNGE HAR IKKE KONTAKT TIL DEN ENE FORÆLDER I foråret 2015 gennemførte Børnerådet en spørgeskemaundersøgelse blandt elever fra 8. klasse om deres oplevelser af familieliv. I dette analysenotat fokuserer vi på de unge, der ikke bor sammen med begge deres forældre. Det vil sige unge, der enten bor alene med deres mor, alene med deres far, med deres mor og morens nye partner eller med deres far og farens nye partner. I spørgeskemaundersøgelsen udgør denne gruppe 18 pct., hvilket er 278 unge. På landsplan svarer det til elever i 8. klasse i skoleåret 14/15. Derudover fokuserer vi i det sidste afsnit på de børn, som bor i en deleordning. 31 pct. af de unge, der ikke bor sammen med begge deres forældre, har ikke kontakt til den forælder, de ikke bor sammen med. En anden undersøgelse viste sidste år, at hver sjette 11-årige skilsmissebarn ikke har kontakt til den ene af forældrene (Ottosen m.fl., 2014; Egmont Fonden & Børns Vilkår, 2015). Gruppen af unge, vi primært fokuserer på i denne undersøgelse, består ikke kun af skilsmissebørn, men også børn, der fx har mistet en forælder eller selvvalgte enlige forældre. Alligevel kan det godt se ud som om, at børn og unges kontakt med den forælder, de ikke bor sammen med, bliver mindre, jo ældre de bliver. Det er en udvikling, der kan være interessant at belyse nærmere i kommende undersøgelser. Som figur 1 viser, er det især pigerne, der ikke har kontakt til den ene forælder. Mens 37 pct. af pigerne ikke har kontakt til enten deres mor eller far, gælder det samme for 25 pct. af drengene. FIGUR 1: SÆRLIGT PIGERNE HAR INGEN KONTAKT TIL DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR SAMMEN MED Unge, der har kontakt til den forælder, de ikke bor sammen med Unge, der ingen kontakt har til den forælder, de ikke bor sammen med Drenge Piger Antal svar: 273. Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Er du [dreng, pige] og Har du kontakt til din [mor, far]? Kontakt kan fx være, at I ses, snakker sammen i telefon eller skriver sammen. Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel og seks kvalitative interviews. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i maj 2015, og 97 pct. af de unge, der deltog, var mellem 14 og 15 år. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagerst i notatet. Undersøgelsen er finansieret af
3 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS BØRNEINDBLIK NR 3 MAJ Der er i denne undersøgelse ingen forskelle på kontakten til ikke-bopælsforælderen i forhold til, om den unge bor sammen med sin mor eller far, eller om den unge bor med eller uden en stedforælder. På samme måde er der ingen forskelle mellem unge med etnisk dansk baggrund og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Det er overraskende, da forskning tidligere har vist, at børn med etnisk minoritetsbaggrund har større risiko for at miste kontakt med en af deres forældre efter en skilsmisse (Ottosen, Liversage & Olsen, 2014). De unge, der har kontakt med den forælder, de ikke bor sammen med, ses oftest med denne i forælderens hjem. Hver fjerde taler i telefon med forælderen, mens godt hver femte holder kontakt gennem sms er eller Facebook. Af figur 2 fremgår det desuden, at 6 pct. af de unge ses med den forælder, de ikke bor sammen med, i den unges eget hjem. 15-årige Nabil bor sammen med sin mor og stedfar, og han oplever, at måden, han har kontakt med sin far på primært via telefonsamtaler og sms er påvirker kvaliteten af deres samtaler: Jeg skriver med ham. Og nogle gange snakker vi også i telefon. Selvfølgelig er det bedre at se ham face to face og snakke. Og uddybe det, man taler om ( ) Det er bedre, fordi så kan han ligesom føle den samme situation, som man selv føler. Thea, som bor sammen med sin mor, har for det meste kontakt med sin far gennem Skype. Hun udtrykker, ligesom Nabil, at kontaktformen har betydning for samtalens indhold og forløb: Jeg føler, at når jeg ser ham så lidt, som jeg gør, så vil jeg gerne imponere ham, når jeg snakker med ham ej, jeg fik et tolvtal eller sådan noget ( ) Jeg snakker næsten aldrig med ham om følelser, men det gør han heller ikke med mig. Altså, jeg kan godt sige noget, hvis jeg er ked af det, så er han vildt god til at trøste, men jeg har aldrig lyst til at fortælle ham, hvorfor jeg er ked af det. FIGUR 2: UNGE SES OFTEST MED IKKE-BOPÆLSFORÆLDEREN I FORÆLDERENS HJEM Vi ses hjemme hos mig Andre måder Vi ses ude (fx på café) Vi skriver sammen (fx sms er eller på Facebook) Vi snakker i telefon sammen Vi ses hjemme hos ham/hende 6% 7% 8% 19% 25% 36% 0% 10% 20% 30% 40% Antal svar: 188. Tallene i figuren summer ikke til 100, da hver respondent har haft mulighed for at angive flere svar. Spørgsmål: Hvordan har du kontakt med din [mor, far]?
4 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS BØRNEINDBLIK NR 3 MAJ KONTAKTEN ER UTILFREDSSTILLENDE FOR EN UD AF TRE Tidligere undersøgelser fra Børnerådet viser, at familieliv er aldeles vigtigt for børn og unge. Det gælder også for de unge, der ikke bor sammen med begge forældre (Børnerådet, 2011, 2012, 2014, 2015). Mens størstedelen af de unge i denne undersøgelse er tilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor sammen med, er der alligevel 34 pct. af de unge, som er utilfredse med, hvor meget kontakt de har. Især pigerne er utilfredse med, hvor meget kontakt de har med den forælder, de ikke bor sammen med. Mens 44 pct. af pigerne er meget eller lidt utilfredse med, hvor meget kontakt de har med forælderen, gælder det for 24 pct. af drengene. Modsat viser det sig, at 76 pct., af drengene er meget eller nogenlunde tilfredse, mens den tilsvarende procentandel for pigerne er 53. FIGUR 3: FLERE END HVER TREDJE UNG ER UTILFREDSE MED KONTAKTEN TIL DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS 70% 53% 35% 64% 18% 0% Unge, der er meget eller nogenlunde tilfredse med kontakten til mor eller far 34% Unge, der er lidt eller meget utilfredse med kontakten til mor eller far 2% Ved ikke Antal svar: 188. Spørgsmål: Er du tilfreds med, hvor meget kontakt du har med din [mor, far]? FIGUR 4: PIGERNE ER OFTERE UTILFREDSE MED, HVOR MEGET KONTAKT DE HAR MED DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR SAMMEN MED Piger Drenge Ved ikke Meget utilfredse unge Lidt utilfredse unge Nogenlunde tilfredse unge Meget tilfredse unge Antal svar: 188. Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Er du [dreng, pige]? og Er du tilfreds med, hvor meget kontakt du har med din [mor, far]?
5 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS BØRNEINDBLIK NR 3 MAJ Jeg føler, at når jeg ser ham så lidt, som jeg gør, så vil jeg gerne imponere ham, når jeg snakker med ham ej, jeg fik et tolvtal eller sådan noget. THEA 15 ÅR UNGE, DER ER TILFREDSE MED KONTAKTEN, TRIVES TYPISK BEDRE De unges tilfredshed med kontakten til den forælder, de ikke bor sammen med, hænger sammen med de unges trivsel. Som figur 5 viser, føler 45 pct. af de unge, der er utilfredse med kontakten til den forælder, de ikke bor sammen med, sig altid eller af og til ensomme. For de unge, der er tilfredse, føler 25 pct. sig ensomme, mens tre fjerdedele af dem aldrig eller sjældent har en fornemmelse af ensomhed. Egmont Fonden og Børns Vilkår konkluderede i 2015, i overensstemmelse med fordelingerne i figur 5, at ensomhed kan være en udfordring for skilsmissebørn særligt hvis samarbejdet mellem forældrene ikke fungerer (Egmont Fonden & Børns Vilkår, 2015). FIGUR 5: UTILFREDSE UNGE FØLER SIG OFTERE ENSOMME Lidt eller meget utilfredse unge Meget eller nogenlunde tilfredse unge Unge, der altid eller af og til er ensomme Unge, der aldrig eller sjældent er ensomme Antal svar: 182. Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Er du tilfreds med, hvor meget kontakt du har med din [mor, far]? og Føler du dig ensom? Ved ikke-svar er udeladt af figuren, og nogle svarkategorier er lagt sammen. Forskning har vist, at skilsmissebørns trivsel både på kort og på længere sigt ofte er lavere end hos børn, hvis forældre ikke er skilt (Størksen m.fl., 2006; Rasmussen, 2009; Rothenborg, 2012). Det vil derfor være nærliggende at tro, at de unge, der slet ingen kontakt har til den ene forælder, trives dårligere, end dem der har kontakt. Den sammenhæng finder vi dog ikke i denne undersøgelse. Men for de unge, der har kontakt med den forælder, de ikke bor sammen med, spiller tilfredsheden med mængden af kontakt en rolle for deres psykiske velbefindende. Figur 6 viser, at 31 pct. af de unge, der er utilfredse med, hvor meget kontakt de har til den forælder, de ikke bor sammen med, føler sig kede af det næsten hver dag eller mere end en gang om ugen. For de unge, der er tilfredse, gælder det 17 pct.
6 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS BØRNEINDBLIK NR 3 MAJ FIGUR 6: UNGE, DER ER UTILFREDSE MED, HVOR MEGET KONTAKT DE HAR MED DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR SAMMEN MED, ER OFTERE KEDE AF DET Ked af det næsten hver dag eller mere end en gang om ugen Ked af det næsten hver uge Lidt eller meget utilfreds med kontakten med mor/far Meget eller nogenlunde tilfreds med kontakten med mor/far Ked af det næsten hver måned eller sjældent/aldrig Antal svar: 185. Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Er du tilfreds med, hvor meget kontakt du har med din [mor, far]? og Tænk på de sidste seks måneder. Hvor ofte har du været ked af det? Ved ikke-svar er udeladt af figuren, og nogle svarkategorier er lagt sammen. Også humøret og følelsen af at være irritabel varierer alt efter, hvor tilfredse de unge er med kontakten med den forælder, de ikke bor sammen med. Figur 7 viser, at halvdelen af de unge, der er utilfredse med, hvor meget kontakt de har med den forælder, de ikke bor sammen, er i dårligt humør eller irritable næsten hver dag eller mere end en gang om ugen. For unge, der er tilfredse, gælder det for hver fjerde. FIGUR 7: UNGE, DER ER UTILFREDSE MED, HVOR MEGET KONTAKT DE HAR MED DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR SAMMEN MED, ER OFTERE IRRITABLE/I DÅRLIGT HUMØR Lidt eller meget utilfreds med kontakten med mor/far Meget eller nogenlunde tilfreds med kontakten med mor/far Irritabel/i dårligt humør næsten hver dag eller mere end en gang om ugen Irritabel/i dårligt humør næsten hver uge Irritabel/i dårligt humør næsten hver måned eller sjældent/aldrig Antal svar: 185. Figuren illustrerer et kryds mellem besvarelserne på følgende spørgsmål: Er du tilfreds med, hvor meget kontakt du har med din [mor, far]? og Tænk på de sidste seks måneder. Hvor ofte har du været irritabel/i dårligt humør? Ved ikke-svar er udeladt af figuren, og nogle svarkategorier er lagt sammen.
7 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS BØRNEINDBLIK NR 3 MAJ Jeg havde en bror. Det var min fars tidligere kones søn, som jeg næsten ikke har set siden. Jeg ser ham måske to gange om året eller sådan noget. Det var lidt hårdt for mig i starten, og det er det stadigvæk, for jeg kan godt lide ham, og jeg vil gerne bruge mere tid med ham. LUCAS 15 ÅR SAVN AF FORÆLDRE OG SØSKENDE 69 pct. af de unge, der ikke lever sammen med begge forældre, savner altid eller af og til den forælder, de ikke bor sammen med. 62 pct. 110 ud af 278 unge har søskende, der bor hos en anden voksen, end de selv gør. Og næsten tre fjerdele af dem savner altid eller af og til de søskende, de ikke bor sammen med til daglig. Lucas på 15 år har oplevet to skilsmisser. Først forældrenes og dernæst en skilsmisse mellem sin far og farens nye partner. En af konsekvenserne af den sidste skilsmisse var, at han mistede noget af kontakten til sin bror: Jeg har affundet mig med, at mine forældre ikke bor sammen. Men den anden skilsmisse var rimelig hård for mig. Jeg havde en bror. Det var min fars tidligere kones søn, som jeg næsten ikke har set siden. Jeg ser ham måske to gange om året eller sådan noget. Det var lidt hårdt for mig i starten, og det er det stadigvæk, for jeg kan godt lide ham, og jeg vil gerne bruge mere tid med ham. Han bor rigtig langt væk nu. FIGUR 8: UNGES SAVN AF DEN FORÆLDER OG DE SØSKENDE, DE IKKE BOR SAMMEN MED Unge, der altid eller af og til savner søskende, der bor hos en anden voksen 74% Unge, der sjældent eller aldrig savner søskende, der bor hos en anden voksen 24% Unge, der altid eller af og til savner den forælder, de ikke bor sammen med 69% Unge, der aldrig eller sjældent savner den forælder, de ikke bor sammen med 31% 0% 20% 40% 60% 80% Antal svar (unge, der ikke bor sammen med den ene af deres forældre): 225. Antal svar (unge, der har søskende, der bor hos en anden voksen end dem selv): 110. Spørgsmål: Savner du din [mor, far]? og Savner du de søskende, som du ikke bor sammen med? Ved ikke-svar er udeladt af figuren, og nogle svarkategorier er lagt sammen.
8 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS BØRNEINDBLIK NR 3 MAJ årige Agnes bor alene med sin mor, mens hendes far og søskende bor i en anden landsdel. Agnes fortæller, at hun fokuserer på det positive ved ikke at bo sammen med sine søskende: Vi er meget gladere for at se hinanden nu, og vi fortæller meget mere til hinanden. Jeg ved ikke, om det er, fordi vi stoler på hinanden, eller om det er, fordi vi savner hinanden så meget, at vi bare har lyst til at fortælle hinanden alting. Agnes oplever også, at måden at være sammen med sine søskende på har ændret sig, efter de ikke længere bor sammen: Vi hygger os rigtig meget og tager på café og restaurant og sådan noget. Det plejede vi ikke at gøre. Det gør vi nu, for nu skal vi jo tale sammen. Nogle unge oplever, at den forælder, de bor sammen med, spørger om savnet af den anden forælder. Men for nogle unge kan det være svært at tale om. Det har Agnes fx oplevet: Måske har hun endda spurgt mig: Agnes, savner du din far? og så har jeg været sådan Ja, selvfølgelig savner jeg min far. Jeg siger altid, at det ikke er så slemt. Jeg savner ikke min far så meget, at jeg ikke kan holde det ud. DE FLESTE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP I denne undersøgelse har vi også kigget nærmere på de unge, som bor i en deleordning det vil sige på skift mellem forældrene (se mere i metodeafsnittet på side 10). Denne gruppe udgør 16 pct. af de unge i Børne- og Ungepanelet. Det svarer til 244 unge, mens det på landsplan svarer til af de unge, der i skoleåret 2014/15 gik i 8. klasse. Vi har spurgt dem, om de har opsøgt hjælp i forbindelse med deres forældres skilsmisse, og det svarer 84 pct., at de ikke har. Af de unge, der har opsøgt hjælp, har de fleste brugt deres personlige netværk. Fx har over halvdelen af de unge opsøgt hjælp fra deres venner. FIGUR 9: UNGE, DER OPSØGER HJÆLP I FORBINDELSE MED FORÆLDRENES SKILSMISSE, HENVENDER SIG MEST TIL DERES VENNER Venner/veninder Andre Søskende, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer Kommunen En lærer på din skole Mor og Far Skal Skilles Børns Vilkårs Børnebisidder Børnetelefonen Voksen i fritidsklub eller til fritidsaktivitet Venner/veninders forældre Statsforvaltningens telefon Headspace 54% 38% 29% 29% 17% 13% 8% 8% 8% 4% 4% 4% 0% 15% 30% 45% 60% Antal svar: 239. Tallene i figuren summer ikke til 100, da hver respondent har haft mulighed for at angive flere svar. Figuren illustrerer besvarelserne på følgende to spørgsmål: Har du opsøgt hjælp eller rådgivning hos nogen af disse personer i forbindelse med dine forældres skilsmisse? og Har du opsøgt hjælp eller rådgivning hos nogen af disse steder i forbindelse med dine forældres skilsmisse?
9 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS BØRNEINDBLIK NR 3 MAJ De unge har i spørgeskemaet haft mulighed for at beskrive, om de har fået den hjælp, de havde behov for, da de opsøgte den. Det samlede billede er, at de unge, der opsøger hjælp, vurderer hjælpen som positiv og givende. En pige på 15 år skriver fx: Får stadig hjælp hos en psykolog, og det hjælper. Nogle af de unge påpeger imidlertid, at tidspunktet er vigtigt. En 14-årig pige, som opsøgte hjælp hos sin lærer, skriver i den forbindelse: Det ville være rarere, hvis det var lidt senere efter skilsmissen, da det stadig var meget nyt. Opgørelser fra Børns Vilkårs BørneTelefon viser, at mange af børnesamtalerne drejer sig om skilsmisse (Egmont Fonden & Børns Vilkår, 2016). Vores undersøgelse viser, at få unge bruger offentlige rådgivningstilbud. Det kan både være en indikation på, at unge i denne aldersgruppe foretrækker at tale med deres venner eller veninder men det kan også være et fingerpeg om, at der blandt unge i denne aldersgruppe er en væsentlig andel, som ikke benytter sig af den rådgivning, der er til stede, selv om de kan have brug for den. Måske har hun endda spurgt mig: Agnes, savner du din far? og så har jeg været sådan Ja, selvfølgelig savner jeg min far. Jeg siger altid, at det ikke er så slemt. Jeg savner ikke min far så meget, at jeg ikke kan holde det ud. AGNES 15 ÅR Hvis du kender et barn eller en ung, hvis forældre skal skilles, kan du henvise dem til: børneportalen.dk BørneTelefonen, tlf Mor og far skal skilles, Børnenes skilsmissetelefon, tlf ForældreTelefonen, tlf
10 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS BØRNEINDBLIK NR 3 MAJ METODE HVORDAN HAR VI LAVET UNDERSØGELSEN? BØRNE- OG UNGEPANELET Analysen er et resultat af tredje undersøgelse i Børnerådets nuværende Børne- og Ungepanel og af kvalitative interviews. Første undersøgelse i panelet handlede om livet i 7. klasse, den anden om unge og medier, mens vi her undersøger, hvordan 8.-klasses-elever oplever deres familieliv. Undersøgelsen er fagligt kvalificeret af en følgegruppe, der på to møder har bidraget med perspektiver og nuancer på temaet familieliv. Panelet er etableret ved en stikprøve foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet og består af klasses-elever fordelt på 114 skoler unge har besvaret et spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 66. På skoleniveau er svarprocenten 78. REPRÆSENTATIVITET Der er lidt færre unge med anden etnisk baggrund end dansk, der har svaret på spørgeskemaet (9 pct.), end der er unge med etnisk minoritetsbaggrund i 8.-klasser på landsplan (11 pct.). På samme måde er de unge, der har besvaret spørgeskemaet, en anelse ældre (14,55 år) end gennemsnittet af 8.-klasses-elever i hele landet (14,18). Forskellene er statistisk signifikante. 84 pct. af de unge går i folkeskole, 15 pct. i friskole eller privat grundskole, mens 1 pct. går i dagbehandlingstilbud eller på dagbehandlingshjem. 3 pct. af de unge går i specialklasse 1. Alle skolestørrelser og landsdele er repræsenterede, ligesom der både er elever fra yder- og byområder. KVANTITATIV DEL De statistiske analyser bygger på data fra et elektronisk spørgeskema, som blev besvaret i foråret I dette analysenotat fokuserer vi på den gruppe af unge, som ikke bor sammen med begge deres forældre. I spørgeskemaet har de unge haft mulighed for at angive, hvem de bor sammen med. De havde mulighed for at vælge mellem følgende svarmuligheder: begge min forældre kun min mor min mor og hendes kæreste/ægtefælle kun min far min far og hans kæreste/ægtefælle skiftevis hos min mor og far begge bor alene skiftevis hos min mor og far min mor, far eller begge bor sammen med en kæreste/ægtefælle plejeforældre voksne på opholdssted/institution bedsteforældre eller andre familiemedlemmer. Der har desuden været mulighed for at svare andet, hvilket er blevet fulgt op af et åbent spørgsmål, hvor de unge har haft mulighed for at uddybe deres svar. Når vi omtaler unge, der ikke lever sammen med den ene forælder, henviser vi til de unge, der har valgt kun min mor, min mor og hendes kæreste/ægtefælle, kun min far eller min far og hans kæreste/ ægtefælle. Når vi i figur 9 omtaler unge, der lever i en deleordning, henviser vi til de unge, der har valgt skiftevis hos min og far begge bor alene eller skiftevis hos min mor og far min mor, far eller begge bor sammen med en kæreste/ægtefælle. Spørgsmålene i figur 6 og 7 vedrørende de unges psykiske velbefindende er en del af Skolebørnsundersøgelsen, det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Brugen er aftalt med ledelsen af Skolebørnsundersøgelsen, lektor Mette Rasmussen og professor Pernille Due, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Alle sammenhænge i analyserne er statistisk signifikante. De er chi-testede og har en p-værdi under 0,05. KVALITATIV DEL Vi har i foråret 2015 gennemført kvalitative inter- 1 Det er ikke alle specialskoler, der er organiseret omkring klassetrin. I de tilfælde, hvor en udvalgt skole ikke har 8. klassetrin, har lærerne på skolen udvalgt en gruppe børn, der er vurderet alderssvarende. Specialklasser er blevet tilbudt at læse spørgeskemaet igennem for at vurdere det i forhold til deres elever og deres særlige behov
11 ANALYSE FRA BØRNERÅDET: 7 UD AF 10 UNGE SAVNER DEN FORÆLDER, DE IKKE BOR HOS BØRNEINDBLIK NR 3 MAJ views med 14 unge fra 8. klasse på fem forskellige skoler. De unges alder svarer til alderen på de unge i Børne- og Ungepanelet. Interviewene varede min. og var semistrukturerede. Seks interviews var eksplorative og fandt sted før spørgeskemaundersøgelsen, mens otte af dem var opfølgende interviews, som foregik efter spørgeskemaundersøgelsen. Formålet var at få de unges egne erfaringer, oplevelser og meninger om den gode familie samt at bidrage med eksempler fra de unges eget liv. De unges fortællinger og eksempler i de eksplorative interviews har vi brugt til at kvalificere udviklingen af spørgeskemaet, mens de i de opfølgende interviews er brugt til at forstå de statistiske fordelinger. CITATER OG ANONYMISERING I analysen indgår både citater fra de kvalitative interviews og fra de åbne svarkategorier i spørgeskemaet. Alle navne på informanter fra de kvalitative interviews er ændrede af hensyn til anonymitet. Citater kan være tilpasset af hensyn til læsbarhed. KILDER Børnerådet (2011): Familieformer og skilsmisse. Panelrapport nr. 1/2011. Børnerådet (2012): Det gode børneliv. Børnerådet (2014): Stressede forældre skælder ud og råber. Børneindblik 6/14. Børnerådet (2015): Mere end hver fjerde ung har svært ved at snakke med mor eller far. Børneindblik 5/15. Egmont Fonden & Børns Vilkår (2015): Jeg er træt af at være deres brevdue. Egmont Fonden & Børns Vilkår (2016): Mine forældre skal skilles. Så vidt jeg forstår på det hele Et indblik i hvad børn fortæller om skilsmisser til Børnetelefonen hos Børnes Vilkår. Ottosen, Mai Heide, Dines Andersen, Karen Margrethe Dahl, Anne Toft Hansen, Mette Laustsen & Stine Vernstrøm Østergaard (2014): Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Ottosen, Mai Heide, Anika Liversage & Rikke Fuglsang Olsen (2014): Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rasmussen, Astrid Würtz (2009): Family structure changes and children s health, behaviour and educational outcomes. Working paper no. 15. Aarhus Universitet. Rothenborg, Jeanette Ringkøbing (2012): Hvad siger forskningen om børn fra brudte hjem? i Madsen, Annette Due (red.): Far, mor og skilsmissen. Dansk Psykologisk Forlag. Størksen, Ingunn, Espen Røysamb, Turid L. Holmen & Kristian Tambs (2006): Adolescent adjustment and well-being: Effects of parental divorce and distress i Scandinavian Journal of Psychology, 47, s BØRNEINDBLIK NR. 3/ ÅRGANG 12. MAJ 2016 TEKST OG ANALYSE WINNIE ALIM WIA@BRD.DK T: , CECILIE NIELSEN CEN@BRD.DK T: OG LINE EMMA JØNSON LEJ@BRD.DK T: REDAKTØR KATRINE MUNCH BECHGAARD KMB@BRD.DK T: BØRNERÅDET VESTERBROGADE 35A 1620 KØBENHAVN V BRD@BRD.DK
FORÆLDRES SKÆNDERIER FÅR UNGE TIL AT BEKYMRE SIG OM SKILSMISSE
BØRNEINDBLIK 2/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2016 3. ÅRGANG MARTS 2016 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV FORÆLDRES SKÆNDERIER FÅR UNGE TIL AT BEKYMRE SIG OM SKILSMISSE En ny landsdækkende undersøgelse fra
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR
BØRNEINDBLIK 5/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2015 2. ÅRGANG DECEMBER 2015 ANALYSE: UNGES FAMILIELIV MERE END HVER FJERDE UNG HAR SVÆRT VED AT SNAKKE MED MOR ELLER FAR De fleste unge synes, det er
Læs mereBØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER
BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2016 3. ÅRGANG FEBRUAR 2016 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/215 2. ÅRGANG DECEMBER 215 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE Børnerådets
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014 Samlet tilfredshed med tandplejen Samlet tilfredshed - Hvor tilfreds er du med Tandplejen alt i alt? Observeret minimum Observeret maksimum Gennemsnit
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereBØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL
BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereBrugerundersøgelse af Århus Billedskole
Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereBILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereBilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Bilag 1 side 1 Pjece Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 1 side 2 Projektbilag 2/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 2 side 1 AFSLUTTENDE TELEFONINTERVIEW 6 mdr. efter dødsfald
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereDe pårørende har ordet 2012. Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen
De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen
Læs mereOverbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret
Overbliksrapport Spørgeskemaer Termometeret Rapportstatus Dagtilbuddets navn Hjerm Dagtilbud... undersøgelser i rapporten 2... Undersøgelsernes navne,... Resultater er opdelt på Køn... Resultater er sammenlignet
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereBØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS
BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2015 2. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereDe vigtige voksne. Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet
De vigtige voksne Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet Politisk uafhængigt Formanden Udpeges af ministeren Sekretariatet Består af 7 årsværk Årligt budget Ca. 6 mio. kr. (heraf ca. halvdelen
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereDet siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereINDBLIK I BRUGERBEHOV
INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ BØRN Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Introduktion fra
Læs mereOverbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret
Overbliksrapport Spørgeskemaer Termometeret Rapportstatus Dagtilbuddets navn Børnehaven Solstrålen, Tarm... undersøgelser i rapporten 3... Undersøgelsernes navne Solstrålen Tarm, Lærken - august,, Solstrålen
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereSFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING. Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen
SFI NOTAT FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING Anne Toft Hansen Mette Friis-Hansen Vibeke Myrup Jensen FOLKESKOLEREFORMEN: BESKRIVELSE AF 1. DATAINDSAMLING Forfattere: Anne Toft Hansen,
Læs mereBILAGSRAPPORT. Ringe Kost- Og Realskole Faaborg-Midtfyn Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Ringe Kost- Og Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereHvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning?
Skole og Forældre Kvægtorvsgade 1 110 København V Tlf. 3326 121 Fax 3326 122 post@skole-foraeldre.dk www.skole-foraeldre.dk Skolebestyrelsernes bedømmelse af skolens kvalitet Skole og Forældre har stillet
Læs mereMedlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse
1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereFor Familiecentret 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Familiecentret 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereLUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereNOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES
NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær
Læs mereHvis du. Helle Larsen. uation, hvor man ofte er i sine
Hvis du får bilen, får jeg så barnet? Der bliver i høj grad handlet med økonomiske forhold, når danske skilsmisseforældre skal forsøge at blive enige om en deleordning for deres fælles børn. I en nyy stor
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...
Læs mereFrivilligt arbejde på plejehjem
12. november 2013 Frivilligt arbejde på plejehjem Frivilligt arbejde er udbredt på landets plejehjem, og der bliver mere og mere af det. Det er nogle af konklusionerne i FOAs undersøgelse af frivillighed
Læs mereTransskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereFamilieplejerundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår
Familieplejerundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse af familieplejernes økonomiske vilkår December 2013 1 Udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND ved Rikke Larsen og Vagn Michelsen 2 Indledning SOCIALPÆDAGOGERNE
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens dag-
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Forældre til indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Syddanmark 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev forældre til patienter på børneog ungdomspsykiatriens
Læs mereBilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år
Bilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger kun YouTube til at se videoer
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereAffaldsanalyse Silkeborg kommune Etageboliger 2014
Affaldsanalyse Silkeborg kommune Etageboliger 2014 Indhold 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Formål, metode og fordeling Side 3 Opsummering af nøgleresultater Side 6 Dagrenovation Side 8 Genbrugspladser Side 18 Kuber/igloer
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereHvis man spørger eleverne. Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Søgårdsskolen
Hvis man spørger eleverne Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Søgårdsskolen Rapport af Poul Exner, maj 2009 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Sådan er undersøgelsen gennemført... 3 Svarprocent...
Læs mereBilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år
Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Naturlig enhed Jeg hedder Anna og er 14 år og jeg gå på Virup Skolen i 7. klasse. Jeg går selvfølgelig i skole og så klub sammen
Læs mereKaren elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.
Karen elsker sommer Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra. Karen er 22 år. Hun læser sprog på Århus universitet. Spansk
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereOM VOLD TIL 7. 10. KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 3 Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent på computeren, kan du
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereDet skal I vide, når I planlægger jeres barsel
1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven
Læs mereFællesrådet for dagtilbud
FREDERICIA X Blad nr. 1 Emne for mødet: Møde med Børne- og Ungdomsudvalget og formænd for forældreråd og formænd/medlemmer for forældrebestyrelser i kommunale og selvejende daginstitutioner samt den kommunale
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereDen landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Nordjylland Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske
Læs mereSURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER Projekt Rådgivning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser Kunde
Læs mereUNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg
UNDERRETNING - et udtryk for oms0rg Fagfolk der arbejder med børn og unge, har et særlig ansvar for at sikre, at børn der viser tegn på mistrivsel, får den rette hjælp. Denne pjece skal give forældre indblik
Læs mereJakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger
Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger Stjernerholdet Hvad er der på dagsordenen? De er stadig
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Læs mereEvaluering af indsatsen
Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens
Læs mere4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.
16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mere