MASTERKONCEPT FORPROJEKT LYNGBORGHAVE OG BREGNERØDVEJ 122.

Transkript

1 MASTERKONCEPT FORPROJEKT LYNGBORGHAVE OG BREGNERØDVEJ 122.

2

3 Generelt FOKUSPUNKTER: Pædagogisk vision Fleksibilitet Variation Det igangværende arbejde med masterkonceptet for nye daginstitutioner i Rudersdal kommune har taget udgangspunkt i de beskrevne fokuspunkter, som er blevet konkretiseret via udviklingen af en ny daginstitution på Lyngborghave Bregnerødvej 122 er ligeledes blevet udviklet med udgangspunkt i fokuspunkterne, dog med den begrænsning af der her er tale om en eksisterende og leaset bygning, hvori der ønskes ny indretning. Projektet udvikles i samarbejde med eksterne konsulenter med særlig viden inden for de angivne fokuspunkter. Det færdige projekt afleveres ved udgangen af 2010 og vil her indeholde følgende: Energi/Miljø Interiør/Udearealer Præfabrikation Økonomi Masterkoncept: Energiberegning af eksisterende bygninger på Lyngborghave. (Tryllehuset og Baghuset) Fokuspunkter og beskrivelse af hvordan disse konkretiseres i kommende projekter. Masterkonceptets byggeprogram: Gennemgang og retningslinjer for alle bygningens dele fra dørbredde til vægkonstruktion. Der lægges op til, at byggeprogrammet revideres efter hvert byggeri, således at programmet til hver en tid tager udgangspunkt i udover masterkonceptet erfaringer fra tidligere institutionsbyggeri i kommunen. Lyngborghave 42-46: Hovedprojekt klart til udbud i totalentreprise. Tidsplan for projektets udførelse fra udbudsfase til færdigt byggeri. Bregnerødvej 122: Hovedprojekt klart til udbud i hovedentreprise. Tidsplan for projektets udførelse med fokus på, at den nye indretning ønskes taget i brug sommer 2011.

4

5 FOKUSPUNKTER og hvordan disse integreres i udviklingen af fremtidige børnehuse. Nedenstående uddrag af masterkonceptet er medtaget som bilag, for at klarlægge baggrunden for forprojekternes udformning.

6 Pædagogisk Vision Masterkonceptet og projektudviklingen konkretiserer visionen for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering i udvikling af egentlige fysiske byggeprojekter. Det er ønsket at sikre bedre fysiske rammer og indretning, der kan understøtte en høj pædagogisk kvalitet i forhold til mål i de pædagogiske lærerplanstemaer. Hjertet / fællesrum Administration Konkrete tiltag: Projekterne bliver udviklet i tæt samarbejde med Dagtilbud,Rudersdal kommune Der er afholdt løbende brugermøder med ledere og pædagoger fra det eksisterende Lyngborghave, Spirehuset og Lyngbakken for at sikre at udviklingen lever op til brugernes forventninger om fremtidige daginstitutioner i kommunen. Rammere er fleksible. så de kan indrettes til de konkrete pædagogiske behov for opdeling af børn/aktiviteter/projekter og alderssammensætning. De mindste børn får egen afdeling for at skabe en overskuelig enhed for børn og forældre. Grupperum 2 stk Hjertet / fællesrum Administration Grupperum 2 stk

7 Fleksibilitet Byggeriet skal kunne tilpasses forskellige grunde, størrelser af institutioner og forskellig pædagogik. Desuden skal byggeriet nemt kunne tilpasses nye børnetal mv. i fremtiden. Grupperum 2 stk Hjertet / fællesrum Grupperum 2 stk Administration Køkken Konkrete tiltag: Byggeriet er udformet som byggeklodser, der er sat sammen. Byggeklodserne kan sættes sammen på forskellig vis alt efter konkrete ønsker til det pågældende børnehus. Grupperum 2 stk Grupperum 2 stk Hjertet / fællesrum Grupperum 2 stk I gruppeområder er der frit spillerum, og rummene kan opdeles efter traditionelle principper, projektorienteret princip eller efter et helt tredje pædagogisk princip ud i fremtiden. Det vil være muligt at udvide børnehuset i fremtiden, i fald der er behov for det. At bygningen er formet som en slags fingerstruktur, gør det muligt at udvide i 5 retninger alt efter hvilken del af børnehuset der har behov for udvidelse. Det vil ligeledes være muligt at lukke en finger af og udnytte den til et andet formål, i fald børnetallet i en periode er mindre end i dag. Administration Køkken Byggeriets konstruktion er uafhængigt af facadebeklædning. Dvs. at byggeriet kan fremstå udvendigt som en træbeklædning, facadeplader i forskellig udformning, farve mv. eller evt. tegl alt efter omgivelser og ønske. Hjertet /fællesarealet kan aflukkes fra resten af børnehuset, så der er mulighed til at bruge disse arealer til andre funktioner på tidspunkter, hvor institutionen er lukket. F.eks. kan man forestille, sig at disse områder kan bruges til foreningsmøder, mor/barn gymnastik mv.

8 Variation Samtidigt med at byggeriet - pga ønsket om fleksibilitet og en fornuftig økonomi - opbygges så simpelt som muligt, skal børnehuset fremstå varieret og brudt ned i mindre dele, så det bliver tydeligt at hver gruppe har deres egen identitet og tilhørssted. Således ønsker vi at medtage det store børnehus fortrin - som f.eks. større muligheder for fællesarealer og personalefordele - men samtidigt at bevare den lille institution i den store. Konkrete tiltag: Der bygges små nicher og huler, som præger bygningens udtryk. Disse nicher og huler er ikke del af bygningens konstruktion, men fungerer som en mellemting mellem ikke bærende skillevægge og inventar. De kan altså bygges på og fjernes efter behov. Samtidigt skaber disse variation uden at inkludere dyre ydervægge og konstruktion. Der lægges vægt på, at farver på indvendige overflader kan være med til at give bygningen et varieret udtryk fra område til område i bygningen. Bygningskonstruktionens uafhængighed af facadebeklædning betyder at vi kan variere facadebeklædningen, så også bygningens ydre fremstår varieret og interessant at se på.

9 Energi/Miljø Som del af kommunens energipolitik optimeres klimaskærm og forsyningskilder til et minimalt energiforbrug. Dette sikrer samtidigt meget lave driftsomkostninger for byggeriet i fremtiden. I det nye masterkoncept for fremtidigt institutionsbyggeri arbejdes der desuden på, at miljøtiltag bliver synlige i bygningen og vil dermed lægge op til at integrere miljøhensyn i børnenes hverdag. Fremtidigt institutionsbyggeri skal være med til at præge fremtidens børn i kommunen til en miljøbevidst adfærd. Konkrete tiltag: Energiklasse 1. Bygningskroppen vil som minimum blive optimeret til Energiklasse 1. Vi arbejder desuden frem mod Passivhus-standard. At bygningen fungerer optimalt som fysisk ramme for børnenes hverdag vil dog altid have 1. prioritet i udvikling af byggeriet. Synlige tiltag, som f.eks. vandopsamling, kompost/affaldshåndtering mv., kan integreres i byggeriet, så de kan anvendes som pædagogisk redskab i børnehusets hverdag.

10 Interiør/Udearealer Interiør og udearealer ønskes integreret i masterkonceptet. Udearealer skal deles op i mindre områder for børn i forskellige aldersgrupper. Konkrete tiltag: Interiør: Der udvikles elementer, som er en mellemting mellem væg og møbel. Disse el ementer er med til at give variation i bygningen, men sikrer også en grundindretning, som lever op til de værdier, som er ønskværdige i følge masterkonceptet. Eksteriør: Bygningens udformning sikrer en naturlig opdeling af udearealerne mellem bygningskroppene.

11 Præfabrikation Byggeelementer fabrikeres på fabrik, således at byggeriet blot skal samles på stedet. Denne form for byggeri er steget kraftigt de senere år og har mange fordele. 1. Præcisionen af arbejdet forøges markant, da de maskiner, der anvendes, ikke er afhængige af at kunne flyttes rundt. 2. Byggeriet er uafhængigt af vejrforhold og der går derfor ikke ressourcer spildt pga. tabt arbejdstid og ødelagte materialer. BEDRE KVALITET KORTERE BYGGETID PÅ STEDET FORNUFTIG ØKONOMI 3. Byggepladsperiode minimeres. Dette har væsentligt betydning, især når der er tale om nye børnehuse, der bygges på grunde med eksisterende institutionsbyggeri. Her vil perioden, hvori børnehuset skal være i midlertidige lokaler være markant kortere end ved traditionelt byggeri. Konkrete tiltag: Byggeriets form og system er udviklet, så det kan bygges op af enkle og få præfabrikerede elementer.

12 Økonomi Præfabrikation og en simpel bygningskonstruktion minimerer byggeriets økonomi, så det er rentabelt at bygge nyt i stedet for at renovere de gamle udtjente institutionsbyggerier fra især 1970erne. I projektet arbejdes desuden med begrebet totaløkonomi. Her indgår bygningens drift i det samlede regnskab med samme væsentlighed som prisen for byggeriets opførelse. Konkrete tiltag: Der er lavet en energiberegning for Lyngborghave. Her sammenlignes energiforbrug på de eksisterende bygninger over tid, samt pris for en energirenovering og efterføl gende forbrug. Disse tal holdes op mod prisen for nybyggeri og dens driftomkost ninger. Beregningen viser, at det kan betale sig at bygge nyt fremfor at renovere eksisterende byggeri til nutidig standard. Totaløkonomi kan indgå i det efterfølgende udbud til Totalentreprise. Den udvalgte entreprenør vil således, udover byggeprisen, skulle angive pris for drift for en periode på f.eks. 5 år.

13 Udformning generelt Projektet er udviklet således at praktiske foranstaltninger, som er vist på nedenstående diagram er integreret i projektet. Direkte adgang fra legeplads til toiletter Overdækket udgang fra garderobe Tørrerum Overdækket areal Skur Direkte adgang fra legeplads til toiletter Skur Overdækket udgang fra garderobe Skur Kort afstand fra grupperum til krybber Direkte adgang fra legeplads til toiletter Tørrerum Overdækket udgang fra garderobe Cykelparkering Personaleindgang Lederoverblik over indgang Overdækket vareindlevering til køkken Renovationsgård Køkkenobservatorium for børn Tørrerum Barnevognsparkering for forældre

14 FAKTA Lyngborghave: Areal/barn: 10 m2/barn Areal: 1440 m2 ekskl. samproduktionskøkken Skønnet byggepris/ Bruttoareal: kr/m2 ekskl. moms. (Pris er inkl. projektering, udvendige områder, pædagogisk køkken, dog eksl. legeplads, inventar og samproduktionskøkken) INDRETNING Lyngborghave: Hjertet /fællesarealer: Hovedindgang mellem administration og køkken. Her er der informationstavle til forældre og mulighed for en uformel snak forældrene imellem. Tæt på indgangen ligger børnehusets fællesarealer og hjerte. Fællesarealerne er delvist skærmet af, så aktiviteter i rummene kan ske uforstyrret. Fællesarealet er sænket, hvilket også er med til at afgrænse området uden at der er en egentlig barriere mellem gangområde og fællesareal. Ved større forsamlinger kan der lukkes op til tilstødende rum og både disse og gangarealet kan anvendes som samlingssted. Der lægges desuden op til, at dette område af institutionen kan bruges eksternt om aftenen til f.eks. mor/barn gymnastik, møder i foreninger mv. Administration: Administrationen og personalefaciliteter har et godt udsyn til indgangsområdet. Her er der desuden mødelokaler til forberedelse og forældresamtaler. Køkken: Køkkenet - som ikke er indrettet på nuværende tidspunkt - er placeret, så børnene til hver en tid kan følge med i arbejdet med at lave maden. Der vil desuden være nem adgang for ind- og udbringning af varer. Gruppeområder: Fra fællesarealerne er der tre forløb/ fingre, som fører til gruppeområderne. Der er lagt op til at der er børn fra 0-2 år i det ene område og børn fra 3-5 år i de to øvrige. Områderne er dog fleksible i en sådan grad, at indretning/rumopdeling kan ændres, hvis der over tid opstår andre behov. Hvert område har deres egen garderobe, som har direkte adgang til legeplads. Områdernes garderober er yderligere delt op i nicher, så der kan etableres ro og koncentration, når børnene tager deres tøj af og på. I forbindelse med garderoberne er der toilet, som har udgang direkte til legepladsen. Indretningen af grupperne er fleksible, så der både er mulighed for at have traditionel gruppeindeling og projektorienterede områder, hvilket giver mulighed for at opdele børnene i større og mindre grupper. På det viste forslag lægges der op til en projektorienteret pædagogik. I tilknytning til gruppeområder er der værksteder, der kan indrettes til forskellige arktiviteter alt efter behov. Se også bilag med plantegning, snit og facader.

15 FAKTA Bregnerødvej 122: Areal: 1410 m2 (ekskl. ydervægge og arealer som anvendes til samproduktionskøkken) Skønnet byggepris: 3,27 mill. ekskl. moms. INDRETNING Bregnerødvej 122: Generelt: Bygningen, som i dag bliver leaset af kommunen, fungerer som børnehus i underetagen og indskoling på 1 sal. Arealerne ønskes indrettet til institution på begge etager med vuggestuedel i underetagen og børnehavedel i overetagen. Bygningen ligger på en skråning, så man går direkte ind på 1. sal fra parkeringsområdet. Stueetagen har udsyn til én side mod legepladsområdet. Hjertet /fællesarealer: Hovedindgang med informationstavle i midten af bygningen. Lederkontoret er placeret her, så de får et godt overblik over ankomstområdet. I fortsættelse af indgangsområdet ligger fællesområdet, som også kan udnyttes til værksteder. Her er der desuden et område med køkkenfaciliteter, som kan benyttes om morgenen, til bagedag og i forbindelse med aftenarrangementer. Gangområderne på begge etager udvider sig strategiske steder, så der skabes variation og nicher langs gangen. For at skabe yderligere variation og for at udvide brugen af området er der desuden integreret elementer, som kan bruges af børnene til huler, dukkekrog, købmandsbutik mv. Gangen bliver således et ekstra aktivitets/legeområde. Administration/personale: Bag lederkontoret ligger personalerum med tilhørende møderum. I underetagen er der desuden omklædning mv. for personalet. Køkken: Der placeres et samproduktionskøkken i stueetagen. Varelevering sker gennem vareelevator til børnehusets indgangsområde. Gruppeområder: Grupperne er samlet, så de ligger parvis og er forbundet med dobbeltdør mellem rummene. Dette giver en fleksibilitet for personalet, da de dermed kan have opsyn med hinandens grupper. Der etableres værksteder med indgang fra fællesområderne. De kan således indrettes permanent som atelier, medierum, stillerum mv til brug for alle børnehusets børn og ikke bare den gruppe, som er tilknyttet værkstedet. Garderober: Garderøberne er placeret 3 steder, alle med direkte udgang til legeområdet. Hver garderobe er desuden opdelt i nicher for mest mulig ro i omklædningssituationerne. Udgangsområderne har alle overdækket areal udenfor, så det er muligt at vente, tage tøj af og på mv. Der er desuden toilet med direkte indgang fra legeplads. Se også bilag med plantegninger af eksisterende og nye forhold.

16