Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar!"

Transkript

1 Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar!

2 Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar!

3 Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af: KL Danmarks Lærerforening BUPL Børne- og Kulturchefforeningen Skolelederne Skole og Samfund Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget A/S Illustration: Henrik Hansen Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr ISBN ISBN pdf

4 Forord Regeringen har en målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er parternes ambition, at det kan lade sig gøre i fællesskab, men det kræver en mangesidet indsats. Politikere, ledere, lærere, pædagoger og forældre har et fælles ansvar for, at den unge forlader folkeskolen med ordene: Ja, jeg er klar! Derfor er det et fælles ansvar at stræbe efter, at alle elever får et godt skoleforløb og bevarer deres læringslyst. KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne samt Skole og Samfund har drøftet, hvordan forskning kan bidrage med positiv støtte til folkeskolens almenundervisning. Opfordringen er: Udnyt forskning om børn og unges læring i folkeskolen! Fælles viden fælles handling Forskningsresultater er efterspurgte af politikere, ledere, lærere, pædagoger og forældre. Viden fra forskning giver øget mulighed for kvalitet og effekt i udmøntningen af det lokalpolitiske og faglige råderum. Systematisk udnyttelse af forskningsresultater er god basis for begrundede valg politisk, ledelsesmæssigt og fagligt. For børnenes skyld ønsker folkeskolens parter at kunne trække på samme hammel. Det kan fælles anerkendt viden fra forskning bidrage til. Parterne opfordrer undervisningsministeren til at danne et konsortium med de eksisterende forskningsmiljøer, så forskningsresultater om undervisning og læring bliver hjulpet på vej ind i skolens praksis. Samarbejdet om teori og praksis mellem forskere, formidlere og praktikere bør udbygges. Hvad siger forskningen? KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skole og Samfund spurgte 7 børne- og skoleforskere til råds: Hvad kan vi gøre bedre for de normalt begavede børn i vanskeligheder, så de lærer at læse og folder deres potentiale fuldt ud? 3

5 Parterne har fået fælles viden om mange spændende forskningsresultater, men har udvalgt fire ligeværdige, særligt tydelige opmærksomhedsfelter: 1. Fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring og læringslyst 2. Læsning har stor betydning for unges selvværd og livsmål 3. Der er et stort uddannelsesmæssigt potentiale blandt indvandrere 4. Aktiv familiekultur er vigtig for børn og unges uddannelse. De fire opmærksomhedsfelter kan inspirere politikere, ledere, lærere, pædagoger og forældre. Indholdet i hvert felt er udfoldet i fire afsnit: Fælles viden Forskerne siger Opmærksomhed Parterne vil arbejde for August 2009 KL Danmarks Lærerforening BUPL Børne- og Kulturchefforeningen Skolelederne Skole og Samfund 4

6 Indhold 3 Forord 7 Opmærksomhedsfelt 1 Fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring og læringslyst 10 Opmærksomhedsfelt 2 Læsning har stor betydning for unges selvværd og livsmål 12 Opmærksomhedsfelt 3 Der er et stort uddannelsesmæssigt potentiale blandt indvandrere 14 Opmærksomhedsfelt 4 Aktiv familiekultur er vigtig for børn og unges uddannelse 16 Efterord 5

7

8 Opmærksomhedsfelt 1 Fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring og læringslyst Fælles viden Der har igennem de seneste år været fokus på den enkelte elev i folkeskolen fx i forhold til specialundervisning, elevplaner og prøveformer. Der er flest redskaber til at se på den enkelte ikke på fællesskabet. Folkeskolens fællesskab har været nedtonet i debatten. Men forskning viser, at fællesskab og relationer er helt afgørende for elevernes læring. Identitet, selvværd og læring går gennem andre børn og voksne. Børn ved det tilsyneladende intuitivt, for mangler de en adgang til fællesskabet, er det en barriere for læring. At arbejde med læring og læringslyst er også at arbejde med betingelser for læringsfællesskaber. Forskning siger blandt andet om læringsfællesskabet Et læringsfællesskab starter med, at man er set og anerkendt, at man bliver mødt som én, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet Læreren og pædagogen er forandringsagenter, for læring medfører, at eleverne skal ændre sig. Det er læringens paradoks: Du skal forandre dig men du er god nok, som du er Selvdannelse går over den anden. Der er ingen genveje til selvet uden om den anden. Identiteten skabes, når du fortolker den andens fortolkning af dig. Man eksisterer, når man bliver set og anerkendt i skolens fællesskab Børn og unge har behov for autentiske voksne i familien og i skolen. Unge, der ikke klarer sig godt, er præget af svage relationer. Børn og unge har brug for tydelige, eksemplariske voksne Børn og unge lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder 7

9 Børn og unge skaber forbindelser og betydninger sammen. Børn orienterer sig mod hinanden for at skabe sammenhæng og mening Den sparring om skolen, som børn og unge får derhjemme, er meget betydningsfuld for deres læringslyst De voksne skal lægge strukturerne for fællesskaber og forbindelser for at undgå, at børn og unge får fredløspositioner i skolen Indlæringsvanskeligheder skabes i børnenes samspil. Specialindsatser bør tænkes sammen med deltagelsesmuligheder De voksne skal se mere på, hvad der ligger foran barnet i stedet for at kigge ind i det. Det vil sige, at der skal være mere opmærksomhed på barnets relationer frem for diagnosticering af det enkelte barn. Opmærksomhed Fællesskabet har stor betydning for børn og unges læring. Forskning viser, at selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Det er vigtigt at have mere opmærksomhed på børn og unges fællesskaber. 8 Parterne vil arbejde for At tilrettelægge skolens dagligdag og undervisning, så alle elever oplever et forpligtende fællesskab At forældre får viden om fællesskabets betydning og deres mulighed for at understøtte det i og uden for skolen At undervisningen organiseres, så eleverne lærer at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskabet ( rundkredspædagogik ) At et fremtidigt formidlingskonsortium samarbejder med skoler om at anvende forskningsresultater i praksis. Der kan fx ske ved at invitere andre skoler (ledere, lærere og pædagoger) på besøg til dialog om implementering af forskningsresultater At der iværksættes mere praksis- og aktionsforskning om betydningen af fællesskaber og samspil mellem børn og mellem børn og voksne

10 At forskningsresultater om fællesskabets betydning kommer på dagsordenen At udnytte samspillet mellem undervisning og fritid bedre til at stimulere fællesskab og læringslyst i folkeskole, ungdomsskole, SFO, fritidshjem, fritidstilbud mv. At styrke samarbejdet i forvaltninger og på skoler om de normalt begavede børn i vanskeligheder og deres familier. 9

11 Opmærksomhedsfelt 2 Læsning har stor betydning for unges selvværd og livsmål Fælles viden Der har gennem de seneste år været stort fokus på læsning. Mange kommuner har lavet handleplaner for læsning, og mange lærere har fået efteruddannelse i læsning. De seneste undersøgelser viser, at der har været en signifikant læsefremgang for eleverne på 3. klassetrin. Men der er fortsat for mange elever på de ældste klassetrin, der ikke læser tilfredsstillende. Konsekvensen af dårlige læsefærdigheder er, at de unge har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse. Der er en tendens til, at læseudviklingen går i stå på klassetrin. Forskning viser, at der skal en ihærdig indsats til i hele skoleforløbet for at løfte læseniveauet. Der er mange veje til at forbedre læseresultaterne. Forskning siger blandt andet om læsning Læsning er en basisfærdighed, som har afgørende indflydelse på individets øvrige læringspotentiale Læsekompetence er koblet tæt med elevernes selvopfattelse og livsmål. Det har invaliderende indflydelse på børn og unges liv, hvis de ikke lærer at læse Der er tale om en signifikant fremgang med resultaterne i læsning siden år 2000 er resultaterne løftet ca. et klassetrin. Piger er stadig bedre læsere end drenge. Dog klarer danske piger sig relativt ikke så godt som pigerne andre steder Hjemmets holdning til og anvendelse af bøger har stor betydning for børn og unges læseresultat Der skal være relevante tilbud om læsning i hele skoleforløbet Man kan ikke klare sig med evaluering i lukkede fora 10

12 Det kan lykkes at løfte resultaterne på læseområdet det viser data. Eleverne skal opdage, at man kan træne og blive bedre. Der skal fokus på udholdenhed. I mange tilfælde mangler eleverne troen på, at de kan flytte sig. Opmærksomhed Læsning har stor betydning for børn og unges selvværd og livsmål. Forskning viser, at eleverne bliver bedre læsere, når de får støtte og opmuntring til at holde ud og tro på sig selv. Skolen bør have opmærksomhed på tidlig læseindsats og relevant læseundervisning i hele skoleforløbet. Parterne vil arbejde for: At der iværksættes mere forskning om læsemetoder og deres virkning, herunder også forskning om, hvordan pædagoger og forældre kan støtte læseindlæring At alle lærerstuderende skal have viden om læseudvikling og læsning som færdighed. Alle lærere skal kunne undervise i faglig læsning At der dispenseres fra folkeskolelovens regler, hvor der er begrundet behov for fx at fravige fagrækken for at tilgodese læseundervisning At kommuner har handleplaner for læsning med fokus på tidlig indsats for elever med svage læseforudsætninger, på opfølgende indsats på mellemtrin og på udskoling At kommuner prioriterer læsevejledere og efteruddannelse i læsning At skolens ledelse prioriterer læseområdet At der er opmærksomhed på, at forældre får viden om, hvordan de kan involvere sig i deres børns læsning. 11

13 Opmærksomhedsfelt 3 Der er et stort uddannelsesmæssigt potentiale blandt indvandrere Fælles viden Der er stor opmærksomhed på indvandrerelever i folkeskolen. Der er debat om spredning, modersmålsundervisning, kultur, integration og opdragelse. Kommuner og skoler gør en stor indsats for, at indvandrerelever får udbytte af undervisningen. Men forskning viser, at næsten halvdelen af indvandrereleverne synes, folkeskolen er svær. Samtidig angives kvalifikationerne fra folkeskolen som en barriere for, at indvandrerelever får en kompetencegivende uddannelse. Forskning viser, at nydanske elever er meget forskellige og klarer sig meget forskelligt. Og at mange indvandrerfamilier er opsat på, at familiens unge får en god uddannelse og job. Det er vigtigt at bygge på den indstilling. 12 Forskning siger blandt andet om indvandrere Der er et stort potentiale hos indvandrerne. Mange indvandrere har gennem tiden ikke haft de samme uddannelsesmuligheder i deres hjemlande. De er klar til at rykke nu Der er stor bevidsthed om, at uddannelse er vigtig, både hos de unge selv og hos forældrene Visse akademiske uddannelser og høj løn opfattes som særligt prestigefyldt af indvandrerelevers forældre i forbindelse med uddannelsesvalg Der er en stærk arbejds- og uddannelsesorientering hos indvandrere Indvandrerunge fra hjem med få uddannelses- og beskæftigelsesressourcer uddanner sig mere end danske unge med samme sociale baggrund Stor stigning i uddannelsesniveauet for unge som er kommet tidligt til landet og har haft adgang til folkeskolen. Grundskoleårene er tilsyneladende meget vigtige

14 Det kniber lidt med selvtilliden og ressourcerne i indvandrerfamilierne i forhold til uddannelse Næsten halvdelen af de adspurgte indvandrere synes, det er svært i folkeskolen Både danske forældre og indvandrerforældre fravælger distriktsskolen, når indvandrereleverne udgør 35%. Opmærksomhed Der er et stort uddannelsesmæssigt potentiale blandt indvandrere. Forskning gennemhuller myten om, at indvandrere ikke vil uddanne sig. Faktisk uddanner unge fra indvandrerhjem med få uddannelses- og beskæftigelsesressourcer sig mere end danske unge med samme sociale baggrund. Parterne vil arbejde for: At PISA-opgaverne offentliggøres, så der skabes indsigt i, hvilke opgavetyper, der giver specielle elevgrupper særlige problemer. Der ligger megen viden, der kan hjælpe eleverne At der forskes i, hvorfor indvandrerelever synes, folkeskolen er svær At der forskes i effekt af spredning og modersmålsundervisning At flere lærerstuderende og lærere bliver undervist i dansk som andetsprog At kommuner, skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning i højere grad inddrager indvandrerforældrene, når de unge skal vælge uddannelse At der etableres partnerskaber mellem forskere, skoler og fritidsinstitutioner om at udvikle indsatsen for indvandrerbørn og -unge. 13

15 Opmærksomhedsfelt 4 Aktiv familiekultur er vigtig for børn og unges uddannelse Fælles viden Det er almindeligt kendt, at forældres uddannelsesniveau har betydning for, hvordan børn klarer sig i skole og uddannelse. Jo højere uddannelse forældrene har, jo større succes har børnene i skole og uddannelse. Men forskning viser, at aktiv familiekultur til en vis grad kan kompensere for lav forældreuddannelse. Ved familiekultur forstås, om familien fx diskuterer tv-programmer, spiser et hovedmåltid sammen, læser og laver fællesaktiviteter. Forskning kan imidlertid ikke sige, hvorvidt skolen kan kompensere med de samme aktiviteter. For folkeskolens parter er det vanskeligt at træde ind i familiers privatsfære og give anvisninger for kultur. Det er derfor en etisk overvejelse, hvordan eller om resultaterne om aktiv familiekultur kan anvendes politisk og professionelt. Forskning siger blandt andet om kulturel aktivitet i hjemmet Aktiv familiekultur kan til en vis grad kompensere for lav forældreuddannelse Jo højere uddannelse i familien desto oftere høj kulturel aktivitet Bedre læsefærdigheder er relateret både til forældreuddannelse og til kulturel aktivitet i familien Både forældreuddannelse og kulturel aktivitet i familien har betydning for, om de unge deltager i eller færdiggør en ungdomsuddannelse (gymnasiet dog undtaget) Aktiv familiekultur har lige stor indflydelse hos indvandrerfamilier som hos danske familier. 14

16 Opmærksomhed Aktiv familiekultur er vigtig for børn og unges uddannelse. Forskning viser, at unge fra hjem, hvor begge forældre er ufaglærte, kan opnå samme læsefærdigheder og stort set samme uddannelsesresultater som unge fra hjem, hvor mindst én har en lang videregående uddannelse. Parterne vil arbejde for At der forskes mere i hjemmets betydning for elevernes læring At sundhedsplejersker, dagtilbud, skoler og hjem bliver oplyst om, at kulturelle aktiviteter har særskilt betydning for børn og unges læsning og uddannelse At skole-hjemsamarbejdet sætter fokus på, at kulturel aktivitet har særskilt betydning for læsning og uddannelse At bakke op om initiativer, der informerer forældre om deres betydning for deres børns læring At understøtte en lokal dialog om, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem i højere grad kan understøtte ressourcerne hos den enkelte familie. 15

17 Efterord Skolens parter har i fællesskab ønsket at blive klogere på, hvordan forskning kan give positiv støtte til skolens almenundervisning. Flere elever skal forlade folkeskolen med tilstrækkelige kundskaber og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har været en givende og spændende proces at møde forskere, som er dybt optaget af at finde svar på udfordringerne. Parterne er blevet inspireret og har fået begrundet indsigt i, hvad skolen kan gøre for disse elever. Parterne har erkendt, at voksenansvar og læringslyst er helt grundlæggende for at nå regeringens mål om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Parterne har ligeledes erkendt, at værdien af fælles viden er et godt afsæt for fælles handling. Oplægget kan anvendes i en lokal debat. En stor tak til følgende forskere: 1. Søren Østergaard, leder af CUR (Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik) om Perspektiver på et ungdoms- og skoleliv i en tid hvor meget er til forhandling 2. Torben Tranæs, forskningschef, Rockwoolfonden om Indvandrerne og det danske uddannelsessystem 3. Mads Hermansen, professor, CBS & NHV om Positive relationer og læringslyst 4. Jan Mejding, seniorforsker, DPU om Læsning 5. Charlotte Højholt, cand. psyk., p.hd, RU om Sammenhæng mellem børns succes i skolen og deres fællesskaber samt de voksnes samarbejde herom 6. Beatrice Schindler Rangvid, Director of Research, MSc (economics), PhD, AKF om Hvad kan der gøres for fagligt svage elever i grundskolen? 7. Jill Mehlbye, Programleder, MPA, cand. psyk., AKF om Forløbsundersøgelse af tidligere specialklasseelever og om Det gode eksempel de højtpræsterende skoler. 16

18 ISBN

Forældresamarbejde hvad ved vi?

Forældresamarbejde hvad ved vi? KL-arbejdspapir, 2013 Forældresamarbejde hvad ved vi? Indledning Denne vidensoversigt er udarbejdet i forbindelse med det kommunale netværk Samarbejde med forældre om børns udvikling og læring, som er

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER KORTLÆGNING OG ANALYSE 12:11 Dines Andersen Vibeke Jakobsen Vibeke Myrup Jensen Sarah Sander Nielsen Kristine Cecilie Zacho Pedersen Dorte Stage Petersen Katja Munch Thorsen

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

KL Weidekampsgade 10 2300 København S Det gode Tlf. 33 70 33 70 kl@kl.dk www.kl.dk børneliv Produktionsnr. 830019 ISBN 978-87-92460-94-3

KL Weidekampsgade 10 2300 København S Det gode Tlf. 33 70 33 70 kl@kl.dk www.kl.dk børneliv Produktionsnr. 830019 ISBN 978-87-92460-94-3 Det gode børneliv Det gode børneliv KL 1. udgave, 1. oplag 2012 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Forsidefoto: Claus Ørsted Film & Video Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls Schultz

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

NYE UNGE NY UNGEPOLITIK

NYE UNGE NY UNGEPOLITIK NYE UNGE NY UNGEPOLITIK Strategier for ungeindsatser Udgiver: Børne- og Kulturchefforeningen, 2009. Tekst: Toke Agerschou, Jes Jørgensen, Alma Larsen, Jesper Larsen, Flemming Olsen og Klaus Majgaard. Illustrationer:

Læs mere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Nyt fra Maj 2007 Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres danske klassekammeraters

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning

Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning Forskning, der kan bruges nyorientering af den pædagogiske forskning Indhold Forord... 3 Indledning... 5 1. Udfordringer for dansk

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER

HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER FORORD Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce og Danmarks Radio ønsker med kampagnen To sprog én udfordring at sætte fokus på undervisningen

Læs mere

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet

talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet resumé talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til

Læs mere

KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015. De udsatte børn. Fremtiden er deres

KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015. De udsatte børn. Fremtiden er deres KL-udspil om udsatte børn og unge Marts 2015 De udsatte børn Fremtiden er deres Dette udspil er en del af debatten, som er skudt i gang på KL s Børn & Unge Topmøde den 29-30. januar 2015. Fotos: Colourbox

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer]

Tema om handleplaner TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG. uden for [nummer] 21 Tema om handleplaner D A N S K S O C I A L R Å D G I V E R F O R E N I N G TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 11. ÅRGANG NR. 21. 2010 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 21, 11.

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Hvad vi ved om god undervisning

Hvad vi ved om god undervisning Andreas Helmke, Hilbert Meyer, Eva-Marie Lankes, Hartmut Ditton, Manfred Pfiffner, Catherine Walter, Matthias Trautmann, Beate Wischer, Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann Hvad vi ved om god undervisning

Læs mere

Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse

Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Mønsterbrydere på uddannelsesområdet bedre match mellem potentiale og uddannelse Forfattere: chefkonsulent Jóannes J. Gaard

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere